juni 2007 - Energinet.dk

Direktør Peter I. Hinstrup, 

Dansk Gasteknisk Center: 

Han vogter over 

vores naturgas 

Læs interviewet … 

Elforsyning på afrikansk: 

Hvem har bolden 

i Gambia? 

Læs reportagen … 

3 | 07 

juni juli 

Krav til fremtidens elnet: 

Forsyningssikkerhed, 

miljø og marked i top 

Læs baggrundsartiklerne …

Nyhedsmagasinet omenergi 

netOP 

” 

ABB leverer søkabel til rødsand 2 

HAvmøller: Svenske ABB leverer det 9,5 kilometer lange 

søkablet, der skal lede strømmen fra den kommende havmøllepark 

Rødsand syd for Lolland i land. 

Energinet.dk skal etablere ilandføringsanlægget til den nye 

havmøllepark. Det omfatter en transformerplatform nær møllerne, 

som opsamler produktionen fra møllerne og transformerer den 

op til 13 kV, og et søkabel på samme spændingsniveau fra 

platformen til kysten. 

Det regionale transmissionsselskab SEAS-NVE sørger for at 

føre strømmen videre ind i det eksisterende transmissionsnet. Det 

sker i form at et landkabel fra strandkanten til en koblingsstation 

i Radsted ved Sakskøbing. 

stor efterspørgsel 

- Anlæggene skal først stå klar 1. november 009, men vi valgte 

at indgå kontrakten allerede nu, fordi leveringstiden for kabler er 

stærkt påvirket af den store efterspørgsel, oplyser Sven Rye, som 

er projektleder for ilandføringsdelen af Rødsand . Han tilføjer, 

at forsinkelse medfører bod. 

E.ON påtager sig hele ansvaret for at realisere Rødsand efter 

at DONG Energy sidst på foråret besluttede at trække sig ud af 

konsortiet bag havmølleparken. tob@energinet.dk 

miljørapport 2007 på gaden 

miljøPåvirkninGer: Energinet.dk har nu sendt Miljørapport 

007 på gaden. Heri kan man læse om de væsentligste miljø- 

påvirkninger fra transmissionssystemerne for el og naturgas 

samt fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark. 

Miljørapporten består af en trykt del med en indlagt baggrundsrapport 

på en cd-rom. Samlet kan de rekvireres fra 

kommunikation@energinet.dk, 

men kan også hentes på 

www.energinet.dk under 

Bibliotek/Publikationer. 

At udvikle en infrastruktur kræver store investeringer, og så 

har man en forventning om, at indtjeningen kommer senere … 

 

Vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi, om elselskabernes 

foreløbige tab på milliard-investeringer i bredbåndsnet. 

Produktion vil 

øge elforbruget 

FremskrivninG: Selv de mest 

ambitiøse elsparekampagner vil i de 

kommende år ikke kunne holde trit med 

produktionens hastigt snurrende hjul. 

Ifølge en fremskrivning af elforbruget i 

perioden 005- 0 5, som Energinet.dk 

har foretaget sammen med forskningscenter 

Risø, vil vi bruge 1,1 procent 

mere strøm hvert år i hele perioden. 

Men alligevel positivt i betragtning 

af, at den økonomiske vækst ventes 

at blive langt større, nemlig ca. to procent 

frem til 010 og ca. 1,5 procent 

i resten af perioden. 

- Fremskrivningen viser, at forbruget 

forventes at vokse fra 33,7 TWh i 

005 til 41,7 TWh i 0 5, men det 

er trods alt noget mindre end den 

aktuelle vækst, der ifølge elforbrugspanelerne 

ligger på ca. 1,5 procent om 

året, siger cand.polit. Lars Byberg fra 

Energinet.dk’s planlægningsafdeling. 

Beregningerne bygger på den såkaldte 

EMMA-model, der igen er en satelit- 

model til den makroøkonomiske 

ADAM-model. 

Forventninger til elpriserne 

Ud over produktionen indgår forventninger 

til elpriserne og en trendfaktor, 

der sammenfatter strukturændringer, 

effektivitetsforbedringer og besparelser 

– dog ikke initiativerne i energi- 

spareaftalen af juni 005. I stedet 

forudsætter fremskrivningen, at 

besparelserne videreføres i samme 

omfang som hidtil. 

- Forventningen til de nye spare- 

initiativer er faktisk så store, at 

Energistyrelsen i en fremskrivning kun 

når frem til en vækst i elforbruget på 

0,4 procent mod vores 1,1 procent, 

erkender Lars Byberg 

. tob@energinet.dk

IndHoLd 

Udgives seks gange årligt 

af Energinet.dk's 

kommunikationsafdeling 

Fjordvejen 1-11 

DK-7000 Fredericia 

Tlf. +45 70 10 22 44 

Fax +45 75 56 29 85 

kommunikation@energinet.dk 

www.energinet.dk 

” 

elsams position på markedet er i 2006 blevet halveret, og vores 

konkurrenter har blåstemplet den måde, prisdannelsen fungerede på … 

redaktion 

Redaktør Torben Bülow (DJ) 

tlf. +45 76 22 48 04 

tob@energinet.dk 

Journalist 

Mary-Anne Karas (DJ) 

Tlf. +45 76 22 48 05 

mks@energinet.dk 

Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy, om Konkurrencerådet, der atter 

fastslår, at Elsam har misbrugt sin dominerende stilling på elmarkedet. 

Leder: elsystemet venter på politikerne 4 

eLnettet: ecoGrid skal tackle vindkraften 5 

IntervIew: Gaskvalitet er den store udfordring 7 

naturGas: norsk gas kræver nyt jysk gasrør 11 

LIvscykLus: kilowatt-timen under miljøluppen 13 

BaGGrund: store udfordringer for elsystemet 16 

reportaGe: klumper i Gambias elforsyning 21 

ForsknInG: syntetisk benzin af affald 24 

tILBaGeBLIk: det første lavenergikomfur 25 

MarkedspLadsen: vejrguder driller elregningen 26 

netværk: Han bringer innovations-stafet videre 27 

BaGsIden: affald skal regulere elsystemet 28 

Journalist 

Sanne Safarkhanlou (DJ) 

tlf. +45 76 22 48 12 

ssa@energinet.dk 

Kommunikationsdirektør 

Hans Mogensen (ansv.) 

tlf. +45 76 22 48 00 

hmo@energinet.dk 

distribution 

Anne Cecilie Møller 

Tlf. +45 76 22 48 01 

acm@energinet.dk 

Layout og tryk Datagraf 

Forsidefoto: 

Mikkel Østergaard 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 166 

Miljøcertificeret efter 

ISO 14001 

Nyhedsmagasinet OmEnergi 

trykkes på miljøvenligt papir. 

ISSN-nr. 1901 1989 

Oplag: 18.500 

Næste nummer udkommer 

medio september 2007 

Nyhedsmagasinet omenergi

Nyhedsmagasinet omenergi 4 

FotograF Niels Nyholm 

” 

Før vi ruster elnettet til at klare mere vindkraft, 

har vi brug for klare politiske retningslinjer … 

vores MenInG 

netop 

LanGsIGtet: Det er Energinet.dk's opgave at 

gennemføre en langsigtet udbygning af elsystemet efter 

de til enhver tid gældende rammebetingelser. Forårets 

havmøllerapport fra Energistyrelsen angiver forslag til 

placering af op til 23 vindmølleparker i de danske farvande. 

Nu venter opgaven med at omsætte det brede politiske 

forlig om landets energifremtid til en helhedsorienteret 

planlægning af elsystemet. 

Uanset udfaldet ser Energinet.dk en stor og spændende 

udfordring i at indfri de ambitiøse politiske mål om at 

indpasse markant større mængder vedvarende energi i det 

danske elsystem. Men før vi ruster elnettet til at klare mere 

vindkraft, har vi brug for klare politiske retningslinjer. 

Forstærkning og udbygning af elnettet tager allerede i 

dag højde for miljøet og landskabelige hensyn. Derfor vil 

et politisk ønske om at lægge bl.a. kommende strækninger 

i jorden indgå naturligt i vores planlægning. 

Kabellægningen skal ske under hensyn til de tekniske 

muligheder og begrænsninger samt den samfundsøkonomiske 

ramme, som politikerne udstikker. Og under alle 

omstændigheder på en måde, der ikke sætter forsynings- 

sikkerheden over styr. 

Forstærkning og udbygning af elsystemet skal derfor 

ske ud fra en langsigtet plan, der ikke kun tager hensyn 

til forsyningssikkerhed, men også sikrer en velfungerende 

konkurrence på el, indpasning af vedvarende energi, miljø 

og samfundsøkonomi. 

Med venlig hilsen 

Peder Ø. Andreasen 

Adm. direktør 

Mens vi venter 

på politikerne … 

Læs også artiklerne om emnet på side 16-19. 

stærk faglighed 

i nye miljøcentre 

Energinet.dk har i løbet af foråret besøgt 

de tre miljøcentre, som i fremtiden bliver de 

nærmeste samarbejdspartnere, når der skal 

tages stilling til nye store projekter, som 

kræver VVM-behandling. 

- Formålet med møderne var ikke konkret 

sagsbehandling, men en gensidig introduktion 

af organisationerne og aftaler om det frem- 

tidige samarbejde, siger Aksel Sørensen, der 

er kabel- og ledningschef hos Energinet.dk. 

Sammen med eltransmissionsdirektør Carsten 

Jensen deltog han i møderne, der fandt sted 

på miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus. 

ekspertisen samlet 

Efter strukturreformen er der nu oprettet syv 

miljøcentre, som varetager en del af de tidligere 

amters miljø- og naturopgaver. Men når 

det gælder VVM-behandling af store projekter, 

har man valgt at samle ekspertisen på 

miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus. 

- Vi mødte nogle stærke fagmiljøer, som også 

er velfunderede, hvad angår arbejdet inden for 

det politiske system. Der er ca. 100 ansatte 

på hvert miljøcenter, og mange af dem har 

tidligere arbejdet sammen med amtsråd, byråd 

og departementer, siger Aksel Sørensen. 

administrative afgørelser 

Det særlige ved miljøcentrene er, at deres 

afgørelser træffes administrativt, og Aksel 

Sørensen glæder sig over, at Energinet.dk kan 

se frem til nogle meget stærke samarbejdspartnere 

i miljøcentrene. 

