(pdf) - VIA University College

Bioanalytiker
uddannelsen

2
Velkommen til
Bioanalytikeruddannelsen,
Via uniVersity College
Bioanalytikeruddannelsen er en del af Professionshøjskolen VIA University College, og
uddannelsen hører hjemme i Århus.
Siden 2008 har VIA samlet de mellemlange videregående uddannelser i Region Midtjylland
i én uddannelsesinstitution med uddannelsessteder over hele regionen. Med
mere end 16.000 studerende er det Danmarks tredjestørste uddannelsesinstitution,
og det giver dig som studerende en række fordele; internationale muligheder, et dynamisk
samspil med andre faggrupper og godt fælles miljø.
På de følgende sider får du et indtryk af Bioanalytikeruddannelsen, og du kan finde
meget mere information på www.viauc.dk/bioanalytiker. Derudover er du meget velkommen
til at kontakte studievejlederne for en uddybende snak.
Aase Lydiksen, Direktør
Sundhedsfaglig Højskole,
VIA University College

Biologisk detektiV
Vil du:
• have en intensiv hverdag?
• arbejde analytisk og selvstændigt?
• beskæftige dig med den nyeste teknologi?
• være med til at finde de afgørende spor,
der i sidste ende kan redde liv?
så bliv bioanalytiker!
En bioanalytiker analyserer prøver fra patienter, så lægerne
kan få prøveresultater til at kunne forebygge, diagnosticere
og behandle sygdomme. Bioteknologi, cancerforebyggelse,
DNA, retsmedicin og fertilitet er bare nogle af de spændende
områder, du kan arbejde med som bioanalytiker.
Du får et stort ansvar som bioanalytiker, idet du kan være
med til at redde menneskeliv. Uden bioanalytikere kan lægerne
ikke stille den rigtige diagnose og igangsætte de rigtige
behandlinger.
For at blive bioanalytiker kræver det, at du har et analytisk
gen, et godt håndelag, mod på at samarbejde med en
række forskellige faggrupper, og at du har en interesse i at
gøre en forskel for andre mennesker.
gode joBmuligheder
Mange bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier,
hvor de analyserer for eksempel blod- og vævsprøver fra
patienter. Der er også en del, der arbejder i medicinalindustrien
eller i laboratorier, hvor de udvikler ny viden, som
kan munde ud i en ny behandling eller et nyt medicinsk
præparat.
Bioanalytikeruddannelsen tager 3½ år. Undervisningen
veksler mellem teori og praktik. Bioanalytikere er efterspurgte,
og de bliver brugt mere og mere inden for sundhedsområdet
og forskningen – både i det offentlige og i
det private.
3

