I Strategiske og grundlagsskabende aktiviteter i øko - Info - Aarhus ...

I Strategiske og grundlagsskabende aktiviteter i økologisk 

jordbrug med særlig vægt på biologiske og 

miljømæssige aspekter 

II Jordbrugsfaglige og anvendelsesorienterede forsknings- 

og udviklingsopgaver i økologisk jordbrug 

III Udvikling af økologiske planteproduktionssystemer 

Juni 2000 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) 

Formålet med FØJO er at koordinere den økologiske jordbrugsforskning i Danmark med henblik på at sikre 

optimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskning. 

Centret skal bidrage til, at der bliver udført forskning af høj kvalitet og på et internationalt niveau med 

udgangspunkt i det økologiske jordbrugs idegrundlag og problemstillinger. Forskningen skal bidrage til en 

videreudvikling af det økologiske jordbrug for derved at forøge omstillingsmulighederne fra traditionel til 

økologisk jordbrugsproduktion og fremme en bæredygtig udvikling af jordbruget med hensyn til økonomiske, 

økologiske og sociale aspekter. 

FØJO er et "forskningscenter uden mure", hvor den forskningsfaglige kompetence udgøres af de forskere og 

institutioner, som deltager i centrets forskningsprogrammer. Forskerne bliver således i deres egne miljøer, men 

arbejder sammen på tværs af institutionerne. Samarbejdet omfatter i øjeblikket ca. 100 forskere fra 15 forskellige 

forskningsinstitutioner. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) 

Foulum • Postboks 50 • 8830 Tjele 

Tlf. 89 99 16 75 • Fax 89 99 12 00 

E-mail: Foejo@agrsci.dk 

www.foejo.dk

Forord 

I foråret 1996 blev der ansøgt og opnået finansiel støtte til en række projekter under Forskningscenter for 

Økologisk Jordbrug (FØJO). Projekterne blev samlet i tre programmer, der havde forskellige overordnede 

formål. 

3 

I program I (projekt I.1-I.8) var det formålet at gennemføre: Strategiske og grundlagsskabende forskning i 

økologisk jordbrug med særlig vægt på biologiske og miljømæssige aspekter. Programmet blev finansieret af 

Det Strategiske Miljøforskningsprogram med i alt 32 mio. kr. for perioden 1996-99. I program II (projekt II.1-II.9) 

var det formålet at gennemføre: Produktionsorienterede forsknings- og udviklingsopgaver i økologisk jordbrug. 

Program II blev finansieret af Strukturdirektoratet (nu Direktoratet for FødevareErhverv), Fødevareministeriet 

med i alt 32 mio. kr. for perioden 1996-99. I program III (delprojekt III.1-III.9) er der gennemført Udviklings- og 

forsøgsaktiviteter i økologisk planteproduktion. Programmet er finansieret af Strukturdirektoratet med i alt 16 mio. 

kr. for perioden 1996-99. 

Nærværende rapport er en samling af slutrapporter for de nu afsluttede projekter i disse programmer. 

Rapporterne for de enkelte projekter er udarbejdet efter følgende disposition: 

• Generelle projektoplysninger 

• Projektets hovedformål 

• Projektets forløb 

• Resumé på dansk og engelsk 

• Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater 

• Lister over publikationer m.m. 

• Redegørelse for forskeruddannelse 

• Redegørelse for nationale og internationale samarbejdsrelationer 

Herudover er der for hvert projekt udarbejdet en uddybende beskrivelse af projektets forløb og de opnåede 

resultater. Disse uddybende beskrivelser vil indgå i en serie af oversigtsrapporter over den gennemførte 

forskning, som vil blive udarbejdet i forlængelse af slutrapporteringen. På det økologiske område er der et stort 

behov for at opsummere den viden og de erfaringer, som er gjort i forskningen og målrette denne viden i forhold 

til de danske forskningsbrugere og beslutningstagerne på området i øvrigt. Oversigtsrapporterne skal således på 

basis af de gennemførte forskningsprojekter beskrive relevante emner i en naturlig sammenhæng og dermed 

bidrage til et samlet og tværfagligt overblik over de resultater og erfaringer, som er gjort i forskningen. 

Oversigtsrapporterne vil blive udgivet i den rapportserie om forskning i økologisk jordbrug, som i forvejen 

udgives af FØJO. 

Foruden de ovennævnte tre forskningsprogrammer er der iværksat yderligere en række projekter, som 

koordineres af FØJO. I program IV er der i 1997 under overskriften Økologisk planteavl iværksat projekter for i 

alt 15,5 mio. kr. for perioden 1997-2001. Herudover er der iværksat to projekter vedr. produktion og afsætning af 

økologisk svinekød (program V) samt et projekt omkring vidensyntese og forskeruddannelse i økologisk 

jordbrug (program VI). 

Ultimo 1998 blev der i Danmarks JordbrugsForskning iværksat et forskningsprogram "Økologisk planteværn 

baseret på naturens egne forsvarsmekanismer" med i alt 12 projekter til 17,8 mio. kr. for perioden 1998-2001. 

Dette program koordineres i regi af FØJO og indgår derfor i FØJO’s projektportefølje som program VII. 

Status for disse projekter er givet i ”Statusrapporter fra FØJO 1999”. 

En ny forskningsindsats (FØJO II) forventes iværksat medio 2000. Status for alle igangværende projekter vil 

også fremover blive beskrevet i årlige statusrapporter, som udgives i december. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Erik Steen Kristensen 

Juli 2000 centerleder

Indholdsfortegnelse 

5 

Program I 

I.1 Fast staldgødning og kompost........................................................................................................ 7 

I.2 Biologisk kvælstoffiksering, recirkulering og udvaskning af kvælstof i økologiske 

dyrkningssystemer........................................................................................................................... 15 

I.3 Jordens frugtbarhed i relation til økologisk jordbrugspraksis og jordbearbejdning ....................... 39 

I.4 Plantesundhed og kvalitet i relation til dyrkningsstrategier og sortsvalg ....................................... 47 

I.5 Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen ............ 55 

I.6 Fiberrige fodermidler til svin ............................................................................................................ 63 

I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik og plantevækst – Forsøg og 

simuleringsmodeller......................................................................................................................... 71 

1.8 Samfunds- og miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling og 

udbredelse af økologiske jordbrugssystemer................................................................................. 85 

Program II 

II.1 Solbær og jordbær........................................................................................................................... 95 

II.2 Grønsager........................................................................................................................................ 105 

II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter............................................................................................................. 115 

II.4 Korn og bælgsæd............................................................................................................................ 121 

II.5 Ukrudtsbekæmpelse og udplantningsteknik i rækkeafgrøder ....................................................... 137 

II.6 Ægproduktionssystemer ................................................................................................................. 143 

II.7 Svineproduktionssystemer .............................................................................................................. 151 

II.8 Kombinationer af kvæg og svin i økologiske husdyrproduktionssystemer.................................... 161 

II.9 Driftsledelse i relation til miljø- og naturværdier.............................................................................. 171 

Program III .............................................................................................................................................. 181

SLUTRAPPORT 

Delprogrammets navn: 

Projekt I.1 Fast staldgødning og kompost 

Forskningscenter for 

Økologisk Jordbrug 

for forskningsprojekt finansieret af 

Det Strategiske Miljøforskningsprogram 

Strategiske og grundlagsskabende aktiviteter i økologisk jordbrug med særlig vægt på de biologiske og 


Projekttitel: 

I.1 Fast staldgødning og kompost 

Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. og e-mail: 

Danmarks JordbrugsForskning 

Afdeling for Plantevækst og Jord 

Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele. 

Tlf.: 8999 1900; fax: 8999 1919 


Afdeling for Jordbrugsteknik 

Forskningscenter Bygholm, Postboks 536, 8700 Horsens. 

Tlf.: 76296 000; fax: 7629 6100 


Afdeling for Produktionssystemer 

Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf.: 8999 1900; fax: 8999 1919 

Aalborg Universitet 

Laboratoriet for Miljøteknik, 

Sohngårdsholmsvej 57 

9000 Ålborg. 

Tlf.: 9635 8510; fax: 9814 2555 

Projektets leder: 

Sven G. Sommer, Danmarks JordbrugsForskning

Kontaktpersoner: 

Kaj Henriksen (KH), Aalborg Universitet, Laboratoriet for Miljøteknik 

Ib Sillebak Kristensen (ISK), Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Produktionssystemer 

Hans Benny Rom (HBR), Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsteknik 

Sven G. Sommer (SGS), Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsteknik 

Ingrid K. Thomsen (IKT), Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord 

Projektdeltagere 

Per Møldrup (PM) og Torben Olesen (TO), Aalborg Universitet, Laboratoriet for Miljøteknik 

Projektår: 1996-1999 


8 

Projektets hovedformål 

At gennemføre målinger af kulstof (C)- og kvælstoftab (N) samt omsætning af N og C i dybstrøelse i stald, 

lager og mark med henblik på at øge jordforbedrings- og gødningsværdien af den faste staldgødning. 

Hovedformålet søges opnået gennem forskning i delmålene 1-5: 

Delmål 1: Fastlægge C- og næringsstofomsætningen i dybstrøelsesstalde. Undersøge effekten af at 

ændre på dybstrøelsens tørstof- og N-indhold ved fodring. 

Delmål 2: Undersøge mulighederne for at øge næringsstofværdien af dybstrøelse og komposteret 

dybstrøelse ved komposterings- og markforsøg. 

Delmål 3: Undersøge, hvorledes aerob og anaerob lagring af dybstrøelse påvirker tab, omsætning og 

plantetilgængelighed af N i de forskellige fraktioner i gødningen og nettotilførslen af C til jorden. 

Delmål 4: Undersøge og identificere fysiske og kemiske nøgleparametre i mikrobiel C- og N-omsæt-ning i 

dybstrøelse samt vurdere N-tilgængelighed og N-tab efter tilførsel til jorden. 

Delmål 5: Resultaterne fra undersøgelserne i dette projekt vil blive benyttet til optimering af en 

beslutningsstøttemodel. 

Projektets forløb 

Resumé på dansk og engelsk 

Stald: Undersøgelsen viste, at ammonium i dybstrøelsen hovedsagelig stammer fra omsætning af urea 

nede i dybstrøelsesmåtten. Hovedparten af det dannede ammonium absorberes af halmen, og mikroorganismerne 

immobiliser derpå en del af strøelsens indhold af ammonium til organisk ikke-flygtigt N. 

Derfor er tabet af ammoniak (NH3) fra dybstrøelsesmåtter kun ca. 6% af N, afsat i fæces og urin. En 

komposteringslignende proces i toplagene af måtten forårsager høje temperaturer med maximum i 10 cm 

dybde og hindrer tilførsel af ilt til bundlagene. Nitrifikations- og metanoxidations-processerne i 

dybstrøelsesmåtten blokeres både af høje NH3-koncentrationer, høje temperaturer, og i de dybere dele af 

måtten, mangel på ilt. Men også denitrifikationsprocessen blokeres både i den iltholdige og iltfri del af 

måtten som følge af høje NH3-koncentrationer, og afgivelse af lattergas fra måtten er ikke målbar. Der er 

en begrænset metanproduktion (CH4) i den iltfrie del af måtten, og afgivelsen af metan udgør ca. 10% af 

den samlede emission af kuldioxid (CO2) og CH4 fra måtten. CH4 fra måtten udgør knap 20% af den 

samlede CH4 afgivelse fra kvæg og måtte. 

Lager: I lagringsstudierne i laboratorieskala, var C- og N-tabet fra halmrig husdyrgødning betydelig højere 

ved kompostering end ved anaerob lagring. I løbet af tre måneders lagring gik 53% C og 46% N tabt ved 

kompostering og 24% C og 18% N ved anaerob lagring. Som følge af en lav C:N ratio på ca. 14 var Ntabet 

højt ved kompostering i laboratoriet. Det var især urin-N, der gik tabt. I storskala var komprimeringen 

af dybstrøelsen ikke tilstrækkelig til at hindre rigelig tilstrømning af ilt, og der foregik kompostering i denne 

stak. I et forsøg var stakkene for porøse og komposteringen derfor ubetydelig, fordi varmetabet blev for


9 

stort. Det samlede tab af N fra komposten i storskala var fra 12-28% af det oprindelige N-indhold. Det 

laveste tab (11-16% af total N) var fra komprimerede stakke og stakke overdækket med kompostdug. 

Disse behandlinger øgede udsendelsen af N2O og CH4, men tabet af disse to gasser var ubetydeligt i 

forhold til det samlede gasformige tab af C og N. Udvaskning af fosfor (P) var ubetydelig i denne 

undersøgelse; mens udvaskningen af kalium (K) i løbet af en vinterperiode androg ca. 11-15% af Kindholdet 

i komposten. I løbet af en komposteringsperiode på ca. 50 dage gik 20% af C tabt, og i løbet af 

mere end 100 dage gik 40-50% af C tabt i form af CO2. Udsendelsen af C medførte en reduktion i 

tørstofmængden på ca. 20% i løbet af 50 dage og ca. 40% i løbet af mere end 100 dages kompostering. 

Markforsøg: Efter tilførsel til jord bevirkede anaerobt lagret gødning en højere CO2-udvikling end komposteret 

gødning. Det samlede tab af C under lagring, og efter ca. ni måneders inkubation i jorden, var 

derfor omtrent det samme, uanset lagringsmetode, idet det samlede C-tab under lagring og i gødnin-gen, 

opblandet i jord, var 59% fra komposteret gødning og 52% fra anaerobt lagret gødning. Med hensyn til 

den kvantitative tilbageholdelse af C i jord var lagringsmetoden derfor af mindre betydning. Hvede optog 

en større del af N tilført med urin fra anaerobt lagret gødning. Ved tilførsel af samme gødningsmængde 

hhv. komposteret og anaerobt lagret gødning, var der ikke forskel på den totale N-optagelse og 

tørstofudbytte i hvedeafgrøden, selvom N-indholdet i den anaerobt lagrede gødning kun var ca. 75% af Nindholdet 

i den komposterede gødning. 

Helhed: Resultaterne af undersøgelserne blev benyttet til udvikling af en gårdmodel for 

økologiske gårde med dybstrøelsesstalde. Generelt viste modellen god overensstemmelse 

mellem de simulerede strømme af N, og de på gårdene målte N-niveauer, der kunne beregnes på 

grundlag af massebalancer. 

Animal houses: Aerobic microbial activity in the surface layers of the deep litter caused a temperature 

increase to a maximum of 40-50 o C at 10 cm depth. Urea is the source of ammonium in the litter. A high 

proportion of the ammonium is found more than 10 cm from the surface, and most of the ammonium is 

absorbed by the straw and thereafter transformed by micro-organisms to non-volatile organic N. Due to 

absorption and immobilisation ammonia volatilization is less than 10% of the N, that is excreted and 

collected in the straw litter. In the deep litter no nitrification and denitrification were measured, and in 

consequence no or very low concentration of nitrous oxide was determined. The nitrification and 

denitrification processes were inhibited by low oxygen partial pressure, high temperatures and a high 

ammonia concentration. In the layers more than 10 cm from the surface the oxygen concentration was 

low and CH4 was produced. No oxidation of CH4 occurred in the oxic surface layers of the deep litte and 

the daily CH4 emission constituted ca. 10% of the total emission of CH4 and CO2 from the deep litter. 

Storage: In a laboratory experiment 53% and 46%, of the initial C and N content were lost from 

composted manure, and losses from anaerobic stored manure were 24% C and 18% N. Urine N 

accounted for the highest proportion of total N lost from both the composted and anaerobic 

stored manure. The C to N ratio of the manure composted in the laboratory was 14, which was 

considerably lower than the C:N ratio of the deep litter composted at full scale, therefore, the 

emission of N during composting in the laboratory was higher than from full scale composting of 

deep litter. It was tested if an increase in immobilisation through cutting and mixing would reduce 

losses of N. The loss of N during cutting and mixing was high and this treatment did, therefore, 

not reduce the total loss of N during pre-treatment and storage. The convection of air through the 

deep litter heaps was reduced by a cover of porous tarpaulin or compaction with a front loader, 

this treatment reduced ammonia volatilization due to both the lower air exchange and a reduced 

heating of the heap. Covering the compost with porous tarpaulin or compacting the compost 

reduced emission losses to 12-18% of total N compared to a loss of 28% during composting of 

untreated deep litter. Most of the N loss was due to ammonia volatilization, leaching accounted for 

about one fifth of the N losses and little N was lost due to denitrification in the heaps with 

unmixed litter. Leaching losses of K were 11-15% of the amount present at initiation of the 

experiment, compaction and a cover reduced the volume of liquid leaching from the heaps and K 

loss. Less than 0.3% of the total- N was emitted as nitrous oxide and CH4 emission was between 

0.01 and 0.03% of the C in the stored deep litter. 

Field: More CO2 evolved from soil incubated for 9 months with anaerobic stored manure when 

compared with incubated composted manure. The cumulated C loss during storage and the 

following incubation with soil was 59% of C in composted manure and 52% of C in the anaerobic 

stored manure. Thus, quantitatively a similar amount of C was retained in soil irrespective of the 

treatment during storage. The crop recovery of urine 15 N from anaerobic stored manure in wheat 

was higher than the recoveries of N from straw of faeces in manure, because less N had been lost


10 

from the anaerobic stored manure. The yield respond of barley after amendment of compost and 

of fresh deep litter, showed that composting reduced the fertilizer efficiency of the deep litter. 

Holistic approach: The findings of the study were used for the development of a holistic farm model. The 

model calculations showed, that composting reduced N and C availability in the field, considerably. Thus 

N would be less available on a farm with deep litter and composting than on a farm with slurry, and C 

availability at the same level. In the field, the organic N content will increase on organic farms, but only on 

farms with deep litter applied directly in the field (no storage) the organic C will increase. 

Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater 

I ansøgningen til projektet blev der i 1996 opstillet delmål for håndtering af dybstrøelsen i stalden under 

lagring og ved udbringning i marken. Disse delmål er for hovedparten blevet nået, idet målopfyldelsen er 

sket gennem samarbejde mellem partnere i projektet. De opnåede resultater vil blive relateret til de 

oprindelige mål gennem følgende nummerering af delmålene 1-5: 

1a Fastlægge C og næringsstofomsætningen i dybstrøelsesstalde. 

2a Udvikle teknikker til at øge næringsstofværdien af dybstrøelse og komposteret 

dybstrøelse med hensyn til næringsstofferne N, P og K samt jordforbedringsværdien af C 

i kompost. 

2b - Reducere emissionen af N2O, CH4 og NH3 under lagring og kompostering. 

2c - Tilvejebringe et datagrundlag til brug ved udvikling af modeller til beskrivelse af 

næringsstofbalancer på økologiske brug. 

3a - Ved brug af 15 N berigelse af henholdsvis fæces, urin og halm i dybstrøelsen undersøges, hvorledes 

lagringen påvirker tab og omsætning af N i de forskellige fraktioner i gødningen. 

3b - Nettotilførslen af C til jorden efter de forskellige typer af lagring undersøges. 

4a - Den tidslige og rumlige variation i mikrobiel C- og N-omsætning relateres til ammonium produktion, 

denitrifikation og CH4-produktion i dybstrøelse og under kompostering. 

4b - Identifikation af fysiske og kemiske nøgleparametre i dybstrøelse og kompost, der kontrollerer 

dannelsen, transporten og emissionen af gasserne NH3, N2O og N2. 

4c - Udvikle og teste en reaktion diffusions model til kvantifikation af gasformigt N-tab over tid fra 

dybstrøelsesstalde. 

4d - Sammenligne kvaliteten af gødningen med hensyn til tilgængelighed og muligt tab af 

plantetilgængeligt N (immobilisering og remineralisering) efter tilførsel til jorden. 

5a - Resultaterne fra undersøgelserne i dette og lignende delprojekter vil blive benyttet til 

videreudvikling af en beslutningsstøtte model. 

Dybstrøelsesmåtten (1a, 4a-4c) 

Undersøgelser i laboratoriet og i intakte dybstrøelsesmåtter har givet en kvalitativ og kvantitativ 

beskrivelse af processerne, der styrer C- og N-omsætningen. Mere end 80% af den samlede Comsætning 

i dybstrøelsemåtterne foregår i det øverste iltholdige lag af måtten (0-20 cm) i form af en 

komposteringsproces ved temperaturer i området 30-60°C. Den resterende del af stofomsætningen finder 

sted ved iltfri fermentering og dannelse af CH4 og CO2 i de dybere dele af måtten. Øget tilførsel af klat til 

måtterne, forøger CH4-produktionen. Som følge af oxidation af CH4 i de øverste lag af måtten, var CH4udsendelsen 

kun ca. 5-15% af den samlede C-udsendelse (CO2 + CH4) fra måtten. I de intakte måtter var 

det samlede tørstoftab over 3 mdr på 18%, og i modelmåtterne varierede det fra 18-34%. 

Ammonium (NH4) udgjorde mere end 99% af måtternes samlede indhold af plantetilgængeligt, uorganisk 

N. Dannelsen af ammonium/ammoniak i måtten skete ved mineralisering af organisk N i urin (primært 

urea) og klat, medens omsætningen af halmen bevirkede en modsatrettet fastlæggelse af NH4 i bakterie- 

og svampebiomasse. 

Nitratdannelse (nitrifikation) og reduktion af nitrat til frit N (denitrifikation) forekom kun sporadisk og med 

meget lav aktivitet i toplaget af de intakte måtter. Blokeringen af processerne skyldtes en kombination af 

høje ammonium/ammoniak koncentrationer og høj temperatur. Det er vist, at der som hovedregel ikke 

finder nitrifikation og denitrifikation sted i måtten, og der derfor ikke udsendes N2O fra dybstrøelsesstalde.


11 

NH3-afdampning fra de intakte måtter udgjorde 20-21% af måtternes samlede ammoniumindhold efter 3 

måneder. Størrelsen af NH3-afdampningen var uafhængig af N-tildeling i det undersøgte interval og synes 

betinget af en lokal overskridelse af måttens bindingskapacitet ved den punktvis kraftige tilførsel af urin-N. 

De fremkomne resultater kan benyttes til opbygning af en model til beskrivelse af omsætning af C og N i 

dybstrøelsesmåtter og af udsendelsen af CH4, CO2 og NH3. Disse modeller har der ikke været ressourcer 

til at opbygge i løbet af projektperioden. 

Storskala målinger viste at NH3-tabet var ca. 5-6% af den udskilte mængde kvælstof ab dyr. Der var ingen 

effekt på indhold, omsætning og emissioner af C og N ved tildeling af foder med lavt og højt vandindhold. 

Målingerne bekræftede, at der ikke udsendtes N2O fra måtten. Fra en kvægstald udsendes C i form af 

CH4 og CO2 fra både måtten og dyrene, og CH4 udgør 11-13% af den samlede C-udsendelse. Måtten 

bidrager med ca. 20% til den samlede CH4-udsendelsen og med 15-30% til den samlede CO2udsendelsen 

fra stalden. 

