Læs her. - MindLab

More documents

Recommendations

Info

Slotsholmsgade 12 T + 3392 3144 www.mind-lab.dk 1216 København K info@mind-lab.dk Danmark med de private virksomheder en tyngde og et ambitionsniveau, som i et fremtidsorienteret kommercielt perspektiv er interessant, og samtidig bidrager til radikal nytænkning af den nuværende velfærdsservice? OPI kan i den sammenhæng potentielt bidrage til skabelsen af effektfulde platforme for velfærdsinnovation, hvor det, i et vedvarende og dynamisk samspil med viden om borgernes virkelighed og private virksomheders unikke kompetencer, bliver muligt at se eksisterende problemstillinger i et nyt lys. Det rummer således muligheder for forandring, fordi den udfordrer dét, vi tager for givet, at vi »ved« om borgerne. Der skabes således nye udgangspunkter for politikudvikling, som potentielt rummer radikal og innovativ gentænkning af, hvordan det offentlige servicerer og regulerer borgerne. Samtidig skaber det en ny rolle for den offentlige udviklingsinstitution, hvor det offentlige i højere agerer som facilitator for meningsfyldt at inddrage og engagere samfundets aktører på en langt mere dynamisk måde. Af hvem og i hvilke sammenhænge skal vejledningen bruges? Vores umiddelbare bud på en primær målgruppe har været kommunale og regionale udviklingskonsulenter, som typisk har rollen som tovholder og ’blæksprutte’ i OPI samarbejder. Det er udviklingskonsulenten, der typisk skal håndtere andre typer af brugergrupper som fx frontmedarbejderen, det strategiske og det politiske niveau samt de private virksomheder. Dvs. at udviklingskonsulenten er central i forhold til at engagere frontmedarbejderen og den private virksomhed samt motivere beslutninger i ledelsen og på det politiske niveau. Derudover er det også typisk udviklingskonsulenten, der udarbejder problembeskrivelse, udbudsmateriale, overholdelse af kontraktforhold og IPrettigheder. Dette ligger også i tråd med både forskeres og praktikeres betragtninger omkring, at udviklingskonsulenternes rolle kommer til at være central i den fremtidige offentlige udviklingspraksis. Dvs. rollen som facilitator og bindeled mellem et større netværk af aktører med relevans for den konkrete forandringsskabelse. De udforsker mulige forbindelser mellem de offentlige problemstillinger og kompetente aktører fra både det offentlige, det private og den tredje sektor, og har ansvar for at skabe den nødvendige synergi mellem proces, rammer og kompetencer i forhold til at nytænke velfærdsløsninger til gavn for borgere, offentligt ansatte og, i forbindelse med OPI, også private virksomheder. I det lys handler det om at klæde udviklingskonsulenter på til at lede disse innovationsprocesser. Igennem researchprocessen er vi dog også blevet opmærksomme på, at disse opgaver fordeles forskelligt og på forskellige personer i de varierende kommunale og regionale sammenhænge. I mange tilfælde er tale om, at projekters rammer og praksis knytter sig til det strategiske niveau i offentlig organisation. I det lys bliver eksempelvis forskellige fagspecifikke chefer og indkøbsansvarlige også centrale aktører. Der ligger således en løbende central udfordring i at blive skarp på, hvem de primære og sekundære brugere af vejledningsredskabet er. Et centralt spørgsmål på dette stadie i processen er altså specifikt hvilke offentlige aktører, der fremadrettet er ansvarlige for at drive OPI, og som vil have glæde af inspiration og vejledning i de konkrete processer. Konsekve Konsekvenser Konsekve Konsekve nser for for fokus fokus og og produkt produkt Projektet har indledningsvist fokuseret på at komme helt tæt på de udfordringer, som de private aktører oplever i mødet og samarbejdet med de offentlige aktører. Udover konkret viden om det private virksomheders behov og praksis handler det i høj grad også om at lære sig selv at kende gennem ’den relevante andens’ øjne. Det offentlige har, i forhold til de komplekse forhold og processer i forbindelse med OPI, brug for at se deres egen praksis i et nyt lys og genopdage sig selv som aktør med andre og nye muligheder for at drive udviklings- og innovationspraksis. En spejling af det offentlige igennem de privates oplevelse kan således give anledning til konstruktiv refleksion; at skabe en indsigt, som skaber nye erkendelser og reelle ændringer i måden, de ser deres rolle, kompetencer og muligheder i forbindelse med OPI. side 2
Slotsholmsgade 12 T + 3392 3144 www.mind-lab.dk 1216 København K info@mind-lab.dk Danmark Det stiller spørgsmålet om hvilken type produkt, der kan leveres, og som er i tråd med den virkelighed, som rent faktisk udspiller sig i forbindelse med OPI-praksis? I den forbindelse har det været helt essentielt at skabe en forventningsafstemning mellem, hvad man fra ministeriets og andre offentlige aktørers side har forventet i forhold til denne vejledning. Der har således været stor efterspørgsel efter autoritative guidelines, som til enhver tid ville kunne adressere problemer og tvivlsspørgsmål i gennemførelse af OPIprojekter. En fornemmelse for sikkerhed, som er forståelig og typisk i offentlig administrativ praksis, og som afspejles i følgende citat: “In morality, as in law and public administration, the assumption that all practical decisions need to rest on a sufficiently clear and general system of invariable rules or principles has, from a theoretical point of view, a certain attractiveness (...) On this view the practical problems of the moral life can be dealt with simply and finally by recognizing – or choosing – the particular code of rules that one will accept as having authority over one’s thoughts and actions” (Johnson & Toulman 1988: 6,9) Kompleksiten og flertydigheden i OPI omkring regler, organisatoriske rammer og innovationens præmisser generelt skaber dog en helt anden kontekstuel og praktisk virkelighed. Vi ser således ikke nogen værdi i overhovedet at forsøge og skabe et OPIvejledningsredskab, der kan eller skal komme med enkeltstående modeller for handling i form af de ’algoritmer’, som efterspørges. I stedet forsøger vi at overkomme længslen efter og idylliseringen af klare regler i erkendelsen af, at selv de mest krystalklare regler i dette tilfælde ikke kan imødekomme den ambivalens og mangel på sikkerhed, som ofte er oplevelsen for de involverede aktører i OPI-projekter. Visualiseret i figur 1 befinder vi os således et sted, hvor OPI ikke længere udgør et ’mysterium’, men samtidig er langt fra at tage form som algoritmisk formel. I stedet handler det nuværende stadie om at foretage forskellige ’heuristiske’ rationaliseringer og fortolkninger ud fra virkelighedens praksis. Det er dette lys, man skal se vejledningens præmisser. Figur 1 Målsætningen for vejledningsredskabet kommer på den måde at handle om at få de involverede aktører til ’at turde mere og klogere’: at man i initieringen og håndteringen af projekter føler sig klædt på til at drive processerne fremad og ikke kontinuerligt blive handlingslammet af mulige barrierer og uigennemskuelighed. Ideelt set kan vejledningsredskabet sandsynliggøre forskellige scenarier og, gennem konkrete beskrivelser og eksempler, pege på forskellige måder at håndtere de udfordringer, der opstår. På den måde tænkes redskabet som en slags ’problemorienteret road map’ med opmærksomhedspunkter, der alt efter hvor brugeren befinder sig i projektet, vil kunne skabe en bevidsthed omkring og accept af projektets forløb og proces. side 3
Page 1: Slotsholmsgade 12 T + 3392 3144 www
Page 5: Slotsholmsgade 12 T + 3392 3144 www

Læs her. - MindLab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?