Bag om byggeriets nøgletal - Mangler - Byggeriets Evaluerings Center

Bag om byggeriets nøgletal
‐ Mangler
Nr. 1 – juni 2007

Bag om byggeriets nøgletal – mangler Nr. 1, juni 2007
Byggeriets Evaluerings Center har indsamlet oplysninger omkring mangler ved
afleveringsforretningen siden 2004.
I 2006 har centret registreret flere og flere byggerier, hvor antallet af mangler er betydeligt
højere end tidligere. Umiddelbart er det svært at pege på andre årsager, end at
byggebranchen sidste år var underlagt et meget højt aktivitetsniveau. Men hvad er egentlig
entreprenørernes og bygherrernes egen forklaring, og hvad har konsekvenserne været af
denne udvikling?
Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i denne analyse. Analysen omfatter overordnet to
dele:
• En undersøgelse af udviklingen i antallet af mangler ved afleverings-forretningen fra
2004 til 2006. Denne del bygger på målinger fra i alt 808 entrepriser med en samlet
entreprisesum på 4,3 milliarder kr. (fast pris pr. 1. januar 2004, omregnet med
byggeomkostningsindeks for boliger)
• En analyse af årsager og konsekvenser til mangler konstateret på 31 entrepriser
afleveret i 2006. Dette indebærer desuden en kategorisering af manglerne med
udgangspunkt i AB 92 og Dansk Byggeklassifikation. Resultaterne bygger på
interviews gennemført med kunder (bygherre, total/hovedentreprenør) og
entreprenører på de 31 entrepriser. Den samlede entreprisesum er på 705 mio. kr.
opgjort i priser pr. 1/1 2004.
Formålet med analysen er dels at afdække omfanget af manglernes stigning fra 2004 til
2006, og dels at undersøge årsagerne til denne stigning. Endvidere søges det at afdække
konsekvenserne for såvel kunder som entreprenører.
Overordnet viser undersøgelsen, at antallet af mangler er steget markant i 2006 i forhold til
2004 og 2005. Ifølge kunderne (bygherre, total/hovedentreprenør) opstår manglerne
hyppigst i forbindelse med udførelsen. De registreres ofte i væg-systemet (vægge,
vinduespartier, dørpartier) eller dæksystemet (dæk, gulv, loft).
Kunderne peger på, at ”håndværksmæssigt dårligt udført arbejde – sjusk” fra
entreprenørens side er den primære årsag til manglerne. Entreprenørerne er mere delt i
dette spørgsmål, hvorfor der ikke er én årsag, der skiller sig markant ud.
Konsekvenserne for aktørerne er forskellige. For kunderne er de største problemer gener i
forbindelse med mangeludbedringen. For entreprenørerne anvendes der ofte flere
mandskabstimer end forventet, hvilket forstyrrer arbejdsgangene på virksomhedernes
andre byggepladser.
Byggeskadefonden har nyligt i årsberetningen for 2006 givet udtryk for, at kvaliteten er
steget i dansk byggeri. Dette står umiddelbart i kontrast til konklusionerne i denne analyse.
Det skal dog understreges, at Byggeskadefondens tal bygger på ”svigt” konstateret ved 1-
og 5-års eftersynet og ikke mangler ved afleveringsforretningen. Endvidere vedrører de
nyeste tal fra Byggeskadefonden sager med et-års gennemgang i 2006, hvorfor
afleveringen har fundet sted allerede i 2005.
side 2

Metode og definition
Byggeriets Evaluerings Center foretager evalueringer af statslige, private og almene
byggeopgaver. Evalueringen gennemføres på entrepriseniveau, hvor virksomhedens
præstation måles indenfor fire områder. Dette er følgende:
1. Overholdelse af tidsfrister
2. Kvalitet
3. Arbejdsmiljø
4. Kundetilfredshed med byggeprocessen
I denne analyse behandles området kvalitet, herunder virksomhedernes evne til at leverer
et mangelfrit produkt.
I nøgletalsystemet registreres antallet af mangler ved den juridiske afleveringsforretning.
Indberetningen foretages af kunden til den entreprenør, som evalueres. Kunden er den
part, som entreprenøren har kontrakt med. Dette er ofte bygherren eller en anden
entreprenør på projektet (eks. total- eller hovedentreprenør). I forbindelse med
indberetningen til Byggeriets Evaluerings Center foretager kunden en optælling og en
kategorisering af manglerne. Kundens optælling af mangler skal skriftlig godkendes af
entreprenøren, før nøgletallene kan beregnes.
I centrets nøgletalsystem registreres antallet af mangler pr. bygningsdel eller
produktionsdel. Det vil sige, at hvis en mangel går igen på flere bygningsdele i byggeriet,
skal disse mangler indgå i registreringen som antallet af bygningsdele, selvom manglen
kun indgår som ét punkt på mangellisten.
Kategoriseringen af manglerne foretages i henhold til deres alvorlighed indenfor 4
kategorier, se Tabel 1.
Mangeltype Beskrivelse
A0 Ikke-alvorlige mangler
A1 Mindre alvorlige mangler
A2 Alvorlige mangler
A3 Kritiske mangler
UN Bør undersøges nærmere
Tabel 1: Kategorisering af mangler efter deres alvorlighed
Af tabellen fremgår det, at A0 er de mindst alvorlige mangler og A3 de mest alvorlige. Er
det ved afleveringsforretningen ikke muligt at fastlægge alvorligheden af en mangel,
henføres denne til en kategori kaldet ”UN” (UN står for: Undersøges nærmere). Dette gør
sig ligeledes gældende, hvis der er uenighed om, hvorvidt der er tale om en juridisk mangel
eller ekstra arbejde. Antallet af registreringer i denne kategori er yderst begrænset i det
nuværende system, og der ses derfor bort fra disse mangler i denne undersøgelse.
For at kunne henføre manglerne til én af kategorierne i Tabel 1, skal kunden vurdere, hvor
alvorlig den enkelte mangel er. Alvorligheden vurderes ud fra den betydning manglen vil
have økonomisk, byggeteknisk samt form- og funktionsmæssigt. Vurderingen foretages på
baggrund af forholdene nævnt i Tabel 2.
side 3

