juni 2007 - Energinet.dk

energinet.dk

juni 2007 - Energinet.dk

Direktør Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center:

Han vogter over

vores naturgas

Læs interviewet …

Elforsyning på afrikansk:

Hvem har bolden

i Gambia?

Læs reportagen …

3 | 07

juni juli

Krav til fremtidens elnet:

Forsyningssikkerhed,

miljø og marked i top

Læs baggrundsartiklerne …


Nyhedsmagasinet omenergi

netOP


ABB leverer søkabel til rødsand 2

HAvmøller: Svenske ABB leverer det 9,5 kilometer lange

søkablet, der skal lede strømmen fra den kommende havmøllepark

Rødsand syd for Lolland i land.

Energinet.dk skal etablere ilandføringsanlægget til den nye

havmøllepark. Det omfatter en transformerplatform nær møllerne,

som opsamler produktionen fra møllerne og transformerer den

op til 13 kV, og et søkabel på samme spændingsniveau fra

platformen til kysten.

Det regionale transmissionsselskab SEAS-NVE sørger for at

føre strømmen videre ind i det eksisterende transmissionsnet. Det

sker i form at et landkabel fra strandkanten til en koblingsstation

i Radsted ved Sakskøbing.

stor efterspørgsel

- Anlæggene skal først stå klar 1. november 009, men vi valgte

at indgå kontrakten allerede nu, fordi leveringstiden for kabler er

stærkt påvirket af den store efterspørgsel, oplyser Sven Rye, som

er projektleder for ilandføringsdelen af Rødsand . Han tilføjer,

at forsinkelse medfører bod.

E.ON påtager sig hele ansvaret for at realisere Rødsand efter

at DONG Energy sidst på foråret besluttede at trække sig ud af

konsortiet bag havmølleparken. tob@energinet.dk

miljørapport 2007 på gaden

miljøPåvirkninGer: Energinet.dk har nu sendt Miljørapport

007 på gaden. Heri kan man læse om de væsentligste miljø-

påvirkninger fra transmissionssystemerne for el og naturgas

samt fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark.

Miljørapporten består af en trykt del med en indlagt baggrundsrapport

på en cd-rom. Samlet kan de rekvireres fra

kommunikation@energinet.dk,

men kan også hentes på

www.energinet.dk under

Bibliotek/Publikationer.

At udvikle en infrastruktur kræver store investeringer, og så

har man en forventning om, at indtjeningen kommer senere …


Vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi, om elselskabernes

foreløbige tab på milliard-investeringer i bredbåndsnet.

Produktion vil

øge elforbruget

FremskrivninG: Selv de mest

ambitiøse elsparekampagner vil i de

kommende år ikke kunne holde trit med

produktionens hastigt snurrende hjul.

Ifølge en fremskrivning af elforbruget i

perioden 005- 0 5, som Energinet.dk

har foretaget sammen med forskningscenter

Risø, vil vi bruge 1,1 procent

mere strøm hvert år i hele perioden.

Men alligevel positivt i betragtning

af, at den økonomiske vækst ventes

at blive langt større, nemlig ca. to procent

frem til 010 og ca. 1,5 procent

i resten af perioden.

- Fremskrivningen viser, at forbruget

forventes at vokse fra 33,7 TWh i

005 til 41,7 TWh i 0 5, men det

er trods alt noget mindre end den

aktuelle vækst, der ifølge elforbrugspanelerne

ligger på ca. 1,5 procent om

året, siger cand.polit. Lars Byberg fra

Energinet.dk’s planlægningsafdeling.

Beregningerne bygger på den såkaldte

EMMA-model, der igen er en satelit-

model til den makroøkonomiske

ADAM-model.

Forventninger til elpriserne

Ud over produktionen indgår forventninger

til elpriserne og en trendfaktor,

der sammenfatter strukturændringer,

effektivitetsforbedringer og besparelser

– dog ikke initiativerne i energi-

spareaftalen af juni 005. I stedet

forudsætter fremskrivningen, at

besparelserne videreføres i samme

omfang som hidtil.

- Forventningen til de nye spare-

initiativer er faktisk så store, at

Energistyrelsen i en fremskrivning kun

når frem til en vækst i elforbruget på

0,4 procent mod vores 1,1 procent,

erkender Lars Byberg

. tob@energinet.dk


IndHoLd

Udgives seks gange årligt

af Energinet.dk's

kommunikationsafdeling

Fjordvejen 1-11

DK-7000 Fredericia

Tlf. +45 70 10 22 44

Fax +45 75 56 29 85

kommunikation@energinet.dk

www.energinet.dk


elsams position på markedet er i 2006 blevet halveret, og vores

konkurrenter har blåstemplet den måde, prisdannelsen fungerede på …

redaktion

Redaktør Torben Bülow (DJ)

tlf. +45 76 22 48 04

tob@energinet.dk

Journalist

Mary-Anne Karas (DJ)

Tlf. +45 76 22 48 05

mks@energinet.dk

Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy, om Konkurrencerådet, der atter

fastslår, at Elsam har misbrugt sin dominerende stilling på elmarkedet.

Leder: elsystemet venter på politikerne 4

eLnettet: ecoGrid skal tackle vindkraften 5

IntervIew: Gaskvalitet er den store udfordring 7

naturGas: norsk gas kræver nyt jysk gasrør 11

LIvscykLus: kilowatt-timen under miljøluppen 13

BaGGrund: store udfordringer for elsystemet 16

reportaGe: klumper i Gambias elforsyning 21

ForsknInG: syntetisk benzin af affald 24

tILBaGeBLIk: det første lavenergikomfur 25

MarkedspLadsen: vejrguder driller elregningen 26

netværk: Han bringer innovations-stafet videre 27

BaGsIden: affald skal regulere elsystemet 28

Journalist

Sanne Safarkhanlou (DJ)

tlf. +45 76 22 48 12

ssa@energinet.dk

Kommunikationsdirektør

Hans Mogensen (ansv.)

tlf. +45 76 22 48 00

hmo@energinet.dk

distribution

Anne Cecilie Møller

Tlf. +45 76 22 48 01

acm@energinet.dk

Layout og tryk Datagraf

Forsidefoto:

Mikkel Østergaard

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

Miljøcertificeret efter

ISO 14001

Nyhedsmagasinet OmEnergi

trykkes på miljøvenligt papir.

ISSN-nr. 1901 1989

Oplag: 18.500

Næste nummer udkommer

medio september 2007

Nyhedsmagasinet omenergi


Nyhedsmagasinet omenergi 4

FotograF Niels Nyholm


Før vi ruster elnettet til at klare mere vindkraft,

har vi brug for klare politiske retningslinjer …

vores MenInG

netop

LanGsIGtet: Det er Energinet.dk's opgave at

gennemføre en langsigtet udbygning af elsystemet efter

de til enhver tid gældende rammebetingelser. Forårets

havmøllerapport fra Energistyrelsen angiver forslag til

placering af op til 23 vindmølleparker i de danske farvande.

Nu venter opgaven med at omsætte det brede politiske

forlig om landets energifremtid til en helhedsorienteret

planlægning af elsystemet.

Uanset udfaldet ser Energinet.dk en stor og spændende

udfordring i at indfri de ambitiøse politiske mål om at

indpasse markant større mængder vedvarende energi i det

danske elsystem. Men før vi ruster elnettet til at klare mere

vindkraft, har vi brug for klare politiske retningslinjer.

Forstærkning og udbygning af elnettet tager allerede i

dag højde for miljøet og landskabelige hensyn. Derfor vil

et politisk ønske om at lægge bl.a. kommende strækninger

i jorden indgå naturligt i vores planlægning.

Kabellægningen skal ske under hensyn til de tekniske

muligheder og begrænsninger samt den samfundsøkonomiske

ramme, som politikerne udstikker. Og under alle

omstændigheder på en måde, der ikke sætter forsynings-

sikkerheden over styr.

Forstærkning og udbygning af elsystemet skal derfor

ske ud fra en langsigtet plan, der ikke kun tager hensyn

til forsyningssikkerhed, men også sikrer en velfungerende

konkurrence på el, indpasning af vedvarende energi, miljø

og samfundsøkonomi.

Med venlig hilsen

Peder Ø. Andreasen

Adm. direktør

Mens vi venter

på politikerne …

Læs også artiklerne om emnet på side 16-19.

stærk faglighed

i nye miljøcentre

Energinet.dk har i løbet af foråret besøgt

de tre miljøcentre, som i fremtiden bliver de

nærmeste samarbejdspartnere, når der skal

tages stilling til nye store projekter, som

kræver VVM-behandling.

- Formålet med møderne var ikke konkret

sagsbehandling, men en gensidig introduktion

af organisationerne og aftaler om det frem-

tidige samarbejde, siger Aksel Sørensen, der

er kabel- og ledningschef hos Energinet.dk.

Sammen med eltransmissionsdirektør Carsten

Jensen deltog han i møderne, der fandt sted

på miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus.

ekspertisen samlet

Efter strukturreformen er der nu oprettet syv

miljøcentre, som varetager en del af de tidligere

amters miljø- og naturopgaver. Men når

det gælder VVM-behandling af store projekter,

har man valgt at samle ekspertisen på

miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus.

- Vi mødte nogle stærke fagmiljøer, som også

er velfunderede, hvad angår arbejdet inden for

det politiske system. Der er ca. 100 ansatte

på hvert miljøcenter, og mange af dem har

tidligere arbejdet sammen med amtsråd, byråd

og departementer, siger Aksel Sørensen.

administrative afgørelser

Det særlige ved miljøcentrene er, at deres

afgørelser træffes administrativt, og Aksel

Sørensen glæder sig over, at Energinet.dk kan

se frem til nogle meget stærke samarbejdspartnere

i miljøcentrene.

