Nu kommer orglet - Seniorklubben for nuværende og tidligere ...

N Y H E D S B R E V E T
Nu kommer
orglet
Stort, tungt og sårbart
28. M ARTS 2 0 0 8 | U G E 1 3
Nu er det på vej. Siden efteråret 2006 har orglet til DR Byens
koncerthus stået klar hos "Jan L. van Heuvel Orgelbouw"
i Dordrecht lidt sydøst for Amsterdam. Mere en 800
km fra sin endelige destination. I ugens løb skal det flyttes
til Danmark, og på mandag - 31. marts - begynder arbejdet
med at samle det enorme instrument. Et projekt der ventes
at vare ca. tre måneder.
Tidligere på måneden var DRåben på besøg i Dordrecht for
at følge arbejdet med at pakke og stuve de mange bittesmå
og kæmpestole dele af orglet ind i de specielle, temperatur-
og fugtsikrede anhængere.
Fire mand arbejder koncentreret i den monteringshal, hvor
orglet først blev samlet. Alle lette dele er fjernet og pakket i
de første anhængere. Nu er det de største og tungeste orgelpiber,
rammer og sidestykker, der skal skilles og forsigtigt
placeres, så der ikke opstår skader under transporten.
”Det er lidt besværligt, for det sidste vi pakker ned - bunden
og siderne - er jo det første, vi skal bruge, når vi begynder
at samle alle delene igen,” siger Peter van Heuvel med et
smil, mens to af hans medarbejdere står på høje metalstilladser
og forsigtigt firer store mahognipaneler ned til de to,
der tager imod på gulvet. Sammen med sin ældre bror driver
han orgelbyggeriet, men i de kommende måneder vil
han være at finde i DR Byen.
Foreløbig er flyttearbejdet skredet frem efter planen. Ude på
pladsen bag orgelbyggerens monteringshal holder to enorme
trailere, der minutiøst er stuvet med piber, traktatur og
alle de andre sære dele af instrumentet, der er pakket virkelig
tæt og helt til taget. Hver trailer har et indvendigt mål
på 14 meter i længden.
På mandag skal de første dele af orglet flyttes ind i DR Byens
koncerthus. I første omgang ”mellemlander” orglet i
1

Et symfonisk orgel
Koncerthusets foyer, og derfra løftes delene op og ind i Studie
1 - den største af de fire koncertsale.
Lige så stort og tungt orglet er, lige så sårbart vil det være i
forbindelse med flytning og montering. Men Peter van Heuvel
er ikke voldsomt bekymret. Hans gode nabo DG van de
Nadort driver den vognmandsforretning, der gennem årene
har flyttet firmaets orgler, og han har desuden tænkt sig at
følge processen meget nøje:
”I de 40 år vi har bygget orgler, har vi kun en enkelt gang
været ude for et uheld, der gav en transportskade. Og jeg
gør meget ud af, at de folk, der skal køre med vores orgler,
er voksne mennesker, der ikke tager chancer. Det er helt
afgørende, at alt når frem uden skader. Hvis fx bare en enkelt
af de store piber bliver beskadiget - så vil hele opstillingen
blive forsinket.”
Siden 2002, hvor van Heuvel Orgelbouw blev valgt til opgaven,
har den været en væsentlig del af Peter van Heuvels
hverdag - og han følger den helt til dørs sammen med den
gruppe, der har bygget orglet og kender de forskellige dele
af det.
Det færdige orgel er resultatet af 10 mands arbejde gennem
fire år. Forsinkelserne i byggeriet af Koncerthuset har betydet,
at orglet optog pladsen i van Heuvels monteringshal,
der så har været spærret for nye store projekter.
”Det har selvfølgeligt været et problem for os, at vi ikke
kunne tage nye ordrer ind. I stedet har vi måttet koncentrere
os om vedligeholdelsesopgaver og service af de orgler, vi
har bygget andre steder,” siger Peter van Heuvel.
Man kan spørge, hvorfor der skal være et orgel i en moderne
koncertsal. Er det ikke bare et stort, dyrt og forældet
instrument, som man sagtens kunne undvære?
”Den holdning skyldes nok, at de fleste relaterer orgler til
kirker. Nu om stunder kommer de fleste af os kun i kirke i
forbindelse med jul og begravelser. Og oplever orglet
som ”tungt” og trist. Men jeg mener, at det er et af orkestrets
væsentligste instrumenter - og helt klart det som skiller
sig ud fra alle andre,” siger Peter van Heuvel.
"Ofte har man begået den fejl at sætte et kirkeorgel ind i en
koncertsal. Men her er der tale om en symfonisk orgel, der
har meget mere at byde på, når det gælder om at give indhold
til en koncert. Det er skabt i tæt samarbejde med mr.
Toyota, der er ansvarlig for Koncerthusets akustik - og ikke
alene giver det mulighed for, at man kan opføre de kendte
orgelværker af store komponister som Bach, Händel og Mo-
2

Public service
er
DRs X-Factor
Samarbejdsaftale
zart - man kan håbe, at det også vil være med til at inspirere
nutidige komponister til at skabe nye værker."
Samlet vejer orglet 40 tons. De store træpiber, der skaber
de dybeste toner i orglet og er fremstillet af eg og mahognitræ,
der først er savet i stykker og derefter på kunstfærdig
vis limet sammen, så træet kan arbejde og ikke revner,
ligger på gulvet i monteringshallen og bliver meget forsigtigt
lempet ind i den ventende container.
Metalpiberne er lettere, men også op til 11 meter lange,
hvilket gør dem noget uhåndterlige. De er støbt i bly og tin,
hvilket giver et ret blødt materiale, så de er sårbare for slag.
For at gøre det muligt at flytte dem, er de længste piber
delt i to stykker, så de samles på midten med kroge.
Når monteringen er på plads, skal der bruges tre-fire måneder
på at intonere instrumentet. kit
Kan DR som public service-station overhovedet tillade sig at
lave den slags tv? Dét har været det gennemgående
spørgsmål i debatten om X-Factor, såvel internt i DR som i
de øvrige danske medier. Meningerne er fortsat delte, og
det har da også været med både livrem og seler, at DR har
kastet sig over det kulørte underholdningskoncept.
Ni andre lande har kørt deres egne X-Factor-udgaver, men
DR er den første rene public service-station, der sender
programmet. Det har givet nogle helt særlige udfordringer
og også gjort, at nogle ting - som fx et stort merchandiseapparat
- er valgt fra.
"I de andre lande har X-Factor været et kommercielt produkt,
hvor det handler om at finde en stjerne og få solgt så
mange plader som muligt. Hos os er det anderledes, for vores
formål er ikke at tjene penge, men at lave godt public
service-tv. Det har vi brugt meget tid på at få til at falde på
plads med Fremantle (som ejer rettighederne til X-Factor),
så programmet hænger sammen med DRs public serviceværdier,"
siger underholdningsredaktør Jan Lagermand
Lundme.
Den pladekontrakt, som X-Factor-vinder får, er derfor heller
ikke en gængs kontrakt, men en "samarbejdsaftale", hvor
pladeselskabet forpligter sig til at tage hensyn til familiemæssige
forhold, skolegang, religion osv., ligesom vinderens
kunstneriske frihed og medbestemmelse over pladen
også er sikret i aftalen. Til gengæld kan X-Factor-deltagerne
3

