Kolofon: Bornholms Regionskommune; Oktober 2009

§12-miljøgodkendelse
Nørregård
Brandsgårdsvej 17
3730 Nexø
Forslag
Teknik & Miljø - Maj 2012

Kolofon: Bornholms Regionskommune; Maj 2012
Udarbejdet af: Teknik & Miljø
Layout & Tryk: Teknik & Miljø
Journalnummer: 09.17.18P19-0015
Sagsbehandler: Helle Thers
Kortbilag: Kort & Matrikelstyrelsen
1

Nørregård
Godkendelsesdato:
2
Nørregård
Brandsgårdsvejen 17
3730 Nexø
Ejendomsnummer: 400098972
CHR nr. 15468
CVR nr. 14116184
P-nr. 1000682671
Tlfnr: 5697 8080
Mobilnr. 4020 7030
E-mail: post@fj-bornholm.dk
§12-miljøgodkendelse til
Nørregård
Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø
Slagtesvineproduktion

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ....................................................................................................................................................................................... 3
Miljøgodkendelse til Nørregård ................................................................................................................................................................... 5
1 Generelle vilkår ............................................................................................................................................................................................ 5
1.1 Vilkår vedrørende drift og indretning ............................................................................................................................................. 5
1.2 Vilkår vedrørende årsproduktion ..................................................................................................................................................... 6
1.3 Vilkår vedrørende information og ændringer på ejendommen .................................................................................................. 6
2 Vilkår vedrørende produktionsanlægget ................................................................................................................................................. 6
2.1 Staldinventar- og drift ........................................................................................................................................................................ 6
2.2 Ventilation ............................................................................................................................................................................................ 6
2.3. Rengøring af staldanlæg .................................................................................................................................................................... 6
2.4 Ammoniak reducerende teknologi................................................................................................................................................... 7
Fast overdækning ...................................................................................................................................................................................... 7
2.5 Vilkår vedrørende gyllebeholdere ............................................................................................................................................... 7
2.6 Gødningsopbevaring .......................................................................................................................................................................... 7
2.7 Gyllehåndtering ................................................................................................................................................................................... 7
2.8 Transport af gylle op til byzone .................................................................................................................................................. 8
2.9 Spildevand og overfladevand ............................................................................................................................................................ 8
2.10 Uheld og risici ................................................................................................................................................................................... 8
2.11 Støjkilder ............................................................................................................................................................................................ 8
2.12 Skadedyr ..................................................................................................................................................................................... 9
2.13 Støv ..................................................................................................................................................................................................... 9
2.14 Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier ................................................................................................................. 9
Olie ......................................................................................................................................................................................................... 9
Affald .................................................................................................................................................................................................... 10
Sprøjtemidler og medicin .................................................................................................................................................................. 10
3 Vilkår vedrørende bedst tilgængelige teknologi/Renere teknologi .................................................................................................. 11
4 Vilkår vedrørende tilsyn, kontrol og egenkontrol ............................................................................................................................... 11
5 Miljøgodkendelsens forudsætninger – miljøteknisk beskrivelse ....................................................................................................... 12
5.1 Ansøger og ejerforhold .................................................................................................................................................................... 12
5.2 Husdyrbruget ..................................................................................................................................................................................... 12
5.3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold ................................................................................................................. 12
5.3.1 Landskabelig placering af Bjerregård .................................................................................................................................... 13
5.3.2 Nørregårds placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mm. ....................................... 14
6.4. Ejendommens bygningsanlæg ....................................................................................................................................................... 15
6.4.1 Produktionsanlægget ................................................................................................................................................................ 15
5.5 Husdyrbruget ..................................................................................................................................................................................... 16
5.6 Opbevaringskapacitet ....................................................................................................................................................................... 16
5.6.1 Produktion af husdyrgødning ................................................................................................................................................. 17
5.6.2 Ejendommens opbevaringsanlæg .......................................................................................................................................... 17
5.7 Bedriftens landbrugsbrugsjord ....................................................................................................................................................... 18
6 Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug ............................................................................................................................. 18
7.1 Energi .................................................................................................................................................................................................. 18
6.1.1 El ................................................................................................................................................................................................. 18
6.1.2 Fyringsolie .................................................................................................................................................................................. 18
6.2 Vand .................................................................................................................................................................................................... 18
6.3 Foder og foderopbevaring .............................................................................................................................................................. 19
6.4 Kemikalier og pesticider .................................................................................................................................................................. 19
7 Fleksibilitet ................................................................................................................................................................................................. 19
8 Forventede reststoffer og emission fra anlægget ................................................................................................................................. 19
8.1 Husdyrgødning .................................................................................................................................................................................. 19
8.2 Ammoniakfordampning .................................................................................................................................................................. 20
3

8.3 Lugtemission ...................................................................................................................................................................................... 20
8.3.1 Vedvarende lugtkilder ................................................................................................................................................................... 20
8.3.2 Periodiske lugtkilder ...................................................................................................................................................................... 22
8.4 Støvemission ...................................................................................................................................................................................... 22
8.5 Støjkilder ............................................................................................................................................................................................. 22
8.5.1 Vedvarende støjkilder .............................................................................................................................................................. 22
8.5.2 Periodiske støjkilder ................................................................................................................................................................. 22
8.5.3 Tiltag mod støjkilder ................................................................................................................................................................ 22
8.6 Lys ....................................................................................................................................................................................................... 22
8.7 Transport ............................................................................................................................................................................................ 23
8.7.1 Intern transport .............................................................................................................................................................................. 23
8.7.2 Ekstern transport ........................................................................................................................................................................... 23
8.8 Fluer og skadedyr .............................................................................................................................................................................. 25
8.9 Spildevand .......................................................................................................................................................................................... 26
8.10 Affald ................................................................................................................................................................................................ 26
8.10.1 Olie- og kemikalieaffald ........................................................................................................................................................ 26
8.10.2 Animalsk affald ....................................................................................................................................................................... 26
9 Risici ............................................................................................................................................................................................................ 27
10 Egenkontrol og Management ............................................................................................................................................................... 27
11 Husdyrbrugets ophør ............................................................................................................................................................................. 28
12 Vurdering af produktions miljøpåvirkning ......................................................................................................................................... 28
12.1 Kvælstofpåvirkning ........................................................................................................................................................................ 28
12.1.3 Vandløb og søer...................................................................................................................................................................... 28
12.2 Ammoniakdeposition til naturarealer .......................................................................................................................................... 29
12.3 Påvirkning af bilag IV arter og andre dyrearter ......................................................................................................................... 31
13 Vurdering af ressourceforbrug og affaldshåndtering........................................................................................................................ 32
14 Vurdering af lugt-, støv-, støj-, flue-, transport- og lysgener ........................................................................................................... 32
15 Vurdering af anvendelse af bedste tilgængelige teknik ..................................................................................................................... 33
Energibesparende foranstaltninger: ................................................................................................................................................ 33
Vandbesparende foranstaltninger: ................................................................................................................................................... 33
Management og Godt Landmandskab: .......................................................................................................................................... 33
Foderoplysninger ................................................................................................................................................................................ 34
Bedst tilgængelige staldteknologi ..................................................................................................................................................... 34
Opbevaring af gødning: .................................................................................................................................................................... 35
Udbringning af husdyrgødning: ....................................................................................................................................................... 35
16 Vurdering af hensynet til de landskabelige værdier ........................................................................................................................... 37
17 Vurdering af tiltag ved ophør af husdyrbruget .................................................................................................................................. 38
18 Vurdering af alternativer til beskreven produktionsudvidelse ........................................................................................................ 38
18.1 Alternative løsninger ...................................................................................................................................................................... 38
18.2. 0-alternativ ...................................................................................................................................................................................... 38
19 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................................................................................................ 39
19.1 Tekniske foranstaltninger .............................................................................................................................................................. 39
19.2 Håndtering af husdyrgødning ....................................................................................................................................................... 39
20 Samlet konkluderende vurdering ......................................................................................................................................................... 39
21 Generelle forhold .................................................................................................................................................................................... 40
21.1 Tidligere offentliggørelser ............................................................................................................................................................. 40
21.2 Offentlighøring ............................................................................................................................................................................... 40
Bilag 1 – Nørregårds placering i forhold til §3-natur og EU-habitatområder ................................................................................... 41
Bilag 2 - Anlægstegning ............................................................................................................................................................................... 42
Bilag 3 – Oversigt over de forskellige etaper i projektet ....................................................................................................................... 43
Bilag 4 – Modtagne indlæg i forbindelse med 1. offentlighedsperiode ............................................................................................... 48
4

Miljøgodkendelse til Nørregård
Bornholms Regionskommune giver hermed godkendelse i henhold til Lov nr. 1572 af 20. december
2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelse
nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og bekendtgørelse nr. 1695
af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage
m.v. med senere ændringer.
Slagtesvineproduktionen på Nørregård kan bestå 13.200 slagtesvin (25–110 kg) producerede pr. år. Der
vil ikke ske bygningsmæssige ændringer på ejendommen i forbindelse med dette projekt.
1 Generelle vilkår
Denne godkendelse omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Nørregård,
Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktion vedrørende CHR nr.
15468, og ejendommen er desuden knyttet til CVR nr. 14116184 samt P-nr. 1000682671.
Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, love og bekendtgørelser – også selvom disse
regler eventuelt måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse.
Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med
”udnyttet” menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart
af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter
meddelelses af godkendelse.
Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således:
- Når besætningen er på 405,18 dyreenheder
- Besætningens/produktionens størrelse den xx 2014 (2 år efter godkendelsens dato)
Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb xx 2020.
Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug §
40 stk. 2.
I denne godkendelse er der indarbejdet fleksibilitet i forhold til: besætningens vægtgrænseinterval – se
afsnit 8 Fleksibilitet.
Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af
husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige
vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første
revurdering i 2019.
Denne godkendelse skal være kendt af den daglige driftsansvarlige og andet personale med tilknytning
til husdyrbruget.
1.1 Vilkår vedrørende drift og indretning
1.1.1 Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der
fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens
vilkår.
5

1.1.2 Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier holdes tørre, samt
at staldene og fodringsanlæg holdes rene. Klimatiske forhold fx meget høje temperaturer kan
medføre at grise gøder i et større areal af stien.
1.1.3 Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at unødigt spild undgås i videst
muligt omfang.
1.1.4 Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt
hensyn til omgivelserne.
1.2 Vilkår vedrørende årsproduktion
1.2.1 Svinebruget tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 405,18 DE, svarende til 13.200
slagtesvin (25-110 kg).
Vægtintervallet på slagtesvinene må variere i mindre grad. Variation i vægtintervallet og antallet af dyr,
kan tillades så længe det maksimale antal dyreenheder (DE) ikke overskrides. Det vil sige det maksimale
antal dyreenheder på 405,18 DE må ikke overskrides.
1.3 Vilkår vedrørende information og ændringer på ejendommen
1.3.1 Ændring i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen.
Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til
godkendelsen, skal anmeldes til kommune inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de
aktuelle planer for ændringer/udvidelse kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse.
1.3.2 De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den
pågældende del af driften.
2 Vilkår vedrørende produktionsanlægget
2.1 Staldinventar- og drift
2.1.1 Der skal etableres overbrusningsanlæg ELLER højtryksanlæg, hvor staldluften tilføres forstøvet
vand i staldafsnittene, hvor det er et lovkrav.
I stalde til smågrise, avls- og slagtesvin taget i brug efter 1. juli 2000 er det et lovkrav, at der til
grise over 20 kg opsættes overbrusning eller andre foranstaltninger, der giver grisene mulighed
for køling. (§ 4 i lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og
slagtesvin).
2.1.2 Stald E skal indrettes med delvist fastgulv/drænet gulv.
2.2 Ventilation
2.2.1 Ventilatorer skal renholdes og rengøres inden hver indsætning af nyt hold dyr. Nævnte skal
fremgå af egenkontroljournal.
2.3. Rengøring af staldanlæg
2.3.1 Der skal opretholdes en god staldhygiejne. Bygninger, anlæg og omgivelser skal renholdes,
således at lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende.
6

2.4 Ammoniak reducerende teknologi
Foder
2.4.1 Der skal foreligge dokumentation for, at der ved fodring af slagtesvinene maksimalt anvendes 150 g
råprotein/FE sv samt 2,82 FE/kg tilvækst. Dokumentationen skal dække mindst en
sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar det efterfølgende
år. Dokumentationen skal være i form af fx effektivitetskontrol.
Fast overdækning
2.4.2 Den eksisterende gyllebeholder på 2500 m 3 skal overdækkes med fastoverdækning (telt). Dog må
overdækningen først monteres, når tanken er tom af hensyn til arbejdssikkerhed. Dvs. senest i foråret
2013.
2.5 Vilkår vedrørende gyllebeholdere
2.5.1 I forbindelse med tømning af beholderen kan det være vanskeligt at etablere et nyt flydelag, og der
accepteres en periode på 2 uger uden tæt overdækning. Efter omrøring og udbringning i øvrigt
accepteres en periode på 7 dage efter seneste omrøring eller konstateret manglende overdækning.
2.4.2 Efter endt omrøring og udkørsel fra gyllebeholderen på ca. 2500 m 3
, som har fast overdækning i
form af telt, skal teltet lukkes igen umiddelbart efter. Skader på den faste overdækning skal
repareres, således overdækningen er helt tæt.
2.6 Gødningsopbevaring
2.6.1 Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 9
måneder på husdyrbruget.
2.7 Gyllehåndtering
2.7.1 Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, der ikke lever op til § 18 i
bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrhold og dyrehold for mere end 3
dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., skal dette foretages under konstant opsyn, således at
evt. brud straks opdages og pumpningen i så fald afbrydes.
2.7.2 Såfremt der ved en eller flere af gyllebeholderne er etableret fast pumpeudstyr, skal
elinstallationen indrettes, så at pumpen ikke kan startes utilsigtet.
2.7.3 Hvis der er monteret fjernbetjent pumpeudstyr på en eller flere af gyllebeholderne, skal der
være monteret en anordning, der sikrer at pumpen slår fra automatisk, når der er pumpet, hvad
der svarer til indholdet af en gyllevogn. Der kan alternativt etableres en anordning, som sikrer,
at pumpen kun kan startes, når der står en gyllevogn under udløbet – og at der kun kan pumpes
en mængde svarende til en gyllevognfuld.
Vilkår vedrørende levering af husdyrgødning til biogasanlæg
2.7.4 Hvis driftsforstyrrelser på Biokraft A/S medfører, at den forudsatte husdyrgødningsmængde
ikke kan leveres til biogasanlægget i de forudsatte mængder, skal ejendommens driftsansvarlige
skriftligt overfor tilsynsmyndigheden redegøre for, hvorledes det vil blive sikret at såvel
opbevaring som bortskaffelse af den overskydende husdyrgødningsmængde sker under
7

overholdelse af reglerne i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3
dyreenheder
2.8 Transport af gylle op til byzone
2.8.1 Transport af gylle må ikke foregå gennem byzone på lørdage samt søn- og helligdage.
2.9 Spildevand og overfladevand
2.9.1 Tagvand kan ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere
et veldimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller sø (kræver særskilt tilladelse).
2.9.2 Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og anvendes i
henhold til reglerne for husdyrgødning i bekendtgørelse for husdyrhold og dyrehold for mere end 3
dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 1695 af 19. december 2006).
2.9.3 Vask af maskiner og redskaber uden gødningsrester skal ske på fast vaskeplads. Vaskevandet kan,
mod særskilt tilladelse, udledes til dræn, dog skal vandet forinden udløbet gennemgå rensning i et
veldimensioneret sandfang og en godkendt olieudskiller.
2.9.4 Al vask af maskiner, redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester og sprøjterester skal
foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Udbringning skal
ske jf. bekendtgørelse for husdyrhold og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning,
ensilage m.v. (Bek. nr. 1695 af 19. december 2006).
2.10 Uheld og risici
2.10.1 Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at
anmelde dette til: 112 eller Bornholms Politi, tlf.: 114.
2.10.2 Der er udarbejdet en beredskabsplan for Nørregård som fortæller, hvornår og hvordan der skal
reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Denne beredskabsplan
skal vedligeholdes så oplysningerne i den altid er opdateret.
2.10.3 Såfremt planen ikke foreligger på tidspunktet, hvor godkendelsen meddeles, skal den indsendes til
tilsynsmyndigheden senest én måned efter meddelelse af godkendelsen.
2.11 Støjkilder
2.11.1 Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt
ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer:
Mandag-fredag
Kl. 7-18 (8 timer)
Lørdag
Kl. 7-14 (7 timer)
Alle dage
Kl. 18-22 (1 timer)
Lørdag
Kl. 14-18 (4 timer)
Søn- og helligdag
55 dB(A)
Kl. 7-18 (8 timer)
45 dB(A) 40 dB(A) 55 dB(A)
8
Alle dage
Kl. 22-7 (½ timer)
Alle dage
Kl. 22-7
Maksimal
værdi

2.11.2 Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede
støjniveau i dB(A) (re. 20 µPa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den
pågældende periode.
2.11.3 Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis
tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i
form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de
enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for
industristøj.
Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste
kontrol viser, at vilkår nr. 2.11.1 ikke kan overholdes. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i
Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales
med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma.
I våde høst år kan behovet for tørring af korn og andre afgrøder være så stort, at det er nødvendigt at lade
blæserne kører i døgndrift. Særligt ved køling af korn kan det være nødvendigt at gøre det om natten, da
temperaturen om dagen er for høj til, at der kan køles.
2.12 Skadedyr
2.12.1 Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med
de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Bekæmpelsen skal desuden foretages på
tilsynsmyndighedens forlangende.
2.12.2 Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr
(rotter m.v.).
2.13 Støv
2.13.1 Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal.
2.14 Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier
Olie
2.14.1 Olietanke skal stå på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og som minimum være
overdækket med et halvtag.
2.14.2 Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt
beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er
mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.
2.14.3 Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til
olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak,
overfladevand eller grundvand.
2.14.4 Olie skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening.
9

Affald
2.14.5 Arealerne omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald.
2.14.6 Affald skal opbevares og bortskaffes efter BOFA I/S’s regulativer.
2.14.7 Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af
affald, der er tilladt i medfør af BOFA I/S’s affaldsregulativ (haveaffald)
2.14.8 Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for
uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter BOFA I/S’s regulativer.
2.14.9 Bekendtgørelse nr. 439 af 11. maj 2007 (Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr) har
følgende præcisering af hvordan døde dyr skal opbevares:
2.14.9.1 Dyrene skal indtil afhentning opbevares på et skyggefuldt sted.
2.14.9.2 Dyrene skal placeres på et underlag, så de er hævet i en passende afstand fra jorden.
2.14.9.3 Hvor det er nødvendigt, sikres afhentningspladsen mod ådselædende dyr.
2.14.9.4 Afhentningsstedet skal ligge i en passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig
vej.
2.14.9.5 Afhentningsstedet skal ligge ved fast tilkørselsvej og være tilgængelig for
opsamlingsmateriellet.
2.14.9.6 I tilfælde hvor dyrene er overdækket, skal det ske med en fast overdækning.
2.14.9.7 Selvdøde og aflivede dyr kan opbevares på køl eller frost i lukkede, overdækkede container.
Hvis denne mulighed benyttes, behøver pkt. 2.14.9.1-2.14.3.3 og 2.14.9.5 ovenfor ikke at
være opfyldt.
2.14.10 Affald bør sorteres i containere opstillet på ejendommen.
2.14.11 Olie- og kemikalieaffald skal opbevares i egnet emballage og skal stå på støbt areal. Oplagspladsen
skal være under tag.
Sprøjtemidler og medicin
2.14.12 Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som ”særligt affald” og skal bortskaffes efter
de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares
sammen med levnedsmidler eller foderstoffer.
2.14.13 Lægemiddelrester og brugte kanyler skal bortskaffes via autoriserede kanaler som fx kommunale
modtageordninger. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af
indlægssedlen i pakningen.
2.14.14 Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra
søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb.
2.14.15 Medicinrester og rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid
gældende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olie- og kemikalieaffald.
10