VVM omfatter en vurdering af virkningen

på miljøet, det vil sige en redegørelse for,

hvordan et bygge- eller anlægsprojekt vil

påvirke det omgivende miljø.

ssa@energinet.dk


desIGn: Forskningsprojektet EcoGrid Europe sigter mod at designe et elsystem,

der kan rumme mere end 50 procent vedvarende energi. Lokalt op til 100 procent.

Mere vindkraft øger kravene

til det europæiske elnet

ForsknInG: I efteråret får energinet.dk svar på, om eu-kommissionen vil støtte

det banebrydende forskningsprojekt ecoGrid europe med 80 mio. dkk. I så

fald kan danmark glæde sig til at blive midtpunktet.

Hvordan skal det europæiske elsystem se ud, hvis europæerne

skal have halvdelen af strømmen fra vandkraft,

biomasse eller vindmøller? Og hvordan får vi elkunderne

i Europa gjort til aktive medspillere med fleksibelt

forbrug? Kan det lade sig gøre?

Det er nogle af de spørgsmål, som teknikere og forskere

håber at finde svaret på, hvis EU-kommissionen

vælger at bevillige 80 mio. DKK til forskningsprojektet

EcoGrid Europe.

- EcoGrid Europe går i store træk ud på at lave en

helt ny arkitektur til elnettet, siger Lise Nielson, der er

programkoordinator i Energinet.dk. Hun fortæller, at

projektet skal arbejde på at designe et elsystem, der kan

rumme mere end 50 procent vedvarende energi. Lokalt

op til 100 procent.

danmark som testområde

Der er i ansøgningen peget på to mulige europæiske testområder,

hvor de nye teknikker, driftsstrategier og komponenter

kan afprøves. I Danmark vil Bornholm være en

mulighed, mens også østrigske Voralberg er inde i billedet.

- Hele Danmark er allerede i dag et unikt sted for studier

i at håndtere vedvarende energi. Med en politisk

dagsorden i EU om at få betydelig mere vedvarende

energi indpasset, er der behov for at komme fra analyser

og studier ud i virkeligheden, og få testet tekniske løsninger

op mod markedet. Så hvis der er noget, der kan

lade sig gøre i Danmark, ja, så kan det også lade sig gøre

i resten af Europa, siger Lise Nielson.

Hun fortæller videre, at Bornholms lokale netselskab,

Østkraft, har vist stor interesse for projektet, og det er

årsagen til, at Bornholm er nævnt i ansøgningen som

muligt testområde. Den endelige beslutning træffes dog

først, når der er givet bevilling.

Energinet.dk er én af 25 partnere bag ansøgningen.

Fra Danmark kommer også DTU (CET Ørsted),

Aalborg Universitet, Risø og EC Power. Dertil kom-

mer partnerne fra Frankrig, Østrig, Bulgarien, Spanien,

Tyskland, Italien, England, Norge, Holland, Slovenien

og Kroatien.

Lise Nielson regner med, at Energinet.dk inden

sommerferien ved, om EU-kommissionen er positivt

stemt over for projektet og senest i efteråret bevilliger

pengene.

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk

Foto: Lars Holm

Nyhedsmagasinet omenergi 5


Gaskvaliteten bliver

den store udfordring

test: Peter I. Hinstrup har

opbygget Dansk Gasteknisk Center

i Hørsholm lige siden søsætningen

for 18 år siden. Fotografen har

her indfanget ham i laboratoriet,

der bl.a. tester kvaliteten i

naturgassen.


når det gælder gaskvaliteten, har vi

været meget forkælede i danmark …

LIBeraLIserInG: sammensætningen af gassen til de danske kunder ændrer sig

markant i takt med, at liberaliseringen øger handlen over landegrænser. og det

får konsekvenser på en række områder, siger direktøren for dansk Gasteknisk

center, peter I. Hinstrup, i et interview om gasbranchens tekniske udfordringer.

Liberaliseringen af gasmarkedet i Europa har vendt op

og ned på den europæiske gassektor. Det gælder også på

det tekniske område. Ikke mindst fordi den friere handel

indebærer, at naturgassen i stadig større omfang bliver

flyttet på tværs af landegrænser og infrastruktursystemer

på en måde, som var meget usædvanlig for bare få år

siden.

For Danmarks vedkommende kan der i løbet af få år

blive tale om at vende gasstrømmen i Sønderjylland, så

den hidtidige eksport af dansk naturgas til Tyskland

erstattes med import af gas fra det europæiske kontinent.

Samtidig kan det i løbet af nogle år blive aktuelt,

at der kommer flydende naturgas (LNG) til Danmark.

Mens LNG tidligere fortrinsvis blev sejlet i fast rutefart

mellem produktionsanlægget og et fast defineret

indskibningsanlæg, så er der i dag ved at opstå et spotmarked,

hvor LNG bliver sejlet derhen, hvor køberen

betaler den bedste pris. Det har fået transporten af

LNG til at vokse med cirka 75 procent i løbet af de

seneste 10 år.

Både i flydende form og i gasform bliver der flyttet

mere og mere rundt på naturgassen. Det betyder, at der

kommer større variationer i sammensætningen af gassen,

og det bliver en udfordring både for Danmark og

internationalt, mener direktøren for Dansk Gasteknisk

Center, Peter I. Hinstrup.

Fire områder

- Kort opsummeret vil variationerne i gassammensætningen

få indflydelse på fire områder. Det drejer sig om

sikkerhed, energieffektivitet, miljø og afregningspris,

siger Peter I. Hinstrup.

I daglig tale i gasbranchen handler det om gaskvalitet,

når man taler om sammensætningen af gassen og de

Nyhedsmagasinet omenergi 7


Nyhedsmagasinet omenergi 8

IntervIew


molekyler, der indgår i den. Begrebet gaskvalitet kan

godt være vildledende for folk uden for branchen, for

der er ikke nødvendigvis tale om bedre eller dårligere

gas. En høj gaskvalitet betyder blot, at sammensætningen

af den gas, der leveres til kunden, har en høj stabilitet

og et ensartet indhold af molekyler.

- Når det gælder gaskvaliteten har vi været meget forkælede

i Danmark, fordi vi hidtil har haft en nogenlunde

konstant gassammensætning. Sådan bliver det nødvendigvis

ikke fremover, og derfor bliver sikkerhedsspørgsmålet

aktuelt, både når det gælder ledningsnettet

og apparaterne hos gaskunderne. Ledningsnettet er jeg

ikke særlig bekymret for, men apparaterne kræver, at vi

virkelig er oppe på dupperne. Og i DGC arbejder vi

meget med at se på, hvordan ændringer i gassammensætningen

påvirker de forbrændingstekniske forhold,

både i naturgaskedler hos de private gaskunder, motorer

og industriel gassanvendelse.

Foreløbig er DGCs grove konklusion, at gasapparatbestanden

er forholdsvis robust, selv når det gælder

betydelige ændringer i gassammensætningen.

automatik i kedler

Han tilføjer, at villakedelfabrikanterne med tiden er

blevet stadig mere opmærksomme på problemer med

gaskvaliteten. Efterhånden har flere fabrikanter indbyg-

Blå bog

det er unikt for naturgassen, at vi har

en fantastisk infrastruktur, som der

er ofret mange penge på at etablere …

get en automatik i kedlerne, så de selv kan kompensere

for forandringer i gaskvaliteten.

- Men ud over sikkerhedsproblematikken har vi

blandt andet også spørgsmålet om, hvordan ændringer

i gaskvaliteten påvirker udnyttelsen af energien, for det

gælder jo om at fastholde den størst mulige virkningsgrad

af gassen. Og spørgsmålet om energieffektivitet

hænger tæt sammen med miljøaspektet, der dels handler

om, hvor store mængder, der skal transporteres, dels om

hvor meget udledningerne påvirkes af eventuelle

forandringer i gassens sammensætning.

afregningsprisen

En sidste og meget væsentlig grund til at interessere sig

for gaskvaliteten er efter Peter I. Hinstrups opfattelse

afregningsprisen.

- Det er faktisk en meget stor udfordring at beregne

prisen, hvis kunden får gas af varierende forbrændingsteknisk

værdi. For så skal man jo enten have udstyr, som

kan måle, hvilken gas kunden får, eller man skal have

en model, som kan fortælle, hvad det er for en gas, der

bliver leveret på hvilke tidspunkter. Det kan få væsentlig

betydning for de store kunder i industrien og for kraftvarmeværkerne,

vurderer Peter I. Hinstrup.

Når problemerne omkring gaskvaliteten hører til blandt

de mest centrale tekniske udfordringer, skyldes det ikke

Peter I. Hinstrup er 58 år og født i Gentofte.

Civilingeniør med speciale i hydraulik og vandbygning fra DTU i 1972.

Projektingeniør, matematisk modulering, Dansk Hydraulisk Institut, 1973

Deputy Project Manager, Dansk Hydraulisk Institut, DONG søledninger, 1979

Afdelingsleder, Offshore Afdelingen, Dansk Hydraulisk Institut, 1983

Direktør, Dansk Gasteknisk Center, 1988


stoLt: Peter I. Hinstrup er med rette stolt

af det høje sikkerhedsniveau for naturgassen

– ikke bare i Danmark, men for den europæiske

gasinfrastruktur som sådan.

bare liberaliseringen, men også de stærke politiske ambi-

tioner om at anvende biogas og brint som prioriterede

energikilder. Det er hensigten, at biogas og brint skal

tilsættes naturgassen og transporteres i naturgasnettet.

- Det er jo unikt for naturgassen, at vi har en fantastisk

infrastruktur, som der er ofret mange penge på at

etablere. Det er systembevarende forstået på den måde,

at de investeringer, der er foretaget, jo kan og skal

udnyttes i lang tid fremover. Og gasinfrastrukturen kan

jo netop indgå i en gradvis overgang til brug af stadig

mere vedvarende energi. Det kan man gøre ved at øge

mængden af grønne substanser i naturgassen, altså

biogas og brint.

