Poul Bredo Grandjean: Danske Købstæders Segl indtil 1660

INDLEDNING
De danske Købstæders Segl iTiden før Enevældens Indførelse og Afstaaelsen af Provinserne
Øst for Sundet frembyder et rigt afvekslende sigillografisk Materiale, deres forholdsvis begrænsede
Antal taget i Betragtning. Ikke helt faa taaler fuldtud en Sammenligning med Udlandets Frembringelser
paa et Omraade, indenfor hvilket det ypperste tit er præsteret. Det maa dog her bemærkes,
at mere end et af de gengivne Segl kan være Aftryk af Stamper, som maaske bør tilskrives fremmede
Kunsthaandværkere. Side om Side med kunstnerisk set fortrinlige, ofte fantasifulde og egenartede
F remstillinger, der vidner om en højt udviklet Teknik og en vel overvejet Udnyttelse af den
lille Flade, ses ikke des mindre adskillige usselt tegnede Segl, frembragte med groft udførte Signeter.
De forskellige Købstæders større eller mindre Velstand taler sit Sprog. En fremadskridende Dekadence,
hvad Seglenes hele Valør angaar, gælder baade store og smaa, rige og fattige Stæder. Den
senere Middelalders pompøse Sigiller viger som Hovedregel stadigvæk for ringere og ringere Arbejde.
Seglenes store Betydning som Prøver paa skiftende Tiders Kunsthaandværk og som historiske
Monumenter er forlængst anerkendt. Ogsaa her hjemme har de været Genstand for virkelig kritisk
Behandling.1) Chr. Axel J ensen's fængslende og skarpsindige Af handling ,,Sfragistik og Topografi,
en Studie over Bygnings- og Landskabsbilleder paa danske Middelalders-Sigiller“2) skal navnlig fremhæves
i Relation til Værket her. Iøvrigt henvises til de tidligere udkomne Sigilværkers Indledninger,
i hvilke baade Henry Petersen og Thiset har forelagt højst værdifulde Iagttagelser, der paa visse
Punkter bør kendes af dem, som vil studere Købstadsseglene. _ Med de mange middelalderlige
og nyere Segl, der vises i nærværende Arbejde, deriblandt adskillige hidtil ukendte, forelægges interessante
Typer, et Materiale, som det ikke er Sigillografens Sag at klarlægge rent kunsthistorisk.
Uden at skelne mellem skiftende Epoker, dette vilde let føre til idelige Gentagelser, skal der
i det følgende kort gøres Rede for de BILLEDLIGE MOTl\'ER, som har fundet Anvendelse. Fremstillingerne
spænder i ydre Henseende over en Skala, der fra god Heraldik eller en dermed beslægtet
Stilisering over umiskendeligt Forfald gaar til ren Naturalisme, hvor en saadan da er mulig.
De bibelske Motiver spiller en forholdsvis ringe Rolle. Bag det af Engle holdte Skjold, hvorunder
en hvilende Mandsskikkelse, ses i Landskrones yngre Segl Christus med Lam og Kors (26 e)“);
ogsaa det symbolske Guds Lam med Sejersfane fremstilles (Assens, 2 d-g, Visby, 31 l1 og i, 32 a). Jomfru
Maria med Barnet ses siddende (Ribe III, 15 a), i en opadvendt Halvmaane (Sæby, 20 d og e) og
omgivet af tilbedende Personer (Ringsted, 15 h), men kun en Gang i staaende Stilling (Thisted, 20g og
h). Af Helgener genfindes St. Clemens og St. Paulus, henholdsvis holdende Anker og Sværd (Aarhus
I, 2 a), St. Michael, dræbende Dragen (Slagelse I, 17 m, idet II, 17 n, kun viser Helgenens Overkrop),
endvidere St. Knud, skrævende over den senere omtalte Lillie (Odense I, 12i, IV og V, 13c og d),
Sankta Catharina med Hjulet (Hjørring, 4 f-h), St. Olav? med Økse og Kalk (Skanør I, 30 i) og endelig
St. Johannes, holdende en Kalk, hvoraf en Slange opstiger (Aakirkeby, 1 a). Sidstnævnte Helgen
staar yderligere med Bispestav bag et Skjold, hvori Vaabenmærke, idet den hele Fremstilling atter
er anbragt i et Skjold (Rønne, 16 l). Overkroppen af en Præst med højre Haand løftet til Velsignelse
og holdende en Kalk med venstre - formodentlig et ,,talende“ Mærke4) (Præstø, 13 e-1) og en staa­
1) Francis Beckett: Danmarks Kunst, II Gotiken (Kbhvn. 1927), S. 275-289. 2) Festskrift til Kr. Erslev
(Kbhvn.1927), S.179-186. 9) Ordet Tavle udeladt i Indledningen. 4) Angaaende den højst tvivlsomme Hypothese
om en Hellig Anders se Trap 4. Udg., III, Side 272.
7