Økonomiske konsekvenser:
• Er der store omkostninger forbundet med mangelafhjælpningen?
• Medfører manglen tabt omsætning for modtageren af entreprisen?
• Medfører manglen forsinkelser og deraf afledte økonomiske konsekvenser?
Byggetekniske konsekvenser:
• Er der risiko for alvorlige konstruktionsmæssige skader?
• Vil mangelafhjælpningen få konsekvenser for konstruktionen?
Form og funktionsmæssige konsekvenser:
• Er der tale om ”kosmetiske” mangler?
• Er bygherren afskåret fra væsentlige muligheder for anvendelse af byggeriet?
• Vil mangelafhjælpningen medføre, at bygherren/brugere er afskåret fra væsentlige
muligheder for anvendelse af byggeriet?
Tabel 2: Forhold der skal tages i betragtning ved kundens vurdering af manglens alvorlighed.
I forbindelse med denne vurdering har bygningens anvendelse en afgørende betydning. To
identiske mangler på to forskellige entrepriser kan således blive kategoriseret forskelligt
ved indberetningen til Byggeriets Evaluerings Center. Eksempelvis kan en manglende fuge
i en fængselscelle være en mere alvorlig mangel end en manglende fuge i en
beboelseslejlighed. Førstnævnte kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko.
Følgende eksempel illustrerer kategorisering og optælling af antal mangler:
I en mangelprotokol for en beboelsesejendom fremgår det at;
”Krog til badehåndklæde mangler”.
I ejendommen er der 40 lejligheder. Da hvert badeværelse udgør en bygningsdel,
opgøres antallet til 40. Bygherren vurderer, at konsekvensen af de manglende kroge til
badehåndklæder er lav, da de hurtigt vil kunne udbedres. Derfor henføres de 40
mangler til kategorien A0.
Datagrundlag:
Analysen af mangler består af to delanalyser. Dels en tidsserieanalyse og dels en
interviewanalyse.
Der redegøres først for datagrundlaget for tidsserieanalysen.
Tidsserieanalyse:
I forhold til at belyse udviklingen i antallet af mangler ved afleveringsforretningen i perioden
fra 1/1 2004 til 31/12 2006 anvendes data indsamlet af Byggeriets Evaluerings Center. I alt
omfatter analysen 808 entrepriser med en samlet entreprisesum på 4,3 milliarder kr. En
mere detaljeret opgørelse fremgår af Tabel 3.
side 4

Årstal Antal entrepriser Gns. entreprisesum Total entreprisesum
2004 149 4,1 mio. kr. 612 mio. kr.
2005 423 5,3 mio. kr. 2238 mio. kr.
2006 236 6,1 mio. kr. 1449 mio. kr.
Total 808 - 4299 mio. kr.
Tabel 3: Antal evaluerede entrepriser, gennemsnitlig entreprisesum samt den totale
entreprisesum for årene 2004 til 2006. De økonomiske oplysninger er opgjort i
byggeomkostningsindeks for boliger pr. 01-01-2004.
I 2004 blev der i alt gennemført 149 evalueringer med en gennemsnitlig entreprisesum på
4,1 mio. kr. Sammenholdes dette med tallene i 2005 og 2006 er den gennemsnitlige
entreprisesum såvel som antallet af entrepriser forholdsvis begrænset. Da evaluering af
entreprenører startede den 1/1 2004, forekommer tallene dog meget naturlige. Dette
skyldes, at Byggeriets Evaluerings Center følger hele byggesagen fra opstart til aflevering.
Alle sager afleveret i 2004 er derfor påbegyndt indenfor samme år. Dette lægger
begrænsninger på såvel antal som størrelse.
I 2005 afsluttedes omtrent tre gange så mange entrepriser som i 2004. Denne udvikling er
en naturlig konsekvens af, at mange tilmeldte entrepriser med opstart i 2004 først blev
afleveret i 2005. Den større andel af entrepriser med en byggeperiode på over et år, er den
primære årsag til, at den gennemsnitlige entreprisesum er steget med ca. 29 % fra 2004 til
2005.
I 2006 forventer BEC at afslutte evalueringer af i alt 364 entrepriser svarende til en
entreprisesum på 2,6 milliarder kr. I denne analyse er 236 entrepriser medtaget for 2006.
Forskellen på de 128 entrepriser skyldes en forskydning mellem afleveringen af entreprisen
og færdiggørelsen af evalueringen. I denne periode indhentes manglende oplysninger fra
respondenterne, der foretages kvalitetssikring af data, og nøgletallene beregnes for
entreprisen.
Dette arbejde var ikke afsluttet ultimo marts 2007, da udtrækket til denne analyse blev
foretaget. Derfor er de 128 entrepriser ikke medtaget.
Af de 236 entrepriser er 184 færdigevalueret og 52 mangler enkelte oplysninger. De er
medregnet, da entreprisesum og antal mangler ved afleveringen er indberettet. Den
samlede entreprisesum for de 236 entrepriser er 1,45 milliarder kr. og udgør således ca. 56
% af den samlede entreprisesum, for entrepriser med forventet aflevering i 2006.
På de 52 entrepriser, hvor evalueringen ikke er tilendebragt, er de indberettede oplysninger
ikke godkendt af modparten. Dette betyder i praksis, at antallet af mangler, som kunden
(bygherre, total/hovedentreprenør) har indberettet, ikke er godkendt af den entreprenør,
som evalueres. Tilsvarende gør det sig gældende, at entreprisesummen indberettet af de
evaluerede entreprenører, ikke er godkendt af kunden. Kunden er som tidligere nævnt den
part, som entreprenøren har kontrakt med. Konkret betyder det, at 2006 tallene ikke er
endelige, og at der således kan forventes mindre justeringer, når alle data for 2006
foreligger.
Den gennemsnitlige entreprisesum er steget med 15 % fra 2005 til 2006. Stigningen kan
igen tilskrives, at større entrepriser afvikles over flere år. Således er store sager påbegyndt
i 2004 og 2005 først afleveret i 2006.
side 5

