Afgrøde / sortsvalg 2012

NR. 6 · SÆRUDGAVE ONSDAG DEN 18. MAJ 2011
VINTERSÆD 2012
AFGRØDE– OG SORTSVALG

Afgrødevalg
Grovfoder
Afgrødevalg 2010/2011
Vårbyg Havre Vårhvede Ærter Kernemajs*
Udbytte kg. Pr. ha. 50 50 50 35 70
Pris/kg-Fe 130 120 130 170 130
kr./Ha. 6.500 6.000 6.500 5.950 9.100
Gødn. Værdi halm 300 300 300 200 200
Indtægt 6.800 6.300 6.800 6.150 9.300
Udsæd 490 390 630 920 1.300
Gødning 800 715 800 600 1.410
Planteværn 165 120 260 220 540
Stykomk. I alt 1.455 1.225 1.690 1.740 3.250
Dækningsbidrag 1 5.345 5.075 5.110 4.410 6.050
God forfrugt
Vinterhvede
Dårlig
forfrugt
Vinterbyg Triticale Vinterraps
Udbytte kg. Pr. ha. 65 55 50 55 27
Pris/kg-Fe 130 130 130 125 300
kr./Ha. 8.450 7.150 6.500 6.875 8.100
Gødn. Værdi halm 400 400 350 350 200
Indtægt 8.850 7.550 6.850 7.225 8.300
Udsæd 630 710 560 610 600
Gødning 1.040 1.200 1.115 1.115 1.275
Planteværn 430 430 210 170 590
Stykomk. I alt 2.100 2.340 1.885 1.895 2.465
Dækningsbidrag 1 6.750 5.210 4.965 5.330 5.835
Rug Frøgræs Majs Pil**
Udbytte Pr. ha. 60 13 9.000 10 t ts/år
Pris/kg-Fe 120 800 1 42 kr./GJ
kr./Ha. 7.200 10.400 9.000 5.830
Gødn. Værdi halm 300 200 0
Indtægt 7.500 10.600 9.000 5.830
Udsæd 750 550 1.300 240
Gødning 875 875 1.410 800
Planteværn 120 230 540 170
Stykomk. I alt 1.745 1.655 3.250 1.210
Dækningsbidrag 1 5.755 8.945 5.750 4.620

Afgrødevalg
Forudsætninger
Korn: Værdi af halm – skønnet 300 kr for byg – de andre forholdsmæssigt derudfra
Udsæd: Afgrødepris x udsædsmængde x 2,7
Der bruges 1,4 DE/ha + handelsgødning til de resterende kg N. Behovet for P og K dækkes af gylle, så det er
N og S der tilføres. 28 t gylle x 21 kr/t = 588 kr, 1,4 DE = 94 kg N
1,4 DE i gylle = 450 kg 21-3-10 = 1350 kr
N 8 kr
P 10 kr
K 6 kr
S 3 kr
21-3-10 = 300 kr/100 kg
Generelt: Hvis du vil sammenligne forskellige afgrøder på din ejendom, skal der tages hensyn til dine normale
udbytter. Ved opfodring af eget korn kan der ofte lægges 15 kr/hkg til kornpriserne i tabellen. Det er ofte muligt at
hæve salgspriserne ved at sælge korn til andre landmænd i høst. Både sælger og køber af korn kan gøre en god
handel.
Vårbyg: Vårbyg er en nem og billig afgrøde at dyrke, og giver normalt et stabilt udbytte. I byg er det nemt at iså
rajgræs som efterafgrøde, hvilket er en effektiv kvælstofsamler. Udnyttelse af gylle er større i vårsæd end vintersæd,
pga. nedfældning.
Havre: Der opnås normalt det samme udbytte i havre som i byg, men prisen er normalt ca. 5 – 10 kr. under
byg/hvede prisen. Det er en fordel ikke at skulle sælge havren i høst , da priserne kan være noget svingende. Omkostningerne
ved dyrkning af havre er imidlertid lavere. Havre er en god forfrugt til hvede.
Vinterhvede: Med en god forfrugt er dækningsbidraget i hvede højt. Hvor der ikke er en god forfrugt er dækningsbidraget
lavere end i vårbyg. Hvis det besluttes alligevel at satse på flerårig hvede, er det vigtigt den placeres på
relativ god jord. Der vil være større omkostninger til udsæd (Latitude bejdsning), kvælstof og planteværn. Flerårig
hvede på især let jord er mere usikker pga. risiko for goldfodssyge.
