Download PDF - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

Miljøet er den største vinder i BR10 den altoverskyggende nyhed ved det nye bygningsreglement kommer først og fremmest miljøet og klimaet til gode, fordi det stiller store krav til nybyggeri og enkeltkomponenter tekst og foto JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, jhm@danskbyggeri.dk . Stolene knirkede under vægten af urolige medlemmer, der gned sig i øjnene med den ene hånd og kørte kaffe indenbords med den anden, da chefkonsulent Niels Strange fra Dansk Byggeri præsenterede nyhederne i BR10 for medlemmerne på Park Hotel på Amager i København. Det nye bygningsreglement kræver da også, at man holder tungen lige i munden, og over en bred kam er der enighed om, at kapitel syv er det stofområde, der for alvor trækker tænder ud. Det handler om energiforbrug, og vil både betyde nye skærpelser i forhold til nybyggeri og til renoveringer af eksisterende bygninger. For nybyggeri betyder kravet i praksis, at energiforbruget i bygningerne skal være 25 % lavere efter BR10, end det var efter skærpelserne i energikravene fra 2006. Det svarer til, at det, der blev defineret som Lavenergiklasse 2 i 2006, nu er normalen. Festen slutter dog ikke her, for der er allerede varslet om, at BR15 kræver en nedgang på 50 % i forhold til kravene i 2006, og at vi efter BR20 skal helt ned på 25 % af det tilladte energiforbrug i forhold til kravene i 2006. Med BR10 bliver der også stillet nye krav til, hvor effektive enkeltkomponenter skal være. Det gælder for eksempel for vinduer, at hvis man erstatter eksisterende vinduer med nye, må energitilskuddet gennem de nye vinduer ikke være mindre end -33 kw/h pr. mC om året. håndværksarbejde bliver mere komplekst Netop det såkaldte komponentkrav tiltrak sig opmærksomhed ved informationsmødet. Nu må hr. og fru Danmark nemlig ikke længere blot lade sin bygning vedligeholde. Hvis man ByggERiET BAd To TilfældigE dElTAgERE På infoRMATionSMødET På AMAgER oM AT KoMMEnTERE BR10 "Jeg tror både, det kan blive et plus og et minus for branchen. Det kan måske godt skabe mere arbejde, og dermed noget mere produktion, men det virker som lidt af en jungle at finde rundt i. Men samfundsmæssigt er det da den rigtige vej." - Thøger østberg, projektleder, Hoffmann A/S 16 dansk Byggeri præsenterede BR10 på en række møder over hele landet i løbet af september og oktober. her er det på Amager. Møderækken fortsætter i november. udskifter komponenter, skal de overholde mindstekravene, og når man vedligeholder klimaskærmen, skal den ombyggede bygningsdel ofte energirenoveres. Det betyder, at nogle renoveringssager kommer til at koste mere, end de har gjort hidtil, og det rejser en særlig problemstilling omkring finansieringen. Hvis bygningsejeren ikke har penge til at udføre det byggearbejde, som er nødvendigt for at overholde kravene, er det nødvendigt, at han optager lån i ejendommen. Men situationen kan nemt være den, at ejendommen enten er fuldt belånt, eller at værdien af ejendommen ikke er stor nok til, at den kan fungere som sikkerhed for låneoptagelsen. I de tilfælde må bygningsejeren se i øjnene, at han må undlade at lade arbejdet udføre, og det kan få kedelige følger, hvis vi eksempelvis taler om udskiftning af et udtjent "Jeg tror, at mange vil blive ved med at reparere det gamle, fordi de ikke har råd til de energirenoveringer, som de skal have lavet ifølge BR10. Lige nu synes jeg, det virker ret bøvlet og besværligt, men med tanke på klimaet er jeg dog positiv, for jeg kan jo se, at mange af de huse, jeg kommer ud til, ikke er isoleret særlig