Forsøg med brint

- DGC har i flere år lavet et meget spændende forsøg

med brint. Vi har etableret et mini-net på vores laboratorium

med både stål- og plastrør. Her cirkulerer vi så

ren brint rundt – også gennem målere og regulatorer og

alt, hvad der svarer til husinstallationer. Og så ser vi på,

hvordan det påvirker typiske komponenter i det danske

naturgassystem, fortsætter Peter I. Hinstrup. Han tilføjer:

- På den måde kan vi undersøge, om vi på sigt kan

forvente at bruge gasnettet til at transportere brint,

når der med tiden bliver færre ressourcer af naturgas.

Foreløbig kan vi konkludere, at vi mistede en del brint

i systemet i starten. Så vi skal nok have løst nogle

problemer med tætheden i systemerne.

nye eu-krav

DGCs undersøgelser kan blive værdifulde, når infrastrukturselskaberne

skal indfri nye krav fra EU om

at give biogas adgang til naturgasnettene og samtidig

kunne garantere, at den gas, som kommer ud gennem

systemerne, er tilfredsstillende for kunderne. For

eksempel er franske gasselskaber bekymrede for konsekvenserne

af at sende biogas gennem nettene. De hen-

viser både til risikoen for korrosion i rørsystemerne og

til den risiko, der kan være for, at giftige substanser og

bakterier kan komme ud til gaskunderne via gasnettet.

- Det er da relevante problemer, der skal tages stilling

til! Tænk hvis man risikerer, at gas fra affald og dyre-

Nyhedsmagasinet omenergi 9


Nyhedsmagasinet omenergi 10

ekskrementer fører til, at man laver verdens mest livsfarlige

system for distribution af bakterier og gift. Det

er ikke et problem for den del af gassen, der bliver

brændt af, men kan blive det, hvis dele af gassen slipper

ud af systemerne uforbrændt. Så hvis man i stor skala vil

udnytte den fantastisk fine infrastruktur i Europa til at

realisere drømmen om en fremtid baseret på vedvarende

energi, så er der fortsat meget, vi skal have styr på.

nedskæringer i forskning

Peter I. Hinstrup fremstår som en positiv person, der

taler varmt og engageret om de temaer, som optager

ham. Men når samtalen spores ind på gassektorens aktuelle

muligheder for forskning og udvikling, kommer der

et lille anstrøg af bekymring i hans mimik.

- Gasindustrien i Europa og internationalt er forvandlet

fra at være nationale monopolselskaber, som arbejdede

sammen og havde hver deres forskningsafdelinger, til i

dag at være konkurrencedrevne selskaber, styret af helt

andre kræfter end dem, der satte kursen, da vi startede

for 18 år siden i DGC. Det har haft en kolossal indflydelse

på forskning og udvikling, for der er virkelig skåret i

budgetterne. Her skal man være på vagt og gøre sig klart,

at liberaliseringen ikke alene løser de teknologiske problemer.

For eksempel skal man være opmærksom på, at

sikkerhedsfilosofien for naturgassystemet i et vist omfang

bør gentænkes, fordi liberaliseringen vil føre til en mere

kompliceret organisation, mener Peter I. Hinstrup.

Høj grad af sikkerhed

Sikkerhedsproblemerne er heldigvis meget små i Danmark

i dag. Og når det gælder infrastrukturen i hele det

europæiske område, ligger sikkerheden også på et meget

højt niveau. Peter I. Hinstrup er stolt af, at statistikken

for ulykker i naturgasnettet er meget fin.

DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for

energi og miljø med fokus på gasanvendelse.

DGC er det danske center for gasteknisk rådgivning, udvikling,

afprøvning, undervisning og information. DGC arbejder

hovedsageligt med naturgas, bygas, flaskegas, biogas og

brint, men også med flydende og faste brændsler.

DGC blev stiftet som et aktieselskab i 1988 og ejes i dag af

- Faktisk er sikkerheden så høj, at de europæiske myndigheder

er tilfredse med, at selskaberne selv står for

sikkerhedskontrollen. Det kan man derimod ikke sige på

miljøområdet, hvor CO 2-problematikken er et centralt

politisk tema, griner Peter I. Hinstrup.

skepsis

Han hentyder til de høje politiske ambitioner om

at bortskaffe CO 2. Ikke mindst bestræbelserne på

at deponere CO 2 i undergrunden.

- Det er et varmt politisk emne, og derfor bliver man

nødt til at forholde sig til det. Men som ingeniør og

tekniker tvivler jeg på, at det kommer til at spille en

rolle i fremtidens energisystemer. Jeg tror på mere

nærliggende løsninger og opfatter det som en noget

desperat nødløsning. Forsøg i meget lille skala viser

desuden, at det er meget kostbart. Tænk for eksempel

på de norske ambitioner om at anlægge en parallel ledning

tilbage til naturgasfelterne i Nordsøen, hvad der

fordobler anlægsprisen. Hertil kommer så problemet

med at udskille CO 2 fra røggassen. Det lyder ikke

gennemtænkt, mener Peter I. Hinstrup.

Som tekniker og videnskabsmand vil han dog aldrig

afvise nogle muligheder fuldstændigt. Der er alt for

mange historiske eksempler på fejlvurderinger.

- Tænk bare på lord Kelvin, som i 1895 hævdede,

at flyvning med maskiner tungere end luft er en umulighed,

eller på professor Erasmus Wilson fra Oxford, der

i 1878 udtalte, at det elektriske lys ville slukke ende-

gyldigt med afslutningen på Paris-udstillingen!

Af Bo Pedersen, RelationsPeople | Foto: Mikkel Østergaard

Fakta om dansk Gasteknisk center

DONG Energy ( 7,5 procent), HNG (19,9 procent), Naturgas

Midt-Nord (19,9 procent), Energinet.dk (17,4 procent),

Københavns Energi ( ,9 procent) og Norsk Gassenter AS

(1,4 procent).

DGC har 5 medarbejdere med hovedkontor og laboratorium

i Hørsholm. Årlig omsætning på 25 mio. kr.

Hjemmeside: www.dgc.dk


Borgerne

høres om ny

gasledning

naturGas: norsk naturgas til danske

forbrugere via et sørør kræver, at

energinet.dk graver en ledning ned fra

vendsyssel til egtved. selv om forbindelsen

tidligst bliver en realitet i 2012, inddrager

energinet.dk allerede nu borgerne i 10

kommuner langs den påtænkte ledning.

Energinet.dk inddrager fra første færd borgerne i en

påtænkt ny naturgasledning fra Vendsyssel og ned gennem

Jylland. Ledningen er en konsekvens af Skanledprojektet,

som skal gøre det muligt at forsyne Danmark

med norsk naturgas, når den danske gasproduktion i

Nordsøen begynder at klinge af efter 2010. Samtidig

vil norsk naturgas øge konkurrencen på det danske

gasmarked til gavn for forbrugerne.

Efter planen skal Skanledprojektet føre gassen fra den

norske vestkyst til foreløbigt fem punkter i Norge, Sverige

og Danmark i sørør på havbunden. Et internationalt

konsortium vil i de kommende par år undersøge økonomien

i projektet, som tidligst kan stå klar til drift i 2012.

Ideer, forslag og indsigelser

- Alligevel opfordrer vi allerede nu borgerne i 10 jyske

kommuner til at påvirke den danske del af projektet.

Det kan ske i form af ideer, forslag og indsigelser i to

offentlighedsfaser, før konsortiet træffer den endelige

beslutning om at bygge den nye naturgasledning, fortæller

den danske projektleder, Preben Birr-Pedersen,

som er systemplanlægger i Energinet.dk.

Planen er at føre den norske naturgas i land på et

punkt mellem Frederikshavn og syd for Sæby. Derfra

skal gasledningen forløbe via Aalborg til Energinet.dk's

naturgaslager i Lille Torup mellem Aars og Viborg. Der

kan blive tale om en strækning på ca. 120 kilometer.

- Samtidig kræver projektet, at vi forstærker transmissionsnettet

mellem Lille Torup og Egtved, hvor gasledningen

ned gennem Jylland krydser ledningen fra felterne

i Nordsøen til Østdanmark, tilføjer projektlederen.

Der bliver i givet fald tale om at placere gasledningen

parallelt med det eksisterende rør over en strækning på

ca. 127 kilometer. Den nye ledning vil på hele strækningen

fra Vendsyssel blive gravet mindst en meter ned i

jorden og få en diameter på 75-100 cm.

Mulige linjeføringer

I løbet af efteråret 2007 fremlægger miljømyndighederne

i samarbejde med Energinet.dk og de berørte kommuner

en række forslag til mulige linjeføringer, som

borgerne får mulighed for at kommentere. Derefter

udarbejder miljømyndighederne en vurdering af

virkninger på miljøet (VVM). Når VVM-redegørelsen

foreligger, vil den blive fremlagt til offentlig debat, hvor

borgerne igen har mulighed for at påvirke projektet.

- Vi tager først stilling til at gennemføre Skanled, når

alle myndighedsgodkendelser foreligger, hvorefter regeringen

skal godkende den danske del af projektet. Det

venter vi tidligst kan ske i slutningen af 2009, siger Preben

Birr-Pedersen videre. Først derefter kan konsortiet begynde

arbejdet med at anlægge sørør, mens Energinet.dk

sideløbende graver landledninger ned, og fra 2012 ventes

den norske naturgas at kunne strømme til Danmark.

De 10 kommuner, som Energinet.dk har informeret

om projektet, er Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg,

Rebild, Vesthimmerland, Viborg, Ikast-Brande,

Herning, Vejle og Vejen. Desuden er Miljøcenter Århus

blevet informeret, da centret formentlig skal myndighedsbehandle

projektet.

Skanledprojektet tager afsæt i et konsortium med

15 interessenter, hvoraf en del har valgt at indgå som

ejere. Ud over Energinet.dk drejer det sig om norske

Agder, Hafslund, Østfold Energi og Skagerak, svenske

Swedegas, Göteborg Energi og Preem, tyske E.ON-

Ruhrgas og polske PGNiG.