Vårhvede: Vårhvede er en lidt overset afgrøde, der fortjener lidt mere opmærksomhed. Vårhvede er meget velegnet
til brødhvede pga. gode kvalitatsegenskaber til bageformål. Vårhvede kan dog også bruges til foderformål og
kan være et alternativ til vårbyg og havre på lave arealer, der ikke er egnet til vintersæd. Vårhvede stiller større
krav til svampebekæmpelse end anden vårsæd og modner senere. Hvis man vil etablere vårhvede på let jord er
det en fordel at kunne vande. Udbyttet er på samme niveau som vårbyg.
Rug: Konventionel rug har kun interesse på de dårligste jorde (uden vanding), og hvor man ønsker at dyrke korn
med en lille arbejdsindsats. Ellers foretrækkes hybridsorter, der til trods for en dyr udsæd alligevel giver et højere
dækningsbidrag, da udbyttet typisk er ca. 15% højere. Sorterne er forbedret mht. bestøvning, så problemet med
meldrøjer er minimeret.
Vinterbyg: Giver i vores område det samme udbytte som vårbyg, men der er lidt større omkostninger. Vinterbyg
kan være aktuel, hvor man ønsker at høste tidligt. Kornprisen er ofte høj på dette tidspunkt. Vinterbyg som forfrugt
for vinterraps sikre, at vinterrapsen kan sås rettidigt.
Triticale: Giver ofte for lidt i vores område, men er lige som rug billig at dyrke, dog kan der være problemer med
gulrust i nogle sorter. Triticale skal fodringsmæssigt sammenlignes med hvede, men indeholder lidt færre FE/100
kg .
Vinterraps: Raps er pt. en spændende afgrøde p.g.a. den høje pris. På jorde med traditionelt gode udbytter (over
25 hkg/ha) er raps en attraktiv afgrøde, når prisen er 1,7 gange kornprisen eller mere. Derfor er det oplagt at dyrke
mere raps, men der må ikke gåes på kompromis med, at der kun kan dyrkes raps hvert 5. år. Raps er en krævende
afgrøde med hensyn til planteværn. 5 - 7 sprøjtninger mod ukrudt, skadedyr og svampe er ofte nødvendigt.
Prisen på raps svinger meget. For at gardere sig mod dette kan avlen evt. helt eller delvist sælges på kontrakt allerede
før såning. Vinterraps må tilføres gylle i efteråret og kan derved bidrage til at reducere problemer med at op-

Afgrødevalg
Generelt
bevaring af gyllen frem til næste forår. Lad være med at etablere raps på fugtige arealer og arealer, hvor der er
meget korsblomstret ukrudt.
Frøgræs: Frøgræs er fortsat en atraktiv afgrøde vurderet udfra dækningsbidraget alene. Normalt forudsætter
frøgræsdyrkning, at man selv kan tørre frøet i et planlager. Frøgræs er nogle år besværlig at høste sammenlignet
med andre afgrøder. Til gengæld er frøgræs arbejdsmæssigt mindre krævende fra den er sået evt. som udlæg i
korn året i forvejen og frem til høst. Arealerne med frøgræs bør være fri for kvik.
Ærter: Dækningsbidraget er lidt lavere end i raps, men ærter er en god vekselafgrøde i sædskifter med korndyrkning.
Prisen er sat 40 kr over kornprisen. Det er en stor fordel at kunne vande ærter, da de er meget følsomme i
blomstringsfasen. Som med rapsen er det vigtigt, at der dyrkes ærter med minimum 4 år imellem. Det er på nuværende
tidspunkt nemt at se, om der er et sædskifteproblem i ærterne. Kig derfor i marken nu, hvis du har ærter.
Symptomerne på visnesyge (Skt. Hanssyge) og ærterodråd er, at der er planter i områder af marken, der pludseligt
visner.
Pil: Ny alternativ afgrøde. Priserne er udregnet efter at pilen står i 20 år og at den høstes første gang efter 3 år og
derefter hvert andet år. Arealer med pil er harmoniareal. Etablering og afsætningen kan ske gennem Vestjysk Pileleverandørforening.