Interviewanalysen:
Interviewanalysen gennemføres mhp. at kategorisere manglerne samt undersøge årsager
og konsekvenser. Data til analysen udvælges blandt entrepriserne afleveret i 2006.
Indenfor hver af mangelkategorierne A0 til A3 udvælges de 15 entrepriser, hvor der er
konstateret flest mangler (målt absolut). Som udgangspunkt vil datagrundlaget derfor
udgøre i alt 60 entrepriser. En del af entrepriserne er repræsenteret i ”top 15” i flere af
mangelkategorierne (A0-A3) og medregnes derfor kun én gang. I alt udgøres
interviewanalysen således af 31 entrepriser afleveret i 2006.
Den totale entreprisesum for de 31 entrepriser er på 705 mio. kr., og udgør således 27 %
af den totale entreprisesum, for entrepriser med forventet aflevering i 2006 (2,6 milliarder
kr.). Den gennemsnitlige entreprisesum er på 22,7 mio. kr. Sammenholdes dette med
Tabel 3, ses det, at de udvalgte entrepriser er en del større end gennemsnittet for 2006.
Dette er dog forventeligt, da udvælgelsen er foretaget ud fra det absolutte antal mangler
ved afleveringsforretningen. Dette antal er typisk større på entrepriser med store
anlægssummer.
For hver af de 31 entrepriser er entreprenør og kunde interviewet om deres bedømmelse af
årsagerne til manglerne og konsekvenserne af manglerne. Endvidere er der i forbindelse
med kundeinterviewet også foretaget en kategorisering med udgangspunkt i AB 92 og
Dansk Byggeklassifikation (DBK).
Interviewene er gennemført via telefon og i enkelte tilfælde ved fysisk fremmøde hos
respondenten.
Tidsserieanalyse: Manglernes udvikling over tid
Tallene der fremføres i dette afsnit, viser udviklingen i antallet af mangler konstateret ved
afleveringsforretningen i perioden fra 2004 til 2006. I alt indgår 806 entrepriser med samlet
entreprisesum på 4,3 milliarder kr.
Udviklingen i antallet af mangler afbildes særskilt i forhold til alvorligheden. Følgende
kategorier anvendes:
• A0 - Ikke alvorlige mangler
• A1 - Mindre alvorlig mangler
• A2 - Alvorlige mangler
• A3 - Kritiske mangler
Foruden en opdeling af manglerne gøres disse relative i forhold til entreprisesummen.
Manglerne måles i ”antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum”. Alle beløb er opgjort i faste
priser pr. 1/1 2004.
Figur 1 til 4 illustrerer manglernes udvikling over tid opdelt efter alvorligheden:
side 6

Antal mangler pr. mio kr. entreprisesum
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
A0 (ikke alvorlige mangler)
2004 2005 2006
Antal entrepriser (149)
(422) (236)
Figur 1: Udvikling i antallet af ”ikke alvorlige” mangler fra 2004 til 2006.
Antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum
9,0
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
A1 (mindre alvorlige mangler)
2004 2005 2006
Antal entrepriser (149)
(421) (236)
Figur 2: Udvikling i antallet af ”mindre alvorlige” mangler fra 2004 til 2006.
side 7

Antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum
2,00
1,80
1,60
1,40
1,20
1,00
0,80
0,60
0,40
0,20
0,00
A2 (alvorlige mangler)
2004 2005 2006
Antal entrepriser (149)
(420) (236)
Figur 3: Udvikling i antallet af ”alvorlige” mangler fra 2004 til 2006.
Antal mangler pr. mio. kr. entreprisesum
0,08
0,07
0,06
0,05
0,04
0,03
0,02
0,01
0,00
A3 (kritiske mangler)
2004 2005 2006
Antal entrepriser (149)
(423) (236)
Figur 4: Udvikling i antallet af ”kritiske” mangler fra 2004 til 2006.
Som det fremgår af figurerne, er der sket en markant stigning i antal mangler pr. mio. kr.
entreprisesum i 2006. Dette gør sig gældende for samtlige mangel-kategorier (A0 til A3).
Betragtes 2006 i forhold til 2005 er antallet af A0-mangler steget med en faktor 5, A1 er
steget med en faktor 9, A2 er steget med en faktor 22 og antallet af A3-mangler er steget
med en faktor 6. Derimod ses der kun en begrænset udvikling fra 2004 til 2005. Som
side 8

nævnt er 2006 tallene endnu ikke endelige, hvilket betyder af graferne skal læses med
forbehold. Det kan dog konkluderes, at antallet af mangler lige fra de ikke alvorlige A0mangler
til de mest kritiske A3-mangler er steget markant i 2006.
Udbyder en bygherre eksempelvis en entreprise på 10 millioner kr., vil han for årene 2004
til 2006, i gennemsnit kunne forvente følgende antal mangler ved afleveringsforretningen:
Årstal A0-mangler A1-mangler A2-mangler A3-mangler
2004 45 7 2 0,2
2005 44 10 1 0,1
2006 211 85 18 0,7
Tabel 4: Det gennemsnitlige antal mangler for en entreprise på 10 mio. kr. afleveret i hhv.
2004, 2005 og 2006. Tallene er afrundede til et helt antal mangler for A0 til A2.
Dette er en gennemsnitsbetragtning, og der vil derfor kunne forventes udsving i forhold til
forskellige entreprisetyper og fag. Det ligger dog uden for rammerne af denne analyse at
differentiere manglerne efter fag og entrepriser.
Den gennemsnitlige entreprisesum er fra 2004 til 2006 steget med ca. 49 %.
Entreprisesummen for sager afsluttet i 2006 er derfor generelt større end de foregående år.
Projekter med store anlægssummer er ofte forbundet med en større kompleksitet end de
mindre. Dette kunne være en medvirkende årsag til stigningen i manglerne.
Hovedårsagen må dog formodes at være det særdeles høje aktivitetsniveau, som prægede
den danske byggesektor i 2006.
Med henblik på at undersøge årsager til og konsekvenser af mangler i 2006, har
Byggeriets Evaluerings Center gennemført en undersøgelse blandt entreprenører og
bygherrer. Som udgangspunkt er det imidlertid nødvendigt at identificere, hvor manglerne
primært forekommer, for på den måde at indkredse problemstillingen. Er dette eksempelvis
i forbindelse med udførelsen, eller er manglerne konstateret ved andre ydelser såsom KSmateriale
eller D&V vejledninger? Henføres manglerne til enkelte bygningsdele, eller
registreres de i mange forskellige bygningsdele?
Interviewanalysen tager derfor udgangspunkt i en kategorisering af manglerne. Dette
præsenteres efterfølgende.
Interviewanalyse: Kategorisering af mangler
På de 31 entrepriser som er afleveret i 2006 med flest mangler, har kunden (bygherre,
total/hovedentreprenør) kategoriseret manglerne konstateret ved afleveringsforretningen.
Kategoriseringen er foretaget, dels med udgangspunkt i AB 92 og dels med udgangspunkt i
Dansk Byggeklassifikation. Kategoriseringen ud fra AB 92 behandles først.
I Tabel 5 fremgår de anvendte kategorier med tilhørende definitioner:
side 9