3 Vilkår vedrørende bedst tilgængelige teknologi/Renere teknologi
3.1 Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af
principper om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stalde og
gødningsopbevaring.
3.2 Ved erstatning af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at erstatningen sker
til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer.
3.3 Anlæg der er særligt energiforbrugende, fx ventilationsanlæg og luftrensning skal kontrolleres og
vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt.
3.4 Når den eksisterende slagtesvinestald skal renoveres skal bedste anvendelige teknologi
implementeres i dette staldafsnit.
3.5 Vedligeholdelse af staldanlæg
Ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (staldinventar, ventilationsanlæg eller lignende)
skal den valgte løsning leve op til bedste tilgængelige teknik (BAT). Arbejdet skal anmeldes til
Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, der vurderer, om kravet om BAT er opfyldt.
Arbejdet må ikke påbegyndes, inden kommunen har givet skriftlig tilladelse til dette.
4 Vilkår vedrørende tilsyn, kontrol og egenkontrol
4.1 På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne
godkendelses vilkår.
4.2 Der skal føres journal over dato og aktivitet vedr. udspredning af gylle og sprøjtning i marken.
Journalen skal kunne forevises på forlangende af tilsynsmyndigheden.
4.3 Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affaldet bortskaffes miljømæssigt
forsvarligt.
4.4 Der skal forelægge dokumentation for afsatte mængder separeret gylle og rågylle til Biokraft
A/S.
4.5 Der skal føres journal over dato og aktivitet vedr. kontrol og vedligeholdelse af
gyllekølingsanlægget.
4.6 Ved driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning, som indebærer
fare for forurening, skal forskrifterne i beredskabsplanen følges. Den driftsansvarlige har pligt
til at afværge følgerne af uheld bedst muligt.
4.7 Dokumentation i form af forpagtnings- og overførelsesaftaler om husdyrgødning (af mindst 1
års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende.
11

5 Miljøgodkendelsens forudsætninger – miljøteknisk beskrivelse
5.1 Ansøger og ejerforhold
Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø ejes og drives af Flemming Jensen. Nørregård drives som
et traditionelt svinebrug med tilhørende planteavl. Nørregård er en del af den samlede bedrift
”Bjerregård” som består af ejendommene Bjerregård, Nørregård, St. Vibegård og Bukkegård.
Bedriftens udspredningsarealer er godkendt/reguleret i forbindelse med behandling af
miljøgodkendelsen til St. Vibegård – se flere detaljer i afsnit 5.7.
5.2 Husdyrbruget
Gårdejer Flemming Jensen ansøger om at udvide produktionen på Nørregård, Brandsgårdsvejen 17,
3730 Nexø. Produktionen på Nørregård ønskes udvidet fra 225,62 DE til i alt 405,18 DE.
På Nørregård er der i dag en produktion på 8300 slagtesvin (30-105 kg). Der ansøges om en udvidelse
til 13.200 slagtesvin (25–110 kg) producerede pr. år.
Vægtintervaller kan variere lidt på slagtesvinene, men variationen sker inden for det ansøgte antal DE
5.3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold
Nørregård er placeret i landzone lokaliseret ca. 2,3 km nordøst for Pedersker som angivet i
Kommuneplan 2009. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Brandsgårdsvejen 21, som er beliggende
ca. 140 m øst for ejendommens bygning F. En anden nabobeboelse uden landbrugspligt er
Brandsgårdsvejen 9, som er placeret ca. 155 meter sydøst for bygning C. Nærmeste samlet bebyggelse i
nærheden af Nørregård er Stenseby, som en samlet bebyggelse, som er lokaliseret cirka 1900 m østnordøst
for Nørregård. Nærmeste Byzone er den nordligesdel af Pedersker som er lokaliseret ca. 2,3
meter fra Nørregård. Nærmeste område i landzone udlagt med lokalplan er området ved Stenseby
vindmøllerne – ca. 780 vest for Nørregård.
Generelle afstandskrav:
• Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m): Der er en vandboring placeret mindre en 25 m fra en
eksisterende ældre staldbygning. Men afstandskravet er kun aktuelt ved nybyggeri, og idet der
ikke er noget nybyggeri på ejendommen, er der ingen problemer med afstandskravet.
• Almene vandforsyningsanlæg (50 m): Der er/er ikke fællesvandforsyning inden for 50 m af
staldanlægget.
• Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): Nærmeste staldbygning er bygning C, som er 30 m fra
sø.
• Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): Der er ca. 160 m til offentlig vej. Der er ca. 90 m til
nærmeste privat fællesvej.
• Levnedsmiddelvirksomhed (25): Der er ingen levnedsmiddelvirksomheder ved ejendommen.
• Beboelse på samme ejendom (15 m): Nærmeste staldbygning som anvendes til svineproduktion
er bygning C, afstanden her er 20 m.
• Naboskel (30 m): Der er 42 m til nærmeste naboskel fra bygning F.
• Nabobeboelse (50 m): Der er mere end 50 m til nærmeste nabobeboelse.
Alle generelle afstandskrav i henhold til Bekendtgørelse 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og
dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. er opfyldt.
12

5.3.1 Landskabelig placering af Bjerregård
Nørregård er beliggende i landzone i åbent landskab cirka 2,3 km nordøst for Pedersker.
Stuehusets gavle vender øst/vest, og haven omgiver dets sydside. Nord for den oprindelige ejendom
ligger de nuværende produktionsbygninger og vest for disse er ejendommens gylletank placeret.
Landskabsrummet omkring Nørregård er sammensat af dyrkede marker, levende hegn og skovarealer
som ligger spredt i landskabet. Den sydlige del af ejendommen er omgivet af store ældre løvtræer, som
skjuler den sydlige den af
ejendommen. Når Nørregård
passeres fra syd ad
Brandsgårdsvejen ses
Brandsskoven i horisonten.
Brandsskoven danner en
”ryg” for Nørregård, og gør at
ejendommen set fra syd ikke
udgør et dominerende
element i landsskabet.
Den østlige facade af
Nørregård ligger åben og viser
udviklingen i byggestilen
gennem tiderne. Fra denne
vinkel kan det ses, at
ejendommens bygninger er
opført i tilknytning til
hinanden og udgør en samlet
enhed i landskabet.
Ved passering af Nørregård ad
Brandsgårdsvejen fra
nordsiden, ses ejendommens
produktionsbygninger tydeligt.
Bygningerne ligger samlet, og
den nyeste stald er opført i
norsk marmor, hvilket gør at
bygningen falder godt ind i
landskabets farver.
Billede: Nørregård set fra sydsiden.
Billede: Nørregård ses fra østsiden.
Billede: Nørregård set fra nordsiden
Den eksisterende gylletank, får monteret en fast overdækning i form af et telt. Det vurderes ikke, at
overdækningen vil blive dominerende i landskabet, idet gylletanken er placeret vest for
produktionsbygningerne, og overdækningen vil knytte sig til den eksisterende silo på Nørregård.
Bygningerne ligger i niveau med hinanden, hvilket blev sikret i forbindelse med byggeriet af den nyeste
stald blev denne gravet ned i terrænet, hvorved at ejendommen kunne fremtræde harmonisk. Omkring
50 meter nord for den nyeste stald er der et levende hegn langs med et gærde – dette hegn bryder
landskabsfladen nord for stalden, og gør at den nordligste del af ejendommen skærmes en lille smule.
13

Nøglekaraktererne for landskabsfladerne i lokalområdet er store åbne marker og spredte ejendomme,
som ligger som selvstændige enklaver i de åbne marker. Mod vest afgrænses de åbne marker af
skovbevoksningen langs med Øle å. Det vekslende landskab gør området komplekst og giver mange
fine visuelle oplevelsesmuligheder.
Landskabsrummet omkring Nørregård indeholder store elementer som Brandsskov, som dominerer
landskabsrummet og bliver et af de centrale elementer i landsskabsrummet. Herudover er der øst for
Nørregård vindmøller som er den væsentligdel af der den visuelle oplevelse man får, når der opnås ved
at færdsel i landskabet omkring Nørregård.
Ejendommen er således synlig i landskabet, men udgør ikke et dominerende element – idet bygningerne
ligger samlet, og landskabets øvrige elementer gør at Nørregård opfattes som et naturligt del af
landskabet, og ikke som et dominerende element, når man passere ejendommen via Brandsgårdsvejen.
5.3.2 Nørregårds placering i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mm.
Naturbeskyttelsesloven indeholder en generel beskyttelse af en række markante landskabselementer.
Loven indeholder desuden forbud mod at ændre tilstanden inden for de beskyttede naturtyper (§ 3
områder), herunder bebyggelse af arealerne.
Museumsloven indeholder et forbud mod ændring af sten- og jorddiger samt selve fortidsmindet.
• Kirkebyggelinie: Nærmeste kirkebyggelinje er omkring Povls kirke ca. 1660 m syd for
ejendommen.
• Skovbyggelinie: Der er ca. 850 m til nærmeste skovbyggelinje.
• Fortidsmindebeskyttelseslinie: Der er mere end 1000 m til nærmeste fortidsminde med
foryidsmindebeskyttelseslinje.
• Strandbeskyttelseslinie: Der er mere end 1000 m til nærmeste strandbyggelinje.
• Søbyggelinie: Der er mere end 1000 m til nærmeste sø- eller åbyggelinje.
• Interesseområde (naturbeskyttelse, ferie, fritid): All beskyttede naturområder på Bornholm er
udpeget som særligt naturområde – se under beskyttede naturområder herunder.
• Beskyttede jord- og stendiger: Der er ingen beskyttede sten- eller jorddiger ved ejendommen.
• Fredede områder: Nærmeste fredede område er beliggende ca. 1370 m fra ejendommen.
• Kulturmiljøområde: Nærmeste kulturmiljøområde er området ”Ringborgen”, som er beliggende
ca. 990 m sydvest for ejendommen.
• Beskyttede naturområder (§3-områder): Nærmeste beskyttede sø er beliggende på selve
ejendommen ca. 30 m fra bygning C. Ca. 150 m nord og nordøst for ejendommen ligger to små
beskyttede søer, og ca. 500 m øst for ejendommen ligger endnu en lille beskyttet sø. Inden for
en afstand på mellem 500 og 1000 m fra ejendommen ligger endnu nogle små søer/vandhuller
spredt i landskabet. ØleÅ, som er et beskyttet vandløb, passerer ca. 800 m vest for
ejendommen. Nærmeste beskyttede eng er beliggende ca. 1000 m sydvest for ejendommen. Der
er ikke andre beskyttede naturområder beliggende inden for en afstand af 1000 m fra
ejendommen.
• Habitatområde: Nærmeste habitatområde (Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne) er
beliggende ca. 3360 m nord for ejendommen.
• Afstand til arealer omfattet af bufferzoner: Nærmeste naturareal omgivet af bufferzone er
beliggende ca. 1900 m nordvest for ejendommen.
14

6.4. Ejendommens bygningsanlæg
Ejendommen består af en oprindelig ejendom med et stuehus opført i cirka 1867 og ombygget i 1975.
Dette er opført i mursten, som er filset og malet gult, samt med eternittag. Nærmere beskrivelse af de
forskellige nuværende produktionsbygninger fremgår af de efterfølgende afsnit. Anlægstegningen kan
ses på bilag2.
6.4.1 Produktionsanlægget
Ejendommens produktionsanlæg er beskrevet herunder – placering af eksisterende og nye bygninger,
gyllebeholdere mv. er vist på anlægstegningen – bilag 2.
Bygning B, stald / lagerplads
Stald i hvidkalkede mursten og med eternittag. Bygget i 1950, bygningens mål er 18,5 x 7,5 m og 2,2 m
høj. Taghældning er 45 grader
Bygning C, stald
Stalden er i hvidkalkede mursten og med eternittag. Bygget i 1950 og renoveret i 1996. Bygningen
anvendes til svinestald med ¾ fast gulv. Bygningens mål er 11 x 41 m og er 4 m høj. Taghældning er 45
grader. Stalden bliver ventileret med undertryksanlæg, dette med 4 stk 60 cm udsugning, med en
afkasthøjde på 8 m, indblæsningen er vægventiler. Der er kurve- og fugtstyring.
Bygning D
Lade og udleveringsrum: Bygningen er opført i hvide stålplader og eternittag. Bygget i 2002. Bygningen
anvendes til foderfremstilling, udleveringsrum og servicerum. Bygningens mål er 11 x 25,5 m og er 4 m
høj. Taghældning er 45 grader.
Bygning E, stald
Stalden er i hvidkalkede lecablokke og eternittag. Bygget i 1996. Bygningen anvendes til svinestald med
fuldspalte gulv. Bygningens mål er 17 x 52 m og er 2,6 m høj. Taghældning er 25 grader.
Stalden bliver ventileret med ligetryksanlæg, dette med 5 stk. 80 cm udsugning, med en afkasthøjde på
6,5 m, indblæsningen er 10 stk. 60 cm. Der er kurve- og fugtstyring.
I forbindelse med dette projekt etableres drænet gulv i stalden, således at der kan laves op til 2015
kravet. Der er stillet vilkår om dette i nærværende miljøgodkendelse. Dette tiltag reducerer
lugtemissionen fra stalden.
Bygning F, stald
Stalden er muret i grå puds og eternittag. Bygget i 2008. Bygningen anvendes til svinestald med ½ fast
gulv. Bygningens mål er 22,5 x 52 m og er 3 m høj. Taghældning er 25 grader.
Stalden bliver ventileret med undertryksanlæg, dette med 5 stk. 80 cm udsugning, med en afkasthøjde
på 7,5 m, indblæsningen er loftventiler. Der er kurve- og fugtstyring.
Bygning G, mellemgang
Gangen er opført i hvide stålplader og ståltag. Bygget i 2008. anvendes som mellemgang. Bygningens
mål er 4 x 10 m og er 2,5 m høj. Taghældning 15 grader.
Bygning H, udleveringsrampe
Bygningen er opført i hvide stålplader og ståltag. Bygget i 2002. anvendes til mellemgang og
udleveringsrum. Bygningens mål er 7 x 10 m og er 2,5 m høj. Taghældning er 15 grader.
15

Gylletank I
Beholder er opført i betonelementer fra år 1996 og er på 2500 m3. Beholderen er på 28 m i diameter og
er 4 m høj heraf er ca. 2 m over terræn. Beholderen er senest godkendt i 2004.
Gylletank J
Beholder er opført i Beton elementer fra år 2004 og er på 530 m3. Beholderen er på 12 m i diameter og
er 5 m høj heraf er ca. 3 m over terræn.
Silo L
Gastæt silo: Gastæt silo opført i galvaniseret metal og beton bund. Siloen er fra 2004, siloen anvendes
til kornopbevaring, siloen er 10 m i diameter og ca. 18 m høj med et rumindhold på 1270 m3
Silo O
Silo opført i galvaniseret metal, siloen er fra 2007, siloen anvendes til foderopbevaring, siloen er 3 m i
diameter og ca. 12 m høj med et rumindhold på 60 m3.
Vaskeplads M
Betonplads er etableret med sandfang og pumpebrønd, er etableret i 2006. Pladsens mål er 35 x 15 m.
Gyllefortank P
Fortank er opført i beton. Fortank er etableret i 1996, målene er 2 m i diameter og 3 m dyb.
Gyllefortank Q
Fortank er opført i beton. Fortank er etableret i 2008, målene er 2 m i diameter og 3 m dyb.
5.5 Husdyrbruget
Bjerregård er på nuværende tidspunkt godkendt til en besætning på 8300 slagtesvin (30-105 kg) hvilket
svarer til en besætning på 225,62 dyreenheder. I forhold til beregninger og vurderinger af udvidelsen på
Bjerregård er der således taget udgangspunkt i denne besætning som nudrift. Fordelingen af antal af dyr
og dyreenheder på dyrekategori før og efter udvidelsen på Nørregård fremgår af tabel 2.
Tabel 2: Ejendommens husdyrproduktion før og efter udvidelse
Dyrekategori
Antal
Før udvidelse
DE
Efter udvidelse
Antal DE
Smågrise (25-30 kg) 0 0 8844 8,96
Slagtesvin (30,-105 kg) 8300 225,62 0 0
Slagtesvin (30-110 kg) 0 0 13.200 405,18
Fordelingen af dyrene på staldsystemet efter udvidelsen på Nørregård fremgår af tabel 3.
Tabel 3: Fordelingen af dyr på staldsystem efter udvidelse på Nørregård
Dyrekategori Staldtype Antal
Smågrise Delvis spaltegulv 8844
Smågrise Fuldspaltegulv 4356
Slagtesvin Delvis spaltegulv 50-75% fast gulv 2772
Slagtesvin
Delvis spaltegulv, 25-49%
fast gulv
6072
Slagtesvin Fuldspaltegulv 4356
5.6 Opbevaringskapacitet
Opbevaringskapaciteten af husdyrgødning skal være tilstrækkelig i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen.
16

5.6.1 Produktion af husdyrgødning
Nørregård er en af ejendommene under bedriften ”Bjerregård”. Bedriften består af 5 ejendomme,
hvoraf der er husdyrproduktion på de fire ejendomme. Husdyrgødningen fra bedriftens dyr vil være i
form af gylle. Produktionen af gylle fra den samlede bedrift er beregnet i markstyringsprogrammet
Bedriftsløsningen. Tabel 4 angiver den producerede mængde husdyrgødning før og efter gennemførelse
af de forskellige etaper af udvidelsen på den samlede bedrift ejet af Flemming Jensen.
Tabel 4: Produktion af husdyrgødning (gylle) før og efter udvidelse
Etape Ejendom Før Efter Total m3 Bjerregård 5400 m3 4278 m3 St. Vibegård 1900 m3 2061 m3 15.366 m3 Nørregård 7110 m3 7358 m3 Bukkegård 1670 m3 1669 m3 Bjerregård 4278 m3 St. Vibegård 3657 m3 Nørregård 7358 m3 16.962 m3 Bukkegård 1669 m3 Bjerregård 7699 m3 St. Vibegård 3999 m3 Nørregård 7358 m3 20.725 m3 Bukkegård 1669 m3 Bjerregård 7699 m3 St. Vibegård 3794 m3 Nørregård 7358 m3 20.520 m3 Bukkegård 1669 m3 Etape 1
Etape 2a
Etape 2b
Alternativ
etape 2b
5.6.2 Ejendommens opbevaringsanlæg
I tabel 5 er angivet hvor meget opbevaringskapacitet, der er på bedriften ”Bjerregård”.
Tabel 5: Opbevaringsanlæg til husdyrgødning
Beholderkapacitet
Nørregård Beholder 2500 m3 Buffertank 530 m3 (overdækket)
Bjerregård Beholder 2000 m3 Beholder 2050 m3 Buffertank 530 m3 (overdækket)
Ny gyllelagune 10.000 m3 St. Vibegård Beholder 1100 m3 Bukkegård Beholder 2000 m3 Beholder 700 m3 Billegravsgård Beholder 500 m3 I alt 21.910 m3 Der er på bedriften eksisterende gyllebeholdere på Nørregård, Bjerregård, St. Vibegård, Bukkegård og
Billegravsgård. I tillæg til disse etableres der en ny gyllelagune. Lagunen placeres ved Bjerregård med en
størrelse på 10.000 m 3 . Opbevaringskapaciteten på bedriften er beregnet til i alt 21.880 m 3. Ved fuld
produktion i etape 2b produceres i alt 20.725 m 3 gylle. Dette kræver en opbevaringskapacitet på i alt
15.543,75 m 3 . Der er således fuldt tilstrækkelig opbevaringskapacitet på bedriften.
Gyllen vil blive flyttet rundt mellem ejendommene alt efter, hvor der er kapacitet. Gyllen produceret på
Bukkegård opbevares på Bukkegård. Gylle fra Nørregård opbevares dels på Nørregård og dels på
17

Bukkegård. Er der ikke plads til det hele på Bukkegård, vil resten blive opbevaret i den nye gyllelagune
på Bjerregård.
Gylle produceret på Bjerregård vil alt sammen blive opbevaret i den nye gyllelagune (samt i
buffertanken). Gylle fra St. Vibegård vil også blive transporteret til Bjerregård og opbevaret i
gyllelagunen her.
5.7 Bedriftens landbrugsbrugsjord
Bedriftens landbrugsjord består af ejede og forpagtede arealer. Arealer skal godkendelses/reguleres i
forbindelse med udarbejdelsen af den første miljøgodkendelse, der meddeles til en af bedriftens
ejendomme. Arealerne til bedriften ”Bjerregård” er godkendt i forbindelse meddelelsen den 7.
december 2011 af §11-miljøgodkendelsen til St. Vibegård, Poulskervej 22, 3730 Nexø. I forbindelse
med miljøgodkendelsen til St. Vibegård er der indregnet gylle fra alle ejendomme med
husdyrproduktion under bedriften ”Bjerregård” jf. oplysningerne i tabel 4.
6 Beskrivelse af produktionens ressourceforbrug
7.1 Energi
Der anvendes energi til, belysning, ventilation, pumpning af gylle og markdrift.
6.1.1 El
Ved den nuværende produktion er det årlige elforbrug (ifølge regnskabet) på 150.000 kWh. Ud fra dette
beregnes det årlige elforbrug i ansøgt drift til 200.000 kWh.
I ansøgt drift forventes der at øget energiforbrug, når foderproduktionen øges, og ventilationen øges.
Energibesparende foranstaltninger
På Nørregård forbruges el primært til ventilation og foderfremstilling og belysning. Derudover
anvendes el til formaling af korn samt pumpning af gylle. I ansøgt drift vil der være et øget behov for
foderfremstilling.
Lyset i staldene er styret af det mandskab, der arbejder i staldene, og anvendes kun i denne forbindelse.
6.1.2 Fyringsolie
I nudrift er forbruget af fyringsolie 2000 l pr. år, som anvendes til opvarmning af stalde.
Der forventes i ansøgt drift et forbrug på 3000 l pr. år til opvarmning af stalde.
Der findes ingen stationære olietanke på ejendommen, men olien opbevares i mobil 200 liter tromle.
Som flyttes til ejendommen, når der er behov for olie til opvarmningen.
6.2 Vand
Ejendommens vandforsyning er offentlig/privat. Der forefindes en boring, hvor vandet bruges til
produktionen, mens det er offentligt vand, som anvendes i beboelsen. Ved den nuværende produktion
er vandforbruget på ca. 7000 m 3 pr. år. Vandforbruget i ansøgt drift er beregnet til ca. 8700 m 3 .
Drikkevand til dyrene
Nudrift: 5300 m 3
Ansøgt drift: 6500 m 3
Vask af staldanlæg
Nudrift: 1700 m 3
Ansøgt drift: 2200 m 3
18