Lagring og kompostering (2a-2c, 3a) 

Omsætning, udsendelse af gasser og udvaskning blev studeret. Det blev især undersøgt, hvor meget en 

reduktion i luftskiftet og dermed en regulering af komposteringsprocessen kunne bidrage til at reducere 

tabene. Komprimeringen af dybstrøelsen var ikke tilstrækkelig til at hindre rigelig tilgang af ilt, og der 

foregik derfor også kompostering i de undersøgte komprimerede stakke. 

N-tabet i løbet af komposteringsperioden på 50-197 dage var mellem 12-28%, og da hovedparten af tabet 

skete de første uger efter start på kompostering, var der ikke en klar effekt af komposteringperiodens 

længde. Blanding af dybstrøelsen medførte et tab af N forud for kompostering, derfor var tabet ved den 

efterfølgende kompostering lavt. Tabet af N var højt fra ubehandlet kompost, og tabet blev halveret ved 

komprimering af dybstrøelsen med frontlæsser og ved overdækning med kompostdug. I forsøgene, hvor 

dybstrøelsen ikke var findelt ved lagring, gik N tabt ved NH3-fordampning, mens der i findelt og lagret 

dybstrøelse var et betydeligt denitrifikationstab over en lagringsperiode af 197 dage. Fra kompost, som 

var overdækket med kompostdug eller komprimeret med frontlæsser, var N-tabet 11-16%. Til 

sammenligning var N-tabet 28% fra den ubehandlede dybstrøelse. 

Udvaskning af P var ubetydelig i denne undersøgelse. I løbet af en vinterperiode forårsagede udvaskning 

et tab på 11-15% af K-indholdet i komposten. I løbet af en komposteringsperiode på ca. 50 dage gik 20% 

af C tabt, og i løbet af mere end 100 dage gik 40 til 50% af C tabt i form af CO2. Udsendelsen af C 

medførte en reduktion i tørstofmængden på ca. 20% i løbet af 50 dage og ca. 40% ved mere end 100 

dages kompostering. Udsendelsen af CH4 fra komposten udgjorde en ubetydelig del af C-tabet og N2Oudsendelsen 

ligeledes en lille del af N-tabet. Udsendelsen af disse gasser blev øget ved de behandlinger, 

der reducerede fordampningen af NH3. 

I laboratoriet blev effekten af at lagre dybstrøelsen anaerobt undersøgt. Det viste sig, at tabene ved 

anaerob lagring var ca. 24% af C-indholdet og 18% af N-indholdet. Til sammenligning tabtes 53% C 

og 46% N ved kompostering. Det var især urin-N, der gik tabt. Efter lagring var ca. halvdelen af den 

anaerobt lagrede gødnings-N på uorganisk form, medens kun 9% af N i den kompostede gødnings 

var på uorganisk form. Den uorganiske N er mest tilgængelig for afgrøderne. 

Resultaterne af undersøgelserne er nu tilgængelige på tabelform, og vil kunne benyttes til opbygning 

af beslutningsstøttemodeller. 

Tilgængelighed i marken (3b-3c, 4d) 

I det afsluttende komposteringsforsøg (2a-2c) blev førsteårsvirkningen undersøgt ved udbringning af 

komposten til vårbyg. Til sammenligning blev der udbragt frisk dybstrøelse og svinegylle. Der var størst 

kerneudbytte af vårbyg efter udbringning af frisk dybstrøelse og en mindre effekt på udbyttet ved tilførsel 

af komprimeret kompost, og kompost dækket med kompostdug under lagring. De laveste udbytter blev 

opnået ved udbringning af dybstrøelse, der var findelt før lagring og dybstrøelse der var ubehandlet under 

lagring. Førsteårsvirkningen af kompost og dybstrøelse var ringe – mellem ca. 0,014-0,091 kg gylle-N 

kunne erstattes af 1 kg kompost-N, og derfor bør der ved gødskning med dybstrøelse og kompost 

suppleres med gylle. 

Andet års gødningsvirkning af den udbragte 15 N mærkede gødning viste, at uanset forskelle i mængderne 

af udbragt N, var der ingen forskel på andet års virkningen af de to typer gødning. (4d) 

Systembeskrivelse (5a) 

I systembeskrivelsen er de opnåede resultater blevet systematiseret og benyttet til en optimering af


12 

gødningshåndtering på en kvægejendom. I et modelscenarie er tab og udnyttelse af N ved gylle og 

dybstrøelse gennemregnet for et økologisk og et konventionelt mælkeproduktionssystem. 

Dybstrøelsessystemer kræver et stort halmforbrug, og N bliver overvejende organisk bundet i 

dybstrøelsesmåtten. Derfor er gødskningsvirkningen til korngødskning dårligere end ved gylleanvendelse. 

Bedrifts N-overskuddet bliver godt 20% højere ved dybstrøelse, der udbringes direkte i marken i forhold til 

gyllesystemer som følge af halmindkøb til dybstrøelsesgården. NH3-tabene bliver næsten fordoblet ved 

kompostering af dybstrøelsen inden udbringning, og udbragt N til jorden, bliver således kun ca. 15% 

højere ved dybstrøelse i forhold til gylle. Indholdet af umiddelbart plantetilgængeligt NH4-N i dybstrøelsen 

var kun ca. 1/3 af NH4-indholdet i gylle. 

Ved udbringning af dybstrøelse direkte fra måtten tilføres marken næsten 80% mere organisk stof i 

forhold til gylle. Dette øgede input af C og N vil på lang sigt medføre en opbygning af jordens humus og 

dermed mineraliseringsevne. Ved normal kompostering i ca. ½ år vil komposteringen medføre samme Cinput 

til jorden som gylle og 15-20 % lavere N-input, hvor næste 100% af N er organisk bundet. 

Kompostering vil således medføre tab af det med halm ekstra tilførte C og N og medføre lavere udbytter i 

økologiske systemer. 

Modellen viser, at jordens humusindhold ved anvendelse af frisk dybstrøelse øges knap 10% i løbet af en 

30-årig periode i forhold til gyllesystemer. Den modelberegnede forfrugtsvirkning er af samme 

størrelsesorden, som observeret hos økologiske malkekvægsbrugere, typisk 70 kg N ha -1 år -1 efter 

kløvergræsmarker. 

Lister over publikationer m.m. 

Artikler i internationale tidsskrifter 

Henriksen K., Olesen, T. & Rom, H.B., 2000. Temporal and spatial variation of nitrogen processes in deep 

litter beds from organic cattle farming systems. J. Agric. Camb. In preparation. 

Henriksen K., Olesen, T. & Møldrup, P.,2000: Dynamics of methane production, oxidation and emission 

from deep litter beds of organic cattle farming systems. J. Agric. Sci. Camb. In preparation. 

Møller, H.B., Sommer, S.G. & Andersen, B.H., 2000. Nitrogen mass balance in deep litter during pig 

fattening cycle and composting. J. Agric. Sci. Camb. Accepted. 

Osada, T., Rom, H.B. & Dahl, P., 1998. Continuous Measurement of Nitrous Oxide and Methane in Pig 

Units by Infrared Photoacoustic Detection. Transaction of the ASAE, 41, 1109-1114. 

Rom, H.B. & Henriksen, K., 1999. Nitrogen content in and gaseous losses from deep litter for cattle in 

organic farming. Acta Agric. Scand. Sect. A: Animal Sci. In preparation. 

Sommer, S.G. & Dahl. P. 1999. Nutrient and carbon balance during composting of deep litter. J. Agr. 

Engng. Res., 74.145-153. 

Sommer, S.G. & Møller, H.B., 2000. Emission of greenhouse gases during composting of deep litter from 

pig production-effect of straw. J. Agric. Sci. Camb. In press. 

Sommer, S.G. 2000. Effect of composting on nutrient loss and nitrogen availability of cattle deep litter. 

European Journal of Agronomy, Submitted. 

Takashi, O., Sommer, S.G., Dahl, P. & Rom, H.B., 2000. Turnover of nutrients, gaseous emission and 

succession of microbial communities during composting of cattle deep litter. Acta Agric. Scand., Sect. B, 

Soil and Plant Sci. Submitted. 

Thomsen, I.K., 2000. N and C transformations in 15 N cross-labelled solid ruminant manure during 

anaerobic and aerobic storage. Bioresource Technology 72, 267-274.. 

Thomsen, I. K. & Olesen, J. E., 2000. N and C stabilization of composted and anaerobically stored 

ruminant manure in differently textured soils. J. Agr. Sci., Cambridge. In press. 

Thomsen, I. K., 2000. Yield and N offtake in crops supplied with composted and anaerobically stored 

ruminant manure cross-labelled with 15 N. In preparation. 

Indlæg ved kongresser, symposier og lignende 

Hansen, M.N., Møller, H.B. & Sommer, S.G., 1999. Nitrogen mass balance in deep litter during pig


13 

fattening cycle and subsequent storage - effect of straw content. The 10 th Nitrogen Workshop in 

Copenhagen, August 23-26,1999. Copenhagen. Pp 4. 

Henriksen, K., Olesen, T. & Rom, H.B., 2000. Kulstof og kvælstof- omsætningsprocesser i 

kvægdybstrøelse. I Husdyrgødning og kompost – Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk 

jordbrug (Red. Sommer, S.G. & Eriksen, J.). Udgivet af FØJO, Danmarks JordbrugsForskning, 

Foulum. I trykken. 

Thomsen, I. K., 1999. Crop availability of N remaining in 15 N-cross labelled ruminant manure after 

composting and anaerobic storage. The 10 th Nitrogen Workshop, August 23-26, 1999, Copenhagen. 

Thomsen, I. K. & Olesen, J. E., 1999. Soil turnover of carbon remaining in ruminant manure after 

composting and anaerobic storage. International Composting Symposium, September 19-23, 1999, 

Halifax/Dartmouth, Nova Scotia, Canada. 

Rom, H.B. & Henriksen, K., 2000. Kvælstoftab fra stalde med dybstrøelse til kvæg. I Husdyrgødning og 

kompost – Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug (Red. Sommer, S.G. & Eriksen, 

J.). Udgivet af FØJO, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. I trykken. 

Kristensen, I.S. & Petersen, B.M., 2000. Tab og udnyttelse af kvælstof ved gylle- og dybstrøelsessystemer 

på økologiske og konventionelle malkekvægbrug. I Husdyrgødning og kompost – Næringsstofudnyttelse 

fra stald til mark i økologisk jordbrug (Red. Sommer, S.G. & Eriksen, J.). Udgivet af FØJO, Danmarks 

JordbrugsForskning, Foulum. I trykken. 

Sommer, S.G., Dahl, P., Rom, H.B. & Møller, H.B., 1998. Udsendelse of ammonia, nitrous oxide, methane 

and carbondioxide during composting of deep litter. Proc. from RAMIRAN ´98 8 th . in. con. on 

Management Strategies for Organic Waste Use in Agriculture, 158-169. 

Sommer, S.G., 2000. Næringsstof og kulstoftab ved kompostering samt gødskningsværdi af kompost. I 

Husdyrgødning og kompost – Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug (Red. 

Sommer, S.G. & Eriksen, J.). Udgivet af FØJO, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. I trykken. 

Thomsen, I.K., 2000. Lagringens betydning for udnyttelse af fast husdyrgødnign. I Husdyrgødning og 

kompost – Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug (Red. Sommer, S.G. & Eriksen, 

J.). Udgivet af FØJO, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. I trykken. 

Faglige artikler 

Sommer, S.G., Thomsen, I.K., Henriksen, K. & Olesen, T., 1997. Dybstrøelse fra stald til mark. 

Forskningsnytt for økologisk landbruk i Norden, 10, 8-10. 

Sommer, S.G & Eriksen, J., 2000. Husdyrgødning og kompost-Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i 

økologisk jordbrug. Forskningsnytt om økologisk jordbrug i Norden. Fremsendt. 

Mødeindlæg 

Afholdelse af workshops 

Sommer, S.G., 1998. Afholdt en workshop med emnet “Kompostering af organisk materiale”, 

Forskningscenter Bygholm. Projektets deltagere samt Odense Universitet, Københavns Universitet og 

Danmarks Tekniske Universitet etc. medvirkede på workshoppen 

Sommer, S.G. & Eriksen, J., 2000. 2-dages møde med titlen ”Husdyrgødning og kompost – 

Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i økologisk jordbrug”. Workshop, Sandbjerg Gods, 24.- 

25.3.2000. 

Redegørelse for forskeruddannelse 

Redegørelse for nationale og internationale samarbejdsrelationer 

Takashi Osada fra National Institute of Animal Industry (Japan). Bidrog ved gennemførelse af det første 

komposteringsforsøg på komposteringspladsen. Der bleve målt på denitrifikanter og nitrifikanter samt 

mikrobiel omsætning af N. 

Næringsstofcirkulation og -udnyttelse på gårde med kvæg på dybstrøelse 

Sven G. Sommer og Hans B. Rom, Afdeling for Jordbrugsteknik Danmarks JordbrugsForskning, 

Forskningscenter Bygholm, Postboks 536, 8700 Horsens, Danmark. 

Kaj Henriksen, Laboratoriet for Miljøteknik, Sohngårdsholmsvej 57, Ålborg Universitet, 9000 Ålborg, 

Danmark.

Ingrid K. Thomsen, Afdeling for Plantevækst og Jord, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter 

Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele, Danmark. 

Ib S. Kristensen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter 

Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele, Danmark. 


14

SLUTRAPPORT 








Projekttitel: 

I.2 Biologisk kvælstoffiksering, recirkulering og udvaskning af kvælstof i økologiske 

dyrkningssystemer. 


Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) 

Laboratoriet for Planternes Ernæring, Institut for Jordbrugsvidenskab 

Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C 

Tlf.: 35282828, Fax: 35283460 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) 

Sektion for Agroøkologi, Institut for Jordbrugsvidenskab 

Agrovej 10, 2630 Tåstrup. 

Tlf.: 35283517. Fax: 35282175. 

Danmarks JordbrugsForskning (DJF) 

Afd. for Plantevækst og Jord 

Tlf.: 89991765, Fax: 89991619. 

Forskningscenter Risø (Risø) 

Planteøkosystemer og Næringsstofkredsløb 

PBK-309, Afd. for Plantebiologi og Biogeokemi 

Postboks 49, 4000 Roskilde 

Tlf.: 46774677, Fax: 46774160 


Forskningsprofessor, dr.agro. Erik Steen Jensen, Sektion for Agroøkologi, Institut for Jordbrugsvidenskab, 

KVL, Agrovej 10, 2630 Tåstrup. Tlf.: 35283517. Fax: 35282175. E-mail: ESJ@KVL.dk 

Projekt 1.2 Biologisk kvælstoffiksering, recirkulering og udvaskning af kvælstof i økologiske 

dyrkningssystemer "

Projektmedarbejdere: 

DJF: Finn P. Vinther, Jørgen Eriksen. 

KVL: Jakob Magid, Jan K. Schjørring, Lars Stoumann Jensen, Torsten Müller, Allan Kwabiah og 

Henning Høgh-Jensen. 

Risø: Henrik Hauggaard-Nielsen, Per Ambus 


dyrkningssystemer " 

16 

Kontaktpersoner er nævnt under de enkelte delprojekter 


Hovedformål 

Projektet havde tre hovedmål og hovedmål 1 var yderligere opdelt i 4 delmål: 

MÅL 1: 

At bestemme effekterne af udvalgte plantevækstfaktorer på den biologiske kvælstoffiksering og 

udnyttelsen af uorganisk N i blandingsafgrøder af bælgplanter og ikke-bælgplanter: 

Delmål 1.1: at bestemme den rumlige og tidslige variation i biologiske kvælstof- fiksering i kløvergræs 

(Finn P. Vinther, DJF) 

Delmål 1.2: at bestemme omsætningen af N i ikke-høstede plantedele og deres rolle for 

kvælstoføkonomien i kløvergræsmarker (Finn Jørgensen, Risø og Erik Steen Jensen, KVL) 

Delmål 1.3: at bestemme vekselvirkningen mellem biologisk kvælstoffiksering og kalium/fosforforsyning i 

blandingsafgrøder (Henning Høgh-Jensen og Jan K. Schjørring, KVL) 

Delmål 1.4: at bestemme effekten af tilgængeligt vand på konkurrencen mellem ært og byg dyrket i 

blanding, på kvælstoffiksering og udnyttelsen af uorganisk N i blandingsafgrøder. (Henrik Hauggaard- 

Nielsen, Risø og Erik Steen Jensen, KVL). 

MÅL 2: 

At bestemme effekten af forskellige grøngødnings/efterafgrøde strategier på N-tab og -udnyttelse i 

dyrkningssystemer med salgsafgrøder, med særlig vægt på grøngødninger og efterafgrøders evne til at 

fastholde N i systemet, N immobilisering-mineralisering i jorden efter nedmuldning af grøngødning og 

planterester samt betydningen af nedmuldet plantemateriale på N-forsyningen af den efterfølgende 

afgrøde. (Torsten Müller, Lars Stoumann Jensen og Jakob Magid, KVL). 

MÅL 3: 

At bestemme og modellere N-udvaskning og -eftervirkning i afgrøder efter ned pløjning af flerårige 

græsmarker med forskellige forhistorier (alder, sammensætning og N-niveau af afsat husdyrgødning). 

(Jørgen Eriksen, DJF). 

Kort generel beskrivelse af projektets forløb 

Projektet påbegyndtes i 1996 med forberedende aktiviteter. I projektperioden har der været afholdt en 

række projektmøder med deltagelse af repræsentanter fra alle delprojekter. Delprojekt 1.1 og 1.3 

afsluttedes i 1998 og 1.2 i 1997. Delprojekt 1.4 er et ph.d. projekt, som først afsluttes pr. 31 januar 2001, 

idet der er medfinansiering fra FØJO projekt ”Vidensyntese og forskeruddannelse i økologisk jordbrug”. 

Derfor vil den endelig afrapportering af projekt 1.4 først kunne finde sted i starten af 2001. 

E.S.Jensen skiftede stilling til et professorat på KVL i 1998. Som led i samarbejdsaftale mellem KVL og 

Risø overførtes delprojekt 1.4 administrativt til KVL. Ph.D. projektet udføres fortsat på Risø med Per 

Ambus som ekstern vejleder og ESJ som vejleder på KVL. 

Slutrappporten er opbygget således at der for hvert mål/delmål bringes der en slutrapport (delmål 1.4 dog 

status) indeholdende sammendrag på dansk og engelsk, samt et kortfattet resultatafsnit. Projektets 

publikationer, forskeruddannelse mv. beskrives i et samlet afsnit til sidst i rapporten. 

Sammendrag og resultater

Delmål 1.1: at bestemme den rumlige og tidslige variation i biologiske kvælstoffiksering i 

kløvergræs (Finn P. Vinther, DJF) 



17 

Resumé 

Formålet med denne del af projektet var at estimere den tidslige og rumlige variation i N2-fikseringen i 

kløvergræs under afgræsningsforhold. Endvidere indgik en sammenligning af 15N-isotop 

fortyndingsmetoden og den naturlige 15N-berigelses metode. Undersøgelserne blev udført på et 

forsøgsareal ved Forskningscenter Foulum og hos tre landmænd. Den samlede N fiksering var som følge 

af forskelle i de klimatiske forhold signifikant forskellig i de to år med henholdsvis 128 kg N ha-1 i 1997 og 

59 kg N ha-1 i 1998. Der blev endvidere målt en betydelig både rumlig og tidslig variation i den samlede 

planteproduktion og i andelen af kløver. Der kunne ikke måles signifikante forskellen mellem 

planteproduktionen i de afgræssede parceller og i de ikke afgræssede reference-parceller. En betydelig 

rumlig variation blev målt i græssets indhold af total N og i jordens indhold af uorganisk N med 

variationskoefficienter på op til 322%. Denne rumlige variation synes at være stigende igennem 

vækstsæsonen. Ligeledes blev der målt en betydelig rumlig variation i pNdfa., som varierede fra 0,3 til 1,0 

ved anvendelse af 15N isotop fortyndingsmetoden og fra 0,0 til 1,0 ved anvendelse af forskelle i det 

naturlige indhold af 15N. En signifikant negativ korrelation mellem N2-fiksering og jordens indhold af 

uorganisk N og græssets indhold af total-N blev målt. Den samlede reduktion i N2 fikseringen som følge 

af urin- og gødningsafsætninger i marken udgjorde ca. 6%. 

Summary 

The aim of this part of the project was to estimate the spatial variability in nitrogen fixation under the 

influence of cattle grazing in a mixture of perennial ryegrass and white clover. Further, the 15N isotope 

dilution (ID) method, which implies enrichment with 15N, and the natural 15N abundance (NA) method 

were evaluated in reflecting the spatial variability in N2 fixation. Experiments were carried out in a grassclover 

mixture at Research Centre Foulum, where the ID-method was applied, and at three farmers’ 

fields, where the NA-method was applied. As a result of differences in the climatic conditions between the 

years of investigation, a considerable variation in plant production rates and proportion of clover was 

registered. Consequently, the total N2 fixation in the mowed reference plots was significantly lower in 

1998 than in 1997, being 5.9 and 12.5 g N m-2, respectively. The plant production in these reference plots 

was not different from the production rates in the grazed plots. The coefficient of variance of pNdfa 

expressing the variability was larger at the natural abundance sites (11-40%) than at the enriched area (5- 

15%). For the concentration of inorganic N the coefficient of variance ranged from 29% to 322%, and 

tended to increase during the grazing season. At the enriched site the correlation (r2 value) between 

pNdfa and inorganic N or total N in grass was 0.32, 0.12 and 0.21 for NO3--N, NH4+-N and grass-N, 

respectively. For the natural abundance sites the corresponding r2 values were 0.09, 0.13 and 0.001 (not 

significant). The total reduction in N2 fixation as a result of excretal deposits was estimated to 

approximately 6%. 

Diskussion af projektets forløb og opnåede resultater 

Afsætningen af gødning og urin påvirker fordelingen af kvælstof i marken, idet N via afgræsning fjernes 

fra større dele af marken og tilbageføres lokalt via urin og gødning. Dette medfører en uensartet fordeling 

af kvælstof, og formentlig en øget rumlig variation i den symbiotiske N2 fiksering. Dette var baggrunden 

for at igangsætte dette delprojekt, hvor formålet var at undersøge den rumlige og tidslige variation i N2 

fikseringen i afgræsset kløvergræs for om muligt at estimere afgræsningens indflydelse på den samlede 

N2 fiksering. 

Undersøgelserne blev foretaget i forsøgsarealer ved Forskningscenter Foulum igennem to vækstsæsoner 

(4. og 5. produktionsår) i hvidkløvergræs afgræsset med malkekøer, hvor andelen af fikseret N (pNdfa) 

blev bestemt ved hjælp af 15N-isotop fortyndingsmetoden. Målinger blev foretaget i 40 parceller á 1 m2, 

som var fordelt over et 20 x 100 m område i marken. Disse undersøgelser blev suppleret med målinger 

hos 3 landmænd i hvidkløvergræsmarker beliggende på sandblandet lerjord i nærheden af Foulum og på 

en finsandet jord i nordvestjylland. På disse lokaliteter blev der i 30 punkter hver sted foretaget tilsvarende 

analyser som i forsøgsarealet ved Foulum. Der blev ikke tilført 15N beriget gødning til disse 

forsøgsarealer, og pNdfa blev beregnet på grundlag af forskelle i den naturlige berigelse af 15N mellem 

kløver og græs. 