4
jeg skal haVe med
mennesker at gøre
maria louise Flink nielsen skal både håndtere bekymrede
patienter, radioaktive stoffer og en højteknologisk
skanner
Nede i kælderen på Århus Sygehus leder en lavloftet tunnel
med summende maskinlyde hen til PET-centret. Her
kommer patienter hver dag for at blive skannet. For mange
er det sandhedens time. De fleste er kræftpatienter, og
lægerne kan ved hjælp af skanningen se, hvor kræften
sidder i kroppen, og om den har spredt sig.
Her arbejder Maria Louise Flink Nielsen som bioanalytiker.
Det kræver en vis robusthed at kunne møde patienterne
og hjælpe dem igennem en undersøgelse, der
giver afgørende resultat for den videre behandling – i
yderste konsekvens patientens mulighed for at overleve
kræften.
”Folk reagerer meget forskelligt, når de kommer herind.
Når jeg møder patienten, prøver jeg at mærke efter, hvordan
de er. Det er en fornemmelsessag”, fortæller 26-årige
Maria Louise Flink Nielsen.
Hun har oplevet det hele, både de nervøse og de som
bryder grædende sammen. Andre er overfriske, men Maria
Louise Flink Nielsen ved godt, at det ofte dækker over
en usikkerhed, hun skal hjælpe dem med.
”Heldigvis ligger det i mig. Jeg er en god menneskekender.
Som bioanalytiker kan man også vælge at arbejde i
laboratorium. Men jeg skal have med mennesker at gøre.
Jeg elsker det.”
radioaktiVitet og stråling
Maria Louise Flink Nielsen fremstiller også det sporstof,
som patienterne får injiceret før skanningen. Stoffet hedder
18F-FDG (Flour Deoxy Glucose) og er et radioaktivt
stof. Det kræver særlig beskyttelse, og derfor har alle ansatte
i PET-centret hele tre måleapparater på sig, når de
er på arbejde.
En alarm giver signal, hvis man pludselig bliver udsat for
meget stråling. Et armbånd, som Maria bærer, mens hun
er på arbejde, måler desuden strålingen i løbet af en måned
og bliver tjekket af henholdsvis hospitalet selv og Statens
Institut for Strålehygiejne. Så mens andre kunne være
lidt betænkelige ved et arbejde med radioaktive stoffer, så
føler bioanalytikeren sig godt beskyttet, og hun er fuld af
begejstring for sit arbejde:
”Det er et super spændende sted at være. Hele området
er i rivende udvikling. Der bliver hele tiden forsket i nye
metoder og nye skannere, og vi har mange muligheder for
at deltage i kongresser, kurser og konferencer.”
alene med skanneren
Tredje del af jobbet foregår ved selve skanneren. Maria
Louise Flink Nielsen hjælper patienterne med at blive placeret
rigtigt og finde sig til rette.
Resultatet af scanningen forholder Maria Louise Flink Nielsen
sig ikke til. Selvom hun efterhånden godt kan tyde
skanningsbillederne, siger hun ingenting, når patienterne
spørger. Det er lægernes område, og det er dem, som skal
tale med deres patienter om den videre behandling.
Maria Louise Flink Nielsen
dimitterede fra VIA University College,
Bioanalytikeruddannelsen i 2008.

6
uddannelsens
opBygning
Bioanalytikeruddannelsen varer 3½ år og er en såkaldt professionsbacheloruddannelse.
Det betyder, at vi hele tiden
kombinerer undervisningsforløb på uddannelsesinstitutionen
med kliniske undervisningsforløb på hospitalernes uddannelseslaboratorier.
Uddannelsen er opbygget af 14 moduler. Hvert modul varer
omkring 10 uger, og mange af modulerne indeholder en
praktisk del. Det betyder, at du allerede under uddannelsen
vil få en praktisk erfaring fra ’virkeligheden’ – naturligvis under
kyndig vejledning. På studiet vil du også møde fagpersonale
fra andre uddannelser, hvilket betyder rigtig meget
for samarbejdet og forståelsen for hinandens arbejde. Det
er afgørende, når du på hospitalerne skal arbejde i teams.
netuddannelse
Du kan også vælge at uddanne dig til bioanalytiker via delvis
fjernundervisning også kaldet ”Netuddannelsen”. Uddannelsen
foregår hovedsageligt via internettet, hvor du har
adgang til meget forskelligartet undervisningsmateriale, og
hvor du kan kommunikere med dine undervisere og andre
netstuderende i virtuelle konferencerum.
I løbet af uddannelsen vil du skulle deltage i nogle fællesdage
på uddannelsesinstitutionen i Århus samt på praktikophold
på et hospital i din region. Dvs. hvis du f.eks. bor
i Nordjylland, har du mulighed for at komme i praktik der.
Du kan når som helst i løbet af uddannelsen vælge at skifte
mellem netuddannelsen og den ordinære uddannelse,
som foregår i Århus. Det skal dog ske før begyndelsen af
et modul.
Netuddannelseshold oprettes kun, hvis der er ansøgere
nok. Læs mere om netuddannelsesmulighederne på vores
hjemmeside www.viauc.dk/bioanalytiker
læs i udlandet
Du kan vælge at bruge et eller begge dine valgmoduler i
udlandet. Her har du mulighed for at deltage i arbejdet på
et hospitalslaboratorium og/eller for eksempel følge teoretisk
undervisning på en lokal bioanalytikeruddannelse. Det
indebærer noget opsøgende arbejde at komme til udlandet,
men du kan altid få hjælp af vores internationale koordinator.
orienteret
direkte mod joBBet
”Fra starten af uddannelsen er vi orienteret direkte
mod jobbet. Uddannelsen har bestemt levet op
til mine forventninger – og mere til. Når jeg bliver
færdig, vil jeg gerne ud at arbejde for Læger uden
Grænser.”
Mette Harboe,
studerende