Vask af maskiner og redskaber sker ikke på Nørregård, idet vaskepladsen på Bjerregård anvendes til
dette.
Vandbesparende foranstaltninger
Produktionens vandforbrug går primært til dyrenes drikkevand og her vil en besparelse være i modstrid
med dyrevelfærden.
Drikkesystemerne i staldene er moderne anlæg, som er udviklet så vandspild undgås eller mindskes.
Staldene iblødsættes inden vask med automatisk iblødsætningsanlæg med timerfunktion.
6.3 Foder og foderopbevaring
Halm opbevares i bygning D.
Indkøbt foder opbevares i bygning D og silo O.
I nudrift indkøbes 310 tons soya i silo O, og 300 tons delblanding i bygning D.
I ansøgt drift indkøbes 375 tons soya i silo O og 340 tons delblanding i bygning D.
I nudrift og ansøgt drift høstes korn, dette opbevares i gastæt silo L.
Foder- og halmlagre er placeret 220 m fra offentligvej.
Der udtages jævnligt, ca. 4 gange om året, foderprøver af alt foder, og der udføres effektivitetskontrol 4
gange om året.
6.4 Kemikalier og pesticider
Sprøjtning udføres altid af uddannet personale. Flemming Jensen er i besiddelse af sprøjtecertifikat.
Sprøjtning foretages med egen marksprøjte med fyldeudstyr. Påfyldning og vask af sprøjte sker enten i
marken eller på vaskepladsen på Bjerregård.
Al håndtering af pesticider og sprøjteudstyr samt markdrift generelt fortages fra Bjerregård, Søndre
Landevej 77, 3720 Åkirkeby. Der henvises til miljøgodkendelsen for Bjerregård.
Der forefindes ikke oplag af olie og kemikalier på ejendommen.
Rengøringsmidler med ubrudt emballage opbevares i bygning D. Rengøringsmidler i brug opbevares i
bygning D.
7 Fleksibilitet
Der meddeles fleksibilitet til, at der kan ændres på besætningsstørrelsen inden for det maksimale antal
dyreenheder på ejendommen. Således at indgangsvægten kan variere mellem 28 og 32 kg, og
afgangsvægten kan variere mellem 105 kg og 110 kg uden at de ansøgte 405,18 DE overskrides. Dvs.
hvis afgangsvægten øges vil der blive produceret færre slagtesvin.
8 Forventede reststoffer og emission fra anlægget
8.1 Husdyrgødning
I forbindelse med en husdyrproduktion vil der være et afkast af husdyrgødning indeholdende primært
kvælstof, fosfor og kalium. Det er specielt kvælstof og fosfor, der kan påvirke det omgivende miljø. I
tabel 9 er angivet mængden af husdyrgødning samt dennes indhold af kvælstof og fosfor før og efter
udvidelsen.
19

Tabel 9: Afkast af husdyrgødning – N & P før og efter udvidelsen på den samlede bedrift ”Bjerregård”
Produktion totalt til
Antal DE Kg N Kg P
udspredning
Før Efter Før Efter Før Efter
Fiberfraktion til Biokraft 107,87 144,94 11606,91 17839,06 2110,67 4041,45
Gylle til udspredning 426,30 378,55 51156,18 45409,37 4136,36 4001,61
8.2 Ammoniakfordampning
Ved en husdyrproduktion vil der være fordampning af ammoniak fra stalde, husdyrgødningslagre samt
ved udspredning af husdyrgødningen. Størrelsen af ammoniakfordampningen er afhængig af
produktionens størrelse samt af staldtypen, lagertypen samt tidspunkt og teknik til udbringningen af
husdyrgødningen. Ejendommen er beliggende uden for bufferzone I eller II, dvs. at der ikke inden for
1000 meter af Nørregård findes naturarealer omfattet af kravet om bufferzoner. Beregninger af
ammoniakemission er beregnet i det elektroniske ansøgningsskema jf. kravet i lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug. Den samlede ammoniakemission fra anlægget ved nudrift er beregnet til 4973,69 kg
N/år og ved ansøgt drift er den samledes ammoniakemission fra anlægget er beregnet til 5306,91 kg
N/år. Det vil sige at meremissionen er 333,22 kg N/år. Meremissionen af ammoniak beregnes altid, og
ved meremissionen forstås den samledes ansøgte emission fra stald og lager fratrukket nudrift
emissionen. Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har fast lagt.
Kravet er, at der skal ske en reduktion på 25 % for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye
stalde – i forhold til et fastlagt referencestaldsystem. Kravet om 25 % reduktion på
ammoniakudledningen er opfyldt, se afsnit 12 og 15.
8.3 Lugtemission
Lugtemission stammer fra staldene samt fra husdyrgødningssystemerne inklusiv opbevaringsanlæggene
(vedvarende lugtkilder). Desuden forekommer lugtemission ved udbringning af husdyrgødningen
(periodiske lugtkilder). Det skal dog nævnes at al gylle separeres, og væskefraktionen er mere
tyndtflydende end rågylle og trænger derfor hurtigere ned i jorden. Dette medfører blandt andet, at
lugtgenerne ved udspredning af væskefraktionen er begrænset.
8.3.1 Vedvarende lugtkilder
For de vedvarende lugtkilder beregnes en lugtgeneafstand. Udenfor denne lugtgeneafstand må
lugtgenerne fra husdyrholdet anses som værende ubetydelige. Lugtgeneafstandene er beregnet ved
hjælp af både den nye lugtvejledning (ny lugtvejledning for husdyrbrug) og efter FMK-modellen
(Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj,
2002), og beregningen baseres på følgende elementer:
• Emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper,
• En spredningsmodel,
• Genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed,
• Regler for hvordan øvrige forhold kan påvirke geneafstanden
I beregningerne af lugtgeneafstanden er der taget udgangspunkt i, at alle dyr er på stald.
Det elektroniske ansøgningssystem (www.husdyrgodkendelse.dk) foretager lugtemissions og
lugtgeneberegninger både efter den nye lugtvejledning og FMK-modellen. Det resultat systemet viser
ved endt beregning, er resultatet efter den beregningsmodel, der giver den længste geneafstand til
omboende, så genekriterierne overholdes uanset modelvalg.
20

Tabel 10: Geneafstand for lugt – angivet i hele antal meter
Geneafstand til
boligområde i
byzone/sommer
husområde
Geneafstand til
byzone i øvrigt
og ”samlet
bebyggelse”
Geneafstand til
boliger uden for
”samlet
bebyggelse”
Beregningsmodel
Korrigeret
geneafstand
ansøgt
produktion
Korrigeret
geneafstand nu
produktion
21
Vægtet
gennemsnits-afstand
NY 683,12 0 0
NY 518,97 518,97 0
NY 247,40 283,03 167,29
Genekriterie
overholdt
Genekriterie overholdt.
Ingen nabo-beboelser/byzone
indenfor 1,2 gange geneafstanden
Genekriterie overholdt.
Ingen nabo-beboelser/byzone
indenfor 1,2 gange geneafstanden
Genekriterie overholdt.
Korrigeret geneafstand kortere
end eller lig med geneafstand i
nudrift, og vægtet
gennemsnitsafstand
længere end 50 % af korrigeret
geneafstand.
Den NY-model angiver den største geneafstand, hvorfor det er denne afstand, der vil være den
gældende i forhold til byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse og enkelt beboelse uden for
samlet bebyggelse.
I forhold til byzone/sommerhusområde og samlet bebyggelse er der fra Nørregård og hertil
henholdsvis 2,3 km (Pedersker) og 1,9 km (Stenseby). I forhold til enkelt beboelse uden for samlet
bebyggelse er afstanden overholdt, idet at for den ansøgte produktion er den korrigeret geneafstand
kortere end eller lig med geneafstand i nudrift, samtidig med at den vægtet gennemsnitsafstand er
længere end 50 % af den korrigeret geneafstand.
I henhold til ”Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug” af Miljøministeriet,
Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 gælder følgende: ”Ligger et bestående produktionsanlæg i en
afstand fra en specifik nabo, som er længere end 50% af geneafstanden, kan der gennemføres
udvidelser og ændringer, hvis disse kan gennemføres med uændrede eller færre lugtgener. En sådan
model vil i områder med moderate lugtgener give mulighed for, at eksisterende husdyrproduktioner kan
foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger, hvis lugtgenerne ikke forøges. Omboende vil derved
ikke opleve en forværring af situationen”. Nedenfor er vist et eksempel.

8.3.2 Periodiske lugtkilder
Der anvendes gylleseparation på bedriften, hvilket ansøger har anvendt siden 2006. Gylleseparationen
medfører, at alt det organiske materiale bliver leveret til Biokraft A/S som fiberfraktionen, og dermed
bliver alt det organiske kvælstof også leveret til Biokraft A/S. Dette medfører, at der på bedriften kun
udbringes væskefraktionen som indeholder uorganisk kvælstof, som har en høj plantetilgængelighed.
Herved sikres mindst mulig miljøbelastning hvad angår kvælstof- og fosforudvaskning samt
ammoniakfordampning. Endvidere sikrer separation af gylle også lugtreduktion fra den udbragte gylle
på marken, dette med ca. 90 %.
8.4 Støvemission
I forhold til støvemission er det skønnet, at der stort set kun vil forekomme støvgener i forbindelse
med valsning af korn og halmhåndtering. Støv fra skimmelsvampe modvirkes på Nørregård ved at
opbevarer halm, råvare og sækkevarer på fast bund, indendørs og tørt.
Støvgener kan forekomme i forbindelse med høst ved tilkørsel af halm til ejendommen.
Støvgener kan derudover forekomme i forbindelse med tildeling af strøelse i staldene. Der vil ikke
forekomme støvgener i forbindelse med foderfremstilling i det hele foregår i et lukket system, og det
vurderes at der kun vil være minimale støvgener i forbindelse med udfodring. Der vil således kun være
minimale støvgener uden for ejendommens egen matrikel.
8.5 Støjkilder
8.5.1 Vedvarende støjkilder
Vedvarende støj kan forekomme fra ventilationsanlægget. Regelmæssig kontrol, rengøring og
vedligeholdelse af ventilatorerne mindsker unødig støj. Støjniveauet forventes ikke intensiveret
væsentligt som følge af udvidelsen
8.5.2 Periodiske støjkilder
Støj vil kunne forekomme fra ventilationsanlægget og foderfremstillingen, ved valsning af korn, tørring
af korn, ved pumpning af gylle samt ved transport til og fra ejendommen.
I det ansøgte vil der blive en øget transport. Den øgede transport vil være med foder, gylle/fiber og
grisetransport. Den øgede transport består af ca. 400 t foder - 27 transporter årligt, 2500 m3 gylle - 100
transporter årligt, 250 tons gylle fiber - 16 transporter årligt og 5000 slagtesvin - 50 transporter årligt.
Ud fra ejendommens placering i forhold til naboer, skønnes det, at støj fra produktionsanlægget ikke vil
genere naboer og forbipasserende. Nærmeste nabobeboelse er placeret ca. 160 m fra staldanlægget.
Driftsperiode for støjkilder
Den primære støjkilde for naboer vil være transport med køretøjer til og fra ejendommen.
8.5.3 Tiltag mod støjkilder
Der er i dag (ved den nuværende drift) indskærpet overfor førerne af køretøjerne, at der skal vises
hensyn til naboerne, og dette vil fortsætte.
8.6 Lys
Der er opsat udendørs belysning i form af 500w arbejdslampe. Placering af udendørs belysning er på
gavl af bygning D.
22

I nudrift og ansøgt drift er der lys i staldene ved gennemgang af grisene, derudover vil der ikke være lys
i staldene. Der vil være lys i staldene ca. 2 til 3 timer dagligt i tidsrummet fra 4 til 16 alle ugens dage.
Nørregård ligger i 160 m afstand til offentlig vej og naboer. Belysningen på ejendommen vurderes ikke
at være til gene for naboer eller forbipasserende på Brandsgårdsvejen.
8.7 Transport
Der forekommer transport af forskellig vis i forbindelse med produktionen. Der skelnes mellem intern
transport på ejendommen og ekstern transport, dvs. transport til eller fra ejendommen.
Til- og frakørsel til ejendommen vil foregå via Brandsgårdsvejen, som grænser op til den fælles privat
vej.
8.7.1 Intern transport
I forbindelse med produktionen på Nørregård vil der ikke være intern transport, da der ikke flyttes dyr
mellem staldbygningerne, og foder transporteres i lukket system til de enkelte staldafsnit.
8.7.2 Ekstern transport
I dette afsnit er den eksterne transport til og fra Nørregård beskrevet og sidst er det summeret sammen
i tabel 11.
Dyr til ejendommen: Der leveres dyr til ejendommen med to transporter på samme dag én dag pr. uge.
Transporten til ejendommen vil være med egen transportvogn eller bil. Transporten vil ske i
tidsrummet fra kl. 7 til 17. Dette vil udgøre 100 transporter årligt.
Dyr fra ejendommen: Der leveres dyr til slagteri med tre transporter på samme dag én dag pr. uge.
Transporten fra ejendommen vil ske med egen vogn eller bil. Transporten vil ske i tidsrummet fra kl. 4
til 14. Dette vil udgøre 160 transporter årligt.
Døde dyr: Der afhentes døde dyr, 1 til 2 gange pr. uge, dette udgør 75 transporter årligt, normalt
mellem kl. 16 og 22.
Foder til ejendommen: Foderet vil blive fremstillet på ejendommen. Fodret vil bestå af 3 dele - hvede,
soja og byg med mineraler (delblanding).
Hvede vil blive tilkørt med ca. 500 t af egen høst og 500 t tilkøbt i alt 1000 t med i alt 70 transporter til
ejendommen. Disse transporter vil være i forbindelse med høst, fra 1. august til 1. september,
transporten vil foregå i tidsrummet i døgnet, hvor der høstes.
Derudover vil der være behov for 500 t hvede, 375 t soya og 340 t delblanding, som samlet vil være i alt
1215 t. Denne transport vil foregå over hele året, med i alt 80 transporter med ca. 2 transporter / uge,
dette med egen vogn eller bil. Transporten vil være i tidsrummet kl. 7 til 16 på hverdage.
Halm: 12 tons pr. år i alt 1 transport pr. år.
Olie: Er der behov for fyringsolie på ejendommen transporteres det til ejendommen i 200 l tromle og
opbevares i denne.
Handelsgødning og kemikalier: Driften på Bjerregård driver og håndterer alt markdrift, herunder
håndteres alt handelsgødning og kemikalier. Derfor er dette beskrevet og reguleret i miljøgodkendelsen
til Bjerregård, Søndre Landevej 77, 3720 Åkirkeby
Husdyrgødning:
23

Der vil være gylleseparation på ejendommen. Fiberen fra separationen vil i alt udgøre 720 tons, som
transporteres fra ejendommen til Biokraft A/S med ca. 45 kørsler årligt fra ejendommen. Transporten
vil være i tidsrummet kl. 7 til 16 på hverdage.
Da opbevaringskapaciteten på Nørregård ikke er tilstrækkelig, transporteres en del af husdyrgødningen
fra ejendommen til opbevaring på Bukkegård. Dette drejer sig om ca. 3350 t. Hertil benyttes egen
gyllevogn på 25 tons. Antal transporter pr. år er dermed ca. 134.
På Nørregård opbevares ca. 4000 m 3 , som udbringes herfra. Hertil benyttes egen gyllevogn på 25 tons.
Der vil i alt være 160 kørsler a 25 tons, fordelt over 4 perioder over året, denne transport vil foregå på
hverdage fra kl. 6 til 18. Husdyrgødning udbringes i den periode, hvor markerne er tjenlige til
udbringning, og i forhold til godt landmandskab.
Udspredningsarealerne er placeret i tilknytning til ejendommene Bjerregård, St. Vibegård, Nørregård og
Bukkegård. Udspredning af gylle fra Nørregård vil hovedsageligt ske på de nærmest beliggende arealer,
og transport af husdyrgødning foregår udenom tættere bebygget område.
Tabel 11. Oversigt over transporter til og fra Nørregård
Antal transporter pr. år Nudrift Ansøgt drift
Dyr til ejendommen 75 100
Dyr fra ejendommen 110 160
Døde dyr fra ejendommen 75 75
Korn i høstperioden 70 70
Indkøbt foder 53 80
Halm 1 1
Diesel- og fyringsolie 0 0
Handelsgødning, kemikalier mv. 0 0
Gylle til Bukkegård 40 134
Fiber til Biokraft 29 45
Gylle til udbringning (væskefraktion) 160 160
I forhold til færdsel på offentlig vej gælder det i henhold til vejlovens § 10 påhviler det vejbestyrelsen at
holde offentlige veje i den stand som
trafikkens art og størrelse kræver, mens vejbestyrelsen ikke umiddelbart har hjemmel til at pålægge
begrænsninger på kørslen. Tilsvarende er der heller ikke hjemmel i Husdyrloven til at
regulere trafik / kørsel på offentlig vej.
Borholms Regionskommune har således ikke mulighed for at pålægge ansøger at anvende specielle
ruter. Kommunen er opmærksom på den tunge trafik, der findes på Brandsgårdsvejen i forbindelse
med driften af ejendommen. Det er dog kommunens holdning, at der fortsat skal være plads til
virksomheden på adressen. Bornholms Regionskommune påtænker ikke på nuværende tidspunkt
etablering af nye veje i området.
Stadigvæk finder kommunen, at der kan meddeles godkendelse til det ansøgte projekt uden, at det vil
medføre en væsentlig merbelastning trafikalt i området, da ansøger har indarbejdet kørselsreducerende
tiltag i sin ansøgning.
Ansøger er opmærksom på, at transporter kan virke generende for beboere langs vejen og har derfor
søgt at reducere antallet af transporter. I forbindelse med, at ansøger og naboer til Nørregård har holdt
et møde omhandlende udvidelsen på Nørregård, er tiltag omkring transport og støvgener blevet vendt.
Ansøger var villig til at asfaltere den fællesprivat og opsætte skiltning, hvor der henstilles til at vise
hensyn. På mødet blev det dog aftalt, at ansøger skulle udlægge magnesium klorid på vejen, idet dette er
et støvbindende middel. Flemming Jensen (ansøger) har udlagt det magnesium klorid på vejen og dette
har givet et godt resultat som er bekræftet skriftligt af beboerne på Brandsgårdsvejen 9.
24

