juni 2007 - Energinet.dk

Nyhedsmagasinet omenergi 8
IntervIew
”
molekyler, der indgår i den. Begrebet gaskvalitet kan
godt være vildledende for folk uden for branchen, for
der er ikke nødvendigvis tale om bedre eller dårligere
gas. En høj gaskvalitet betyder blot, at sammensætningen
af den gas, der leveres til kunden, har en høj stabilitet
og et ensartet indhold af molekyler.
- Når det gælder gaskvaliteten har vi været meget forkælede
i Danmark, fordi vi hidtil har haft en nogenlunde
konstant gassammensætning. Sådan bliver det nødvendigvis
ikke fremover, og derfor bliver sikkerhedsspørgsmålet
aktuelt, både når det gælder ledningsnettet
og apparaterne hos gaskunderne. Ledningsnettet er jeg
ikke særlig bekymret for, men apparaterne kræver, at vi
virkelig er oppe på dupperne. Og i DGC arbejder vi
meget med at se på, hvordan ændringer i gassammensætningen
påvirker de forbrændingstekniske forhold,
både i naturgaskedler hos de private gaskunder, motorer
og industriel gassanvendelse.
Foreløbig er DGCs grove konklusion, at gasapparatbestanden
er forholdsvis robust, selv når det gælder
betydelige ændringer i gassammensætningen.
automatik i kedler
Han tilføjer, at villakedelfabrikanterne med tiden er
blevet stadig mere opmærksomme på problemer med
gaskvaliteten. Efterhånden har flere fabrikanter indbyg-
Blå bog
det er unikt for naturgassen, at vi har
en fantastisk infrastruktur, som der
er ofret mange penge på at etablere …
get en automatik i kedlerne, så de selv kan kompensere
for forandringer i gaskvaliteten.
- Men ud over sikkerhedsproblematikken har vi
blandt andet også spørgsmålet om, hvordan ændringer
i gaskvaliteten påvirker udnyttelsen af energien, for det
gælder jo om at fastholde den størst mulige virkningsgrad
af gassen. Og spørgsmålet om energieffektivitet
hænger tæt sammen med miljøaspektet, der dels handler
om, hvor store mængder, der skal transporteres, dels om
hvor meget udledningerne påvirkes af eventuelle
forandringer i gassens sammensætning.
afregningsprisen
En sidste og meget væsentlig grund til at interessere sig
for gaskvaliteten er efter Peter I. Hinstrups opfattelse
afregningsprisen.
- Det er faktisk en meget stor udfordring at beregne
prisen, hvis kunden får gas af varierende forbrændingsteknisk
værdi. For så skal man jo enten have udstyr, som
kan måle, hvilken gas kunden får, eller man skal have
en model, som kan fortælle, hvad det er for en gas, der
bliver leveret på hvilke tidspunkter. Det kan få væsentlig
betydning for de store kunder i industrien og for kraftvarmeværkerne,
vurderer Peter I. Hinstrup.
Når problemerne omkring gaskvaliteten hører til blandt
de mest centrale tekniske udfordringer, skyldes det ikke
Peter I. Hinstrup er 58 år og født i Gentofte.
Civilingeniør med speciale i hydraulik og vandbygning fra DTU i 1972.
Projektingeniør, matematisk modulering, Dansk Hydraulisk Institut, 1973
Deputy Project Manager, Dansk Hydraulisk Institut, DONG søledninger, 1979
Afdelingsleder, Offshore Afdelingen, Dansk Hydraulisk Institut, 1983
Direktør, Dansk Gasteknisk Center, 1988