VVM omfatter en vurdering af virkningen 

på miljøet, det vil sige en redegørelse for, 

hvordan et bygge- eller anlægsprojekt vil 

påvirke det omgivende miljø. 

ssa@energinet.dk

desIGn: Forskningsprojektet EcoGrid Europe sigter mod at designe et elsystem, 

der kan rumme mere end 50 procent vedvarende energi. Lokalt op til 100 procent. 

Mere vindkraft øger kravene 

til det europæiske elnet 

ForsknInG: I efteråret får energinet.dk svar på, om eu-kommissionen vil støtte 

det banebrydende forskningsprojekt ecoGrid europe med 80 mio. dkk. I så 

fald kan danmark glæde sig til at blive midtpunktet. 

Hvordan skal det europæiske elsystem se ud, hvis europæerne 

skal have halvdelen af strømmen fra vandkraft, 

biomasse eller vindmøller? Og hvordan får vi elkunderne 

i Europa gjort til aktive medspillere med fleksibelt 

forbrug? Kan det lade sig gøre? 

Det er nogle af de spørgsmål, som teknikere og forskere 

håber at finde svaret på, hvis EU-kommissionen 

vælger at bevillige 80 mio. DKK til forskningsprojektet 

EcoGrid Europe. 

- EcoGrid Europe går i store træk ud på at lave en 

helt ny arkitektur til elnettet, siger Lise Nielson, der er 

programkoordinator i Energinet.dk. Hun fortæller, at 

projektet skal arbejde på at designe et elsystem, der kan 

rumme mere end 50 procent vedvarende energi. Lokalt 

op til 100 procent. 

danmark som testområde 

Der er i ansøgningen peget på to mulige europæiske testområder, 

hvor de nye teknikker, driftsstrategier og komponenter 

kan afprøves. I Danmark vil Bornholm være en 

mulighed, mens også østrigske Voralberg er inde i billedet. 

- Hele Danmark er allerede i dag et unikt sted for studier 

i at håndtere vedvarende energi. Med en politisk 

dagsorden i EU om at få betydelig mere vedvarende 

energi indpasset, er der behov for at komme fra analyser 

og studier ud i virkeligheden, og få testet tekniske løsninger 

op mod markedet. Så hvis der er noget, der kan 

lade sig gøre i Danmark, ja, så kan det også lade sig gøre 

i resten af Europa, siger Lise Nielson. 

Hun fortæller videre, at Bornholms lokale netselskab, 

Østkraft, har vist stor interesse for projektet, og det er 

årsagen til, at Bornholm er nævnt i ansøgningen som 

muligt testområde. Den endelige beslutning træffes dog 

først, når der er givet bevilling. 

Energinet.dk er én af 25 partnere bag ansøgningen. 

Fra Danmark kommer også DTU (CET Ørsted), 

Aalborg Universitet, Risø og EC Power. Dertil kom- 

mer partnerne fra Frankrig, Østrig, Bulgarien, Spanien, 

Tyskland, Italien, England, Norge, Holland, Slovenien 

og Kroatien. 

Lise Nielson regner med, at Energinet.dk inden 

sommerferien ved, om EU-kommissionen er positivt 

stemt over for projektet og senest i efteråret bevilliger 

pengene. 

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk 

Foto: Lars Holm 

Nyhedsmagasinet omenergi 5

Gaskvaliteten bliver 

den store udfordring 

test: Peter I. Hinstrup har 

opbygget Dansk Gasteknisk Center 

i Hørsholm lige siden søsætningen 

for 18 år siden. Fotografen har 

her indfanget ham i laboratoriet, 

der bl.a. tester kvaliteten i 

naturgassen. 

” 

når det gælder gaskvaliteten, har vi 

været meget forkælede i danmark … 

LIBeraLIserInG: sammensætningen af gassen til de danske kunder ændrer sig 

markant i takt med, at liberaliseringen øger handlen over landegrænser. og det 

får konsekvenser på en række områder, siger direktøren for dansk Gasteknisk 

center, peter I. Hinstrup, i et interview om gasbranchens tekniske udfordringer. 

Liberaliseringen af gasmarkedet i Europa har vendt op 

og ned på den europæiske gassektor. Det gælder også på 

det tekniske område. Ikke mindst fordi den friere handel 

indebærer, at naturgassen i stadig større omfang bliver 

flyttet på tværs af landegrænser og infrastruktursystemer 

på en måde, som var meget usædvanlig for bare få år 

siden. 

For Danmarks vedkommende kan der i løbet af få år 

blive tale om at vende gasstrømmen i Sønderjylland, så 

den hidtidige eksport af dansk naturgas til Tyskland 

erstattes med import af gas fra det europæiske kontinent. 

Samtidig kan det i løbet af nogle år blive aktuelt, 

at der kommer flydende naturgas (LNG) til Danmark. 

Mens LNG tidligere fortrinsvis blev sejlet i fast rutefart 

mellem produktionsanlægget og et fast defineret 

indskibningsanlæg, så er der i dag ved at opstå et spotmarked, 

hvor LNG bliver sejlet derhen, hvor køberen 

betaler den bedste pris. Det har fået transporten af 

LNG til at vokse med cirka 75 procent i løbet af de 

seneste 10 år. 

Både i flydende form og i gasform bliver der flyttet 

mere og mere rundt på naturgassen. Det betyder, at der 

kommer større variationer i sammensætningen af gassen, 

og det bliver en udfordring både for Danmark og 

internationalt, mener direktøren for Dansk Gasteknisk 

Center, Peter I. Hinstrup. 

Fire områder 

- Kort opsummeret vil variationerne i gassammensætningen 

få indflydelse på fire områder. Det drejer sig om 

sikkerhed, energieffektivitet, miljø og afregningspris, 

siger Peter I. Hinstrup. 

I daglig tale i gasbranchen handler det om gaskvalitet, 

når man taler om sammensætningen af gassen og de 



IntervIew 

” 

molekyler, der indgår i den. Begrebet gaskvalitet kan 

godt være vildledende for folk uden for branchen, for 

der er ikke nødvendigvis tale om bedre eller dårligere 

gas. En høj gaskvalitet betyder blot, at sammensætningen 

af den gas, der leveres til kunden, har en høj stabilitet 

og et ensartet indhold af molekyler. 

- Når det gælder gaskvaliteten har vi været meget forkælede 

i Danmark, fordi vi hidtil har haft en nogenlunde 

konstant gassammensætning. Sådan bliver det nødvendigvis 

ikke fremover, og derfor bliver sikkerhedsspørgsmålet 

aktuelt, både når det gælder ledningsnettet 

og apparaterne hos gaskunderne. Ledningsnettet er jeg 

ikke særlig bekymret for, men apparaterne kræver, at vi 

virkelig er oppe på dupperne. Og i DGC arbejder vi 

meget med at se på, hvordan ændringer i gassammensætningen 

påvirker de forbrændingstekniske forhold, 

både i naturgaskedler hos de private gaskunder, motorer 

og industriel gassanvendelse. 

Foreløbig er DGCs grove konklusion, at gasapparatbestanden 

er forholdsvis robust, selv når det gælder 

betydelige ændringer i gassammensætningen. 

automatik i kedler 

Han tilføjer, at villakedelfabrikanterne med tiden er 

blevet stadig mere opmærksomme på problemer med 

gaskvaliteten. Efterhånden har flere fabrikanter indbyg- 

Blå bog 

det er unikt for naturgassen, at vi har 

en fantastisk infrastruktur, som der 

er ofret mange penge på at etablere … 

get en automatik i kedlerne, så de selv kan kompensere 

for forandringer i gaskvaliteten. 

- Men ud over sikkerhedsproblematikken har vi 

blandt andet også spørgsmålet om, hvordan ændringer 

i gaskvaliteten påvirker udnyttelsen af energien, for det 

gælder jo om at fastholde den størst mulige virkningsgrad 

af gassen. Og spørgsmålet om energieffektivitet 

hænger tæt sammen med miljøaspektet, der dels handler 

om, hvor store mængder, der skal transporteres, dels om 

hvor meget udledningerne påvirkes af eventuelle 

forandringer i gassens sammensætning. 

afregningsprisen 

En sidste og meget væsentlig grund til at interessere sig 

for gaskvaliteten er efter Peter I. Hinstrups opfattelse 

afregningsprisen. 

- Det er faktisk en meget stor udfordring at beregne 

prisen, hvis kunden får gas af varierende forbrændingsteknisk 

værdi. For så skal man jo enten have udstyr, som 

kan måle, hvilken gas kunden får, eller man skal have 

en model, som kan fortælle, hvad det er for en gas, der 

bliver leveret på hvilke tidspunkter. Det kan få væsentlig 

betydning for de store kunder i industrien og for kraftvarmeværkerne, 

vurderer Peter I. Hinstrup. 

Når problemerne omkring gaskvaliteten hører til blandt 

de mest centrale tekniske udfordringer, skyldes det ikke 

Peter I. Hinstrup er 58 år og født i Gentofte. 

Civilingeniør med speciale i hydraulik og vandbygning fra DTU i 1972. 

Projektingeniør, matematisk modulering, Dansk Hydraulisk Institut, 1973 

Deputy Project Manager, Dansk Hydraulisk Institut, DONG søledninger, 1979 

Afdelingsleder, Offshore Afdelingen, Dansk Hydraulisk Institut, 1983 

Direktør, Dansk Gasteknisk Center, 1988

stoLt: Peter I. Hinstrup er med rette stolt 

af det høje sikkerhedsniveau for naturgassen 

– ikke bare i Danmark, men for den europæiske 

gasinfrastruktur som sådan. 

bare liberaliseringen, men også de stærke politiske ambi- 

tioner om at anvende biogas og brint som prioriterede 

energikilder. Det er hensigten, at biogas og brint skal 

tilsættes naturgassen og transporteres i naturgasnettet. 

- Det er jo unikt for naturgassen, at vi har en fantastisk 

infrastruktur, som der er ofret mange penge på at 

etablere. Det er systembevarende forstået på den måde, 

at de investeringer, der er foretaget, jo kan og skal 

udnyttes i lang tid fremover. Og gasinfrastrukturen kan 

jo netop indgå i en gradvis overgang til brug af stadig 

mere vedvarende energi. Det kan man gøre ved at øge 

mængden af grønne substanser i naturgassen, altså 

biogas og brint. 