Teknik & Miljø, Vejmyndigheden udtaler om den private fællesvej og muligheden for
hastighedsregulering: ”Nævnte vej har status som privat fællesvej og opfylder i sin helhed definitionen i
privatvejslovens §2, stk. 1. Vejen benyttes som færdselsareal for andre ejendomme ved vejen, der ejes af
andre end ejeren af den ejendom, hvorpå vejen ligger.
En færdsel regulerende foranstaltning som f.eks. en hastighedsregulering, herunder en skiltning i
forbindelse med dette, kan vi i denne forbindelse oplyse, at bestemmelserne om private fællesveje i
landzone er reguleret i privatvejslovens afsnit II – Denne del af lovgivning giver ikke kommunen ret til,
at etablere eller at kræve, at skulle godkende en færdselsregulerende foranstaltning, herunder
afmærkning af denne, på veje i landzone.
Lodsejerne, vejens ejer kan således etablere en færdselsregulering på sin private fællesvej på landet, uden
kommunens (vejmyndighedens) tilladelse. Selve anlægget gennemføres på lodsejernes eget ansvar og
risiko.
Politiet, kan heller ikke tage stilling til, om der skal gennemføres færdselsregulerende foranstaltninger på
en privat fællesvej på landet. Men politiet kan derimod tage stilling til, hvordan denne færdselsregulering
afmærkes. Det fremgår af færdselslovens § 97, stk. 2 og 3. En eventuel skiltning med begrænsning af
færdslen som eksempelvis, en hastighedsbegrænsning, skal således rettes til politiet.
Med andre ord skal der jf. bestemmelserne i færdselslovens § 97 en godkendelse til fra politiet, vedr.
autoriseret afmærkning på private fællesveje på landet (afsnit II i privatvejsloven). Derfor skal en
ansøgning om en eventuel færdselsregulering stiles til, Politimesteren på Bornholm.
Afslutningsvis kan vi oplyse, at kommunen kan kræve en færdselsregulerende foranstaltning ændret
eller fjernet, hvis den efter kommunens opfattelse medfører, at den private fællesvej ikke er i god og
forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel. Kommunen træffer denne afgørelse med
hjemmel i privatvejslovens kap. 6, §§ 15-20, om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje
på landet. Det betyder bl.a., at kommunen skal gennemføre et vejsyn, og at kommunen fordeler
udgifterne til arbejderne efter bestemmelsen i lovens § 17.”
Der er endnu ikke indført en hastighedsbegrænsning på den fælles privatvej, idet ansøger ikke alene kan
beslutte dette. Men de ansatte på bedriften ”Bjerregård” er instrueret i at udvise hensyn til beboerne
omkring vejen og agtpågivenhed ved færdsel på vejen.
På baggrund af ovenstående finder kommunen derfor, at der er taget nogle initiativer for at mindske
generne for naboerne fra transporterne. Det er kommunes vurdering, at udvidelsen kan gennemføres,
uden at dette medfører væsentlig forøgelse af geneniveauet i omgivelserne.
8.8 Fluer og skadedyr
Generelt vil ejendommen blive renholdt, herunder vil foderspild, gammelt foder og frasorteret foder
blive fjernet fra foderkrybber, fodergange, lagre osv. Endvidere vil der blive foretaget rengøring ved
højtryksrensning.
Vegetation langs fodmurene på driftsbygningerne fjernes. Huller og rørgennemføringer repareres med
net og beton. Døre og porte holdes lukkede. De generelle retningslinjer for bekæmpelse af skadedyr i
henhold til statens skadedyrsbekæmpelse følges.
Som nudrift foretages der faste rutiner vedrørende fluebekæmpelse. Der bruges biologisk
fluebekæmpelse med rovfluer på bedriften. Biologisk bekæmpelse ved hjælp af rovfluer virker ved at
larverne forpupper sig og af pupperne udklækkes den levende rovflue. Denne søger straks ned i
25

gyllekanalerne, hvor den starter med at lægge æg. Æggene udklækkes til larver, og det er disse larver der
æder staldfluens larver.
I relation til rottebekæmpelse er der i nudrift aftale med firmaet Rentokil omkring rottebekæmpelse,
hvilket fortsætter i ansøgt drift, eller med et tilsvarende firma.
8.9 Spildevand
Der er ikke toilet og bad i produktionsanlægget.
I nudrift beregnes den årlige spildevandsmængde fra produktionen til:
Vask, redskaber og maskiner: 0 m 3
Vask, stald: 1700 m 3
I alt: 1700 m 3
I ansøgt drift beregnes den årlige spildevandsmængde fra produktionen til:
Vask, redskaber og maskiner: 0 m 3
Vask, stald: 2200 m 3
I alt: 2200 m 3
I slagtesvinestalden vaskes stierne efter hvert hold grise. Det øvrige staldanlæg vaskes 1 gang om ugen
efter levering af slagtesvin til slagteri. Rengøringen omfatter ventilationsanlæg etc.
Spildevand til gyllebeholder
Al vand fra rengøring af stalde ledes til gyllebeholder. Derudover ledes spildevand fra vaskeplads og
overfladevand fra befæstet areal til gyllebeholderen.
Vask af redskaber med og uden gødnings- og olierester foretages på vaskepladsen, som er beliggende
på Bjerregård, Søndre Landevej 77, 3720 Åkirkeby. Vask af transportvogn / bil foretages på vaskeplads
M. Vaskepladsen er med sandfang, og der er afløb til gylletank I (se anlægstegning).
Spildevandsafledning
Der er tagrender på bygningerne. Regnvand fra tagene ledes til dræn.
8.10 Affald
Alt affald håndteres på Bjerregård, Søndre Landevej 77, 3720 Åkirkeby. Håndteringen er beskrevet i
miljøgodkendelsen for Bjerregård.
8.10.1 Olie- og kemikalieaffald
Alt olie- og kemikalieaffald håndteres på Bjerregård, Søndre Landevej 77, 3720 Åkirkeby. Håndteringen
er beskrevet i miljøgodkendelsen for Bjerregård.
8.10.2 Animalsk affald
Døde dyr [EAK kode: 02 01 02] afhentes til destruktion af DAKA Proteins, Buldregårdsvej 2, 3700
Rønne.
Ved nuværende drift er der en dødelighed på 3,5 % hos slagtesvinene.
Dødeligheden skønnes ikke at øges ved ansøgt drift. Den maksimale dødelighed vurderes til 2,5 %
svarende til normen.
Nudrift: ca. 300 slagtesvin pr. år. Ca. 15 tons.
Ansøgt drift: 350 slagtesvin pr. år. Ca. 16 tons.
26

Afhentningsstedet for døde dyr er placeret på et hjørne af grunden ned mod Brandsgårdsvejen
(markeret med et R på anlægstegningen). Stedet er ikke synligt fra offentlig vej. Kadaverne placeres på
et hævet underlag og ligger i skygge.
9 Risici
Risiko for uheld er centeret om mulig forurening af overflade- og grundvand, jord, luft og om mulig
skade på mennesker, dyr og planter. De største risici for uheld hænger sammen med drift/brug, lagring
og håndtering af husdyrgødning, foder, kemikalier og olie.
Der er risiko for udslip af gylle i forbindelse med pumpning af gylle til gylleholder og ved omlastning til
gyllevogn. Derudover kan der ske udslip ved lækage ved påkørsel eller ved tæring af beholderen.
Der er risiko for punktforurening med veterinærmedicin - der opbevares ikke kemikalier på
ejendommen. Såfremt der er olie på ejendommen opbevares det i 200 l tromle indendørs.
Minimering af uheld
Gylle: Gylle opbevares i en eksisterende gyllebeholder og buffertank. Begge beholdere undersøges
jævnligt visuelt for brug, og den lovpligtige beholderkontrol udføres minimum hvert 10. år – senest er
den udført i 2004. Der er sugekran på gyllevogn, derved er risikoen for uheld minimeret ved flytning og
pumpning af gylle.
Veterinærmedicin: Opbevares forsvarligt og anvendes med omtanke og forsigtighed.
Minimering af gene og forurening ved uheld
Der udarbejdes en beredskabsplan med beskrivelse af procedurer ved uheld. Beredskabsplanen
revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året.
10 Egenkontrol og Management
Nørregård skal, som alle andre svineproducerende bedrifter under Danish Crown, overholde Code of
Practice, som indeholder egenkontrol. Ligeledes udføres egenkontrol i forbindelse med
Foderhygiejneforordningen. Desuden føres der logbog for flydelag på gyllebeholdere, og der udføres 10
års beholder kontrol. Når der er blevet monteret overdækning på gylletanken skal der ikke føres logbog
for denne tank.
På Bjerregård opbevares følgende for den samlede bedriften, herunder Nørregård:
• Sprøjtejournal
• Gødningsplan
• Dokumentation for skadedyrsbekæmpelse
• Logbog på gyllebeholder
• Tilbageholdelsessedler og optegnelser over anvendelse af lægemidler
• Salmonellaresultater- og månedsopgørelse fra slagteriet (zoonoseregisteret)
• Breve med analyseresultater af foder eller husdyrsygdomme, som kan have betydning for
fødevaresikkerheden
• Eventuelle breve fra Fødevareregionen vedr. offentligt tilsyn
• Kommunens eller private firmaers dokumentation for skadedyrsbekæmpelse
• Energi og vandforbruget kontrolleres min. 4 gange årligt.
• Produktionskontrol (effektivitetskontrol) inkl. foderopgørelse udføres 4 gange årligt. Herudfra
beregnes bl.a. fodereffektiviteten. Opdaterede foderplaner udarbejdes løbende af konsulent.
27

Desuden kan i løbet af få dage fremskaffes
• Fakturaer på køb og salg af foder
• Oplysninger om sundhedsanmærkninger fra slagteriet.
Management og planlægning sker i samdrift med Bjerregård, Søndre Landevej 77, 3720 Åkirkeby. I
relation til management bestræber man sig på bedriften ”Bjerregård” på at udføre ”godt landmandskab”
og ansvarsbevidst driftsledelse blandt andet ved at:
• Staldanlægget tilses dagligt og automatisk/mekanisk udstyr kontrolleres. Der foretages en
løbende service på anlæg og udstyr. Det drejer sig bla. foderanlæg, ventilations- og alarmanlæg,
gyllepumpe, vandforsyning, belysning mv. Tilsvarende tilses driftsbygningerne dagligt og de
vedligeholdes ved behov.
• Svineri i stierne søges elimineret ved optimal styring af ventilationsanlæg og brug af
overbrusningsanlæg. Hvis der forekommer svineri i stier med fast gulv skrabes de rene med
henblik på at sikre lavest mulige ammoniak- og lugtemission.
• Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af
mark- og gødningsplan. I gødningsplanen er der taget hensyn til afgrødernes behov for
næringsstoffer. Ligeledes føres der sprøjtejournal og logbog for flydelag på gyllebeholdere.
• Der føres ikke løbende kontrol med energiforbruget, men det opgøres årligt i forbindelse med
regnskabet. Ved ansøgt drift vil elforbrug følges i form af opgørelserne fra el-selskabets
automatiske månedsvise aflæsning.
• Foderforbruget registreres løbende og opgøres i en produktionsopgørelse, der udarbejdes for
hvert hold grise.
• Der er lavet beredskabsplan, hvor forholdsregler i forbindelse med uheld er beskrevet
• Besætningens ejer og ansatte ajourføres løbende bla. ved deltagelse i relevante kurser og møder.
11 Husdyrbrugets ophør
Ved husdyrbrugets ophør tømmes stalde, foderlagre, gyllekanaler og -tanke. Der rengøres overalt,
således at der ikke forefindes foder- og gødningsrester mv., der kan tiltrække skadedyr.
Skadedyrsbekæmpelsen på ejendommen opretholdes. Alle forurenende dele på anlægget fjernes. Der
foretages en vedligeholdelse af bygningerne for at undgå forfald eller bygningerne nedrives. Ved
fjernelse af bygningerne vil byggeaffaldet blive sorteret og kørt til hhv. forbrænding, genbrug eller
deponi.
12 Vurdering af produktions miljøpåvirkning
12.1 Kvælstofpåvirkning
Produktionen på Nørregård påvirker miljøet med kvælstof fra husdyrgødningen. Teknik & Miljø har
vurderet om påvirkningen har negativ effekt på grundvandet, vandløb og søer. Vurderingen er foretaget
på baggrund på beregninger udført i det lovbefalede elektroniske ansøgningsskema om
miljøgodkendelse jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Udspredningsarealerne tilknyttet
bedriften ”Bjerregård”, herunder Nørregård er godkendt i forbindelse med §11-miljøgodkendelsen til
St. Vibegård.
12.1.3 Vandløb og søer
Vandløb og søer påvirkes hovedsageligt af udvaskning samt direkte afstrømning til recipienterne. Søer
og vandhuller er særligt følsomme overfor tilførsel af fosfor, men visse kær- og mosetyper i tilknytning
til søer og vandhuller kan også være følsomme overfor kvælstoftilførsel enten via vandmiljøet eller fra
28

luften. Den atmosfæriske påvirkning er dog så begrænset i forhold til områdets små søer, at der kan ses
bort fra denne.
Det er Teknik & Miljøs vurdering af ingen vandhuller eller søer påvirkes væsentligt af den planlagte
udvidelse på Nørregård.
Teknik & Miljø vurderer, at de berørte vandløbssystemer ikke vil blive påvirket af udvidelsen på
Nørregård. Bortset fra den direkte tilledning fra dræn er åstrækningerne beskyttet mod påvirkning fra
næringsrigt vand fra udspredningsarealerne, da overfladisk afstrømning vil blive tilbageholdt af
bræmmer. Generelt er de bornholmske vandløb meget robuste overfor påvirkning af kvælstof.
12.2 Ammoniakdeposition til naturarealer
Kvælstof, der deponeres fra luften, er det begrænsende næringsstof for mange sårbare økosystemer, og
i disse økosystemer kan der forventes væsentlige ændringer som følge af ekstra tilførsel af kvælstof.
Husdyrproduktioner kan give anledning til udslip af ammoniak og derfor påvirke særligt næringsfattige
naturtyper i det åbne land. Ammoniakfordampningen pr. dyreenhed kan variere betydeligt fra den ene
produktion til den anden afhængig af dyreart, fodring, staldindretning, udbringningsmetode,
renholdelse m.v. Ved etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug skal de øgede ammoniaktab fra
stald og lager reduceres med 25 % i forhold til et fastsat referencestaldsystem i 2007. Kravet om
reduceret ammoniakemission gælder for udvidelser samt stalde, der renoveres, men kan gennemføres
som et krav til reduktion af ammoniaktabet for både det eksisterende og det nye anlæg. Udegående dyr
friholdes dog for reduktionskrav i den periode, de er udegående.
I henhold til beskyttelse af naturområder er der udlagt bufferzoner om særligt ammoniakfølsomme
naturområder. Bufferzoner (bufferzone I) på 300 meter om særligt ammoniakfølsomme naturområder.
Inden for denne beskyttelseszone og inden for selve området kan husdyrbrug ikke udvides eller ændres,
hvis udvidelsen medfører en forøget udledning af ammoniak til disse naturområder.
I en yderligere zone i en afstand fra 300-1000 meter om ovennævnte områder (bufferzone II) må en
udvidelse maksimalt give anledning til en merbelastning på 0,7 kg N pr. ha. Såfremt der er to eller flere
ejendomme med over 75 dyreenheder i zonen og inden for en afstand af 1 km, må merbelastningen
maksimalt udgøre hhv. 0,5 og 0,3 kg N pr. ha. Ansøgningen om miljøgodkendelse er modtaget før 15.
april 2011, og derfor gælder de beskrevne regler.
De særlige naturområder, som er omfattet krav om bufferzone jf. § 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug er:
- Højmose
- Lobeliesø
- Hede større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende uden for
internationale naturbeskyttelsesområder.
- Overdrev større en 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende uden for
internationale naturbeskyttelsesområder.
- Hede, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende inden for internationale
naturbeskyttelsesområder.
- Overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og beliggende inden for internationale
naturbeskyttelsesområder
- Ammoniakfølsomme søer, herunder kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger og brunvandede
søer og vandhuller, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for
internationale naturbeskyttelsesområder
Teknik & Miljø vurderer ammoniaktabet fra husdyrbruget i forhold til naturområder inden for 1.000 m
fra husdyrbruget, jf. bufferzonerne i husdyrloven. Hvad angår påvirkningen af Natura 2000-områder
bør vurderingen dog foretages i forhold til naturområder indenfor 3.000 m fra husdyrbruget af hensyn
til bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen.
29

Nærmeste naturområde beskyttet af §7 i husdyrloven er et overdrev 1,9 km syd for Nørregård.
Der er tale om et overdrev, der er karakteriseret ved at være et overdrev, som ligger ud som kvægfolde.
Arealets vegetation er til dels næringsfølsom, men en del er næringsrigt og består af arter som alm.
rajgræs, eng rottehale og butbladet skræppe. Totaldepositionen til området er beregnet til 0,1 kg
N/ha/år og merdepositionen er 0,0 kg N/ha/år. Teknik & Miljø vurderer på denne baggrund, at
Nørregårds husdyrproduktion ikke på nuværende tidspunkt påvirker lokaliteten og vil ej heller efter
udvidelsen påvirke naturværdierne på denne lokalitet i negativ retning, hvilket blandt andet skyldes
afstanden mellem ejendommen og naturområdet.
Nærmeste EU-habitatområde 16 ”Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne”, som er lokaliseret 3360 m
nord for Nørregård. Den del der er nærmest Nørregård er karakteriseret ved at være nåletræer.
Depositionen fra Nørregård til EU-habitatområdet er 0,0 kg N/ha/år.
Samlet set vurder Teknik & Miljø, at EU-habitatområde 162 ikke påvirkes i negativ retning af den
planlagte udvidelse på Nørregård på grund af afstanden samt opblanding af kvælstof i atmosfæren.
Nærmeste §3-natur er søen ved Nørregård. Denne sø er karakteriseret ved at være lokaliseret
umiddelbart syd for produktionsanlægget på Nørregård. Søen er omgivet af løvtræer og på alle side,
hvilket om sommer forhindre lysindfald. Brinkerne er stejle, og vegetationen er primært ikke
eksisterende pga. de skyggefulde betingelser. Den vegetation som findes består af næringselskende arter
som enårig rajgræs, fuglegræs, stor nælde, stolt henrik, agerstedmor, alm. kvik samt brombær mfl.
Endvidere er der ænder i søen og de fodres der. Ænderne er den primære kilde til at søen er
næringspåvirket. Teknik & Miljø vurdere ikke at udvidelsen på Nørregård vil påvirke nogle naturværdier
væsentligt.
Der er placeret en fersk eng cirka 1150 meter sydvest for Nørregård, som er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens §3. Der tale om en eng uden afgræsning, under kraftig tilgroning med høje
urter, brombær og krat. På østsiden af engen er området sprunget i skov på dalskrænten. Arealets
vegetation er næringsrig og består af arter som stor nælde, draphavre, ager-tidsel, horse-tidsel,
gederams, lådden dueurt mfl. Totaldepositionen til området er beregnet til 0,1 kg N/ha/år og
merdepositionen er 0,0 kg N/ha/år. Teknik & Miljø vurderer på denne baggrund, at Nørregårds
husdyrproduktion ikke på nuværende tidspunkt påvirker lokaliteten og vil ej heller efter udvidelsen
påvirke naturværdierne på denne lokalitet i negativ retning, hvilket blandt andet skyldes afstanden
mellem ejendommen og naturområdet.
Endvidere er der placeret en eng 1130 meter øst-sydøst for Nørregård. Denne lokalitet er en hårdt
græsset mindre eng i forbindelse med Øle Å. Idet arealet jævnligt overskylles af overfladevand er
tålegrænsen høj og græsningen betyder at tålegrænsen ligger den øvre ende af intervallet for mesotrofe
enge/lavmoser på 20-25(-35) kg N/ha/år. Totaldepositionen til området er beregnet til 0,2 kg N/ha/år
og merdepositionen er 0,1 kg N/ha/år. Det vurderes derfor at tålegrænsen ikke overskrides
Endelig findes en eng cirka 1410 meter nordvest for Nørregård. Denne eng er meget våd og beliggende
langs med Ølå. Enkelt steder findes starsumpe, men i dag består vegetationen overvejende af meterhøje
urter, og endvidere er engen under tilgroning med krat. Totaldepositionen til området er beregnet til 0,1
kg N/ha/år og merdepositionen er 0,0 kg N/ha/år. Det vurderes der for, at husdyrproduktionen på
Nørregård, hverken nu eller i fremtiden vil påvirke denne eng og dens naturværdier.
Det vurderes samlet, at ingen naturområder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 bliver påvirket
væsentligt i negativ retning af den planlagte udvidelse på Nørregård, idet Teknik & Miljø vurderer, at
der på grund af afstanden, placeringen af de nævnte naturområderne i forhold til Nørregård samt
opblanding af kvælstof i atmosfæren kun forekommer en ubetydelig påvirkning af på de nævnte
områder.
30