Prisen for flis har i flere år ligget på 40-45 kr pr. GJ. Etablering koster 8000 kr. pr ha, men der
er et etableringstilskud på 3200 kr./ha. Der er regnet med en kalkulationsrente på 6 % p.a. Pil er god til at opsamle
kvælstof, og er derfor en miljømæssig gevinst.
Majs: Majs kan dyrkes og sælges til en mælkeproducent. Majs kræver lun jord med gode læforhold for at være
dyrkningssikker. Majs passer arbejdsmæssigt og vandingsmæssigt godt sammen med korndyrkning, da etablering
og vanding er senere end korn. Desuden er majs en udmærket vekselafgrøde i et kornrigt sædskifte. Prisen på de
1,00 kr/FE forudsætter, at køber afholder alle høstomkostninger.
Kernemajs: Afgrøden kræver lun jord med gode læforhold og jorde, der er farbare sent på efteråret. Majs passer
arbejdsmæssigt og vandingsmæssigt godt sammen med korndyrkning, da etablering, vanding og høst er senere
end korn. Prisen på kermajs er sat til samme pris som korn, da den ellers højere pris på kernemajs udlignes af
meget store udgifter til tørring. Kernemajs kan normalt ikke høstes med under 35 – 40 procent vand. Indhold af
fusariumtoksiner kan være et problem i forbindelse med fodring af søer og smågrise.
Sortsvalg
Sorter 2011/12
Rug
Merudbytterne i hybridsorterne er så store at det med det aktuelle pris niveau anbefales at vælge hybridsorter.
Selvom der er større risiko for problemer med meldrøjer i hybridsorterne, anbefales det derfor at vælge en hybrid
rugsort. Det gælder også hvor der forventes forholdsvise lave udbytter.
Forholdstal for udbytte i,
Landsforsøg
2008 2009 2010 Gnst.
FE
pr. ha
Mel-
dug
Der er ikke anvendt svampemidler i observationsparcellerne.
Obs. parceller 2010,
Procent dæk­ning af
Skoldplet
Brunrust
Strålængde
Merudb.
vækst-
regu.
Lejesæd,
kar 0-10
Fremavls
-areal
C1
Kapitän, popula. 101 110 107 106 7910 6 12 2 127 2,4 2,8 307
KWS Magnifico,
hybrid
- 122 118 120 8616 9 8 0,2 126 0,9 4,8 59
Marcelo, popula. 104 99 103 102 7 9 0,2 132 4,2 2,5 25
Palazzo, hybrid 115 118 120 118 9640 8 10 0,2 134 2,6 2,6 603

Sortsvalg Kartofler
Vinterhvede sorter
Salget af sorter i korn og raps til efteråret er startet, så her er en oversigt over udvalget af sorter. Hvis man ønsker
at prøve en af de nyere sorter, er det typisk nødvendigt at bestille tidligt. Ønsker man at få leveret såsæd i
stor­sække, er det ligeledes en stor fordel at bestille nu, så leverandøren kan planlægge produktionen af såsæd.
Så snart der foreligger høstresultater på dette års forsøg, vil disse blive sendt i MarkNyt.
Forholdstal for udbytte i,
Landsforsøg
2008 2009 2010 Gnst
Billund
2010
FE
pr. Ha
Obs parceller 2010
Procent dækning af
Der er ikke anvendt svampemidler i observationsparcellerne.
Merudbytte for svampebekæmpelse er opnået ved BI = 0,9 til 1,0
Karakter for vinterfasthed 9 = Ingen udvintring
Ved valg af hvedesort lægges vægt på udbytteniveau, udbyttestabilitet og foderværdi, samt resistens overfor sygdomme.
På lette sandjorde med gode læforhold, hvor der erfaringsmæssigt er problemer med meldug, vælges
sorter, der har lav modtagelighed for meldug.
Vælg sorter med god overvintring. God stråstyrke/lav tendens til lejesæd er især en vigtig egenskab på jorde, der
tilføres husdyrgødning, eller hvor der er ”gammel strøm” i jorden.
Denne vinter har givet mulighed for at bedømme vinterfasthed, men tallene er ikke bearbejdet endnu og er meget
forskellige fra egn til egn. I vores område er det også svært at finde en linie i, hvor hveden ikke har klaret sig godt
igennem vinteren. Dog kan vi i sortsforsøget se, at Oakley har klaret sig dårligere end de andre sorter.