Se mere om projektet på www.energinet.dk under

Anlægsprojekter.

Af Torben Bülow / tob@energinet.dk

nedGravet: Sådan

markeres en nedgravet

naturgasledning i naturen.

Foto: Lars Havn Eriksen

Nyhedsmagasinet omenergi 11


Nyhedsmagasinet omenergi 12

netop


energiforskning

for 1,1 mia. kr.

startHJæLp: ForskEL har i

siden begyndelsen for snart

10 år siden ydet starthjælp

til udviklingsprojekter for

mere end 1,1 mia. kr.

Energinet.dk administrerer

energiforskningsprogrammet,

der finansieres via PSO-tariffen

på elregningen. PSO står

for Public Service Obligations,

altså de forpligtigelser, som

Energinet.dk varetager på

vegne af det danske samfund.

Programmet markerer næste

år jubilæet ved at sætte

yderligere fokus på at gøre

Danmark til et land, der er

100 procent forsynet af vedvarende

energi. Det viser

indsatsområderne for 2008,

som transport- og energi-

minister Flemming Hansen

netop har godkendt.

- Den første forskningsbevilling

for PSO-midler tilfaldt

solcelleprojektet SOL 00 i

Brædstrup. Siden har ForskEL

hjulpet mange store og små

projekter til gavn for miljøet

og industrien for energiteknologi,

siger Kim Behnke.

Det mest markante resultat

er udviklingen af vindmølleindustrien,

men desuden har en

stor indsats fra danske forskere

i samarbejde med energisektoren

gjort det muligt

hvert år at anvende 1,2 mio.

ton biomasse i danske kraftvarmeværker.

ssa@energinet.dk

det koster lidt mere at bruge vinden end gas og olie. Men støtten til

vindkraften er bare en måde at skabe fair konkurrencevilkår på …

Direktør i Vindmølleindustrien, Bjarne Lundager Jensen, som mener.

at kraftværkerne selv burde betale for skader på sundheden.

Billige, fleksible og miljøvenlige

soLceLLer: De er billige, fleksible og miljøvenlige, men

endnu ikke særlig effektive. Alligevel spås plastbaserede

polymer-solceller en stor fremtid bl.a. til opladning

af batterier i mobiltelefoner, sejlbåde, lastbiler og legetøj.

"Kun fantasien sætter grænser", siger innovationspilot

Torben Damgaard Nielsen fra Forskningscenter

Risø, der fremviste solcellerne på Forsk2007-konferencen

i København i midten af juni. Foto: Heine Petersen

startskud til ny energiforskning

ansØGere: Potentielle ansøgere til næste års energiforskningsmidler kan

godt begynde at kridte skoene. For onsdag den 15. august holder Energinet.dk

i samarbejde med Energistyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og

Dansk Energi Net et fælles informationsmøde på Trinity Hotel og

Konferencecenter ved Fredericia.

På mødet kan man høre om nyheder i de enkelte programmer, bl.a. Energistyrel-

sens netop vedtagne EUDP-program om energiudvikling og -demonstration.

I øvrigt vil sagsbehandlere fra programmerne svare på spørgsmål vedrørende

ansøgningsprocedurer og regler.

Temaet "Fra demonstration til marked" bliver belyst ved en række indlæg

om mulighederne for at gøre udviklingsprojekter kommercielle. Læs mere

på www.energinet.dk og de øvrige forskningsprogrammers hjemmesider.

siemens og aBB valgt til storebælt

kontrakt: Energinet.dk har skrevet kontrakter på de to mest udgiftstunge

anlægskomponenter til den elektriske Storebæltsforbindelse. Tyske Siemens skal

levere de to omformerstationer, der skal ændre strømmen fra vekselstrøm til jævnstrøm

og omvendt, mens svenske ABB skal levere det 2 km lange søkabel samt de

to landkabler på henholdsvis 16 og 10 km.

De to leverandører er valgt på baggrund af et EU-udbud. De resterende ordrer, som

bl.a. omfatter returlandkabel og udlægning af søkablerne, ventes at blive afgivet

i løbet af efteråret 2007.

I alt er den elektriske Storebæltsforbindelse budgetteret til 1, mia. kr., og ordrerne

på omformerstationer og kabler udgør mere end halvdelen af det samlede budget.

Første spadestik finder sted i efteråret 2007, og tre år senere skal forbindelsen

efter planen stå klar til at transportere strøm mellem Øst- og Vest-danmark


Nu skal kilowatt-timen

under miljøluppen

LIvscykLus: Hvordan belaster drivhuseffekt og sur regn egentlig samfundsøkonomien,

når alt regnes med? og er strømmen fra vindmøller altid lige miljørigtig?

det skal en analyse af livscyklus for el og kraftvarme nu gøre rede for.

Hvad sker der med miljøet fra det sekund, der bliver skovlet

kul på kraftvarmeværkets fyr, til elektriciteten ender som varm

luft i en teenagers føntørrer?

Hvor meget påvirker en enkelt kilowatt-time fra et kul-

fyret kraftværk drivhuseffekten? Og hvor megen sur regn

er den ene kilowatt-time skyld i? Og hvad betyder det, hvis

den kilowatt-time stammer fra en vindmølle, en gaslomme

i Nordsøen, vores husholdningsaffald eller noget biomasse?

Det er nogle af de spørgsmål, som DONG Energy,

Vattenfall og Energinet.dk finder svaret på, når de tre virksomheder

i løbet af sommeren går i gang med en omfattende

livscyklusanalyse (LCA) af el og kraftvarme i Danmark.

El og varme er produkter, der påvirker miljøet gennem hele

deres livscyklus, og med analysen kan man kortlægge miljøforholdene

for hver enkelt fase i forløbet, så at sige fra vugge til

grav. Det indbefatter blandt andet, at der også tages højde for,

hvad der sker med miljøet, når kraftvarmeværket eller vindmøllen

skal rives ned.

Hjælp til at prioritere miljøindsatsen

- Det vil hjælpe os til at prioritere miljøindsatsen og give

os mulighed for at sætte ind, hvor miljøbelastningen er størst,

siger biolog Vibeke Hørlyck, der er miljøkoordinator hos

Energinet.dk.

Det er anden gang, at der bliver lavet en livscyklusvurdering

af danskproduceret el og kraftvarme. Den første blev gennemført

fra 1998-2000 af en række danske energiselskaber, og den

danner grundlag for den livscyklusanalyse, som Vattenfall,

DONG Energy og Energinet.dk nu skal i gang med.

- På de 10 år er der sket utrolig meget både på lovgivningsområdet

og på den teknologiske front. Tænk på hvor mange

vindmøller, der er kommet til, og hvor meget der er sket med

røggasrensning. Der er også mange flere decentrale kraftvarmeværker.

Det bliver interessant at se, hvordan denne udvikling

afspejles i den nye LCA. Det er en spændende arbejdsopgave,

som jeg glæder mig meget til, siger Vibeke Hørlyck.

Af Sanne Safarkanlou | ssa@energinet.dk

drIvHuseFFekt: Hvor meget påvirker en enkelt kilowatt-

time fra et kulfyret kraftværk drivhuseffekten? Og hvor

megen sur regn er den ene kilowatt-time skyld i? Det er

spørgsmål, som livscyklusanalysen skal give svar på.

røggasserne

koster os dyrt

eksternaLIteter: Ifølge Danmarks

Miljøundersøgelser (DMU) koster det os stadig

dyrt at udlede røggasser fra de konventionelle

kraftværker, der fyrer med fossile brændsler.

Årsagen er, at de uønskede sideeffekter for

tredjemand, såkaldte eksternaliteter, ikke alle

er indregnet i markedsprisen for energien.

Eksternaliteter fra røggasserne koster årligt

samfundet ca. 7,5 mia. kr., skønner DMU-

professor Mikael Skou Andersen i en rapport

til Teknologirådet.

Foto: Energinet.dk

Nyhedsmagasinet omenergi 1


Nyhedsmagasinet omenergi 14

sommer, sol – og lidt vind

enerGI: Badenymferne i Amager Strandpark udstråler forståeligt nok ikke den

store energi på den varme sommerdag, da også fotografen vovede at få sand

mellem tæerne. Til gengæld afslører krusningerne på det blå, blå Øresund, at

havmøllerne på Middelgrunden trods heden ikke er helt arbejdsløse, men at

vingerne alligevel drejer dovent rundt i den lette brise. At de gider …

Foto: Brian Bergmann


Nyhedsmagasinet omenergi 15


Nyhedsmagasinet omenergi 16

BaGGrund

HeLHed: Energinet.dk udbygger elsystemet ud fra en

langsigtet og helhedsorienteret planlægning. Heri indgår

overordnet set hensynet til miljø og bæredygtighed, høj

forsyningssikkerhed og et velfungerende marked. De valgte

løsninger skal desuden være samfundsøkonomisk forsvarlige.

Store udfordringer

for det danske elnet

FreMtIdssIkrInG: den politiske vision om markant mere vedvarende energi stiller store krav

til det danske elsystem. Men for energinet.dk er miljøhensyn kun ét blandt flere væsentlige

hensyn i en langsigtet og helhedsorienteret planlægning af fremtidens elsystem.

Det er Energinet.dk's samfundsopgave at foretage en

langsigtet og helhedsorienteret planlægning af elsystemets

udbygning. Derfor planlægger virksomheden at

udbygge elsystemet ud fra fire overordnede hensyn.

- I øjeblikket er der stor politisk fokus på miljøet, landskabelige

hensyn og en bæredygtig udvikling, men der

indgår også andre hensyn i vores planlægning, siger planlægningsdirektør

Peter Jørgensen, Energinet.dk, der først

og fremmest peger på forsyningssikkerheden – det vil sige

kravet om, at der altid er strøm i stikkontakterne.

samfundsøkonomisk forsvarligt

- Desuden skal vores planlægning ske på en måde, der

sikrer en velfungerende konkurrence på markedet for

el, så forbrugerne betaler den rigtige pris for strømmen.