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at den planlagte udvidelse på Nørregård ikke vil påvirke lokaliteter
omkring Nørregård og deres naturindhold væsentligt.
12.3 Påvirkning af bilag IV arter og andre dyrearter
EU-landene har vedtaget fælles regler om at beskytte naturen. Habitatdirektivet forpligter
medlemslandene til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning
i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, som står på bilag IV. Beskyttelsen af arterne handler
blandt andet om at sikre arterne mod at blive efterstræbt (jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel).
Men medlemslandene skal også sikre, at arternes yngel- og rasteområder ikke beskadiges eller
ødelægges.
Arternes forekomst og udbredelse opdateres løbende gennem det nationale program for overvågning af
vandmiljø og natur (NOVANA).
Der er registreringer om der på en lokalitet ca. 160 m nordøst for Nørregård findes Bilag IV arten
”løvfrø”.
Løvfrøen findes i det sydøstlige Jylland, på Als, Bornholm, Lolland og enkelte steder på Sjælland og
Fyn. Den har en meget højtlydt og karakteristisk kvækken, som gør den forholdsvis let at opdage.
Løvfrøen yngler i mange forskellige typer vandhuller og vådområder., med lavvandede tidvise
vandhuller og oversvømmelser på afgræssede arealer er de mest optimale. Et godt ynglested for
løvfrøen kan også være gamle, lysåbne mergelgrave med lavvandede partier og god vandkvalitet.
Løvfrøen har en god spredningsevne og er i stand til at kolonisere nye vandhuller og oversvømmelser
op til flere km væk fra eksisterende, livskraftige bestande.
Uden for yngletiden opholder løvfrøerne sig især i brombærbuske i levende hegn, krat og skovbryn.
Foruden brombær er løvfrøens foretrukne levested på land ofte tjørn, gedeblad, hunderose, slåen og
hassel. Løvfrøernes fordeling i terrænet vil i de fleste landskaber være lokaliseret til de foretrukne,
ideelle yngleområder, som samtidig yder dem god beskyttelse og er gode fødesøgningssteder. I
yngletiden kan hannerne om dagen opholde sig i eller ved ynglestedet, men de kan også opholde sig på
de samme steder, som de lever i uden for yngletiden, og vandre frem og tilbage mellem ynglestedet og
levestederne på land i aften- og nattetimerne.
Uden for yngletiden vandrer løvfrøerne ofte flere km ud i terrænet, men langt de fleste individer kan
leve inden for en afstand på blot 100 meter fra ynglestedet, såfremt der er tilstrækkeligt med egnede
rasteområder. I praksis vil det ofte være svært at stedfæste artens rasteområde præcist, da arten kan
forekomme spredt uden for yngletiden.
Løvfrøerne overvintrer nedgravet i jorden eller på andre beskyttede gemmesteder. De kan overleve let
frost. Ofte vil de grave sig ned på relativt åbne steder (græsarealer). Sandsynligvis er vinterkvarterene
ofte ret tæt på ynglevandhullerne.
Søen hvor den nævnte bilag IV har yngle- og rasteområde er en lavvandet sø, som fremtræder
næringspåvirket pga. der er andehold i søen. Bilag IV arten og dens yngle- og rasteområder ikke vil
blive påvirket af atmosfæriske kvælstofbidrag fra Nørregård, da det vil være så ubetydeligt, at det ikke
vil kunne medføre en væsentlig ændring i lokalitetens tilstand. Teknik & Miljø vurderer derfor, at Bilag
IV arten og dens levesteder ikke trues af den forestående udvidelse Nørregård.
31

13 Vurdering af ressourceforbrug og affaldshåndtering
Teknik & Miljø har på baggrund af oplysningerne i afsnit ”Beskrivelse af produktionens
ressourceforbrug” vurderet, at der i forbindelse med driften på Nørregård er gjort tiltag, som vil sikre,
at anvendelse af energi, næringsstoffer, vand og pesticider minimeres mest muligt, således at tabene til
omgivelserne bliver så minimale som mulige, samtidig med at produktionen kan foregå på et rentabelt
niveau. I relation til energiforbruget vurderes det, at idet ventilationen er frekvensstyret, er
ejendommens energiforbrug forholdsvis begrænset.
Med hensyn til affaldshåndtering vurderes det at følges vilkårene 2.14.5 til 2.14.15 i denne
miljøgodkendelse vil driften af Nørregård ikke medføre affaldsgener.
For så vidt angår spildevand fra Nørregård er der taget hånd om dette og det vurderes, at spildevandet
håndteres fornuftigt og i henhold til gældende lovgivning på området. Se afsnit 8.9 – Spildevand.
14 Vurdering af lugt-, støv-, støj-, flue-, transport- og lysgener
Den primære kilde til lugt fra dyrehold er staldventilation. Der foreligger kun systematiske og
anvendelige oplysninger til anvendelse i sagsbehandling om lugtemissionen fra staldanlæg. Lugtgener fra
opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår således ikke i lugtberegningerne og reguleres
derfor ved hjælp af generelle regler, herunder husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til
placering af stalde og anlæg til opbevaring af husdyrgødning.
Lugtgeneafstandene med udgangspunkt i den nuværende og kommende produktion på Nørregård er
beregnet både ved hjælp af FMK-modellen og den nye lugtberegningsmodel. Lugtgeneberegningerne
viser, at lugtgenekriterierne ifølge Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt både i
forhold til boliger i byzone, boliger i samlet bebyggelse og for enkelt beboelse i landzone.
Det er Teknik & Miljøs vurdering, at udvidelsen af dyreholdet på Nørregård ikke vil betyde større gener
for naboer i området omkring Nørregård – nærmeste nabobeboelser, som ikke er omfattet af
landbrugspligt, er Brandsgårdsvejen 21, som er beliggende cirka 140 meter øst for bygning F på
Nørregård (se anlægstegning) og Brandsgårdsvejen 9, som er beliggende cirka 155 meter sydøst for
bygning C på Nørregård (se anlægstegning). Beregninger har vist, at lugtgenegrænsen er overholdt.
Lugtgenegrænsen for den ansøgte produktion er kortere end lugtgenegrænsen i nudrift samtidig med at
den vægtede gennemsnitsafstand er længere end 50% af geneafstanden.
Samlet set vurderes der ikke at være væsentlige kumulative effekter i relation til lugtgener i området
omkring Nørregård, idet der ikke lægger andre større husdyrproduktioner i den mest fremherskende
vindretning, dvs. vest for Nørregård. Derfor vurderer Teknik & Miljø, at de nærmeste naboer ikke vil
blive udsat for lugtgener, som overstiger et acceptabelt niveau.
Det skal dog nævnes, at der kan forekomme kortvarige perioder med lugtgener i forbindelse med
udspredning af husdyrgødning, men generne i forbindelse med dette vurderes ikke at blive øget
væsentligt som følge af udvidelsen på Nørregård.
Med hensyn til støv- og støjgener er Teknik & Miljøs vurdering, at omboende ikke vil udsættes for
væsentlige gener, idet støvgener i forbindelse med produktionen ofte kun vil forekomme ved kørsel
omkring ejendommens bygninger i tørre perioder, og det vurderes således generelt at støvudvikling kun
vil give anledning til meget lokal støvudvikling. Ansøger udlægger magnesium klorid på vejen, som er et
støvbindende middel. Samlet vurderer Teknik & Miljø, at der ikke vil være væsentligt øgede støvgener
som følge af udvidelsen.
32

Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende,
idet foderblanding foretages indendørs. Der vil dog kunne forekomme støj fra ekstern og intern
transport. Trafikken til og fra Nørregård går ad Brandsgårdsvejen og forekommer primært inden for
normal arbejdstid. Teknik & Miljø vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være
uacceptable støjgener for omkringboende forbundet med udvidelsen.
Det er Teknik & Miljøs vurdering, at der på tilfredsstillende vis er redegjort for, hvorledes fluer og
andre skadedyr vil blive bekæmpet, således at gener heraf undgås. Endvidere er det Teknik & Miljøs
vurdering, at følges vilkårene 2.12.1 og 2.12.2 i denne miljøgodkendelse burde der ikke opstå fluegener
og rotteproblemer.
Teknik & Miljø vurderer, at anvendelse af lys i staldene og udenfor bygningerne på Nørregård ikke vil
medføre væsentlige problemer eller lysgener for omkringboende, forbipasserende eller landskabelige
hensyn.
15 Vurdering af anvendelse af bedste tilgængelige teknik
Bedst Tilgængelige Teknik – BAT (Best Aviable Technique) – er en fællesbetegnelse for teknik, som
kan begrænse emission af ammoniak, lugt, drivhusgasser eller begrænse energiforbruget. Anvendelse af
teknikker, der er beskrevet i Teknologibladene, sikre at der er foretaget en vurdering af teknikkens
virkninger på miljøet, og teknikken kan anvendes på økonomisk mulige vilkår under danske
produktionsforhold. I vurderingen er der samtidigt taget hensyn til eventuelle fordele og ulemper som
lugt, arbejdsmiljø, dyrevelfærd m.v. En beskrevet teknik, der lever op til alle ovenstående krav, har fået
betegnelsen BAT. Er teknikken forbundet med store omkostninger, eller er reduktionen i
ammoniakfordampningen minimal, har teknikken fået betegnelsen BAT-kanditat. Kommunen skal ved
vurderingen af en ansøgning sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at
forebygge og begrænse forureningen ved hjælp af bedste tilgængelige teknik, jf. §19 i husdyrloven.
Teknik & Miljø har foretaget en vurdering af BAT anvendt inden for følgende kategorier på Nørregård,
bedste tilgængelige staldteknologi, gødningsopbevaringsanlæg og bedste tilgængelige
udbringningsteknik.
I det efterfølgende er ovenstående punkter gennemgået.
Energibesparende foranstaltninger:
På Nørregård forbruges el primært til ventilation, formaling af korn og belysning. Derudover anvendes
el til pumpning af gylle. Lyset i staldene er styret manuelt, og bruges kun ved gennemgang af grisene,
derfor minimalt forbrug af lys. Udendørsbelysningen styres af sensorer/manuelt.
Teknik & Miljø vurderer, at der anvendes BAT i relation til at sikre, at energiforbruget på ejendommen
er så lavt som muligt.
Vandbesparende foranstaltninger:
Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild.
Vandforbruget registreres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt.
Produktionens vandforbrug går primært til dyrenes drikkevand og her vil en besparelse være i modstrid
med dyrevelfærden. Drikkesystemerne i staldene er moderne anlæg, som er udviklet så vandspild
undgås eller mindskes. Staldene iblødsættes inden vask med automatisk iblødsætningsanlæg med
timerfunktion.
Teknik & Miljø vurderer, at der anvendes BAT på Nørregård i relation til at mindske vandforbruget.
Management og Godt Landmandskab:
BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokumentet for bedste
tilgængelige tekniker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder.
På Nørregård er der taget følgende forholdsregler:
33

Driften planlægges, så der under normale omstændigheder aldrig er overbelægning i stierne. Der tages
dog forbehold for eventuelle strejker på slagteriet eller lignende uforudsete omstændigheder.
Elforbrug opgøres en gang årligt og vandforbruget opgøres 4 gange årligt..
Forbrugt mængde af foder opgøres i forbindelse med effektivitetskontrol.
Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark-
og gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons spredning.
Der er udarbejdes en beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle
og brand m.v. er beskrevet. Denne plan eftersendes til Teknik & Miljø senest en måned efter
miljøgodkendelsen er meddelt.
Teknik & Miljø vurderer at bedriften lever op til BAT-kravet inden for management.
Foderoplysninger
Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring. I
forbindelse med denne miljøgodkendelse er der stillet vilkår til fodringen, idet dette er et af de tiltag der
er valgt for at leve op til BAT-kravet.
Der laves på Bjerregård en delblanding bestående af mineraler og byg. På Nørregård tilsættes hvede og
soja i blanderiet.
Der fodres med vådfoder, og der anvendes én blanding, idet der er gode resultater med dette. Men
systemet er forberedt til, at der kan fodres med to blandinger, hvis dette bliver aktuelt. Foderet er tilsat
fytase.
Der udarbejdes foderplaner af en konsulent, som revideres årligt eller efter behov.
Der udtages jævnligt, ca. 4 gange om året, foderprøver af alt foder, og der udføres effektivitetskontrol 4
gange om året.
Der vil i ansøgt drift blive anvendt foderkorrektion til reduktion af ammoniakudledningen: der vil blive
anvendt maksimalt 150 g råprotein pr. FE samt 2,82 FE/kg tilvækst. Se yderligere oplysninger senere i
denne BAT-redegørelse.
Teknik & Miljø vurderer, at der anvendes BAT inden for foder teknologi til svinebrug.
Bedst tilgængelige staldteknologi
Miljøgodkendelsen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper, der tilgodeser miljøet i det
omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer
der lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt
konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør ejendommen til en fremtidssikret virksomhed.
Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om, hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på
bedriftens fremtid i relation til den teknologi, der giver det største miljøhensyn.
BAT-kravet gælder også for eksisterende dele af anlægget og der skal fastsættes en rimelig frist til at
imødekomme BAT-krav, der fastsættes i en miljøgodkendelse foranlediget af en ændring eller
udvidelse.
I forbindelse med gennemførelsen af projektet vil gulvkonstruktioner i de eksisterende stalde ikke blive
ændret, I stald 1 (C og D) er der delvist fast gulv med 75% fast gulv, hvilket er det staldsystem for
slagtesvin, der har den laveste ammoniakfordampning. I stald 2 (E) er der fuldspaltegulv, som laves om
til drænet gulv i forbindelse med det ansøgte projekt. I stald 3 (F) er der delvist fast gulv med ca. en
tredjedel fast gulv. Der kunne opnås en ammoniakreduktion ved at udskifte de to sidstnævnte gulvtyper
med det bedste, men da der er tale om eksisterende stalde er det meget omkostningstungt at udskifte
gulve, og dette er derfor fravalgt.
Teknik & Miljø stiller vilkår om, at ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (gulvtype,
ventilationsanlæg og lignede) skal den valgte løsning leve op til bedste tilgængelige teknik /BAT.
34

Arbejdet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, som vurderer om kravet om
BAT er opfyldt. Formålet er at sikre, at der fremover anvendes den på det pågældende tidspunkt bedste
tilgængelige teknologi, også ved ændringer, der ellers ikke kræver godkendelse efter husdyrloven.
På baggrund af ovenstående vurderer Teknik & Miljø, at der anvendes BAT inden for staldteknologi.
Opbevaring af gødning:
Gyllen opbevares dels i stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger
Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt, således at det hele tiden sikres at beholdernes bund og
vægge er tætte. Der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør.
Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle.
I gyllebeholderen opbevares ca. 45% af den producerede mængde gylle på Nørregård, hvilket svarer til
ca. 3300 tons. Gyllen ledes først til buffertanken, separeres så, og efterfølgende ledes væskefraktionen
til gylletanken. Den gylle, der ikke er plads til på Nørregård, transporteres til Bukkegård og opbevares
her. Evt. transporteres en mindre del af gyllen til opbevaring i den nye gyllelagune på Bjerregård.
De lovpligtige regelmæssige eftersyn hvert 10 år på gyllebeholdere bliver gennemført, således at det kan
blive kontrolleret om der skulle være tegn på begyndende utætheder.
Teknik & Miljø vurderer, at der anvendes BAT i forhold til opbevaring af husdyrgødning.
Udbringning af husdyrgødning:
BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der
vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er
dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og
om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx:
- regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og
helligdage),
- udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle),
- krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur,
- krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter,
- krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, og krav om
maksimale mængder husdyrgødning pr. ha,
- krav til efterafgrøder
- krav om at flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere
end 6 grader ned mod vandløb, søer over 100 m 2 inden for en afstand af 20 m fra vandløbets eller
søens øverste kant.
Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses
afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding,
planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen.
Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle.
Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på
veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og
hurtigere optagelse i planterne.
Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt
hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene.
Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage.
35

Da arealerne er jordbundstype 7 og 8 (lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder, benyttes der ikke
nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på
afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og
dermed også en større udvaskning. På sort jord og græsmarker bliver gyllen dog nedfældet jf. lovkrav.
Der anvendes gylleseparation på bedriften, hvilket ansøger har anvendt siden 2006. Gylleseparationen
medfører, at alt det organiske materiale bliver leveret til Biokraft A/S som fiberfraktionen, og dermed
bliver alt det organiske kvælstof også leveret til Biokraft A/S. Dette medfører, at der på bedriften kun
udbringes væskefraktionen som indeholder uorganisk kvælstof, som har en høj plantetilgængelighed.
Herved sikres mindst mulig miljøbelastning hvad angår kvælstof- og fosforudvaskning samt
ammoniakfordampning. Endvidere sikrer separation af gylle også lugtreduktion fra den udbragte gylle
på marken, dette med ca. 90 %.
Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT.
Samlede ammoniakemission fra produktionen i forhold til Miljøstyrelsens vejledende
emissionsgrænseværdi for svinebesætninger
I henhold til Miljøministeriets vejledende emissionsgrænseværdier må produktionen på Nørregård
maksimalt udlede 5611 kg N/år efter gennemførsel af hele udvidelsen. Ifølge beregning i itansøgningskema
er den samlede emission fra anlæg i ansøgt drift 5306,91 kg N/år, når den eksisterende
gylletank overdækkes med fast overdækning, og der anvendes maksimalt 150 g råprotein/FE samt 2,82
FE/kg tilvækst.
Nedenfor er vist beregningerne for de forskellige etaper udvidelsen gennemføres i:
BAT-emissionsniveauet er beregnet til: 5387,8 kg N/år.
Det generelle reduktionskrav er på: 5340,1 kg N/år.
Ammoniakfordampningen uden tiltag er på: 5306,9 kg N/år.
Foderkorrektioner:
Der anvendes foderkorrektioner: Der vil blive anvendt maksimalt 150 g råprotein/FE samt 2,82 FE/kg
tilvækst eller tilsvarende kombinationer af proteinindhold i foderet og FE /kg tilvækst som giver
samme reduktion i N udskillelsen fra dyrene og dermed ammoniaktab fra anlægget (standard norm
157,6 g råprotein/FE og 2,87 FE/kg tilvækst). Dette giver en reduktion på 1142,4 kg N, som er
indregnet i beregning af ammoniakemissionen i ansøgt drift.
Overdækning af gyllebeholder:
Der etableres overdækning af den store gyllebeholder, hvor 45 % af gyllen opbevares (buffertanken er i
forvejen overdækket) – dette giver en reduktion på yderligere 201,7 kg N . Denne reduktion er ligeledes
indregnet i den beregnede ammoniakemission i ansøgt drift.
Såvel krav til den generelle ammoniakreduktion og til BAT i forhold til ammoniakemission er således
opfyldt.
Dette er under forudsætning af, at i alt 54% af den producerede gylle opbevares på Nørregård – heraf
9% i buffertanken og 45% i den store gyllebeholder, som overdækkes. Den overskydende mængde gylle
opbevares på Bukkegård.
Fravalg af BAT-tekniker:
Gulvtyper:
36

I stald 1 (C og D) er der delvist fast gulv med 75% fast gulv, hvilket er det staldsystem for slagtesvin,
der har den laveste ammoniakfordampning. I stald 2 (E) er der fuldspaltegulv og i stald 3 (F) er der
delvist fast gulv med ca. en tredjedel fast gulv. Der kunne opnås en ammoniakreduktion ved at udskifte
de to sidstnævnte gulvtyper med det bedste, men da der er tale om eksisterende stalde er det meget
omkostningstungt at udskifte gulve, og dette er derfor fravalgt.
Gyllekøling:
Stald 3 (F) er forberedt til gyllekøling. Der er imidlertid ikke noget varmebehov på ejendommen, så et
gyllekølingsanlæg vil være forholdsvist dyrt i drift, fordi varmen ikke kan udnyttes. Gyllekøling er derfor
fravalgt på nuværende tidspunkt til fordel for de anvendte virkemidler foderkorrektioner og
overdækning af gyllebeholder.
Gyllekøling i de eksisterende stalde vurderes dermed ikke som værende BAT.
Benzosyre:
Benzosyre er forholdsvis dyrt at anvende og er derfor fravalgt til fordel for de valgte virkemidler.
Forsuring:
Forsuringsanlæg er meget omkostningstungt både ved etablering og drift. Endvidere anvendes der
gylleseparation på ejendommen, hvilket giver nogle af de samme fordele i den behandlede gylle som
forsuring – nemlig lavere ammoniakfordampning.
Luftrensning:
Luftrensningsanlæg er ligesom forsuringsanlæg væsentligt mere omkostningstungt både ved etablering
og drift end foderkorrektioner og overdækning af gylletanken, og det vurderes derfor ikke som
proportionelt at kræve til en produktion af dette omfang.
Konklusion vedrørende BAT:
Teknik & Miljø vurderer, at det er BAT for Nørregård, at den eksisterende gylletank overdækkes med
telt eller lignende, og at der anvendes fodringstiltag – masimalt 150 g råprotein/FE 2,82 FE/kg
tilvækst.
På baggrund af ovenstående finder Teknik & Miljø, at ansøger har truffet de nødvendige
foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen samt resurseforbruget fra anlæg og arealer
ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik jr. Husdyrlovens §19. Endvidere vurderer Teknik &
Miljø, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlig indvirkning på miljøet, såfremt
vilkårene i denne miljøgodkendelse overholdes.
16 Vurdering af hensynet til de landskabelige værdier
Bjerregård er i henhold til Kommuneplan 2009 placeret i landzone og i et område, som er udpeget som
særligt værdifuldt landbrugsområde. Ejendommen fremtræder som en samlet enhed i landskabet, idet
alle bygninger er opført i tilknytning til den eksisterende og således udgør ejendommens bebyggelses-
og færdselsarealer en hensigtsmæssig helhed.
Nøglekaraktererne for landskabsfladerne i lokalområdet er store åbne marker og spredte ejendomme,
som ligger som selvstændige enklaver i de åbne marker. Mod vest afgrænses de åbne marker af
skovbevoksningen langs med Øle å. Det vekslende landskab gør området komplekst og giver mange
fine visuelle oplevelsesmuligheder.
Landskabsrummet omkring Nørregård indeholder store elementer som Brandsskov, som dominerer
landskabsrummet og bliver et af de centrale elementer i landsskabsrummet. Herudover er der øst for
37