Den samlede N fiksering var som følge af forskelle i de klimatiske forhold signifikant forskellig i de to år 

med henholdsvis 128 kg N ha-1 i 1997 og 59 kg N ha-1 i 1998. Der blev endvidere målt er betydelig både



18 

rumlig og tidslig variation i den samlede planteproduktion og i andelen af kløver. Der kunne imidlertid ikke 

måles signifikante forskellen mellem planteproduktionen i de afgræssede parceller og i de ikke 

afgræssede referenceparceller. 

En betydelig rumlig variation blev målt i græssets indhold af total N og i jordens indhold af uorganisk N 

med variationskoefficienter på op til 322%. Denne rumlige variation synes at være stigende igennem 

vækstsæsonen. Ligeledes blev der målt en betydelig rumlig variation i pNdfa., som varierede fra 0,3 til 1,0 

ved anvendelse af 15N isotop fortyndingsmetoden og fra 0,0 til 1,0 ved anvendelse af forskelle i det 

naturlige indhold af 15N. Også for pNdfa syntes den rumlige variation at være stigende igennem 

vækstsæsonen. 

Sammenhængen mellem pNdfa bestemt ved 15N-isotop-fortyndingsmetoden og henholdsvis jordens 

indhold af NH4-N, NO3-N og indholdet af total-N blev bestemt. Der var en signifikant negativ korrelation 

mellem pNdfa og alle tre N-komponenter. En tilsvarende sammenhæng blev målt ved anvendelse af den 

naturlige 15N-berigelses metode. Dog var den negative korrelation mellem pNdfa og indhold af total-N i 

græs ikke statistisk signifikant, hvilket kan hænge sammen med den kendsgerning, at der i koens 

fordøjelsessystem sker en diskriminering mellem 14N- og 15N-isotoperne, således at 15N favoriseres i 

den udskilte urin. En efterfølgende planteoptagelse af urin-kvælstof medfører en ændret 

isotopsammensætning i det analyserede plantemateriale. Disse forhold samtidig med at metoden er 

baseret meget små ændringer i isotopsammensætningen gør at den naturlige 15N-berigelses metode er 

meget usikker til beregning af pNdfa i afgræsset kløvergræs. Derimod er metoden særdeles velegnet til 

bestemmelser af den rumlige variation i isotop-sammensætningen. 

Undersøgelserne viste at der som følge af de klimatiske forhold var store tidslige variationer i såvel den 

total planteproduktion som i andelen af kløver og kløverens N2-fiksering. Afgræsning og primært 

gødnings- og urinafsætninger i marken medførte en stigende rumlig variation N2-fikseringen i løbet af 

afgræsningsperioden, og den samlede reduktion i N2 fikseringen som følge heraf udgjorde ca. 6%. 

Endvidere kunne det konkluderes m.h.t. de to anvendte metoder, at 15N-isotop fortyndingsmetoden er 

bedst velegnet til målinger af kløverens N2-fiksering, hvorimod den naturlige 15N-berigelses metode er 

mest velegnet til at registrere variationer i isotop-sammensætningen i kløvergræs. 

Delmål 1.2: at bestemme omsætningen af N i ikke-høstede plantedele og deres rolle for 

kvælstoføkonomien i kløvergræsmarker (Finn Jørgensen, Risø og Erik Steen Jensen, KVL) 

Resumé 

Markforsøg viste at en betydelig mængde N allokeres til kløverens jordstængler (16 % af total N i 

planten). I denne type markforsøg er det ikke muligt at kvantificere den mængde N der allokeres til 

rødderne. Jørgensen og Ledgard (1997) fandt at forholdet mellem N i jordstængler og rødder var ca. 

1:0,9. Bruges denne sammenhæng her vil den forventede N-mængde allokeret til rødder kunne beregnes 

som 36/0,9 = 40 kg N ha-1. Samlet vil det svare til at ca. 76 kg N ha-1 eller ca. 28 % af den N-mængde 

der optages i kløverplanterne i en enkelt høstperiode indbygges i plantedele under normal klippehøjde. 

N-puljen i plantedelene under klippehøjde er ikke fastlagt for resten af vækstsæsonen, og som 

klimakammerforsøget viste, vil ca. 50 % af denne N-mængde remobiliseres og bruges ved nytilvækst 

efter afhugning af bladene. Dermed reduceres den N-mængde i gamle rødder og jordstængler, der 

potentielt kan overføres til jordens organiske N-pulje. 

Summary 

Pastures with a mixture of grasses and white clover are important in organic farming mainly because the 

clover contributes N to the pasture by biological N2 fixation. The amount of N fixed in Danish grass/clover 

pastures has been well established in a number of recent studies. However, in these experiments the 

estimates are based on the harvest of leaves only. In contrast the information about the amount of N 

accumulated in the below cutting height tissue: stolons and roots, are almost absent. Nitrogen in these 

plant parts is transferred to the soil organic N pool when parts of the roots and stolons are sloughed off. At 

present we do not know how much N is released during the lifetime of a ley pasture. This project aimed at 

improving our knowledge in that area. 

Whole white clover plants were harvested from a grass/clover ley pasture at Risø every fourth week from 

May until September in 1997. Four weeks before each harvest the growing points on the stolons were 

tagged with tape. At the same time the soil around the selected plants were enriched with 15N. The plants



19 

were harvested including roots to a depth of 15 cm, separated into regrowth (tissue after the tag) and old 

plant (tissue before the tag), and were further divided into leaves, stolons and roots. A grass plant from 

each of the 15N labelled plots were harvested at the same time, and all plant parts were analyzed for total 

N and 15N content. The N accumulation was estimated as the total N content in different plant parts, and 

the N2 fixation was estimated using the isotope dilution method. 

The N accumulation in stolons and roots during all 20 weeks was 230 kg N ha-1. The major part was 

accumulated in the leaves (194 kg N ha-1), while only 36 kg N ha-1 equivalent to 16% was accumulated 

in the stolons. The fraction of clover N derived from N2 fixation (%Ndfa) was high during the entire 

measurement period. The total amount of N2 fixed during the 20 weeks was estimated at 222 kg N ha-1, 

with a contribution of 35 kg N ha-1 in stolons and 187 kg N ha-1 in leaves. The amount of fixed N 

allocated to the stolons made out 16 % of the total amount of fixed N distributed to leaves and stolons. 

The accumulation of N was studied in more detail in a growth chamber experiment with white clover 

(Trifolium repens L.). The plants were pulse labelled for 10 days with 15N using the ’split root technique’. 

Subsequently the leaves were removed from half of the plants, while the other half of the plants were left 

intact. At the same time the growing points of the stolons were tagged with tape. Plants were then 

harvested after 0, 14 and 28 days. The clover plants were separated into tissue present before the time of 

defoliation and tissue comprising the regrowth. The plants were further divided into leaves, stolons and 

roots and were analyzed for total N and 15N content. This information was used to calculate the 

remobilization from the old part of the plant to the regrowing tissue. 

Remobilization from the old tissue to the regrowing tissue was enhanced by the defoliation. In the intact 

plants most of the N came from the leaves (70 mg N-plant), while the contribution from the stolons only 

was 23 mg N-plant, and the roots was a total sink importing 39 mg N-plant. In defoliated plants the leaves 

were obviously not available as a N source, and in these plants the remobilization from the stolons was 

enhanced to 36 mg N-plant. Most influence was observed in the roots, which now became a N source 

contributing 48 mg N-plant to the regrowing tissue. Overall, only 18 % of the N present in the undefoliated 

plants at the start of the regrowth period was remobilised, while this fraction was 48 % in defoliated plants. 

The present project has demonstrated that the major part of the N accumulated in white clover is 

harvested in the leaf biomass. However, a significant amount of N is incorporated in below cutting height 

tissue. This pool of N is reduced through remobilization when the clover is defoliated. 

Diskussion af delprojektets forløb og resultater 

Kløvergræsmarker har en stor betydning i økologiske produktionssystemer, bl.a. fordi kløvergræs forsyner 

sædskiftet med en betydelig mængde kvælstof (N) via den symbiotiske N2 fiksering. Vi har efterhånden et 

godt kendskab til mængden af N der fikseres i økologisk kløvergræs, men disse kvantificeringer er alene 

foretaget ud fra en høst af overjordisk biomasse. Der mangler til gengæld viden om hvor meget N der 

akkumuleres i jordstængler og rødder, som befinder sig under normal klippehøjde. En del af denne Npulje 

omsættes løbende i græsmarkens levetid og kan således indgå i jordens pulje af organisk stof. Til 

belysning af ovenstående blev der i 1997 udført to forsøg på Forskningscenter Risø. 

I en første års kløvergræsmark blev hele kløverplanter høstet enkeltvis med fire ugers mellemrum fra 1. 

maj til 17 september 1997. Fire uger før hver høst blev skudspidserne afmærket med tape. Samtidig med 

tapemærkningen blev jorden omkring planterne beriget med 15N. Planterne blev opgravet med rod til 15 

cm’s dybde, opdelt i nytilvækst (efter tapemærket) og gammel plantedel (før tapemærket), og opdeltes 

yderligere i blade, stængler og rødder. En græsplante tæt på kløverplanten høstedes samtidig og alle 

plantedele blev analyseret for indhold af total N og 15N. N-akkumuleringen måltes som indhold af total N i 

de forskellige plantedele og N2 fikseringen i hvidkløveren blev bestemt ved isotopfortynding. 

Den samlede N-akkumulering over 20 uger i blade og stængler var på 230 kg N ha-1. Langt den 

overvejende del eller 194 kg N ha-1 fandtes i bladene, mens kun 36 kg N ha-1 svarende til 16 % blev 

akkumuleret i jordstænglerne. Den del af kløverens N som stammer fra N2 fiksering (%Ndfa) var høj 

gennem hele måleperioden variende fra 99 % i forsommeren til 93 i eftersommeren. N2 fikseringen var 

derfor af samme størrelsesorden som N-akkumuleringen. Den samlede N2 fiksering over de 20 uger er 

beregnet til 222 kg N ha-1, med et bidrag på 35 kg N ha-1 fra jordstænglerne og 187 kg N ha-1 fra 

bladene. Mængden af N fra N2 fiksering allokeret til jordstænglerne udgør altså 16 % af den samlede 

mængde N bundet ved N2 fiksering i blade og jordstængler.



20 

Til mere detaljeret belysning af N-akkumuleringen blev et forsøg med klonale planter af hvidkløver 

(Trifolium repens L.) udført i vækstkammer. Vha. en såkaldt ‘split root teknik’ blev planterne beriget med 

15N over en 10 dages periode. Efterfølgende blev bladene på halvdelen af planterne fjernet mens den 

øvrige halvdel af planterne var intakte. Samtidig afmærkedes vækstpunkterne med tape. Planterne blev 

derefter høstet 0, 14 og 28 dage efter afhugning af blade. Planterne blev opdelt i plantemateriale tilstede 

før afhugning og i nytilvækst og yderligere underopdelt i blade, jordstængler og rødder, tørret og 

analyseret for indhold af total N og 15N. Ved hjælp af disse størrelser var det muligt at beregne 

remobilisering af N fra gamle plantedele til nye plantedele. 

Remobiliseringen fra gamle til nye plantedele øgedes ved afhugning af bladene. I de intakte planter kom 

det meste N fra bladene (70 mg N-plante), mens stænglerne kun bidrog med 23 mg N-plante og rødderne 

totalt set var et sink med 39 mg N-plante. I planter med afhugning var bladene naturligvis ikke 

tilgængelige som N-ressource, og her øgedes remobiliseringen fra jordstængler til 36 mg N-plante. 

Samtidig blev rødderne nu en ressource for nytilvæksten med et bidrag på 48 mg N-plante. For planterne 

som helhed var det kun 18 % af total N i de gamle plantedele, der blev remobiliseret i planter uden 

afhugning, mens 48 % blev remobiliseret fra gamle plantedele i planter med afhuggede blade. 

Projektet har vist, at den overvejende del af det akkumulerede N høstes med bladbiomassen, men 

samtidig at det ikke er en ubetydelig mængde N der indbygges i plantedele under klippehøjde. Denne Npulje 

vil dog reduceres ved remobilisering af N efter afhugning af bladene. 

Delmål 1.3: at bestemme vekselvirkningen mellem biologisk kvælstoffiksering og 

kalium/fosforforsyning i blandingsafgrøder (Jan K. Schjørring og Henning Høgh-Jensen, KVL) 

Resumé 

I KVL’s værkstedsareal (udpiningsmarken) i Tåstrup blev der gennemført et forsøg med hvidkløver og 

rajgræs i renbestand samt med hvidkløver-rajgræs og i blanding. Rødkløver blev desuden inddraget i 

forsøget i begrænset omfang. Forsøgsbehandlinger var N (0, 120 kg ha-1), P (0, 20 kg ha-1) og K (0, 120 

kg ha-1). Gennem vækstsæsonen 1998 blev der taget slæt 4 gange, og udbyttet af tørstof, N2 fiksering, 

samt tørstoffets indhold af P- og K blev bestemt Desuden måltes løbende ændringer i jordens indhold af 

vand og plantetilgængeligt P og K. Yderligere blev der i udvalgte parceller nedsat PVC-rør (30 cm 

diameter, 60 cm dybde), hvori plantebestanden bladmærkedes med 15N med henblik på at opnå viden 

om indflydelsen af kvælstof på konkurrencen om P og K. 

I laboratoriet blev et system etableret til on-line målinger af nodulernes nitrogenaseaktivitet. Disse 

målinger er baseret på nodulernes udskillelse af brint. 

I det pågældende projekt har forskningsstrategien været at gennemføre et omfattende markforsøg 

suppleret med grundlæggende studier under kontrollerede forhold. Denne strategi har været succesfuld 

idet den har givet os en større forklaringskraft med hensyn til hvilke mekanismer forårsagede de 

pågældende observationer idet der blev konkluderet følgende: 

Rødkløvergræs- og hvidkløvergræsblandinger kan udnytte deres vækstpotentiale under forhold som i 

øvrigt karakteriseres som ufrugtbare med hensyn til fosfor og kalium. Hverken i blanding eller i renbestand 

viste rødkløver, hvidkløver eller ren rajgræs synlige symptomer på kalium- eller fosformangel men de 

responderede alligevel positivt på både fosfor- og kaliumtilførsel. Kløvers evne til at fiksere atmosfærisk 

kvælstof opretholdes under faldende fosfor- og kaliumtilgængelighed. 

Der er en vekselvirkningen mellem plantens adgang til fosfor, kalium og kvælstof. Konkurrencen om 

kalium og fosfor vindes tilsyneladende af hvidkløver under lave kvælstofforhold, mens den vindes af 

græsset under høje kvælstofforhold. Ved at inkludere hvidkløver i systemet - og derved sikre et stort N 

input til systemet - favoriseres græsset således, at græs, som dyrkes sammen med kløver, i alle 

situationer producerer mere tørstof og optager mere kvælstof, fosfor og kalium end rajgræs i renbestand. 

En direkte bladmærkning af enten hvidkløver eller rajgræs klarlægger den stigende betydning som 

overførsel af kvælstof fra kløver til græs får for kvælstoføkonomien i en kløvergræsmark. Denne 

nyudviklede bladmærkningsmetode indikerer at overførsel af kvælstof fra græs til kløver er væsentlig 

større end hidtil antaget.



21 

Nitrogenase aktiviteten er ikke entydig relateret til hverken planternes fosfor- eller kaliumindhold eller til P- 

og K-koncentrationen i tørstoffet. Dette indikerer, at reguleringen af kvælstoffikseringen ikke er direkte 

påvirket af fosformangel, hvilket underbygger observationerne fra markforsøget. Plantens reguleringen af 

vækst og fiksering under fosfor eller kalium mangel sker således sandsynligvis på helplanteniveau, og i 

overensstemmelse hermed findes også en svag relation mellem fikseringen af CO2 og fikseringen af 

kvælstof. 

Summary 

A field trial was conducted at the experimental station of KVL, where white clover and perennial ryegrass 

was grown in mixture or in pure stand. Red clover was also included to a limited extent. The experimental 

treatments were N (0, 120 kg ha-1), P (0, 20 kg ha-1) and K (0, 120 kg ha-1). The plots were sampled four 

times during the growing season of 1998 where N2-fixation was determined as well as measuring the 

accumulation of dry matter, N, P and K. These plant tissue measurements were related to changes in the 

soil content of water and exchangeable P and K. 

Large mezotrons (30-cm diameter, 60-cm deep) were inserted in some of the plots and the plants in these 

were labelled with 15N using a newly developed leaf-feeding technique with the aim of achieving a more 

detailed knowledge of the effect of N on the competition about P and K under field conditions. 

Furthermore, an on-line system was constructed in the laboratory in order to enable the estimation of 

nitrogenase activity on basis of the flux of H2 from the nodules. 

I the present project, the strategy has been to conduct substantial and detailed field trials which were to be 

supplemented by investigations under controlled conditions in order to increase our mechanistic 

understanding of the processes in legume-based grassland. 

This strategy did lead to the following main conclusions: 

The growth potential of red or white clover-ryegrass mixtures are high under unfertile conditions in terms 

of exchangeable P and K. Neither of the species, in mixture or in pure stand, exhibited any symptoms on 

P nor K deficiency. Nevertheless, they responded positively on increased access to both P and K. The 

N2-fixing ability of both red and white clover was maintained under increasing P or K deficiency. 

N, P and K interact on the ability of the plants to compete. White clover seems to be the best competitor 

for P and K under low N conditions, whereas ryegrass becomes the best competition when growing under 

moderate N conditions. As a consequence of this interaction, the inclusion of white clover in the sward 

facilitates a higher accumulation by grass in mixtures of dry matter, N, P and K compared to grass in pure 

stands. 

The15N leaf feeding technique enabled precise estimates of the N transfer. These data illustrate the 

increasing importance of N transfer from clover to grass for the N economy of the sward. In addition, they 

indicate that transfer is higher than so far assumed, and that transfer is bi-directional – depending on the 

competitive situation. 

Neither the P or K accumulation nor their respective concentration in the plant dry tissue was found to 

relate to the nitrogenase activity. This indicate that P- or K-deficiency do not regulate the N2-fixation 

directly, which support the observtions from the field trial. Our present view is that the regulation takes 

place on a whole-plant level, which was supported by a week relation between the photosynthesis and the 

N2-fixation. 


Forløb 

Delprojektets strategi har været at gennemføre et omfattende markforsøg. På grundlag af observationer i 

markforsøget, som vi ikke kunne opnå en dybere forståelse for på dette niveau, gennemførtes en række 

undersøgelser under kontrollerede forhold. Denne strategi har været en succes og den har givet os en 

større forklaringskraft med hensyn til hvilke mekanismer der forårsagede de pågældende observationer. 

April 1997 blev der i KVL’s værkstedsareal (udpiningsmarken) i Tåstrup etableret et forsøg med 

hvidkløver og rajgræs i renbestand samt med hvidkløver-rajgræs og i blanding. Rødkløver blev desuden 

inddraget i forsøget i begrænset omfang. Samtidigt blev der udtaget prøver til karakterisering af jorden 

med hensyn til plantetilgængelig P og K, lerindhold, vandretension, samt indhold af total-N og total-C. Der

lev nedsat 48 aluminiumsrør til bestemmelser af jordens vandindhold ved hjælp af neutronmoderationsmetoden. 



22 

I april 1998 tildeltes forsøgsarealet N (0, 120 kg ha -1 ), P (0, 20 kg ha -1 ) og K (0, 120 kg ha -1 ) i et 

stratificeret forsøgsdesign med 4 gentagelser (blokke). Med henblik på bestemmelse af N2 fikseringen 

blev der tildelt 15 N til afgrænsede områder i parcellerne. Der blev gennem vækstsæsonen 1998 foretaget 

slæt 4 gange, og udbyttet af tørstof, N2 fikseringen, samt tørstoffets indhold P- og K blev bestemt 

Desuden måltes løbende ændringer i jordens indhold af vand og plantetilgængeligt P og K. Yderligere 

blev der i udvalgte parceller nedsat PVC-rør (30 cm diameter, 60 cm dybde), hvori plantebestanden 

bladmærkedes med 15 N med henblik på at opnå viden om indflydelsen af kvælstof på konkurrencen om P 

og K. 

I laboratoriet blev et system etableret til on-line målinger af rodknoldes nitrogenaseaktivitet. Disse 

målinger er baseret på rodknoldenes udskillelse af brint. 

Resultater 

På grundlag af disse forskningsaktiviteter kan vi drage følgende konklusioner: 

• Hvidkløvergræsblandinger kan udnytte deres vækstpotentiale under forhold som i øvrigt 

karakteriseres som ufrugtbare med hensyn til fosfor og kalium. 

• Kvælstoffikseringsevnen opretholdes under faldende fosfor- og kaliumtilgængelighed, 

hvorved bælgplanters evne til at tilføre kvælstof til systemet er sikret. 

• Hverken hvidkløvergræs, ren hvidkløver eller ren rajgræs viste synlige symptomer på kalium- eller 

fosformangel. Alligevel reagerede ren hvidkløver og hvidkløvergræs positivt på både fosfor- og 

kaliumtilførsel. 

• Rødkløver i renbestand og rødkløvergræs har evne til at producere mere tørstof og optage mere 

kvælstof, fosfor og kalium end både hvidkløver i renbestand og hvidkløvergræs. 

• Vekselvirkningen mellem kvælstof, fosfor og kalium demonstrerer, at simple markforsøg til 

undersøgelser af evnen af plantearter eller sorter indenfor arter til at udnytte tungtopløseligt 

kalium og fosfor er nyttesløse, medmindre der er en entydig relation til kvælstofniveauet. 

• Ved at inkludere hvidkløver i systemet favoriseres græsset således, at græs, som dyrkes sammen 

med kløver, i alle situationer producerer mere tørstof og optager mere kvælstof, fosfor og kalium end 

rajgræs i renbestand. 

• Ved at inkludere hvidkløver i systemet ændres græssets kvalitet, idet koncentrationen af kvælstof, 

fosfor og kalium i tørstoffet i alle tilfælde var højere end hos rajgræs i renbestand. 

• Konkurrencen om kalium og fosfor vindes tilsyneladende af hvidkløver under lave kvælstofforhold, 

mens den vindes af græsset under høje kvælstofforhold. 

• En direkte mærkning af enten hvidkløver eller rajgræs bekræfter den stigende overførsel af kvælstof 

fra kløver til græs over tid. Resultater opnået med bladmærkning viser væsentligt større mængder af 

overførsel end 15N fortyndingsmetoden. 

• Den direkte bladmærkning viste yderligere, at der også overføres kvælstof fra græs til kløver, 

hvilket indikerer en væsentlig større og mere dynamisk cirkulering af kvælstof i rhizosfæren 

end tidligere antaget. Denne cirkulering kan bidrage til den overraskende store evne af græs i 

blanding til at optage kalium og fosfor. 