Hybriden Hymack er på markedet, men er ikke med i sortsafprøvningen, så de er svære at bedømme i forhold til
andre sorter.
Ambition: Middel udbytte, middel sygdomsresistens, middel stråstyrke, middel foderværdi
Blanding: Middel udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke, middel foderværdi
Frument: Middel udbytte, middel sygdomsresistens, middel stråstyrke
Hereford: Højt udbytte, god foderværdi, middel sygdomsresistens, middel stråstyrke
Hymach: Hybridsorter lavt udbytte, god sygdomsrsistens, blødstrået. Ikke med i afprøvningen
Jensen: Middel udbytte, god sygdomsresistens, middel foderværdi, middel stråstyrke
Mel-
dug
Sep-
toria
Gul-
rust
Merudb.
svampe
bekæmp
Lejesædkar
0-10
Kar. for
overvintring
Fremavlsa
real
C1+C2
Ambition 101 98 100 100 96 9864 14 4,7 0 7,2 2,3 7 531
Blanding 100 100 100 100 100 9956 8 6 0 3,2 0,2 8
Frument 101 100 99 100 99 5 8 0 4,8 2,3 8 1326
Hereford 103 103 105 104 99
Hymack
hybrid
96
1054
6
6 11 0 8,4 1,8 7 7768
Jensen - 101 101 101 97 9962 1,4 6 0 4,5 1,8 1709
Mariboss
104 101 100 102 101 9899 7 4,3 0 7,8 2,2 8 3348
Tabasco 100 98 99 1,3 6 0 1466
Timaru 99 100 101 100 98 0,2 7 0 4,9 0,0 8 1474
Tuareg 98 95 97 97 97 2,2 10 0 2,1 0,2 6 805

Sortsvalg Tillæg
Mariboss: Højt udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke, middel foderværdi
Tabasco: Har ikke været med i udbytteforsøg i 2010
Timaru: Middel udbytte, god sygdomsresistens, god stråstyrke
Tuareg: Lavt udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke
Vinterbyg
Forholdstal for udbytte
i Landsforsøg
2008 2009 2010 Gnst FE
pr. ha
Anisette: Middel udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke
Finlissa: Lavt udbytte, god sygdomsresistens, blødstrået
KWS Meridian: Højt udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke, god foderværdi
Matros: Højt udbytte, god sygdomsresistens, god stråstyrke
Pelican, 6r: Middel udbytte, middel foderværdi, middel sygdomsresistens, middel stråstyrke’
Tasmanien: Middel udbytte, god sygdomsresistens, blødstrået
Salling: Middel udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke
Sandra: Middel udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke
Skamling: Middel udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke
Souleyka, 6r: Middel udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke, middel foderværdi
SY Wahoo H: Højt udbytte, middel sygdomsresistens, god stråstyrke.
Zephyr: Middel udbytte, middel sygdomsresistens, middel stråstyrke.
6r anbefales ikke til lettere jorde.
Obs. Parceller 2010
Procent dækning af
Mel-
dug
Det er en god ide at bestille manganbejdset udsæd af vinterbyg, hvor der dyrkes vinterbyg på arealer med erfaringsmæssige
problemer med manganmangel eller på let sandjord.
Bygrust
Skold
-plet
Bladplet
Merudb
svampe
bekæmp
Lejesæd
karakt.
0-10
Vinterfasthed
Fremavlsareal
C1+C2
Anisette 106 99 103 103 14 6 2,3 0,2 2,2 0,3 8 735
Finlissa 102 99 92 98 2,3 5 2,2 0,9 0,8 4,1 53
KWS Meridian,
6r
- 101 108 105 8783 12 0,02 4 0,09 5,6 0,1 370
Matros 111 109 105 108 3,1 0,06 0,4 0,5 6,6 0,9 2382
Pelican, 6r 106 105 100 104 7670 11 0,07 0,7 9 7,8 1,5 177
Tasmanien 104 107 95 102 2,7 3,6 2,0 0,3 2,8 4,9 8 134
Salling 100 100 100 100 13 6 1,8 5,6 0,0
Sandra 107 103 105 8 9 0,1 3,9 0,0 5 780
Skamling - 106 96 101 7618 8 0,01 1,2 6 5,8 1,2 73
Souleyka, 6r - - 104 104 8274 6 1,8 0 0,7 0,0 94
SY Wahoo H - - 109 109 12 0,8 1,1 4,0 0,1 79
Zephyr 108 104 96 103 10 13 8 0,02 3,6 0,7 8 56
Der er ikke anvendt svampemidler i observationsparcellerne.