Nørregård vindmøller som er den væsentligdel af den visuelle oplevelse der opnås ved færdsel i
landskabet omkring Nørregård.
Ejendommen er således synlig i landskabet, men udgør ikke et dominerende element – idet bygningerne
ligger samlet, og landskabets øvrige elementer gør, at Nørregård opfattes som et naturligt del af
landskabet, og ikke som et dominerende element, når ejendommen passeres via Brandsgårdsvejen.
17 Vurdering af tiltag ved ophør af husdyrbruget
I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen vil samtlige produktionsbygninger blive
rengjort og sikret for rottetilhold. Bygninger vil blive vedligehold, således at ejendommen ikke vil frem
træde misligholdt. Teknik & Miljø vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare.
Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde
og forladt element i landskabet.
18 Vurdering af alternativer til beskreven produktionsudvidelse
18.1 Alternative løsninger
Udvidelsen på Nørregård er baseret på udvikling af det bestående. Alternativet til at udvide
slagtesvineproduktionen på Nørregård kunne være at udvide slagtesvineproduktionen på Bukkegård. På
Nørregård er der imidlertid en eksisterende staldkapacitet, som i nudrift ikke udnyttes fuldt ud. Der kan
derfor udvides her, uden at det kræver nogen bygningsmæssige ændringer hverken ud- eller indvendigt.
En udvidelse på Bukkegård derimod, ville have krævet nybyggeri. Der er derfor oplagt at placere
udvidelsen på Nørregård.
Det er en Teknik & Miljøs samlede vurdering, at det er en fordel at gennemføres projektet som ansøgt.
Begrundelsen for dette er, at eksisterende forhold kan udnyttes fuldt ud, og projektet vurderes ikke at
medføre væsentlige gener for omkring boende – overdækningen af ejendommens gylletank vil
formentlig medføre færre lugtgener end ved den nuværende produktion.
Teknik & Miljø vurderer samlet set ikke det behandlede alternativ som værende bedre end det ansøgte
projekt.
18.2. 0-alternativ
0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser der er, hvis den ansøgte
produktionsudvidelse ikke gennemføres.
Udgangspunktet er at skabe en rentabel produktion på bedriften. 0-alternativet til den ansøgte udvidelse
er at opretholde den nuværende produktion på det niveau den er nu. Dette vil dog reelt betyde en
begyndende afvikling af bedriften, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, såfremt man ønsker at være en part
af dansk landbrug også i fremtiden.
Det ansøgte projekt skal ses i sammenhæng med udvikling af hele bedriften Bjerregård med dens
tilknyttede ejendomme. Bedriften kan hvile i sig selv og fungere som en lukket produktion, såfremt
ejendommene Bjerregård, Nørregård og St. Vibegård udvikles i takt. 0-alternativet på Nørregård
betyder derfor reelt en afvikling af hele den samlede bedrift, idet så ikke kan sikres en produktion, som
kan følge med i den udvikling, der er inden for dansk landbrug.
Bjerregård som er hovedejendommen huser bedriftens soproduktion, og på denne ejendom skal
staldene renoveres til løsgående søer inden 2013. En renovering vil ikke være rentabel uden
ejendommen samtidig udvides og fremtidssikres. St. Vibegård er blevet renoveret, således at den kan
huse huse ”klimagrisene” fra Bjerregård indtil de kan leveres til Nørregård, hvor bedriftens
slagtesvineproduktion skal finde/finder sted.
38

Hvis den beskrevne udvidelse af antal dyreenheder ikke finder sted, vil det betyde, at
svineproduktionen på den samlede bedrift ”ikke kan følge med” og bliver urentabel.
0-alternativet vil betyde, at Nørregård ikke bidrager til en øget miljøpåvirkning i lokalområdet. Det er
dog Teknik & Miljøs vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen på
Nørregård ikke påvirker lokalområdet i negativ retning, se nærværende godkendelse.
Med hensyn til nabogener set i forhold til 0-alternativet kontra udvidelsen på Nørregård, er det Teknik
& Miljøs vurdering, at udvidelsen på Nørregård ikke vil betyde væsentlig støre gener for naboerne
omkring Nørregård end ved den nuværende produktion – jf. afsnit 15 om lugt-, støj- og fluegener samt
lysforhold.
Det er Teknik & Miljøs vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser, at 0-alternativet, dvs.
fastholdelse af et konstant produktionsniveau på Nørregård, ville være en begyndende afvikling af
produktionen både på Nørregård og de øvrige ejendomme under bedriften ”Bjerregård”. Med den
planlagte udvidelse på Nørregård kan den fremtidige eksistens af den samlede bedrift ”Bjerregård”
fremtidssikres og være medvirkende til at sikre, at Bornholm også i fremtiden har et svineslagteri
Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagteriet, men
også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det
kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. Udvidelsen vil derimod betyde øget
beskæftigelse i selve produktionen samt i en række følgeerhverv.
19 Afværgeforanstaltninger
19.1 Tekniske foranstaltninger
Der montreres fast overdækning på den eksisterende gylletank, som reducerer ammoniakudledningen
fra anlægget. Monteringen af overdækningen vil ske, når tanken er tom, idet montering mens der er
gylle i tanken ikke er hverken muligt eller tilladt i forhold til arbejdstilsynet regler. Det vil sige, at
overdækningen senest skal monteres i foråret 2013.
19.2 Håndtering af husdyrgødning
Der nedfældes husdyrgødning på sort jord og græsarealer i henhold til lovgivningen for dette.
20 Samlet konkluderende vurdering
Der er foretaget beregninger af ammoniakfordampningen og ammoniakdepositionen til
omkringliggende naturarealer. Anlægget ved Nørregård er beliggende mere end 1000 m fra
naturområder, der er beskyttet i form af bufferzoner. Det vurderes desuden at ingen af de nærliggende
naturområder vil blive påvirket væsentligt af forøgelsen i ammoniakdepositionen som følge af
besætningsudvidelsen. Desuden vurderes det, at vandmiljøet ikke påvirkes væsentligt af
næringsbelastning fra overfladisk afstrømning.
Kravet til 25% reduktion af ammoniakfordampningen på udvidelsen i henhold til Lov om
miljøgodkendelse mv. til husdyrbrug er opfyldt, idet der er opnået reduktion i
ammoniakfordampningen, da den eksisterende gylletank monteres med fast overdækning og der
anvendes reduceret foderforbrug i forhold til normen.
Landskabeligt vurderes det, at overdækningen af gylletanken ikke vil blive dominerende i landskabt, idet
gylletanken ligger i tilknytning til ejendommens bygningsmasse. Det vurderes at overdækningen vil
knytte sig til ejendommens silo, som er det højeste punkt på ejendommen.
39

Med hensyn til nabogener er det Teknik & Miljøs vurdering, at udvidelsen ikke vil betyde større gener
for naboerne omkring Nørregård end ved den nuværende produktion. Endvidere er der beskrevet og
stillet vilkår, som sikrer at de nødvendige foranstaltninger træffes ved ophør af driften på ejendommen,
således at forureningsfare undgås.
Ses der på projektets kortsigtede såvel som langsigtede virkninger på miljøet vurderes disse ikke at være
af væsentlig betydning. Teknik & Miljø har vurderet, at den øgede ammoniakemission fra Nørregård
ikke vil have en negativ indvirkning på naturområderne, hverken på kort- eller langsigt.
Samlet set vurderer Teknik & Miljø, at når miljøgodkendelsens vilkår overholdes, har ansøgeren truffet
de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste
tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en
måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Teknik & Miljø vurderer, at indretning og drift
af husdyrbruget kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af
miljøet, som dette er defineret i husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for
Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV.
21 Generelle forhold
21.1 Tidligere offentliggørelser
Bornholms Regionskommune annoncerede fra 19. januar til 2. februar 2011 at der var en modtaget en
ansøgning om §12-miljøgodkendelse til Nørregård, Brandsgårdsvejen 17, 3730 Nexø.
Regionskommunen modtog et skriftligt indlæg som følge af offentliggørelsen. Dette og Teknik &
Miljø’s kommentar hertil kan ses i bilag 4.
21.2 Offentlighøring
Bornholms Regionskommune fremlægger hermed ”Forslag til §12-miljøgodkendelse til
Nørregård” i offentlig høring i perioden 31. maj til 12. juni 2012.
Efterfølgende vil eventuelle indsigelser og ændringsforslag blive behandlet og der vil blive taget stilling
til om forslaget kan godkendes endeligt.
Indsigelser og ændringsforslag til miljøgodkendelsen skal være Regionskommunen i hænde senest 12.
juni 2012 kl. 12. De sendes til Teknik & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge.
Yderligere oplysninger om forslaget til miljøgodkendelsen kan fås ved henvendelse til Helle Thers, tlf.:
5692 2074, e-mail: Helle.Thers@brk.dk
40

Bilag 1 – Nørregårds placering i forhold til §3-natur og EU-habitatområder
41

Bilag 2 - Anlægstegning
42

Bilag 3 – Oversigt over de forskellige etaper i projektet
Bjerregård St. Vibegård Nørregård Bukkegård I alt antal DE
Nudrift 540 søer
16.740 smågrise (7-30 kg)
325 polte (30-104 kg)
50 polte (30-50 kg)
4200 slagtesvin (30-102 kg)
8300 slagtesvin (30-105 kg) 3200 slagtesvin (25-108 kg)
= 212,48 DE
Etape 1 650 søer
400 polte (60-107 kg)
= 107,87 DE
20.150 smågrise (7-25 kg)
450 polte (25-60 kg)
= 158,87 DE
= 77,07 DE
Etape 2a 20.150 smågrise (7-40 kg)
450 polte (40-60 kg)
Etape 2 1150 søer
650 polte (25-107 kg)
150 polte (25-60 kg)
Alternativ etape
2b
= 287,91 DE
= 137,94 DE
16.400 smågrise (7-25 kg)
18.600 smågrise (7-30 kg)
= 144,94 DE
16.400 smågrise (7-25 kg)
20.600 smågrise (7-26,5 kg)
= 139,57 DE
43
= 225,62 DE
13.200 slagtesvin (25-110 kg)
= 405,18 DE
= 95,02 DE
640,99 DE
736,14 DE
797,01 DE
933,05 DE
922,81 DE

Notat til Nørregård vedr. indsættelse af antal dyr i ansøgningssystemet.
Der er i godkendelsen angivet at den nye stald vil blive med 1930 stipladser og at der er 1570 stipladser tilsammen i
eksisterende stalde. Ud fra areal af de to eksisterende stalde bliver fordelingen henholdsvis 1100 og 470 stipladser.
Ud fra denne fordeling af stipladser kan produktionen fordeles i forholdet: 55%, 31% og 14% i de tre staldafsnit.
Lugt beregnes ud fra maksimal antal kg dyr på stald. Der eksisterer to modeller til lugtberegning. Den nye lugtvejledning
giver den største geneafstand i forhold til produktionen på Nørregård.
I den nuværende produktion indsættes dyr over en periode på 6 uger. Dvs. at der indsættes 350 grise pr uge – derefter er der
er periode, hvor der ikke indsættes grise. Efter 12 – 13 uger sendes dyrene til slagt og der frigives plads til at indsætte nye
grise. Denne produktionsform betinger, at det største antal kg grise på stald vil være lige inden at de første grise sendes til
slagt.
Højeste vægt vil være lige inden de går til slagt dvs. uge 13 - dette passer også med 4 hold pr år.
Dvs. efter af de sidst indsatte har været i stalden i 7 uger
Alder i dage Vægt i kg ved given alder i dage kg grise
350 49 71,3 24955
350 56 78,1 27335
350 63 84,9 29715
350 70 91,7 32095
350 77 98,5 34475
350 84 105 36750
Kg på stald i alt 185325
I henhold til miljøgodkendelsen fra 2006 er 55% af stipladserne på fuldspalte. Reelt har 86% været fuldspalte (jvn
ovenstående) – men den ene eksisterende stald er fejlagtigt blevet angivet til delvist fast gulv.
I nye lugtmålinger, som ligger til grund for den nye lugtvejledning, er det konstateret at der er større lugtemission fra
fuldspaltegulv i forhold til delvist fast gulv. Lugtemissionen er for delvis fast gulv angivet til 300 OUe/tons dyr og for
fuldspalte 450 OUe/tons dyr.
Den totale lugtemission bliver i nudrift hvis der fordeles med 55% på fuldspalte og 45% på delvist fast gulv:
Fordeling af kg grise på fuld og delvisspalte efter denne fordelingsnøgle bliver
% Kg grise lugt samlet lugt i OUe
185325 55 fuld 101928,8 450 45867,94
185325 45 delvis 83396,25 300 25018,88
70886,81
Hvis grisene i stedet fordeles i forholdet 86% og 14 % bliver den samlede lugtemission i nudrift:
Fordeling af kg grise på fuld og delvisspalte efter denne fordelingsnøgle bliver
% Kg grise lugt samlet lugt i OUe
185325 86 fuld 159379,5 450 71720,78
185325 14 delvis 25945,5 300 7783,65
79504,43
44

For at mindske lugtemissionen i ansøgt drift ændres fuldspaltegulvene til delvist fast gulv. For at opfylde krav til
dyrevelfærd, som træder i kraft 2015, er dette også påkrævet.
Derfor vil alle dyr i ansøgt drift blive opstaldet på delvist fast gulv. I ansøgt produktion vil der blive indsat dyr kontinuerligt.
Derfor vil ikke alle dyr på samme tid have en relativ høj vægt, som det er tilfældet ved nuværende produktionsform, hvor
der indsættes grise over en kort periode.
I ansøgt drift med 13.200 grise fra 25 – 110 kg med kontinuerlig produktion – indsættelse af smågrise hver uge – og grise til
slagt hver uge – vil gennemsnitsvægten være 67,5 kg.
Der forventes at kunne køre 4 hold grise igennem på et år – dvs at der i gennemsnit vil være 13.200/4 = 3300 grise på stald
af gangen.
Lugtemissionen bliver under denne forudsætning:
3300 x 67,5 kg x 300 OUe/tons = 66.825 OUe
Der er totalt i staldene 3500 stipladser – dette betyder at der er buffer og stier til syge grise.
Regner vi med 3500 grise på stald med en gennemsnitsvægt på 67,5 kg får vi en total lugtemission på:
3500 x 67,5 kg x 300 OUe/tons = 70.875 OUe
Ved begge beregninger bliver lugtemissionen ikke større end det var forudsat ved sidste miljøgodkendelse. Det er således
muligt ved at ændre på produktionsformen og ved at ændre fuldspalte til delvis spalte at udvide den årlige produktion uden
at øge lugtemissionen.
I nedenstående oversigt er angivet hvorledes besætningen er indsat i de enkelte staldafsnit i ansøgningen.
I ansøgt drift indsættes grisene ved 25 kg. Det kan diskuteres hvorvidt grise fra 25 – 30 kg skal indsættes som smågrise. Da
der imidlertid er tale om slagtesvin, som bare indsættes ved en lavere vægtgrænse end det mest gængse, er det valgt at
indsætte alle dyr som slagtesvin i vægtintervallet 25-110 kg. Dette er også mest naturligt idet der anvendes foderkorrektion –
og opgørelse af foder sker samlet og opdeles ikke på smågrise og slagtesvin.
Overholdelse af BAT er desuden beregnet ud fra dette.
Stald fra 2008 (benævnt F i ansøgningen)
Bygget som fuldspalte – men ændres til delvis fast gulv for at opfylde 2015 krav til slagtesvin og for at mindske
lugtemissionen.
I stalden er der 1930 stipladser i henhold til miljøgodkendelsen fra 2006
I nudrift er besætningen indsat med 4565 grise fra 30 – 105 kg svarende til 55% af den samlede produktion på 8300
slagtesvin. 55% svarer til andelen af stipladser i denne stald i forhold til det samlede antal stipladser.
I henhold til lugtberegningen i nudrift i ovenstående tekst indsættes 350 grise over en 6 ugers periode – dvs at der er
maks 2100 grise på stald ad gangen. I henhold til samme beregning i ovenstående tekst vejer disse 88,25 kg i gennemsnit
lige før de første sendes til slagt. (185325 kg i alt /2100 = 88,25 kg)
I nudrift er derfor indsat 55% af 2100 stipladser svarende til 1155 stipladser med en gennemsnitsvægt på 88,25 kg. Dette
sikrer at lugtberegningen i nudrift bliver rigtig i ansøgningssystemet.
I ansøgt drift indsat med 7260 grise fra 25 – 110 kg svarende til 55% af den totale produktion på 13.200 slagtesvin.
Antal stipladser indsat i ansøgt drift er 1930 svarende til at alle pladser udnyttes, selv om der reelt vil være lidt færre grise
på stald ad gangen.
45

Stald fra 1996 (benævnt E i ansøgningen)
Bygget som fuldspalte– men vil i forbindelse med udvidelsen blive ændret til delvis fast gulv for at reducere
lugtemissionen og for at opfylde 2015 krav til slagtesvin.
I miljøgodkendelsen fra 2006 er der samlet i stald E og C angivet 1570 stipladser. Da denne stald arealmæssigt udgør
70% af de to staldes samlede areal er antal stipladser i denne i ansøgt drift angivet med 1100 stipladser.
I nudrift er 31 % af produktionen på i alt 8300 slagtesvin indsat i denne stald . Dette svarer til 2575 grise fra 30 – 105
kg. 31% svarer til 1100 stipladsers andel af de i alt 3500 stipladser, som angivet i miljøgodkendelsen fra 2006.
I henhold til lugtberegningen i nudrift i ovenstående tekst indsættes 350 grise over en 6 ugers periode – dvs at der er
maks 2100 grise på stald ad gangen. I henhold til samme beregning i ovenstående tekst vejer disse 88,25 kg i
gennemsnit lige før de første sendes til slagt. (185325 kg i alt /2100 = 88,25 kg)
I nudrift er derfor indsat 31% af 2100 stipladser svarende til 650 stipladser med en gennemsnitsvægt på 88,25 kg. Dette
sikrer at lugtberegningen i nudrift bliver rigtig i ansøgningssystemet.
I ansøgt drift er indsat tilsvarende andel af de 13.200 svarende til 4090 grise 25-110 kg.
Antal stipladser i ansøgt drift er indsat med 1100 svarende til 31% af de 3500 stipladser, dvs at antal stipladser indsat i
ansøgt drift er 1100 svarende til at alle pladser udnyttes, selv om der reelt vil være lidt færre grise på stald ad gangen.
Gammel stald fra 1950 – renoveret i 1996 (benævnt C i ansøgningen)
Stalden er med stor andel af fast gulv – kun 25% spalter og 75% fast gulv
Opfylder 2015 krav til slagtesvin
I miljøgodkendelsen fra 2006 er der samlet i stald E og C angivet 1570 stipladser. Da denne stald arealmæssigt udgør 30%
af de to staldes samlede areal er antal stipladser i denne i ansøgt drift angivet med 470 stipladser.
I nudrift er 14 % af produktionen på i alt 8300 slagtesvin indsat i denne stald . Dette svarer til 1160 grise fra 30 – 105 kg.
14% svarer til 470 stipladsers andel af de i alt 3500 stipladser, som angivet i miljøgodkendelsen fra 2006.
I henhold til lugtberegningen i nudrift i ovenstående tekst indsættes 350 grise over en 6 ugers periode – dvs at der er
maks 2100 grise på stald ad gangen. I henhold til samme beregning i ovenstående tekst vejer disse 88,25 kg i gennemsnit
lige før de første sendes til slagt. (185325 kg i alt /2100 = 88,25 kg)
I nudrift er derfor indsat 14% af 2100 stipladser svarende til 295 stipladser med en gennemsnitsvægt på 88,25 kg. Dette
sikrer at lugtberegningen i nudrift bliver rigtig i ansøgningssystemet.
I ansøgt drift er indsat tilsvarende andel af de 13.200 svarende til 1850 grise 25-110 kg.
Antal stipladser i ansøgt drift er indsat med 470 svarende til 14% af de 3500 stipladser, dvs at antal stipladser indsat i
ansøgt drift er 470 svarende til at alle pladser udnyttes, selv om der reelt vil være lidt færre grise på stald ad gangen.
46