Kategori Forklaring
Udførelsen Mangler der kan henføres til den arbejdsindsats entreprenøren yder på selve
entreprisens genstand (bygningen) - dvs. de fysiske ydelser (dette omfatter
eksempelvis fundering, opmuring, fugning og binding af tagsten).
Andre
ydelser
Mangler der kan henføres til den arbejdsindsats entreprenøren yder på ikke
fysiske ydelser (dette kunne eksempelvis være kvalitetssikring og
driftsvejledninger).
Materialer Mangler der kan henføres til at materialerne ikke er som aftalt eller af ”sædvanlig”
god kvalitet (eksempelvis hvis materialerne er defekte fra producenten, eller at
entreprenøren har valgt materialer, der ikke har den rette kvalitet)
Tabel 5: Definition af begreberne ”Udførelsen”, ”Andre ydelser” og ”Materialer” med
udgangspunkt i AB 92 § 30.
Kunderne har foretaget en kategorisering af manglerne for hver af mangelkategorierne A0
til A3. Resultatet fremgår af Tabel 6.
AB 92 - kategorisering
Kategori
A0 (Ikke
alvorlige mangler)
A1 (mindre
alvorlige mangler)
A2 (alvorlige
mangler)
Andel mangler,
der vedrører
"Udførelse"
Andel mangler,
der vedrører
"Andre ydelser"
Andel mangler,
der vedrører
"Materialer"
Antal
mangler
90 % 7 % 3 % 28.119
87 % 11 % 2 % 12.051
77 % 7 % 16 % 2.551
A3 (kritiske
94 % 5 % 1 % 99
mangler)
Tabel 6: Kategorisering af mangler konstateret ved afleveringsforretningen med
udgangspunkt i AB 92.
Af tabellen ses det, at kunden primært henfører manglerne til ”udførelsen”. For alle
mangelkategorier (A0-A3) er procentandelen større end 77 %. Sammenholdes
kategorierne ”andre ydelser” og ”materialer”, er procentandelen for ”andre ydelser” større i
alle mangelkategorier med undtagelse af A2.
Det høje aktivitetsniveau i 2006 synes derfor at have haft en negativ indvirkning på
kvaliteten af det udførte arbejde på pladsen.
Kun en mindre procentdel af manglerne (med undtagelser af A2, hvor denne er lidt højere)
henføres til kategorien ”materialer”. Defekte og forkerte materialer synes derfor at være et
mindre problem i forhold til mangler ved afleveringsforretningen.
Kategoriseringen med udgangspunkt i Dansk Byggeklassifikation, er tilsvarende
gennemført for hver af de 4 mangelkategorier; A0 til A3. Der er udelukkende fokuseret på
manglerne henført til udførelsen, da størstedelen er indenfor denne kategori, jf. Tabel 6.
Manglerne er i modsætning til ovenstående kategorisering henført til forskellige
bygningsdele. Resultatet fremgår af Tabel 7.
side 10

DBK - kategorisering
A0 (n=28.119) A1 (n=12.051) A2 (n=2.551) A3 (n=99)
System Andel System Andel System Andel System Andel
Vægsystem 46 % Vægsystem 50 % Vægsystem 38 % Terræn 59 %
Dæksystem 21 % Dæksystem 18 % Dæksystem 25 % Vægsystem 26 %
Tagsystem 17 % Tagsystem 13 % Tagsystem 21 % Dæksystem 7 %
Varmesystem 4 % Inventar 6 % Belysnings-
system
Belysnings-
system
3 % Belysnings-
system
4 % Elforsynings-
system
4 % Inventar 5 %
4 % Tagsystem 3 %
Andre 9 % Andre 9 % Andre 8 % Andre 1 %
Tabel 7: Kategorisering af mangler med udgangspunkt i Dansk Byggeklassifikation. ”n”
angiver antallet af mangler indenfor hver mangelkategori (A0-A3).
Med undtagelse af mangelkategori A3, er ”top 3” indenfor de øvrige mangel-kategorier
identiske. Manglerne henføres primært til vægsystemet (vægge, vinduespartier, dørpartier),
dernæst dæksystemet (dæk, gulv, loft) og sidst tagsystemet (tag, undertag, kvist).
Procentandelene varierer kategorierne imellem, men udsvingene er dog forholdsvis lave.
Procentandelene oplyst for mangelkategori A3 (kritiske mangler), skal tolkes med
forbehold. Antallet af mangler (99) er lavt sammenlignet med de andre mangel-kategorier.
Enkelte entrepriser kan derfor have stor indflydelse på resultatet som helhed.
Bemærkelsesværdigt er det dog, at 59 % af manglerne henføres til terræn (udgravning,
belægninger, beplantning).
For at kunne foretage en konstruktiv vurdering af denne kategorisering, er typen af de
medvirkende entrepriser afgørende. Fordelt efter branchekode har de 31 virksomheder
følgende tilhørsforhold:
Branche Antal
Bygge- og anlægsentreprenør 12
Teknik (EL + VVS) 5
Murer 4
Tømrer 4
Maler 2
Engroshandel med elinstallationsmateriel 3
Maskinindustri
Tabel 8: Branchekoder for virksomhederne på de 31 entrepriser.
1
På baggrund af denne fordeling, vurderes datagrundlaget at være utilstrækkeligt til at
fordele mangler pr. fag. Det bemærkes, at såvel murer, tømrer, el/vvs, malere som bygge-
og anlægsentreprenører primært arbejder indenfor væg-, dæk- og tag-system. Fordelingen
mellem systemerne er dog interessant, idet omtrent dobbelt så mange mangler henføres til
vægsystemet i forhold til de to andre.
I Tabel 9 er en oversigt over eksempler på de hyppigst forekommende mangler identificeret
i interviewene. Eksemplerne er opdelt indenfor mangelkategorierne A1 til A3.
side 11