Når der er taget højde for de tre overordnede hensyn

miljø, forsyningssikkerhed og markedet, skal vores

løsninger naturligvis også være samfundsøkonomisk

forsvarlige, tilføjer Peter Jørgensen.

Væsentligt flere vindmøller og vindmølleparker på land

og til havs kræver ikke blot, at vindmøllerne bliver tilsluttet

nettet. Nettet skal også forstærkes og udbygges, så der

ikke opstår flaskehalse, når store mængder vindmøllestrøm

skal transporteres frem til forbrugerne. Samtidig

skal elsystemet indrettes mere fleksibelt, så det kan håndtere

de store variationer i strømproduktionen fra møllerne.

udlandsforbindelser forstærkes

- Også udlandsforbindelserne skal forstærkes for at

udnytte, at vi er en del af et internationalt marked for

el, men flaskehalse i systemet er med til at mindske

konkurrencen på markedet. Desuden skal det være

muligt at eksportere el, når vi har stort overskud af

vindmøllestrøm, og importere, når vinden svigter,

siger Peter Jørgensen videre.

Planlægningsdirektøren understreger vigtigheden

af, at udbygningen af elsystemet tager højde for både

miljøet og de landskabelige hensyn.

Hvis politikerne ønsker kabler …

- Hvis der fx er et politisk ønske om at satse på flere

kabler i jorden frem for luftledninger, vil det indgå

i vores langsigtede planlægning på en måde, der ikke

kun tager hensyn til de tekniske muligheder, men også

til den samfundsøkonomiske ramme, som udstikkes

politisk, siger han.

På de følgende sider ser OmEnergi nærmere på de

krav, som forsyningssikkerhed, miljø og marked stiller

til et velfungerende transmissionsnet for elsystemet.

Af Hans Mogensen | hmo@energinet.dk


et svagt led kan

vælte elsystemet

veLværd: det eldrevne velfærdssamfund kan ikke leve med, at stikket

trækkes ud. vi forventer, at der altid er strøm i kontakten – og at den er

billig. Men det lader sig ikke gøre uden at forstærke og udbygge elnettet.

Længerevarende strømafbrydelser

handler ikke bare om kaffemaskiner,

der ikke vil brygge, og om

døde vækkeure, der tiltrængt forlænger

nattesøvnen med et par

timer. Det handler også om et

velfærdssamfund, der bliver sat på

standby. Om produktionen, der

bliver lammet, om handlen, der

går i stå, om banker uden transaktioner.

Om tog uden fut i, om trafikreguleringer

uden lys og mobiltelefoner

uden signal.

- Strømmen er en uundværlig

del af vores hverdag, og det er

Energinet.dk's opgave at sikre den

overordnede elforsyning. Uanset

om det er onsdag eller juleaften.

Både nu og om 20 år. Det kræver,

at vi konstant forstærker og

udbygger elsystemet i takt med,

at måden at producere el på og

vores behov ændrer sig, siger Lars

Højbjerg Nielsen, der er netplanlægningschef

i Energinet.dk.

strøm kan ikke glemmes

I dag findes der tusindvis af vindmøller

og små kraftvarmeværker,

der fra hver deres plet i Danmark

sender strøm ind i elnettet. Det

stiller store krav til elsystemet, som

skal kunne klare store belastninger

og svingende produktion – alt

efter, hvordan vinden blæser, og

hvor stort danskernes elforbrug er

i samme sekund. For strøm kan

ikke gemmes til senere. Endnu da.

Derfor skal forbruget og

produktionen altid være i balance.

- Når tingene fungerer, hjælper

vores samarbejde med de systemansvarlige

og markedsaktørerne

på tværs af grænserne med til at

sikre balancen. Men når det går

galt, står vi hurtigt med en kædereaktion,

eftersom en fejl i et

hjørne af elsystemet kan forplante

sig og tage resten med sig i faldet.

Det vil vi gerne undgå, og derfor

arbejder vi hele tiden på at udbygge

nettet, så det bedre kan modstå

driftsforstyrrelser, forklarer netplanlægningschefen.

Havmøller kræver stærkt net

- Får vi f.eks. 10 nye havmøllepar-

ker ved Horns Rev og ud for Ringkøbing

Fjord, som det er skitseret i

havmøllerapporten, svarer det til

en samlet effekt på 2000 megawatt

(MW). Det er halvdelen af den

elektricitet, som danskerne bruger

på en bidende kold vinterhverdag,

fortsætter Lars Højbjerg Nielsen.

- Det betyder, at der – når det

blæser meget – genereres enorme

mængder energi i Vestjylland. Den

energi skal kunne transporteres til

de større byer, hvor forbruget

er, og det kræver, at vi udbygger

elnettet. Ellers påvirker flaskehalse

i systemet både forsyningssikkerheden

og markedet, siger net-

planlægningschefen.

elsparepærer og fladskærme

Debatten om luftledninger og

kabler eller andre tekniske løsninger

er langt fra slut. For i takt

med, at elsparepæren har fundet

vej til fatningen, har danskerne

nemlig fået øjnene op for fordelene

ved et amerikansk køleskab

med indbyggede isterningmaskiner

og for fladskærme i køkkenet,

soveværelset og på børneværelserne.

Og den forbrugsspiral vender

ikke, hvis man skal tro Energi-

styrelsens beregninger.

Ifølge dem vil danskernes

elforbrug støt og roligt vokse

frem til 2030, så danskerne på det

tidspunkt bruger ca. 12,5 procent

mere elektricitet om året.

- Hvis vi ikke sørger for at

udbygge eltransmissionsnettet

i forhold til vores nuværende

og fremtidige behov, men bare

presser mere og mere igennem, så

mister det robustheden og bliver

mere sårbart, siger Lars Højbjerg

Nielsen.

Af Sanne Safarkanlou | ssa@energinet.dk

Nyhedsmagasinet omenergi 17


Nyhedsmagasinet omenergi 18

selv halv vindkraft

kræver fuld styring

HÅndtaG: det er nødvendigt at udbygge elnettet og etablere håndtag i systemet,

hvis vedvarende energi i 2025 skal kunne dække halvdelen af danmarks elforbrug.

Danmark er verdensmestre i at lave

vind om til strøm. Og den position

beholder vi, hvis regeringen vælger

at realisere målsætningen om, at

vedvarende energi skal dække halvdelen

af det samlede elforbrug i

2025.

Energistyrelsens rapport har

netop peget på 23 mulige placeringer

af vindmølleparker i danske far-

vande, og det er nu op til politikerne

at indfri målsætningerne. Siger

de ja, får Energinet.dk samtidig to

store udfordringer.

De danske elforbrugere nyder godt

af, at den nordiske elbørs, Nord

Pool, måske er verdens mest velfungerende

overhovedet. Omkring

to trediedele af alle handler i Norden

bliver indgået via Nord Pool,

som dermed garanterer forbrugerne

reel konkurrence og rigtige priser.

Men det kræver et elnet og

Den første er at føre strømmen fra

havmølleparkerne i land og videre

ind i transmissionssystemet. Den

anden er at gøre elsystemet så smidigt,

at der kan skrues op og ned

for den øvrige elproduktion eller

elforbrug, alt efter hvor meget

strøm vindmøllerne producerer.

Balance mellem forbrug og produktion

er altafgørende for, at hele

elsystemet ikke bryder sammen.

teknisk muligt

De store havmølleparker bliver

et veludbygget elnet er

vejen til rigtige priser

FLaskeHaLse: elregningens størrelse afhænger ikke kun af

forbruget, men også af, om flaskehalse i elnettet spænder

ben for den billige strøm. derfor kommer forstærkninger af

elsystemet som oftest alle elforbrugerne til gode.

udlandsforbindelser, der ikke forhindrer

billig strøm i at flyde fra

producent til forbruger.

Flaskehalse i elsystemet skaber tit

store prisforskelle mellem de enkelte

lande og prisområder. Som systemansvarligt

transmissionsselskab

arbejder Energinet.dk derfor løbende

på at forbedre elsystemet på en

typisk opført dér, hvor det blæser

mest, og hvor de er til mindst gene

for omgivelserne. Det betyder, at

strømmen ofte skal transporteres

langt for at nå frem til forbrugerne.

- For at få systemet til at fungere

med 50 procent vindenergi skal det

overordnede højspændingsnet forstærkes.

Vores opgave er at sikre, at

strømmen kan komme frem til forbrugerne.

Derfor er vi nødt til at få

strømmen fra vindmøllerne helt ud

i det internationale transmissionssystem.

Ellers mister den ofte sin

måde, der tilgodeser de danske

forbrugere og dermed samfundsøkonomien.

Men samtidigt forpligter

EU's markedsdirektiv os til ikke

kun at tage nationale hensyn, siger

Klaus Thostrup, som er sektionschef

for markedskoordinering og -

overvågning.

Som eksempel peger han på


værdi, forklarer Peter Jørgensen,

som er planlægningsdirektør i

Energinet.dk.

- Teknisk kan det godt lade sig

gøre at forstærke og udbygge transmissionsnettet,

så målet om 50 procent

vindenergi kan nås inden 2025,

men vi skal vide, hvilke løsninger vi

kan anvende. Ellers er det en håbløs

opgave, påpeger Peter Jørgensen.

- Det afgørende for, at vi kan få

infrastrukturen på plads, er klare

retningslinier for, hvilke teknologiske

løsninger vi skal vælge. I dag er

der ikke overensstemmelse mellem

de gældende regler og den politiske

virkelighed. Det betyder i praksis,

at myndighederne ikke godkender

at opføre nye luftledninger, selv om

alle gældende regler er overholdt.