• Den nyudviklede bladmærkningsmetode kan bidrage med ny viden indenfor 

kvælstofcirkulering i græsmarker, fordi den har en meget større opløselighed og større 

tidsmæssig præcision end den traditionelt benyttede 15N fortyndingsmetode. 

• Nitrogenase-aktiviteten er ikke entydig relateret til hverken planternes fosfor- eller 

kaliumindhold eller til P- og K-koncentrationen i tørstoffet. Dette indikerer, at reguleringen af 

kvælstoffikseringen ikke er direkte påvirket af fosformangel, hvilket underbygger 

observationerne fra markforsøget. Plantens regulering af vækst og fiksering under fosfor 

eller kalium mangel sker således sandsynligvis på helplanteniveau, og i overensstemmelse 

hermed findes også en svag relation mellem fikseringen af CO2 og fikseringen af kvælstof.



23 

Delmål 1.4: at bestemme effekten af plantevækstfaktorer på konkurrencen mellem ært og byg 

dyrket i blanding, på kvælstoffiksering og udnyttelsen af uorganisk N i blandingsafgrøder. (Henrik 

Hauggaard-Nielsen, Risø og Erik Steen Jensen, KVL). 

Resumé 

Markforsøg viser at byg kan opretholde sin tørstof produktion i byg-ært blandingsafgrøden (IC) selvom 

plantetallet er reduceres med 50% sammenlignet med dyrkning i renbestand (SC). I blandingen øger byg 

tørstof produktionen per plante, hvorimod ært har en betydelig reduceret vækst. Kvælstof(N)-fikseringen 

hos ært i både SC og IC ligger omkring 90-95% af N indholdet akkumuleret i overjordisk biomasse. Byg 

og ukrudt presser ært til at tilfredsstille sit N behov igennem N-fiksering og ikke via optagelse af jordens N 

ressourcer. 

Markforsøg fra 1998 viser at ukrudt optog omkring 60 kg N ha-1 i ært PS, hvorimod ukrudtet i 

blandingsafgrøden kun optog omkring 20 kg N ha-1. I blandingsafgrøden benyttes jordens N ressourcer til 

bygs kerneproduktion og ikke ukrudt biomasse som i ært PS. 

Markforsøg i 1999 viste at 95% af ærts rodsystem befinder sig i 0-25 cm dybde hvorimod byg har 25-30% 

af sit rodsystem i dybden 25-75 cm. Ærters rodsystem udnytter formentligt ikke jordens 

næringsstofreserver så effektivt som byg, hvilket influere stærkt på konkurrenceevnen overfor byg og 

ukrudt. Det ses også ved at ært SC efterlader cirka dobbelt så meget uorganisk N i 0-25 cm dybde 

omkring buskningsfasen sammenlignet med byg SC og IC afgrøden. 

Ud fra et forsøg med forskellige ærte- og byg-sorter vurderes det at ærts konkurrenceevne i blandingen 

kan styrkes ved at vælge middelhøje sorter med determineret vækst og almindelige blade. Valg af bygsort 

er derimod af sekundær betydning. Derudover var det tydeligt at dynamikken i blandingen reguleres af 

jordens uorganisk N indhold, hvor et øget indhold af uorganisk N i jorden reducerer ært-byg ratioen i 

blandingen. 

Indledende forsøg med forskudt såtid viser at ved eksempelvis at så byg 7 dage efter ært opnås næsten 

dobbelt så stor tørstof produktion i ært sammenlignet med samtidig såning. Byg reducerer dog tilsvarende 

sit udbytte med cirka 30 procent. Denne udsåningsstrategi kan muligvis være et meget brugbart værktøj til 

at forbedre ærters vækst og dermed forøge N-fikseringen i blandingen. 

Afgrøderesters kemiske kvalitet og mikrobielle nedbrydningsforløb i jord har stor indflydelse på Nøkonomien 

i sædskiftet. Tidligere forsøg har vist at enårige bælgplanter udnytter uorganisk N i dybere 

liggende jordlag dårligere end korn, og samtidig medfører den kemiske kvalitet af frøbælgplanters 

afgrøderester (rhizodeposition, rødder og halm) at der sker en betydelig nettomineralisering af N i jorden 

om efteråret, hvorimod der efter nedmuldning af kornhalm forekommer nettoimmobilisering af N. 

Summary 

Yield advantages occur when intercrop component crops compete in their use of growth resources in 

such a way that they complement rather than exclude each rather. Field studies in 1998 and 1999 show 

that it is possible to maintain barley dry matter production (DM) in the pea-barley intercrop (IC) compared 

to pure stand (PS) barley cropping even though the plant numbers are reduced with 50%.. However, pea 

yield is considerable reduced when grown in IC. 

Barleys competitive ability towards weeds is much better compared to pea. In 1998 about four tons of 

weed DM was harvested in pea PS plots. 90-95% of pea aboveground N accumulation originates from 

symbiotic N fixation (SNF) independent of cropping strategy. Barley (in IC) and weeds (in PS) are forcing 

pea to cover its N demand via SNF. Compared to other published studies it is extremely important to get a 

better understanding of the weed component in pea-barley plant communities when dealing with organic 

farming systems. The field study from 1998 show that weeds accumulated about 60 and 20 kg N ha-1 in 

aboveground pea PS biomass and pea-barley IC biomass, respectively. When growing pea and barley in 

IC soil N sources is used for barley grain production instead of weed biomass as in pea PS. 

From current and previous studies it is concluded that intercropping spring barley with field pea improve N 

resource utilization in the agro-ecosystem due to increased N fixation and a minimum uptake of soil N by 

the legume intercrop component. However, the potential of pea IC is not yet utilised due to lack of 

knowledge according to parameters manipulating intercrop component competition. 

The lack of pea root system competitive ability may be a major factor causing a lower aboveground pea 

yield than expected. Field studies from both 1998 and 1999 show that about 95% of the pea root system



24 

are placed in the top 0-25 cm soil depth whereas 25-30% of the barley root system is distributed down to 

75 cm soil depth. Pea is extraordinarily dependent on utilizing resources in the topsoil. However, around 

tillering pea PS is leaving close to twice as much inorganic N behind in the top 0-25 cm soil layer (in 1998 

about 15 kg N ha-1 and approximately 30 kg N ha-1 in 1999) compared to barley PS and pea-barley IC. 

Dealing with different barley and pea varieties it was concluded that competitive ability in pea is improved 

using medium-tall genotypes with determinate growth and ordinary leaves. The choice of barley variety is 

only of secondary importance. Besides that the experiment clearly document that the dynamic in the peabarley 

intercrop is regulated by soil inorganic N causing a higher barley:pea ratio with increasing soil 

inorganic N content. 

The potential using relay-intercropping strategies to improve pea yield is clearly indicated in a laboratory 

study. E.g. is barley sown 7 days later than pea causing about twice as much dry matter in pea IC 

compared to simultaneous sowing. However, barley is reducing its yield with about 30% on the same 

time. Field experiments should test this strategy. 

Diskussion af delprojektets forløb og foreløbige resultater 

Forløb 

I foråret 98 blev der udført markforsøg og lysimeterforsøg med fokus på effekt af jordens vandindhold på 

konkurrencen mellem byg og ært dyrket i blanding henholdsvis renbestand. Til markforsøget blev der 

udviklet et vandingssystem med porøse-slanger og flowmålere for at opnå minimal fordampning og 

præcis måling af tilførte mængder. Der blev løbende foretaget TDR målinger af jordens vandindhold. I 

efteråret 98 fortsatte lysimeter-forsøget efter nedmuldning af halm i 50% af lysimeterne og såning af 

vinterrug. I vækståret 98-99 blev forfrugtseffekten af byg og ært dyrket i blanding henholdsvis renbestand 

belyst ved hjælp af løbende udtagninger af vandprøver og analyser af N udvasket samt bestemmelse af 

overjordisk N akkumulering i vinterrug. Efter høst 99 blev lysimeterne lagt brak og udvaskning af N blev 

moniteret i de nedbørsrige efterårs og vintermåneder. 

I efteråret 98 blev en ældre 32P teknik testet og en række forbedringer implementeret. Ved placering af 

32P i forskellige jorddybder i foråret 99 studerede vi den rumlige og den tidsmæssige udvikling af 

rodsystemet hos byg og ært dyrket i henholdsvis blanding og renbestand. Jordens indhold af mineralsk N 

blev også moniteret efter høst i efterår og vintermånederne. 

I foråret 99 etableredes et potteforsøg i vækstkammer for at belyse hvorledes forskudt såtid af byg og ært 

i blandingsafgrøden giver mulighed for at manipulere med den tidsmæssige interspecifikke konkurrence. 

Forsøget blev udført i RERAF med 5 såtidspunkter og en opdeling af de klimatiske forhold i tidlige forår, 

forår og sommer. 

I oktober 99 påbegyndtes et 5 måneders studieophold hos Senior Principal Research Scientist Dr. Mark 

Peoples, CSIRO, PI, Canberra, Australien. Resultater fra primært 1998 blev præsenteret ved 12th 

Australian Nitrogen Fixation Conference via et mundtligt indlæg. I december 99 påbegyndes to 

markforsøg: i) nedmuldning af afgrøderester fra byg og ært dyrket i blanding og renbestand med 

registrering af mikrobiel nedbrydning af tilført organisk materiale og vækst af efterfølgende afgrøde. samt 

ii) indflydelse af forskellige landbrugsafgrøders rodsystemer på mikrobiel aktivitet og N mineralisering i 

perioden mellem høst og indtil såning af næste afgrøde. Derudover udførtes et inkubationsforsøg hvor 

mikrobiel nedbrydning af plantematerialer med forskellig kemisk kvalitet blev fulgt efter nedmuldning i 

blandinger og renbestand. Eksisterende udstyr blev modificeret til at kunne bestemme mikrobiel aktivitet 

(CO2-respiration) i dyrket landbrugsjord i både laboratorie- og mark-forsøg. Data fra disse 

forsøgsaktiviteter forventes benyttet i efterfølgende computer simuleringer. 

Frem til februar 2001 vil der primært fokuseres på afsluttende laboratoriearbejde, computer simulering, 

databehandling og publicering af resultater i internationalt anerkendte tidsskrifter samt ved deltagelse i 

konferencer. 

Foreløbige resultater 

Synergi i blandingsafgrøder fremkommer når komponenterne konkurrerer om vækstfaktorer ved at 

komplimentere frem for at ekskludere hinanden. Markforsøg fra både 1998 og 1999 viser hvorledes byg 

tørstof produktion kan opretholdes i byg-ært blandingsafgrøde (IC) på trods af at plantetallet reduceres 

med 50% sammenlignet med dyrkning i renbestand (PS). Byg evner altså at øge tørstof produktionen per 

plante. Ært har derimod en betydelig reduceret vækst når den vokser i blanding. Ærts konkurrenceevne

overfor ukrudt er dårligere end bygs. Der blev høstet omkring 4 tons ukrudt tørstof i 1998 i ært PS. Det 

medfører at ærts kvælstof(N)-fikseringen i både SC og IC ligger omkring 90-95% af N indholdet 

akkumuleret i overjordisk biomasse. Byg og ukrudt presser ært til at dække sit N behov igennem Nfiksering 

og ikke optagelse af jordens N ressourcer. 



25 

Konkurrence fra ukrudt spiller en væsentlig større rolle i forståelsen af konkurrencen i økologisk dyrkede 

byg-ært blandingsafgrøder sammenlignet med tidligere publicerede danske forsøg udført med brug af 

handelsgødning og pesticider. Markforsøget fra 1998 viser at ukrudt optog omkring 60 kg N ha-1 i ært PS, 

hvorimod ukrudtet i blandingsafgrøden kun optog omkring 20 kg N ha-1. I blandingsafgrøden benyttes 

jordens N ressourcer til bygs kerneproduktion og ikke ukrudt biomasse som i ært PS. 

Ud fra egne og tidligere forsøg udført på Risø konkluderes det at potentialet i ært IC endnu ikke er 

udnyttet fuldt ud grundet manglende viden vedrørende de parametre som er dominerende i konkurrencen 

mellem byg og ært i blandingen. 

En manglende konkurrenceevne hos ærters rodsystem kan være en primær årsag til at ærternes vækst i 

blandingen reduceres mere end forventet. Markforsøg fra 1999 viser hvorledes 95% af ærts rodsystem 

befinder sig i 0-25 cm dybde hvorimod byg har 25-30% af sit rodsystem placeret helt ned til 75 cm dybde. 

Ært er altså meget afhængig af vand og næringsstoffer i de øvre jordlag. Det ses også ved at ært PS 

efterlader cirka dobbelt så meget uorganisk N i 0-25 cm dybde omkring buskningsfasen (cirka 15 kg N ha- 

1 i 1998 og omkring 30 kg N ha-1 i 1999) sammenlignet med byg PS og IC afgrøden. 

Ved at få en bedre indsigt i rodkonkurrence og dynamik forventes det at kunne forbedre ærters vækst i 

blandingsafgrøden uden dog samtidig at reducere byg komponentens udbytte. 

Med bedre viden om konkurrencen i blandingsafgrøden bør der kunne foretages et mere kvalificeret 

sortsvalg. Ud fra et forsøg med forskellige ærte- og byg-sorter vurderes det at ærts konkurrenceevne i 

blandingen kan styrkes ved at vælge middelhøje sorter med determineret vækst og almindelige blade. 

Valg af bygsort er derimod af sekundær betydning. Derudover var det tydeligt at dynamikken i blandingen 

reguleres af jordens uorganisk N indhold, hvor et øget indhold af uorganisk N i jorden reducerer ært-byg 

ratioen i blandingen. 

Et forbedret grundlag for korrekt sortsvalg af ært er essentielt for at kunne forbedre ærters vækst i 

blanding med korn. Det er vigtigt at have sorter til rådighed som er specifikt udviklet til dyrkning i blanding 

og ikke kun sorter udviklet til dyrkning i renbestand, som det er tilfældet i dag. 

Resultaterne fra potteforsøg med forskudt såtid indikerer at denne strategi kan være et meget brugbart 

værktøj til at forbedre ærters vækst og dermed forøge N-fikseringen i blandingen. Ved at så byg 7 dage 

efter ært opnås næsten dobbelt så stor tørstof produktion i ært sammenlignet med samtidig såning. Byg 

reducerer dog tilsvarende sit udbytte med cirka 30 procent. Vores viden om denne strategi er dog meget 

begrænset på nuværende tidspunkt, og det kræver mere eksperimentalt arbejde før end både fordele og 

ulemper kan vurderes under markforhold. 

Afgrøderesters kemiske kvalitet og mikrobielle nedbrydningsforløb i jord har stor indflydelse på Nøkonomien 

i sædskiftet. Tidligere publicerede data indikeret at enårige bælgplanter udnytter uorganisk N i 

dybere liggende jordlag dårligere end korn, og samtidig medfører den kemiske kvalitet af frøbælgplanters 

afgrøderester (rhizodeposition, rødder og halm) at der sker en betydelig nettomineralisering af N i jorden 

om efteråret, hvorimod der efter nedmuldning af kornhalm forekommer nettoimmobilisering af N. Disse 

forhold er medvirkende til, at der ofte udvaskes mere N efter frøbælgplanter end efter korn. Dyrkning af 

frøbælgplanter i blanding med korn kan muligvis bidrage til at reducere udvaskningen af N i forhold til 

dyrkning af frøbælgplanter i renbestand og derved også forbedre eftervirkningen af tilført organisk 

materiale.



26 

MÅL 2: At bestemme effekten af forskellige grøngødnings/efterafgrøde strategier 

på N-tab og -udnyttelse i dyrkningssystemer med salgsafgrøder, med særlig 

vægt på grøngødninger og efterafgrøders evne til at fastholde N i systemet, N 

immobilisering-mineralisering i jorden efter nedmuldning af grøngødning og 

planterester samt betydningen af nedmuldet plantemateriale på N-forsyningen af 

den efterfølgende afgrøde. (Torsten Muller, Lars Stoumann Jensen, og Jakob 

Magid, KVL) 

Resumé 

Projektets hovedmål var at undersøge effekten af forskellige grøngødnings/efterafgrøde strategier på N 

omsætning, tab og udnyttelse i planteproduktionssystemer uden import af gødning. 

I en række laboratorie-inkubationsforsøg med materiale fra forskellige grøngødningsplanter (bælgplanter) 

og fangafgrøder (ikke bælgplanter) kunne plantematerialernes egenskaber (C/N, cellulose, lignin) kun 

delvis forklare forskellene i N mineraliseringen og -immobiliseringen under inkubationen. Af de undersøgte 

faktorer havde plantematerialets C/N-forholdet den største indflydelse på N mineraliseringen. Netto N 

mineraliseringen fra plantematerialer med en høj andel af let nedbrydelige stoffer blev kun i ringe grad 

påvirket af temperaturen, mens der var en markant indflydelse på C mineraliseringen. Brutto N 

immobilisering reduceredes voldsomt ved lav temperatur (3°C) ligesom den generelle mikrobielle aktivitet, 

medens bruttomineraliseringen i de indledende nedbrydningsfaser foregik næsten uafhængigt af 

temperatur og mikrobiel aktivitet. Der forekom en klar succession i udviklingen af enzymaktiviteter 

(invertase og xylanase), nært forbundet med nedbrydningsstadiet. 

I markforsøg gennem to vækstsæsoner viste nedbrydningen af forskellige fangafgrøder en klar indflydelse 

af plantematerialerne og forsøgsåret. Netto N mineraliseringen to måneder efter nedmuldning varierede 

fra 20 til 120 kg N ha-1. Brutto N mineraliserings- og immobiliseringsrater var flere gange højere end 

nettoraterne. Den målte N fiksering hos en række 1-årige grøngødningsarter var betydelig (hvadenten der 

anvendtes differens eller 15N-pool dilution metoden), helt op til 150 kg N ha-1 i de overjordiske 

plantedele. Markforsøg er gennemført i samarbejde med FØJO-projekt II.2 hvorunder yderligere resultater 

afrapporteres. 

Computersimuleringer med modellen DAISY til fortolkning og generalisering af forsøgsresultater, viste at 

det var muligt at tilpasse DAISY-modellen til et økologisk sædskifte uden husdyrhold således at 

afgrødernes tørstofproduktion og N optagelse kunne simuleres tilfredsstillende i gennem hele sædskiftet. 

Modellen bekræftede tidligere observationer, hvorefter olieræddike er en fangafgrøde med en meget stor 

evne til at optage overskydende kvælstof efter høst af en kvælstofrig hovedafgrøde. Simuleringen af en 

økologisk sædskifte med kvæghold (uden nogen form for kalibrering på data) viste en rimelig simulering 

af biomasseproduktion og N akkumulering i vårbyg efter nedpløjning af flerårige græsmarker, men 

overvurderede nitratkoncentrationerne i jordvæsken i 1 m’s dybde voldsomt i forhold til de målte 

koncentrationer i sugeceller i den efterfølgende efterårs-vinter periode. 

Summary 

The main objective of the project was to determine the effect of varying green manure/catch crop 

strategies on the N turnover, losses and utilisation in cash crop production systems without manure 

import. 

In several lab-incubation experiments the properties of the different plant materials (C/N, cellulose, lignin) 

could only partly explain the differences in N-mineralization and immobilization during incubation. Within 

the factors investigated, the C/N-ratio of the plant material had the biggest influence on N mineralization. 

There was only little influence of temperature on net N-mineralization from plant material containing high 

amounts of easily degradable compounds. However, the influence of temperature on C-mineralisation 

was considerable. Gross N-immobilization as well as total microbial activity was strongly reduced at low 

temperatures (3°C). In contrast, gross N-mineralization was nearly independent from temperature during 

the initial phase of decomposition. At low temperature, the decomposition occurred in several phases 

related to easily degradable and more recalcitrant components. A corresponding succession of enzyme 

activities (invertase and xylanase) was detected. 

In field experiments over two growing seasons with various catch crops, the type of plant materials and 

the year of the experiment had a significant influence on the turnover of the catch crops. Net N 

mineralization over the first 2 months after incorporation was between 20 and 120 kg N ha-1. During the 

investigated period, gross rates of N mineralization and immobilization were several times higher than net



27 

rates. N-fixation of a number of annual green manure species (legumes) was considerable (whether using 

the difference or 15N-pool dilution method), with up to more than 150 kg N ha-1 in the above ground plant 

material. Field experiments were carried out in close collaboration with DARCOF project II.2 from which 

further results will be reported. 

Computer-simulations with the DAISY-model were used for interpretation and generalisation of 

experimental data and showed that it was possible to adapt the DAISY model to an ecological crop 

rotation without animal husbandry. As a result, DAISY was able to simulate crop dry matter production 

and N-uptake satisfactorily. The model confirmed former findings showing that oil radish is a catch crop 

with an extraordinarily high ability for uptake of excess N after harvest. Without any further calibration, 

DAISY was able to simulate biomass production and N accumulation in spring barley after incorporation 

of perennial grass and grass/clover pastures. However, compared to measurements with ceramic suction 

cups of soil solution nitrate concentrations at 1 m soil depth, the model clearly overestimated 

concentrations in the following autumn and winter. 


Forløb 

Projektet er gennemført ved at anvende forskellige metoder, det vil sige i) laboratorie-forsøg, ii) 

markforsøg og iii) fortolkninger af data fra begge forsøgstyper ved hjælp af simuleringsmodeller. 

Flere laboratorie-inkubationsforsøg med forskellige efterafgrøde- og grøngødningsplanter blev 

gennemført i 1997-98, med henblik på at belyse såvel effekten af planteresternes kvalitet, som effekten af 

lave temperaturer på nedbrydning og N-mineralisering (netto og brutto). 

Tre markforsøg med kvælstoffikserende og ikke kvælstoffikserende efterafgrøder blev startet i juli/august 

1996 på Aarslev forsøgsstation i samarbejde med Kristian Thorup-Kristensen (FØJOP projekt II.2). 

Markforsøget blev gentaget i 1997. De agronomiske aspekter af forsøgene er finansieret af delprogram II, 

men samarbejdet mellem delprogram I og II har været en “joint venture”. KVL gruppen har forestået 

arbejdet med 15 N isotoper, og mere detaljerede studier af omsætningsprocesserne under markforhold og 

laboratorie-inkubations studier. 

Endelig har vi i 1999 startet arbejdet med at fortolke begge parters måleresultater fra markforsøgene på 

Aarslev og fra forsøgene med eftervirkning af kløvergræs på Foulum ved brug af computersimuleringsmodellen 

DAISY. Endvidere har vi startet på arbejdet med simuleringer af 

laboratorieinkubationsforsøgene. På grund af personalemæssige omrokeringer blev 

computersimuleringerne og artikelskrivningen forsinket. Der regnes dog med at dette er afsluttet medio 

2000. 

Projektets delmål har været at 

• bestemme N fikseringen gennem efterår-vinter hos en række enårige grøngødninger 

• bestemme forskelle i optagelse af jordens uorganiske N gennem efteråret hos en række efterafgrøder 

og grøngødninger (samarbejde med FØJO projekt II.2) 

• undersøge hvordan forskelle i grøngødningers og efterafgrøders kvalitet påvirker N omsætningen 

efter nedmuldning 

• bestemme brutto N mineralisering-immobiliserings omsætningen og den biologiske aktivitet under 

markforhold efter nedmuldning af udvalgte efterafgrøder om foråret 

• validere en nyudviklet metode til dynamisk bestemmelse af tilbageværende planterester under 

nedbrydning i marken. 