Merudbytte for svampebekæmpelse er opnået ved BI på 0,5

Sortsvalg X..
Vinterraps
Når prisen på raps er mere end 1,7 x kornprisen, er dækningsbidraget ved at dyrke raps mindst lige så godt, som
ved at dyrke korn. Ved en kornpris på 130 kr pr. hkg er grænsen derfor en rapspris på 221 kr pr. hkg.
Når der skal udvælges sorter til såning i efteråret 2011, bør der fokuseres på sorter med et højt udbytte af frø af
standardkvalitet samt en god stråstyrke.
Forholdstal for udbytte
i Landsforsøg
Højde ved
høst
Lejesædkarakter
ved
høst
2008 2009 2010 Gnst. Cm Kar. 0-10
DK Carernet 109 96 100 102 149 0,8
Compass - 97 103 100 159 0,7
DK Exmen, h - - 104 104 151 1,1
Excalibur, h 104 100 103 102 150 1,3
Mendel, h kålbrokres. - - - -
Primus - - 103 103 133 0,9
PR46w21, h 105 100 101 102 153 0,7
Sesame - - 107 107 140 0,8
Troubadour - - 105 105 151 0,6
NK Technic, h 108 96 100 101 154 1,8
Visby 106 97 97 100 150 1,1
h = hybrid Lejesædkarakter 0-10 hvor 0=står op
Ved almindelig bredsåning (4 kg konventionel sort eller en 1/3 unit af en hybrid) er merprisen for hybridudsæd ca.
250 kr. pr. hektar. Afhængigt af rapsprisen i høst skal merudbyttet af hybridraps minimum være ca.1 hkg pr. hektar.
Hybridsorterne bliver typisk mere kraftige inden vinteren, men udbyttet er på niveau med linjesorterne.
På grund af ændringen i EU-reformen er det nu tilladt at bruge egen udsæd af vinterraps. Anvend aldrig frø, der
er høstet på hybrider, da sorten vil udspalte, og det derfor ikke vides, hvad man sår. Anvend aldrig over­gemt bejdset
udsæd, da det vil spire for dårligt.
Der er en ny sort Mendel, som ikke har været med i sortsafprøvningen, derfor har vi ikke tal for den til sammenligning
med de andre. Den er kålbrokresistent, og kan derfor dyrkes oftere i sædskiftet, end vi er vant til, men vi kender
ikke udbytteniveauet. Ønskes dyrkning af raps på arealer, hvor der er risiko for kålbrok, kan denne sort anvendes.

«Navn»
«GadenavnNummer»
«Postnr» «By»
Triticale
Forholdstal for udbytte i,
Landsforsøg
2008 2009 2010 Gnst
FE
pr. ha
Obs. Parceller 2010,
Procent dækning af
Mel-
dug
Septoria
Gulrust
Brunrust
Merudb
svampe
bekæmp
Lejesæd
karakt.
0-10
Agostino - 100 100 9253 3,1 10 0 - 0,9 0,0
Fremavlsareal
C1+C2
Cando 104 104 88 99 1,8 9 16 14,6 2,5 256
Dinaro 103 98 83 98 0 6 37 35,4 4,5 459
Ragtac - 100 101 101 9 2,3 0 0,3 8,2 1,5 246
Tulus - - 102 102 9595 1,4 4 0 - 1,9 0,5 126
Vuka 107 105 81 98 2,1 1,5 0 5,0 0,3 135
Der er ikke anvendt svampemidler i observationsparcellerne.
Cando og Dinaro er meget modtagelige for gulrust, så de nyere mere resistente sorter foretrækkes.
Forslag til indkøbsmængder
Vinterhvede 180 kg/ha
Vinterbyg 160 kg/ha
Vintertriticale 180 kg/ha
Vinterrug 200 pl/m 2 = 2.000.000 kerner/ha
Vinterraps 50 pl/m 2 = 500.000 frø /ha