BAT beregning
Al produktion foregår i eksisterende anlæg.
Antal emissionsfaktor Korrektions- Kg N
grise faktor
Slagtesvin
25-110 kg Eksisterende anlæg 25-49% fast gulv 4090 0,35 1,1949 1710,499
Eksisterende anlæg 25-49% fast gulv 7260 0,35 1,1949 3036,241
Eksisterende anlæg 50-75% fast gulv 1850 0,29 1,1949 641,0639
5387,804
Ammoniakemissionen er ifølge husdyrgodkendelse.dk 5306,91 kg N
Af ammoniakreducerende tiltag er valgt foderkorrektion og overdækning af gyllebeholderen
Foderkorrektionen er sat til 2,82 FE/kg tilvækst og 150 g råprotein/FE
Det generelle ammoniakreduktionskrav overholdes hermed også. Jvn resultatberegning i husdyrgodkendelse.dk
Stald C Stald E Stald F
N A N A N A
Prod. Grise
2575
4565
fuldspalte
30-105 kg
30-105 kg
Prod grise delvis
4090
7360
fast 25-49%
25-110 kg
25-110 kg
Prod grise delvis 1160 1850
fast
50-75%
30-105 kg 25-110 kg
Stipladser 295 470 650 1100 1155 1930
Gennemsnitsvægt 88,25 67,5 88,25 67,5 88,25 67,5
foderkorrektion 2,82 FE/kg
2,82 FE/kg
2,82 FE/kg
tilvækst
tilvækst
tilvækst
150 g
150 g
150 g
råprot / FE
råprot / FE
råprot / FE
47

Bilag 4 – Modtagne indlæg i forbindelse med 1. offentlighedsperiode
Teknik & Miljø har i forbindelse med den 1. offentligheds periode fra 19. januar til 2. februar 2011
modtaget en skriftlig bemærkning. Henvendelsen er resumeret nedenfor:
Ejerne af Brandsgårdsvejen 9, 11, 19 og 21 har fremsendt følgende bemærkninger i en samlet
henvendelse:
1) Daglige gener af lugt fra staldene, og fra røre i gylletankene i perioder, ved separering af gylle,
samt flytning af gylle.
2) Privatvejen til Nørregård ligger tæt op ad Brandgårdsvejen 9 og 19, og der er gener af tung
trafik, der hvirvler masser af støv op fra vejen. Endvidere køres der alt for stærkt.
3) Der er store flueplager.
4) Frygt for at hvis svineproduktionen udvides, vil generne med lugt, støv og støj fra tung trafik
yderligere forstærkes. Samtidig med at det vil blive svært at få solgt husene, og de vil falde i
værdi.
5) Forslag til forbedringer af miljøet
a. Filtre på udluftningen fra staldene
b. Overdækning af gylletankene og evt. iltning af gyllen – vedlagt artikel om dette
c. Asfaltering af privatvej, og samtidig indførelse af en hastighedsbegrænsning
Teknik & Miljø har efter henvendelsen angivet ovenfor modtaget et referat af et nabomøde
afholdt mellem Flemming Jensen ejer af Nørregård og ejerne af Brandsgårdsvejen 9,11, 19 og 2.
Nedenfor er i hovedtræk gengivet fra referatet af nabomødet, og hvad der gøres ved de
skitserede problemstillinger.
1) Gylletanken på Nørregård bliver i forbindelse med det ansøgte projekt overdækket med fast
overdækning i form af telt.
Alle sprækker i fortanke og gylletanken som anvendes ved separation er blevet tætnet. Der er
lagt en fast plan for, hvornår der lukkes gylle ud fra staldene og separeres. Der pumpes gylle ud
fra staldene hver uge, således at lugt fra staldene minimeres. De faste ugedage til udpumpning
og separation er mandag og tirsdag, således at naboerne derved kan planlægge deres gøremål.
2) Flemming Jensen var villig til at asfaltere den fælles privat vej, men ved nabomødet blev det
besluttet at man først skulle forsøge med udlægning af magnesium klorid, som er et
støvbindende middel. Dette har virket godt, og ejerne af Brandsgårdsvejen 9 har skriftligt
meddelt Flemming Jensen, at det udførte tiltag har virket efter hensigten, og at ønske om en
asfaltering ikke længere er aktuel, men at man ønsker en hastighedsbegrænsning på vejen.
En hastighedsbegræsning er dog ikke indført endnu, da Flemming Jensen ikke alene kan indføre
dette.
3) Brandsgårdsvejen 9 og 19 har været plaget af sløve fluer, som sad i vindueskarmene. Ved mødet
var der enighed om at denne type flue nok var en klyngeflue, som ikke kom fra staldene.
I staldene på Nørregård bliver der anvendt rovfluer som lever i gyllekanalerne, hvor de æder
staldfluens larver. Disse fluer vil formentlig ikke kunne observeres uden for staldene.
4) Alle naboer ved mødet var bekymret for at deres huse faldt i værdi, Flemming Jensen oplyste at
der ikke skulle bygges nyt på Nørregård, men at der kun ville være tale om at udnytte
eksisterende kapacitet fuldt ud.
48

5) Filter på ventilationen fra staldene: Montering af luftrensning på ventilationen fra staldene vil
være en betydelig bekostelig affære på Nørregård, da det vil medføre store ændringer af de
nuværende stalde. Endvidere kan der ikke ved etablering af et biologisk luftrensningsfilter fra
SKOV garanteres at lugtgener fuldstændig fjernes. Et anlæg fra SKOV er desuden basseret på
ventilationssystem med gulvudsugning, og ikke som staldene på Nørregård er i dag med
udsugning i taget.
Overdækning af gylletank: Overdækning af gylletanken på Nørregård vil blive monteret. Der vil blive
monteret teltoverdækning på tanken.
Asfaltering af privatvejen: Se punkt 1 ovenfor.
Teknik og Miljøs kommentarer til bemærkningerne fra ejerne af Brandsgårdsvejen 9, 11, 19 og
21 samt referatet fra det afholdte nabomøde
Ad 1) Teknik & Miljø har udarbejdet en miljøgodkendelse, som tager højde for de nævnte forhold
og ved overholdes af denne miljøgodkendelse vurderes det, at naboer ikke vil blive udsat for
væsentlige gener. Endvidere viser beregninger, at lugtgenekriterier i forhold til
byzone/sommerhusområder, samlet beboelse og enkelt beboelse er overhold – se afsnit 8.3.1
Vedvarende lugtkilder.
I forhold til separering af gylle og udslusning af gylle fra staldene vurderer Teknik & Miljø, at de
tiltag der gøres på Nørregård vil være med til at reducere eventuelle gener for naboerne.
Ad 2) Teknik & Miljø vurderer, at med de indførte foranstaltninger til at reducere støvemissionen
fra vejen burde der ikke forekomme væsentlige gene fra trafikken på den fælles privat vej. I
forhold til indførelse af hastighedsbegrænsning henvises der til afsnit 8.7.2 Ekstern Transport.
Ad 3) Fluerne, der er beskrevet at være en plage hos naboerne, er sløve og sidder i
vinduesrammerne. Det er Teknik & Miljø vurdering ud fra det beskrevne, at der er tale om
klyngefluen. Klyngefluen (Pollenia rudis) hører til spyfluernes familie, men den ligner ikke de
typiske, metalskinnende spyfluer, og den har også en helt anden levevis. Klyngefluen ligner
nærmest en stor, kluntet stueflue. Navnet klyngefluer hentyder til, at man om vinteren ofte finder
dem indendørs i uopvarmede rum samlet i store klynger.
Larverne lever ikke, som spyfluelarver almindeligvis gør, i ådsler, men er snyltere i regnorme.
Æggene lægges enkeltvis i revner i jorden, og når de efter et par dages forløb klækker, er larverne
parat til at bore sig ind i en regnorm. Opholdet i ormen tager et par uger, hvorefter larven
forlader sin vært og forpupper sig. Efter endnu et par ugers forløb forlader den voksne flue
jorden.
Fluerne holder i sommermånederne til udendørs blandt andet på blomster, hvor de suger nektar,
ligesom man kan se dem suge saft fra frugter eller andre plantedele. De søger desuden i klynger
hen til varmesteder, hvor de kan opholde sig.
De fleste fluearter overvintrer herhjemme som larver eller pupper, men nogle - heriblandt Pollenia
rudis -står den kolde tid igennem som voksne fluer. Sidst på efteråret søger de efter
overvintringslokaliteter, der kan være sprækker eller hulrum under træernes bark eller f.eks.
uopvarmede rum, kroge eller lofter i huse. På denne årstid kan man se dem i store mængder på
ydermurene, oftest hvor disse er solbeskinnede, inden de søger indendørs gennem revner og
sprækker og samler sig på passende steder i de omtalte klynger. Der er en tendens til at søge de
samme steder hen år efter år - et fænomen man har svært ved at forklare tilfredsstillende. Er
stedet køligt, vil fluerne sidde ubevægelige til om foråret, hvor de liver op og søger mod lyset.
Opvarmes lokalet, kan de imidlertid kravle frem og blive aktive når som helst vinteren igennem.
De tiltrækkes ikke af fødevarer og lægger ikke æg indendørs.
49

Klyngefluer er, som det fremgår af beskrivelsen af deres livshistorie, ikke på nogen måde
skadelige for mennesker eller bygninger. De kan dog være årsag til en del irritation i de huse, som
de dels vælger til opholdssted og dels vinterkvarter.
En bekæmpelse af larverne er på grund af deres specielle biologi ikke mulig. Forebyggende kan
der være tale om at tætne vinduer og andre sprækker og huller, som fluerne benytter, når de søger
indenfor. Udendørs kan husmuren om efteråret, når fluerne samles, evt. pudres med et
insektpudder.
Indendørs kan man komme langt med en støvsuger, men et puddermiddel kan også benyttes til
behandling af tilholdsstederne på lofter eller i hulrum. De fluer, som flyver frit i lokalerne, kan
man slå ned med en insektspray beregnet til bekæmpelse af flyvende insekter.
Teknik & Miljø vurderer, at de tiltag der bliver gjort på Nørregård er tilstrækkelige til, at der ikke
burde være fluegener på ejendommen og naboejendommene. Jævnfør afsnit 8.8 Fluer og
skadedyr. Såfremt man oplever fluegener opfordres berørte til at kontakte ejeren af Nørregård
eller Teknik & Miljø.
Ad 4) Teknik & Miljø har ingen bemærkninger til punktet vedrørende tab i ejendomsværdi hos naboer
til landbrug, idet dette ligger udenfor rammerne af en miljøgodkendelse.
Ad 5) Luftrensning: Gældende lovgivninger er opfyldt og lugtgenekriterierne er overholdt. Teknik &
Miljø har derfor ikke lovhjemmel til at stille vilkår om, at der skal monteres luftrensning på
staldene. Endvidere vil der ikke set ud fra proportionalitetsprincippet være ræson i, at kræve
etablering af luftrensning, når geneafstandene er overholdt og der ikke opføres nye bygninger.
Luftrensningsanlæg er ligesom forsuringsanlæg væsentligt mere omkostningstungt både ved
etablering og drift end foderkorrektioner og overdækning af gylletanken, og det vurderes derfor
ikke som proportionelt at kræve til en produktion af dette omfang.
Overdækning af gylletank: Gylletanken på Nørregård bliver overdækket med fast overdækning i
form af telt i forbindelse med gemmen førelsen af projektet. Teknik & Miljø skal dog understrege
at teltoverdækningen først kan/må monteres, når tanken er tom for gylle af hensyn til
arbejdssikkerhed. Dvs. overdækningen monteres i foråret 2013.
Asfaltering af privat vej: Teknik & Miljø vurderer at den valgte løsning med udlægning af
magnesium klorid er en god løsning for alle parter. I relation til hastighedsregulering og reglerne
for dette på privat veje henvises der til miljøgodkendelsens afsnit 9.7.2 Ekstern transport.
50

Teknologiblad
Version: 1. udgave
Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011
Teknologitype: Staldindretning – Biologisk luftrensning Revideret: -
Kode: TB Side: 1 af 10
Biologisk luftrensning
Resumé
To forskellige anlægstyper til biologisk rensning af luft er beskrevet. Biologisk luftvasker, som
kan reducere både lugt og ammoniak, og biof ilter som kan reducere lugt. Til reduktion af
ammoniakemissioner kan der med fordel anvendes en biolog isk luftvasker kom bineret med
delluftrensning.
Ammoniakfordampning |
Lugt fra stald |
Støv |
Drivhusgasser |
Biologisk rensning af ventilationsluft kan reducere emissionen af ammoniak
fra svinestalde.
Biologisk rensning af ve ntilationsluft kan reducere emissionen af lugt fra
svinestalde.
Der er ingen påvirkning af støvindholdet i sta ldrummet. Udledningen af
støv fra staldanlæg til det omgivende miljø mindskes muligvis.
Omsætning af ammoniak i biologiske luftrensningsanlæg kan giv e anledning
til emission af lattergas. Lattergas ville også produceres såfremt ammoniak
blev udledt direkte til miljøet. Lattergasproduktionen kan minimeres
ved renholdelse af filtermaterialet.
Energi | Der er øget energiforbrug til drift af ventilationsanlæg og evt. pumper.
Arbejdsmiljø | Ingen påvirkning.
Smitterisiko | Ingen påvirkning.
Dyrevelfærd |
Affald og spildevand |
Miljøfremmede stoffer Ingen effekt.
Virkning på lager og mark |
Driftsikkerhed
Det er særdeles vigtigt at staldens ventilationsanlæg og luftrenser fungerer
som en samlet helhed. I modsat fald kan dyrevelfærden forringes som følge
af forringede klimaforhold i stalden.
Ingen effekt. Vand lænset fra biologiske luftrensningsanlæg kan opbevares
i gylletank.
Biologiske luftvaskere producerer lænsevand som indeholder kvælstof i
form af ammonium (50 %), nitrit og nitrat (50 %). Det er skønnet, at halvdelen
af kvælstofindholdet kan udnyttes i marken.
Danske undersøgelser har v ist, at tilstopning af filtret forekommer mere
eller mindre hyppigt. Tilstopning er kritisk, idet det påvirker renseeffektiviteten,
energiforbruget og øger risikoen for driftsproblemer i stalden i form
af blandt andet dårligt indeklima og forringet dyrevelfærd.
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf: 72 54 40 00 Fax: 33 32 22 28 mst@mst.dk

Merinvestering |
Biologisk luftrensning
Biologisk luftrensning indebærer en ekstraomkostning ved etablering af
svinestalde.
Driftsomkostninger | Der er øgede driftsomkostninger ved biologisk luftrensning.
Dette Teknologiblad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af:
AgroTech (teknisk del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Miljøstyrelsen (forslag til vilkår).
Beskrivelse
Figur 1. Skitse af biologisk luftvasker fra SKOV A/S.
Biologisk luftrensning reducerer ammoniak og lugt fra staldluft igennem biologisk omsætning af de fo rurenende
stoffer. Luften ledes igennem et filtermateriale, som holdes fugtigt, så ammoniak og lugtstoffer
absorberes i en vandfilm i biofiltret og efterfølgende nedbrydes af mikroorganismer, der lever på filtermaterialet.
Biologiske luftrensningsanlæg kan opdeles i to hovedgrupper: biologiske luftvaskere og biofiltre.
Biologiske luftvaskere er konstrueret af fi lterelementer med hø j porøsitet, som løbende overrisles med
vand. En del af den fjernede ammoniak omsættes via nitrifikation til nitrit og nitrat. Den akkumulerede
ammonium, nitrit og nitrat fjernes med l ænsevandet. Disse anlæg kan ofte reducere både ammoniak og
lugt.
I biofiltre ledes ventilationsluften gennem et fi ltermateriale typisk bestående af et organisk materiale,
såsom træflis. Vandingen i biofiltret sker i form af opfugtning af luften inden den passerer filtermaterialet,
og der produceres som oftest ikke kvælstofholdigt lænsevand i denne type anlæg. Biofiltre er typisk effektive
til reduktion af lugt, men ikke ammoniak.
Miljøpåvirkning
Ammoniak
Biologisk luftvasker
To afprøvninger af en biologisk luftvasker fra Skov A/S har vist, at luftrenseren var i stand til at reducere
ammoniak ned til 1,2 – 2,4 ppm i den rensede l uft, uafhængigt af koncentrati onen i den urensede l uft
(Jensen & Hansen, 2006; Lyngbye & Hansen, 2008). Omregning fra en fast slutkoncentration til en aktuel
reduktionsprocent kan ske via programmet StaldVent (Kai et al., 2007).
Andre biologiske luftvaskere er under udvikling (pr. april 2011), men kan endnu ikke betragtes som væ -
rende klar til udbredt anvendelse. Indledende tests af disse anlæg har vist, at de er i stand til at reducere
2

Biologisk luftrensning
ammoniak i staldluften. Anlæggene er: CleanTube fra Skiold A/S (Sørensen & Riis, 2008); Dorset luftrenser,
forhandlet i Danmark af Rotor A/S (Gómez, 2008), VengSystem (Riis, in prep.) og Turbovent (Jonassen,
in prep.). Det er her vigtigt at henlede opmærksomheden på Miljøstyrelsens Teknologiliste.
Biofilter
Der kan generelt ikke forventes en ammoniakfjernelse i biofiltre, medmindre der afdrænes vand fra anlægget
(KTBL, 2008).
Et biofilter med træfl is af fabri katet BIO-REX Hartmann var under en afprøvning i stand ti l at reduce re
ammoniakemissionen, men der bl ev i afprøvningsperioden tilført 2,5 gange så meget vand til filtermaterialet,
som oprindeligt planlagt (Riis & Jensen, 2007). Det er uvist, om den målte ammoniakreduktion var
forekommet, såfremt vandingssystemet havde fungeret efter hensigten.
Delluftrensning for ammoniak
I slagtesvinestalde er der overskud af varme året rundt, og stalden køles ved at v entilere med udeluft.
Om sommeren, når udetemperaturen er høj, skal der anvendes store luftmængder til at køle stalden. Om
vinteren, når udetemp eraturen er l av, skal der anve ndes en betydeligt mindre luftmængde til at køle
stalden sammenlignet med om sommeren.
Ventilationsanlægget ventilerer med under 25 % af maksimum kapacitet cirka halvdelen af året. Det vil
sige, at al udsugningsluft vil blive renset omkring halvdelen af året, hvis man projekterer sit ventilationsanlæg
således, at 25 % af luften renses.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har udsendt en publikation med føl gende generaliserede kurve
gældende for slagtesvinestalde (figur 2 og 3). På x-aksen ses, hvor stor en andel af ventilationsluften,
der passerer luftrenseren, og på y-aksen ses et ov erslag over den samlede reduktion i ammoniakemissionen
i procent i løbet af et helt år (Kai et al., 2007).
Figur 2: Sammenhæng mellem procentdel af maksimal ventilationskapacitet, der passerer en luftrenser i
en slagtesvinestald, og den årlige reduktion i ammoniakemission for en renser, der er i stand til at reducere
til en given koncentration. Kilde: Kai et al., 2007.
3