• nettofrigivelse af N fra en række efterafgrøder og grøngødninger (eftersåede såvel som helårs kløvergræs 

brak) og udnyttelse af dette i den efterfølgende afgrøde (delvist samarbejde med FØJO projekt 

II.2) 

• fortolke de i projektet producerede data ved hjælp af simuleringer med en dynamisk model (DAISY) 

med henblik på at forsøge en simulering af N omsætning og tab fra hele sædskiftet 

• fortolke data produceret i Mål 3 vedrørende forfrugtsværdi og N udvaskning efter ompløjning af 

flerårige græsmarker med forskellige forhistorier ved hjælp af simuleringer med en dynamisk model 

(DAISY)



28 

Resultater 

Laboratorie-inkubationsforsøg 

Kvalitet af grøngødningsplanterne under nedbrydningen 

I laboratorie-inkubationsforsøg skulle sammenhængen mellem nedbrydeligheden af grøngødningsplanter 

(suppleret med rapshalm, rapgræs, byghalm og majs) og deres kvalitets egenskaber (C, N, aske, lignin 

og cellulose indhold) undersøges. Materialer: rødkløver, hvidkløver, sneglebælg, stenkløver og 

rajgræs/hvidkløver. Nmin, SMB-N og jordrespirationen blev påvirket afhængig af plantearten og den 

separerede fraktion. Bortset fra majs, raps og byghalm inducerede alle materialer en netto Nmineralisering. 

Fasen med en tydelig forøgelse af netto N-mineraliseringen, SMB-N og jord respiration 

varede ikke længere end knap 3 uger v. 9 ° C. Hvidkløver og stenkløver øgede Nmin, SMB-N og 

jordrespirationen mest. Majs, raps og byghalm inducerede en netto N immobilisering. Effekterne kunne 

kun delvist forklares af plantematerialernes egenskaber (C/N, cellulose, lignin). C/N-forholdet af 

plantematerialerne har den største indflydelse på N-mineraliseringen. Første modelsimuleringer viser at 

en del af det partikulære materiale i grøngødningsplanter og græs er let nedbrydelig. 

Effekt af lav temperatur på nedbrydningen af grøngødningsplanter og efterafgrøder i en stratificeret 

forsøgsopbygning 

Undersøgelserne er gennemført med såvel homogen blanding af jord og planterester som en stratificeret 

inkubationsteknik, som muliggjorde isolering af planteresterne under nedbrydningen. 

Vores resultater viser at N mineraliseringen fra plantematerialer med en høj andel let nedbrydelige stoffer 

kun i ringe grad påvirkes af temperaturen, mens der er en markant indflydelse på C mineraliseringen. Ved 

et mere detaljeret studie har det vist sig at immobiliseringen tilsyneladende reduceres voldsomt ved lav 

temperatur ligesom den generelle mikrobielle aktivitet, medens mineraliseringen i de indledende 

nedbrydningsfaser foregår næsten uafhængigt af temperatur og mikrobiel aktivitet. 

Under nedbrydningsforløbet måltes foruden mikrofauna (samarbejde med delprojekt I.7) også 

enzymaktiviteter og plantekvalitet. Disse viste at selvom de letomsættelige bestanddele er den vigtigste 

faktor for størrelse af den initiale omsætningsaktivitet (uafhængigt af temperatur), så nedbrydes mere 

strukturelle komponenter, især cellulose, også forholdsvis hurtigt ved de lidt højere temperaturer. 

Endvidere forekom der en klar succession i udviklingen af enzymaktiviteter (invertase og xylanase), nært 

forbundet med nedbrydningsstadiet. 

Markforsøg 

Forsøg med fangafgrøder efter ærter 

Formål: At undersøge hvordan efterafgrøder med meget forskellig rodvækst og kvalitetsegenskaber 

påvirker jordens samlede kvælstofbudget, eftervirkning/følgende års gødskningsbehov og immobilisering 

af N i jordens organiske stof. 

Resultater: To måneder efter nedmuldning af fangafgrøderne lå netto-mineraliseringen mellem 20 og 120 

kg N ha -1 . Den højeste netto-mineralisering kunne måles efter nedmuldningen af en vikke-rug-blanding og 

efter vinterraps. Der var en betydelig forskel mellem forsøgsårene. To uger efter nedmuldningen lå den 

mikrobielle biomasse 6 til 47 kg N ha -1 over mængden målt i brakmarken. Efter to måneder var den 

mikrobielle biomasse i alle varianter faldet igen og lå tæt ved niveauet målt i brakmarken. Størrelsesorden 

af stigningen og henfaldet af de enkelte puljer var afhængig af fangeafgrøderne og året. Yderligere 

resultater af Nmin-målingerne, N-optagelse af efterfølgende afgrøder og rodfilmningen bliver vist i 

afrapporteringen af projekt II.2. 

I foråret 1998 gennemførtes endvidere målinger af brutto N mineralisering og immobilisering efter 

nedmuldning af olieræddike og vinterraps efterafgrøder (samt i brak) ved hjælp af den såkaldte 15 N pooldilution 

teknik. Brutto mineralisering og immobilisering var højest efter vinterraps, ca. 2-3 gange raterne i 

brak, med oliræddike intermediært. Brutto omsætningsraterne var mange gange højere end nettoraterne 

og var stabile. 

Forsøg med grøngødning efter byg 

Formål: At undersøge hvordan undersåede grøngødningsafgrøder påvirker jordens samlede 

kvælstofbudget i form af N-fiksering, udvaskning, eftervirkning/følgende års gødskningsbehov og 

immobilisering af N i jordens organiske stof.



29 

Resultater: N-fikseringen af grøngødningsplanterne kan være betydelig, helt op til over 150 kg N ha -1 

(vintervikke i 1997) i de overjordiske plantedele. De andre afgrøder fikserede mellem 80 og 120 kg N ha -1 i 

1997. Kun blodkløver og vintervikke kom op til det samme niveau i 1996. Alle andre afgrøder fikserede 

tydeligt mindre N i dette år. Yderligere resultater af Nmin-målingerne og N-optagelse af efterfølgende 

afgrøder bliver vist i afrapporteringen af projekt II.2. 

Computersimuleringer af afgrøde-sekvenser og hele sædskifter 

Økologisk sædskifte uden husdyrhold i Årslev 

Det var muligt at tilpasse DAISY-modellen således at planternes tørstofproduktion og N-optagelse kun 

simuleres tilfredsstillende i gennem hele sædskifte. Modellen bekræftede tidligere observationer, hvorefter 

olieræddike er en fangafgrøde med en meget stor evne til at optage overskydende kvælstof efter høst af 

en kvælstofrig hovedafgrøde. Med olieræddike som efterafgrøde var udvaskningen 75% mindre end i 

kontrolvarianten uden efterafgrøde. En græs-efterafgrøde reducerede kun udvaskningen med omkring 

50%. Effekten af efterafgrøderne kunne spores i jordens Nmin profil i op til to år. 

Vi benyttede en setup af ”added organic matter” som tidligere blev kalibreret med hjælp af rapshalm som 

tilført organisk materiale. Simuleringen af N-mineraliseringen fra efterafgrøderne med et højt N-indhold og 

en høj andel let nedbrydelige stoffer var ikke tilfredsstillende. Årsagen må søges ved de forskellige 

egenskaber af rapshalm og fangafgrøderne og derfor en anderledes mikrobiel substrat udnyttelses 

effektivitet. 

Økologisk sædskifte med kvæghold 

Resultaterne fra Mål 3: ”Forfrugtsværdi og N udvaskning efter ompløjning af flerårige græsmarker med 

forskellige forhistorier” er også forsøgt simuleret med DAISY. Forsøget og dets resultater er beskrevet 

nærmere under Mål 3. Simuleringerne har taget udganspunkt i den generelle DAISY parameterisering 

beskrevet ovenfor og har omfattet afgrøde-sekvensen græsmark (fra nedpløjningstidspunktet) -vårbyg m. 

udlæg af rajgræs-vårhvede m. udlæg af rajgræs. Indholdet af vandopløseligt C og N i dette materiale er 

endvidere anvendt til AOM parameteriseringen. Simuleringsresultaterne (uden nogen form for kalibrering 

på data) viste en rimelig simulering af biomasseproduktion og N akkumulering i den efterfølgende vårbyg, 

men overvurderede nitratkoncentrationerne i jordvæsken i 1 m’s dybde i den efterfølgende efterår-vinter 

voldsomt i forhold til de målte koncentrationer i sugeceller. For øjeblikket fortsættes arbejdet med mere 

omfattende simulering af hele afgrøde sekvensen, både med en nøjere validering på andre måledata (Nmin, 

CO2 flux etc.) og med en ”reverse-modelling” tilgang hvor parameterisering af mængde og kvalitet af 

grønsværinputtet justeres til simulerede værdier passer bedst muligt med de målte værdier. 

MÅL 3: At bestemme og modellere N-udvaskning og -eftervirkning i afgrøder efter ned pløjning af 

flerårige græsmarker med forskellige forhistorier (alder, sammensætning og N-niveau af afsat 

husdyrgødning). (Jørgen Eriksen, DJF). 

Resumé 

I afgræssede kløvergræsmarker sker der en betydelig akkumulering af organisk kvælstof pga. 

kvælstoffiksering samtidig med, at der kun bortføres en lille del af det fikserede kvælstof i plantemateriale. 

I nærværende projekt blev undersøgt skæbnen af græsmarkens store N-pulje efter ompløjning. Ugødet 

kløvergræs (hvidkløver/alm. rajgræs) og gødet ren rajgræs (300 kg N/ha) blev behandlet forskelligt i 1994- 

96: 1) slæt, 2) afgræsning med malkekøer med lavt N niveau i suppleringsfoder (140 g N/ko/dag) og 3) 

afgræsning med højt N niveau i suppleringsfoder (300 g N/ko/dag). N-overskuddet forøgedes betydeligt i 

rækkefølgen: slæt – afgræsset lav N – afgræsset højt N. 

For at forbedre synkroniseringen af N-frigivelsen fra grønsværen efter ompløjning og kornets 

optagelsesprofil blev der gennemført fræsning forud for pløjning. Formålet var at igangsætte Nmineraliseringen 

tidligere med større N-tilgængelighed til følge. Fræsning efterfulgt af pløjning 

forøgede kerneudbyttet med 10-12% og N-optagelsen var forøget med 14% i forhold til pløjningen 

alene. Øget jordbehandlingsintensitet i foråret kan således have en positiv effekt på udbytte og Noptagelse 

i korn og formodes derfor samtidig at kunne bidrage til en mindre nitratudvaskning. 

Efter ompløjning af de forskellige typer græsmarker i foråret 1997 blev sået vårbyg med rajgræs 

efterafgrøde efterfulgt af vårhvede og byg-helsæd i 1998 og 99, ligeledes med rajgræs udlæg. 

Tilsvarende blev en tilgrænsende mark med forudgående korndyrkning tilsået som reference uden



30 

græsforhistorie. Første år efter ompløjning blev der i vårbyg fundet en betydelig forfrugtsværdi af 

græsmarkerne. På referencemarken med korn som forfrugt blev opnået et maksimalt udbytte på 53 

hkg/ha ved tilførsel af 110 kg N. Hvor græs var forfrugt, blev der uden gødningstilførsel opnået et 

tilsvarende eller endda højere udbytte. Undtagelsen var rajgræs til slæt, hvor der var negativ 

forfrugtseffekt. Andet år efter ompløjning blev der i vårhvede fundet en aftagende men stadigvæk 

betydelig eftervirkning af græsmarkerne. I gennemsnit var 2. års effekten af afgræsningsmarkerne ca. 50 

kg N/ha. Tredje år efter ompløjning var der i vårbyg-helsæd kun en ganske ubetydelig forfrugtsværdi af 

græsmarkerne i størrelsesordenen 10 kg N/ha. 

Den kraftige mineralisering, som ompløjning af kløvergræs bevirker, og som en stor forfrugtsværdi er 

udtryk for, er desuden en potentiel kilde til udvaskning. Den første vinter efter ompløjning af 

græsmarkerne var udvaskningen dog begrænset. Kun hvor der i foråret var tilført husdyrgødningskvælstof 

som supplement til græssets forfrugtsværdi, var der betydelige tab. Hvor er ikke var suppleret med 

husdyrgødning var rajgræsefterafgrøden effektiv til at opsamle overskydende kvælstof. Overordnet set 

var udvaskningstabene fra rent græs og kløvergræs sammenlignelige. Forskellen i N-balancen i de 

forskellige græsforhistorier blev kun udtrykt i rent græs, hvor udvaskningen i begge år blev forøget 3 til 4 

gange, når man sammenligner slæt og afgræsning med højt N-niveau i suppleringsfoder. 

Det stod klart allerede før projektets start, at der i græsmarkerne var en meget stor pulje af 

næringsstoffer, som kan frigives ved ompløjning og potentielt udvaskes. Forsøget viste imidlertid, 

at med korrekt driftledelse (forårsompløjning og brug af fangafgrøder) kan mineralisering af denne 

pulje give anledning til en betydelig forfrugtsværdi både 1. og 2. år efter ompløjning, uden at 

nitratudvaskningen forøges væsentligt. Den samlede udvaskning fra et sædskifte afhænger i høj 

grad af udnyttelsen af N ophobet i græsmarkerne. Udvaskningen kan minimeres dels ved at 

indregne græsmarkernes forfrugtsværdi i den efterfølgende afgrødes gødningsplan og således 

undlade unødvendig suppleringsgødning, og dels ved at anvende effektive efterafgrøder. 

Summary 

In grazed grass-clover considerable accumulation of organic N occurs because of N2-fixation and 

N recycling in the field by grazing cows. In this project was investigated the fate of grassland N 

following cultivation. Unfertilised grass-clover (white clover/perennial ryegrass) and fertilised pure 

perennial ryegrass (300 kg N ha -1 ) were subject to three types of management in 1994-96: 1) 

cutting, 2) continuous grazing by dairy cows with low N levels in supplements (140 g N cow -1 d -1 ), 

and 3) grazing with high N levels in supplements (300 g N cow -1 d -1 ). The N surplus increased 

considerably in the order: cut – grazed low N – grazed high N. 

To synchronise mineralization of sward N and cereal demand the grasslands were rotovated prior 

to ploughing. The aim was to start early mineralization with increasing N availability as a result. 

Rotovation and ploughing compared to ploughing alone significantly increased grain yield by 10- 

12% and the N-uptake was increased by 14% . Thus, increased soil tillage intensity in the spring 

had a positive effect on yield and N-uptake in cereals and presumably contributes to 

correspondingly lower nitrate leaching. 

The crop sequence following ploughing of grasslands was in 1997 spring barley with perennial ryegrass 

undersown as catch crop followed by spring wheat and barley-wholecrop in 1998 and 99 also with 

undersown ryegrass. The same crop sequence was used in an adjacent field with a history of cereal 

cropping to be used as a reference without grassland history. First year after ploughing a considerable 

precrop effect was found in spring barley. In the reference with cereal precrop a maximum yield of 53 

hkg/ha was obtained at application of 110 kg N. With precrop grass and under unfertilized conditions, 

similar or even higher yields were obtained. The exception from this was a negative precrop effect after 

cut pure ryegrass. Second year after ploughing in spring wheat a lower but still considerable precrop 

effect was found. In average the 2 nd year effect of grazed grassland was about 50 kg N/ha. Third year 

after ploughing the precrop effect in spring barley whole-crop was almost inconsiderable around 10 kg 

N/ha. 

The large increase in the mineralization of N following ploughing of grass-clover, as evidenced by the 

large precrop effect, also increased the loss potential. However, first winter after grassland ploughing 

leaching losses were low. Only where supplementary manure-N were applied did significant nitrate 

leaching occur. Without manure-N application the ryegrass catchcrop efficiently utilized excess N. Overall, 

leaching losses from grass and grass-clover mixtures were similar. The differences in the N balance

caused by different grassland management were only expressed in grass, where leaching in both years 

increased 3 to 4-fold when comparing cutting to grazing at high N supplement levels. 



31 

Already at experiment start it was clear that grasslands contain a large N-pool, which when released upon 

cultivation presents a potential for nitrate leaching. However, the experiment showed that if good 

management practices are used (spring ploughing and catch crop use) mineralization of the N-pool 

caused considerable precrop effects in two years after ploughing without considerably increased nitrate 

leaching. The total leaching loss from the crop rotation depends to a considerable extent on the utilization 

of N accumulated in temporary grasslands. Leaching losses may be minimized by taking into account the 

precrop effects when fertilizing the following crop and by using efficient catch crops. 


I afgræssede kløvergræsmarker sker der en betydelig akkumulering af organisk kvælstof pga. 

kvælstoffiksering samtidig med, at der kun bortføres en lille del af det fikserede kvælstof i plantemateriale. 

Typisk bliver mere end 80% af den mængde dyrene har optaget ved afgræsning afleveret i marken igen 

som gødning eller urin. Ved ompløjning af kløvergræsmarker, især hvis de er flerårige og afgræssede, 

frigives derfor ved mineralisering store mængder kvælstof. Det er velkendt, at ompløjningen af 

kløvergræsmarker bidrager væsentligt til økologiske bedrifters kvælstofforsyning, men også at de ved 

ompløjning er en potentiel kilde til næringsstofudvaskning. I nærværende projekt blev undersøgt skæbnen 

af græsmarkens store N-pulje efter ompløjning. 

Ugødet kløvergræs (hvidkløver/alm. rajgræs) og gødet ren rajgræs (300 kg N/ha) blev behandlet 

forskelligt i 1994-96: 1) slæt, 2) afgræsning med malkekøer med lavt N niveau i suppleringsfoder 

(140 g N/ko/dag) og 3) afgræsning med højt N niveau i suppleringsfoder (300 g N/ko/dag). Noverskuddet 

forøgedes betydeligt i rækkefølgen: slæt – afgræsset lav N – afgræsset højt N, som 

en konsekvens af forøget N afsætning i gødning og urin. 

I 1997 blev de seks græs-forhistorier forårspløjet og efterfulgt af vårbyg, vårhvede og vårbyghelsæd 

i de følgende år. Alle kornafgrøder havde undersået rajgræs som efterafgrøde. 

Hovedafgrøden blev hvert år tilført 0, 115 eller 230 kg total-N ha -1 i kvæggylle med ca. 55% 

ammonium. Udvaskning blev efter pløjning estimeret udfra koncentrationer af nitrat i keramiske 

sugeceller installeret i 1 m’s dybde. 

Effekt af fræsning forud for pløjning af grønsværen 

For at forbedre synkroniseringen af N-frigivelsen fra grønsværen efter ompløjning og kornets 

optagelsesprofil blev det forsøgt med en fræsning 10 dage forud for pløjning. Formålet var at 

igangsætte N-mineraliseringen tidligere med større N-tilgængelighed til følge. Fræsningen 

forøgede nitratkoncentrationen i pløjelaget fra 2 til 6 uger efter fræsningen. Fræsning efterfulgt af 

pløjning forøgede kerneudbyttet med 10-12% og N-optagelsen var forøget med 14% i forhold til 

pløjningen alene i vårbyg efter ompløjning af afgræsningsmarkerne ved høj N-fodringsniveau til 

malkekøerne. Udbytte eller N-optagelse i halm var upåvirket af jordbehandlingen. Øget 

jordbehandlingsintensitet i foråret kan således have en positiv effekt på udbytte og N-optagelse i 

korn og formodes derfor samtidig at kunne bidrage til en mindre nitratudvaskning. 

Forfrugtsværdi af græsmarker 

Efter ompløjning af de forskellige typer græsmarker i foråret 1997 blev sået vårbyg med rajgræs 

efterafgrøde efterfulgt af vårhvede og byg-helsæd i 1998 og 99, ligeledes med rajgræs udlæg. 

Tilsvarende blev en tilgrænsende mark med forudgående korndyrkning tilsået som reference uden 

græsforhistorie. Første år efter ompløjning blev der i vårbyg fundet en betydelig forfrugtsværdi af 

græsmarkerne. På referencemarken med korn som forfrugt blev opnået et maksimalt udbytte på 53 

hkg/ha ved tilførsel af 110 kg N. Hvor græs var forfrugt, blev der uden gødningstilførsel opnået et 

tilsvarende eller endda højere udbytte. Undtagelsen var rajgræs til slæt, hvor der var negativ 

forfrugtseffekt. Andet år efter ompløjning blev der i vårhvede fundet en aftagende men stadigvæk 

betydelig eftervirkning af græsmarkerne. I gennemsnit var 2. års effekten af afgræsningsmarkerne ca. 50 

kg N/ha. Tredje år efter ompløjning var der i vårbyg-helsæd kun en ganske ubetydelig forfrugtsværdi af 

græsmarkerne i størrelsesordenen 10 kg N/ha. 

Udvaskning efter ompløjning af græsmarker 

Den kraftige mineralisering som ompløjning af kløvergræs bevirker, og som en stor forfrugtsværdi er



32 

udtryk for, er desuden en potentiel kilde til udvaskning. Den første vinter efter ompløjning af 

græsmarkerne var udvaskningen dog begrænset. Kun hvor der i foråret var tilført husdyrgødningskvælstof 

som supplement til græssets forfrugtsværdi, var der betydelige tab. Hvor er ikke var suppleret med 

husdyrgødning var rajgræsefterafgrøden effektiv til at opsamle overskydende kvælstof. 

Tilførsel af N i husdyrgødning efter ompløjning af græsmarker påvirkede nitratudvaskningen mere 

end de forskellige græsforhistorier. Bortset fra rajgræs til slæt var forfrugtsværdien af 

græsmarkerne stor og behovet for supplerende gødning lavt. Derfor resulterede 

gødningstilførslen i en betydelig forøgelse af nitratudvaskningen. Generelt var 

udvaskningstabene størst i 2. år efter ompløjning, sandsynligvis som et resultat af den 

akkumulerede effekt af gødningstilførslerne, idet det forholdt sig omvendt for de ugødede 

parceller. Den ekstra udvaskning, som gødningstilførslen forårsagede, svarede til ca. 40% af tilført 

ammonium-N. 

N-balance efter ompløjning af græsmarker 

Overordnet set var udvaskningstabene fra rent græs og kløvergræs sammenlignelige. Forskellen i 

N-balancen i de forskellige græsforhistorier blev kun udtrykt i rent græs, hvor udvaskningen i 

begge år blev forøget 3 til 4 gange, når man sammenligner slæt og afgræsning med højt N-niveau i 

suppleringsfoder. 

Niveauet for N-udvaskningen var dog altid lavt (6-36 kg N/ha) i ugødede parceller. For 

afgræsningsmarker nåede summen af udvaskning og N-optagelse i afgrøden ikke op i nærheden 

af det store overskud i græsmarkerne under afgræsning. Den mest ekstreme situation var 

afgræsning i ren græs ved højt N-fodringsniveau, hvor N-overskuddet over 3 år summerede til 

næsten 1000 kg/ha, og kun 300 kg/ha blev genfundet som udvaskning og N-optagelse efter 

ompløjning. Sandsynligvis er en stor del af forskellen blevet tabt ved udvaskning og gasformige 

tab allerede før ompløjning. En del af overskudet kan dog også fortsat findes i jordens organiske 

pulje. 