Forsøg med brint 

- DGC har i flere år lavet et meget spændende forsøg 

med brint. Vi har etableret et mini-net på vores laboratorium 

med både stål- og plastrør. Her cirkulerer vi så 

ren brint rundt – også gennem målere og regulatorer og 

alt, hvad der svarer til husinstallationer. Og så ser vi på, 

hvordan det påvirker typiske komponenter i det danske 

naturgassystem, fortsætter Peter I. Hinstrup. Han tilføjer: 

- På den måde kan vi undersøge, om vi på sigt kan 

forvente at bruge gasnettet til at transportere brint, 

når der med tiden bliver færre ressourcer af naturgas. 

Foreløbig kan vi konkludere, at vi mistede en del brint 

i systemet i starten. Så vi skal nok have løst nogle 

problemer med tætheden i systemerne. 

nye eu-krav 

DGCs undersøgelser kan blive værdifulde, når infrastrukturselskaberne 

skal indfri nye krav fra EU om 

at give biogas adgang til naturgasnettene og samtidig 

kunne garantere, at den gas, som kommer ud gennem 

systemerne, er tilfredsstillende for kunderne. For 

eksempel er franske gasselskaber bekymrede for konsekvenserne 

af at sende biogas gennem nettene. De hen- 

viser både til risikoen for korrosion i rørsystemerne og 

til den risiko, der kan være for, at giftige substanser og 

bakterier kan komme ud til gaskunderne via gasnettet. 

- Det er da relevante problemer, der skal tages stilling 

til! Tænk hvis man risikerer, at gas fra affald og dyre- 



ekskrementer fører til, at man laver verdens mest livsfarlige 

system for distribution af bakterier og gift. Det 

er ikke et problem for den del af gassen, der bliver 

brændt af, men kan blive det, hvis dele af gassen slipper 

ud af systemerne uforbrændt. Så hvis man i stor skala vil 

udnytte den fantastisk fine infrastruktur i Europa til at 

realisere drømmen om en fremtid baseret på vedvarende 

energi, så er der fortsat meget, vi skal have styr på. 

nedskæringer i forskning 

Peter I. Hinstrup fremstår som en positiv person, der 

taler varmt og engageret om de temaer, som optager 

ham. Men når samtalen spores ind på gassektorens aktuelle 

muligheder for forskning og udvikling, kommer der 

et lille anstrøg af bekymring i hans mimik. 

- Gasindustrien i Europa og internationalt er forvandlet 

fra at være nationale monopolselskaber, som arbejdede 

sammen og havde hver deres forskningsafdelinger, til i 

dag at være konkurrencedrevne selskaber, styret af helt 

andre kræfter end dem, der satte kursen, da vi startede 

for 18 år siden i DGC. Det har haft en kolossal indflydelse 

på forskning og udvikling, for der er virkelig skåret i 

budgetterne. Her skal man være på vagt og gøre sig klart, 

at liberaliseringen ikke alene løser de teknologiske problemer. 

For eksempel skal man være opmærksom på, at 

sikkerhedsfilosofien for naturgassystemet i et vist omfang 

bør gentænkes, fordi liberaliseringen vil føre til en mere 

kompliceret organisation, mener Peter I. Hinstrup. 

Høj grad af sikkerhed 

Sikkerhedsproblemerne er heldigvis meget små i Danmark 

i dag. Og når det gælder infrastrukturen i hele det 

europæiske område, ligger sikkerheden også på et meget 

højt niveau. Peter I. Hinstrup er stolt af, at statistikken 

for ulykker i naturgasnettet er meget fin. 

DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for 

energi og miljø med fokus på gasanvendelse. 

DGC er det danske center for gasteknisk rådgivning, udvikling, 

afprøvning, undervisning og information. DGC arbejder 

hovedsageligt med naturgas, bygas, flaskegas, biogas og 

brint, men også med flydende og faste brændsler. 

DGC blev stiftet som et aktieselskab i 1988 og ejes i dag af 

- Faktisk er sikkerheden så høj, at de europæiske myndigheder 

er tilfredse med, at selskaberne selv står for 

sikkerhedskontrollen. Det kan man derimod ikke sige på 

miljøområdet, hvor CO 2-problematikken er et centralt 

politisk tema, griner Peter I. Hinstrup. 

skepsis 

Han hentyder til de høje politiske ambitioner om 

at bortskaffe CO 2. Ikke mindst bestræbelserne på 

at deponere CO 2 i undergrunden. 

- Det er et varmt politisk emne, og derfor bliver man 

nødt til at forholde sig til det. Men som ingeniør og 

tekniker tvivler jeg på, at det kommer til at spille en 

rolle i fremtidens energisystemer. Jeg tror på mere 

nærliggende løsninger og opfatter det som en noget 

desperat nødløsning. Forsøg i meget lille skala viser 

desuden, at det er meget kostbart. Tænk for eksempel 

på de norske ambitioner om at anlægge en parallel ledning 

tilbage til naturgasfelterne i Nordsøen, hvad der 

fordobler anlægsprisen. Hertil kommer så problemet 

med at udskille CO 2 fra røggassen. Det lyder ikke 

gennemtænkt, mener Peter I. Hinstrup. 

Som tekniker og videnskabsmand vil han dog aldrig 

afvise nogle muligheder fuldstændigt. Der er alt for 

mange historiske eksempler på fejlvurderinger. 

- Tænk bare på lord Kelvin, som i 1895 hævdede, 

at flyvning med maskiner tungere end luft er en umulighed, 

eller på professor Erasmus Wilson fra Oxford, der 

i 1878 udtalte, at det elektriske lys ville slukke ende- 

gyldigt med afslutningen på Paris-udstillingen! 

Af Bo Pedersen, RelationsPeople | Foto: Mikkel Østergaard 

Fakta om dansk Gasteknisk center 

DONG Energy ( 7,5 procent), HNG (19,9 procent), Naturgas 

Midt-Nord (19,9 procent), Energinet.dk (17,4 procent), 

Københavns Energi ( ,9 procent) og Norsk Gassenter AS 

(1,4 procent). 

DGC har 5 medarbejdere med hovedkontor og laboratorium 

i Hørsholm. Årlig omsætning på 25 mio. kr. 

Hjemmeside: www.dgc.dk

Borgerne 

høres om ny 

gasledning 

naturGas: norsk naturgas til danske 

forbrugere via et sørør kræver, at 

energinet.dk graver en ledning ned fra 

vendsyssel til egtved. selv om forbindelsen 

tidligst bliver en realitet i 2012, inddrager 

energinet.dk allerede nu borgerne i 10 

kommuner langs den påtænkte ledning. 

Energinet.dk inddrager fra første færd borgerne i en 

påtænkt ny naturgasledning fra Vendsyssel og ned gennem 

Jylland. Ledningen er en konsekvens af Skanledprojektet, 

som skal gøre det muligt at forsyne Danmark 

med norsk naturgas, når den danske gasproduktion i 

Nordsøen begynder at klinge af efter 2010. Samtidig 

vil norsk naturgas øge konkurrencen på det danske 

gasmarked til gavn for forbrugerne. 

Efter planen skal Skanledprojektet føre gassen fra den 

norske vestkyst til foreløbigt fem punkter i Norge, Sverige 

og Danmark i sørør på havbunden. Et internationalt 

konsortium vil i de kommende par år undersøge økonomien 

i projektet, som tidligst kan stå klar til drift i 2012. 

Ideer, forslag og indsigelser 

- Alligevel opfordrer vi allerede nu borgerne i 10 jyske 

kommuner til at påvirke den danske del af projektet. 

Det kan ske i form af ideer, forslag og indsigelser i to 

offentlighedsfaser, før konsortiet træffer den endelige 

beslutning om at bygge den nye naturgasledning, fortæller 

den danske projektleder, Preben Birr-Pedersen, 

som er systemplanlægger i Energinet.dk. 

Planen er at føre den norske naturgas i land på et 

punkt mellem Frederikshavn og syd for Sæby. Derfra 

skal gasledningen forløbe via Aalborg til Energinet.dk's 

naturgaslager i Lille Torup mellem Aars og Viborg. Der 

kan blive tale om en strækning på ca. 120 kilometer. 

- Samtidig kræver projektet, at vi forstærker transmissionsnettet 

mellem Lille Torup og Egtved, hvor gasledningen 

ned gennem Jylland krydser ledningen fra felterne 

i Nordsøen til Østdanmark, tilføjer projektlederen. 

Der bliver i givet fald tale om at placere gasledningen 

parallelt med det eksisterende rør over en strækning på 

ca. 127 kilometer. Den nye ledning vil på hele strækningen 

fra Vendsyssel blive gravet mindst en meter ned i 

jorden og få en diameter på 75-100 cm. 

Mulige linjeføringer 

I løbet af efteråret 2007 fremlægger miljømyndighederne 

i samarbejde med Energinet.dk og de berørte kommuner 

en række forslag til mulige linjeføringer, som 

borgerne får mulighed for at kommentere. Derefter 

udarbejder miljømyndighederne en vurdering af 

virkninger på miljøet (VVM). Når VVM-redegørelsen 

foreligger, vil den blive fremlagt til offentlig debat, hvor 

borgerne igen har mulighed for at påvirke projektet. 

- Vi tager først stilling til at gennemføre Skanled, når 

alle myndighedsgodkendelser foreligger, hvorefter regeringen 

skal godkende den danske del af projektet. Det 

venter vi tidligst kan ske i slutningen af 2009, siger Preben 

Birr-Pedersen videre. Først derefter kan konsortiet begynde 

arbejdet med at anlægge sørør, mens Energinet.dk 

sideløbende graver landledninger ned, og fra 2012 ventes 

den norske naturgas at kunne strømme til Danmark. 

De 10 kommuner, som Energinet.dk har informeret 

om projektet, er Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, 

Rebild, Vesthimmerland, Viborg, Ikast-Brande, 

Herning, Vejle og Vejen. Desuden er Miljøcenter Århus 

blevet informeret, da centret formentlig skal myndighedsbehandle 

projektet. 

Skanledprojektet tager afsæt i et konsortium med 

15 interessenter, hvoraf en del har valgt at indgå som 

ejere. Ud over Energinet.dk drejer det sig om norske 

Agder, Hafslund, Østfold Energi og Skagerak, svenske 

Swedegas, Göteborg Energi og Preem, tyske E.ON- 

Ruhrgas og polske PGNiG. 

