Rettevejledning Syge-/reeksamen Familie- og Arveret

Rettevejledning
Syge-/reeksamen
Familie- og Arveret
Opgave 1
Vibeke og Nikolaj har almindeligt formuefællesskab i deres ægteskab, jfr. Æ2 § 15, stk.
1, jfr. dog nedenfor om tredjemandsbestemt særeje.
Ad forsikringerne
Udgangspunktet er, at hver ægtefælle forlods udtager egne pensioner for så vidt de er
rimelige, jfr. Æ2 § 16b, stk. 1 og Familieretten s. 211.
Pensionerne til JØP og til PFA ligger inden for rammerne af rimelige pensionsordninger,
da de begge er knyttet til ægtefællernes respektive ansættelsesforhold. Selv en pension
på 22 % anses for rimelig, hvis det må anses for sædvanligt, at direktører for pengeinstitutter
har pensionsordninger i den størrelsesorden, jf. Familieretten s. 213. Måtte
studenten nå frem til, at en sådan størrelse (22 %) ikke er rimelig, skal det ikke trække
ned, når diskussionen er fornuftig.
Det er dernæst relevant at se på ægtefællernes supplerende pensionsordninger, nemlig
Vibekes privattegnede pensionsordning i Danica Pension og Nikolajs pensionsordning i
PKA.
Ad Vibekes privattegnede pensionsordning i Danica Pension
En pensionsordning, der supplerer en i forvejen rimelig pensionsordning, kan anses for
at være omfattet af Æ2 § 16 b, stk. 3, om øvrige (ekstra) pensionsordninger, der skal
indgå i delingen af fællesboet. Det afgørende kriterium for om sådan en ekstra pensionsordning
skal indgå er, om denne – eller en del af denne – overstiger det rimelige. Det
må antages, at hun har oprettet pensionen med henblik på at bringe sine pensionsforhold

- 2 -
på niveau med Nikolajs, og derfor skal den holdes uden for delingen, se Familieretten s.
214.
Ad Nikolajs pensionsordning i PKA
Nikolajs pensionsordning i PKA vil skulle deles, jfr. Æ2 § 16b, stk. 3, eftersom denne –
i lyset af Nikolajs eksisterende relativt store pensionsordnig – overstiger det rimelige.
Det er værdien af den del af pensionsrettighederne, der overstiger det rimelige, som skal
medtages, hvorfor den studerende – med behørig argumentation – selv kan fastsætte
med hvilket beløb værdien skal indgå i Nikolajs bodel med. I denne rettevejledning er
det valgt at medtage hele værdien af pensionsordningen på 800.000 kr. i Nikolajs bodel.
Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at tildele Vibeke fællesskabs- eller rimelighedskompensation,
jfr. Æ2 §§ 16d og 16e.
Ad diamantringen og spisestellet.
Uanset at ægtefællerne er velhavende, er en diamantring til en værdi af 60.000 kr. ikke
en lejlighedsgave, hvorfor gaven er ugyldig uden ægtepagt, jfr. Æ2 § 30. stk. 1, og Nikolaj
kan forlange den tilbage, som tilhørende hans bodel. Spisestellet vil isoleret set
formentlig kunne karakteriseres som en lejlighedsgave, formue og indtægtsforholdene
taget i betragtning. Det kan overvejes, at betragte begge gaver under ét, henset til at gaverne
er givet med få ugers mellemrum, og i så fald er de begge ugyldige uden ægtepagt.
Se Familieretten s. 142-147. Det bemærkes, at det således ikke er en fejl, såfremt
den studerende anser julegaven i form af spisestellet for en lejlighedsgave, der ikke
kræver ægtepagt.
Ad istandsættelsen af sommerhuset
Vibeke anvender 300.000 kr. af sit særeje til istandsættelsen af sommerhuset, der tilhører
hendes egen bodel. Hun har herefter et vederlagskrav på 300.000 kr. (særejegenoprettelseskrav),
jfr. Æ2 § 23, stk. 3, se Familieretten s. 242.