Konklusion 

Det stod klart allerede før projektets start, at der i græsmarkerne var en meget stor pulje af 

næringsstoffer, som kan frigives ved ompløjning og potentielt udvaskes. Forsøget viste imidlertid, 

at med korrekt driftledelse (forårsompløjning og brug af fangafgrøder) kan mineralisering af denne 

pulje give anledning til en betydelig forfrugtsværdi både 1. og 2. år efter ompløjning, uden at 

nitratudvaskningen forøges væsentligt. At det er lykkedes i stor udstrækning at fastholde 

kvælstof i sædskiftet vha. undersået rajgræsefterafgrøde har dog haft en ukrudtsmæssige pris, 

idet efterafgrøden har forhindret effektiv ukrudtsbekæmpelse i kornet, hvilket fremover giver 

anledning til en ændret efterafgrødestrategi. 

I det første år efter ompløjning af flerårige kløvergræsmarker er forfrugtsværdien ofte så stor, at 

supplerende gødning til den efterfølgende afgrøde ikke er nødvendig. I de følgende år er der gradvist 

behov for mere og mere gødning for at opretholde udbytteniveauet. 

Den samlede udvaskning fra et sædskifte afhænger i høj grad af udnyttelsen af N ophobet i 

græsmarkerne. Udvaskningen kan minimeres dels ved at indregne græsmarkernes forfrugtsværdi i den 

efterfølgende afgrødes gødningsplan og således undlade unødvendig suppleringsgødning, og dels ved at 

anvende effektive efterafgrøder. 

Publikationsliste 


Andersen, M.K. and Jensen, L.S. Low soil temperature effects on short term gross N mineralizationimmobilization 

turnover after incorporation of a green manure. Soil Biology & Biochemistry 

submitted January 2000 

*Eriksen, J. og Høgh-Jensen, H. (1998) Variation in the natural abundance of 15 N in ryegrass-white clover 

shoot material as influenced by cattle grazing. Plant and Soil, 205, 67-76. 

Eriksen J., Askegaard M. & Kristensen, K. (1999) Nitrate leaching in an organic dairy/crop rotation as 

affected by organic manure type, livestock density and crop. Soil Use and Management 15: 176-



33 

182. 

Eriksen J. & Søegaard K. (2000) Nitrate leaching following cultivation of contrasting temporary grassland. 

Grassland Science in Europe. In press. 

Eriksen, J. and Jensen, L.S. Soil respiration and nitrogen mineralisation in situ following cultivation of 

temporary pastures. Biology and Fertilty of Soils submitted March 2000. 

Hansen B., Kristensen E.S., Grant R., Høgh-Jensen H., Simmelsgaard S.E. og Olesen J.E. (1998) 

Nitrogen leaching from conventional versus organic farming systems – a modelling approach. 

European Journal of Agronomy, (in press). 

*Høgh-Jensen, H (1998) System theory as a scientific approach towards organic farming. Biological 

Agriculture and Horticulture, 16, 37-52. 

Høgh-Jensen, H. and Schjoerring, J.K. (2000) Below-ground nitrogen transfer between different 

grassland species: direct quantification by 15 N leaf feeding compared with indirect dilution 

of soil 15 N. Plant and Soil, submitted. 

*Jørgensen, F.V. and Ledgard, S.F. (1997) Contributions from stolons and roots to the total amount of N2 

fixed by white clover (Trifolium repens L.). Annals of Botany 80, 641-648 

*Jørgensen, F.V., Jensen, E.S. and Schjørring, J.K. 1999. Dinitrogen fixation in white clover grown in pure 

stand and mixture with ryegrass estimated by the immobilized 15 N isotope dilution method. Plant 

and Soil 208, 293-305. 

Magid J., Henriksen O., Thorup-Kristensen K. and Mueller T.: Disproportionately high N-mineralization 

rates from green manures at low temperatures - implications for modeling and management in 

temperate agro-ecosystems. Plant and Soil, submitted January 2000. 

*Vinther. F. P. (1998) Effects of animal excreta on biological nitrogen fixation in grass-clover. Plant and 

Soil 203, 207-215. 

*Vinther, F. P. & Jensen, E. S (2000) Estimating legume N2 fixation in a grass-clover mixture of grazed 

organic cropping systems using two 15 N methods. Agriculture, Ecosystems & Environment 78, 139- 

147. 

Hansen, J. P. & Vinther, F. P. (2000) Spatial variability of symbiotic N2 fixation in grass-white clover 

pastures estimated by the 15 N enriched method and the natural 15 N abundance method. Plant and 

Soil (submitted) 

* Artiklen er delvist baseret på denne bevilling. 


Eriksen , J. and Askegaard, M. 1998. Nitrate leaching in a dairy crop rotation as affected by organic 

manure type and livestock density. Proceedings of the World Congress of Soil Science, 

Montpellier, August, 1998. 

Eriksen J. 1998: Nyeste resultater vedr. kvælstofomsætning på økologiske brug. I ”Bilag til 

Efterårskonference” s 18-19. 29. september 1998, Hotel Nyborg Strand. 

Eriksen J. 1998: Kløvergræssets forfrugtsværdi og udvaskning af næringsstoffer. I ”Bilag til Økologisk 

Konference 1998”, 23 november 1998, Vingstedcentret. 

Eriksen, J., Høgh-Jensen, H. and Møller Hansen, E. (1999) Using natural abundance of 15 N for estimating 

biological nitrogen fixation in animal-grazed grass-clover. Workshop transactions for 10 th Nitrogen 

Workshop, 23-26 August 1999, held at KVL, Copenhagen. pp. III.21. 

Hauggaard-Nielsen H., Ambus P. and Jensen E. S. (1999). Intercropping of pea and barley to improve 

nitrogen use-efficiency in low-input agricultural systems. Poster and short paper to the 10 th Nitrogen 

Workshop, 23 - 26 August, Copenhagen, Denmark. 

Hauggaard-Nielsen H., Ambus P. and Jensen E. S. (1999). Improved use of N sources by pea-barley 

intercropping in low-input systems. Short paper and oral presentation to the 12 th Australian Nitrogen 

Fixation Conference, 17 - 22 October, Wagga Wagga, NSW, Australia



34 

Hauggaard-Nielsen H., Ambus P. and Jensen E. S. (2000). Using 15 N and 32 P methodology to study 

temporal and spatial root dynamics in pea-barley sole and inter-cropping. Short paper and poster to 

the International Symposium on Nuclear Techniques in Integrated Plant Nutrient, Water and Soil 

Management, 16 - 20 October, Vienna, Austria. 

Hauggaard-Nielsen H., Ambus P. and Jensen E. S. (2001). Improved use of field N sources using peabarley 

intercropping – how to choose the right pea variety to increase input from N fixation. Short 

paper and oral presentation to the 4 th European Conference on grain legumes: Towards the 

sustainable production of healthy food, feed and novel products, 8 - 12 July, Cracow, Poland. (in 

prep.) 

Høgh-Jensen, H., Ralf Loges, Erik Steen Jensen, Finn V. Jørgensen og Finn P. Vinther (1998) Empirisk 

model til kvantificering af symbiotisk kvælstoffiksering i bælgplanter. Page 69-82. In 

Kvælstofudvaskning og -balancer i konventionelle og økologiske planteproduktionssystemer (eds.: 

Kristensen E.S. og Olesen J.E.). FØJO Rapport nr. 2. 

Høgh-Jensen, H.: Water and Nitrogen stress on N2 fixation, N transfer, and Water Use in mixtures of 

clover and grass. At: “Studying Stress in Ecological Systems: Pure and Applied Perspectives”, 

afholdt på Roskilde University Center, 21-24 june, 1997. 

Høgh-Jensen (1999) An optimal proportion of green fallow in stockless farming systems: grain yield, 

nitrogen leaching and soil organic matter. In: Designing and testing crop rotations for organic 

farming (eds.: Olesen J.E., Eltun R., Gooding M.J., Jensen E.S. & Köpke U.). DARCOF Report no. 

1. pp. 223-234. 

Høgh-Jensen, H. and Jan K. Schjørring (1998) Biological nitrogen fixation in grass-clover leys and its 

transfer to subsequent crops. In Mixed Farming Systems in Europe (eds.: Van Keulen H., Lantinga 

E.A.& Van Laar H.H.).. Workshop Proceedings, Dronten, The Netherlands, 25-28 May 1998. A.P. 

Minderhoudhoeve-reeks nr. 2. pp. 185-190. 

Høgh-Jensen, H. and Schjoerring, J.K. (1999) Biological nitrogen fixation under phosphorus and 

potassium limiting conditions. Workshop transactions for 10 th Nitrogen Workshop, 23-26 August 

1999, held at KVL, Copenhagen. pp. I.9. 

Høgh-Jensen H., Rubæk G. and Schjørring J. K. (2000) The effect of P- and K-deficiencies on the 

structure and quality of grass-clover communities. In: Grassland Farming. Balancing environmental 

and economic demands. Proceedings of the International Occasional Symposium of the European 

Grassland Federation, Aalborg, Denmark, 20-25 May 2000. pp. xx-xx. 

Jensen, E. S., Høgh-Jensen, H., Jørgensen, F., Schjoerring, J. K. and Vinther, F. P. (1996) Management 

of biological nitrogen fixation in grass/clover pastures. In ‘New Research in Organic Farming’. Eds. 

N.H. Kristensen and H.Høgh-Jensen, Proceedings from 11 th IFOAM Scientific Conference, 

Copenhagen 11-16 August 1996, IFOAM, Tholey-Theley, ISBN 3-930720-99-X., pp. 89-96. 

Jensen, E.S. 1998. Competition for and utilisation of nitrogen sources by intercrops of pea and barley. In: 

Van Cleemput, O., Haneklaus, S. Hofman, G. Schnug, E. and Vermoesen, A. Proceedings of the 

11 th International World Fertilizer Congress, Gent 7-13 Sept. 1997, volume II, p652-659. 

Jensen, E.S., Jørgensen, F.B., Vinther, F.P., Høgh-Jensen, H. & Schjoerring, J.K. (1997) Biologisk 

kvælstoffiksering, -recirkulering og -udvaskning. Temadag i Økologisk Jordbrug d. 10. juni, SP 

Rapport nr. 15., pp. 101-106. 

Jensen L.S., Andersen M.K. (1999) Short term N mineralization-immobilization turnover in soil after 

incorporation of green manures as a function of plant litter quality and soil temperature - A 

comparison of analytical models with the numerical model FLUAZ. In: 10th Nitrogen Workshop – 

Programme and Abstracts. Copenhagen, Denmark. 

Jensen L.S., Andersen M.K., Thorup-Kristensen K., Mueller T. and Magid J. (1999): In situ measurements 

of gross N-mineralisation-immobilization turnover in soil as related to soil biological activity after 

incorporation of catch crops. In: 10th Nitrogen Workshop – Programme and Abstracts. 

Copenhagen, Denmark. 

Jensen L.S, Mueller T, Eriksen J, Thorup-Kristensen K and Magid, J (1999) Simulation of plant production 

and N fluxes in organic farming systems with the soil-plant-atmosphere model DAISY In: J.E 

Olesen, R. Eltun, M.J. Gooding, E.S. Jensen and U. Köpke (Eds.) 1999: Designing and Testing 

Crop Rotations for Organic Farming. DARCOF Report no. 1. Research Centre for Organic 

Farming, Denmark. 235-247.



35 

Jensen L.S., Haugaard-Nielsen H., Eriksen, J., Mueller T. and Magid J. (1999) Modelling carbon and 

nitrogen turnover in soil and crop growth after incorporation of clover-grass pastures - do we know 

the critical parameters? In: Proceedings of the conference “Sustainable Management of Soil 

Organic Matter” (Eds. B. Rees, B. Ball, C. Campbell, C. Watson), held by British Society of Soil 

Science, 15th to 17th September 1999, Edinburgh, UK. 

Jørgensen, F.V. (1999) Effect of defoliation on N-remobilization during regrowth in white clover. Poster og 

abstract præsenteret ved 10 th Nitrogen Workshop 23 – 26 august 1999. Den Kongelige Veterinær 

og Landbohøjskole, København. 

Magid J., Askegaard M., Jensen E.S., Kristensen E.S. and Kristensen K.T. (1996). N efficiency in organic 

food production - considerations for the future. In ‘New Research in Organic Farming. Eds. N.H. 

Kristensen and H. Høgh-Jensen, Proceedings from 11 th IFOAM Scientific Conference, 

Copenhagen 11-16 August 1996, IFOAM, Tholey-Theley, ISBN 3-930720-99-X. pp. 56-57. 

Magid J., Jensen L.S., Mueller T. and Nielsen N.E. (1998) Dynamics of Carbon, Nitrogen and Quality 

Indicators in Particulate Organic Matter - applicability of size and size-density separation in process 

studies. Poster presented at the 16th World Congress of Soil Science, 20. - 26. August 1998 in 

Montpellier. 

Magid J., Mueller T., Luxhøj J., Henriksen O., Lyshede O. and Thorup-Kristensen K. (1999): Decoupled N 

and C cycling at low temperatures - implications for green manure efficiency in temperate agroecosystems. 

In: 10th Nitrogen Workshop – Programme and Abstracts. Copenhagen, Denmark. 

Mueller T., Jensen L.S., Thorup-Kristensen K. and Magid J. (1999): Nitrogen turnover in soil after 

incorporation of plant materials with different quality in organic farming systems - Simulation of Laband 

field experiments with the DAISY Model. . In: 10th Nitrogen Workshop – Programme and 

Abstracts. Copenhagen, Denmark. 

Mueller T., Thorup-Kristensen K., Stoumann Jensen L and Magid J. (1998): The decomposition of green 

manure and catch crop residues in soils from organic farming. Poster presented at the 16th World 

Congress of Soil Science, 20. - 26. August 1998 in Montpellier. 

Søgård, K., Petersen, S. O. & Vinther, F. P. (1996). The effect of N in urine on herbage production, Nfixation 

and ammonia volatilization. In: Grassland and land use systems (Eds. G. Parente, J. Frame 

and S. Orsi), 16 th EGF Meeting, Italy, Vol 1, p. 615-620. 

Thorup-Kristensen K., Müller T. and Magid J. (1997). Cover crops and nitrogen management - exploring 

limitations and the applicability of the DAISY model. In: Schröder J.J. (ed.): Long term reduction of 

nitrate leaching by cover crops, Second progress report of EU concerted action (AIR3) 2108, 

Wageningen, p.207-216. 

Vinther, F. P. (1997). Biological nitrogen fixation in grass-clover affected by animal excreta. 11 th World 

Fertilizer Congress, 7 - 13 September, Gent, Belgium. p.327. 

Vinther, F. P. (2000). Symbiotic nitrogen fixation and N-transfer in a grass-white clover mixture. 18 th 

General Meeting for the Eurpoean Grassland Federation (EGF2000), 22 – 25 May, Aalborg, 

Denmark. In press. 

Vinther, F. P. & Jensen, E. S. (1996). Biological nitrogen fixation in an organic farming system. 

International Federation of Organic Agriculture Movements, 11th IFOAM Scientific Conference, 11- 

15 August, Copenhagen, Denmark. 

Vinther, F. P. & Aas, O. (1996) Effects of urine on biological nitrogen fixation in a grass-clover pasture. 

Transactions of 9 th Nitrogen Workshop, 9-12 Sept., Braunschweig, Germany, p. 173-176. 

Vinther, F. P., Søgaard, K. & Aas, O. (1997). Biological nitrogen fixation in a grass-clover pasture grazed 

by dairy cows. Proc. 18th Int. Grassland Congr., Manitoba, Canada, June 8 - 19 . Vol. 1, pp. 10.17- 

10.18. 


Eriksen J., Olesen J.E. & Hansen B. (1999) Hvordan kan kvælstofudvaskningen reduceres. Effektiv 

landbrug, Special, nr. 22:47-49. 

Hauggaard-Nielsen H, Ambus P og Jensen E S (1999). Bland afgrøderne og høst mange fordele.

Økologisk Jordbrug, nr. 198, 19.årgang. 

Hauggaard-Nielsen H (1999). Forskning og formidling – bland afgrøderne og lad naturen klare resten. 

Personalebladet for Forskningscenter Risø, Riposten, 5. august. 

Høgh-Jensen, H. (1997) Når kløvergræsset arbejder. Økologisk Jordbrug, 152, 13 juni. p. 5. 

Høgh-Jensen, H. (1998) Kløverbestanden bestemmer systemets produktivitet. Forskningsnytt om 

økologisk landbrug i Norden, Nr. 7, pp. 6-7. 

Jensen, E.S. og Jørgensen, F. (1997) Dansk forskningsprojekt: Kvælstoffiksering ved afgræsning. 

Forskningsnytt om Øekologisk Landbruk i Norden. Nr. 2, pp. 10-11. 

Jensen, E.S. 1999. Kløvergræsmarkens økologi. Miljøforskning 29, 37-41 

Jensen L.S. (2000) Høj kvælstofmineralisering fra fangafgrøder og grøngødninger selv ved lave 

vintertemperaturer. Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden. April 2000 



36 

Mødeindlæg/foredrag uden abstract 

Høgh-Jensen, H.: The role of N2-Fixation, Water and Phosphor Limitations in Structuring White Clover- 

Ryegrass Communities. At “Effect of atmospheric CO2 increase on carbon fluxes in grassland 

ecosystems”. COST 619 ACTION meeting, Research Centre Foulum 18-21 June, 1998. 

Høgh-Jensen, H.: Biological Nitrogen Fixation in Clover/Grass Leys and its Transfer to Subsequent 

Crops. At: “Workshop on Mixed Farming Systems in Europe”, Dronton/Wageningen, 25-28 May, 

1998. 

Schjørring, J.K.: Effects of elevated CO2 on carbon allocation in plants. At “Effect of atmospheric CO2 

increase on carbon fluxes in grassland ecosystems”. COST 619 ACTION meeting, Research 

Centre Foulum 18-21 June, 1998. 

Specialer, afhandlinger etc. 

Christian Andreasen: N-strategi i kløvergræs. Vækst, morfologi og N2-fiksering. (Speciale, delprojekt 1.1) 

Jacob P. Hansen: Variationer i N2-fixering i afgræsset kløvergræs. (Speciale, delprojekt 1.1) 

Gitte Holm. Indflydelse af kvælstof, fosfor og kalium på etablering og symbiotisk N2 fiksering i Trifolium 

repens L. (speciale, delprojekt 1.3) 

Vibeke Fabricius. Fosfors og kaliums indflydelse på vækst og udvikling i kløver og græs i renbestand og i 

blanding Botanisk sammensætning samt indhold og fordeling af kvælstof, fosfor og kalium i indsamlede 

plantefraktioner i hvidkløver (Trifolium repens L.) og alm. rajgræs (Lolium perenne L.) i løbet af en 

vækstsæson og en genvækstperiode efter slæt (speciale delprojekt 1.3) 

O. Henriksen. Grøngødning I Økologisk Jordbrug - Temperaturens indflydelse på 

kvælstofmineraliseringen. (Bacheloropgave, delprojekt 2) 

O. Tyrsted Jørgensen O. Green Manures as a Source of Nitrogen for a Succeeding Early Vegetable Crop 

(Speciale, delprojekt 2) 

Lena Tinghuus. Speciale: Inkubationsforsøg i laboratoriet på KVL af semiintakte jordprøver fra Årslev og 

Foulum forsøgene (delmål 2) 

Jens Pedersen Speciale vedrørende effekten af temperatur på N-mineralisering fra grøngødning (jord og 

plantematerialer fra Årslev) på KVL (delmål 2) 

Claus Mose. Speciale om nedpløjningstidspunktet af kløvergræs med et markforsøg udført på Årslev og 

målingerne udført på KVL (delmål 2) 

Mette Klint Andersen (ÅU) Speciale med bestemmelse af brutto-mineralisering og -immobilisering efter 

nedmuldning af grøngødninger både i laboratorie inkubationer og under feltforhold (delmål 2)

Jesper Luxhøi udfører p.t. sit speciale vedrørende tidsmæssig variation i enzymaktiviteter samt 

kvalitetsparametre på grøngødning under nedbrydning (jord og plantematerialer fra Årslev) på KVL 

(delmål 2) 



37 

Oversigt over de videnskabelige publikationer og faglige artikler, der planlægges udsendt om 

projektet. 

Hauggaard-Nielsen H, Ambus P and Jensen E S (2000). A field study of pea-barley intercrop dynamics 

and N use –increasing input of fixed N to the agro-ecosystem? (In prep). 

Hauggaard-Nielsen H, Ambus P and Jensen E S (2000). Temporal root competition in pure and mixed 

pea-barley cropping – a field study using 32P methodology. (In prep.) 

Hauggaard-Nielsen H and Jensen E S (2000). Genotype effects in relation to pea and barley performance 

in intercropping systems. Field Crops Research (In prep.) 

Hauggaard-Nielsen H, Ambus P and Jensen E S (2001). The role of mixed pea-barley cropping in the N 

economy of rotation systems – a semi-field study using lysimeters. (In prep.) 

Hauggaard-Nielsen H, Peoples M B, Ryan M, Jones T, McCallum M H, Angus J F, Ambus A and Jensen 

E S (2001). Effect of preceding crop species on post-harvest N mineralisation and subsequent crop 

growth in Australian Mediterranean agriculture. (In prep.) 

Hauggaard-Nielsen H, Peoples M B, Ryan M, Reid B, Angus J F, Ambus A and Jensen E S (2001). 

Evaluating residual chemical indices of nitrogen mineralization when dealing with residues from 

legume-nonlegume sole and inter-cropping. An incubation study of carbon and nitrogen dynamics. (In 

prep.) 

Jensen L.S., Thorup-Kristensen K., Mueller T and Magid J.: Gross N mineralisation-immobilisation 

turnover in soil as related to soil biological activity after incorporation of catch crops. To be submitted 

for Biology and Fertility of Soils. 

Jensen L.S. and Eriksen J.: Simulation of N turnover and spring barley growth with the DAISY model 

following incorporation of grazed clover-grass pastures of varying quality. To be submitted for 

European Journal of Agronomy. 

Luxhøi J., Magid J., Tscherko D. and Kandeler E.: Dynamics in Invertase, Xylanase and couled quality 

compounds of decomposing green and brown residues. To be submitted for Soil Biology and 

Biochemistry. 

Mueller T. und Thorup-Kristensen K.: N-fixation of selected green manure plants. To be submitted for 

Plant and Soil. 

Mueller T, Jensen L.S. and Magid J.: Does nitrogen turnover during decomposition of different plant 

residues depend on their quality parameters? – Experimental data and model simulations of a 

laboratory study. To be submitted for Biology and Biochemistry. 

Mueller T, Jensen L.S. and Magid J.: Modelling the turnover of different green manure plants in the soil of 

an organic crop rotation - A field study. To be submitted for Ecological Modelling. 