praktik - kalder Vi
For klinisk underVisning
Der er klinisk undervisning i mange af de 14
moduler, hvilket betyder at du får flere praktikophold
på et hospital af forskellig varighed
under uddannelsen.
Du skal ikke selv finde praktikpladsen. Den
finder vi til dig i et uddannelseslaboratorium i
enten Region Nord- eller Midtjylland.
På kortet kan du se i hvilke byer, der er hospitaler
med uddannelseslaboratorier.
THISTED
SKIVE
VIBORG
HOLSTEBRO
SILKEBORG
HJØRRING FREDERIKSHAVN
AALBORG
RANDERS
HORSENS
ÅRHUS
kanon tilBud med
praktik tæt på hjemmet
”Jeg bor i Aalborg med min familie, og det kan godt
være hårdt i perioder at pendle til Århus. Men uddannelsen
har heldigvis et kanon tilbud. Man kan
nemlig ønske at få et praktiksted i nærheden af ens
hjem, når man kommer så langt fra, som jeg gør. Det
betyder, at jeg kun skal pendle i de perioder, der er
undervisning på skolen.
Annette Larsen,
studerende
7

8
modulopBygningen
modulBeskriVelser
hele uddannelsen Varer 3½ år og hVert modul strækker sig oVer Ca. 10 uger
modul 1
Bioanalytikerpraksis
Profession,
kvalitetsbegreber
og studieteknik
modul 2
humanbiologi
og bioanalyse
Analyser på
celle-, vævs- og
organniveau
modul 3
Biokemi og
bioanalyse
Biokemiske
analyser til diagnose,
prognose
og behandling af
patienter
modul 4
Bioanalytisk
kvalitetssikring
Kontrolmetoder,
kvalitetssikring,
etik, patientkontakt
og faglig
identitet
modul 5
tværprofessionelt
modul
Fokus på samarbejdet
med
andre sundhedsprofessioner
som
sygeplejerske,
fysioterapeut og
radiograf
modul 6
udvidet
humanbiologi
og bioanalyse
Biomedicinsk
analyse af sygdomme
og brug
af radiofysiske
principper
modul 7
udvidet
biokemi og
bioanalyse
Fokus på
fortolkningen
af biokemiske
analyser på
patienter

modul 8
molekylærbiologiske
og genetiske
analyser
Molekylærbiologiske
teknikker
samt etiske og
samfundsmæssige
problemstillinger
den Første BlodprøVe
”Det var en stor udfordring at lære at tage blodprøver. Jeg prøvede først på underviseren og siden hen på en patient.
Hele den første uge tænkte jeg på det hver aften, inden jeg faldt i søvn med et ’åhh nej’. Men det lykkedes. Hele ideen
med at hjælpe andre mennesker igennem min profession, synes jeg, er enormt tiltalende.”
Karen Piil Kristensen,
studerende
modul 9
Biomedicinsk
laboratorieanalyse
i et
tværgående
perspektiv
Kliniske og forskningsmæssige
analyser på tværs
af medicinske
specialer
modul 10
immunkemiske
analyser
Menneskets immunforsvar
og
immunologiske
teknikker i det
bioanalytiske
arbejde
modul 11
klinisk modul
Seks valgmuligheder
for undervisning på
kliniske afdelinger:
• Klinisk mikrobiologi
• Klinisk biokemi
• Klinisk immunologi
• Klinisk fysiologi og
nuklearmedicin
• Klinisk neurofysiologi
• Patologisk anatomi
eFter uddannelsen
Som bioanalytiker kan du bygge videre på din uddannelse
hele livet.
joBmuligheder
Du har meget gode jobmuligheder efter endt uddannelse;
både som bioanalytiker på hospitalslaboratorier, i lægehuse,
på fertilitetsklinikker og som forskningsbioanalytiker på
universiteterne.
Du kan også blive ansat i det private erhvervsliv inden for
medicinalindustri og bioteknologi eller som salgskonsulent.
modul 12
Bioanalytisk
udvikling og
kvalitetssikring
Kvalitetssikring
i den naturvidenskabelige
arbejdsmetode og
brug af statistik i
planlægningen af
forsøg
modul 13
Valgmodul
Bioanalytisk viden
i praksis og forskning.
Udvalgte
fag og temaer
fra uddannelsen
udbygges og
udfordres
modul 14
Bachelorprojekt
Selvstændig,
videnskabeligt
udviklingsarbejde
inden for det
bioanalytiske
arbejdsområde
Videreuddannelse
Som professionsbachelor har du mulighed for at videreuddanne
dig til bachelor og/eller kandidat i for eksempel
biomedicin eller molekylærbiologi ved universiteterne.
Desuden kan du efter to års ansættelse som bioanalytiker
tage en diplomuddannelse og blive ledende bioanalytiker
eller bioanalytikerunderviser.
din nye titel
Når du er uddannet bioanalytiker bliver din titel
”Professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse”
(Degree in Bachelor of Science in Biomedical
Laboratory Science).
9