- 3 -
Ad nyt køkken
Vibekes betaling af 500.000 til nyt køkken i Nikolajs hus må betragtes som et lån, hvilket
indebærer, at Vibeke har en fordring på Nikolaj. Beløbet er Vibekes fuldstændige
særeje, jfr. Æ2 § 28a, jfr. § 28, stk. 3. Gave har ikke her været på tale, og en sådan ville
i øvrigt være ugyldig, jfr. Æ2 § 28b, stk. 2. Det er en fejl hvis den studerende ikke nævner
at der er tale om et lån og udelukkende henviser til at der er tale om en ugyldig gave,
på grund af den manglende ægtepagt. Forsørgelse, jfr. Æ2 § 2, er udelukket, se Familieretten
s. 40 f.
Ad bodeling
Nikolajs bodel udgør herefter:
- PKA pension: 800.000 kr.
- villa: 3.500.000 kr.
- ring: 60.000 kr.
I alt: 4.360.000 kr.
Vibekes bodel udgør:
- sommerhus: 900.000 kr.
- stel: 20.000 kr.
I alt: 920.000 kr.
Hver boslod udgør 2.640.000 kr. Vibeke udtager herudover 500.000 kr. + 300.000 kr.
som sit fuldstændige særeje samt sin pension i Danica Pension.
Nikolaj udtager sin pension i PFA Pension.
Opgave 2
Ad 1.
Hanne kan som samlever muligvis få et kompensationsbeløb ud fra berigelses- eller forudsætningssynspunkter,
dvs. almindelige formueretlige principper. Afgørende for, om

- 4 -
der kan ydes en kompensation, er, at det bevismæssigt kan lægges til grund, at Morten
ikke havde kunnet klare sin virksomhed uden hendes aktive deltagelse både for så vidt
angår medhjælpen og det økonomiske bidrag fra hende. Stigningen i værdien af virksomheden
skyldes i høj grad hendes medvirken, og hun kan derfor forvente at få en
kompensation herfor.
Det forventes, at de studerende kan vurdere de skønselementer, der kan lægges til grund
for resultatet. Det forventes ikke at de studerende kommer med noget bud på størrelsen
heraf, men der vil formentlig højst blive tale om nogle få hundrede tusinde kroner, hvis
endda så meget. Se Familieretten side 73 ff.
Ad. 2.
Testationen til fordel for broderen, Hans, kan ikke opfyldes, da han er død. Udfyldningsreglen
er, at hvis en person har testeret til fordel for en navngiven person, og han
er afgået ved døden inden testator, er der ikke indtrædelsesret for den indsattes livsarvinger.
Inge og Eva får således ikke medhold i, at testationen til fordel for deres far tilkommer
dem. Sumlegatet indgår således i den almindelige fordeling.
Den testation, der er sket til fordel for Carl, eksisterer ikke længere, da genstanden ikke
længere findes i boet. En testator har ret til at afhænde testerede genstande. Udfyldningsreglen
går ud på, at der ikke gives et beløb i stedet for den genstand, der ikke længere
findes i boet. Hans får dermed ingenting.
Faderen kan ifølge Al § 79 gøre indsigelse mod testamentet, da han vil arve, hvis testamentet
erklæres ugyldigt. Han mener, at testamentet er bortfaldet ved skilsmissen. En
ægtefælles testamente til fordel for sin ægtefælle anses da også som hovedregel for tilbagekaldt,
medmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. Al § 67, stk. 2. I dette
tilfælde er der udtrykkeligt i bodelingsoverenskomsten tilkendegivet, at testamentet skal
opretholdes. Der skal således ske en forklarende fortolkning, fordi testamentet ikke
længere har sammenhæng med Hannes død, men alene vedrører forholdene efter Mortens
død. Dette må fortolkes således, at uanset at en skilsmisse har fundet sted, har han
opretholdt kontakten til de to drenge, og der er intet, der tyder på, at testationen til for-