Ikke alvorlige
mangler:
Mindre alvorlig
mangler:
Alvorlige
mangler:
Kritiske
mangler:
- Malerpletter
- Dårlig rengøring (mørtelklatter og andet affald)
- Manglende eller dårlige fugninger
- Afrensning af murværk
- Opmærkning af vandrør eller stikdåser (forkert eller ikke foretaget)
- Ridser i facader eller gulve
- Manglende eller dårlige fugninger (af større betydning end A0)
- Spartling, slibning og maling af fodlister ikke udført
- Belysning mangler
- Flisegulve tanner (fald væk fra afløb)
- Dårlig betonfinish
- Mærkning af vandrør og elkabler ikke udført
- Pirfølere fungerer ikke - sikkerhedsbrist
- Manglende fugning i rum hvor tætheden er afgørende
- Defekt brandventilation
- Rusten armering i kantstøbning på dæk (dæklag ikke tilstrækkeligt)
- Skæv gulvspartling
- Murede vægge og betonelementer ude af lod (afveg op til 4 cm.)
- Utætte ventiler på kritiske steder
- Terrasse belægninger lagt med bagfald (til stor gene for brugerne)
- Manglende beklædning omkring røgventilation
- Bærende element 60 cm. for kort
- Pumpebrønd til afløbssystem fungerede ikke
- Brandtætning i lofter var mangelfuld
Tabel 9: Eksempler på mangler indenfor mangelkategorierne A0 til A3.
Som det fremgår af tabellen, varierer typen af mangler betragteligt indenfor hver
mangelkategori. Det bemærkes at mangler vedrørende personsikkerheden generelt
vurderes at være af større alvorlighed.
Årsager til manglerne præsenteres i det følgende.
Interviewanalyse: Årsager til mangler
Analysen af årsager viser dels kundernes bedømmelse af årsagerne til manglerne, og dels
entreprenørernes bedømmelse af årsagerne til manglerne. Resultatet fra entreprenørerne
bygger på 28 entrepriser i modsætning til de 31 entrepriser, som resultaterne for kunden
bygger på. På tre entrepriser, var den rette kontaktperson hos entreprenøren enten rejst
eller gået på midlertidig orlov siden afleveringen af entreprisen.
De 28 entrepriser har en samlet entreprisesum på ca. 655 mio. kr., og udgør således 93 %
af den samlede entreprisesum for de 31 entrepriser (705 mio. kr.). Denne forskel vurderes
derfor at være ubetydelig for resultatet af entreprenørernes bedømmelse, og for
sammenligningsgrundlaget i øvrigt.
Kunde og entreprenør har som udgangspunkt fordelt andelen af mangler efter 15
foruddefinerede årsager. I enkelte tilfælde har de dog henført manglerne til årsager, de selv
har angivet. Listen med de 15 foruddefinerede årsager er vedlagt i bilag 1.
For kunden præsenteres resultaterne ud fra en opdeling i mangelkategorierne A0 til A3.
Resultatet fremgår af figurerne 5 til 8.
side 12

60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Håndværksmæssigt
dårligt udført
arbejde – sjusk
A0 (Ikke alvorlige mangler, n=28.119)
Manglende
kompetencer hos de
udførende
Dårlig planlægning
og styring fra
entreprenørs side
Problemer med
underentreprenører
Manglende tid i
udførelsesfasen
Figur 5: Kundens fordeling af A0-mangler (ikke alvorlige mangler) efter årsag. ”n” angiver det
absolutte antal af mangler konstateret på de 31 entrepriser.
45,0%
40,0%
35,0%
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
0,0%
Håndværksmæssigt
dårligt udført
arbejde – sjusk
A1 (mindre alvorlige mangler, n=12.051)
Manglende
kompetencer hos de
udførende
Dårlig planlægning
og styring fra
entreprenørs side
Dårlig byggestyring
fra rådgivers side
Problemer med
underentreprenører
Figur 6: Kundens fordeling af A1-mangler (mindre alvorlige mangler) efter årsag. ”n” angiver
det absolutte antal af mangler konstateret på de 31 entrepriser.
Andet
Andet
side 13

50,0%
45,0%
40,0%
35,0%
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
0,0%
Håndværksmæssigt
dårligt udført
arbejde – sjusk
Manglende
kompetencer hos de
udførende
A2 (alvorlige mangler, n=2.551)
Forsinkede eller
defekte materialer
Manglende tid i
udførelsesfasen
Vejrlig (Frost,
regnvejr osv.)
Figur 7: Kundens fordeling af A2-mangler (alvorlige mangler) efter årsag. ”n” angiver det
absolutte antal af mangler konstateret på de 31 entrepriser.
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Håndværksmæssigt
dårligt udført
arbejde – sjusk
Problemer med
underentreprenører
A3 (Kritiske mangler, n=99)
Manglende tid i
udførelsesfasen
Dårlig planlægning
og styring fra
entreprenørs side
Manglende
kompetencer hos de
udførende
Figur 8: Kundens fordeling af A3-mangler (kritiske mangler) efter årsag. ”n” angiver det
absolutte antal af mangler konstateret på de 31 entrepriser.
Betragtes graferne samlet, kan det konstateres at den primære årsag til manglerne, efter
kundens opfattelse, skal findes i ”håndværksmæssigt dårligt udført arbejde – sjusk”. For A0
er ca. 53 % af manglerne henført til denne årsag, for A1 er dette ca. 43 %, A2 ca. 47 %, og
for A3 er hele 65 % af manglerne henført hertil.
Andet
Andet
side 14

Kunderne peger endvidere på, at entreprenørerne ikke besidder de rette kompetencer til at
udføre deres opgaver. For de ikke alvorlige mangler (A0), har kunderne henført 21 % til
årsagen ”manglende kompetencer hos de udførende”. For A1 og A2 er dette tal
henholdsvis ca. 26 % og ca. 32 %.
Tallene antyder, at entreprenørerne ikke har kunnet opretholde den kvalitet i udførelsen af
arbejdet, som kunden forventer. Endvidere viser tallene, at der ifølge kunden har været
problemer med at opretholde/fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke på entreprisen.
”Dårlig planlægning og styring fra entreprenørens side” er en anden årsag, som kunderne
på flere sager henfører manglerne til. Dette synes dog at være mest udpræget for de ikke
alvorlige mangler (A0) og de mindre alvorlige mangler (A1). For A0 er ca. 10 % af
manglerne henført til denne kategori, og for A1 er dette tal ca. 11 %. Kunderne siger
dermed, at selve styringen på pladsen har været utilstrækkelig, og at manglerne som en
følge heraf, ikke er opdaget og udbedret i tide.
På baggrund af ovenstående resultater, opstilles et eksempel for den gennemsnitlige
entreprise (ud af de 31 entrepriser). Entreprisesummen er som tidligere nævnt 22,7 mio. kr.
Ud fra denne entreprisesum og kundernes årsagsvurdering vil der i gennemsnit blive
henført følgende antal mangler til de tre dominerende årsagskategorier:
Antal mangler på entreprisen som følge af….
Mangel- Antal Dårligt udført Manglende Dårlig planlægning og
kategori mangler arbejde - Sjusk kompetencer
styring
A0 906 478 188 90
A1 388 166 102 42
A2 82 39 26 2
A3 3 2 0 0
Tabel 10: Antal mangler på en gennemsnitlig entreprise på 22,7 mio. kr. samt fordelingen af manglerne
indenfor de tre dominerende årsager.
Som det fremgår af Tabel 10, vil der på en gennemsnitlig entreprise blive konstateret 906
A0-mangler, 388 A1-mangler, 82 A2-mangler og 3 A3-mangler. Størstedelen af disse
mangler vil bygherrerne henføre til ”sjusk”, dernæst ”manglende kompetencer hos de
udførende” og sidst ”dårlig planlægning og styring fra entreprenørens side”.
Det skal dog bemærkes, at ovenstående tal bygger på gennemsnitstallene fra
interviewanalysen. Antallet af mangler beregnet ud fra samtlige entrepriser i 2006 vil derfor
være noget lavere.
I modsætning til kunderne, har entreprenørerne ikke foretaget en bedømmelse af
årsagerne indenfor hver af de 4 mangelkategorier (A0-A3). I stedet er der foretaget en
samlet bedømmelse af årsagerne. Resultatet af denne undersøgelse fremgår af Tabel 11.
side 15