Se mere om projektet på www.energinet.dk under 

Anlægsprojekter. 

Af Torben Bülow / tob@energinet.dk 

nedGravet: Sådan 

markeres en nedgravet 

naturgasledning i naturen. 

Foto: Lars Havn Eriksen 



netop 

” 

energiforskning 

for 1,1 mia. kr. 

startHJæLp: ForskEL har i 

siden begyndelsen for snart 

10 år siden ydet starthjælp 

til udviklingsprojekter for 

mere end 1,1 mia. kr. 

Energinet.dk administrerer 

energiforskningsprogrammet, 

der finansieres via PSO-tariffen 

på elregningen. PSO står 

for Public Service Obligations, 

altså de forpligtigelser, som 

Energinet.dk varetager på 

vegne af det danske samfund. 

Programmet markerer næste 

år jubilæet ved at sætte 

yderligere fokus på at gøre 

Danmark til et land, der er 

100 procent forsynet af vedvarende 

energi. Det viser 

indsatsområderne for 2008, 

som transport- og energi- 

minister Flemming Hansen 

netop har godkendt. 

- Den første forskningsbevilling 

for PSO-midler tilfaldt 

solcelleprojektet SOL 00 i 

Brædstrup. Siden har ForskEL 

hjulpet mange store og små 

projekter til gavn for miljøet 

og industrien for energiteknologi, 

siger Kim Behnke. 

Det mest markante resultat 

er udviklingen af vindmølleindustrien, 

men desuden har en 

stor indsats fra danske forskere 

i samarbejde med energisektoren 

gjort det muligt 

hvert år at anvende 1,2 mio. 

ton biomasse i danske kraftvarmeværker. 

ssa@energinet.dk 

det koster lidt mere at bruge vinden end gas og olie. Men støtten til 

vindkraften er bare en måde at skabe fair konkurrencevilkår på … 

Direktør i Vindmølleindustrien, Bjarne Lundager Jensen, som mener. 

at kraftværkerne selv burde betale for skader på sundheden. 

Billige, fleksible og miljøvenlige 

soLceLLer: De er billige, fleksible og miljøvenlige, men 

endnu ikke særlig effektive. Alligevel spås plastbaserede 

polymer-solceller en stor fremtid bl.a. til opladning 

af batterier i mobiltelefoner, sejlbåde, lastbiler og legetøj. 

"Kun fantasien sætter grænser", siger innovationspilot 

Torben Damgaard Nielsen fra Forskningscenter 

Risø, der fremviste solcellerne på Forsk2007-konferencen 

i København i midten af juni. Foto: Heine Petersen 

startskud til ny energiforskning 

ansØGere: Potentielle ansøgere til næste års energiforskningsmidler kan 

godt begynde at kridte skoene. For onsdag den 15. august holder Energinet.dk 

i samarbejde med Energistyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og 

Dansk Energi Net et fælles informationsmøde på Trinity Hotel og 

Konferencecenter ved Fredericia. 

På mødet kan man høre om nyheder i de enkelte programmer, bl.a. Energistyrel- 

sens netop vedtagne EUDP-program om energiudvikling og -demonstration. 

I øvrigt vil sagsbehandlere fra programmerne svare på spørgsmål vedrørende 

ansøgningsprocedurer og regler. 

Temaet "Fra demonstration til marked" bliver belyst ved en række indlæg 

om mulighederne for at gøre udviklingsprojekter kommercielle. Læs mere 

på www.energinet.dk og de øvrige forskningsprogrammers hjemmesider. 

siemens og aBB valgt til storebælt 

kontrakt: Energinet.dk har skrevet kontrakter på de to mest udgiftstunge 

anlægskomponenter til den elektriske Storebæltsforbindelse. Tyske Siemens skal 

levere de to omformerstationer, der skal ændre strømmen fra vekselstrøm til jævnstrøm 

og omvendt, mens svenske ABB skal levere det 2 km lange søkabel samt de 

to landkabler på henholdsvis 16 og 10 km. 

De to leverandører er valgt på baggrund af et EU-udbud. De resterende ordrer, som 

bl.a. omfatter returlandkabel og udlægning af søkablerne, ventes at blive afgivet 

i løbet af efteråret 2007. 

I alt er den elektriske Storebæltsforbindelse budgetteret til 1, mia. kr., og ordrerne 

på omformerstationer og kabler udgør mere end halvdelen af det samlede budget. 

Første spadestik finder sted i efteråret 2007, og tre år senere skal forbindelsen 

efter planen stå klar til at transportere strøm mellem Øst- og Vest-danmark

Nu skal kilowatt-timen 

under miljøluppen 

LIvscykLus: Hvordan belaster drivhuseffekt og sur regn egentlig samfundsøkonomien, 

når alt regnes med? og er strømmen fra vindmøller altid lige miljørigtig? 

det skal en analyse af livscyklus for el og kraftvarme nu gøre rede for. 

Hvad sker der med miljøet fra det sekund, der bliver skovlet 

kul på kraftvarmeværkets fyr, til elektriciteten ender som varm 

luft i en teenagers føntørrer? 

Hvor meget påvirker en enkelt kilowatt-time fra et kul- 

fyret kraftværk drivhuseffekten? Og hvor megen sur regn 

er den ene kilowatt-time skyld i? Og hvad betyder det, hvis 

den kilowatt-time stammer fra en vindmølle, en gaslomme 

i Nordsøen, vores husholdningsaffald eller noget biomasse? 

Det er nogle af de spørgsmål, som DONG Energy, 

Vattenfall og Energinet.dk finder svaret på, når de tre virksomheder 

i løbet af sommeren går i gang med en omfattende 

livscyklusanalyse (LCA) af el og kraftvarme i Danmark. 

El og varme er produkter, der påvirker miljøet gennem hele 

deres livscyklus, og med analysen kan man kortlægge miljøforholdene 

for hver enkelt fase i forløbet, så at sige fra vugge til 

grav. Det indbefatter blandt andet, at der også tages højde for, 

hvad der sker med miljøet, når kraftvarmeværket eller vindmøllen 

skal rives ned. 

Hjælp til at prioritere miljøindsatsen 

- Det vil hjælpe os til at prioritere miljøindsatsen og give 

os mulighed for at sætte ind, hvor miljøbelastningen er størst, 

siger biolog Vibeke Hørlyck, der er miljøkoordinator hos 

Energinet.dk. 

Det er anden gang, at der bliver lavet en livscyklusvurdering 

af danskproduceret el og kraftvarme. Den første blev gennemført 

fra 1998-2000 af en række danske energiselskaber, og den 

danner grundlag for den livscyklusanalyse, som Vattenfall, 

DONG Energy og Energinet.dk nu skal i gang med. 

- På de 10 år er der sket utrolig meget både på lovgivningsområdet 

og på den teknologiske front. Tænk på hvor mange 

vindmøller, der er kommet til, og hvor meget der er sket med 

røggasrensning. Der er også mange flere decentrale kraftvarmeværker. 

Det bliver interessant at se, hvordan denne udvikling 

afspejles i den nye LCA. Det er en spændende arbejdsopgave, 

som jeg glæder mig meget til, siger Vibeke Hørlyck. 

Af Sanne Safarkanlou | ssa@energinet.dk 

drIvHuseFFekt: Hvor meget påvirker en enkelt kilowatt- 

time fra et kulfyret kraftværk drivhuseffekten? Og hvor 

megen sur regn er den ene kilowatt-time skyld i? Det er 

spørgsmål, som livscyklusanalysen skal give svar på. 

røggasserne 

koster os dyrt 

eksternaLIteter: Ifølge Danmarks 

Miljøundersøgelser (DMU) koster det os stadig 

dyrt at udlede røggasser fra de konventionelle 

kraftværker, der fyrer med fossile brændsler. 

Årsagen er, at de uønskede sideeffekter for 

tredjemand, såkaldte eksternaliteter, ikke alle 

er indregnet i markedsprisen for energien. 

Eksternaliteter fra røggasserne koster årligt 

samfundet ca. 7,5 mia. kr., skønner DMU- 

professor Mikael Skou Andersen i en rapport 

til Teknologirådet. 

Foto: Energinet.dk 



sommer, sol – og lidt vind 

enerGI: Badenymferne i Amager Strandpark udstråler forståeligt nok ikke den 

store energi på den varme sommerdag, da også fotografen vovede at få sand 

mellem tæerne. Til gengæld afslører krusningerne på det blå, blå Øresund, at 

havmøllerne på Middelgrunden trods heden ikke er helt arbejdsløse, men at 

vingerne alligevel drejer dovent rundt i den lette brise. At de gider … 

Foto: Brian Bergmann



BaGGrund 

HeLHed: Energinet.dk udbygger elsystemet ud fra en 

langsigtet og helhedsorienteret planlægning. Heri indgår 

overordnet set hensynet til miljø og bæredygtighed, høj 

forsyningssikkerhed og et velfungerende marked. De valgte 

løsninger skal desuden være samfundsøkonomisk forsvarlige. 

Store udfordringer 

for det danske elnet 

FreMtIdssIkrInG: den politiske vision om markant mere vedvarende energi stiller store krav 

til det danske elsystem. Men for energinet.dk er miljøhensyn kun ét blandt flere væsentlige 

hensyn i en langsigtet og helhedsorienteret planlægning af fremtidens elsystem. 

Det er Energinet.dk's samfundsopgave at foretage en 

langsigtet og helhedsorienteret planlægning af elsystemets 

udbygning. Derfor planlægger virksomheden at 

udbygge elsystemet ud fra fire overordnede hensyn. 

- I øjeblikket er der stor politisk fokus på miljøet, landskabelige 

hensyn og en bæredygtig udvikling, men der 

indgår også andre hensyn i vores planlægning, siger planlægningsdirektør 

Peter Jørgensen, Energinet.dk, der først 

og fremmest peger på forsyningssikkerheden – det vil sige 

kravet om, at der altid er strøm i stikkontakterne. 

samfundsøkonomisk forsvarligt 

- Desuden skal vores planlægning ske på en måde, der 

sikrer en velfungerende konkurrence på markedet for 

el, så forbrugerne betaler den rigtige pris for strømmen. 

Når der er taget højde for de tre overordnede hensyn 

miljø, forsyningssikkerhed og markedet, skal vores 

løsninger naturligvis også være samfundsøkonomisk 

forsvarlige, tilføjer Peter Jørgensen. 