- 5 -
del for dem, skulle være bortfaldet. Til støtte herfor kan anføres, at Morten har opretholdt
en tæt kontakt til de to drenge efter skilsmissen og han har ikke brugt den mulighed,
han havde efter skilsmissen, til at ændre testationen. Konklusionen er, at testamentet
ikke kan tilsidesættes ud fra bristende forudsætninger. Faderen arver ikke.
Såfremt den studerende måtte nå frem til, at testamentet ikke bør opretholdes, vil arven
efter Morten på 8 mio. kr. blive fordelt efter de legale regler, dvs. den ene ½ af arven til
Mortens far og den anden ½ af arven til Mortens afdøde mors livsarving Carl, jf. Al § 2,
stk. 2.
Spørgsmål 1:
Opgave 3
Mona og Henning opretter et gensidigt testamente, der påtegnes af notaren. Det fremgår
af testamentet, at den førstafdøde ægtefælle – hvilket viser sig at blive Mona – testamenterer
mest muligt til den længstlevende ægtefælle, hvilket følgelig er Henning.
Idet ægtefællerne har fælleseje og som følge af testamentet, skal dødsboet fordeles således:
Monas aktiver:
- sommerhus til en friværdi af 1.400.000 kr.
- indbo 200.000 kr.
- bil 100.000 kr.
- smykker 100.000 kr.
I alt 1.800.000 kr.
Hennings værdier 3.000.000 kr.

- 6 -
Efter overstået boslodsudveksling udgør Monas arvebeholdning kr. 2.400.000 kr.
Henning arver hele friarven på 1.800.000 kr.. Tvangsarven på 600.000 kr. deles med
halvdelen til Henning, dvs. 300.000 kr., og 300.000 kr. til livsarvingerne, jf. Al § 9, stk.
1.
Henning arver således: 300.000 kr. i tvangsarv + 1.800.000 kr. i friarv = 2.100.000 kr.
De tre børn arver som følge af testamentet kun deres tvangsarv, 300.000 kr., hvilken
skal deles i tre, dvs. 100.000 kr. til hver livsarving, jf. princippet i Al § 1, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Boet efter Henning er på 2.400.000 og der er oprettet et gyldigt udvidet samlevertestamente,
og parret havde boet sammen mindst 2 år på fælles bopæl førend dødsfaldet
fandt sted.
Liselotte skal i medfør af det udvidede samlevertestamente arve som om hun var Hennings
ægtefælle, hvorfor tvangsarven skal deles i to lige store lodder.
Tvangsarven efter Henning udgør ¼ af 2.400.000 kr. , lig med 600.000 kr. Liselotte
modtager 300.000 kr. og de resterende 300.000 kr. skal deles mellem Hennings tre livsarvinger.
Hennings testation i det udvidede samlevertestamente til fordel for Liselotte skal respektere
grænserne for den længstlevende ægtefælles testationskompetence i Al § 81,
stk. 2, nr. 2, hvorefter Henning kun kan råde over halvdelen af den friarv, der ifølge det
fælles testamente skal tilfalde Mona og Hennings fælles livsarvinger.
Af friarven på 1.800.000 kr. tilfalder de 900.000 kr. derfor Liselotte, og de resterende
900.000 kr. tilfalder Hennings livsarvinger, jf. Al § 81, stk. 2, nr. 2.

- 7 -
Liselotte modtager i alt: 300.000 kr. i tvangsarv + 900.000 kr. i friarv = 1.200.000 kr.
Anders modtager i alt: 100.000 kr. i tvangsarv + 300.000 kr. i friarv = 400.000 kr.
Birgitta modtager i alt: 100.000 kr. i tvangsarv + 300.000 kr. i friarv = 400.000 kr.
Carl modtager i alt: 100.000 kr. i tvangsarv + 300.000 kr. i friarv = 400.000 kr.