Årsager - entreprenør (n=39.195)
Årsag % - andel
Problemer med underentreprenører 16 %
Sene ændringer 10 %
Misforståelser/dårlig kommunikation 9 %
Manglende tid i udførelsesfasen 9 %
Manglende, forsinkede, forkerte eller ufuldstændige tegninger og beskrivelser 9 %
Dårlig byggestyring 7 %
Manglende kompetencer hos de projekterende 7 %
Håndværksmæssigt dårligt udført arbejde – sjusk 5 %
Vejrlig (Frost, regnvejr osv.) 4 %
Dårlig planlægning og styring fra entreprenørs side 3 %
Manglende kompetencer hos de udførende 3 %
Mangel på likvide midler hos bygherre/entreprenør 2 %
Manglende tid i den indledende fase 2 %
Manglende tid i projekteringsfasen 2 %
Forsinkede eller defekte materialer 1 %
Andet 11 %
Tabel 11: Entreprenørernes vurdering af årsager til mangler ved afleveringsforretningen. ”n”
angiver summen af det absolutte antal mangler for mangelkategorierne A0 til A3.
Som det fremgår af tabellen, udviser entreprenørernes bedømmelser en markant
spredning. Blandt de 15 årsagskategorier listet i Tabel 11, henfører entreprenørerne
maksimalt 16 % af manglerne til samme kategori (”problemer med underentreprenører”).
Omtrent 40 % af manglerne har entreprenørerne fordelt næsten ligeligt mellem 4 årsager.
Dette er ”sene ændringer fra kundes side”, ”misforståelser/dårlig kommunikation”,
”manglende tid i udførelsesfasen” og ”ufuldstændige tegninger og beskrivelser”.
Entreprenørerne peger således på problemer i forhold til de projekterende og i forhold til
sene projektændringer.
11 % af manglerne er henført til kategorien ”andet”. Denne omfatter bl.a. årsager som
anden entreprenørs forsinkelser, problemer med bygherreleverancer, udskiftning af
projektledere undervejs, trange byggepladsforhold og problemer med udenlandske
entreprenører. Dette bekræfter den store spredning i resultaterne.
Interessant er det, at kun 1 % af manglerne er henført til kategorien ”forsinkede eller
defekte materialer”. Der synes derfor at være enighed blandt kunder og entreprenører, at
manglerne sjældent kan henføres til de leverede materialer.
I forhold til en sammenligning af kundernes og entreprenørernes bedømmelser er
spredningen i resultaterne den mest markante forskel. Man må dog forvente, at
entreprenørerne har størst indsigt i eget arbejde og derfor også bedst kan vurdere
årsagerne til manglerne. Kundernes vurdering af årsagerne er imidlertid særdeles vigtig og
interessant, da differencen antyder et kommunikationssvigt.
I det følgende præsenteres konsekvenserne af manglerne.
side 16

Interviewanalyse: Konsekvenser af mangler
Tilsvarende analysen af årsagerne er bedømmelsen af konsekvenserne foretaget af både
kunder og entreprenører. I modsætning til årsagsanalysen, er konsekvensbedømmelsen af
entreprenørerne foretaget på i alt 29 entrepriser. For kunderne bygger resultaterne på 31
entrepriser.
De 29 entrepriser har en samlet entreprisesum på ca. 694 mio. kr., og udgør således 98 %
af den samlede entreprisesum for de 31 entrepriser (705 mio.kr.). Forskellen er således
mindre end for årsagerne og anses derfor ligeledes, at være ubetydelig.
Konsekvenserne af manglerne er forskellig alt afhængig af, om det er kunde eller
entreprenør der interviewes. Kunderne har i analysen vurderet konsekvenserne indenfor 4
områder. Disse fremgår af Tabel 12:
Område Forklaring
Nedsat brugsværdi og Indflydelse på brugernes mulighed for at anvende bygningen og
funktion for kunden
dens funktioner
Byggeteknisk forringelse
Risiko for konstruktionsmæssige skader – dvs. at givne
konstruktionsdele formodentlig vil svigte i den nærmeste fremtid
Forringet arkitektur Negativ indflydelse på bygningens æstetik og fremtoning
Økonomisk tab Økonomisk tab i forbindelse med udbedringen af manglerne
Tabel 12: Konsekvensområder med tilhørende forklaringer
Vurderingen er foretaget på en skala fra ”ingen” til ”alvorlig/stor” konsekvens. Dette er
gennemført for hver af de 4 mangelkategorier A0 til A3. Den anvendte skala fremgår af
Tabel 13.
Karakter Bedømmelse
1 Ingen konsekvens
2 Lav konsekvens
3 Nogen konsekvens
4 Betydelig konsekvens
5 Stor konsekvens
Tabel 13: Skala til bedømmelse af konsekvens
I forbindelse med afbildningen af kundens konsekvensvurderinger sammenlægges
mangelkategorierne A0 og A1 samt A2 og A3. På alle 31 entrepriser er der konstateret
enten A0- eller A1-mangler. Derimod er der kun konstateret A2- eller A3 mangler på 20
entrepriser. I tabellen herunder bygger opgørelsen for A0 og A1 derfor på 31 entrepriser og
A2 og A3 på 20 entrepriser. Resultaterne fremgår af Tabel 14 og 15.
side 17

