26 lf. feitrgttr), @*tu (t. cealta), sista (t .:t'.slr.t) itu. satllmen' setniDger som dnncs (t. anil-), hallkoenr (1. ltald'i og lign.. .am[ nom. som Taptki, ltl[gi, ntaflli. 98. AssimilatioD. Assimitation bestir i at en konsonan[ blivet eus med en umidd€lbalt foregaende eller folgende (fuldstendig assi$ilalion) eller i lyd nernler sig til denne (ufutdstandig assimilation)- Den kaldes derefter flenadvirkende eller bagudvirkende. a. Flemadvirkende assimilalion fandles allerede i urger'm. isal fbraD b€tonede stavelser: bn (el. bn): hlev bb(pp), to?..ttr (af t?rbrl), 6n (el. dn) -dd (tt): ftett' (af lraAnl), gn (el. gn) - -gg (kk): ,oft*t (at lwn:); ln blev ll fxtll (^f tul,h, /^tfl), nu blev |.tr: ,inna (at rirrit'), yLgte et: lb h soLIiaI gdI)-), holb \^thuttr-), ture \^f &tbiz-); Db-nD: .srrrr?(, \^l si,nl)-J, &nnar (ta anj!e/-). Fremdeles assi[rileredes R nred foregeende l, n, s, r iil ll, nn, ss, rr efter'lang vokal, sR, r'R og (fakultatiff) lR ogsA etter kort; stbll,, lteiwn, iss. gljss,Iess; ,rrarr, kell (aeth l. Det saDure sket i afl€ aflednirgserddlser: lJ.nttall, hai6iirn osv. mR blev mm i ftrrrut, (^l franfi.) og i ^lle plr rldaliver (.|n af rrrR I rris; mI er kuu bevar€t i tuei Lr, I|d tr). I impf. blev 16 Lt lwtLttd og lign., d6dd (der forkortedes efler konsotrant): tJ€tzda. b. lJagudvirkende. ht biev tt i hovedbetonede stavelsel, nef ikke konsonaDt fulgte, men t i rel tivt ubetonede, salnt i hovedbetonede stavelser for:an koDsonant (A,. Kock\ dattdr \t.6okt-), ndll lf. nolttl, (rtta lf. aht'\, men .rrerf. nl(zl) -ll. kroll,e (af ,n??l-). Rd -dd: rgdd laf razd-), oddr \a,l uzd,-\. -Rn -nn: ra*n l^l r&n') 6I-lt: g6tt, kallnt lf. -att). 27 2a dt(ddt)-tt: .rlaf, (af !\laarl,rl, hr@tt laf hteddr). nt tL: aettr (at oanlxl,-), aatt laf oindQ), Delr lt. oimrl). Assidilationen udebliver, nir nt kouoler til at stode sanr en ved synkope af en r ellemliggende vokal: bl4nI ll:. blindal), lant i. unnntt: urrdl. herfra er'l rlill. Idlt, si,tt, hitt, hvol lssiDilntionen Yislnok for&r'sagedes 27 a[ ordenes ubetonede stilling, samt s(,tt otforklaret; 28 29 meske analogi efter ord som 966r. safu-satt ifr' 966r -gott, danr-gkrlr). pt-tt: s&orr, tutt (ret sjeldent og sent). nk-kk: drelka, bekter geLk l^I gnnk f gnng)' merr hQnk, henbi, krankr, der eI l6neord. tk-kk eklri' laf et-ki f. eitt'|d\. hlikk lat htilk), denne overgang er dog ikke almindelig; der findes i den eldste litteratur erlrd, il[. @Lrndtko,n og lign. ved siden af &httriklt-. I enkelte tilf:elde kan t vsre geuindfolt fra andre fotmer. ggk'kk: ltl'k laf ligg'k), hlJkk (af kygg'k). pk'kk: st dk&€t (f sk@p/terJ: sieldent. mp-pp: ,.oflt, $ePPr, krapr' Ret uDge er frlgende assiNilationer: 6tl-itJ, Goddnkt, guitiliJrrlr; ber blev 6 genindsat' 6l-lJj frnlts, silla, Erotleifr; langt alldre er s'o"r (ef sta L). ll: katl, iatt, Polleift; rratt@ allerede i Stockh holrr nl-ll:,r,ldtraug l^t rnun(d)l'aug\ i s:P,ldetlt. rn-nn: /ro?nr (af lrortl), 14. fub. r's-ss: ioss, bes$d, oess (af oelst $). ts-ss: bt€ssxe?,, eissr./'/,r', giss laf gils egl gelr' ^f g6tt)' ub-bb (fakultativt) : /rlrDba. fb-bb: abbrag6, akbendi, obbo6. c. Ufuldst€ndtg assiDilation findes I eks. af n til I)l foran f: /t',,,r (af f,+ L fe't)' af b{f) til nl foraD n: jd Ln- (f. jafn af ehr'; oDvendt gik mn over til bD(fn) i sc.fr.& (f. sarmna\, nafn (f. ,anlri; m gik over lil n fol|an I (koeri&hgi, 'Duilungi). 99- Andre endl inger' a- Stemt konsonant blev i alutindelighed ustemt folaD en lrstenlt konsonan[, hvilket ofte udtrykkes i skrift, siledes lo&, (f. ,agt), ra,nkl lt. rQ'ngt), lj(Lpt (f. littft)' blil)ka \f. bli6ka), don (c: daks, f daw), ti{lF (f. tiifs) trleD her gjorde systeDtvangen sig let geldende, se at der ialfald skreves og sikk€rt ogsii allerede i 13. irh
9E rudtaltes gt, ft osv. Folan endelsen -s, -t findes stenrt lyd i de ieldste digte, I flere tilfretde er den ustenrte l
- Page 1 and 2: G RANIT,IATIK FOR DET ISLANDSKE OLD
- Page 3 and 4: INDHOLDSOVERSIGT. A. TNDLEDNING. l.
- Page 5 and 6: YIII 95. a-v€rber . . . . . . . .
- Page 7 and 8: 4 rn' FR. < x P f uparkg\. H +lr]|
- Page 9 and 10: 8 nom. sg. -an (got. -s: /tsrrs) be
- Page 11 and 12: t2 a e (r: , Q): teIit, 6f taIj6n),
- Page 13 and 14: l6 Afvigelser herfra beror pi aDalo
- Page 15 and 16: 90 13. erh. I Norge, iser i troDdhj
- Page 17: 9+ indskud af t i .4stri6r (f. As-r
- Page 21 and 22: 34. ja-stammer: Her mA sk€lnes me
- Page 23 and 24: 36 I flere ord findes denne overgan
- Page 25 and 26: .40 g. SanrNens&hringer med -ftQdr
- Page 27 and 28: 44 'netu hetot lti aintr (got. )rin
- Page 29 and 30: 4S 59. Superlaliven biijes gaDske s
- Page 31 and 32: 52 gammel nom. dual. masc. ?.i er o
- Page 33 and 34: 56 d. fi'rir L fiodrir (ved brydnin
- Page 35 and 36: 60 en her blev det geDindfolt. Efle
- Page 37 and 38: 64 f. Endelig er der verber som: W.
- Page 39 and 40: 68 ei,g a : d., ei, gunr- (i lt&-(i
- Page 41 and 42: UDSICT ovel deI islandske slrogs hi
- Page 43 and 44: 76 I100). eller Jrif (rDed uudtngel
- Page 45 and 46: 80 f. eks. i de to honilieboger, de
- Page 47 and 48: 84 dedblandt Lilja; de giver pe man
- Page 49 and 50: 8E men ikke efter kort rodslavelse:
- Page 51 and 52: 92 meDgde gamle former endnu visel
- Page 53 and 54: 96 89, Hoer og 7r?or er i udtalen i
Change language