Klare retningslinjer og en mere

helhedsorienteret myndighedsbehandling

er derfor nødvendig, hvis

vi skal nå at udbygge og forstærke

beslutningen om at afhjælpe en

række nordiske flaskehalse, men

understreger, at et fælles elmarked

kræver et udvidet og intensiveret

samarbejde. EU-kommissionen og

ERGEG (de europæiske energiregulatorer)

er da også begyndt at

tale om et europæisk net, som reelt

set skal underlægges europæisk

regulering af udlandsforbindelser.

overnationale systemplaner

- Der er mange eksempler på, at

mangelfuld udbygning i nabolandes

interne net har stor betydning for

det danske elmarked, konkurrencen

og dermed elregningen. Derfor ser

Energinet.dk frem til, at de europæiske

systemansvarlige en dag

udarbejder fælles systemplaner

hele nettet inden 2025, påpeger

Peter Jørgensen.

Flere håndtag i systemet

En fordobling af vindkraften kræver

også drastiske ændringer af de

kraftværker, som skal levere den

anden halvdel af strømforbruget.

De skal nemlig kunne skrue hurtigt

op og ned for deres produktion, alt

efter hvor meget vinden blæser, så

der altid er balance mellem udbuddet

og efterspørgslen på strøm.

- Og det er de kraftværker, som

vi har i dag, ikke umiddelbart egnet

til, erkender Per Sørensen, teknisk

direktør i Energinet.dk. – For

hele tiden at kunne opnå balance

mellem forbrug og produktion er

det vigtigt for os at have flere

håndtag som alternativ til de

centrale kraftværker. Der skal

skabes flere muligheder for at

afpasse elforbruget med produk-

og investeringsplaner, fortsætter

Klaus Thostrup.

Han erkender, at Danmark som

vigtigt transitland mellem det

vandkraftbaserede norske elsystem

og det termisk baserede nordtyske

elsystem vil udfordre markedet og

dermed konkurrencen på elprisen

voldsomt, hvis eksempelvis 400 kVforbindelsen

ned gennem Jylland

havarerer og er ude af drift i en

længere periode.

- Af systemsikkerhedsmæssige

årsager vil vi kunne blive tvunget

til at reducere udvekslingen med

vore naboområder. Det vil givetvis

forringe konkurrencen og påvirke

elprisen, men heldigvis er landkabler

og især luftledninger ikke så

vanskelige at reparere. Det er deri-

BaGGrund

tionen og at udveksle strøm med

naboområderne.

Indpasning af store mængder

vindenergi kræver med andre ord

nye kraftværker, der kan starte,

standse og reguleres hurtigt. Det

indebærer også tekniske løsninger,

der kan drive elsystemet uden de

mere konventionelle kraftværkers

garanti for elkvaliteten.

Meteorologernes vindprognoser

har også stor betydning for Energinet.dk's

muligheder for at holde

balance i elsystemet. Med flere

havmøller vil en uventet vejrfront

slå meget hurtigt igennem og skabe

ubalance i systemet.

- Det kræver mere præcise vejrprognoser,

hvis vindenergien skal

have optimal effekt. Ellers risikerer

vi udfald på grund af overbelastning,

forklarer Per Sørensen.

Af Mary-Anne Karas | mks@energinet.dk

mod er tilfældet med vores

udlandsforbindelser, der i stort

omfang består af søkabler spulet

ned i havbunden, betoner markedschefen.

Det betyder, at handler, som allerede

er indgået på Nord Pool Spot

og indmeldt til Energinet.dk, bliver

omfattet af den såkaldte 38 timers

garanti for levering og dermed ikke

alle bliver berørt af havariet.

- Vi vurderer hele tiden behovet

for at investere i ny transmissionskapacitet,

men flaskehalsene gør,

at markedet indtil videre er bedst

tjent med at være opdelt i pris-

områder, siger Klaus Thostrup.

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk

Nyhedsmagasinet omenergi 19


LavspændInG: Trods udviklingsbistand og store

fremskridt afspejler Gambias lavspændingsnet stadig

tilstanden af det øvrige elsystem i den vestafrikanske

stat.


afrika mangler strøm

turIstLand: Mange danskere kender Gambia som et smukt turistland med bounty-

strande og hoteller med god standard – og lys i pæren.

Turistens oplevelse står imidlertid i skarp kontrast til menigmands vilkår. Kun hver

femte borger i de afrikanske lande syd for Sahara har adgang til elektricitet. Den andel

dækker meget godt i et lille land som Gambia på den afrikanske vestkyst, eftersom

det er Afrikas tredjefattigste. Elforsyningen og infrastrukturen er hjulpet på vej for

Danida-midler, men ellers har det været meget småt med fremskridt på energisiden.

Nyhedsmagasinet OmEnergi har været i Gambia for at beskrive landets udfordringer,

som er helt anderledes end dem, vi kender i Danmark.

Gambia ligger tæt på ækvator og har 2500 solskinstimer årligt. Det giver grundlag

for solenergi, men alligevel dækker vedvarende energi kun 0,23 procent af energiforbruget.

Større potentialer er der i biodiesel fra jatropha-planten, men indtil videre er

hele elproduktionen baseret på importeret olie.

Tekst og foto: Freelance-journalist Birger Agergaard

11 soldater tæller jeg mig frem til. De enten spiser eller

bare sidder i skygge for middagssolen, og nogle hviler

sig på feltsenge inde i vagtbygningen. De fleste af dem

er bevæbnede. Deres opgave er at bevogte Gambias

største og indtil for nylig eneste kraftværk, Kotu Power

Station. Men det er ikke til at vide, hvem der måtte

ønske at forstyrre energiforsyningen i det fredelige land.

Inde på kraftværkets område er de ansatte imødekommende

og fremviser deres stolthed, Danida-turbinen.

For 125 millioner Danida-kroner blev hele kraftværket

renoveret i årene 1988-2001, ligesom der blev rejst en

ny højspændingsledning til hovedstaden Banjul, og personalet

blev rådgivet og trænet. Det vigtigste var en ny

turbine på 20 MW, som gjorde hele kraftværket driftssikkert

og fordoblede landets elkapacitet.

- Den har kørt i 16 år nu, fuldstændig upåklageligt,

siger værkets driftschef, Ebrima Touray. Han fortæller,

at værket i løbet af 2007 får installeret en ny 6 MW

motor.

Hovsa: Et

råbåndsknob

og nogle samle-

muffer. En typisk

hovsa-løsning

i Gambias lav-

spændingsnet.

Se vores smukke Danida-turbine

udvIkLInG: dansk udviklingsbistand har forbedret Gambias

elforsyning og infrastruktur, men der mangler stadig strøm.

Den større kapacitet sammenholdt med et helt nyt

kraftværk i byen Brikama syd for hovedstaden giver

myndighederne håb om, at det enorme efterslæb på

tilslutningen af elkunder bliver mindre.

- Nu kan vi tage maskiner ud til revision, uden at

der sker det store, fortæller projektchef på Kotu Power

Station, Abdou Lai Ndour.

Forurening med spildolie

Danida-projektet har været helt afgørende for elforsyningen

i Gambia. Det erstattede et nedslidt værk med

en kapacitet på 12,8 MW, drevet af svinende, dieseldrevne

generatorer. Spildolien forurenede i en årrække

kystområdet tæt på værket. Også det er der kommet styr

på med Danida-projektet.

Selv om der bliver brugt mange penge på at forbedre

miljøet, flyder der stadig meget spildolie i en grøft ved

værket, og OmEnergis udsendte erfarer, at værket har et

uløst problem med deponeret spildolie.

Nyhedsmagasinet omenergi 21


Nyhedsmagasinet omenergi 22

reportaGe


Det ønsker værkets ledelse ikke at tale om under besøget,

men en ekstern konsulent på værket, franskmanden

Francois Boisson, fortæller mig efterfølgende i bilen til

byen, at der er deponeret ca. 4.000.000 liter spildolie

bag kraftværket.

- Det er et stort problem for værket, og jeg ved ikke,

hvad de vil gøre ved det. Jeg har hørt, at de regner med

at sende spildolien til forbrænding i Kina, fortæller

konsulenten.

Kotu Power Station fik faktisk leveret et forbrændingsanlæg

via Danida-bevillingen, men betjeningen

af det har været meget mangelfuld. Anlægget er nød-

vendigt, da driften af Danida-turbinen egentlig kræver

en let olie, som Gambia ikke har råd til. Så i stedet

anvendes tung olie med spildolien filtreret fra.

Med et snuptag outsourcede Gambias præsident Yahya

Jammeh i efteråret hele elforsyningen i landet. Regeringens

styring havde været for dårlig, erkendte han, men

adresserede problemet til den statslige ”energistyrelse”,

NAWEC. Samtidig fyrede han styrelsens to topchefer.

Staten overdrog ledelsen af NAWEC til Global

Management System, der ledes af en forretningsmand,

Muhammed Bazzi, med rod i Libanon – ligesom de

fleste af de øvrige store forretningsfolk i Gambia.

Bazzi styrer nu ikke alene energiforsyningen. Han står

også for importen af næsten al den brændselsolie, som

landet er fuldstændig afhængig af. Ydermere producerer

og sælger han energi i Gambia. Dagen før den pludselige

privatisering åbnede et nyt lille kraftværk på 12 MW

i byen Brikama, og det ejes af et andet af Bazzis selskaber,

Global Trading Group.

Uafhængige netmedier kritiserede fyringen af det

gamle NAWEC-hold og konsekvensen med tre kasketter

på samme hoved. Ikke mindst dét lugter langt væk

af vennetjeneste over for Bazzi, mener medierne.

nye øjne på energien

Mens man kan diskutere habilitetsproblemet, er det

indiskutabelt, at det er nødvendigt med kapital udefra

vi ved aldrig, hvornår på døgnet vi får strømmen.

det kan lige så godt være om natten som om dagen ...

vokseværk: Træer får ofte uhindret lov til at vokse op om

elledningerne i Gambias byer, og forsyningssikkerheden bliver

selvsagt derefter.

Gambia privatiserer energien

kasketter: præsidenten har overdraget landets energistyrelse til forretningsmand

med rod i Libanon, men ifølge kritikere lugter det langt væk af vennetjeneste.

og nye øjne på energipolitikken. En ny lov giver private

mulighed for at producere og sælge strøm, og Brikama

blev det første sted, hvor privatiseringen satte ind.