Væsentligt flere vindmøller og vindmølleparker på land 

og til havs kræver ikke blot, at vindmøllerne bliver tilsluttet 

nettet. Nettet skal også forstærkes og udbygges, så der 

ikke opstår flaskehalse, når store mængder vindmøllestrøm 

skal transporteres frem til forbrugerne. Samtidig 

skal elsystemet indrettes mere fleksibelt, så det kan håndtere 

de store variationer i strømproduktionen fra møllerne. 

udlandsforbindelser forstærkes 

- Også udlandsforbindelserne skal forstærkes for at 

udnytte, at vi er en del af et internationalt marked for 

el, men flaskehalse i systemet er med til at mindske 

konkurrencen på markedet. Desuden skal det være 

muligt at eksportere el, når vi har stort overskud af 

vindmøllestrøm, og importere, når vinden svigter, 

siger Peter Jørgensen videre. 

Planlægningsdirektøren understreger vigtigheden 

af, at udbygningen af elsystemet tager højde for både 

miljøet og de landskabelige hensyn. 

Hvis politikerne ønsker kabler … 

- Hvis der fx er et politisk ønske om at satse på flere 

kabler i jorden frem for luftledninger, vil det indgå 

i vores langsigtede planlægning på en måde, der ikke 

kun tager hensyn til de tekniske muligheder, men også 

til den samfundsøkonomiske ramme, som udstikkes 

politisk, siger han. 

På de følgende sider ser OmEnergi nærmere på de 

krav, som forsyningssikkerhed, miljø og marked stiller 

til et velfungerende transmissionsnet for elsystemet. 

Af Hans Mogensen | hmo@energinet.dk

et svagt led kan 

vælte elsystemet 

veLværd: det eldrevne velfærdssamfund kan ikke leve med, at stikket 

trækkes ud. vi forventer, at der altid er strøm i kontakten – og at den er 

billig. Men det lader sig ikke gøre uden at forstærke og udbygge elnettet. 

Længerevarende strømafbrydelser 

handler ikke bare om kaffemaskiner, 

der ikke vil brygge, og om 

døde vækkeure, der tiltrængt forlænger 

nattesøvnen med et par 

timer. Det handler også om et 

velfærdssamfund, der bliver sat på 

standby. Om produktionen, der 

bliver lammet, om handlen, der 

går i stå, om banker uden transaktioner. 

Om tog uden fut i, om trafikreguleringer 

uden lys og mobiltelefoner 

uden signal. 

- Strømmen er en uundværlig 

del af vores hverdag, og det er 

Energinet.dk's opgave at sikre den 

overordnede elforsyning. Uanset 

om det er onsdag eller juleaften. 

Både nu og om 20 år. Det kræver, 

at vi konstant forstærker og 

udbygger elsystemet i takt med, 

at måden at producere el på og 

vores behov ændrer sig, siger Lars 

Højbjerg Nielsen, der er netplanlægningschef 

i Energinet.dk. 

strøm kan ikke glemmes 

I dag findes der tusindvis af vindmøller 

og små kraftvarmeværker, 

der fra hver deres plet i Danmark 

sender strøm ind i elnettet. Det 

stiller store krav til elsystemet, som 

skal kunne klare store belastninger 

og svingende produktion – alt 

efter, hvordan vinden blæser, og 

hvor stort danskernes elforbrug er 

i samme sekund. For strøm kan 

ikke gemmes til senere. Endnu da. 

Derfor skal forbruget og 

produktionen altid være i balance. 

- Når tingene fungerer, hjælper 

vores samarbejde med de systemansvarlige 

og markedsaktørerne 

på tværs af grænserne med til at 

sikre balancen. Men når det går 

galt, står vi hurtigt med en kædereaktion, 

eftersom en fejl i et 

hjørne af elsystemet kan forplante 

sig og tage resten med sig i faldet. 

Det vil vi gerne undgå, og derfor 

arbejder vi hele tiden på at udbygge 

nettet, så det bedre kan modstå 

driftsforstyrrelser, forklarer netplanlægningschefen. 

Havmøller kræver stærkt net 

- Får vi f.eks. 10 nye havmøllepar- 

ker ved Horns Rev og ud for Ringkøbing 

Fjord, som det er skitseret i 

havmøllerapporten, svarer det til 

en samlet effekt på 2000 megawatt 

(MW). Det er halvdelen af den 

elektricitet, som danskerne bruger 

på en bidende kold vinterhverdag, 

fortsætter Lars Højbjerg Nielsen. 

- Det betyder, at der – når det 

blæser meget – genereres enorme 

mængder energi i Vestjylland. Den 

energi skal kunne transporteres til 

de større byer, hvor forbruget 

er, og det kræver, at vi udbygger 

elnettet. Ellers påvirker flaskehalse 

i systemet både forsyningssikkerheden 

og markedet, siger net- 

planlægningschefen. 

elsparepærer og fladskærme 

Debatten om luftledninger og 

kabler eller andre tekniske løsninger 

er langt fra slut. For i takt 

med, at elsparepæren har fundet 

vej til fatningen, har danskerne 

nemlig fået øjnene op for fordelene 

ved et amerikansk køleskab 

med indbyggede isterningmaskiner 

og for fladskærme i køkkenet, 

soveværelset og på børneværelserne. 

Og den forbrugsspiral vender 

ikke, hvis man skal tro Energi- 

styrelsens beregninger. 

Ifølge dem vil danskernes 

elforbrug støt og roligt vokse 

frem til 2030, så danskerne på det 

tidspunkt bruger ca. 12,5 procent 

mere elektricitet om året. 

- Hvis vi ikke sørger for at 

udbygge eltransmissionsnettet 

i forhold til vores nuværende 

og fremtidige behov, men bare 

presser mere og mere igennem, så 

mister det robustheden og bliver 

mere sårbart, siger Lars Højbjerg 

Nielsen. 

Af Sanne Safarkanlou | ssa@energinet.dk 



selv halv vindkraft 

kræver fuld styring 

HÅndtaG: det er nødvendigt at udbygge elnettet og etablere håndtag i systemet, 

hvis vedvarende energi i 2025 skal kunne dække halvdelen af danmarks elforbrug. 

Danmark er verdensmestre i at lave 

vind om til strøm. Og den position 

beholder vi, hvis regeringen vælger 

at realisere målsætningen om, at 

vedvarende energi skal dække halvdelen 

af det samlede elforbrug i 

2025. 

Energistyrelsens rapport har 

netop peget på 23 mulige placeringer 

af vindmølleparker i danske far- 

vande, og det er nu op til politikerne 

at indfri målsætningerne. Siger 

de ja, får Energinet.dk samtidig to 

store udfordringer. 

De danske elforbrugere nyder godt 

af, at den nordiske elbørs, Nord 

Pool, måske er verdens mest velfungerende 

overhovedet. Omkring 

to trediedele af alle handler i Norden 

bliver indgået via Nord Pool, 

som dermed garanterer forbrugerne 

reel konkurrence og rigtige priser. 

Men det kræver et elnet og 

Den første er at føre strømmen fra 

havmølleparkerne i land og videre 

ind i transmissionssystemet. Den 

anden er at gøre elsystemet så smidigt, 

at der kan skrues op og ned 

for den øvrige elproduktion eller 

elforbrug, alt efter hvor meget 

strøm vindmøllerne producerer. 

Balance mellem forbrug og produktion 

er altafgørende for, at hele 

elsystemet ikke bryder sammen. 

teknisk muligt 

De store havmølleparker bliver 

et veludbygget elnet er 

vejen til rigtige priser 

FLaskeHaLse: elregningens størrelse afhænger ikke kun af 

forbruget, men også af, om flaskehalse i elnettet spænder 

ben for den billige strøm. derfor kommer forstærkninger af 

elsystemet som oftest alle elforbrugerne til gode. 

udlandsforbindelser, der ikke forhindrer 

billig strøm i at flyde fra 

producent til forbruger. 

Flaskehalse i elsystemet skaber tit 

store prisforskelle mellem de enkelte 

lande og prisområder. Som systemansvarligt 

transmissionsselskab 

arbejder Energinet.dk derfor løbende 

på at forbedre elsystemet på en 

typisk opført dér, hvor det blæser 

mest, og hvor de er til mindst gene 

for omgivelserne. Det betyder, at 

strømmen ofte skal transporteres 

langt for at nå frem til forbrugerne. 

- For at få systemet til at fungere 

med 50 procent vindenergi skal det 

overordnede højspændingsnet forstærkes. 

Vores opgave er at sikre, at 

strømmen kan komme frem til forbrugerne. 

Derfor er vi nødt til at få 

strømmen fra vindmøllerne helt ud 

i det internationale transmissionssystem. 

Ellers mister den ofte sin 

måde, der tilgodeser de danske 

forbrugere og dermed samfundsøkonomien. 

Men samtidigt forpligter 

EU's markedsdirektiv os til ikke 

kun at tage nationale hensyn, siger 

Klaus Thostrup, som er sektionschef 

for markedskoordinering og - 

overvågning. 

Som eksempel peger han på

værdi, forklarer Peter Jørgensen, 

som er planlægningsdirektør i 

Energinet.dk. 

- Teknisk kan det godt lade sig 

gøre at forstærke og udbygge transmissionsnettet, 

så målet om 50 procent 

vindenergi kan nås inden 2025, 

men vi skal vide, hvilke løsninger vi 

kan anvende. Ellers er det en håbløs 

opgave, påpeger Peter Jørgensen. 

- Det afgørende for, at vi kan få 

infrastrukturen på plads, er klare 

retningslinier for, hvilke teknologiske 

løsninger vi skal vælge. I dag er 

der ikke overensstemmelse mellem 

de gældende regler og den politiske 

virkelighed. Det betyder i praksis, 

at myndighederne ikke godkender 

at opføre nye luftledninger, selv om 

alle gældende regler er overholdt. 