10
adgangskraV til
Bioanalytikeruddannelsen
Du skal have én af følgende kvalifikationer for at blive optaget:
• Studentereksamen, hf, hhx eller htx. Alle med matematik
og kemi på C-niveau. I kemi og matematik skal
du mindst have karakteren 02.
• Enkeltfag på en gymnasial uddannelse med dansk på
A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik, kemi og
biologi på C-niveau.
• Social- og sundhedsassistentuddannelsen med matematik,
kemi, dansk, naturfag på C-niveau og engelsk
på D-niveau.
For Fremmedsprogede
Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF),
med matematik og kemi på C-niveau. Begge fag skal være
bestået med karakteren 02.
andre
Udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med en af de ovenstående.
Desuden skal udenlandske ansøgere have bestået
“Studieprøven i dansk som andet sprog for voksne udlændinge”.
optagelse
Optagelsen sker gennem den Koordinerede Tilmelding. På
ansøgningsskemaet skal du anføre, om du søger netuddannelse.
Læs mere på www.kot.dk og www.optagelse.dk
ansøgningsFrist
15. marts og 5. juli.
studiestart
1. september og 1. februar.
Læs mere om optagelseskrav på vores hjemmeside eller
kontakt uddannelsens studiesekretærer.
direkte Fra studie til joB
”Jeg har – som mange andre bioanalytikere –
fået mit første job, længe før min uddannelse er
færdig. Jeg skal begynde på en biokemisk afdeling,
så snart jeg har afleveret mit bachelorprojekt.
En gang i fremtiden kunne jeg måske godt
tænke mig at prøve at arbejde som bioanalytiker
i Forsvaret.”
Thomas Ditlev Christiansen,
bioanalytiker

underVisning
og studiemiljø
Undervisningen på VIA University College, Bioanalytikeruddannelsen
veksler mellem teori, praktiske øvelser og
projektarbejde. På skolen har vi meget fine faciliteter til rådigheder
blandt andet egne laboratorier med professionelt
udstyr og moderne teknologi.
Skolen er kulturelt meget rummelig – uanset køn, hudfarve
eller religion vil du helt sikkert føle dig hjemme. Størstedelen
af de studerende er unge kvinder, men antallet af
mænd blandt ansøgerne er stigende.
Uddannelsen er præget af et godt og hyggeligt studiemiljø.
Uddannelsen er både stor nok til at rumme de gode fester
og hygge i fredagscaféen – og lille nok til, at du som studerende
ikke bliver overset.
Fra sommeren 2011 flytter uddannelsen i helt nyt
campus tæt på Skejby Sygehus med andre sundhedsfaglige
uddannelser i VIA University College.
På bioanalytikeruddannelsen prioriterer vi et
godt studie - og arbejdsmiljø højt. Uddannelsen
er arbejdsmiljøcertificeret efter Dansk
Standard, hvilket betyder at vi arbejder systematisk
og vedvarende med arbejdsmiljømæssige
forhold. Derfor vil du allerede i
studietiden blive tilskyndet til at få gode arbejdsvaner
og blive bevidst om arbejdsmiljøet
omkring dig, hvilket er vigtigt, når du senere
kommer til at arbejde som bioanalytiker.
Med venlig hilsen
Uddannelseschef
Susanne Markussen
11