Dagen efter kom så turen til NAWEC. Ved den

lejlighed sagde præsident Jammeh:

“Gennem de seneste 12 år (siden Jammeh overtog

statsmagten ved et kup, red.) har vi ikke kunnet leve

op til forventningerne om energiforsyningen”. Han

henviste til, at det trods investeringer på 36 mio. dalasi

(ca. syv mio. kr. – og tallet er korrekt, red.) bare er

blevet værre og værre. Hans kritik havde dermed klar

adresse til NAWEC.

Forenkling

Bureaukratiet i NAWEC har været en stopklods for

effektiviteten. Det bliver der muligvis også rettet op på

nu, idet en fransk konsulent i reorganisering af energiforsyning,

Francois Boisson, har været i Gambia i ni

måneder for at foreslå en forenkling fra 11 departementer

til fire. Hensigten er at flytte fokus fra det offentlige

til det kommercielle.

- Men der skal skubbes meget til folk, før det lykkes,

fortæller Francois Boisson.


spild og strøm i klumper

ustaBILt: op til en halv årsløn koster det at tilslutte sig Gambias ustabile

elsystem – og få strøm i seks timer om dagen. der er enorm mangel på strøm

i landet, og i transmissionen forsvinder over 30 procent af strømmen.

Aviserne i Gambia gik under den seneste valgkamp ud

på gaden og spurgte borgerne, hvad de ville kræve af

politikerne. De fleste svarede: en ordentlig elforsyning.

Menigmand har ikke mærket meget til, at der overhovedet

er en elforsyning i landet. De kan se det på nogle

velbelyste gader, og de kan se det på hotellerne, hospitaler,

skoler og regeringskontorer. Men hjemme er det

langt de færreste gambiere, der har strøm. De heldige

har til gengæld måttet hive tæt på en halv årsløn op af

lommen.

Tag nu Lamin, som arbejder som tjener på et af de

mange hoteller, der ikke savner strøm. Han får 1000

dalasi (200 kr.) i månedsløn plus drikkepenge.

- Jeg gav 6000 dalasi for at få strøm hjemme, men for

den pris får jeg kun strøm i seks timer om dagen. Den

er meget ustabil, og vi ved aldrig, hvornår på døgnet vi

får strømmen. Det kan lige så godt være om natten som

om dagen, fortæller Lamin.

stort spild i transmission

Der er mange årsager til den elendige elforsyning. En af

dem er et stort strømspild. Gambias totale installerede

kapacitet er på bare 44 MW. Alligevel havner højst 30

MW hos forbrugerne.

Transmissionsledningerne er dårligt vedligeholdte, især

i lavspændingsnettet. Samlingerne på mange master ligner

særprægede spaghettiretter. Elledningerne går lige

igennem træer mange steder, andre steder ser man ødelagte

ledninger samlet i utætte muffer. Og alle ved, at

der foregår omfattende strømtyveri fra nettet.

Den strøm, der ikke går tabt, prioriteres derfor

stramt, men det er ikke til almindelige menneskers

fordel. Erhverv og turisme får strømmen først.

”presidential powerline”

Ja, og så er der præsident Yahya Jammehs personlige

behov, som har det med at komme på tværs af en ellers

fornuftig investeringsplan.

På en strækning mellem hovedstaden Banjul og præsidentens

bopæl er der således sat gadelys op med meget

korte mellemrum, selv om næsten ingen bor langs vejen.

I folkemunde hedder strækningen ”The Presidential

Powerline”. Præsident Yahya Jammeh fik også sat gadelys

op på en anden, næsten ubeboet strækning, efter

sigende mest af hensyn til et topmøde for afrikanske

statsledere i juli 2006.

Et udtryk for prioriteringen i Afrikas tredje-

fattigste land.

GadeLys: ”The Presidential Powerline” hedder i folkemunde den

strækning med gadelys mellem hovedstaden Banjul og præsidentens

bopæl, selv om næsten ingen bor langs vejen. Han fik også sat

gadelys op på en anden næsten ubeboet strækning, og det var mest

af hensyn til et topmøde for afrikanske statsledere i juli 2006.

Nyhedsmagasinet omenergi 2


Nyhedsmagasinet omenergi 24

Foto: Linda Henriksen

ForsknInG | udvIkLInG


Fremtidens kraftværk kan også producere syntetisk benzin

af biomasse, affald og kul. Sådan lyder grundideen i

et perspektivrigt forsknings- og udviklingsprojekt, som

får støtte fra Energinet.dk’s PSO-midler.

Navnet er REnescience, som netop er sat i gang af et

konsortium der består af DONG Energy Generation A/S,

Haldor Topsøe A/S, I/S Amagerforbrænding, Novozymes

A/S, Faculty of Life Sciences på Københavns Uni-

versitet samt Institut for Miljø og Ressourcer på DTU.

sammentænkning

I løbet af de kommende fire år arbejder konsortiet med

at finde ud af, hvordan man sammentænker produk-

tionen af el og varme med at udvinde biobrændstof af

biomasse, kul og affald.

Udfordringen i projektet er bl.a. at gøre affald og

halm flydende ved hjælp af enzymer, så det kan pumpes

ind i en tryksat forgasser, der producerer en syntetisk

gas, der primært består af kulilte og brint.

Anlægget er så fleksibelt, at syntesegassen både kan

anvendes i en gasturbine, når der er behov for el og

ellers til fremstilling af syntetisk benzin via en kataly-

konceptet passer rigtigt godt ind i det danske

system med en stor andel af vindkraft …

syntetIsk: Affaldsfyrede kraft-

varmeværker skal nu også kunne

producere syntetisk benzin.

det fleksible

kraftværk

producerer

også benzin

perspektIv: pso-støttet udviklingsprojekt

skal nu gøre det muligt at presse biobrændstof

ud af kul, biomasse og affald.

sator. Udviklingen af katalysatoren er derfor også en

vigtig del af projektet.

stort eksportpotentiale

Ud over undersøgelse af de tekniske aspekter skal projektet

også afdække de økonomiske og miljømæssige

forhold ved konceptet.

- Konceptet passer rigtig godt ind i det danske elsystem,

hvor vi har en stor andel vindkraft. I et sådant system med

stærkt svingende elproduktion er der behov for kraftværker,

der hurtigt kan reguleres op eller ned, afhængigt af

produktionen fra vindmøllerne, siger Steen Vestervang,

der er forskningskoordinator hos Energinet.dk.

Derudover er der også et stort eksportpotentiale for

teknologien, da især Kina efterspørger nye effektive og

miljøvenlige kraftværker kombineret med fremstilling af

brændstof.

Projektsummen er næsten 55 mio. kroner, og

Energinet.dk har via ForskEL-programmet støttet med

knap 29 mio. kroner.

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk



kogepladerne kunne prismæssigt udkonkurrere

både gaskomfur og brændekomfur ...

Dansker bag første

lavenergikomfur

opFInder: Installationsmester hos seas opfandt i 1930'erne

en kogeplade med nedsat spænding og stod senere bag Ged-

sermøllen, der banede vejen for det danske vindkrafteventyr.

Hårde hvidevarer, der sparer på

strømmer, er ingen ny foreteelse.

I 1934 begyndte firmaet Lauritz

Knudsen (LK) at producere en ny

type komfurer med lavt energiforbrug

efter patent nr. 50.433 fra

opfinderen Johannes Juul. Han

begyndte otte år tidligere som

installationsmester hos det sydsjællandske

elselskab SEAS i Haslev på

en særpræget kontrakt, der tillod

ham at forske og udtage patenter

inden for områder, som passede ind

i elselskabets arbejde.

Nyheden bestod i kogeplader til

nedsat spænding. De kunne prismæsssigt

udkonkurrere nyindkøb af

både gaskomfur og brændekomfur –

hvis man vel at mærke nøjedes med

at leje transformatoren. Opfindelsen

af lavvoltskomfuret gav en større

nyttevirkning og mindre effektforbrug

end tidens øvrige elektriske

kogeplader, der ikke bare var dyre at

anskaffe, men også brugte næsten 20

minutter til kogning af en liter vand

og vanskelige for husmødrene at

bruge.

Fordele for husmødrene

Ved at bruge det nye komfur sparede

man altså strøm og derved penge.

Opvarmningen skete meget hurtigere

på lavvoltspladerne, og husmød-

rene kunne nemt overføre rutinerne

fra gaskomfuret med at skrue op og

ned for varmen. Desuden betød de

tynde kogeplader også, at man fortsat

kunne bruge sine tyndbundede

gasgryder og ikke behøvede at investere

i dyre elgryder. Ydermere var

pladerne ufarlige på grund af de lave

spændinger.

Alt var behørigt afprøvet i opfinderens

eget køkken i Haslev, inden

de nye komfurer blev fremvist og

demonstreret i SEAS’ demonstra-

tionslokaler. I begyndelsen behøvede

husmødrene ikke engang at begive

sig til Haslev, men kunne se komfuret

i brug i den demonstrationsvogn,

som opfinderens kone, Ingeborg,

kørte rundt med.

krigen spændte ben

Johannes Juul solgte retten til at

producere lavvoltskomfurer i adskillige

europæiske lande, men krigen

spændte effektivt ben for de planer.

Pladernes nyttevirkning betød dog,

at de danske husmødre foretrak lavvoltskomfurer

til langt op i 50'erne,

da spiralkogepladen på bl.a. LKs

komfur “Safir” overtog markedet.

Men en halv snes år tidligere

foretog opfinderen en række epoke-

gørende forsøg med vindmøller, der

producerede strøm direkte til elnet-

tILBaGeBLIk

kØkkenHJæLp: Opfinderen Johannes

Juul brugte lavvoltskomfuret i sit eget

hjem i Haslev. Her ses husets unge pige

ved gryden i midten af 0'erne.

tet. Forsøgene kulminerede i 1957,

da SEAS opførte den nu kanoniserede

Gedsermølle på 200 kW. Den

banede vejen for det danske vindmølle-eventyr

med opvindsrotor, tre

vinger, asynkron generator og stallregulering.