Klare retningslinjer og en mere 

helhedsorienteret myndighedsbehandling 

er derfor nødvendig, hvis 

vi skal nå at udbygge og forstærke 

beslutningen om at afhjælpe en 

række nordiske flaskehalse, men 

understreger, at et fælles elmarked 

kræver et udvidet og intensiveret 

samarbejde. EU-kommissionen og 

ERGEG (de europæiske energiregulatorer) 

er da også begyndt at 

tale om et europæisk net, som reelt 

set skal underlægges europæisk 

regulering af udlandsforbindelser. 

overnationale systemplaner 

- Der er mange eksempler på, at 

mangelfuld udbygning i nabolandes 

interne net har stor betydning for 

det danske elmarked, konkurrencen 

og dermed elregningen. Derfor ser 

Energinet.dk frem til, at de europæiske 

systemansvarlige en dag 

udarbejder fælles systemplaner 

hele nettet inden 2025, påpeger 

Peter Jørgensen. 

Flere håndtag i systemet 

En fordobling af vindkraften kræver 

også drastiske ændringer af de 

kraftværker, som skal levere den 

anden halvdel af strømforbruget. 

De skal nemlig kunne skrue hurtigt 

op og ned for deres produktion, alt 

efter hvor meget vinden blæser, så 

der altid er balance mellem udbuddet 

og efterspørgslen på strøm. 

- Og det er de kraftværker, som 

vi har i dag, ikke umiddelbart egnet 

til, erkender Per Sørensen, teknisk 

direktør i Energinet.dk. – For 

hele tiden at kunne opnå balance 

mellem forbrug og produktion er 

det vigtigt for os at have flere 

håndtag som alternativ til de 

centrale kraftværker. Der skal 

skabes flere muligheder for at 

afpasse elforbruget med produk- 

og investeringsplaner, fortsætter 

Klaus Thostrup. 

Han erkender, at Danmark som 

vigtigt transitland mellem det 

vandkraftbaserede norske elsystem 

og det termisk baserede nordtyske 

elsystem vil udfordre markedet og 

dermed konkurrencen på elprisen 

voldsomt, hvis eksempelvis 400 kVforbindelsen 

ned gennem Jylland 

havarerer og er ude af drift i en 

længere periode. 

- Af systemsikkerhedsmæssige 

årsager vil vi kunne blive tvunget 

til at reducere udvekslingen med 

vore naboområder. Det vil givetvis 

forringe konkurrencen og påvirke 

elprisen, men heldigvis er landkabler 

og især luftledninger ikke så 

vanskelige at reparere. Det er deri- 

BaGGrund 

tionen og at udveksle strøm med 

naboområderne. 

Indpasning af store mængder 

vindenergi kræver med andre ord 

nye kraftværker, der kan starte, 

standse og reguleres hurtigt. Det 

indebærer også tekniske løsninger, 

der kan drive elsystemet uden de 

mere konventionelle kraftværkers 

garanti for elkvaliteten. 

Meteorologernes vindprognoser 

har også stor betydning for Energinet.dk's 

muligheder for at holde 

balance i elsystemet. Med flere 

havmøller vil en uventet vejrfront 

slå meget hurtigt igennem og skabe 

ubalance i systemet. 

- Det kræver mere præcise vejrprognoser, 

hvis vindenergien skal 

have optimal effekt. Ellers risikerer 

vi udfald på grund af overbelastning, 

forklarer Per Sørensen. 

Af Mary-Anne Karas | mks@energinet.dk 

mod er tilfældet med vores 

udlandsforbindelser, der i stort 

omfang består af søkabler spulet 

ned i havbunden, betoner markedschefen. 

Det betyder, at handler, som allerede 

er indgået på Nord Pool Spot 

og indmeldt til Energinet.dk, bliver 

omfattet af den såkaldte 38 timers 

garanti for levering og dermed ikke 

alle bliver berørt af havariet. 

- Vi vurderer hele tiden behovet 

for at investere i ny transmissionskapacitet, 

men flaskehalsene gør, 

at markedet indtil videre er bedst 

tjent med at være opdelt i pris- 

områder, siger Klaus Thostrup. 

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk 


LavspændInG: Trods udviklingsbistand og store 

fremskridt afspejler Gambias lavspændingsnet stadig 

tilstanden af det øvrige elsystem i den vestafrikanske 

stat.

afrika mangler strøm 

turIstLand: Mange danskere kender Gambia som et smukt turistland med bounty- 

strande og hoteller med god standard – og lys i pæren. 

Turistens oplevelse står imidlertid i skarp kontrast til menigmands vilkår. Kun hver 

femte borger i de afrikanske lande syd for Sahara har adgang til elektricitet. Den andel 

dækker meget godt i et lille land som Gambia på den afrikanske vestkyst, eftersom 

det er Afrikas tredjefattigste. Elforsyningen og infrastrukturen er hjulpet på vej for 

Danida-midler, men ellers har det været meget småt med fremskridt på energisiden. 

Nyhedsmagasinet OmEnergi har været i Gambia for at beskrive landets udfordringer, 

som er helt anderledes end dem, vi kender i Danmark. 

Gambia ligger tæt på ækvator og har 2500 solskinstimer årligt. Det giver grundlag 

for solenergi, men alligevel dækker vedvarende energi kun 0,23 procent af energiforbruget. 

Større potentialer er der i biodiesel fra jatropha-planten, men indtil videre er 

hele elproduktionen baseret på importeret olie. 

Tekst og foto: Freelance-journalist Birger Agergaard 

11 soldater tæller jeg mig frem til. De enten spiser eller 

bare sidder i skygge for middagssolen, og nogle hviler 

sig på feltsenge inde i vagtbygningen. De fleste af dem 

er bevæbnede. Deres opgave er at bevogte Gambias 

største og indtil for nylig eneste kraftværk, Kotu Power 

Station. Men det er ikke til at vide, hvem der måtte 

ønske at forstyrre energiforsyningen i det fredelige land. 

Inde på kraftværkets område er de ansatte imødekommende 

og fremviser deres stolthed, Danida-turbinen. 

For 125 millioner Danida-kroner blev hele kraftværket 

renoveret i årene 1988-2001, ligesom der blev rejst en 

ny højspændingsledning til hovedstaden Banjul, og personalet 

blev rådgivet og trænet. Det vigtigste var en ny 

turbine på 20 MW, som gjorde hele kraftværket driftssikkert 

og fordoblede landets elkapacitet. 

- Den har kørt i 16 år nu, fuldstændig upåklageligt, 

siger værkets driftschef, Ebrima Touray. Han fortæller, 

at værket i løbet af 2007 får installeret en ny 6 MW 

motor. 

Hovsa: Et 

råbåndsknob 

og nogle samle- 

muffer. En typisk 

hovsa-løsning 

i Gambias lav- 

spændingsnet. 

Se vores smukke Danida-turbine 

udvIkLInG: dansk udviklingsbistand har forbedret Gambias 

elforsyning og infrastruktur, men der mangler stadig strøm. 

Den større kapacitet sammenholdt med et helt nyt 

kraftværk i byen Brikama syd for hovedstaden giver 

myndighederne håb om, at det enorme efterslæb på 

tilslutningen af elkunder bliver mindre. 

- Nu kan vi tage maskiner ud til revision, uden at 

der sker det store, fortæller projektchef på Kotu Power 

Station, Abdou Lai Ndour. 

Forurening med spildolie 

Danida-projektet har været helt afgørende for elforsyningen 

i Gambia. Det erstattede et nedslidt værk med 

en kapacitet på 12,8 MW, drevet af svinende, dieseldrevne 

generatorer. Spildolien forurenede i en årrække 

kystområdet tæt på værket. Også det er der kommet styr 

på med Danida-projektet. 

Selv om der bliver brugt mange penge på at forbedre 

miljøet, flyder der stadig meget spildolie i en grøft ved 

værket, og OmEnergis udsendte erfarer, at værket har et 

uløst problem med deponeret spildolie. 



reportaGe 

” 

Det ønsker værkets ledelse ikke at tale om under besøget, 

men en ekstern konsulent på værket, franskmanden 

Francois Boisson, fortæller mig efterfølgende i bilen til 

byen, at der er deponeret ca. 4.000.000 liter spildolie 

bag kraftværket. 

- Det er et stort problem for værket, og jeg ved ikke, 

hvad de vil gøre ved det. Jeg har hørt, at de regner med 

at sende spildolien til forbrænding i Kina, fortæller 

konsulenten. 

Kotu Power Station fik faktisk leveret et forbrændingsanlæg 

via Danida-bevillingen, men betjeningen 

af det har været meget mangelfuld. Anlægget er nød- 

vendigt, da driften af Danida-turbinen egentlig kræver 

en let olie, som Gambia ikke har råd til. Så i stedet 

anvendes tung olie med spildolien filtreret fra. 

Med et snuptag outsourcede Gambias præsident Yahya 

Jammeh i efteråret hele elforsyningen i landet. Regeringens 

styring havde været for dårlig, erkendte han, men 

adresserede problemet til den statslige ”energistyrelse”, 

NAWEC. Samtidig fyrede han styrelsens to topchefer. 

Staten overdrog ledelsen af NAWEC til Global 

Management System, der ledes af en forretningsmand, 

Muhammed Bazzi, med rod i Libanon – ligesom de 

fleste af de øvrige store forretningsfolk i Gambia. 

Bazzi styrer nu ikke alene energiforsyningen. Han står 

også for importen af næsten al den brændselsolie, som 

landet er fuldstændig afhængig af. Ydermere producerer 

og sælger han energi i Gambia. Dagen før den pludselige 

privatisering åbnede et nyt lille kraftværk på 12 MW 

i byen Brikama, og det ejes af et andet af Bazzis selskaber, 

Global Trading Group. 

Uafhængige netmedier kritiserede fyringen af det 

gamle NAWEC-hold og konsekvensen med tre kasketter 

på samme hoved. Ikke mindst dét lugter langt væk 

af vennetjeneste over for Bazzi, mener medierne. 

nye øjne på energien 

Mens man kan diskutere habilitetsproblemet, er det 

indiskutabelt, at det er nødvendigt med kapital udefra 

vi ved aldrig, hvornår på døgnet vi får strømmen. 

det kan lige så godt være om natten som om dagen ... 

vokseværk: Træer får ofte uhindret lov til at vokse op om 

elledningerne i Gambias byer, og forsyningssikkerheden bliver 

selvsagt derefter. 

Gambia privatiserer energien 

kasketter: præsidenten har overdraget landets energistyrelse til forretningsmand 

med rod i Libanon, men ifølge kritikere lugter det langt væk af vennetjeneste. 

og nye øjne på energipolitikken. En ny lov giver private 

mulighed for at producere og sælge strøm, og Brikama 

blev det første sted, hvor privatiseringen satte ind. 