A0+A1 (Ikke alvorlige og mindre alvorlig mangler)
Karakterbedømmelse (% - andel)
1 2 3 4 5
Konsekvens
(ingen) (lav) (nogen) (betydelig) (stor)
Nedsat brugsværdi og funktion for kunden 55% 16% 19% 6% 3%
Byggeteknisk forringelse 81% 16% 3% 0% 0%
Forringet arkitektur 68% 16% 6% 6% 3%
Økonomisk konsekvens 71% 19% 6% 0% 3%
Tabel 14: Kundernes samlede vurdering af konsekvenser for A0 og A1-mangler. Resultaterne
bygger på i alt 31 entrepriser.
A2+A3 (Alvorlige og kritiske mangler)
Karakter bedømmelse (% - andel)
1 2 3 4 5
Konsekvenser
(ingen) (lav) (nogen) (betydelig) (stor)
Nedsat brugsværdi og funktion for kunden 40% 15% 20% 20% 5%
Byggeteknisk forringelse 60% 5% 30% 0% 5%
Forringet arkitektur 65% 25% 10% 0% 0%
Økonomisk konsekvens 60% 20% 15% 5% 0%
Tabel 15: Kundernes samlede vurdering af konsekvenser for A2 og A3-mangler. Resultaterne
bygger på i alt 20 entrepriser.
For de ikke alvorlige og mindre alvorlige mangler (A0+A1) fremgår det, at kunderne
generelt ikke vurderer, at manglerne har særligt store konsekvenser. For alle
konsekvensområder har mere end halvdelen af kunderne givet vurderingen ”ingen
konsekvens”. Betragtes den resterende del af kundernes vurdering, dvs. fra ”lav” til ”stor”
konsekvens, konstateres en vis forskel mellem konsekvensområderne. Undersøgelsen
viser følgende prioritering (hvor forholdet med størst konsekvens er nævnt først):
1. Nedsat brugsværdi og funktion for kunden
2. Forringet arkitektur
3. Økonomisk konsekvens
4. Byggeteknisk forringelse
Kunderne peger således på, at manglerne primært får en indflydelse på brugernes
mulighed for at anvende bygningen. Sekundært medfører manglerne, at bygningen ikke
fremstår som ventet i kundens øjne. Eksempler på disse konsekvenser er:
• Ikke muligt at kontrollere badevandstemperaturer og varmeregulering (radiatorer)
• Forsinkelser i forhold til ibrugtagning af bygningen
• Overflader fremstod ikke som ventet (dyrere at vedligeholde på sigt)
• Lange perioder med mangleudbedring førte til store gener for brugerne.
Betragtes de alvorlige og kritiske mangler (Tabel 15), kan det konstateres, at en del af
kunderne fortsat har givet vurderingen ”ingen konsekvens” indenfor de fire
konsekvensområder. Det bemærkes, at kunderne generelt vurderer, at de alvorlige
mangler har større konsekvens, hvilket også bør være tilfældet.
side 18

Den største konsekvens af de mere alvorlige mangler (A2+A3), vurderer kunden stadig til
at være ”nedsat brugsværdi og funktion for kunden”. Herefter ”byggeteknisk forringelse”, så
”økonomisk konsekvens” og sidst ”forringet arkitektur”. En sammenligning af
procentsatserne i tabel 14 og 15 (konsekvens-området ”nedsat brugsværdi og funktion for
kunden”) viser endvidere, at konsekvenserne er større for de mere alvorlige mangler.
Kundernes vurdering ift. den byggetekniske forringelse antyder, at denne type af mangler
kan have en skadelig effekt på andre bygningsdele.
Eksempler på konsekvenser af A2- og A3-mangler er:
• Brugere af bygningen måtte udsætte planlagte produktions og undervisningsforløb
• Dårligt indeklima pga. træk samt et større varmeforbrug
• Mulighed for sikkerhedsbrist i den første periode af bygningens anvendelse
Bemærkelsesværdigt er det, at den økonomiske konsekvens generelt anses for at være lav
hos kunderne (uanset mangelkategori). Dette hænger formodentlig sammen med, at
mangeludbedringen er en del af entreprenøren ydelse, som kunden ikke hæfter for. De
økonomiske konsekvenser forbundet med mangel-udbedringen, er derfor primært en større
administrativ byrde for kunden. Dette vurderes at være at mindre betydning i forhold til
kundens samlede udgifter på sagen. Dette skal endvidere ses i lyset af, at sagerne er
afleveret. Der er i undersøgelsen ikke inddraget bodsbelagt forsinkelse.
Den generelt lave konsekvensvurdering af kunderne, skal ses i forhold til entreprenørernes
mulighed for at udbedre manglerne. På baggrund af interviewene med kunderne, er det
centrets opfattelse, at der ofte er god tid til at udbedre manglerne. Kunderne indregner
således ofte en periode fra afleveringsforretningen til den egentlige ibrugtagning af
bygningen. Derfor vil udbedringen af manglerne ikke altid have en indflydelse på brugerens
mulighed for at anvende bygningen. Dette er medvirkende til, at de økonomiske tab
ligeledes er forholdsvis lave.
Kunderne gav ved flere interviews udtryk for, at skulle bygningen have været anvendt
umiddelbart efter afleveringen, ville det have haft alvorlige økonomiske og
funktionsmæssige konsekvenser.
Til forskel fra kunden, har de udførende virksomheder vurderet konsekvenserne indenfor 5
andre områder, jf. Tabel 16.
Område Forklaring
Entreprisens økonomi og
dækningsbidrag
Produktion og planlægning af
andre byggesager
Personalemæssige
konsekvenser
Fremtidig mulighed for job ved
samme kunde
Mangeludbedringens indflydelse på entreprisens
dækningsbidrag
Mangeludbedringens indflydelse på produktion og planlægning
af andre byggesager
Manglernes indflydelse på personalemæssige omrokeringer
herunder fyringer
Manglernes indflydelse på fremtidig mulighed for job ved
samme kunde
Indflydelse på firmaets image
Manglernes indflydelse på firmaets ansigt ud af til
og goodwill
Tabel 16: Konsekvensområder for entreprenørerne med tilhørende forklaringer
side 19

Entreprenøren har vurderet konsekvenserne efter samme skala som kunderne, jf. Tabel
13. Der er foretaget en samlet bedømmelse af manglernes konsekvens. Resultatet fremgår
af Tabel 17.
Entreprenørernes vurdering af konsekvenser
Karakter bedømmelse (% - andel)
1 2 3 4
Konsekvenser
(ingen) (lav) (nogen) (betydelig) 5 (stor)
Entreprisens dækningsbidrag 17% 45% 28% 3% 7%
Produktion og planlægning af andre sager 41% 24% 28% 7% 0%
Personalemæssige konsekvenser
Fremtidig mulighed for job ved samme
79% 3% 7% 7% 3%
kunde 59% 17% 14% 0% 10%
Virksomhedens image og goodwill 69% 24% 7% 0% 0%
Tabel 17: Entreprenørernes vurdering af manglernes konsekvenser
Set i forhold til bygherrernes konsekvensvurdering er der en større spredning i
entreprenørernes resultater. Manglerne har efter entreprenørernes opfattelse størst
indvirkning på ”entreprisens dækningsbidrag”, dernæst ”produktion og planlægning af
andre sager”, så ”fremtidig mulighed for job ved samme kunde”, derefter
”personalemæssige konsekvenser” og sidst ”virksomhedens image og goodwill”.
Kun 17 % af de adspurgte entreprenører mener ikke, at det har haft nogen indflydelse på
virksomhedens dækningsbidrag. Manglerne har således en ofte en ”lav” eller ”nogen”
konsekvens for dækningsbidraget og flere tilfælde en ”betydelig” eller ”stor” konsekvens.
Eksempler på konsekvenser som medførte tab indenfor dette område er:
• En forøgelse af håndværkertimer på entreprisen
• Stigning i antallet at funktionærtimer som følge af en større administrativ byrde
Den forøgede anvendelse af håndværker- og funktionærtimer synes at have en
forstyrrende effekt på produktion og planlægning af andre byggeopgaver. Denne
undersøgelse viser, at henholdsvis 24 % og 28 % af entreprenørerne, mener at dette har
haft ”lav” eller ”nogen” betydning. 7 % af de adspurgte mener, at det har haft en betydelig
effekt på produktion og planlægning af andre byggesager.
Personalemæssige konsekvenser, dvs. omrokeringer eller fyringer, er sjældent en
konsekvens af mangler ved afleveringsforretningen. 79 % af entreprenørerne mener ikke,
at manglerne har haft sådanne konsekvenser. Der er dog enkelte eksempler på, at
manglerne har ført til fyringer og omrokeringer.
Spredningen i resultaterne for ”fremtidig mulighed for job ved samme kunde” indikerer, at
manglerne som hovedregel ikke får en indflydelse, men at det forholdsvis ofte kan have en
betragtelig betydning for fremtidige ordre.
Manglernes indflydelse på firmaets image og goodwill er ofte lav eller helt uden betydning.
Kun 7 % af entreprenørerne anser, at manglerne har haft konsekvens indenfor dette
område.
side 20