Samarbejdet fortsætter
ikke kaste sig hovedkulds ud i hvilke som helst opgaver, når
de er færdige med programmet.
"X-Factor i Danmark er jo virkelig blevet et DR-brand - og vi
skal både beskytte deltagerne, men også brandet. Vi har
indgået et hav af kontrakter og har sikret os på forskellige
måder. Deltagerne får mange tilbud, og nogle af dem er
ikke så gode for DR-brandet, så hvis de vil et eller andet,
hvor de optræder som "ham fra X-Factor", så skal det godkendes
af os først," siger Jan Lagermand Lundme.
Ifølge ham har det største fokus dog ligget på at støtte deltagerne
bedst muligt under den voldsomme eksponering, de
bliver udsat for via programmet. Både sangmæssigt og personligt
har de været igennem en stor udvikling og har haft
behov for kvalificeret hjælp og vejledning, så de kunne stå
inde for det, de lavede, og så de ikke blev presset ud i situationer,
de ikke kunne magte.
"Vi har sikret os, at deltagerne er "sunde" mennesker. De
fleste af dem har fra starten haft en samtale med en psykolog,
og undervejs har det vigtigste for hele holdet bag programmet
været, at deltagerne skulle have det godt og er
blevet behandlet ordentlig. De har fået en 120 procents opbakning
fra alle, de møder - lige fra dem, der leverer maden,
til redaktøren og producenten på programmet," siger Jan
Lagermand Lundme.
Han fortæller også, at der er spændt et overordentlig fintmasket
sikkerhedsnet ud under deltagerne. De har fået tilbudt
sangcoach, psykologbistand og managerhjælp efter
behov, ligesom der er tilknyttet to faste pressefolk og to
såkaldt deltageransvarlige til at tage personligt hånd om alle
deltagerne. Og det gælder også dem, der er røget ud af
programmet undervejs. DR har stadig kontakt til alle sammen
og sørger bl.a. for, at de har fået billetter til showet, så
de stadig føler, at de er en del af X-Factor.
Og det slutter ikke med finalen fredag aften. Signe Sehested
Lund, der er hyret ind som presseansvarlig for X-Factordeltagerne
og har fungeret som reservemor for flere af dem,
fortsætter på pinden de kommende måneder, så de altid har
hende at ringe til. Tilbuddet om at tale med en psykolog
eller at bruge den manager, som DR har lavet aftale med,
bliver også stående, forsikrer Jan Lagermand Lundme:
"Vi lukker ikke ned, selv om programmet slutter. Vi fortsætter,
så længe der er behov. Vi har måske kun brugt en tredjedel
af alle de her foranstaltninger, men vi kan ikke lave
4

Debat:
DR er i fare
for at blive
for kulørt
sådan et program uden at sikre os hele vejen rundt. Det
ville være uansvarligt," siger han. mjz
Ovenstående artikel og X-Factor-programmerne havde gjort
formand for 3F Leif Østbygaard bekymret:
”Vi skal vel ikke skabe høje seertal ved blot at ligneeller tilpasse
os vore konkurrenter. De har jo andre interesser at
passe, nemlig høje seertal = højere reklameindtægter.
Derfor er det en svær balance, og DR skal passe på ikke at
blive for "kulørt". Konsekvensen kunne jo blive, at hvis DR
alligevel ligner de øvrige så meget, hvorfor skal vi så ikke
konkurrere på lige vilkår, droppe licensen og alle kæmpe for
at få flest muligt "reklameindtægter". Det kunne politikerne
jo risikere at overveje, og så er DR på spanden.
At hele "mercandiseapparatet" ikke blev sat i værk, er godt,
for det var gået galt. Det er også godt, at der er etableret
en samarbejdsaftale, der tager højde for deltagernes skolegang,
så de ikke mister skoletid og uddannelse. Vi hører jo,
at Martin kan få problemer med sin tyskeksamen, da han
ikke har deltaget i tyskundervisning. Jamen i flig. samarbejdsaftalen,
må det ikke gå ud over skole m.v. så DR har
vel givet Martin (og andre deltagere), evt. ekstraundervisning
privat, for ikke at miste uddannelse.
Men problemet er vel ikke mere relevant efter i aften, hvor
Laura vinder, og Martin kan fortsætte sin uddannelse, og
læse på sit tyskpensum.
I samme anledning, siger Jan Lagermand Lundme, at man
ikke skal kunne sige "ham fra X-Factor", og så profitere på
det ved evt. arrangementer. Kære Jan, du mener vel "hende
fra X-Factor", for det er vel ikke allerede "aftalt", hvem der
skal vinde?
Personligt kan jeg da også blive bekymret for, at dommerne
får lov til at skrive kontrakter med nogle af deltagerne, for
så kunne de vel blive beskyldt for at have "andre interesser",
de har plejet ved deres deltagelse/fravalg/tilvalg.
Det er godt, at man inviterer tidligere deltagere, frasorterede,
der ikke måtte fortsætte, så alle dommere havde en repræsentant
i deltagerpanelet. Vi husker alle, hvordan fx Lisa
blev frasorteret, fordi den kvindelige dommer havde sit kor,
der så kunne fortsætte. Jeg mener Remee udtalte, at han
dømte "taktisk", ak ja.
Personligt mistede jeg meget for X-Factor og dommerpanelet
ved den lejlighed. Jeg troede nemlig, at det var deltagerne,
det drejede sig om, og ikke om alle dommerne havde
en repræsentant på scenen.”
5

Klimamåling
i modvind
Fælles beslutning
og besvarelse
Årets klimamåling kom i modvind på DR Fyn - så meget
modvind, at medarbejderne holdt flere faglige møder om
den. Ikke fordi de ikke ville klimamåle, for det vil de gerne,
men de mente ikke, at målingen gav mening, sådan som
den var skruet sammen i deres afdeling.
Problemet bestod i, at man i klimamålingen vurderer sin
lokale projektleder og den overordnede redaktionschef. Men
DR Fyn er organiseret med to lokale chefer, en projektleder
og en projektchef, der fungerer som kollektiv ledelse. Derfor
ønskede medarbejderne på DR Fyn at vurdere dem begge -
ved siden af redaktionschefen. Men det kunne de ikke få lov
til. I stedet for at lade alle medarbejdere klimamåle begge
lokale ledere, blev den ene halvdel blevet bedt om at måle
projektchefen, den anden halvdel projektlederen.
"Det er en skrupumulig og fuldstændig uholdbar situation,
når vi har to chefer, der klart har meldt ud, at de er en kollektiv
ledelse. Så skal vi også alle sammen kunne vurdere
dem begge to," siger tillidsmand Per Voight Hansen fra DR
Fyn.
Derfor besluttede journalistgruppen på DR Fyn, at alle udfyldte
klimamålingens chef-spørgsmål, som om de vedrørte
projektchef Lise Ravn Jedzini, og samtidig udfyldte alle et
tilsvarende skema, på papir, for projektleder Jesper Borup.
Desuden skrev de alle sammen i kommentarfeltet, at:
"Vi har på et fagligt møde i journalistgruppen på DR Fyn
besluttet, at alle i det elektroniske skema svarer på projektchef
Lise Ravn Jedzini, også selvom der var lagt op til, at
der skulle svares på projektleder Jesper Borup. Vi er enige
med journalistgruppens bestyrelse i, at det er uheldigt, at vi
som kolleger skal svare på spørgsmål om en kollega, og vi
synes, chefstrukturen i de tre distrikter, der både har projektleder
og projektchef, er alt for uklar. Vi har to ledere,
der har valgt kollektiv ledelse, hvoraf den ene er på chefkontrakt
og den anden ikke. Jesper Borup skal rent faktisk
sidde med til faglige møder i journalistgruppen, hvor vi skal
behandle spørgsmål om ledelsen - altså ham selv. Det synes
vi er uholdbart. Vi vil derfor opfordre DRs ledelse til hurtigst
muligt at bringe orden i dette forhold ved at gøre begge til
projektchefer."
"Det må være rimelig enkelt at foretage de ændringer i målingen,
om ikke andet manuelt, så vi får et brugbart resultat
af klimamålingen på DR Fyn," siger Per Voight Hansen, men
svaret fra redaktionschef Ole Rahbek Kristensen og divisionschef
Lisbet Lambert er, at der ikke bliver ændret på den
6