Dagen efter kom så turen til NAWEC. Ved den 

lejlighed sagde præsident Jammeh: 

“Gennem de seneste 12 år (siden Jammeh overtog 

statsmagten ved et kup, red.) har vi ikke kunnet leve 

op til forventningerne om energiforsyningen”. Han 

henviste til, at det trods investeringer på 36 mio. dalasi 

(ca. syv mio. kr. – og tallet er korrekt, red.) bare er 

blevet værre og værre. Hans kritik havde dermed klar 

adresse til NAWEC. 

Forenkling 

Bureaukratiet i NAWEC har været en stopklods for 

effektiviteten. Det bliver der muligvis også rettet op på 

nu, idet en fransk konsulent i reorganisering af energiforsyning, 

Francois Boisson, har været i Gambia i ni 

måneder for at foreslå en forenkling fra 11 departementer 

til fire. Hensigten er at flytte fokus fra det offentlige 

til det kommercielle. 

- Men der skal skubbes meget til folk, før det lykkes, 

fortæller Francois Boisson.

spild og strøm i klumper 

ustaBILt: op til en halv årsløn koster det at tilslutte sig Gambias ustabile 

elsystem – og få strøm i seks timer om dagen. der er enorm mangel på strøm 

i landet, og i transmissionen forsvinder over 30 procent af strømmen. 

Aviserne i Gambia gik under den seneste valgkamp ud 

på gaden og spurgte borgerne, hvad de ville kræve af 

politikerne. De fleste svarede: en ordentlig elforsyning. 

Menigmand har ikke mærket meget til, at der overhovedet 

er en elforsyning i landet. De kan se det på nogle 

velbelyste gader, og de kan se det på hotellerne, hospitaler, 

skoler og regeringskontorer. Men hjemme er det 

langt de færreste gambiere, der har strøm. De heldige 

har til gengæld måttet hive tæt på en halv årsløn op af 

lommen. 

Tag nu Lamin, som arbejder som tjener på et af de 

mange hoteller, der ikke savner strøm. Han får 1000 

dalasi (200 kr.) i månedsløn plus drikkepenge. 

- Jeg gav 6000 dalasi for at få strøm hjemme, men for 

den pris får jeg kun strøm i seks timer om dagen. Den 

er meget ustabil, og vi ved aldrig, hvornår på døgnet vi 

får strømmen. Det kan lige så godt være om natten som 

om dagen, fortæller Lamin. 

stort spild i transmission 

Der er mange årsager til den elendige elforsyning. En af 

dem er et stort strømspild. Gambias totale installerede 

kapacitet er på bare 44 MW. Alligevel havner højst 30 

MW hos forbrugerne. 

Transmissionsledningerne er dårligt vedligeholdte, især 

i lavspændingsnettet. Samlingerne på mange master ligner 

særprægede spaghettiretter. Elledningerne går lige 

igennem træer mange steder, andre steder ser man ødelagte 

ledninger samlet i utætte muffer. Og alle ved, at 

der foregår omfattende strømtyveri fra nettet. 

Den strøm, der ikke går tabt, prioriteres derfor 

stramt, men det er ikke til almindelige menneskers 

fordel. Erhverv og turisme får strømmen først. 

”presidential powerline” 

Ja, og så er der præsident Yahya Jammehs personlige 

behov, som har det med at komme på tværs af en ellers 

fornuftig investeringsplan. 

På en strækning mellem hovedstaden Banjul og præsidentens 

bopæl er der således sat gadelys op med meget 

korte mellemrum, selv om næsten ingen bor langs vejen. 

I folkemunde hedder strækningen ”The Presidential 

Powerline”. Præsident Yahya Jammeh fik også sat gadelys 

op på en anden, næsten ubeboet strækning, efter 

sigende mest af hensyn til et topmøde for afrikanske 

statsledere i juli 2006. 

Et udtryk for prioriteringen i Afrikas tredje- 

fattigste land. 

GadeLys: ”The Presidential Powerline” hedder i folkemunde den 

strækning med gadelys mellem hovedstaden Banjul og præsidentens 

bopæl, selv om næsten ingen bor langs vejen. Han fik også sat 

gadelys op på en anden næsten ubeboet strækning, og det var mest 

af hensyn til et topmøde for afrikanske statsledere i juli 2006. 



Foto: Linda Henriksen 

ForsknInG | udvIkLInG 

” 

Fremtidens kraftværk kan også producere syntetisk benzin 

af biomasse, affald og kul. Sådan lyder grundideen i 

et perspektivrigt forsknings- og udviklingsprojekt, som 

får støtte fra Energinet.dk’s PSO-midler. 

Navnet er REnescience, som netop er sat i gang af et 

konsortium der består af DONG Energy Generation A/S, 

Haldor Topsøe A/S, I/S Amagerforbrænding, Novozymes 

A/S, Faculty of Life Sciences på Københavns Uni- 

versitet samt Institut for Miljø og Ressourcer på DTU. 

sammentænkning 

I løbet af de kommende fire år arbejder konsortiet med 

at finde ud af, hvordan man sammentænker produk- 

tionen af el og varme med at udvinde biobrændstof af 

biomasse, kul og affald. 

Udfordringen i projektet er bl.a. at gøre affald og 

halm flydende ved hjælp af enzymer, så det kan pumpes 

ind i en tryksat forgasser, der producerer en syntetisk 

gas, der primært består af kulilte og brint. 

Anlægget er så fleksibelt, at syntesegassen både kan 

anvendes i en gasturbine, når der er behov for el og 

ellers til fremstilling af syntetisk benzin via en kataly- 

konceptet passer rigtigt godt ind i det danske 

system med en stor andel af vindkraft … 

syntetIsk: Affaldsfyrede kraft- 

varmeværker skal nu også kunne 

producere syntetisk benzin. 

det fleksible 

kraftværk 

producerer 

også benzin 

perspektIv: pso-støttet udviklingsprojekt 

skal nu gøre det muligt at presse biobrændstof 

ud af kul, biomasse og affald. 

sator. Udviklingen af katalysatoren er derfor også en 

vigtig del af projektet. 

stort eksportpotentiale 

Ud over undersøgelse af de tekniske aspekter skal projektet 

også afdække de økonomiske og miljømæssige 

forhold ved konceptet. 

- Konceptet passer rigtig godt ind i det danske elsystem, 

hvor vi har en stor andel vindkraft. I et sådant system med 

stærkt svingende elproduktion er der behov for kraftværker, 

der hurtigt kan reguleres op eller ned, afhængigt af 

produktionen fra vindmøllerne, siger Steen Vestervang, 

der er forskningskoordinator hos Energinet.dk. 

Derudover er der også et stort eksportpotentiale for 

teknologien, da især Kina efterspørger nye effektive og 

miljøvenlige kraftværker kombineret med fremstilling af 

brændstof. 

Projektsummen er næsten 55 mio. kroner, og 

Energinet.dk har via ForskEL-programmet støttet med 

knap 29 mio. kroner. 

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk

” 

kogepladerne kunne prismæssigt udkonkurrere 

både gaskomfur og brændekomfur ... 

Dansker bag første 

lavenergikomfur 

opFInder: Installationsmester hos seas opfandt i 1930'erne 

en kogeplade med nedsat spænding og stod senere bag Ged- 

sermøllen, der banede vejen for det danske vindkrafteventyr. 

Hårde hvidevarer, der sparer på 

strømmer, er ingen ny foreteelse. 

I 1934 begyndte firmaet Lauritz 

Knudsen (LK) at producere en ny 

type komfurer med lavt energiforbrug 

efter patent nr. 50.433 fra 

opfinderen Johannes Juul. Han 

begyndte otte år tidligere som 

installationsmester hos det sydsjællandske 

elselskab SEAS i Haslev på 

en særpræget kontrakt, der tillod 

ham at forske og udtage patenter 

inden for områder, som passede ind 

i elselskabets arbejde. 

Nyheden bestod i kogeplader til 

nedsat spænding. De kunne prismæsssigt 

udkonkurrere nyindkøb af 

både gaskomfur og brændekomfur – 

hvis man vel at mærke nøjedes med 

at leje transformatoren. Opfindelsen 

af lavvoltskomfuret gav en større 

nyttevirkning og mindre effektforbrug 

end tidens øvrige elektriske 

kogeplader, der ikke bare var dyre at 

anskaffe, men også brugte næsten 20 

minutter til kogning af en liter vand 

og vanskelige for husmødrene at 

bruge. 

Fordele for husmødrene 

Ved at bruge det nye komfur sparede 

man altså strøm og derved penge. 

Opvarmningen skete meget hurtigere 

på lavvoltspladerne, og husmød- 

rene kunne nemt overføre rutinerne 

fra gaskomfuret med at skrue op og 

ned for varmen. Desuden betød de 

tynde kogeplader også, at man fortsat 

kunne bruge sine tyndbundede 

gasgryder og ikke behøvede at investere 

i dyre elgryder. Ydermere var 

pladerne ufarlige på grund af de lave 

spændinger. 

Alt var behørigt afprøvet i opfinderens 

eget køkken i Haslev, inden 

de nye komfurer blev fremvist og 

demonstreret i SEAS’ demonstra- 

tionslokaler. I begyndelsen behøvede 

husmødrene ikke engang at begive 

sig til Haslev, men kunne se komfuret 

i brug i den demonstrationsvogn, 

som opfinderens kone, Ingeborg, 

kørte rundt med. 

krigen spændte ben 

Johannes Juul solgte retten til at 

producere lavvoltskomfurer i adskillige 

europæiske lande, men krigen 

spændte effektivt ben for de planer. 

Pladernes nyttevirkning betød dog, 

at de danske husmødre foretrak lavvoltskomfurer 

til langt op i 50'erne, 

da spiralkogepladen på bl.a. LKs 

komfur “Safir” overtog markedet. 

Men en halv snes år tidligere 

foretog opfinderen en række epoke- 

gørende forsøg med vindmøller, der 

producerede strøm direkte til elnet- 

tILBaGeBLIk 

kØkkenHJæLp: Opfinderen Johannes 

Juul brugte lavvoltskomfuret i sit eget 

hjem i Haslev. Her ses husets unge pige 

ved gryden i midten af 0'erne. 

tet. Forsøgene kulminerede i 1957, 

da SEAS opførte den nu kanoniserede 

Gedsermølle på 200 kW. Den 

banede vejen for det danske vindmølle-eventyr 

med opvindsrotor, tre 

vinger, asynkron generator og stallregulering. 

