(pdf) - VIA University College
(pdf) - VIA University College
(pdf) - VIA University College
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4<br />
jeg skal haVe med<br />
mennesker at gøre<br />
maria louise Flink nielsen skal både håndtere bekymrede<br />
patienter, radioaktive stoffer og en højteknologisk<br />
skanner<br />
Nede i kælderen på Århus Sygehus leder en lavloftet tunnel<br />
med summende maskinlyde hen til PET-centret. Her<br />
kommer patienter hver dag for at blive skannet. For mange<br />
er det sandhedens time. De fleste er kræftpatienter, og<br />
lægerne kan ved hjælp af skanningen se, hvor kræften<br />
sidder i kroppen, og om den har spredt sig.<br />
Her arbejder Maria Louise Flink Nielsen som bioanalytiker.<br />
Det kræver en vis robusthed at kunne møde patienterne<br />
og hjælpe dem igennem en undersøgelse, der<br />
giver afgørende resultat for den videre behandling – i<br />
yderste konsekvens patientens mulighed for at overleve<br />
kræften.<br />
”Folk reagerer meget forskelligt, når de kommer herind.<br />
Når jeg møder patienten, prøver jeg at mærke efter, hvordan<br />
de er. Det er en fornemmelsessag”, fortæller 26-årige<br />
Maria Louise Flink Nielsen.<br />
Hun har oplevet det hele, både de nervøse og de som<br />
bryder grædende sammen. Andre er overfriske, men Maria<br />
Louise Flink Nielsen ved godt, at det ofte dækker over<br />
en usikkerhed, hun skal hjælpe dem med.<br />
”Heldigvis ligger det i mig. Jeg er en god menneskekender.<br />
Som bioanalytiker kan man også vælge at arbejde i<br />
laboratorium. Men jeg skal have med mennesker at gøre.<br />
Jeg elsker det.”<br />
radioaktiVitet og stråling<br />
Maria Louise Flink Nielsen fremstiller også det sporstof,<br />
som patienterne får injiceret før skanningen. Stoffet hedder<br />
18F-FDG (Flour Deoxy Glucose) og er et radioaktivt<br />
stof. Det kræver særlig beskyttelse, og derfor har alle ansatte<br />
i PET-centret hele tre måleapparater på sig, når de<br />
er på arbejde.<br />
En alarm giver signal, hvis man pludselig bliver udsat for<br />
meget stråling. Et armbånd, som Maria bærer, mens hun<br />
er på arbejde, måler desuden strålingen i løbet af en måned<br />
og bliver tjekket af henholdsvis hospitalet selv og Statens<br />
Institut for Strålehygiejne. Så mens andre kunne være<br />
lidt betænkelige ved et arbejde med radioaktive stoffer, så<br />
føler bioanalytikeren sig godt beskyttet, og hun er fuld af<br />
begejstring for sit arbejde:<br />
”Det er et super spændende sted at være. Hele området<br />
er i rivende udvikling. Der bliver hele tiden forsket i nye<br />
metoder og nye skannere, og vi har mange muligheder for<br />
at deltage i kongresser, kurser og konferencer.”<br />
alene med skanneren<br />
Tredje del af jobbet foregår ved selve skanneren. Maria<br />
Louise Flink Nielsen hjælper patienterne med at blive placeret<br />
rigtigt og finde sig til rette.<br />
Resultatet af scanningen forholder Maria Louise Flink Nielsen<br />
sig ikke til. Selvom hun efterhånden godt kan tyde<br />
skanningsbillederne, siger hun ingenting, når patienterne<br />
spørger. Det er lægernes område, og det er dem, som skal<br />
tale med deres patienter om den videre behandling.<br />
Maria Louise Flink Nielsen<br />
dimitterede fra <strong>VIA</strong> <strong>University</strong> <strong>College</strong>,<br />
Bioanalytikeruddannelsen i 2008.