Cand.agro. Henrik Hauggaard Nielsen er ansat på Risø 1.2 1998 til 31.1 2001 til at udføre Ph.D projekt 

om samdyrkning af byg og ært (delmål 1.4.) 

Fra oktober 99 til marts 2000 var Henrik Hauggaard-Nielsen på et studieophold hos Senior Principal 

Research Scientist Dr. Mark Peoples, CSIRO, PI, Canberra, Australien. (delprojekt 1.4) 

KVL var i august 1998 vært for Dr. Jean-Francois Soussana fra INRA, Clermont. Dr. Soussana deltog i 

vores forsøg vedrørende karakterisering af konkurrencen om fosfor i en blandingsafgrøde af hvidkløver 

og rajgræs. Efterfølgende var Henning Høgh-Jensen på studieophold i INRA, Clermont, (F) i november 

1998.

Dr. Anne Aveline, Angers (F) ophold sig i måned i sommeren 1999 på Risø/KVL for at gennemføre en 

interviewundersøgelse blandt 20 økologisk landmænd om økologisk dyrkning af ærter og klarlægge 

forskningsbehov. 

Redegørelse for samarbejdsrelationer internationalt og nationalt 

Forskergruppen samarbejder internationalt med følgende forskere og grupper: 

Soussana, INRA, Clermont-Ferrand, Frankrig. (delmål 1.3) 

J. Macduff, IGER, Aberystwyth, UK. (delmål 1.3) 

S.F. Ledgard, Ruakura Agricultural Research Centre, New Zealand (delmål 1.2) 

S. Recous, INRA, Laon Frankrig (delmål 1.4 og 2) 

M. Peoples, CSIRO, Canberra, Australien, (delmål 1.4) 

A. Aveline and Y. Crozat, ESA, Angers, Frankrig (delmål 1.4) 

E. Kandeler, Federal Off. and Research Centre of Agric., Wien, Østrig (delmål 2) 

D. Murphy, IACR Rothamsted, UK (delmål 2) 

EU Network: Manuring systems in organic farming (delmål 1.3) 

Nationale samarbejdsrelationer 

Samarbejde med FØJO projekterne II.2, III.6 og I.7 



38 

Et samarbejde med Jørgen Eriksen, Danmarks JordbrugsForskning har resulteret i gennemførelse af et 

forsøg, hvor variationen i kvælstoffikseringen over en afgræsset kløvergræsmark blev relateret til 

mængde og hyppighed af urineringer fra de græssende dyr. Forsøgsresultaterne er publiceret 

internationalt (delprojekt 1.3) 

Et samarbejde med Elly Møller-Hansen, Danmarks JordbrugsForskning har resulteret i gennemførelse af 

et forsøg, hvor variationen i kvælstoffikseringen over en afgræsset kløvergræsmark er relateret til jordens 

P- og K-status. Forsøgsresultaterne vil blive publiceret internationalt (delprojekt 1.3) 

I vækstsæsonen 1998 er der i samarbejde med Gitte Rubæk, Danmarks JordbrugsForskning gennemført 

et forsøg på Rønhave på et eksisterende areal med kløvergræs under forskellige P-behandlinger. Disse 

P-behandlinger har skabt en gradient af P-tilgængelighed i jorden som har resulteret i en forskellig 

kløverbestand. Forsøgsresultaterne vil blive publiceret internationalt (delprojekt 1.3) 

Samarbejde med Ole Lyshede, Institut for Plantebiologi, vedrørende anatomisk karakterisering af 

plantemateriale under nedbrydning (delprojekt 2) 

Lektor Søren Christensen og Forskningsassistent Slavke Georgieva, KU, Afdeling for Terrestrisk Økologi. 

Mikro- og mesofauna i relation til den mikrobielle biomasse og dens aktivitet under nedbrydningen af 

planterester i jorden.

SLUTRAPPORT 








Projekttitel: 

I.3 Jordens frugtbarhed i relation til økologisk jordbrugspraksis og jordbearbejdning 



Afdeling for Plantevækst og Jord, 


tlf: 89991900; fax: 89991619 

e-mail (projektleder Per Schjønning: Per.Schjønning@agrsci.dk) 

e-mail (projektleder Susanne Elmholt: Susanne.Elmholt@agrsci.dk) 


Afdeling for Jordbrugsteknik 

Bygholm, Postboks 536, 8700 Horsens 

tlf: 75602211; fax: 75624880 

e-mail (Karl J. Rasmussen: KarlJ.Rasmussen@agrsci.dk) 

Forskningscenter Risø 

Afd. for Plantebiologi og Biogeokemi 

Postboks 49, 4000 Roskilde 

tlf: 46774154; fax: 46324160 

e-mail: (Iver Jacobsen: iver.jacobsen@risoe.dk) 

Projektets ledere: 

Seniorforsker Per Schjønning og seniorforsker Susanne Elmholt 

Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantevækst og Jord, Postboks 50, 8830 Tjele 

tlf: 89991900; fax: 89991619 

e-mail (Per Schjønning: Per.Schjønning@agrsci.dk) 

e-mail (Susanne Elmholt: Susanne.Elmholt@agrsci.dk) 

Kasia Debosz, DJF, Afd. for Plantevækst og Jord 

Lars J. Munkholm, DJF, Afd. for Plantevækst og Jord 


Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til økologisk jordbrugspraksis og jordbearbejdning

Gunnar Mikkelsen, DJF, Afd. for Plantevækst og Jord 

Rodrigo Labouriau, DJF, Forskergruppe for Biometri og Informatik 

Karl J. Rasmussen, DJF, Afd. for Jordbrugsteknik 

Iver Jakobsen, Forskningscenter Risø, Afd. for Plantebiologi og Biogeokemi 

Peter Schweiger, Forskningscenter Risø (1/6/98-14/1/99) 



Projektet omfattede to forskningsaktiviteter, A og B, som havde følgende hovedformål: 

Aktivitet A Udvikling af forskellige jordbearbejdningsstrategier med speciel relevans for økologiske 

jordbrugere. 

Hovedformålet var at udvikle og afprøve jordbearbejdnings-strategier, som er optimale for de specifikke 

forhold, der gør sig gældende i økologisk jordbrug. 

Aktivitet B Undersøgelser af jordfrugtbarhed 

Hovedformålet var at få en bedre forståelse af, hvorledes jorden som økosystem opbygger og 

vedligeholder en jordstruktur, der er optimal for dens funktion som vækstmedium, herunder effekten af 

forskellige driftsforanstaltninger. 

Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til økologisk jordbrugspraksis og jordbearbejdning 

40 

Dansk resume 

Projektet har haft et vellykket forløb, stort set i overensstemmelse med den lagte plan fra start. Projektgruppens 

sammensætning har afspejlet den tværvidenskabelige indgang til de opstillede opgaver. På 

trods heraf har der været et fint samarbejde, der har været lærerigt for alle. Det er projektgruppens opfattelse, 

at der via projektet er skabt værdifulde resultater både med hensyn til en forbedret forståelse af 

jorden som økosystem og vækstmedium for planter og med hensyn til et forbedret vejledningsgrundlag for 

praktisk økologisk planteavl. 

Projektaktivitet A med udvikling af jordbearbejdningssystemer med særlig relevans for økologisk jordbrug 

har vist, at det er muligt at gennemføre en ikke-vendende primær-bearbejdning af jorden. Metoden kræver 

yderligere undersøgelser, herunder med inddragelse af andre metoder til løsning og helst også under 

tørrere sommerforhold. Imidlertid viser de nu indhøstede erfaringer, at den undersøgte metode giver udbytter, 

der selv i vækstår uden tørkestress er på højde med traditionelle pløjesystemer. De detaljerede 

studier af jordens egenskaber påviste bl.a., at en eksisterende pløjesål blev effektivt brudt og at dette 

havde gavnlige virkninger på rodvækst og antal rhizobium-rodknolde. 

Gennem projektaktivitet B indhøstedes kendskab til vigtige jordkvalitetsparametre både i praktiske økologiske 

bedrifter, i langvarige gødningsforsøg og i ovennævnte jordbearbejdningsforsøg. Generelt viste 

resultaterne, at en jords dyrkningsegenskaber skal ses i lyset af både kort- og langsigtede driftsforanstaltninger. 

Kort-tids effekten af jordbearbejdning og trafik i marken blev påvist at vekselvirke markant med 

lang-tids effekter af sædskifte og tilførsel af organisk gødning. 

Jordens fragmenterings-evne og dermed ’bearbejdbarhed’ fandtes stærkt påvirket af driftsformen. Mange 

års ensidig korndyrkning uden tilførsel af organisk gødning viste sig at reducere denne vigtige egenskab 

markant i forhold til langvarig økologisk drift med et grovfodersædskifte. Omvendt var der generelt ikke 

forskelle i jordens mekaniske egenskaber i konventionelt og økologisk drevne grovfodersædskifter. 

Uhensigtsmæssig megen jordbearbejdning og trafik viste sig at have markant indflydelse på disse egenskaber. 

Resultaterne giver derfor et klart signal til økologiske avlere om at være mere opmærksomme på 

den skadelige effekt af trafik og intensiv jordbearbejdning. Alle undersøgte jorde viste sig at være skade-

ligt pakkede i lagene under pløjelaget. Da dette også var tilfældet for de langvarigt økologisk drevne 

ejendomme, er der grund til også at påpege denne skadelige effekt af den mekaniserede driftsform. 


41 

Der fandtes en større mikrobiel biomasse i de økologisk drevne marker i forhold til alle både ensidigt og 

alsidigt drevne konventionelle marker. For fem jorde (både økologiske og konventionelle), der blev drevet 

med et grovfodersædskifte og med tilførsel af husdyrgødning fandtes en korrelation mellem jordens 

volumen af porer 0.2-3.0 µm (’protective pore space’) og den mikrobielle biomasse. For to jorde med 

ensidig planteavl og uden anvendelse af husdyrgødning fandtes en lavere mikrobiel biomasse end 

forventet fra den generelle sammenhæng mellem volumen af disse porer og biomasse for de øvrige jorde. 

Der fandtes et højere niveau for polysakkarider og svampehyfer i en økologisk drevet mark med et grovfodersædskifte 

med græs end i en modsvarende konventionelt drevet mark med et grovfodersædskifte 

uden græs. For en jord med ensidig planteavl fandtes et lavere niveau for disse jordparametre i forhold til 

en økologisk drevet jord med grovfodersædskifte. Sammenholdt med data vedrørende jordens strukturstabilitet 

har disse resultater givet anledning til opstilling af en lovende arbejdshypotese for fortsatte 

studier på området. 

Mykorrhiza-potentialet (MP) i de undersøgte jorde viste en negativ korrelation til jordenes indhold af lettilgængeligt 

fosfor, mens der ikke kunne udledes effekter direkte fra driftsformen. I et potteforsøg med 

jordkløver og boghvede fandtes positiv effekt på plantevæksten af podning med mykorrhiza i den gennem 

100 år ugødede Askov-jord. Der fandtes ikke entydige korrelationer mellem forekomst af mykorrhiza og 

aggregatstabilitet. 

Projektets anvendelse af målinger på flere ’analyse-niveauer’ har påvist, at det er muligt med ’reduktionistiske’ 

målinger i laboratoriet at evaluere praksis-relevante jordegenskaber, som de manifesterer sig i 

felten. 

English summary 

The project addressed two aspects of importance to organic farming. One was concerned with the 

development and evaluation of tillage strategies of special relevance to organic farmers. The other aspect 

covered key soil quality parameters and the effects of long-term management practices. 

Four tillage strategies were set up and tested in a five-course rotation at the organically managed 

Rugballegård Experimental Station. Two systems included traditional ploughing to depths of 10 and 20 

cm, respectively. Two other systems introduced a non-inverting tillage strategy by using subsoil loosening 

to a depth of approximately 35 cm. One of these treatments involved a simultaneous seedbed preparation 

and sowing by implements attached to the subsoiler. The results showed that the new non-inverting 

systems were realistic alternatives to traditional ploughing. There was a tendency of a higher number of 

weeds in these systems. However, yields were comparable to those obtained by the ploughing systems. 

Soil studies revealed the existence of a dense plough pan, which was effectively broken by the subsoiler. 

The studies should be continued for a longer period in order to evaluate the new systems properly. 

The investigations of soil quality were performed as multidisciplinary case-studies on farms, which had 

been managed organically for more than forty years. This offered us a unique opportunity to investigate 

the soil ecosystem and to identify soil problems in commercial organic farming. In an attempt to increase 

our understanding of the agricultural soil as an ecosystem, closely situated conventionally cultivated 

systems with different fertiliser practice and crop rotation were included in the study. This gave us the 

opportunity to elucidate which management characteristics have the most pronounced influence on the 

soil system. The main conclusions can be listed as follows: 

• All organically and all conventionally managed soils had a dense pan below ploughing depth. This 

impeded root growth. 

• The negative effects of a high traffic intensity on structure stability as expressed by clay dispersibility 

overshadowed the positive effect of a diversified crop rotation and organic manuring. 

• Generally, our results showed that soil physical characteristics in differently managed soils must be 

evaluated with due reference to both long- and short-term effects as illustrated by the following: 

• For an organically managed soil, the densification caused by traffic during the time prior to 

sampling caused a lower ease of fragmentation and a higher wet aggregate stability as compared 

with its conventionally managed reference soil.


42 

• For another organically managed soil, a lower ease of fragmentation and a higher wet aggregate 

stability as compared with its conventionally managed reference soil were ascribed to differences in 

biological bonding and binding mechanisms. 

• For a third organically managed soil, a higher ease of fragmentation and a lower wet aggregate 

stability as compared with the conventionally reference soil reflected a pronounced difference in 

density and structure due to either crop rotation or organic manuring. 

• For five soils receiving animal manure and grown with a diversified crop rotation, a significant linear 

correlation was observed between microbial biomass C and the volume of protective pore space. Two 

soils dressed only with synthetic fertilisers had a lower microbial biomass C than would be expected 

from the relation obtained for the other soils. 

• A high level of ergosterol was observed for soils with a high frequency of grass leys in the crop 

rotation. 

• The ratio between ergosterol and microbial biomass C indicated that the high stability / low ease of 

fragmentation for the organically managed soil was due to bacterial activity rather than to hyphal 

enmeshment. 

• Some of the biological indicators showed differences between organic and conventional farming 

systems: 

• Microbial biomass C was higher in the organically managed soils than in their conventionally 

managed counterparts, especially in those receiving only synthetic fertilisers. 

• A high abundance of fungal species with reported antagonistic properties was observed for all 

organically managed soils. 

The quantitative scientific laboratory methods were supplemented with descriptive methods in the field in 

order to evaluate the conclusions drawn from the classical methods. It can be concluded that the visual 

descriptions by the spade analyses were in accordance with quantifying field tests, which further 

correlated to laboratory tests. With regard to the laboratory methods, clay dispersibility appeared to be a 

better index for structural stability than wet sieving of macro-aggregates but our results show that a high 

energy input in the shaking procedure prior to determination of clay dispersibility was beneficial for 

evaluation of long-term effects. 

The mycorrhiza potential (MP) was negatively correlated to the level of plant available soil P, while the 

farming system as such had no effect. A pot experiment with subterranean clover and buckwheat grown 

in Askov soil, which had received no fertilisers for 100 years, showed that plant growth was increased by 

inoculation with an exotic mycorrhizal fungus. No clear relationships were observed between soil 

aggregate stability and the occurrence of mycorrhizas. 

Considering the improvement and development of sustainable farming systems, our results strongly 

indicate that farmers should pay more attention to tillage and traffic practices in order to avoid structural 

damages to the soil. Furthermore, farmers and extension services may benefit from using descriptive 

methods in the field to evaluate the physical and biological status of the soil as these observations seem 

to correlate well with results obtained with classical laboratory methods. 

Projektets forløb og opnåede resultater 

Vi har valgt at henlægge hele projekt-præsentationen til slutrapportens punkt F, ’Uddybende beskrivelse 

af projektets forløb og opnåede resultater’, hvortil der henvises. 

Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter 

Jensen, U.B., Elmholt, S. & Labouriau, R. Distribution of ergosterol in organically and conventionally 

cultivated agricultural soils. Biological Agriculture and Horticulture (submitted). 

Schjønning, P., Elmholt, S., Munkholm, L.J. & Debosz, K. Physical and biological characteristics in paired 

organically and conventionally managed soils. Agriculture, Ecosystems & Environment (submitted). 

Indlæg ved kongresser, symposier o.l.


43 

Debosz, K., Vognsen, L., Munkholm, L.J. & Schjønning, P. 1998. Impact of soil management on 

distribution of carbohydrate C and clay dispersibility in different sized soil aggregates. Proceedings, 

NJF-seminar no. 286, Soil tillage and biology, Ås, Norway, June 8-10, 1998. 

Elmholt, S.E., Debosz, K., Schjønning, P., Munkholm, L.J. & Rasmussen, P. 1997. Jordens frugtbarhed - 

mikrobiologi og jordstruktur. Side 107-124 i: Kristensen, E.S. (red.): Proceedings fra temadag om 

økologisk planteproduktion. SP-rapport 15-1997. Danmarks JordbrugsForskning. 

Elmholt, S., Debosz, K., Munkholm, L.J. & Schjønning, P. 2000. Biotic and abiotic binding and bonding 

mechanisms in soil. Proceedings, NJF-seminar No. 310: Soil stresses, quality and care. Ås, Norway. 

Munkholm, L.J. & Schjønning, P. 1997. Soil tilth and the quantification of soil friability. Symposium 

abstract: Soil quality and soil degradation, Royal Veterinary and Agricultural University, 19-20. 

Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 1998. Non-inverting soil tillage as a means of 

optimizing soil tilth. Proceedings, NJF-seminar no. 286, Soil tillage and biology, Ås, Norway, June 8- 

10th, 1998. 

Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 1999. Compaction and intensive tillage effects on 

aggregate tensile strength and soil friability. Abstracts, International workshop of ISSS-Commission I: 

Soil physics, subsoil compaction and soil dynamics – processes and environmental consequences. 

24-26 March 1999, Kiel, Germany. 

Munkholm, L.J. 2000. Bulk soil tensile strength measured in a direct tension test. Proceedings, 15th 

ISTRO Conference, Texas. 

Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 2000. Non-inverting tillage: Early-stage effects on soil 

mechanical behaviour. Proceedings,15th ISTRO Conference, Texas. 

Schjønning, P. 1997. Soil compaction, an important aspect of the quality of cultivated soils. Symposium 

abstract: Soil quality and soil degradation, Royal Veterinary and Agricultural University, 31-32. 

Schjønning, P., Munkholm, L.J., Debosz, K. & Elmholt, S. 2000. Multi-level assessment of soil quality. 

Proceedings, NJF-seminar No. 310: Soil stresses, quality and care. Ås, Norway. 

Rapporter m.m. 

Elmholt, S. & Axelsen, J. Aa. 1999. Jordens biologi, pp. 51-68. In: Alrøe, H.F. & Andreasen, C.B. (red). 

Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug. Føjo Rapport 3. Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug, Foulum. 

Munkholm, L.J., 2000. The spade analysis – a modification of the qualitative spade diagnosis for scientific 

use. Report from the Danish Research Center for Organic Farming (in press). 


Elmholt, S. & Axelsen, J.Aa. 1998. Jordbundens Biologi, pp. 24-46. I: Økologisk Jordbrug – miljø og 

husdyrvelfærd. Notat til Det Økologiske Fødevareråd i forbindelse med udarbejdelsen af Aktionsplan 

II for fremme af den økologiske fødevareproduktion i Danmark. 

Elmholt, S & Schjønning, P. 1997. Jordens frugtbarhed. Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden, 

nr. 9, 2-3. 

Elmholt, S., Debosz, K & Knudsen, I.M.B. 1996. Den frugtbare jord: Dyrk naturens eget forsvar. 

Agrologisk, 3 (1996), 18-19. 

Elmholt, S., Schjønning, P. & Munkholm, L.J. 1997. Økologi og forskning. Landbrugsmagasinet 26, 7. 

Munkholm, L.J. 1999. Stik spaden i jorden. Økologisk jordbrug, 194, 11. 

Munkholm, L.J. 1999. Spadeprøve testet i forsøg. Økologisk jordbrug , 194, 11. 

Munkholm, L.J., Schjønning, P., Nielsen, L. & Rasmussen, K.J. 1999. Økologisk planteavl og jordpakning. 

Planteavlsberetning for Køge-Ringsted Landboforening, 187-189. 

Schjønning. P. 1996. Den frugtbare jord: Jordstrukturen skal plejes som din vigtigste afgrøde. Agrologisk, 

3 (1996), 16-17. 

Schjønning. P. & Elmholt, S. 1996. Den frugtbare jord: Frem med spaden. Agrologisk, 3 (1996), 20-21.


44 

Schjønning, P. 1998. Jordpakning koster vedvarende udbyttetab. Landsbladet-Mark 10-98, 26-27. 

Schjønning, P. 1998. Sådan minimerer du pakning af jorden. Landsbladet-Mark 10-98, 28. 

Schjønning, P., Munkholm, L.J., Elmholt, S., Debosz, K & Jensen, U.B. 1999. Jordens strukturegenskaber 

– et centralt element i frugtbarhedsbegrebet. MILJØFORSKNING, 39, 7-14. 

Schjønning, P., Munkholm, L.J. & Rasmussen, K.J. 1999. Økologer skal køre med små vogne. Økologisk 

Jordbrug, nr. 187, p. 11. 

Schjønning, P. Munkholm, L.J. & Rasmussen, K.J. 1999. Jordpakning og jordløsning. Effektivt Landbrug, 

nr. 11, p. 8-9. 

Anden formidling,- f.eks. mødeindlæg, åbent hus mm. 

Elmholt, S. 1996. Jordens frugtbarhed. Poster ved Den økologiske Verdensudstilling, 10.08-13.08 1996, 

København 

Elmholt, S. 1998. Fungi as Biological Indicators - experiences from studies on different farming systems. 

Oral presentation at workshop on ‘Soil Biology in Relation to Sustainable Land Use’, NKJ and SNS, 

SLU Uppsala, January 15-16th 1998. 

Elmholt, S. 1998. Jordens Frugtbarhed. Poster ved Narurvidenskabsfestival 1/10 1998 og Åbent hus 3/10 

1998. 

Schjønning, P. 1998. Jordpakning – en trussel mod jordens frugtbarhed. Bilag til foredrag ved 

Landbrugskonsulenternes Efterårsseminar, Nyborg Strand, 30. september 1998, 6 pp. 

Schjønning, P. 1999. Konsekvenser af nuværende praksis i marken. I: Priesholm, M. (Ed.) 

Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed. Rapport fra et seminar afholdt af Landsforeningen Økologisk 

Jordbrug 27. september 1999. pp. 8-10. 

Publikationer udarbejdet i projektperioden, med indirekte tilknytning til projektet 

Debosz, K., Rasmussen, P.H. & Pedersen, A.R. 1999. Temporal variations in microbial biomass C and 

cellulolytic enzyme activity in arable soils: effect of organic matter input. Appl. Soil Ecol. 394, 1-10. 