Svarene bliver
underkendt
Kodedrengene
samlet i nyt
DR-netværk
måde, klimamålingen er sammensat. Konsekvensen er, at
ingen af svarene kommer med i målingen.
"Jeg forstår godt deres behov for at måle både Jesper og
Lise, og ideen fejler sådan set ikke noget, men det kan bare
ikke implementeres i klimamålingen. Hvis man svarer på
noget andet, end man bliver spurgt om, så bliver svarene
underkendt, og så får vi slet ingen måling fra Fyn. Og det
synes, jeg er ærgerligt," siger Ole Rahbek Kristensen.
Han mener godt, at DR Fyn kan få et brugbart resultat af
klimamålingen, som den var tænkt.
"Men det er da ikke optimalt, og vi skal selvfølgelig følge op
på det og forbedre næste års klimamåling," siger han.
Divisionschef Lisbet Lambert siger, at hun helst havde set,
at alle medarbejdere fik mulighed for at vurdere begge ledere.
"Men når det nu ikke kunne lade sig gøre i den klimamålingsmodel,
der er valgt, skal man ikke sætte sig ned lokalt
og lave sit eget system. Det her er hele DRs måling. Og så
er der det etiske problem: Hvis der cirkulerer papirudgaver
af målingen, kan medarbejdernes anonymitet ikke sikres på
samme måde, som når det foregår på nettet, hvor det er et
firma uden for DR, der samler svarene," siger hun.
DR Fyns projektchef Lise Ravn Jedzini kalder situationen
"fjollet" og "irriterende": "Vi er to, der deler ledelsen på DR
Fyn, og det var den delte ledelse, vi gerne ville måle på. Og
Jesper er jo helt indstillet på at lade sig måle," siger hun,
mens projektleder Jesper Borup bekræfter, at han gerne vil
måles - men efter de almindelige retningslinjer i klimamålingen,
hvor professionelle uden for DR bearbejder resultaterne.
Per Voight Hansen beklager meget, at ledelsen ikke vil bruge
besvarelserne: ”Men så må vi i stedet bruge dem selv.
Så tager vi en intern drøftelse på baggrund af de skemaer,
vi har afleveret,” siger han.
mjz
”Kald det ”Kodeklubben”, ”Rotary for Nørder” eller ”Webudviklerforum”.
Det er ikke så vigtigt, hvad det hedder. Det
vigtige er, at vi mødes ...,” siger Frederik Dam Sunne, webudvikler
i DR Ung. Han er idemanden bag DRs nyeste netværk,
som altså endnu ikke har et formelt navn, men som
er et forsøg på at samle alle de webudviklere (dvs. dem, der
står for kodning og programmering på DRs hjemmesider)
der ellers har siddet spredt rundt i afdelingerne uden at ha-
7

Her kan man
nørde igennem
ve så meget med hinanden at gøre.
”Da jeg startede i DR for godt et år siden, undrede jeg mig
over, at folk sad og lavede det samme rundt om i huset -
uden at vide at hinanden var der, og uden at vide hvad der
blev lavet. Men vi bruger jo de samme systemer og støder
på de samme problemer, så det virkede oplagt med sådan
et ”rotary for nørder”. Det er også et sted, hvor man kan få
udpeget spidskompetencerne i huset. Hvis vi ved, at der
sidder en gut i en anden afdeling, der er supergod til et eller
andet programmeringsteknisk, så kan vi måske låne ham en
dag i stedet for selv at skulle rode med det i to uger. Så
netværket er både godt til vidensdeling, men også til optimering,
fordi vi måske kan slå budgetterne sammen i ny og
næ,” siger Frederik Dam Sunne.
Onsdag eftermiddag samledes webudviklernetværket for
tredje gang, og for hver gang er kredsen blevet større. Flere
og flere er kommet med, og som Frederik Dam Sunne ser
det, tegner det til at blive en varig succes, som også gerne
måtte nå ud til regionerne og DR i Århus. Netværket opfylder
nemlig flere behov på en gang. Udover at man som
nævnt får en faglig vidensdeling, som kan være til konkret
hjælp i det daglige arbejde, har netværket også en mere
social-faglig sidegevinst: endelig er der et sted hvor kodedrengene
kan få lov at nørde igennem!
”Typisk sidder vi måske to webudviklere i et projekt med i
alt otte mennesker, og når udviklerne så begynder at snakke
om det tekniske, får de at vide, at ”det tager vi lige på et
andet tidspunkt” ... Det tekniske ligger som regel uden for
mødets fokus,” siger Frederik Dam Sunne.
Netværksmøderne er helt uformelle - uden referat og uden
mødepligt. Det starter med en ”bordet rundt”, hvor man
bliver opdateret på, hvad der er i gang i de andre afdelinger,
og så står deltagerne på skift for at holde oplæg på møderne.
Denne onsdag handlede det fx om OpenSocial, OpenID
og MooTools (hvad det så end er for noget ...). Frederik
Dam Sunne fortæller, at der allerede har været flere eksempler
på konkret afkast i det daglige arbejde:
”Fx kører en anden afdeling et projekt, der hedder DR
Upload - en fælles tjeneste, hvor man kan ”uploade” indhold
til mobiltelefonen - og det er supersejt for os her i DR Ung,
der laver SKUM Community. Det hørte jeg kun om, fordi
udvikleren var med til mødet, og ellers havde jeg hørt om
det for sent til, at vi kunne nå at bruge det.”
Chefredaktionen har da også fået øjnene op for webudvik-
8

DR-flag: Et
sørgeligt syn
lernetværket og den samlede ekspertise, som kredsen besidder.
De sender gerne en mand med til netværksmøderne
for at afprøve forskellige ideer eller for at høre, hvad kodedrengene
mener om denne eller hin nye tekniske dims. Kanalredaktør
i DR Medier Niels Prætorius siger:
”Jeg er med for at lære, lytte og af og til svare på spørgsmål.
Desuden kan jeg tage ideer med tilbage, som kan anvendes
direkte i udviklingsarbejdet - både på det tekniske og indholdsmæssige
område. Set fra mit synspunkt tjener udviklernetværket
tre formål ud over det rene netværksarbejde:
Det giver os i chefredaktionen et meget bedre grundlag for
at træffe de rigtige strategiske beslutninger. Det sikrer en
løbende dialog og forankring af fælles standarder - eller
mangel på samme - for dr.dk, og endelig giver det en øget
vidensdeling, som sikrer, at ressourcerne bruges optimalt.”
mjz
Langfredag er officiel flagdag i Danmark. Dannebrog går på
halv, så vi husker at mindes Kristi korsfæstelse. Men metropassagerer
og gæster til DR Byen så ikke noget nationalflag
vaje fra midterposition på DRs flagstang denne påskedag.
Det gjorde til gengæld tv-tekniker Vagn Bidstrup fra Bånd
og Film, da han en dag i begyndelsen af marts ankom til DR
Byen. Flaget var hejst på halv på den store flagstang ved
den sydlige ende af Segment 1 for at markere en DRmedarbejders
bortgang - men den måde, flagningen foregik
på, huede ikke Vagn Bidstrup.
"Jeg blev harm. Det er altså flovt for DR," siger Vagn Bidstrup.
For det, han så, var et flag, der hang underligt i en
stor bue ud fra flagstangen.
Problemet er tilsyneladende DR Byens flagstangs konstruktion.
På en almindelig flagstang bindes flaget fast til flaglinen
i to hjørner - og så er der styr på flaget, uanset om det
skal på hel eller på halv. I DR Byens flagstang sidder flaget
kun fast i øverste hjørne. I det nederste hjørne af flaget er
fastgjort en tung kæde, der ender i en løkke, som går rundt
om flagstangen. Når flaget hejses, retter kædens vægt flaget
ud. Men ved flagning på halv stang i kraftigt blæsevejr
går det galt: Modvægten kan ikke holde flaget i ave, løkken
kravler op ad flagstangen og resultatet er, hvad Vagn Bidstrup
og mange andre har kunnet iagttage ved flere lejligheder
i løbet af foråret.
Samme konstruktion ses i øvrigt på flagstænger, der er beregnet
til at flage med reklame-bannere: Fordelen er, at
9