Konklusion:
Byggeriets Evaluerings Center har siden 2004 indsamlet oplysninger vedrørende antallet af
mangler ved afleveringsforretningen. På baggrund af en voldsom stigning i antallet af
mangler i 2006 sammenlignet med 2004 og 2005, har centret undersøgt
omstændighederne nærmere, for at finde forklaringer herpå.
Den markante stigning i antallet af mangler kan konstateres indenfor alle kategorier, lige fra
de ikke alvorlige mangler til de kritiske mangler. Antallet af mangler pr. mio. kr.
entreprisesum er steget med mellem en faktor 5 og en faktor 22.
Det meget høje aktivitetsniveau i 2006, anses at være den primære årsag til denne
voldsomme udvikling.
På 31 entrepriser afleveret i 2006 har centret gennemført en analyse af årsager til og
konsekvenser af mangler ved afleveringsforretningen. Endvidere er manglerne
kategoriseret i forhold til hvor, de hyppigst forekommer. Analysens resultater bygger på
interviews med kunder og entreprenører på 31 udvalgte entrepriser.
Kategoriseringen af manglerne er foretaget af kunden med udgangspunkt i AB 92 og
Dansk Byggeklassifikation. I forhold til AB 92, kan det konstateres, at kunderne
hovedsageligt henfører manglerne til ”udførelsen”. Det er således i forbindelse med
virksomhedens primære arbejde, at manglerne opstår. I forhold til Dansk
Byggeklassifikation, henfører kunderne primært manglerne til vægsystemet (vægge,
vinduespartier, dørpartier), dernæst dæksystemet (dæk, gulv, loft) og sidst tagsystemet
(tag, undertag, kvist). Procentandelene varierer imellem mangel-kategorierne, men
udsvingene er dog forholdsvis lave.
Årsager til manglerne er vurderet af både kunde og entreprenør. Kunden henfører primært
manglerne til ”håndværksmæssigt dårligt udført arbejde – sjusk”. For A0 (ikke alvorlige
mangler) er ca. 53 % af manglerne henført til denne årsag, for A1 (mindre alvorlige
mangler) er dette ca. 43 %, A2 (alvorlige mangler) ca. 47 % og for A3 (kritiske mangler) er
hele 65 % af manglerne henført hertil. Kunderne peger samtidig på, at entreprenørerne
ikke besidder de rette kompetencer. Cirka en fjerdedel af manglerne indenfor hver
mangelkategori er henført til ”manglende kompetencer hos de udførende”.
Karakteristisk for virksomhedernes vurdering af årsagerne er, at der ikke er en enkelt
årsag, som skiller sig ud. Kun 16 % af manglerne henføres til samme kategori (”problemer
med underentreprenører”). 40 % af manglerne har entreprenørerne fordelt næsten ligeligt
mellem 4 årsager. Dette er ”sene ændringer fra kundes side”, ”misforståelser/dårlig
kommunikation”, ”manglende tid i udførelsesfasen” og ”ufuldstændige tegninger og
beskrivelser”. Entreprenørerne peger således på problemer i forhold til de projekterende og
i forhold til sene projektændringer.
Sammenlignes kundens og entreprenørens vurderinger, er der kun få ligheder. Der synes
derfor at være et kommunikationssvigt imellem parterne.
Konsekvenserne af manglerne er efter kundens opfattelse forholdsvis lave. Dette hænger
formodentlig sammen med, at der ofte er afsat tid til at udbedre manglerne. Brugere af
bygningen er derfor som hovedregel ikke berørt af mangeludbedringen.
side 21

Pågår mangeludbedringen derimod efter, at bygningen er taget i brug, viser
undersøgelsen, at brugerne (af bygningen) forbinder dette med store gener.
Entreprenørerne oplever primært af mangeludbedringen har betydning for entreprisens
dækningsbidrag. Dette kan primært henføres til, at entreprenøren må tilskrive entreprisen
ekstra håndværker- og funktionærtimer. Entreprenørerne anser endvidere, at denne
omrokering af mandskab forholdsvis ofte forstyrrer produktionen på andre byggepladser.
Analysen er udarbejdet af konsulent, civilingeniør Jacob Scharling Pedersen og
underdirektør Ebbe Lind Kristensen.
side 22

Bilag 1: Foruddefinerede årsager til mangler
I dette bilag er listet de 15 foruddefinerede årsager, som blev anvendt i interviewene med
kunder og entreprenører:
1. Manglende tid i den indledende fase
2. Manglende tid i projekteringsfasen
3. Manglende tid i udførelsesfasen
4. Manglende kompetencer hos de projekterende
5. Manglende kompetencer hos de udførende
6. Forsinkede eller defekte materialer
7. Manglende eller defekt materiel
8. Manglende, forsinkede, forkerte eller ufuldstændige tegninger og beskrivelser
9. Vejrlig (Frost, regnvejr osv.)
10. Håndværksmæssigt dårligt udført arbejde – sjusk
11. Dårlig planlægning og styring fra entreprenørs side
12. Problemer med underentreprenører
13. Mangel på likvide midler hos bygherre/entreprenør
14. Sene uforudsete ændringer
15. Misforståelser/dårlig kommunikation
16. Andet
Ved anvendelse af kategorien ”Andet” oplyste kunden selv en årsag.
side 23