godt." - Daniel Mortensen, indehaver, Mureren fra Søborg tag eller noget lignende, som er presserende. En anden problemstilling, der også fik opmærksomhed ved informationsmødet, var spørgsmålet om, hvordan man håndterer de fugttekniske problemstillinger, der for eksempel kan opstå, når der skal lægges meget mere isoleringsmateriale i en konstruktion, end den oprindeligt er tænkt til. Man bør tænke nøje over sammenbygninger til øvrige bygningsdele, og det vil ofte være nødvendigt at regne på fugtvandringen. Almindeligt håndværksmæssigt arbejde får med det nye bygningsreglement en kompleksitet, som det ikke har haft tidligere. Derfor kan medlemmerne af Dansk Byggeri være nødt til at anbefale deres kunder, at man for eksempel inddrager en rådgivende ingeniør i arbejdet, hvis der både skal tages hensyn til æstetik, fugt og energiforhold. 2 www.bygningsreglementet.dk EnERgifoRBRUg i BygningER Klimakommissionen fremlagde for nyligt deres bud på, hvordan Danmark når målet om at blive uafhængigt af fossile brændsler inden år 2050. Da 30-40 % af Danmarks samlede energiforbrug bliver brugt på varme, ventilation og lys i bygninger, er der en del forslag, der vedrører byggebranchen. Blandt andet foreslår Klimakommissionen, at energivejlederuddannelsen bliver certificeret. Læs mere om, hvordan man bliver energivejleder på www.energivejlederen.dk
Bæredygtig belysning viser vejen fremtidens krav til energiforbrug gør det vigtigt at tænke belysning ind i processen allerede før, bygningen ryger på tegnebrættet. Byggeriet har talt med en belysningsarkitekt om, hvordan det er tænkt ind i danmarks første kontorbygning i 'energiklasse 0' af JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, jhm@danskbyggeri.dk, illustration SCHMIDT/HAMMER/LASSEN ARCHITECTS . "Dagslys er den eneste bæredygtige lyskilde," siger Merete Madsen fra Grontmij | Carl Bro, der er en af de få uddannede belysningsarkitekter i Danmark. Hun forklarer, at dagslys ikke bare er dagslys, og at der er stor forskel på, hvilken form for dagslys man skal tilstræbe alt efter hvilken type byggeri, man skal bygge. Grundlæggende er der to former for dagslys: Sol og himmel. Sollys er glimrende i boliger, svømmehaller og andet rekreativt byggeri, men i erhvervsbyggeri er det anderledes: "I alt erhvervsbyggeri er solen bare til besvær. Dels fordi den blænder, og derfor gør det svært at koncentrere sig ordentligt i direkte sollys. Dels fordi den varmer, og derfor koster kassen i nedkøling af bygninger. Himlens lys er derimod glimrende at arbejde i, og da elektrisk belysning udgør 20-30 % af en bygnings samlede energiforbrug, giver det god mening at udnytte himmellyset som bæredygtig lyskilde," siger Merete Madsen. Solbriller klæder ikke bygninger Siden den første jordhule blev bygget i tidernes morgen, har mennesket stræbt efter mere lys. Således er vinduerne med tiden blevet større og større, indtil det i løbet af det 20. århundrede blev muligt at bygge store kontorbygninger med hele facader i glas. Da målet om masser af dagslys var indfriet, fandt man dog ud af, at de store glasfacader medførte et nyt problem – udover koncentrationsbesvær – nemlig, at indeklimaet led under alt det sollys, der bragede ind og varmede rummene op. Da det er endnu dyrere at køle en bygning ned end at varme den op, begyndte man at plastre de store facader til med tonet, solafskærmende glas. Den løsning giver Merete Madsen ikke meget for: "At tone ruderne er som at give bygningen solbriller på hele året rundt. Når solen ikke skinner, stjæler toningen ofte halvdelen af det dagslys, der ellers ville være så behageligt at arbejde