100 rigsdaler for Smidie Sø - Det tabte land

100 rigsdaler for Smidie Sø
Takket være skolelærer Mads Chr.
Hansen, der boede i landsbyen Smidie
i sidste halvdel af 1800-tallet, har vi en
faktuel førstehånds beretning om den
endelige udtørring af Smidie Sø, der
fandt sted i årene 1863-64.
Også fra skolelærerens beretning
kender vi prisen på udtørringen: 100
rigsdaler eller 12.110 kr. i 2008-værdi.
Her kommer et lettere redigeret uddrag
af beretningen:
Udtørringen udførtes ved, at Haslevgårds
Å blev uddybet, nogle steder
indtil et par alen [1 alen=63 cm],
og udvidedes. Der var en del modvilje
mellem mændene i Smidie mod at
afstå jord til udvidelsen, men hofjægermester
Marcus Pauli Hvass på
Randrup tilbød, at jorden måtte tages
fra hans ejendom. Ved at give åen
mindre anlæg, reduceredes jordafståelsen
til et minimum, og lodsejerne
kunne afse jorden. Åen blev uddybet
til ud for Kongstedlund, og omkostningerne
blev, som nævnt ovenfor, ca.
100 rigsdaler.
Da vandet blev lukket ud fra søen,
oversvømmedes hele Smidie Østerkær,
men efterhånden som det trak
sig tilbage, var der kun et mindre hul,
Smidie Sø
der ikke kunne udtørres. Her stod de
fisk tilbage, der ikke var forsvundet
med vandet, og om natten kom folkene
fra Lille Brøndum og fangede
fiskene med net. De havde nær sat en
mand til i hullet.
Lodsejerne krævede søen udskiftet,
skønt den ikke helt var tørlagt.
Mads Chr. Hansen tilbød at foretage
en midlertidig jordfordeling, men
det blev ikke accepteret. I 1866 blev
søen så udskiftet af landinspektør
Svanholm og indlemmet i matriklen.
Lodsejerne fik jord i forhold til ejendommenes
hartkorn, og der sattes to
takster på jorden: fire hvor der stod
vand, og otte på det tørre. Det kom
til at betyde, at da søen var helt tørlagt,
havde lodsejerne med den laveste
takst gjort den bedste forretning.
Søen havde afløb mod nord gennem
åen, som dannede skel mellem
Smidie Kær, Randrup og Kongstedlund.
Tilløbet kom fra syd ad Møllebækken,
hvis oprindelige løb ellers var
lige øst på gennem Tavringsgrøften
forbi Smidie Brogård til Haslevgårds
Å. Udtørringen medførte, at tilløbet
fra syd blev afskåret fra søen, da der i
skellet mellem Svanfolk, Randrup og
Smidie opkastedes en inddæmmet
grøft.
I foråret 1888 genopstod søen i en
kortere periode, takket være voldsom
snesmeltning efter den strenge vinter.
År for år blev den udtørrede sø dog
mindre våd. Navnlig efter en regulering
i 1903 af Haslevgårds Å blev den
så tør, at den var »til at befærde med
heste over det hele«.
Utrolig lidt på meget lang tid
Hofjægermester M.P. Hvass (1801-
1864) på Randrup Hovedgård var som
nævnt ovenfor aktiv ved tørlægningen
af Smidie Sø.
Han var en af datidens store jordejere
på egnen. Om ham fortælles
det, at alle forventede, at Hvass ville
være blandt de sikre kandidater til den
grundlovgivende forsamling i 1848,
da denne skulle vælges. Men sådan
gik det ikke.
Valget foregik på den måde, at de
fire kandidater stillede sig op på torvet
foran kroen i Bælum, lige syd for
Smidie Sø, der var blevet udpeget til
valgsted for Østhimmerland. Hver for
sig holdt de deres valgtale, og folk gik
Udtørret, lavvandet mosesø på ca. 15 ha sydvest for Smidie, nær Vildmosen. Tørlagt 1863‑64. Arealet afvandes til Haslevgård Å, der løber
rundt om Smidiebakken og ned langs Lille Vildmose. Hele egnen bærer præg af ødelagte lavmosearealer med en sammensynkning på 2‑5
meter. De tre kort er (fra venstre) Videnskabernes Selskabs kort fra 1791, det høje målebordsblad fra 1879‑80 og det nutidige kort fra 1977.
Rebild Kommune.
Koordinater: 6302144, 568640.
100 rigsdaler for smidie sø © Kjeld Hansen deT TaBTe land • nordjylland
1

