G RANIT,IATIK - Septentrionalia

3{
b. U-omlyd findes, hvor a er i st., i nom. acc. dat. 36 3? 38- ja-stamner':
38 40
pl. (lQnd, Iendunl). I tostavede ord girr el a i den sidste
sker sker'
del over til tr s6m,ur (f. s?,,an4. DaL sg.-end. falder
skel i skequm
ddrig bort; g6k (giz) er oprl. gen. sg. al dtr, meD katr
ske$ skerja.
fdat.-end. (mnkhr gdtsi f. ,Dihl,n g6ts). hj6n er oDrl.
Hertif borer tid, ki,6. qet osv.i /regr kan ogsA b6j€s
pl. lsg. lt;r|ue., der skulde blive lr./), men blev
senere sg,
39. ia-staDrDer:
c. Sanmentrekning af lostavelsesst. finder ogsi
kl:€6i kledi
her sLed (66at-idtri, gdrnan ganlrLi), ttldL. i likon og i or(l
kle6i
kle6um
p^ -^6: llerad, forad, odlad. Hvor a i ord pA -in er i roden,
h@der det lrem i de saomentrukne lornert ,r.egirL, i^t.
kl:e6is kla6a.
Her frlder i bort foraD i. a og u, urdt. o:1r k, g g$r
magna, dal. pl. mQgttu,nt, Een. pl. ,t d.gML, men der kan
finde gensidig udjevning sted, nom. W. rnagr\ pl. nLQgr..
Siledes ogse regin rQgtl.: e kan ogsi trenge ind i de
saunnetrtrukne lormet : megni,
I enstflvelsesord, hvor st. ender pe i, il, faldel
Iorun lri.kja, engjurtr.l. I enkelte tilfelde findes gen. p[
-tra (fra a -st.;
f$kne). L@ti (pl.) bedder i dat. gen.:
l,6t1tnr, ldta (som af U4. EeiDi lindes kun i samurenendelsevokalen
u bol{ (S 16): strd,n, btdrr, nn.dl. i &
6-stannrer-
(adMn),
d. KnA og tui et optl. wa-st., metr y er tidlig helt
40. Fenininer (jfr. $ 5d):
nom.-acc. ltn ninar
bortfaldet, og ordene biljes som a-st. (/rn.t?rfl rDitte blive
rin, r'rinu rirnum
lrnjtnt, kha& lryri, etler delte blee hnj6 t omdannet [il
rrinar rirna.
knjdnt, ligesA $ed ,rl, jti. S 1?). Om fl se u-st.,
s 15, 3.
e, I enkelte sirmnlens€tninger fndes anomal gen.
pl -t llindr-drbttrinn, bragAar-Iau, -1)66, l1Q."ulttl.arhungr).
d. Stanrmeudlydende u (o; run6) feldt bort, rnen
virkede onltd af a i roden fQl, sQk).
b. Om arc. sg. se S 6.
c. Dat. sg.-endelsen. der antages at vere en ganrmel
inshumentalis-endelse i, der blev d og tilsidst u, findes
f. NAr pl. af helbeohsrende ord bruges sonr stednavne,
ftur ordel eDdelscn -aI og bliver dels hankon,
forholdsyis sjelden. iser i kvinderavne og i old ptt
-irrg, aetug; berfra bar de[ trengt sig ind i ace. (Osku,
dels frunkdn (Eida,r, Eoltar, Nesjer, Tirnnr, Fljtil,ar
btgibjaryu. k.rlingu og oftere i det yngre sprog). Der
osv.).
kan dog ogse her foreligge analogi efter 6D.st. (A. Kock).
3t. \va-staurmer:
bpl
bolvi
bsl
bQlum
d. I laagw-(dagr) I. LaTgar hi&orer u Iru irQstflog
srLnnu-(ilagr), itr.
bpls bQlYa.
Pn grrnd at de rlrange lblmer uden v kan v lalde
bort i dat. sg.; sil. i DQl, hr{p, kjqt, st,,,jer", h1@ ka[
blive ja-st.
,urdnud.agr (yngre)
e. For' -ar i non). acc. pl- lindes ofte -ir (fra i-st.),
iser i ord med kort rodvokal (/ardl). Besl@gtede sprcg
viser, at flele ord, hvor der kun findes -ir, er oprl.
6-st., som grunA, sqng. Af rend. findes (i rim) en
e0kelt gang rendat l48ill).