i," siger hun. I stedet opfordrer hun til, at man bruger dAnMARKS føRSTE KonToRBygning i EnERgiKlASSE 0: Århus Kommunes nye tilbygning bliver et kontorhus på ca. 6.030 m2 bruttoetagemeter til 240 medarbejdere. Det samlede energiforbrug på 0 kWh/m2 i henhold til bygningsreglementet, er blandt andet opnået ved: 2 Vakuumisoleret facade 2 3-lags glas 2 Højt dagslysindfald 2 Effektiv belysning med dagslysstyring århus kommunes nye kontorbygning bliver danmarks første kontorbygning i energiklasse 0, når den står færdig i 2012. Kombinationen af smalle bygninger og højt placerede vinduer giver effektiv udnyttelse af dagslyset. Effektiv solafskærmning forhindrer blænding og overophedning intelligente former for markiser eller lameller, der automatisk kan afskærme for sollyset uden at stjæle himmellyset og udsigten. "Når sådan et system spiller sammen med en automatisk styring af det elektriske lys, der er baseret på nye teknologier som for eksempel LED, har man nået den optimale kombination af funktion og bæredygtighed inden for de rammer, som facaden sætter," siger hun. Tilbage til fremtiden Inden lysstofrøret blev opfundet, var elektrisk belysning så dyrt, at man baserede kontorer og erhvervsbygninger på dagslys. Det gjorde man ved at opføre bygninger i E-form med smalle længer, som gav masser af plads til lysindfald. Bagsiden af medaljen var en håbløs udnyttelse af varmen, der røg lige igennem de tynde vinduer og vægge. Derfor begyndte man at bygge højere og bredere bygninger, da lysstofrøret reducerede omkostningerne til elektrisk lys. Ifølge Merete Madsen kommer vi i fremtiden til at se mere byggeri efter det gamle princip om smalle bygninger, for i kombination med moderne teknik inden for energiglas og isolering, giver det de mest bæredygtige bygninger. "Et godt eksempel er Århus Kommunes nye tilbygning på Grøndalsvej i Århus, hvor det har været afgørende at udnytte dagslyset optimalt for at komme ned i 'energiklasse 0'. Bygningerne er kun 12 meter dybe, og arbejdspladserne er konsekvent placeret langs facaden. Herudover bliver både dagslys og elektrisk belysning styret automatisk i forhold til dagslyset og bevægelser i rummene." 2 www.grontnij-carlbro.dk 2 Effektiv solafskærmning 2 Hybridventilation med varmegenindvinding, naturlig ventilation og natkøling 2 Regenerative elevatorer 2 1.100 m2 solceller til elproduktion 2 Opsamling af regnvand til toiletskyl og havevanding. Arkitekt: schmidt/hammer/lassen architects/ Ingeniør: Grontmij | Carl Bro A/S Entreprenør: E. Pihl & Søn A/S Totalentreprisesum: 120 millioner kroner 17
Page 1 and 2: 8. årgang nr 6 november 2010 magas
Page 3 and 4: 13 20 trækker du, at kontakten med
Page 5 and 6: NIELS NIELSEN, branchedirektør, Da
Page 7 and 8: kort og godt Mulighed for at sadle
Page 9 and 10: livlige diskussioner og uddeling af
Page 11 and 12: Undgå stålsøjler i det murede by
Page 13 and 14: En arbejdsplads midt i Storebælt I
Page 15: dET gAMlE PigEhJEM lægteafstande o
Page 19 and 20: Det er ren facade tekst og foto MAR
Page 21 and 22: 40 år med vinduer og døre Der er
Page 23 and 24: Gipsplademontering i højden Når s
Page 25 and 26: ternationalt ivning Dansk Byggeris
Page 27 and 28: mærking af byggevarer være CE-mæ
Page 29 and 30: Fra 1. september 2010 omfatter LER
Page 31 and 32: Eniro Danmark - et mediehus som fø
Page 33 and 34: 0 % rabat Rapporter rerapporter giv
Page 35 and 36: tilbud der luner Se flere gode tilb
Page 37 and 38: indKØBsnyt redigeret af jan HESSEL
Page 39 and 40: Ømme muskler og manglende overblik

Download PDF - Dansk Byggeri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?