2
Topografisk set er Smidie Sø helt forsvundet i dag. Det skyldes de meget voldsomme afgravninger og sætninger i tørvemasserne i det store lavbundsområde
rundt om Smidiebakken.
derefter hen og stillede sig bag den
kandidat, de ville vælge. Godsejer
Hvass var den mest rutinerede taler
med et flydende sprog, men han forstod
åbenbart ikke begrænsningens
kunst. I hvert fald blev det skolelæreren
fra St. Brøndum, som vælgerne
»fylkedes« om. Om Hvass sagde man:
»Han kunne sige utroligt lidet på meget,
meget lang tid«.
Skal søen atter sættes under vand?
I 2005 var den udtørrede sø meget
svær at erkende i den lave ådal, hvor
moseagtige enge vekslede med agre i
omdrift med hvede og raps samt brak-
Alle spor er væk af den mosevegetation, der dækkede
de udstrakte områder fra Bælum i syd til
Kongerslev i nord. Nogle eksperter mener, at der
er forsvundet naturhistoriske værdier, som kan
sammenlignes med ødelæggelsen af de to vildmoser.
Vindmøllen står på toppen af Smidiebakken,
hvorfra der er en glimrende udsigt over Lille
Vildmose og Haslevgård Å.
deT TaBTe land • nordjylland © Kjeld Hansen
100 rigsdaler for smidie sø

Uddybningen af Haslevgård Å i 1954 blev foretaget med skovl og trillebør, da det var et beskæftigelsesarbejde med statsstøtte. Det ville have været både
billigere og mere effektivt at anvende en gravemaskine. Foto: udlånt af Lokalhistorisk Arkiv for den gl. Skørping kommune.
arealer med tætte klynger af tidsler.
Hele kæret var sunket voldsomt sammen
og blev afvandet gennem åbne
drængrøfter, godt tilvokset med tagrør.
I dag er der ryddet og pløjet, så stort
set alle braklagte parceller atter er i
landbrugsmæssig omdrift.
Mulighederne for at genoprette naturforholdene
omkring Lille Vildmose
blev undersøgt i 2004 af konsulentfirmaet
COWI.
Et af de anbefalede projekter (scenario
4) gik ud på at flytte Haslevgård
Å mod vest for at afbøde den skadelige
dræneffekt, som det stærkt regulerede
vandløb udøver på Tofte Mose. Projektet
blev bl.a. begrundet med et ønske
om at sikre en gunstig bevaringsstatus
for højmosen i henhold til habitatdirektivet.
Omlægningen ville gøre det muligt
at hæve vandstanden i åen med ca. 1,1
meter.
En naturmæssig sidegevinst ville
være, at de lavest liggende enge øst for
Smidie Udflyttergårde kunne omdan-
nes til en lavvandet sø med betydelig
udstrækning. Haslevgård Å blev voldsomt
uddybet i 1954, som led i et arbejdsløshedsprojekt.
Billedet ovenfor
viser et arbejdssjak, der formentlig er i
gang med at uddybe åløbets nordlige
del mellem Smidiebakken og Vildmosen.
Flyttes åløbet, vil der sandsynligvis
også opstå vådere forhold på den
anden side af Smidiebakken, hvor
Smidie Sø oprindelig lå. Muligheden
for at skabe en ny sø af betydelig udstrækning
også her er til stede.
Selve Haslevgård Å ligger inddiget
med et vandspejl oppe i niveau med
de omgivende marker. Kun et utal af
små pumpehuse holder markerne nogenlunde
tørre, så de kan dyrkes.
Klar klimagevinst
Hele området omkring Smidiebakken
var oprindelig et stort, sammenhængende
lavmose-område, men i dag er
det fuldstændig afgravet og kultiveret.
Tørvelag på 2-5 meters dybde er fjer-
net eller »brændt« af, dvs. omsat til
millioner af kilo CO 2 og forduftet op
i atmosfæren.
En omlægning af åløbet samt en
generel hævning af grundvandsspejlet
i hele området vil dæmpe eller helt
stoppe omsætningen af de sidste tørvelag.
Der er således mulighed for at
høste en ikke ubetydelig klimagevinst,
samtidig med at beskyttelsesniveauet
for højmosen klart hæves.
Kilder
Forfatterens besøg på lokaliteten, 24. september
2005.
Jensen, Søren Chr.: Lille Vildmose ‑ kultur og
natur. Forlaget TriColor, 1998.
Rafaelsen, Johan: Udtørringen af Smedie Sø.
Egnsminder fra Skørping Kommune, april 1995.
4. årg.
Riis, N., Hinge‑Christensen, S. og B. Aaby:
Muligheder for naturgenopretning i og omkring
Lille Vildmose – Tekniske undersøgelser
og scenarier. COWI 2004. Dokument
nr. 90096B‑NSR303 Revision nr. B.
www.roldskovsvenner.dk/rapp2006.pdf
100 rigsdaler for smidie sø © Kjeld Hansen deT TaBTe land • nordjylland
3