Poul Bredo Grandjean: Danske Købstæders Segl indtil 1660

skelnes. København brugte 1549 en Snøre flettet af rødt og grønt, Aaret efter af rødt og blaat og 1592
af rødt og gult. Medens Byen ved Hyldingerne 1584-1648 kun hængte Seglet i Pergamentsrem, benyttedes
1650 et rødt, 1655 et lyseblaat fladt Silkebaand. I samme Anledning anvender Malmø 1608
en blaa-hvid-rød Snøre, for to Aar efter yderligere at flette gule Traade sammen med de tre nævnte
Farver. -- Tilstedeværelsen af TRÆ- ELLER SøLvkAPsLEa omtales altid. Adskillige af de første viser
godt Drejerarbejde. De kun i enkelte Tilfælde benyttede Sølvkapsler er gengivne paa Plancherne
(Aalborg, lc og Vordingborg, 22 g, men kun Laagene, samt Malmø, 29 a-d, Ystad 32, h og i). En
saadan Luksus har Hovedstaden ikke tilladt sig.
Efter Legenden angives Seglets STØRRELSE oz selve Seglfladens Diameter i mm, eventuelt ovale
eller paa anden Maade formede Segls Højde og Bredde, alt regnet efter Graveringens yderste Grænse.
Paa Grund af mange Segls yderst slette Tilstand kan et saadaut Maal kun betragtes som omtrentligt.
Der kan her være Anledning til at bemærke, at utvivlsomme Aftryk af samme Signet viser varierende
Maal. Voksets Konsistens kan bevirke en Udvidelse eller en Sammentrækning under Afkølingen.
De to Eksemplarer af Helsingborgs ældste Segl (25 a og b) viser en saadann Afvigelse i Størrelse.
Seglet fra 1468 bestaar af haardere Voks, der er hurtigere stivnet og derfor noget mindre end det
mere ,,udflydte“ Eksemplar fra det følgende Aar. Ogsaa Træ- eller Sølvkapslen synes at have bevirket
en vis Sammentrækning af Vokset. For Papirsseglenes Vedkommende ses ogsaa Afvigelser. Det
i fugtig Tilstand over Vokset anbragte haardere eller blødere, tykkere eller tyndere Papirsdække har
under Tørringen trukket sig sammen i højere eller ringere Grad. - Under Fotograferingen er den
nøjagtigste Indstilling iagttaget. Alle Gptagelser, som varierede mere end en mm fra ()riginalen, er
omtagne.
Det vilde, hvad mange Segl angaar, være aldeles ugørligt at citere enhver FOBEKOMST1). Det
ældste og det yngste af de fundne Eksemplarer nævnes stadig, uanset Tilstanden, denne være nok
saa slet, endvidere Eksemplarer, der paa en eller anden Maade supplerer det gengivne Segl. Der er
ogsaa taget et vist Hensyn til den Anledning, ved hvilken Seglet blev benyttet. Saaledes er Segl under
visse vigtige Dokumenter, f. Eks. alle Hyldinger citerede, om de da viser Byens Segl, hvilket,
som allerede nævnt, ingenlunde altid er Tilfældet. Selv naar Signetet endnu eri Behold, kan Forekomsten
af Seglet være af Interesse.
Det er utvivlsomt lykkedes Thiset at paapege forskellige, ganske vist unavngivne Personer,
hvem visse Grupper af Adeliges SIGNETER efter Seglene at dømme maa tilskrivesz), idet bestemte dekorative
eller tekniske Ejendommeligheder gaar igen paa en saadan Maade, at de virkelig forlener
disse smaa Kunstværker med Signatur, om end en anonym. Et tilsvarende Forsøg vil for Købstadsseglenes
Vedkommende vistnok være ugørligt. Man kan dog med fuld Sikkerhed paapege, at de Segl,
med Aarstallet 1584, som de bornholmske Købstæder Aakirkeby (1 a), Hasle (3 h) og Rønne (161) benytter
ved Prins Christians Hylding samme Aar, maa tilskrives en og samme Gravør, der ligeledes
har udført det Signet, som Øens Nørre Herred lod sig lave i samme Anledning. Samtidig fik Svaneke
(19 e), Neksø (10 i) samt Vester, Øster og Sønder Herreder Signeter af en langt ringere Kvalitet.
Her ses det altsaa, at to Gravører har staaet til Raadighed for de bornholmske Øvrigheder, om man
da ikke vil mene, at Øster og Sønder Herreder, hvis Segl maaske bærer Vidne om ringere Evner,
yderligere kan skyldes en tredie. Den uden Sammenligning dygtigste opnaaede kun fire af ni Bestillinger.
Det var fristende, men sikkert mindre klogt at forsøge en Paavisning af analoge Eksempler,
hvilket formentlig ogsaa vilde falde udenfor nærværende Arbejdes Rammer. Med Hensyn til en
Gruppering af Seglene efter Værksted, i hvert Fald kun mulig i de aller færreste Tilfælde, maa en
stilistisk Analyse gaa Haand i Haand med en Vurdering af den af de paagældende Kunsthaandvær­
1; Naar intet andet er bemærket, findes det paagældende Arkivale i Rigsarkivet. Det erindres dog, at den
Arnemagnæanske Samlings Pergamentsbreve opbevares paa Universitetsbiblioteket. 2) Lidt om gamle danske Signeter
og Signetstikkere, Tidsskrift for Kunstindustri VI (Kbhvn. 1890), Side 127-138.
15