12
6 de kliniske speCialer
klinisk Biokemi
Patientkontakt og præcis analysering
På en klinisk biokemisk afdeling analyseres prøver af kropsvæsker
som for eksempel blod, urin, rygmarvs- og ledvæs-
ke. Hver morgen går du en runde på hospitalets sengeafdelinger
for at tage blodprøver. Andre prøver sender de
praktiserende læger og afdelingerne selv. Prøverne kommer
blandt andet fra patienter med diabetes, hormon- og
stofskiftesygdomme.
Tilbage på laboratoriet bruger du din viden om biologi og
analysemetoder til at undersøge og vurdere resultatet af
prøverne. I nogle tilfælde betyder dit svar til lægen liv eller
død for patienten, så du skal være meget præcis og omhyggelig
– også i pressede situationer.
Dine analyser kan for eksempel være måling af salte, glukose,
enzymer og proteiner i blodet, som du sammenligner
med værdier for raske mennesker.
patologisk anatomi
Bliv en del af holdet, der forebygger kræft
På en patologisk anatomisk afdeling analyseres prøver af
væv og celler. Du får prøverne fra hospitalets afdelinger og
operationsafsnit eller fra de praktiserende læger, så du har
ikke selv kontakt med patienterne.
Vævsprøverne støber du først ind i paraffin. Derefter skærer
du dem i tynde skiver, som du lægger på glasplader og
farver.
Celleprøverne stryges ud i et tyndt lag og farves. Når du derefter
undersøger celleprøverne i mikroskopet, vurderer du
sammensætningen af celler, deres udseende og normalitet.
Din opgave er at finde eventuelle abnorme celler så tidligt,
at patienterne får den rigtige diagnose. De fleste celleundersøgelser
er forebyggende undersøgelser for forstadier til
kræft som for eksempel livmoderhalskræft.
ser resultater hVer dag
”Uddannelsen er en god blanding af praktisk
arbejde, naturvidenskabelige fag og kontakt til
patienter. Det er en god fornemmelse at arbejde
med noget konkret og se resultatet af sit arbejde
hver dag.”
Anne Mette Hoff Andersen,
bioanalytiker

klinisk immunologi
Blodets gang fra donor til patient
På klinisk immunologisk afdeling arbejder du med materiale
fra bloddonorer og patienter. Måske har du selv været
med til at tappe blodet i blodbanken. Du er herefter med til
at forberede donorblodet, så det kan bruges i forbindelse
med operationer og i behandling af sygdomme, blandt andet
blodmangel, blodkræft og bløder-sygdomme, men du
kan også være med til at undersøge donorblodet for smitsomme
sygdomme, f.eks. leverbetændelse og HIV.
På afdelingen finder du også blodtypelaboratoriet, hvor du
udfører blodtypebestemmelse på både patienter og donorer.
I specialelaboratoriet udføres blandt andet undersøgelser
på blodprøver fra gravide og nyfødte. Endelig findes
der på nogle hospitaler et vævstypelaboratorium, hvor du
er med til at udføre analyser med henblik på knogle- eller
organtransplantation.
klinisk mikroBiologi
Bekæmp vira, svampe, bakterier og parasitter
På en mikrobiologisk afdeling er du med til at påvise og
bekæmpe sygdomme som malaria, meningitis, legionærsyge
og klamydiainfektion. Prøvematerialet er for eksempel
urin og blod, som sendes fra hospitalet eller de praktiserende
læger. Du kan udføre mikrobiologiske undersøgelser
på mange forskellige måder – det afhænger helt af hvilke
mikroorganismer, der er årsag til patientens sygdom.
En metode er at dyrke prøvematerialet på udvalgte substrater.
Hvis der er levende svampe eller bakterier i materialet,
formerer de sig og vokser frem som kolonier. Ud fra koloniernes
udseende og biokemiske analyser kan du identificere
mikroorganismerne. Herefter kan du teste hvilke antibiotika,
der hæmmer eller dræber mikroorganismerne, så
lægen kan sætte patienten i behandling.
Både naturVidenskaB og mennesker
”Jeg kan godt lide naturvidenskabelige fag, så
jeg er helt vild med at læse til bioanalytiker. Vi
har både mikrobiologi, anatomi og fysiologi og
mulighed for at arbejde med patienterne. Og så
er der jo også gode jobmuligheder.”
Esra Öztoprak,
studerende
13