Men det nåede Johannes 

Juul ikke at opleve, eftersom han 

døde i 1969, 82 år gammel. 

Af museumsinspektør 

Jytte Thorndahl, Elmuseet 

Foto: Elmuseet 




MarkedspLadsen 

PSO står for Public Service Obligations, 

altså offentlige forpligtelser. 

Den almindelige forbruger ofrer 

næppe begrebet mange tanker, men 

for energitunge virksomheder er det 

en anseelig økonomisk faktor, som 

oven i købet er svær at beregne. 

Det viser erfaringerne fra efteråret 

og vinteren 2006-07. 

- I 2. kvartal 2007 er PSO-tarifferne 

væsentligt højere end tidligere. 

Det skyldes grundlæggende, at 

markedets forudsigelser om elprisen 

afveg markant fra den realiserede 

markedspris, siger Lennart Dahlquist, 

der er økonom i Energinet.dk. 

Via PSO-tariffen betaler alle danske 

elforbrugere til strøm fra vindmøller 

og decentrale kraftvarme- 

værker samt til forsyningssikkerhed, 

forskning og udvikling. Tilskuddet 

” 

Markedets forudsigelser om elprisen afveg 

markant fra den realiserede markedspris … 

Uforudsigelige vejrguder 

driller elregningen 

pso: omskiftelig og svært 

forudsigelig vind og regn er 

den direkte årsag til, at psotariffen 

hele tiden ændrer sig. 

garanterer en del mindre decentrale 

kraftvarmeværker og de fleste vindmølleejere 

en fast betaling for den 

leverede strøm, der er uafhængig af 

den aktuelle markedspris. 

I det spil har markedets aktører 

flere blinde makkere at tage hensyn 

til. For Energinet.dk fastlægger primært 

PSO-tarifferne ud fra markedets 

forventninger til elprisen i det 

kommende kvartal, sekundært ud fra 

forventningerne til produktion og 

forbrug. 

Der er dog indregnet en over- og 

underdækning fra de forudgående 

kvartaler, så PSO-indtægterne i teorien 

over tid nærmer sig en balance 

med de faktiske PSO-omkostninger. 

Men det kan snyde – og det gjorde 

det i både 4. kvartal 2006 og det 

følgende kvartal. 

våd vinter 

Sidste sommer var der langt mellem 

regnbygerne over vores vandkraft- 

producerende nabolande, Norge og 

Sverige. Det forledte elmarkedets 

Silende regn hele efteråret og vinteren fyldte uventet magasinerne i de norske vandkraftværker 

og fik de almindelige markedsmekanismer til at arbejde. 

aktører til at tro, at det ville vare ved 

– og at prisen på strøm dermed ville 

være høj, omkring 45 øre pr. kilowatt-time 

(kWh). 

Men sådan gik det ikke. Efteråret 

og vinteren blev mild, og regnen silede 

ned over det meste af Skandinavien. 

Fyldte vandmagasiner i Norge fik 

de almindelige markedsmekanismer 

til at arbejde. Prisen faldt til ca. 20 

øre/kWh og resulterede i, at gabet 

mellem den reelle markedspris og 

den garanterede faste betaling blev 

større. Altså højere PSO-tariffer. 

- Sådan en situation er sjælden, 

men den forekommer. Og da PSOindtægterne 

i både sidste kvartal i 

fjor og årets første kvartal var lavere 

end omkostningerne, må vi nu indhente 

underdækningen i de kommende 

kvartaler. I 2. kvartal 2007 

er der således indregnet ca. 360 mio. 

kroner i underdækning, svarende til 

ca. 4,1 øre/kWh på PSO-tariffen, 

siger Lennart Dahlquist. 

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk 

Mangedoblet 

pso-tarif 

Fra 4. kvartal 2006 til 2. 

kvartal 2007 er PSO-tariffen i 

Jylland-Fyn steget fra 0,6 og på 

Sjælland 1,5 øre/kWh til henholdsvis 

16,8 og 12,1 øre/kWh.

”jeg har endnu ikke set tendenser til, at markedet kan 

erstatte de visionære teknikere og modige politikere … 

Han brænder 

for innovation 

stAFet: elsams tidligere udviklingschef, Flemming nissen, 

mistede troen på, at DOnG energy efter fusionen ville 

viderebringe den analyse- og innovationsstafet, der i hans 

optik skal sikre kulturen og værdierne i energisystemet. 

i stedet skabte han strategirummet. 

Hvad fik dig til at skifte job? 

- Elsystemet er designet og udviklet 

af visionære teknikere og modige 

politikere, der har ageret i en speciel 

kultur med tilknyttede værdier 

omkring analyser og innovation. 

Denne kultur er blevet overleveret 

fra generation til generation. Billed- 

lig talt kan kulturen og værdierne 

sammenlignes med en slags analyse- 

og innovationsstafet. Jeg fik et stort 

medansvar for stafetten, da jeg 

i 1996 fik ansvaret for Elsams 

forretningsudvikling. I mine 10 år 

som udviklingschef i Elsam lykkedes 

det for mit team at bevare den 

kultur og de værdier, der er knyttet 

til stafetten. Da ledelsen i DONG 

Energy besluttede at opløse mit 

team, mistede jeg troen på, at jeg 

kunne sikre, at stafetten overlevede 

i DONG Energy. Derfor valgte jeg 

at forlade virksomheden. 

Hvor lå de sværeste overvejelser? 

- Det trygge valg var, at jeg ind- 

ordnede mig og vinkede farvel til 

den kultur og de værdier, der har 

skabt elsystemet. 

Det utrygge valg var, at jeg tog 

ud for at lede efter investorer og 

samarbejdspartnere, der vil være 

med til at løbe videre med analyse- 

og innovationsstafetten. 

Hvad rummer jobbet af 

udviklingsmuligheder? 

- Markedet er det mest effektive 

virkemiddel til at optimere det 

eksisterende energisystem. Men jeg 

har endnu ikke set tendenser til, at 

markedet kan erstatte de visionære 

teknikere og de modige politikere. 

Derfor har jeg skabt Strategirum- 

met, hvor nye teams kan løbe videre 

med stafetten. Jeg vil lave strategiprocesser 

med beslutningstagerne, 

og jeg vil samle teams, der formidler 

resultater af komplicerede energi- 

analyser til beslutningstagerne og 

udvikler nye energisystemmodeller. 

Hvad tager du med dig 

fra dit gamle job? 

- Analyse- og innovationsstafetten 

– samt troen på, at vi kan gøre en 

forskel, hvis vi finder sammen i de 

rigtige teams. 

Hvad vil du gerne huskes 

for i dit nye job? 

- At jeg bidrog til at aflevere den 

kultur og de værdier, der har skabt 

energisystemet, til en ny generation 

af visionære teknikere og modige 

politikere. 

Blå bog 

Flemming Nissen er 54 år og 

født i Fole i Sønderjylland. 

Ingeniør fra DTU i 1978 

og licentiat fra Risø i 1983. 

netværk 

strAteGi: - Jeg vil lave strategiprocesser 

med beslutningstagerne og 

samle teams, der formidler resultater 

af komplicerede energianalyser, 

siger Flemming Nissen. 


Gift med Anne-Dorthe. Sammen har de 

tre voksne piger, Louise, Pia og Kathrine. 

Direktør for Strategirummet 

(www.strategirummet.dk), 007 

Vice President, Business Development, 

DONG Energy Generation, 006 

Udviklingschef, Elsam A/S, 000 

Udviklingschef, Elsam I/S, 1996 

Udviklingsafdelingen, Elsam, 1985 

Forskning i kernekraft, Risø, 1979 

Udvikling af store varmepumper, 

B&W, 1978 


"Hvorfor har ingen 

tænkt på det før?" 

BAlAnCe: Affald tager nu kampen op med kulkraft 

om at komme elsystemet til undsætning, når 

energinet.dk skal skabe balance mellem produktion 

og forbrug. ideen er nu belønnet med Forskel-prisen. 

En sølle halv million kroner fra 

PSO-forskningspuljen har nu 

gjort det muligt for dansk affalds- 

forbrænding at tage kampen op 

med kulfyrede værker om at begå 

sig på markedet for regulerkraft, 

som Energinet.dk bruger til at skabe 

balance mellem forbrug og produktion 

i elsystemet, når vinden enten 

svigter eller puster sig op. 

- Man kan undre sig over, at 

ingen har tænkt på det her noget 

før. For det er til glæde for både 

forbrugere og miljø, sagde Niels 

Fog, formand for Energinet.dk, 

da han overrakte årets ForskEl-pris 

til akademiingeniør Mogens Weel 

Hansen på Forsk2007-konferencen 

i midten af juni. Det var tale om 

et diplom, en buket blomster, en 

gave og en god portion anerkendelse 

fra de øvrige godt 140 deltagere i 

konferencen, der fandt sted 

i IDA-huset. 

Dyr produktion på standby 

Energinet.dk har det overordnede 

ansvar for, at der altid er balance 

mellem forbrug og produktion af el 

i Danmark. For at holde balancen i 

systemet betaler Energinet.dk årligt 

flere kraftvarmeanlæg millioner 

af kroner for at stå standby med 

deres produktion, så der hurtigt 

kan skrues op eller ned for pro- 

duktionen. Og prisen falder, hvis 

affaldssektorens forbrændingsanlæg 

begynder at udbyde regulerkraft. 

Amager Forbrænding, som deltog 

i det præmierede forskningsprojekt, 

har allerede stillet sin regulerkraft 

til rådighed på markedet. 

Af Mary-Anne Karas | mks@energinet.dk 

Pris: - Det her er ikke noget, vi bliver rige 

af, men for os er et vigtigt at vise, at noget 

kan lade sig gøre, selv om andre ikke troede 

på det, sagde akademiingeniør Mogens Weel 

Hansen (til højre), da han på sit firmas 

vegne modtog årets ForskEl-pris af 

Energinet.dk's formand, Niels Fog. Forskningschef 

Kim Behnke ser til med gaven. 

Foto: Heine Petersen 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 4 .504 

Ændringer vedr. abonnement 

ring venligst 76 48 07

juni 2007 - Energinet.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?