DRI har fået
300 nye
medlemmer
DRI på ski
i Sverige
flaglinen løber inde i flagstangen, og at det derfor er svært
at stjæle flaget.
Servicekonsulent Anja Rosseel fra DR TES Bygninger bekræfter,
at der er problemer med flagningen og oplyser, at
man samarbejder med DRs flag-leverandør for at forsøge at
finde en løsning på problemet. bnc
DRs Idrætsforening har netop afviklet årets generalforsamling,
hvor man kunne glæde sig over en stor medlemstilgang
- ca. 300 - der især er kommet i forbindelse med indvielsen
af det nye motionscenter i DR Byen.
”Vi har nu mere end 1000 medlemmer, og det er vi selvfølgelig
rigtig glade for,” siger formanden. Men hun kunne godt
ønske sig, at flere deltog i foreningsarbejdet. Der er i hvert
fald stærkt brug for yngre kræfter i bl.a. bordtennisklubben,
der mangler en bestyrelse i en grad, så den trues af lukning
- ligesom bowlingklubben trænger til nyt blod.
Susanne Gwinner kan dog samtidig glæde sig over, at der
stadig kommer nye aktiviteter - seneste eksempler er et Tai
Chi-hold og ishockey-aktiviteter i Gladsaxe Skøjtehal, ligesom
motionscentret har trukket rigtig mange til.
”Det er dejligt, at der komme mange nye mennesker til.
Men der skal også skabes en forståelse for, at det vi har nu
baserer sig på en stor indsats fra en relativit lille, meget aktiv
gruppe. Jeg kunne godt kunne ønske mig, at flere ville
være med i den organisatoriske del af arbejdet. For det er
forudsætningen for, at vi kan fortsætte med at drive de
mange aktiviteter,” siger Susanne Gwinner. kit
Torsdag flyver de danske deltagere i vinterudgaven af årets
Eurosport stævne mod nord. Langt mod nord - afstanden er
ca. 1550 km. Det er nemlig ski-legenden Ingemar Steenmarks
hjemby Tärnaby, der lægger sne til årets stævne og
konkurrencer for de skiglade medarbejdere fra en lang række
europæiske radio- og tv-stationer.
Selve konkurrencerne afvikles i den kommende uge, men de
14 deltagere fra DR tager af sted allerede nu, så man har
nogle dage til at forberede sig og finde topformen før det
går løs i de forskellige alpine discipliner samt langrend.
”Forleden var der minus 42 grader om natten på de kanter,
så vi er jo noget spændt på, hvordan det bliver,” siger DRIs
formand Susanne Gwinner, som er blandt de aktive på
brædderne. Vejrudsigten lover dog noget mildere udsigter,
selv om der næppe opstår problemer med tøsne. kit
10

Han byder op
til kunst i DR
Haves:
Ny formand
Ønskes:
Vægge
Michael Reinhardt arbejder på deltid som grafisk tegner for
DRs nyhedsproduktion. Men også resten af hans liv er fyldt
med billeder - og lysten til at udtrykke sig kunstnerisk. Nu
er han på jagt efter beslægtede sjæle blandt kollegerne i DR:
”Det kunne være inspirerende og sjovt at finde frem til, om
der er andre kunst-tosser her i huset. Hvis det er tilfældet,
vil jeg gerne samle dem, så vi måske i fællesskab kan
komme med et bud på en udstilling, hvor DRs medarbejdere
er med til at udsmykke DRs nye hus - midlertidigt.”
Selv arbejder han nu om stunder mest med malerier og digital
grafik og har en del udstillingsaktivitet bag sig.
”Begrænsningens kunst er nok den sværeste, og jeg har
ideer til skulpturer, relieffer og andre former for billedkunst,
men forsøger at begrænse mig og koncentrere tiden og
kræfterne om nogle bestemte områder” siger Michael Reinhardt.
Han satser på at finde folk med evner, der rækker ud over
hobbystadiet, men er i øvrigt parat til at lade fællesskabet
finde frem til, hvordan projektet videre skal udvikle sig.
”Jeg forestiller mig, at en gruppe medarbejdere finder
sammen om en udstilling af egne arbejder. Medarbejdere,
der foruden arbejdet i DR, også udtrykker sig gennem billedkunst
- og som kan lade sig inspirere gensidigt. Formålet
kan være at arbejde sammen om dette enkeltstående projekt,
eller det kan med tiden udvikle sig til netværk, hvor vi
på tværs af divisioner, redaktioner og alle mulige andre opdelinger
kan udvikle samarbejde og samhørighed på medarbejdernes
egne præmisser.”
Man kan maile til Michael Reinhardt mre@dr.dk- hvis man
vil vide mere om projektet. kit
”Nu er der lige kommet fire nye medlemmer ind i vores bestyrelse,
og det er herligt. De er fulde af energi og lyst til at
komme i gang. Men hvis vi ikke snart får et sted at udstille,
kunne jeg være bange for, at det bliver svært at fastholde
entusiasmen,” siger Bodil Laugesen, 57 år og nyvalgt formand
for Danmarks Radios Kunstforening, hvor hun har
været næstformand de sidste tre år. Som sin forgænger
Lotte Osted er hun førstedame i en kunstforening, der ikke
har noget sted at udstille: De mange arkitektoniske hensyn,
der tages i DR Byen, har indtil videre betydet, at det eneste
sted, man har kunnet se kunstforeningens kunstgenstande,
er på foreningens hjemmeside. De tider, hvor kunstforeningen
bød på en frisk udstilling næsten hver måned, ligger
halvandet år tilbage.
11

Debat:
X-Factor og
kollegialitet
Beklager afslaget
”Men jeg håber, at der meget snart kommer en løsning, så
vi kan komme i gang med at udstille efter sommerferien.
Ikke mindst, da foreningen fejrer 50 års jubilæum i år,” siger
Bodil Laugesen.
Danmarks Radios Kunstforening har p.t. godt 400 medlemmer.
bnc
Også Sebastian Dorset, Talentshowet, havde problemer
med X-Factor, omend de var af en anden karakter:
”Som indhyret freelancer er jeg med til at lave et program
på P3, vi kalder Talentshowet, og i den sammenhæng ville
vi gerne have brugt fem minutter med en Mecom på at
snakke med en deltager og brugt det i programmet. Det
kunne være en udstemt deltager, det kunne være en dommer,
det kunne være hvornår på dagen, det passede holdet,
og vi ville selvfølgelig komme til ”bjerget” i pausen mellem
to lydprøver, under en teknisk gennemgang eller hvad-somhelst.
Men nej da! Hvor vovede vi tænke tanken, var beskeden fra
presseafdelingen: Man skulle have henvendt sig MÅNEDER i
forvejen.
Hjemkommet fra fire timers program, (med mindst to spots
for aftenens X-Factor udsendelse) kunne man så i 18.30
Nyhederne (fra i dag kalder jeg det ikke TV-Avisen) se et
fem-minutters indslag om, hvem en udstemt 15-årig mon
mente ville gå videre i denne verdensbegivenhed, hvor der i
baggrunden spænede out-house journalister frit omkring og
interviewede folk i flæng. Tusind tak, X-Factor og Peter
Kamph. God stil, dér. Jeg vil sende jer en tanke næste gang
vi spotter for jer.”
Pressechef Peter Kamph beklager situationen og forstår frustrationen:
”Men det hører med til historien om X-Factor, at
både dækningen og interessen fra såvel interne som eksterne
redaktioner er helt enestående i omfang.
Jeg har aldrig oplevet så meget omtale og så mange daglige
interview-forespørgsler før, hverken i min tid i DR eller i de
snart 10 år jeg har arbejdet med kommunikation. Det er
fantastisk for huset og en kæmpestor succes for hele DR -
men det har altså også betydet, at vi desværre nogle gange
har måttet takke nej, hvor vi hellere end gerne havde sagt
ja.
Dertil kommer, at vi i sagens natur er nede på ganske få
deltagere, som især på fredage er ekstremt travlt optaget
hele dagen, af en udbrudt række af sangprøver, kameraprø-
12