14
klinisk Fysiologi og nuklearmediCin
Fokus på kroppens organer
På nuklearmedicinsk afdeling foretager du undersøgelser
af næsten alle kroppens organer ved hjælp af radioaktive
lægemidler. En nuklearmedicinsk undersøgelse begynder
med, at du injicerer et radioaktivt sporstof i patientens blodårer.
Derefter tager du billeder af sporstoffets fordeling inde
i kroppen. På billedet vil du f.eks. kunne se metastaser fra
visse kræftformer. Du er også med til at undersøge patienter
for indre blødninger og for betændelsestilstande. Endelig
er det også din opgave at fremstille radioaktivt mærkede
sporstoffer rigtigt, alt efter hvilket organ patienten skal have
undersøgt.
På klinisk fysiologisk afdeling foretager du bl.a. lungefunktionsundersøgelser
og belastningstest på hjertepatienter,
og du måler blodtryk og blodgennemstrømning hos patienter
med kredsløbssygdomme. Undersøgelserne kan være i
forbindelse med en eventuel amputation eller en blodkaroperation
hos patienten.
alle prøVer skal Behandles med respekt
”Der er en patient i den anden ende, og det tænker
jeg da over, selv om jeg ikke ser dem. Det betyder, at
man er omhyggelig med sit arbejde. Alle prøver skal
behandles med respekt.”
Anders Holm Jørgensen,
studerende
klinisk neuroFysiologi
Tæt på patienterne
På klinisk neurofysiologiske afdelinger udfører bioanalytikere
undersøgelser af patienter med sygdomme i hjerne,
nerver og muskler. Det kan være sygdomme som epilepsi,
dissemineret sklerose, søvnforstyrrelser, nervebetændelse,
nerveskader, muskelsvind og rygmarvslidelser. Disse undersøgelser
foretages ved måling af de elektriske signaler,
som dannes fra nervesystemet og muskulaturen.
Som bioanalytiker stiller det krav til, at du kan arbejde selvstændigt
og er god til patientkontakt. Idet resultaterne af
undersøgelserne er digitaliserede, stilles der desuden krav
til dine it-kompetencer.

en intens
proCes
Wella rashid får ofte et adrenalinkick under arbejdet
på patologisk institut i århus.
Hvad er det særlige ved at være bioanalytiker for dig?
”Jeg synes, det er virkeligt dejligt, at jeg via mit arbejde betyder
noget for andre mennesker. Det er vigtigt for mig,
at jeg er med til at udrede, hvad de fejler, og er med til at
redde liv."
Hvad arbejder du med?
”Jeg deltager sammen med lægen i udskæringen af de
vævsprøver, der skal undersøges nærmere. Det kan f.eks.
være væv fra mave og tarm eller fra skjoldbruskkirtler. Afhængig
af hvilken del af vævets struktur, der skal fremhæves
i analysen, bruger jeg en bestemt farvemetode. Herefter
undersøger en læge prøven i et mikroskop og vurderer
cellerne. Man kan f.eks. se om cellerne er anderledes og
derfor skyldes kræft, eller om det måske blot skyldes betændelse.
Hele processen tager par dage.”
Hvad betyder dit arbejde for patienten?
”At vi opdager eventuelt syge celler så tidligt, at patienterne
får den rigtige diagnose. Nogle gange skal det gå hurtigt,
fordi patienten ligger på operationsbordet endnu. Så kommer
prøven direkte fra operationslokalet og lægerne afventer
svaret, inden de går videre med operationen. Vi fryser
hurtigt prøven ned, skærer den ud, farver og analyserer
den. Det er en utroligt intens proces, og man kan ikke lade
være med at tænke på, at der ligger en patient et andet
sted i huset, som er meget afhængig af mit arbejde, og
som har brug for svaret lige med det samme.”
Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?
”At sidde sammen med lægen og vurdere hvilke dele af
prøven, der skal udskæres, og hvorfor lægen vælger netop
de områder. Det lærer jeg meget af.”
Wella Rashid
dimitterede fra Bioanalytikeruddannelsen i 2007.
15

her Finder du os
Via university College
Bioanalytikeruddannelsen
Chronografisk
tryk: ·
Kongsvang Allé 39
bksl ·
8000 Århus C
12.2009 ·
Tlf. 87 55 25 00
01623
Mail bioanalytiker@viauc.dk
www.viauc.dk/bioanalytiker Ordrenr.: