71 fia grundlyden, at d€ drnnede rene hali'm. sliete folst ved og efter ll00'). llet santD)e ogsir v-onflyd af j Dette 2-8 gelder (s|ngxa limer eDgang l)i fung-; 10. nrh.). U-brydningen af e: e,, (jo) laldt vist i d€t hele satllmen nred a-brydnirgers ourlyd jp. 3. Hvad del i eD s.€rlig glad kendetegner sproget i dette tidsrunr, el. de t|samlnentrukDe former som blA-an, fd-a. bl6-u1n, f\i-lt1it os't., saml fornrel sonr si-a, Ii-q og lign Begvndelsen til samurentrskDing Iindes i det 11. iLrt. (iliM: J6 Li, Amdrf), men almiDdclig blii,er den folst i n.este tidsruD. 4. v lbran I er faldet hort; Ibr.an r ogsir i det hete og store; kun i enkelte tilfelde, isDr fasle forbindelser (forhdsrint. lindes det i de €ldste digte: 'reitu:1Jega; i I3. iub. lar dette forhold velkendt og kaldtesyiDdandin forna ('den gamle anvendelse af tyend' i: v). 5. n(z) er allerede i L iirh. i Norge faldet sam[ren nled r. ilvilket flemgfrr af de Dldste noNke indskrifael. med de Jngre runer, -
76 I100). eller Jrif (rDed uudtngelse al det anforte lluralis). 10 t2 Af de oDdndeiige -arjR-ord Ilndes 3 elisem|ler (hvoraf dog et horer til 12. iith.), x&rtarir, fiIeri, tatctcrb. Dativ-eDd€lseo af nasc- a-st. bortihldel rent uodlagelsesvis. soll i ,prf fAjllt Los Bmge). funeder)s dette bliver hJ'ppigt i 19. erb. og delefter.- Olaf britaskald anforer et eksempel - fr,a Arrrrirr l)i s?rrrd?. som masc. Adj. ,lrriss el.sarDmensat af ,'- (hvad s,l dette end er) og -Dis,s {f. ,riss.rR), delle nled en rei shrk bitoDe)r de oprindelige foldret,, som Jrlrr'ssir osv., lindes oltere, men ordet samnreDlreekkes dog ikke sj&]deo 0,rrs-). Man finder spor at det oplindelige tbrl)old, at -,rf?)n, assiDrilerel til or(n)), fojes li] ]'er.bet: er?rD, r.lir.?rrr, hvor hirndsklifltelne i reglen hal founen -lxk (af ,li,t) eller .nrz, soDr ileI senere bler'. I D)edi0m findes -n)k fojel. Lil, ihlre blot Lvor det Daiullig fojede sjg til verbet, som i l. llersoD sit],g. bjrdu rk l: leklblt ,rik), nren ogsi i atlalogiformel, der i dctte tidsruu optf€der Dleget lfyppig. sonr gifrank (: gaf l,ndr). 11. Af alt delle kaD siutles. at sely om sDfoget i delte tidslum lni siges al irnre r.rLlet nteget kon,set.valirl og udeD stdrre onrvieltDiDger. l;ndes der dog forskellige ovelgange fia den ene b0jning [ii dcn andeD - flere miiske end nlan nu er. i stand til nred silikerhed at pivise -, slmt en afslibDiug af for.mer - tort sagt, en udv;kling, som ethvcrl leyende sprog foluds:etter. 12. Hvad ordforlidet aDgiir, er det i dette tidsrum fol det rreste ren[ noldisk. Der var dog ved 1100 jndkonrne ikke lil ffemtredoldJ Iiineol.d. Ved fubindelser nred sJden vnr der i forListorisk tid indkonnllet en del ord pli freuxnede var.e| og var.ebeboldele; ai . li . beUi : !rk, ki,ll, sekb. ))1ot(l og mJdig e!! r, hvis detie strrnjrrel' fra lat. aurens. De er ikhe srrlig Dunge og ktlD en bltikdel af de liDcor,d. der lindes i oldt\'sli. tle afgi\'el afstaDdenes lniilesloli. I historisk tid, (la krisleDdontmen ble! iDdfoft, o. 1000, skete del) fofste stofre indyandt.iDg al ofd vedrorende kirlie og ktistendoxr, olrl ,.our .trir*Jtr, t 71 <iri. klokka, ktrti; D1esb, prafastl, tljdkn, blskup: 12 18 kl(uslr, Drusleri, sh6li, lntinkr, ktl oki, posloli; rell.s(, sdlnr, e gill, kreilda lat credol osv. Disse lineord uitte i forn) underliaste sig der hjerDlige granmatik, f:l bojDingsendelser son) de hjenllige otd. ja omlyd solll Llisse (eltgill,). Flele andre ol'd ltan vere indkon|ne, der und(lrager'sig sikkel er'lrendelse. ord der kun brugtes i lalele talesplog. soDr dog - senere - glintvis kan dukke fren). soDr det Jirg.!, der lindes i Ndlshiiltakve6i, o. 1900. og bett(ier. 'at snakke idelig om'; (jir. uyisl. Jrlta.st 'aL ke\'les). Nogle far keltiske ord eI i detle tidsrunr oDtagne Glelt: M6& at gi&Ui) 13. Nirr nrxn ialer oln ordfollidet, kan nran ikke undlade at {aorc en be[lel*uing oln skjaldesploget, d. v- s. det for skjaldene srregne sprog, det poetiske sprog, der allerede ses ai !afe luldt udviklet og udpeget i al sin ejendonrnrelighed hos de {Dldste skjalde j L iirh. Dette foruds€tter hnge lidels dvikling i forhistorisk tid. DeL e| dog ikke de snkaldte kenninger, der egenlig koDner i betrflgtning, men de enheltbeDDvnelser (/.'eiri), der allelede deDgang kun benyttedes i skjaldenes ophitjede tale. I Alvissmiil lindes der en lDle onr, hyorledes de forskellige ting hed bos de forskellige !Esner, nleD esker, guder, vaner, nlver, dv€rge osv. l{enl)eskenes beuievnelser er de almindelige dagligdags-rrrvne, soo) de I6r' og senele kendes (ftiDrrhr, nkini, sal, ski osv.). Ciudelnes be[egoelser el derinrod ai en anrlen ilL (ltlitnir. )]tltlinn, s|o1,na. sbti.'D{n osv.); de eI dels Lenninger {s/r?i/r,tir), dels alledede (hl-irrllir'der orerl i'1r'r',r, hilxnrellegerrer, lbrsyuede). som n.eppe nogensinde har vrDr'et i almirrrl:lig blug i rlaglig tale. dels endelig sirdaDDe. del udeD tvivl en gang har vetet dagligdagsord (s nna. jh. de tndr'€ germanske sprog), men solll er hleven folirengt af andre, i delte tilftelde af sil. De gaDrle ord gleDtes clog ikke, rren loftedes op i en hdjere kres, til at hlive ord, hYorved digtl)ingen Drydedes og hievedes. ADdre stdaone ord
- Page 1 and 2: G RANIT,IATIK FOR DET ISLANDSKE OLD
- Page 3 and 4: INDHOLDSOVERSIGT. A. TNDLEDNING. l.
- Page 5 and 6: YIII 95. a-v€rber . . . . . . . .
- Page 7 and 8: 4 rn' FR. < x P f uparkg\. H +lr]|
- Page 9 and 10: 8 nom. sg. -an (got. -s: /tsrrs) be
- Page 11 and 12: t2 a e (r: , Q): teIit, 6f taIj6n),
- Page 13 and 14: l6 Afvigelser herfra beror pi aDalo
- Page 15 and 16: 90 13. erh. I Norge, iser i troDdhj
- Page 17 and 18: 9+ indskud af t i .4stri6r (f. As-r
- Page 19 and 20: 9E rudtaltes gt, ft osv. Folan ende
- Page 21 and 22: 34. ja-stammer: Her mA sk€lnes me
- Page 23 and 24: 36 I flere ord findes denne overgan
- Page 25 and 26: .40 g. SanrNens&hringer med -ftQdr
- Page 27 and 28: 44 'netu hetot lti aintr (got. )rin
- Page 29 and 30: 4S 59. Superlaliven biijes gaDske s
- Page 31 and 32: 52 gammel nom. dual. masc. ?.i er o
- Page 33 and 34: 56 d. fi'rir L fiodrir (ved brydnin
- Page 35 and 36: 60 en her blev det geDindfolt. Efle
- Page 37 and 38: 64 f. Endelig er der verber som: W.
- Page 39 and 40: 68 ei,g a : d., ei, gunr- (i lt&-(i
- Page 41: UDSICT ovel deI islandske slrogs hi
- Page 45 and 46: 80 f. eks. i de to honilieboger, de
- Page 47 and 48: 84 dedblandt Lilja; de giver pe man
- Page 49 and 50: 8E men ikke efter kort rodslavelse:
- Page 51 and 52: 92 meDgde gamle former endnu visel
- Page 53 and 54: 96 89, Hoer og 7r?or er i udtalen i