Afgrøde / sortsvalg 2012

Afgrødevalg
Forudsætninger
Korn: Værdi af halm – skønnet 300 kr for byg – de andre forholdsmæssigt derudfra
Udsæd: Afgrødepris x udsædsmængde x 2,7
Der bruges 1,4 DE/ha + handelsgødning til de resterende kg N. Behovet for P og K dækkes af gylle, så det er
N og S der tilføres. 28 t gylle x 21 kr/t = 588 kr, 1,4 DE = 94 kg N
1,4 DE i gylle = 450 kg 21-3-10 = 1350 kr
N 8 kr
P 10 kr
K 6 kr
S 3 kr
21-3-10 = 300 kr/100 kg
Generelt: Hvis du vil sammenligne forskellige afgrøder på din ejendom, skal der tages hensyn til dine normale
udbytter. Ved opfodring af eget korn kan der ofte lægges 15 kr/hkg til kornpriserne i tabellen. Det er ofte muligt at
hæve salgspriserne ved at sælge korn til andre landmænd i høst. Både sælger og køber af korn kan gøre en god
handel.
Vårbyg: Vårbyg er en nem og billig afgrøde at dyrke, og giver normalt et stabilt udbytte. I byg er det nemt at iså
rajgræs som efterafgrøde, hvilket er en effektiv kvælstofsamler. Udnyttelse af gylle er større i vårsæd end vintersæd,
pga. nedfældning.
Havre: Der opnås normalt det samme udbytte i havre som i byg, men prisen er normalt ca. 5 – 10 kr. under
byg/hvede prisen. Det er en fordel ikke at skulle sælge havren i høst , da priserne kan være noget svingende. Omkostningerne
ved dyrkning af havre er imidlertid lavere. Havre er en god forfrugt til hvede.
Vinterhvede: Med en god forfrugt er dækningsbidraget i hvede højt. Hvor der ikke er en god forfrugt er dækningsbidraget
lavere end i vårbyg. Hvis det besluttes alligevel at satse på flerårig hvede, er det vigtigt den placeres på
relativ god jord. Der vil være større omkostninger til udsæd (Latitude bejdsning), kvælstof og planteværn. Flerårig
hvede på især let jord er mere usikker pga. risiko for goldfodssyge.
Vårhvede: Vårhvede er en lidt overset afgrøde, der fortjener lidt mere opmærksomhed. Vårhvede er meget velegnet
til brødhvede pga. gode kvalitatsegenskaber til bageformål. Vårhvede kan dog også bruges til foderformål og
kan være et alternativ til vårbyg og havre på lave arealer, der ikke er egnet til vintersæd. Vårhvede stiller større
krav til svampebekæmpelse end anden vårsæd og modner senere. Hvis man vil etablere vårhvede på let jord er
det en fordel at kunne vande. Udbyttet er på samme niveau som vårbyg.
Rug: Konventionel rug har kun interesse på de dårligste jorde (uden vanding), og hvor man ønsker at dyrke korn
med en lille arbejdsindsats. Ellers foretrækkes hybridsorter, der til trods for en dyr udsæd alligevel giver et højere
dækningsbidrag, da udbyttet typisk er ca. 15% højere. Sorterne er forbedret mht. bestøvning, så problemet med
meldrøjer er minimeret.
Vinterbyg: Giver i vores område det samme udbytte som vårbyg, men der er lidt større omkostninger. Vinterbyg
kan være aktuel, hvor man ønsker at høste tidligt. Kornprisen er ofte høj på dette tidspunkt. Vinterbyg som forfrugt
for vinterraps sikre, at vinterrapsen kan sås rettidigt.
Triticale: Giver ofte for lidt i vores område, men er lige som rug billig at dyrke, dog kan der være problemer med
gulrust i nogle sorter. Triticale skal fodringsmæssigt sammenlignes med hvede, men indeholder lidt færre FE/100
kg .
Vinterraps: Raps er pt. en spændende afgrøde p.g.a. den høje pris. På jorde med traditionelt gode udbytter (over
25 hkg/ha) er raps en attraktiv afgrøde, når prisen er 1,7 gange kornprisen eller mere. Derfor er det oplagt at dyrke
mere raps, men der må ikke gåes på kompromis med, at der kun kan dyrkes raps hvert 5. år. Raps er en krævende
afgrøde med hensyn til planteværn. 5 - 7 sprøjtninger mod ukrudt, skadedyr og svampe er ofte nødvendigt.
Prisen på raps svinger meget. For at gardere sig mod dette kan avlen evt. helt eller delvist sælges på kontrakt allerede
før såning. Vinterraps må tilføres gylle i efteråret og kan derved bidrage til at reducere problemer med at op-