Men det nåede Johannes

Juul ikke at opleve, eftersom han

døde i 1969, 82 år gammel.

Af museumsinspektør

Jytte Thorndahl, Elmuseet

Foto: Elmuseet

Nyhedsmagasinet omenergi 25


Nyhedsmagasinet omenergi 26

Foto: Energinet.dk

MarkedspLadsen

PSO står for Public Service Obligations,

altså offentlige forpligtelser.

Den almindelige forbruger ofrer

næppe begrebet mange tanker, men

for energitunge virksomheder er det

en anseelig økonomisk faktor, som

oven i købet er svær at beregne.

Det viser erfaringerne fra efteråret

og vinteren 2006-07.

- I 2. kvartal 2007 er PSO-tarifferne

væsentligt højere end tidligere.

Det skyldes grundlæggende, at

markedets forudsigelser om elprisen

afveg markant fra den realiserede

markedspris, siger Lennart Dahlquist,

der er økonom i Energinet.dk.

Via PSO-tariffen betaler alle danske

elforbrugere til strøm fra vindmøller

og decentrale kraftvarme-

værker samt til forsyningssikkerhed,

forskning og udvikling. Tilskuddet


Markedets forudsigelser om elprisen afveg

markant fra den realiserede markedspris …

Uforudsigelige vejrguder

driller elregningen

pso: omskiftelig og svært

forudsigelig vind og regn er

den direkte årsag til, at psotariffen

hele tiden ændrer sig.

garanterer en del mindre decentrale

kraftvarmeværker og de fleste vindmølleejere

en fast betaling for den

leverede strøm, der er uafhængig af

den aktuelle markedspris.

I det spil har markedets aktører

flere blinde makkere at tage hensyn

til. For Energinet.dk fastlægger primært

PSO-tarifferne ud fra markedets

forventninger til elprisen i det

kommende kvartal, sekundært ud fra

forventningerne til produktion og

forbrug.

Der er dog indregnet en over- og

underdækning fra de forudgående

kvartaler, så PSO-indtægterne i teorien

over tid nærmer sig en balance

med de faktiske PSO-omkostninger.

Men det kan snyde – og det gjorde

det i både 4. kvartal 2006 og det

følgende kvartal.

våd vinter

Sidste sommer var der langt mellem

regnbygerne over vores vandkraft-

producerende nabolande, Norge og

Sverige. Det forledte elmarkedets

Silende regn hele efteråret og vinteren fyldte uventet magasinerne i de norske vandkraftværker

og fik de almindelige markedsmekanismer til at arbejde.

aktører til at tro, at det ville vare ved

– og at prisen på strøm dermed ville

være høj, omkring 45 øre pr. kilowatt-time

(kWh).

Men sådan gik det ikke. Efteråret

og vinteren blev mild, og regnen silede

ned over det meste af Skandinavien.

Fyldte vandmagasiner i Norge fik

de almindelige markedsmekanismer

til at arbejde. Prisen faldt til ca. 20

øre/kWh og resulterede i, at gabet

mellem den reelle markedspris og

den garanterede faste betaling blev

større. Altså højere PSO-tariffer.

- Sådan en situation er sjælden,

men den forekommer. Og da PSOindtægterne

i både sidste kvartal i

fjor og årets første kvartal var lavere

end omkostningerne, må vi nu indhente

underdækningen i de kommende

kvartaler. I 2. kvartal 2007

er der således indregnet ca. 360 mio.

kroner i underdækning, svarende til

ca. 4,1 øre/kWh på PSO-tariffen,

siger Lennart Dahlquist.

Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk

Mangedoblet

pso-tarif

Fra 4. kvartal 2006 til 2.

kvartal 2007 er PSO-tariffen i

Jylland-Fyn steget fra 0,6 og på

Sjælland 1,5 øre/kWh til henholdsvis

16,8 og 12,1 øre/kWh.


”jeg har endnu ikke set tendenser til, at markedet kan

erstatte de visionære teknikere og modige politikere …

Han brænder

for innovation

stAFet: elsams tidligere udviklingschef, Flemming nissen,

mistede troen på, at DOnG energy efter fusionen ville

viderebringe den analyse- og innovationsstafet, der i hans

optik skal sikre kulturen og værdierne i energisystemet.

i stedet skabte han strategirummet.

Hvad fik dig til at skifte job?

- Elsystemet er designet og udviklet

af visionære teknikere og modige

politikere, der har ageret i en speciel

kultur med tilknyttede værdier

omkring analyser og innovation.

Denne kultur er blevet overleveret

fra generation til generation. Billed-

lig talt kan kulturen og værdierne

sammenlignes med en slags analyse-

og innovationsstafet. Jeg fik et stort

medansvar for stafetten, da jeg

i 1996 fik ansvaret for Elsams

forretningsudvikling. I mine 10 år

som udviklingschef i Elsam lykkedes

det for mit team at bevare den

kultur og de værdier, der er knyttet

til stafetten. Da ledelsen i DONG

Energy besluttede at opløse mit

team, mistede jeg troen på, at jeg

kunne sikre, at stafetten overlevede

i DONG Energy. Derfor valgte jeg

at forlade virksomheden.

Hvor lå de sværeste overvejelser?

- Det trygge valg var, at jeg ind-

ordnede mig og vinkede farvel til

den kultur og de værdier, der har

skabt elsystemet.

Det utrygge valg var, at jeg tog

ud for at lede efter investorer og

samarbejdspartnere, der vil være

med til at løbe videre med analyse-

og innovationsstafetten.

Hvad rummer jobbet af

udviklingsmuligheder?

- Markedet er det mest effektive

virkemiddel til at optimere det

eksisterende energisystem. Men jeg

har endnu ikke set tendenser til, at

markedet kan erstatte de visionære

teknikere og de modige politikere.

Derfor har jeg skabt Strategirum-

met, hvor nye teams kan løbe videre

med stafetten. Jeg vil lave strategiprocesser

med beslutningstagerne,

og jeg vil samle teams, der formidler

resultater af komplicerede energi-

analyser til beslutningstagerne og

udvikler nye energisystemmodeller.

Hvad tager du med dig

fra dit gamle job?

- Analyse- og innovationsstafetten

– samt troen på, at vi kan gøre en

forskel, hvis vi finder sammen i de

rigtige teams.

Hvad vil du gerne huskes

for i dit nye job?

- At jeg bidrog til at aflevere den

kultur og de værdier, der har skabt

energisystemet, til en ny generation

af visionære teknikere og modige

politikere.

Blå bog

Flemming Nissen er 54 år og

født i Fole i Sønderjylland.

Ingeniør fra DTU i 1978

og licentiat fra Risø i 1983.

netværk

strAteGi: - Jeg vil lave strategiprocesser

med beslutningstagerne og

samle teams, der formidler resultater

af komplicerede energianalyser,

siger Flemming Nissen.

Foto: Energinet.dk

Gift med Anne-Dorthe. Sammen har de

tre voksne piger, Louise, Pia og Kathrine.

Direktør for Strategirummet

(www.strategirummet.dk), 007

Vice President, Business Development,

DONG Energy Generation, 006

Udviklingschef, Elsam A/S, 000

Udviklingschef, Elsam I/S, 1996

Udviklingsafdelingen, Elsam, 1985

Forskning i kernekraft, Risø, 1979

Udvikling af store varmepumper,

B&W, 1978

Nyhedsmagasinet omenergi 7


"Hvorfor har ingen

tænkt på det før?"

BAlAnCe: Affald tager nu kampen op med kulkraft

om at komme elsystemet til undsætning, når

energinet.dk skal skabe balance mellem produktion

og forbrug. ideen er nu belønnet med Forskel-prisen.

En sølle halv million kroner fra

PSO-forskningspuljen har nu

gjort det muligt for dansk affalds-

forbrænding at tage kampen op

med kulfyrede værker om at begå

sig på markedet for regulerkraft,

som Energinet.dk bruger til at skabe

balance mellem forbrug og produktion

i elsystemet, når vinden enten

svigter eller puster sig op.

- Man kan undre sig over, at

ingen har tænkt på det her noget

før. For det er til glæde for både

forbrugere og miljø, sagde Niels

Fog, formand for Energinet.dk,

da han overrakte årets ForskEl-pris

til akademiingeniør Mogens Weel

Hansen på Forsk2007-konferencen

i midten af juni. Det var tale om

et diplom, en buket blomster, en

gave og en god portion anerkendelse

fra de øvrige godt 140 deltagere i

konferencen, der fandt sted

i IDA-huset.

Dyr produktion på standby

Energinet.dk har det overordnede

ansvar for, at der altid er balance

mellem forbrug og produktion af el

i Danmark. For at holde balancen i

systemet betaler Energinet.dk årligt

flere kraftvarmeanlæg millioner

af kroner for at stå standby med

deres produktion, så der hurtigt

kan skrues op eller ned for pro-

duktionen. Og prisen falder, hvis

affaldssektorens forbrændingsanlæg

begynder at udbyde regulerkraft.

Amager Forbrænding, som deltog

i det præmierede forskningsprojekt,

har allerede stillet sin regulerkraft

til rådighed på markedet.

Af Mary-Anne Karas | mks@energinet.dk

Pris: - Det her er ikke noget, vi bliver rige

af, men for os er et vigtigt at vise, at noget

kan lade sig gøre, selv om andre ikke troede

på det, sagde akademiingeniør Mogens Weel

Hansen (til højre), da han på sit firmas

vegne modtog årets ForskEl-pris af

Energinet.dk's formand, Niels Fog. Forskningschef

Kim Behnke ser til med gaven.

Foto: Heine Petersen

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 4 .504

Ændringer vedr. abonnement

ring venligst 76 48 07

More magazines by this user
Similar magazines