Biologisk luftrensning
Figur 3: Sammenhæng mellem procentdel af maksimal ventilationskapacitet, der passerer en luftrenser i
en slagtesvinestald og den årlige reduktion i ammoniakemission for en renser med en given renseeffekt i
procent. Fra Kai et al., 2007.
Det skal bemærkes, at gulvtypen har betydning for renseeffektiviteten, når beregningen, som vist i figur
2, foretages med hensyn til fast slutkoncentration efter renseren, som tilfældet er for en biologisk luftvasker
fra Skov A/S. Det kan anbefales, at der i StaldVent laves en beregning af ammoniakreduktionen på
det konkrete staldanlæg.
Lugt
Biologisk luftvasker
To afprøvninger af biologisk luftvaskere fra Skov A/S viste begge en l ugtreduktion på 30 % under s ommerforhold
(Jensen & Hansen, 2006; Lyngbye & Hansen, 2008).
Andre biologiske luftvaskere er under udvi kling, men kan endnu ikke betragtes som værende kl ar til udbredt
anvendelse. Indledende tests a f disse anlæg har vist, at de har potentiale til at reducere lugt i
staldluften. Anlæggene er: CleanTube fra Skiold A/S (Sørensen & Riis, 2008); Dorset luftrenser, forhandlet
i Danmark af Rotor A /S (Gómez, 2008) og VengSystem (Riis, in prep.). Ingen af disse anlæg er dog
tilstrækkeligt dokumenterede med hensyn til reduktion af lugt.
Biofilter
Der er foretaget afprøvni nger af flere typer biofiltre med forskellige filtermaterialer, som har demonstre -
ret disse filtres potentiale til lugtreduktion. Ingen af disse anlæg er kommercielt tilgængelige (Jensen et
al., 2005; Riis et al., 2006; Riis et al., 2008).
Det kommercielt tilgængelige BIO-REX Hartmann biofilter med træflis har i en afprøvning af Riis & Jensen
(2008) vist en lugtreduktion på 77 %. Under afprøvni ngen var der probl emer med a nlæggets befugtningssystem
i en grad, som forventes at have betydning for de n målte lugtreduktion. Det er uvi st, om
den målte lugtreduktion var forekommet, såfremt befugtningssystemet havde fungeret efter hensigten.
4

Biologisk luftrensning
Drivhusgasser
Der kan produceres lattergas i anlæg til biologisk luftrensning, hvor ammoniak-kvælstof oxideres til nitrit
og nitrat, idet de oxi derede kvælstofforbindelser efterfølgende kan deni trificeres under i ltfri forhold. En
vis produktion af l attergas ville dog også forekom me, såfremt den op samlede ammoniak i stedet bl ev
udledt til miljøet (IPCC, 2006). Produktion af lattergas i biologiske luftrensningsanlæg kan minimeres ved
at holde filtermaterialets biofilm tynd og undgå ophobninger af store støvmængder i filtermaterialet (Sørensen,
2006).
Energi- og vandforbrug
Energiforbruget i et anlæg fra Skov A/S blev af Lyngbye & Hansen (2006) opgjort til 9 kWh pr. produceret
slagtesvin til ventilation inkl. luftrensning og 2 kWh pr. produceret slagtesvin til pumper ved rensning
af al luft. Vandforbruget blev opgjort til 0,25 m 3 pr. produceret slagtesvin, og mængden af lænsevand,
der blev ledt til gylletank, var 0,02 m 3 pr. produceret slagtesvin.
Biofilteret fra BIO-REX Hartmann brugte 32,5 kWh pr. gris til ventilation inkl. luftrensning samt 0,25 kWh
til befugtning, ved rensning af al luft fra en slagtesvinestald under sommerforhold (Riis & Jensen, 2007).
Vandforbruget blev opgjort til 0,6 m 3 pr. produceret slagtesvin, mens afløbet af vand fra filtret ikke blev
registreret.
Virkning på lager og mark
Biologiske luftvaskere producerer lænsevand, som indeholder kvælstof i form af ammonium, nitrit og
nitrat. En dansk undersøgelse har fundet, at ca. hal vdelen af lænsevandets kvælstofindhold forekommer
som ammonium-kvælstof i biologiske luftvaskere fra Skov A/S (Juhler et al., 2009). En tysk undersøgelse
har vist tilsvarende (Hahne & Vorlop, 2004). Ammonium vil have en gødningsværdi i marken, og i økonomiberegningerne
er det skønnet, at halvdelen af det frarensede kvæl stof kan udnyttes i marken. Det
skal bemærkes, at der en betydelig usikkerhed ved dette skøn, da det ikke er tilstrækkeligt undersøgt.
Endvidere er det uvi st, hvad der sker med d e oxiderede kvælstofforbindelser nitrit og ni trat under l agring.
Udenlandske erfaringer
Biologiske luftrensere anvendes i Tyskland og Holland til reduktion af ammoni ak og lugt. I begge lande
anvendes biofiltre t il reduktion af lugt, men ikke ammoniak, mens biologiske luftvaskere anvendes til
reduktion af både ammoniak og lugt.
Fordele og ulemper
Biologisk rensning af ventilationsluft kræver ingen kemikalier, hvorved håndtering af k emiske tilsætningsstoffer
undgås.
Luftrensning indgår i ventilationssystemet og kan påvirke stalden klimaforhold, såfremt filtret ikke rengøres.
Det er vigtigt, at luftrenseren og det øvrige ventilationsanlæg fungerer som en samlet enhed.
Lagring
Lænsevand fra biologiske luftrensere kan ledes til gyllekummer eller direkte til lagertank og udbringes på
marken.
Arbejdsmiljø
Der er ingen særlige forhold omkring arbejdsmiljøet ved håndtering af biologisk luftrensning.
Helhedsvurdering af teknikken
Biologiske luftvaskere er den eneste tilgængelige teknik med samtidig effekt på emissioner af ammoniak
og lugt fra stalde (medio 2009).
Biologiske luftvaskere kan med fordel benyttes til delluftrensning for ammoniak, hvor kun en del af staldens
samlede ventilationskapacitet renses. Biologiske luftvaskere kan også reducere lugt. I de tilfælde,
hvor anlægget anvendes til reduktion af lugt, skal det som oftest have kapa citet til at rense al luft fra
stalden.
Der må påregnes overvå gning af luftrenseren. Afprøvningerne af biologisk luftrensning har alle haft problemer
med stabil drift af anlæggene, ligesom det er me get vigtigt for driften af filtrene, at de rengøres
jævnligt. Hvis filtret i luftrenseren tilstoppes med støv og/eller meget kraftig belægning af bi ofilm, forøges
tryktabet over l uftrenseren betragteligt. Dette medfører et forhøjet energiforbrug, nedsat l uftgennemstrømning
i luftrenseren og efterfø lgende nedsat luftskifte i staldene, hvilket kan fo rringe grisenes
5

Biologisk luftrensning
nærmiljø. Skov A/S har udviklet en automatisk vaskerobot til renholdelse af f iltrene, denne er medi o
2009 under test for driftsikkerhed.
Et biofilter fra BIO-REX Hartmann viste gode resultater med hensyn til reduktion af ammoniak og lugt. En
meget større vandtilførsel end ønsket forventes dog at have indvirket på biofiltrets effekt mod både ammoniak
og lugt. Anlægget skal derfor testes un der de af producenten ønskede driftsforhold med hensyn
til vandtilførsel og luftbelastning pr. overfladeareal for at fastlægge anlæggets ammoniak- og lugtreduktion
under realistiske driftsforhold.
Udbredelse af teknikken
Der er installeret biologisk luftrensning i ca. 35 besætninger (medio 2009). Langt hovedparten af disse
anlæg er biologiske luftvaskere fra Skov A/S.
Økonomi
Omkostningerne baserer sig på producentoplysninger. Ved beregninger af de enkelte teknologier er meromkostninger
til anlæg og dri ft generelt beregnet ved nyanl æg. Omkostningerne ved t eknologien kan
sammenholdes med omkostningerne ved at producere et slagtesvin. Produktionsomkostningen er baseret
på Fødevareøkonomisk Instituts driftsgrenstatistik fra 2008 og er opgjort til 518 kr. for et producer et
slagtesvin 1 . Forudsætningerne for beregningerne kan ses i det økonomiske baggrundsnotat.
Det er muligt at dimensionere anlægget, så det opfylder et givet myndighedskrav for en given
ammoniakreduktion. I det følgende præsenteres de økonomiske konsekvenser ved henholdsvis
100, 60 og 20 % luftrensning. Omkostningen pr. produceret slagtesvin og pr. kg. reduceret N falder med
faldende andel af luftrensning, ligesom omkostningen er aftagende i forhold til besætningsstørrelse.
Tabel 1. Skøn over økonomiske konsekvenser af biologisk luftrensning, 100 % luftrensning.
100 pct. luftrens Samlet årlig
meromkostning
i alt (ekskl.
værdi af N)
Samlet meromkostning pr.
produceret slagtesvin inkl.
værdi af sparet N
Samlet meromkostning
pr.
kg N reduceret
inkl. værdi af
sparet N
Dyreenheder kr. kr. i % kr.
75
150
250
500
750
950
96.535 35 7% 103
198.421 36 7% 106
307.102 33 6% 98
603.054 32 6% 96
883.432 32 6% 94
1.124.020 32 6% 94
Tabel 2. Skøn over økonomiske konsekvenser af biologisk luftrensning, 60 % luftrensning.
60 pct. luftrens Samlet årlig
meromkostning
i alt (ekskl.
værdi af N)
Samlet meromkostning pr.
produceret slagtesvin inkl.
værdi af sparet N
Dyreenheder kr. kr. i %
Samlet meromkostning
pr. kg N
reduceret
inkl. værdi af
sparet N
75
80.155 29 6% 91
150 113.564 20 4% 63
250 204.871 22 4% 69
500 372.169 20 4% 62
750
557.518 20 4% 62
950 702.557 20 4% 62
1 Produktionsomkostningen for slagtesvin tager ikke hensyn til indkøb af gris.
kr.
6

Biologisk luftrensning
Tabel 3. Skøn over økonomiske konsekvenser af biologisk luftrensning, 20 % luftrensning
20 pct. luftrens Samlet årlig
meromkostning
i alt (ekskl.
værdi af N)
Samlet meromkostning pr.
produceret slagtesvin inkl.
værdi af sparet N
Samlet meromkostning
pr. kg N reduceret
inkl.
værdi af
sparet N
Dyreenheder kr. kr. i % kr.
75
150
250
500
750
950
43.987 16 3% 63
81.471 14 3% 58
88.548 9 2% 37
141.020 7 1% 29
256.291 9 2% 35
273.423 7 1% 29
Miljøøkonomi
Biologisk luftrensning giver også anledning til reducerede lugtgener. Dette har dog i kke været muligt at
prissætte – blandt andet fordi generne i høj grad afhænger af den konkrete lokalisering. Der er derfor
ikke foretaget miljøøkonomiske beregninger.
Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår
I det følgende er der formuleret forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante,
såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug.
Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås
i praksis ved fastsættelse af vilkår.
I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret
vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene
let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden.
De vejledende vilkår er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en kommunal sparringsgruppe
sammensat af et repræsentativt udsnit af landets kommuner – i såvel geografisk som størrelsesmæssig
henseende - samt med de forfattere, som har udarbejdet den tekniske del af Teknologibladene.”
Indretning og drift
1. I staldafsnit skal der etableres et biologisk luftrensningsanlæg.
2. Luftrensningsanlægget skal være forsynet med trykmåler, vandmåler samt alarm. Ledningsevnesensoren
skal være placeret i .
3. Luftrensningsanlæggets ledningsevne skal være millisekund (mS)/cm. Luftrensningsanlægget
skal være i drift året rundt.
4. Tryktabet over luftrensningsanlægget må ikke overstige pascal (Pa).
5. Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens
vejledning skal opbevares på husdyrbruget.
Egenkontrol
6. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres:
- Ledningsevnen (som minimum på timebasis)
7

Biologisk luftrensning
- Vandforbruget
- Luftrensningsanlæggets driftstid
- Månedlige målinger af tryktabet
- Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre
- Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed
7. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget. Luftrensningsanlægget
skal kontrolleres af producenten mindst hver fjerde måned. Kalibrering af ledningsevnesensoren
skal foretages mindst én gang årligt. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.
8. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af dri ft i en peri ode på
mere end dage/uger.
9. Logbogen/elektronisk registrering samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem
år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.
Vejledning til den kommunale sagsbehandler
Det skal først og fremmest bemærkes, at der kan være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår
skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete luftrensningsanlæg giver. Det kan i den forbindelse
være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afkl aring heraf.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at for anl æg, som i kke er b aseret på et ledningsevnestyringsprincip,
men alene på et tidsstyringsprincip, skal vilkår nr. 2, 3, 5 og 7 rettes til.
Vilkår nr. 1 kan kontrolleres umiddelbart ved tilsynets udøvelse.
I relation til vilkår nr. 2 bemærkes det, at det kan oplyses af producenten, hvor ledningsevnesensoren
skal placeres – det vil sige set-punktet for målingen af ledningsevnen.
For så vidt angår vilkår nr. 3 er det i dag ikke teknisk muligt at måle før- og efter-værdier for ammoniak
og lugt- den primære miljøeffekt. I stedet skal det dokumenteres på anden vi s, at anlægget har været i
drift. Relevante specifikke vilkår vil som nævnt ovenfor afhænge af den enkelte luftrensningsanlægs opbygning
og den konkrete opsætning i stald- og ventilationssystemet. Uafhængig af produkttypen, er der
dog en række parametre, som generelt set kan i ndikere, at anlægget reel t har været i drift og dermed
opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Disse parametre er: Ledningsevnen, driftstiden samt
vandforbruget.
Særligt ledningsevnen er en afgørend e parameter som indikator for, at an lægget har været i drift og
opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Ledningsevnen vil afhænge af det ko nkrete anlæg og
kan oplyses af producenten.
En hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget fordrer også et løbende vandforbrug, dels til fugtning af
den luft, som passerer i gennem luftrensningsanlægget, og del s til kompensation for lænsning af gødningsholdig
procesvand. Det er dog vigtigt at gør e opmærksom på, at der ikke kan sti lles vilkår om et
absolut vandforbrug, da det absolutte vandforbrug afhænger af mange forskellige faktorer, herunder den
procent af staldens maksimale ventilationsydelse, der renses, årstid og vejrforhold, temperatur- og fugtstrategi
i stalden, varmeanlæg, belægningsgrad, holdstop m.m.
Den forventede miljøeffekt ved både 100 procent rensning og delvis rensning forudsætter endvidere, at
anlægget er i drift hele året. Der vil dog kunne forventes mi ndre driftstop i forbindelse med rengøring,
vedligeholdelse og serviceeftersyn. Sådanne kortvarige driftsstop i forbindelse med normal vedligeholdelse
og service har i øvrigt under normale omstændigheder ingen betydning for den ammoniakreducerende
effekt. Det bemærkes, at det kan være hensigtsmæssigt, at tilsynsmyndigheden orienteres ved længerevarende
driftsstop, jf. forneden.
For så vidt angår tryktabet, skal det bemærkes, at det maksimale, acceptable tryktab afhænger af flere
faktorer. Tryktabet over luftrenseren stiger eksponentielt med luftydelsen. Endelig kan tryktabet ve d en
given luftydelse påvirkes af dri ftmæssige forhold som eksempelvis mængden af støv og bi omasse på
filterelementerne. Det maksimale, acceptable tryktab vil kunne oplyses af producenten.
8

Biologisk luftrensning
Et tryktab, der overskrider det tilladte maksimum, kan afhjælpes på flere måder, men vil primært bestå i
rengøring og skiftning af filtrene. Det bemærkes i den forbindelse, at nogle typer af luftrensningsanlæg
har en automati sk filtervasker. Dermed er det i kke hensigtsmæssigt med bestemte tidsintervaller for
rengøring af filtrene, da det normale tryktab kan reetableres på mange måder.
I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 6), skal det først og fremmest bem ærkes, at der i
visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare
visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand
og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på
husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens
administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have
en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.
Der kan være stor forskel på, hvilke muligheder for dataudtræk de forskellige fabrikater af luftrensningsanlæg
giver. Hvis anlægget giver mulighed for elektronisk registrering og lagring af de parametre, som er
omtalt i vilkår nr. 6 – ledningsevnen, driftstid og vandforbruget - på en lokal database hos landmanden,
er det ikke relevant at stille vilkår om førelse af en manuel logbog. For visse typer af luftrensningsanlæg
er det ydermere muligt at lave et udskrift af den elektroniske logbog.
Det bemærkes, at målinger af ledningsevnen ikke skal registreres, såfremt de afgørende parametre alene
er driftstiden og vandforbruget.
Landmanden skal også måle tryktabet over luftrensningsanlægget og føre en registrering af disse målinger,
da dett e også har betydni ng for, om luftrensningsanlægget fungerer optimalt. En manuel tryktabsmåling
er det l etteste og mest valide måling. Dette fordrer, at producenten giver en udførlig beskrivelse
af, hvordan landmanden foretager en måling af tryktabet, samt hvad han skal gøre, når tryktabet
overstiger det niveau, som indikerer, at en rengøring af filtrene er nødvendig.
For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendi gt med
indgåelse af aftale med producenten om udvidet service for at sikre en hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget
– det såk aldte superserviceaftale med tre årlige besøg. Såfremt det konkrete anlæg ikke
er styret efter ledningsevneprincippet, skal serviceaftalen naturligvis ikke omfatte en årl ig kalibrering af
ledningsevnesensoren.
Længerevarende driftsstop - omtalt i vilkår nr. 8 – kan indikere, at der er problemer med luftrensningsanlægget.
Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med,
at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at f å underretning
fra landmanden i en sådan si tuation, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for
ammoniak overholdes i praksis. Det bemærkes, at Anlægget til biologisk luftrensning vil være ude af drift
i forbindelse med regelmæssig vedligeholdelse og service. Eksempler kan være skift af reservedele eller
slukning af pumper i forbindelse med tilsyn. Der kan desuden forventes nogle uger uden fuld miljøeffekt
efter eventuelt skift af filtre. Dette bør indgå i kommunens overvejelser, når perioden i vilkår nr. 8 fastsættes.
9

Litteratur
Biologisk luftrensning
DLG-Prüfbericht 5702 (2006): Abluftreinigungsanlage ”Dorset-Rieselbettfilter”. Dorset Milieutechniek.
IPCC (2006): IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inve ntories. Volume 4: Agriculture, Forestry
and Other Land Use. http://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/vol4.html
Gómez, A. (2008): Test af biologisk luftrenser fra Dorset Milieutechniek B.V. i en slagtesvinestald. Udredningsrapport
fra AgroTech A/S.
Hahne, J. & Vorlop, K.-D. (2004): Waste Air Scrubbers Useful in Reducing Ammonia Emissions from Piggeries?
Landtechnik (2), pp. 106-107.
Jensen, T.L. & Hansen, M.J. (2006): Slagtesvinestald med biologisk luftrensning fra SKOV A/S. Meddelelse
nr. 737. Landsudvalget for svin, Den rullende Afprøvning.
Jensen, T.L., Riis, B.L., Feilberg, A. (2005): Reduktion af lugt og ammoniak med Ol denburg Biofilter,
Agrofilter GmbH. Meddelelse nr. 727, Landsudvalget for svin, Den rullende afprøvning.
Jonassen, K.: Lugtreduktion ved bi otrickling luftrenser fra Turbovent. Erfaring in prep., afprøvning 952,
Dansk Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.
Juhler, S., Revsbech, N.P., Schramm, A., Herrmann, M., Ottosen, L.D.M & Nielsen, L.P. (2009): Distribution
and rate of mi crobial processes in an ammonia-loaded air filter biofilm. Applied and Environmental
Microbiology, Vol. 75 (11), pp. 3705-3713.
Kai, P., Strøm, J.S. & Jensen, B.E. (2007): Delrensning af ammoniak i staldluft, Grøn viden, DJF husdyrbrug
nr. 47, september 2007, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.
KTBL (2008): Exhaust Air Treatment Systems for Animal Housing Facilities. Techniques - Performance –
costs. KTBL publication 464. Association for Techn ology and Structures i n Agriculture, Darmstadt, Germany.
Lyngbye, M., Hansen, M.J. (2008a): Slagtesvinestald med biologisk luftrensning fra S KOV A/S - fil terarealets
betydning ved maksimumventilation. Meddelelse nr. 827, Dansk Svineproduktion, Den rullende
Afprøvning.
Riis, A.L., & Jensen, T.L. (2007): BIO-REX Hartmann Bio-Filter afprøvet ved en slagtesvinestald. Meddelelse
nr. 807, Dansk Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.
Riis, B., Hansen, A.G. & Jensen, T.L. (2006): Luftrensning til stalde. Videreudvikling af biofiltre til eksisterende
staldanlæg med akutte lugtproblemer. – pilottest ved svinestald. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen,
nr. 31.
Riis, A.L., Lyngbye, M., Feilberg, A. (2008): Afprøvning af biofilter efter amerikansk princip. Meddelelse
nr. 819, Dansk Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.
Riis, A.L. (in prep.): Afrapportering af ammoniak- og lugtreduktion i biologisk luftrensning fra Vengsystem.
Dansk Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.
Sørensen, K.: Emission af NO og N 2O fra biologiske luftfiltre. Specialerapport, Biologisk Institut, Afdeling
for Mikrobiologi, Århus Universitet.
Sørensen, K. & Riis, A.L. (2008): Ammoniak- og lugtreduktion i e n biologisk luftrenser fra Skiold A/S.
Erfaring 0807, Dansk Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning.
10