Debat:
KUV-formand
søger service
ver m.v. Derfor er der ganske lidt manøvrerum for os, selvom
vi gør, hvad vi kan, for såvel den eksterne presse som
(især) for husets egne redaktioner.
TV Avisens to-minutters indslag med Basim var en af de få
ting, der lod sig gøre den dag. Der var rigtig mange andre
forespørgsler, som vi desværre måtte melde ned. Jeres var
en af dem, og det er jeg rigtig ked af.
For god ordens skyld: Der er - efter min allerbedste overbevisning
- ikke nogle eksterne journalister, der gennemfører
interviews i baggrunden i 18.30'er-indslaget. Vi har tværtimod
konsekvent sagt nej til de mange henvendelser fra
eksterne medier om at lave reportage fra fredagens prøver
m.v.
Jeg vil gerne understrege, at såvel vi med presseansvaret
som produktionsholdet sætter kolossalt stor pris på husets
opbakning omkring X Factor, og at vi selvfølgelig altid vil
prøve at hjælpe vores kolleger.”
Formand for Kontaktudvalget i DR Stig Paulsen havde længe
håbet at se Service 2000 uden for sine vinduer iført kost,
spand og ikke mindst med vinduespudsningsværktøj:
”Jeg mener, nu har jeg boet her i mere end 1½ år, og ikke
så meget som een gang har du, kære Service 2000, kikket
ind af vinduerne til mig. Med andre ord så er der ikke blevet
gjort rent eller pudset vinduer der "ude" een eneste gang.
Det synes jeg naturligvis er trist, især fordi vinduerne og
reposerne er blevet markant mere beskidte i den tid, vi har
boet her. Omvendt kunne det tænkes, at det bare er mig,
der har et for højt forventningsniveau. Derfor tænkte jeg, at
jeg lige ville gå på Inline og læse, hvad der er indgået af
aftaler for så vidt angår serviceniveauet her hos os ... for
sådan bare lige at være lidt på forkant.
Jeg klikkede derfor glad på fanebladet Service, og ledte efter
serviceaftaler. Men nej, så let skulle det ikke være, dem
kunne jeg ikke finde der. Min jagt gik derfor videre via linkoversigten
i venstre side. Der stod godt nok ikke serviceaftaler
nogen steder, men ordet rengøring var der, så dét
måtte prøves.
Men nej, det var heller ikke vejen. Nu var jeg kommet til en
side, hvor jeg kunne bestille ekstra rengøring - men hvis
ikke jeg ved, hvad der er normal rengøring, hvordan ved jeg
så, hvornår jeg har behov for ekstra?
Nå, men ret skal være ret. I bunden af siden var der et link
og en tekst hvor der stod: Ønsker du at bestille rengøring,
eller har du spørgsmål til det, kontakt da: Service 2000
13

To pudsninger pr. år
Ønskes: Rene
vinduer og reposer
”OK, jeg har spørgsmål,” tænkte jeg, og klikkede forventningsfuldt
på linket. Stor var min forbløffelse, da jeg kom til
din hjemmeside, for den er sgu’ da alt andet end sexet og
personlig. Kontakten, man kan opnå her, inviterer ikke til
dialog. Den går ud på at bestille mad, opgaver, kopi og tryk
m.v. og desuden kan jeg se prisen på opgaver, herunder
ekstra rengøring!
Her sad jeg så og følte mig noget frustreret over, at mine
spørgsmål er ubesvarede. Vil der blive gjort rent og pudset
vinduer her hos mig? I givet fald hvornår - og hvornår er så
næste gang igen? Hvad kan jeg med rette forvente? ”Svaret
blæser i vinden,” tænkte jeg...
Men så fik jeg en - synes jeg selv - lys ide. Jeg forsøger mig
med en kontaktannonce i DRåbens debat.
Så kære Service 2000. Giv dig til kende og lad mig se dit
glade smil. Og lad os så bruge det spirende forår til at finde
ud af, om vi har en fremtid sammen her i lyset på 5. sal i
Segment 2, eller om vi fortsat skal leve hver for sig - du i
det skjulte.”
Indkøbs- og kontraktchef Thomas Brask svarede:
”Vi har tidligere haft en beskrivelse af vores serviceniveauer
liggende på inlines Servicefane under Serviceniveauer. Beskrivelsen
blev taget af lige før jul, da serviceniveauerne på
blandt andet rengøring og vinduespolering skulle revurderes,
som følge af spareplanen. Desværre har vi ikke fået lagt de
nye serviceniveauer ud, og det er selvfølgelig en fejl, som vi
hurtigst muligt vil rette op på.
Vi kan i øvrigt oplyse, at vinduer i ydervægge, bliver pudset
to gange årligt udvendigt og indvendigt - indgangspartier
bliver pudset hver måned. Vi har netop i uge 11 afsluttet
den udvendig pudsning af vinduerne i segment 2 og vi fortsætter
indvendigt i Segment 2 fra uge 14. Vi oplyser altid
på Praktisk info, når vi starter vinduespudsning, så folk er
orienteret, da det er nødvendigt at flytte inventar og andet
der står tæt på vinduerne.”
Stig Paulsen takkede for hurtigt svar: ”Og tak for at I nu
lægger en beskrivelse af serviceniveauerne på Inline så det
bliver tilgængeligt for os brugere.
Det er også fint at du kort beskriver omfanget af vinduespudsning
for ydervægge og ved indgangspartier.
Det som jeg nu savner, er et løfte om at den indvendige
pudsning du skrive starter i uge 14, også omfatter vores
14

Debat:
Dårlig
telefonbog
Telefon til studiet - tak
Tak for ideerne
vinduer som er indvendige/indvendige mod atriet i segment
2.
Hvis dit svar er et tilsagn om at vores vinduer nu også bliver
pudset, så vil jeg tillade mig at forvente at reposerne også
bliver rengjort.
Kim Nygaard DR HR Udvikling, spurgte om man ikke kunne
udvide søgefunktionen (eller rettere lave en) i telefonbog på
forsiden: ”Man kan fx ikke finde mig, hvis man staver mit
efternavn med å i stedet for to a’er. Det begrænser funktionaliteten
ret meget og skulle være teknisk simpelt at lave.
Det er jo et arbejdsredskab for mange.”
Programtekniker og producer i DR Aktualitet Peter Lous,
Supplerede med et ønske om at kunne finde numre til studierne:
”Siden indflytningen i DR Byen har det været umuligt. Det
gælder telefonbog såvel som at ringe til receptionen. Numrene
til studierne er ikke just logiske, så det ville være en
god hjælp hvis de kunne findes i telefonbogen (så kunne
receptionen også finde dem).”
Projektchef Mads Christensen sagde tak for de gode ideer til
Inlines telefonbog:
”Vores nuværende telefonbog er integreret i DRs personalesystemer,
så telefonbogen bliver kun opdateret med personale
oplysninger. Telefonnumre på studier/faciliteter kan
derfor ikke umiddelbart findes her. Men alle skal selvfølgelig
have adgang til disse numre, og derfor vil receptionen fra 1.
april have numrene liggende. Derudover opretter vi inden
for et par dage en søgefunktion som man finder via servicefanen
på Inline, så alle let og enkelt kan finde telefonnumrene
på de forskellige studier.
Det er i øvrigt planen at gennemføre en generel forbedring
af telefonbogen i løbet af 2008, hvor vi vil kigge på mulighederne
for, at man fx vil kunne søge bredere på navnes
stavemåder.
Har I andre gode forslag til forbedring af Inlines telefonbog,
så send dem gerne til TES postkassen drtes@dr.dk så vil de
indgå i vores videre arbejde med optimering af telefonbogen.”
15

Debat:
Det brænder
nok ikke...
Alarmen stopper
når det ikke brænder
Debat:
Tak for
omtalen, men
Nodeskriver Martin Vognsen, Musik Support, havde oplevet
en brandalarm i Segment 4:
”På gangene omkring nodearkivet lugtede der kraftigt af røg.
Mine kolleger og jeg styrtede rundt og lukkede døre, mens
vi prøvede at få øje på tegn på ild og i øvrigt tjekkede, at
ingen blev efterladt mellem nodereolerne.
Da vi havde forladt området, som stemmen i højttaleren
sagde, skete der intet. Ingen afmelding eller information om,
hvad der foregik. Da alarmerne ophørte, gik vi lidt forvirrede
rundt og mødte så en kollega ved kantinen, der mente,
at det vist var falsk alarm.
Det valgte vi til sidst at tro på, selvom der stadig lugtede af
røg på 1. sal. I en ideel verden, burde ingen nok være i tvivl
om, hvor vidt huset brænder eller ej. Hvordan sikrer vi det i
fremtiden?”
Sikkerhedschef Søren Sjøgren Stoklund, DR TES Sikkerhed,
forklarede at røgen skyldtes en test, men havde bevæget
sig ud i et område, hvor brandalarmeringen ikke var frakoblet:
”Dette skete, fordi at nogle brandtætninger ikke er udført,
som de skal. Fejlen er ved at blive rettet.
Det er rigtigt, at når brandalarmen går, så skal man forlade
huset. Det er også rigtig fint, at I sørger for at lukke døre og
kontrollere, at I ikke efterlader nogen i jeres eget lokale.
Når firefigthers og brandvæsenet kan konstatere, at det er
en blind eller falsk alarm, slukker de for brandalarmeringen.
De forsøger, så vidt muligt, at informere de mennesker, der
er gået udenfor om, at alt er i orden igen og man gerne må
gå ind, men det kan selvfølgelig være svært at få fat i alle.
Særligt hvis folk har spredt sig til kantine og andre steder i
huset.
I hvert fald kan man være sikker på, at hvis brandalarmeringen
stopper, så brænder det ikke. Er man i tvivl, kan
man altid spørge vagterne eller vores firefightere.”
Orkester- og Koradministrator Gordon Alsing syntes, at det
var dejligt at opleve, at TV Avisen bragte et indslag om DR
Radiosymfoniorkestrets turné og koncert i Paris:
”Det har vi ikke været forvænt med, så derfor hurra og stor
tak. Til gengæld er det frustrerende at se mange års arbejde
med at brande orkestret og vore øvrige ensembler i folks
bevidsthed spildt, og så oven i købet af vores egen koncern.
Orkestret hedder altså ikke Radioens Symfoniorkester, som
der stod på skærmen, men DR Radiosymfoniorkestret, og
DR Radiopigekoret hedder altså ikke Radioens Pigekor.
16

Høfeber,
hofteskade
og pendulord
At ikke resten af verden er klar over dette, lever vi med,
men at vi selv er med til at fastholde dem i fejlen, er for
dumt. På den anden side, så hører man jo sågar vore egne
direktører offentligt betegne koncernen Danmarks Radio, og
det blev da vist afskaffet for 10 år siden.”
Tre påskeæg i luksusklassen er på vej til de tre DR-medarbejdere
Kasper Friis, Marianne Bagger og Ole Damgaard -
vinderne af DRåbens sprogkonkurrence.
Konkurrencen blev udskrevet, da Programdirektør Mette
Bock for nylig lancerede sin handleplan for bedre sprog i DR.
Planen indebærer blandt andet, at et stort antal DRmedarbejdere
skal på sprogkurser, og at der skal oprettes
et internt sprog-ambassadørkorps, som skal fungere som
sprogrøgtere på de enkelte redaktioner.
Den tråd samlede DRåben op med sprogkonkurrencen for at
undersøge, hvilke sprogfejl medarbejderne i DR selv mener,
at man bør tage fat i.
De svar vi har fået, gælder hovedsageligt stavefejl, sjuskefejl
og udtalefejl (som når værter siger væudsigten i stedet
for vejrudsigten) - og så er der de lidt for hastige sætningskonstruktioner,
der gør, at det måske ikke ligefrem er forkert,
det man siger, men det kan godt opfattes som noget
sludder. Det er de to første vindercitater eksempler på:
Kasper Friis, DR Jylland, skriver:
Nedenstående blev rundsendt til distrikternes værter i eftermiddag,
så de kunne bruge den som en lille appetitvækker
til Radioavisen. Og hvis de har læst den op, som den
står, må det have skabt en vis nysgerrighed:
”En anti-islamisk forening må ikke bruge Kurt Westergaards
muhammed-tegning til sin demonstration i morgen, og så
risikerer mange flere danskere at få høfeber. Hør hvorfor i
Radioavisen kl. 16.”
Marianne Bagger, DR ARC, skriver:
Hørt i morgensporten på P4:”NN (boldspiller af en art) måtte
lade sig udskifte med en hofteskade.” Havde det mon
ikke været bedre at lade hofteskaden sidde på bænken HE-
LE kampen?
Den tredje vinder er Ole Damgaard, DR København, som
har sendt DRåben et længere indlæg med udgangspunkt i
konkurrencens egen ordlyd. Han skriver: ”Hvis du gør os en
bjørnetjeneste, så er vi klar til at forfordele dig,” skriver I og
17

Johnny Vang
mindes med
indsamling
ironiserer dermed over brugen af disse to ord - i den modsatte
betydning af den oprindelige opfattelse.” Dernæst gør
Ole Damgaard opmærksom på, at netop ”bjørnetjeneste”
og ”forfordele” er såkaldte pendulord. Altså ord der oprindeligt
havde én betydning, men som har været brugt forkert i
så mange år, at Dansk Sprognævn på et tidspunkt har afgjort,
at de også kan have den modsatte betydning.
”I de seneste 20-30 år har der rent sprogligt været meget
større åbenhed over for sproglige nydannelser - og dermed
”lovliggøre” det sprog, som folket nu engang anvender.
Derfor vil man opleve, at danskere over 40 år anvender
bjørnetjeneste i ordets oprindelige form (dvs. en velment
tjeneste, der gør mere skade end gavn), mens yngre danskere
under 40 bruger det om en stor tjeneste. Derfor vil
det være naturligt, at fx P4 bruger ord i deres oprindelige
betydning - og P3 bruger det i den nye betydning,” skriver
Ole Damgaard.
Han fremhæver tillige en række andre kendte pendulord:
Patetisk: der oprindelig betød højstemt/højtideligt, men
som nu også kan betyde ynkeligt/jammerligt.
Imødegå: som oprindelig betød at tilbagevise/modsige,
men nu er anerkendt til at betyde komme venligt i møde/tilslutte
sig en andens opfattelse.
Godt: der oprindelig betød ”lidt over” - altså godt fem kilometer
eller godt halvdelen, men som nu også kan betyde
næsten: næsten fem kilometer osv.
Laps: oprindeligt en pyntet mand, nu også en sjusket klædt
mand.
Internt i DR kan vi sikkert diskutere brugen af disse pendulord
længe og inderligt, men Ole Damgaards holdning er,
at: ”vi skal bruge et sprog, som vores målgrupper anvender
og forstår, og ikke sætte os til doms over sprogets uafvendelige
udvikling (eller afvikling, om nogen vil mene).
mjz
Gennem 10-15 år har han været en meget brugt fotograf i
DR - og derfor er der mange, der har kendt Johnny Vang
rundt om i forskellige afdelinger. Det er dem, som produktionskonsulent
Vinnie Holst nu appellerer til i forbindelse med,
at Johnny Vang i sidste uge døde ganske pludseligt af en
blodprop i hjertet. Hun har taget initiativ til en insdamling
med det formål at støtte hans efterladte.
18

Mindeord
”Når man for tiden følger madprogrammet ”Spise med Price”
sker det, at Johnny dukker op i billedet. Han arbejdede
meget og stillede altid op, måske har det været medvirkende
til at han blev syg. Han har arbejdet for blandt andet DR
Undervisning, det gamle TV-Fakta for DR Kultur, DR Dokumentar
og os i Aktualitet og Videnskab - så der er mange,
der har haft et kollegialt forhold til ham, og husker ham som
den søde og samarbejdsvillige kollega. Jeg er sikker på, at
de også gerne vil hjælpe den familie, der nu står uden noget
økonomisk sikkerhedsnet,” siger Vinnie Holst.
Problemet for familien, der tæller to børn på 10 og fire år
samt en nyfødt datter, der kom til verden få dage efter faderens
død, er, at forældrene ikke var gift.
”Jeg ved jo, at DR ikke er lovmæssigt forpligtet til at hjælpe,
for Johnny var jo ikke ansat i almindelig forstand. Men det
var ikke Johnnys valg, og man har altså sagtens kunnet
bruge ham gennem alle disse år,” siger Vinnie Holst, der fik
ideen til indsamlingen stort set samtidig med, at hun fik beskeden
om dødsfaldet.
”Jeg stod der i køen i Føtex og græd og tænkte, at jeg måtte
gøre noget. Det føltes rigtig. Og det er jeg glad for nu,
hvor der allerede er kommet mange forbi mit skrivebord
med beløb til indsamlingen, som man også kan støtte ved at
indbetale på konto 0274-4594482115 i Den Danske Bank -
Johnny Vang Nielsens fond. kit
Fredag den 14. marts om eftermiddagen ringede fotograf
Johnny Vang Nielsens familie til afdelingen og fortalte, at
Johnny var afgået ved døden få timer forinden af en blodprop
i hjertet efter at være blevet indlagt samme morgen.
Det kom helt uden varsel og som et voldsomt chok for alle.
For mange af os, der havde fornøjelsen af at arbejde sammen
med Johnny, er det endnu ikke helt gået op for os, at
han aldrig mere skal komme gående gennem afdelingen
med sit karakteristiske gode humør og venlige væsen – altid
parat til at give en hjælpende hånd til den, der havde brug
for det.
Som fotograf var Johnny en, man kunne regne med. Og
som tilrettelægger vidste man altid, hvad man fik med hjem
og nok så vigtigt: Man kunne være sikker på, at når man
havde Johnny med ud som fotograf, så vidste man, at kilderne
befandt sig godt og var trygge ved at være sammen
med os fra fjernsynet.
Johnny var simpelthen fantastisk til at få folk til at føle sig
godt tilpas i hans selskab.
19

Johnny levede freelancerens travle liv – på godt og ondt.
Han oplevede meget, og han satte pris på både at lytte til
og fortælle den gode historie i godt selskab. Det blev til
mange sjove og glade sammenkomster gennem årene, hvor
vi altid vil huske ham som en af dem, der spredte liv og latter
omkring sig.
Med sine kun 41 år er det chokerende tidligt, at vi må erkende,
at vi aldrig skal se Johnny igen.
Vores tanker går til Johnnys familie, hans to børn og hans
kone, der for få dage siden fødte en lille pige.
Æret være Johnnys minde.
Forhenværende musikchef i DR, Mogens Andersen, er død
18. marts, 79 år. Musikchef Leif Lønsmann skriver:
Mogens Andersen brændte for musikken. Natten til tirsdag
gik flammen ud. Men Mogens nåede sit mål. Takket være
hans ildhu, mod, flid og handlekraft vil hans tids musik leve
videre som vor tids musik i al fremtid ...
Et sted i DR Byen står tyve små sorte kufferter med et unikt
og uerstatteligt indhold. Kufferterne indeholder mere end
tusind radio- og tv-udsendelser om moderne kompositionsmusik
fra perioden 1951-1990.
Det kan godt være at ny kompositionsmusik ikke er det, DR
har sendt mest af i radio og tv gennem tiden. Til gengæld er
det det, der er bedst registreret og bevaret for eftertiden.
Det skyldes én mands utrættelige, engagerede, brændende
indsats. Og at der overhovedet er produceret og udsendt så
meget nutidsmusik, skyldes samme mand: Mogens Andersen,
DRs legendariske og navnkundige musikchef fra 1967
til 1986. ”Vor tids Mogens”, som samtiden døbte ham.. For
ham var klassisk musik og symfoniorkestre ikke et støvet
fænomen fra fortiden, men et særdeles levende og nutidigt
akkompagnement til livet i og uden for koncertsalene.
Musikkens favntag med nutid og omgivelser forekommer
måske naturligt i dag, men det kostede Mogens Andersen
mange knubs at få 1960’ernes og 1970’ernes eksperimenterende
nutidsmusik anerkendt både i og udenfor DR. Som
hovedperson og skydeskive i det der blev kaldt ”Den Store
Danske Musikkrig” måtte han lægge ryg til verbale tæsk fra
både musikere, medarbejdere og meningsdannere. Omvendt
måtte musikere og lyttere lægge instrumenter og ører
til de særeste (af)arter af musikalsk virkelyst – udsat for alt
fra oversavede klaverer til legetøjssirener.
Resultatet ligger dokumenteret i lyd og billeder i de tyve
små sorte kufferter i DR Byen. Kufferterne kan ikke flyve
20

Jubilæer
ligesom kufferten i den anden Andersens eventyr. Men indholdet
kan rejse gennem æteren - via radio og tv.”
æteren - via radio og tv.
Venner, kolleger og samarbejdspartnere inviteres til en
mindesammenkomst lørdag 29. marts kl. 15-17 i Radiohusets
Koncertsal, Reliefsalen (indgang fra Julius Thomsensgade),
arrangeret af DR, Dansk Komponist Forening og Agneta
Hytten.
Det er en meget engageret programtekniker, der om få dage
kan fejre jubilæum i DR, skriver redaktionschef Pia
Kielstrup om Asger Zangenberg, der 1. april har været ansat
i DR i 25 år.
Asger har sit hjerte på Sporten, hvor han de sidste mange
år har fungeret som ENG og OB fotograf. Der er ikke de
sportsproduktioner, som Asger ikke har været med til at
dække. Han har rejst land og rige rundt til bl.a. OL, VMfodbold
og -håndbold. Håndbolden er blevet Asgers store
speciale, og sidste år producerede han en håndboldkamp på
bare ét kamera, da OB-vognens kameraer ikke nåede frem
til kampstart. En svær produktion, men for en garvet håndbold-fotograf
som Asger, tages det med ro i sindet. Flot
reddet!
Engageret har Asger altid været. Henrik Harpelund (fotograf
kollega) fortæller om VM fodbold i Frankrig i 1998, hvor de
sammen skulle se en kamp på storskærm lidt væk fra stadion.
Der var mange mennesker, og pludselig opstod der en
del tumult, som endte i slåskamp, hvor folk gik amok med
jernrør. Det synes Asger skulle dokumenteres, så han hev
kameraet frem, mens DR-holdet gjorde bilen klar til at stikke
af. Asger fik lavet en god reportage, og hoppede først ind
i bilen, da der var nok billeder til et indslag.
Socialt engageret er han også. Skal der grilles eller holdes
en god fest, så stiller Asger altid op. Der er intet, der er for
stort eller småt. Har en god kollega brug for en hånd, så
kan man altid regne med Asger. Det har Sporten og kollegerne
altid nyt godt af.
Stædig som et æsel - er også et af Asgers kendetegn. Hvis
han vil noget, så kæmper han for det. Oprindeligt er Asger
uddannet automekaniker, men fik sin debut i DR som lys-
og lyd-assistent i OB-området, hvor han hurtigt faldt godt til.
I 1987 fik Asger sin uddannelse som fotograf, hvor han var
med på mange af DRs store shows og events. Først i 1993
kom han til Sporten, som han har været knyttet til lige siden.
21

Asger siger aldrig nej til en opgave, og kan faktisk blive lidt
sur over, at han ikke får ALLE opgaver. Det kan være svært
for Asger at forstå, at man skal holde fri ind imellem, og at
merarbejde skal afspadseres. Asger arbejder hellere hele
tiden, og vil gerne engagere sig i alle typer produktioner.
Derfor producerer han nu indslag til UPDATE, hvor journalistikken
også kan afprøves og finpudses.
Kære Asger. TAK for dit store engagement. Vi ønsker dig et
kæmpe stort tillykke med dit 25 års jubilæum, og ønsker
dig alt godt i fremtiden.
Tirsdag den 1. april kan Gunnar Løvschall fejre 40 års jubilæum
som anden klarinettist i DR RadioUnderholdningsOrkestret.
Foreningen RUOs Bestyrelse sender denne hilsen:
Gunnar Løvschall er i dag en af de musikere, der har siddet
længst i orkestret og dermed har fulgt en lang, historisk udvikling
på nærmeste hold.
Det var et noget større orkester, den unge Gunnar Løvschall
tog plads i i slutningen af tresserne. Med flere musikere bag
pultene var der også flere muligheder for at spille et bredere
repertoire, og det blev dengang navnlig hentet fra den lettere,
klassiske musik. Med Grete Kolbe, Kai Mortensen og
Teddy Petersen ved roret forsynede RadioUnderholdnings-
Orkestret i en lind strøm danskerne med såkaldt ”dansemusik”
i de direkte transmitterede Middagskoncerter. Dengang
som nu havde orkestret desuden en del opgaver udenfor
Radiohuset, og var bl.a. fast tilknyttet Det Kgl. Teater, hvor
musikerne spillede operetter, balletter og diverse andre musikforestillinger.
Op gennem 90’erne ændrede orkestret image, og Gunnar
Løvschall fik sammen med sine øvrige kolleger nogle helt
nye, faglige udfordringer. Antallet af musikere blev indskrænket,
og med ansættelsen af chefdirigent Adam Fischer
blev fokus nu flyttet massivt over på kammermusikken for
så vidt angår orkestrets klassiske repertoire. Samtidig voksede
opgaverne i den rytmiske genre, da orkestret begyndte
at markere sig med de stort anlagte showkoncerter som fx
DR Slotskoncerter og DR Nytårskoncerter.
Gunnar Løvschall har holdt klarinetten lige i munden gennem
alle disse omskifteligheder og altid været en samvittighedsfuld
og vigtig medspiller i DR RadioUnderholdningsOrkestrets
træblæsergruppe. Han er en meget vellidt og anerkendt
kollega, der foruden sit sikre musikalske bidrag gennem
en halv menneskealder, også har lagt kræfter og en-
22

Ledige
stillinger
gagement i at være orkestrets sikkerhedsrepræsentant
gennem mange, mange år.
Begivenheten bliver markeret ved en reception efter RUOs
koncert i Radiohusets Koncertsal lørdag den 29. marts
Et stort tillykke og gode ønsker fra alle kollegaer i DR Radio
Underholdnings Orkesteret
Studentermedhjælp
DR TES (Teknologi og Service) søger snarest en studentermedhjælper
15 timer ugentligt. Du bliver tilknyttet vores
målstyringsteam, som har ansvar for Balanced Score card
(BSc), gennemførelse af interne brugerundersøgelser og for
videreudviklingen af servicesupportsystemet Service 2000.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
information og målstyringschef Charlotte B. Friis, 35
20 52 17, cbro@dr.dk. Skriv 81/2008 på din ansøgning og
send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den
4. april kl. 12. Se opslag:
Medarbejder til Information og Målstyring
DR TES (Teknologi og Service) søger en barselsvikar til TES
Information og Målstyring som består af 9 medarbejdere.
Du bliver en del af informationsteamet som har ansvaret for
at sikre, at DRs medarbejdere får den bedst mulige information
om tiltag inden for teknologi og interne serviceydelser.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
information og målstyringschef Charlotte B. Friis, 28
54 52 17, cbro@dr.dk. Skriv 82/2008 på din ansøgning og
send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den
4. april kl. 12. Se opslag:
Internt opslag
It-/servicetekniker til DR i Århus
Har du en solid viden om it? Er du interesseret i den datatekniske
side af radio- og tv- produktion? Har du en uddannelse
som datatekniker, it- og elektronikteknolog, eller tilsvarende?
Kan du også arbejde selvstændigt med komplekse
tekniske problemer?
Hvis ja – så kan vi tilbyde dig et udfordrende og udviklende
arbejde med avanceret teknik i en uhøjtidelig, kreativ og
dynamisk organisation. Vi forventer, at du har lysten til at
udvikle dig, er ansvarsbevidst, loyal, energisk og har humor.
Du kommer til at arbejde meget selvstændigt, som del af et
team bestående af 10 personer. Arbejdet vil fortrinsvis være
i Århus, men kan også være i DRs øvrige lokaliteter.
23

Din primære opgave vil være at yde service og support i et
arbejdsområde, som dækker:
- It-support på pc’er og første linje support på servere.
- Radio- og tv redigeringsplatforme (Dalet/Avid)
- Øvrigt radio/tv-teknisk udstyr.Stillingen kræver et højt
teknisk niveau, som efter behov vil kunne suppleres med
kurser i ind- og udland.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
teamleder Michael Wad Larsen, på 87 39 89 80. Skriv
83/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk
senest torsdag den 27. marts kl. 12.
Internt opslag
Indkøbskonsulent til operationelt indkøb
TES Indkøb og Kontrakter søger en medarbejder til at indgå
i ét af enhedens i alt fire teams, Team Operationelt Indkøb,
der som den primære opgave varetager, understøtter og
supporterer DR s indkøbssystemer i forhold til DRs brugere
samt udarbejder retningslinjer for anvendelsen af DRs indkøbssystemer
og andre relaterede systemer.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at
kontakte teamleder Henrik Greve, 35 20 22 69, eller indkøbs-
og kontraktchef Thomas Abel Brask, 35 20 22 24.
Skriv 84/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til:
personale@dr.dk senest torsdag den 3. april kl. 12.
Internt opslag
Sprogkonsulent
DR ønsker at styrke sprogindsatsen på alle kanaler. Som en
af landets største kultur- og medieinstitutioner spiller DR en
afgørende rolle som både sprogbevarer og sprogudvikler.
Derfor har DRs bestyrelse vedtaget en ambitiøs plan, som
indebærer ansættelse af en sprogkonsulent.
Sprogkonsulenten skal:
- stå i spidsen for udvikling, koordinering og organisering af
DRs samlede sprogindsats
- opbygge og uddanne et korps af interne sprogambassadører
- tilrettelægge og gennemføre sprogkurser for DRs medarbejdere
Sprogkonsulenten har:
- en solid, teoretisk ballast kombineret med praktisk undervisningserfaring.
Du kan tidligere have undervist skuespillere,
journalister eller andre, for hvem sproganvendelsen er
central
24

MDR-besøg
i cisterne
- en positiv og motiverende tilgang til sprogarbejdet
- lyst til at arbejde i en kultur- og medieinstitution med
mange stærke og spændende personligheder.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
direktør for programproduktion, Mette Bock, mebo@dr.dk.
Skriv 85/2008 på din ansøgning og send den
elektronisk til: personale@dr.dk senest torsdag den 3. april
kl. 12.
Internt opslag
MCCP specialist til DR Udsendelse
DR Udsendelse søger en MCCP specialist til områdets indsatsteam.
Pt. er det 6 ressourcestærke medarbejdere, der
udgør vores indsatsteam, og du kan blive nr. 7.
Indsatsteamet hos DR Udsendelse håndterer teknisk service
og vedligehold af alt udsendelsesrettet udstyr, og står for
indsatsledelsen ved teknisk malfunktion i området. Dette
sker i samarbejde med DR TSI og DR TES Broadcast.
Du får en enestående mulighed for at blive specialist i de
systemer, vi bruger i udsendelsesområdet - både hvad angår
service/vedligehold og anvendelse. Da det er et meget
specialiseret område, er vi indstillet på at give den rette
kandidat den fornødne uddannelse og oplæring. DR Udsendelse
er bemandet 24/7, hvorfor du skal være indstillet på
skiftende arbejdstider.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
teamleder Stig Larsen, 20 40 67 65, stl@dr.dk eller
driftschef Mads Grønborg, 28 54 28 45, gnb@dr.dk. Skriv
86/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk
senest fredag den 11. april kl. 12.
MDRs PR-udvalg inviterer herved medlemmer og evt. ledsagere
til at besøge Cisternerne, museet for moderne glaskunst
- under Søndermarken på plænen overfor Zoologisk
Have/Frederiksberg Slot, torsdag den 24. april kl. 16,30. Vi
mødes foran indgangen til Cisternerne. Tag praktisk tøj og
fodtøj på, da der kan forekomme en del fugt og vand på
gulvene. Vi får en rundvisning med guide - efter rundvisningen
inviteres på et let måltid i en nærliggende café. Drikkevarer
for egen regning.
Medlemmer og ledsagere 70 kr. - maks. deltagerantal 30.
Bindende tilmelding til Bent O. Bengtsson 7. og 8. april - tlf.
36 49 99 27 mellem kl. 18 og 19 eller på mail til
mdr.@dr.dk. Evt. afbud senest mandag den 21. april
MDRs PR-Udvalg
25

DRåbens redaktion
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
E-mail: draaben@dr.dk
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen
35 20 59 52, bnc@dr.dk
Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg
35 20 30 38, kit@dr.dk
Journalist Mia Jørgensen
35 20 41 91, mjz@dr.dk
Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse
26