Kling, M. & Jakobsen, I. 1998. Arbuscular mycorrhiza in soil quality assessment. AMBIO, 27, 29-34. 

Knudsen, I.M.B., Debosz, K., Hockenhull, J. Jensen, D.F. & Elmholt, S. 1999. Suppressiveness towards 

brown foot rot of barley of soils under organic and conventional management. Applied Soil Ecology, 

12, 61-72. 

Olsson, P.A.., Bååth, E. & Jakobsen, I. 1997. Phosphorus effects on the mycelium and storage structures 

of an arbuscular mycorrhizal fungus as studied in the soil and roots by analysis of fatty acid 

structures. Applied and Environmental Microbiology, 63, 3531-3538. 

Olsson, P.A., Thingstrup, I., Jakobsen, I. & Bååth, E. 1999. Estimation of the biomass of arbuscular 

mycorrhizal fungi in a linseed field. Soil Biology and Biochemistry 31, 1879-1887. 

Oyedele, D.J., Schjønning, P., Sibbesen, E. & Debosz, K. 1999. Aggregation and organic matter fractions 

of three Nigerian soils as affected by soil disturbance and incorporation of plant material. Soil & 

Tillage Research, 50, 105-114. 

Rasmussen, K.J. 1999. Impact of ploughless soil tillage on yield and soil quality: A Scandinavian review. 

Soil & Tillage Research, 53, 3-14. 

Rasmussen, P.H., Debosz, K., Elmholt, S., Schjønning, P. & Jensen, D.F. The use of fluorogenic 

substrates to measure cellulolytic activity of β-glucosidase, cellubiohydrolase and endocellulase in 

differently cultivated soils. Soil Biology and Biochemistry (accepted). 

Schjønning, P. & de Jonge, H. 1999. Experimental test of the applicability of a multisensor photosedimentation 

technique for the measurement of soil particle distributions. Communications in Soil 

Science and Plant Analysis, 30, 1773-1788. 

Schjønning, P., Thomsen, H. & Olesen, J.E. 1997. Effects of secondary tillage strategy on soil and crop 

characteristics. Proceedings of the 14th Conference of the International Soil Tillage Research 

Organization. Fragmenta Agronomica, 2B/97, 579-582.

Schweiger, P.F. & Jakobsen, I. 1999. Direct measurement of phosphorus uptake by native arbuscular 

mycorrhizal fungi associated with field-grown winter wheat. Agronomy Journal, 91, 998-1002. 


45 

Planlagte publikationer 

Debosz, K., Vognsen, L. & Laborioau, R. Carbohydrates in hot water extracts of soil and soil aggregates 

as affected by long-term management and short-term turnover of organic amendments (in 

manuscript). 

Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. Non-inverting soil tillage: a means of optimising soil 

tilth in organic farming systems (in manuscript). 

Munkholm, L.J. & Schjønning, P. Long-term effects of manuring and crop rotations. II. Soil mechanical 

characteristics (in manuscript). 

Schjønning, P. & Munkholm, L. Long-term effects of manuring and crop rotations. I. Soil pore 

characteristics (in manuscript). 

Endvidere er der gennem projektperioden afholdt i alt 25 foredrag for studerende, konsulenter og 

landmænd mm. Hertil kommer præsentation af forskningen gennem deltagelse i radio og TVprogrammer 

(i alt 2 radio- og 2 TV-indslag). Endelig kan nævnes debatindlæg i fagbladene. 


Som et led i projektet blev der primo 1998 iværksat et Ph.D. uddannelsesforløb for Lars J. Munkholm. 

Projektet har overordnet til formål at undersøge dyrkningens indflydelse på jordens 

fragmenteringsegenskaber og afdække de implicerede årsagssammenhænge. Det er ligeledes formålet 

at skabe sammenhæng mellem feltobservationer og laboratoriemålinger samt at undersøge 

vandindholdets indflydelse på fragmenteringsegenskaberne. Målet med projektet er at få større klarhed 

over, hvordan man opnår og vedligeholder en ”bekvem” og frugtbar jord. Hovedelementerne i projektet er: 

1) effekt af dyrkningsforanstaltninger på jordens fragmenteringsegenskaber, 2) betydning af vandindhold 

og porestruktur, 3) relation mellem kvalitative og kvantitative felt- og laboratoriemetoder. Alle de angivne 

måleobjekter i FØJO-projekt I.3 har været genstand for undersøgelse. Resultater fra Ph.D.-projektet er 

omtalt under punkt 3. Projektet er forløbet efter planen og forventes afsluttet ultimo 2000. 

Internationale og nationale samarbejdsrelationer 

I projektperioden har der været samarbejde med, studiebesøg hos eller iøvrigt kommunikation med en 

række personer og institutioner. 

• R. Wheatley, B.S. Griffith og I.M. Young, Scottish Crop Research Institute, UK 

• B. Kay, University of Guelph, Department of Land Resource Science, Canada 

• A. Beste, Stifftung für Ökologie und Landbau, Rheinland/Pfalz, Tyskland 

• B. Ball, J. Douglass og M. O’Sullivan, Scottish Agricultural Center, UK 

• B. Degens, East London University, UK 

• A.R. Dexter og C.W. Watts, Silsoe Research Institute, UK 

• A. Trautner og J. Arvidsson, Sveriges Lantbruksuniversitet, Sverige 

• J. Schnürer og J. Olson, Sveriges Lantbruksuniversitet, Sverige 

• B. Söderström, Lunds Universitet, Sverige 

• U. Thrane og J. Frisvad, Danmarks Tekniske Universitet 

• D.F. Jensen, I. Knudsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

• H.E. Jensen og C. Petersen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

• K. Suhr og K. Schmidt, Den økologiske Jordbrugsskole, Aabybro 

• M. Tersbøl, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby


46

SLUTRAPPORT 








Projekttitel: 

I.4 Plantesundhed og kvalitet i relation til dyrkningsstrategier og sortsvalg 


Danmarks JordbrugsForskning (DJF), 

Afdeling for Vegetabilske Fødevarer (VEF) 

Postboks 102, 5792 Årslev, tlf. 63 90 43 43, 

fax 63 90 43 95. 

Danmarks JordbrugsForskning (DJF), 

Afdeling for Plantebeskyttelse (PLB) 

Flakkebjerg, 4200 Slagelse, tlf. 58 11 33 00, 

fax 58 11 33 01. 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), 

Afdeling for Terrestrisk Økologi 

Vejlsøvej 25, Postboks 314, 8600 SilkeborgT 

lf. 89 20 14 00, fax 89 20 14 14 

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), 

Institut for Jordbrugsvidenskab, Agroøkologigruppen 

Agrovej 10, 2630 Høje Taastrup, 

tlf 35 28 35 24, fax 35 28 21 75. 


Kirsten Brandt, Danmarks JordbrugsForskning 


DJF: Lars Porskjær Christensen, Carsten Iversen, Rikke Nørbæk, Solveig Mathiasen. 

KVL: Jens Otto Andersen. 

Projekt 1.4 Plantesundhed og kvalitet i relation til dyrkningsstrategier og sortsvalg

Kontaktpersoner 

Projekt 1.4 Plantesundhed og kvalitet i relation til dyrkningsstrategier og sortsvalg 

48 

DJF: VEF, Kirsten Brandt, PLB, Per Nielsen Kudsk. 

DMU: Niels Elmegaard. 

KVL: Bodil Søgaard. 



At udpege de generelle strategier, som viser den største og mest signifikante variation i udvalgte 

sekundære metabolitter med særlig betydning for plantesundhed og kvalitet, for at opbygge et 

videngrundlag som kan udnyttes i fremtidige anvendelsesorienterede projekter til optimering af disse 

egenskaber. 

Som modelplanter var valgt solbær, byg og ært. 

Ud fra undersøgelser af vilde planter og teoretiske betragtninger var det forventet at dyrkningsbetingelser 

og sortsvalg ville have store, til dels forudsigelige, effekter på indhold af stoffer med forskellige 

fysiologiske funktioner i planten. 

For solbær blev der fokuseret på fenoler med formodet betydning for plantesundheden, f.eks. ved at 

hæmme angreb af visse svampe. En delmålsætning for solbær var at undersøge sortsvalgs og 

dyrkningsbetingelsernes betydning for solbærplanters markresistens (svampesygdomme) og for bladenes 

indhold af fenoliske stoffer. Herunder svovlsprøjtnings betydning for indholdsstoffer i bladene. 

Fenolerne, herunder anthocyanin, har også interesse for den ernæringsmæssige kvalitet fordi de kan 

virke som antioxidanter, og formodes at hæmme sygdomme som f.eks. kræft og hjerte/karsygdomme. 

Ascorbinsyre (vitamin C) er også en antioxidant. De flygtige stoffer er ansvarlige for solbærsmagen. Her 

var målet at undersøge sortsvalg og dyrkningsbetingelsernes indflydelse på solbærs kvalitet 

(anthocyaniner, C-vitamin og aromastoffer) 

Duftstoffer har også betydning for forekomsten af skadelige eller nyttige insekter og mider. Deres 

betydning for forekomst af knopgalmiden der overfører ribbesvindvirus skulle undersøges. 

I byg undersøges fenoler og alkaloider (gramin og hordenin). Alkaloiderne er toksiske, i modsætning til de 

andre nævnte stoffer, og indgår i planternes forsvarssystemer. I byg formodes gramin at have betydning 

for insektangreb, ved at formeringen af bladlus hæmmes. Det er tidligere vist at forskellige typer jord 

bevirker forskellige indhold af fenoler i blade, det skulle undersøges om det samme var tilfældet for 

alkaloiderne, og om det kunne føre til forskelle i opformeringsraten for bladlus. Gramin og hordenin 

udskilles i jorden via rødderne, og kan hæmme spiringen af andre planter. Dette har betydning både for 

ukrudtsproblematikken og for blandsæd, f.eks. byg-ært blandinger. Det var derfor målet at undersøge 

udskillelsen fra rødderne og effekten af stofferne på spirende frø af andre planter. Alkaloiderne findes kun 

i de saftfyldte dele, blade, stængler og rødder, ikke i kernerne. 

For ært skulle også undersøges fenoler og anti-oxidanter i forskellige plantedele, i sunde planter og i 

planter smittet med svampesygdommen Aphanomyces euteiches, i sorter med forskellig følsomhed over 

for denne sygdom. 


Solbær 

Gennemførelse 

Denne del af projektet var nært knyttet til dyrkningsforsøgene i projekt II.1 (Solbær og jordbær). Alle 

analyser blev udført på materiale dyrket i dette projekt. I det store og hele blev denne del af projektet 

gennemført som planlagt. Dog måtte de planlagte undersøgelser af in situ udsendelse af duftstoffer fra 

solbærblade opgives da den person som skulle have udført dette meget vanskelige arbejde, Henrik Byrial 

Jakobsen, forlod DJF i 1997, og duftstofferne blev i stedet opsamlet med dampdestillation, en simplere, 

mindre præcis metode. Det var også planlagt at projektet skulle have udgjort en del af et Ph.D. studium

for Carsten Iversen, men hver gang de nødvendige ressourcer blev tilvejebragt, viste der sig andre 

problemer, og studieplanerne måtte til sidst opgives helt. 


49 

Resultater 

Resultaterne fra de forsøg, hvor data er færdigbehandlet, bestyrkede for de sammenlignede sorter tesen 

om sammenhænge mellem derivater af bestemte fenoliske syrer og resistens mod flere sygdomme. Da 

der ikke i 1998 dyrkningssæsonen var opnået væsentlige forskelle mellem de dyrkningsmæssige 

behandlinger, og data fra 1999 endnu ikke er behandlet, kan det endnu ikke afgøres om typen af 

dækafgrøder har betydning for fenolindhold og sygdomsangreb. Fenolindholdet blev ikke væsentligt 

påvirket af svovlsprøjtning (i mængder som heller ikke havde væsentlig effekt på sygdomme). I unge 

solbærplanter er sygdomsforebyggelsen altså væsentligst et spørgsmål om at vælge sorter med højt 

indhold af bestemte fenoliske syrer. Flavonoider viser ingen korrelation med sygdomsangreb. Ang. de 

kvalitetsrelaterede data har det i løbet af projektet vist sig, at der ikke som tidligere antaget er direkte 

gavnlig effekt af alle antioxidanter, og der er derfor mere interessant at undersøge aromastoffer, specielt 

for evt. effekter af selektion for høj (blad)resistens på bærkvaliteten. Der er analyseret for både 

aromastoffer og anthocyaniner i bærrene, men der kom først bær på buskene i 1999, disse data er endnu 

ikke behandlet. 

Byg 

Gennemførelse 

Denne del af projektet var ligeledes baseret på analyse af materiale fra andre projekter, specielt 

projekterne i program III, Udvikling af økologiske planteproduktionssystemer. Desuden blev der benyttet 

materiale fra et mindre dyrkningsforsøg ved KVL. Da der i projekt III.7 var materiale af hvede til rådighed 

allerede i 1996-97 blev dette udnyttet til indledende undersøgelser, som siden er fulgt op af analyser på 

byg dyrket i samme forsøg i 1999. P.g.a. uventet store indkøringsvanskeligheder måtte forsøg med 

jordtypens betydning for indholdsstoffer der hæmmer væksten af bladlus reduceres væsentligt, men i 

stedet blev der udført andre forsøg med sorter, herunder med sortens evt. betydning for edderkoppers 

fødevalg. I KVL’s del af projektet var der ud over fenolanalyser åbnet mulighed for analyser med 

billeddannende metoder, og her blev det valgt at arbejde med biokrystallisationsmetoden. For de fenoliske 

stoffers vedkommende viste det sig at de fleste i både byg og hvede var andre end tidligere publiceret, så 

alle stofferne måtte isoleres forfra og identificeres. Der blev fundet to helt nye flavonoider, et i hver af byg 

og hvede. Metodeudviklingen blev desuden udnyttet til forsøg med effekt af alkaloider fra byg på spiring af 

ært i projekt I.2?. 

Resultater 

Resultaterne ang. gramin bekræfter at der er væsentlige systematiske sortsforskelle i indholdet, men 

effektundersøgelserne er ikke entydige. I de moderne sorter er indholdet i fuldt udviklede blade for lavt til 

at måles, og dette tyder på at gramin ikke er den væsentligste begrænsende faktor for bladlus. Ligeledes 

kan der vises en effekt på ukrudt, men de målte forskelle kan forklares på flere måder. Resultaterne tyder 

på at alkaloidet hordenin som fortrinsvis findes i rødder har større effekt på ukrudt end gramin, som findes 

i både blade og rødder. Arbejdet i relation til ukrudt fortsættes i et nyt projekt under programmet 

”Økologisk planteværn”. 

For fenolers vedkommende har projektet vist at de forskellige typer af fenoliske stoffer reguleres forskelligt 

i forhold til dyrkningsforhold. Indholdet af de fenoliske syrer, som også viser korrelation med resistens i 

solbær, er korreleret med forhold, som også normalt giver sig udslag i forskelige grader af 

sygdomsangreb, mens indholdet af flavonoider, som udgør størstedelen af fenolerne, enten er konstant 

eller viser mindre forskydninger fra et stof til et andet uden klar sammenhæng med resistens. Kun skygge, 

som ikke i sig selv er af stor betydning for sygdomsangreb, påvirker indholdet af flavonoider mere end af 

fenoliske syrer. Dette bestyrker tidligere formodninger om at flavonoidernes væsentligste funktion i 

plantevævet er som beskyttelse mod ”solskoldning”, skader p.g.a. UV-bestråling. Projektet har altså vist, 

at forskelle i dyrkningsforhold i væsentlig grad påvirker plantens fordeling af ressourcer med betydning for 

resistensgrad. Dette er tidligere vist i vilde planter, men det er første gang det vises også at være tilfældet 

i dyrkede planter under markforhold. Det er dermed før første gang eftervist hvilken mekanisme der ligger 

bag forøget sygdomsfølsomhed ved overgødskning. Det nu muligt med en kemisk analyse at vurdere i 

hvilket omfang forsvarsmekanismerne er aktiveret eller lukket ned. Projektet har også vist at disse 

mekanismer reguleres ens i byg og hvede, og måske også i solbær. 

Ært 

Gennemførelse og resultater 

I denne del af projektet var det planlagt at koncentrere arbejdet om stoffet pisatin, som allerede flere


50 

grupper havde arbejdet med, og gerne ville skaffe prøver af. Men ingen af dem var i stand til at fremskaffe 

stoffet og vore egne målinger viste tilstedeværelsen af flere stoffer med egenskaber som pisatin, men 

ingen af dem reagerede på infektionen som forventet. Da der desuden skete flere uheld i forbindelse med 

dyrkningsforsøg og opbevaring af prøver blev denne del meget nedprioriteret til fordel for korn. Det blev 

vist at der var mindst et stof som konsekvent optrådte i størst mængde i inficerede rødder, men der var 

ikke tale om pisatin eller et nærtbeslægtet stof, og der var ikke nok af det i materialet til at gennemføre en 

oprensning og identifikation. 

Resume på dansk 

Projektets hovedformål var at udpege de generelle strategier, som viser den største og mest signifkan-te 

variation i udvalgte sekundære metabolitter med særlig betydning for plantesundhed og kvalitet, for at 

opbygge et videngrundlag som kan udnyttes i fremtidige anvendelsesorienterede projekter til optimering 

af disse egenskaber. Ud fra undersøgelser af vilde planter og teoretiske betragtninger var det forventet at 

dyrkningsbetingelser og sortsvalg ville have store, til dels forudsigelige, effekter på indhold af stoffer med 

forskellige fysiologiske funktioner i planten. 

Fenoler har betydning for plantesundheden, f.eks. angreb af visse svampe, men nogle fenolers 

hovedfunktion formodes at være beskyttelse mod UV-stråling og disse indgår i så fald ikke i 

forsvarsreaktioner. Fenolerne, herunder anthocyanin, har også interesse for den ernæringsmæssige 

kvalitet fordi de som antioxidanter formodes at hæmme kræft og hjerte/karsygdomme. Flygtige stoffer 

(aromastoffer) er afgørende for smagen og har også betydning for forekomsten af insekter og mider. 

Alkaloider (f.eks. gramin og hordenin i byg) er ofte toksiske og indgår i planternes forsvarssystemer. 

Som modelplanter var valgt solbær, byg og ært. 

Solbær 

Bladenes indhold af fenoliske stoffer blev målt parallelt med registreringer af solbærplanters 

markresistens (svampesygdomme) for planter af 5 sorter dyrket med forskellige dækafgrøder eller 

svovlsprøjtning, og der blev målt duftstoffer i blade og forekomst af solbærmider. Kvalitetsegenskaber 

(anthocyaniner, C-vitamin og aromastoffer) af bær fra de samme planter blev også målt. Angrebsgrad af 

flere sygdomme var korreleret med indhold af bestemte derivater af fenoliske syrer. Hverken typen af 

dækafgrøder eller svovlsprøjtning viste betydning for fenolindhold og (UV-absorberende) flavonoider viser 

ingen korrelation med sygdomsangreb. Et planlagt Ph.D. studium for Carsten Iversen måtte opgives af 

personlige årsager. 

Byg 

Her blev fenoler og alkaloider undersøgt. I byg formodes gramin at have betydning for insektangreb, ved 

at formeringen af bladlus hæmmes. Gramin og hordenin udskilles i jorden via rødderne, og kan hæmme 

spiringen af andre planter. Det var derfor målet at undersøge udskillelsen fra rødderne og effekten af 

stofferne på spirende frø af ukrudtsarter. 

Resultaterne ang. gramin viser væsentlige systematiske sortsforskelle i indholdet i blade og rodexu-dater. 

Moderne sorter mangler gramin i fuldt udviklede blade, men nogle kan udskille alkaloider fra rødder. Der 

kan vises effekter på ukrudt og bladlus, men de er ikke entydige. Arbejdet i relation til ukrudt fortsættes i et 

nyt projekt under programmet ”Økologisk planteværn”. De fleste fenoliske stoffer i både byg og hvede blev 

isoleret og identificeret, herunder to helt nye flavonoider, et i hver af byg og hvede. Indholdet af de 

fenoliske syrer var stærkt korreleret med f.eks. gødningstilførsel og plantealder, mens indholdet af 

flavonoider, som udgør størstedelen af fenolerne, ikke var korreleret med forhold af betydning for 

resistens. Kun skygge, som ikke i sig selv er af betydning for sygdomsangreb, påvirker indholdet af 

flavonoider mere end af fenoliske syrer. Det er dermed for første gang under markforhold eftervist hvilken 

mekanisme der ligger bag forøget sygdomsfølsomhed ved overgødskning. 

Ært 

For ært skulle også undersøges fenolen pisatin i forskellige plantedele og sorter, i sunde planter og i 

planter smittet med ærteråd. Men de udenlandske samarbejdspartnere kunne ikke opfylde løftet om at 

sende referencestof af pisatin, og vore egne undersøgelser viste flere stoffer med næsten samme 

egenskaber, som andre nok tidligere havde målt under et. Vi fandt mindst et stof som konsekvent 

optrådte i størst mængde i inficerede rødder, men det var ikke pisatin, og der var ikke nok til oprensning 

og identifikation. Da der desuden skete flere uheld i forbindelse med dyrkningsforsøg og opbevaring af 

prøver blev denne del meget nedprioriteret til fordel for korn.


51 

På tværs af arterne bekræfter vore data at forskellige typer af fenoler har forskellige fysiologiske roller i 

bladene, og at denne ”arbejdsdeling” går igen i så forskellige arter som byg, hvede og solbær. Projektet 

har også vist, at de forskelle som skyldtes sort og dyrkningsforhold var uafhængige, der kan altså opnås 

en additiv effekt ved både at vælge den bedste sort og dyrke den under de forhold, som befordrer de 

ønskede egenskaber, f.eks. grad af resistens. 

Summary in English 

The overall objective of the project was to determine which general strategies show the greatest and most 

significant variation in selected secondary metabolites with particular importance for plant health and 

quality, in order to establish a knowledge base whidh can be exploited in future applied projects to 

optimise these characteristics. From investigations of wild plants and theoretical considerations it was 

expected that growth conditions and cultivar choice would have great, to some extent predictable, effects 

on contents of compounds with different physiological functions in the plant. 

Phenols are important for plant health, e.g. infection by some fungi, but the main function of some phenols 

is believed to be protection against UV-irradiation, and if so these are not involved in defense reactions. 

The phenols, including anthocyanin, are also of interest from the nutritional point of view because as 

antioxidants they are assumed to reduce the risk of cancer and cardiovascular disease. Volatiles (aroma 

compounds) determine taste and are also important for infestation by insects and mites. Alkaloids (e.g. 

gramine and hordenine in barley) are often toxic and are part of the plants’ defense mechanisms. 

The model plants chosen were black currant, barley and pea. 

Black currant 

Contents of phenolc compounds in leaves vere measured in parallel with recordings of the field resistance 

(infection by fungi) of black currant plants in plants of 5 cultivars grown with different types of cover crops 

or sprayed with sulphur, and volatiles in leaves and presence of big bud mites were also measured. 

Quality characteristics (anthocyanins, vitamin C and aroma compounds) in berries of the same cultivars 

were also measured. Extent of infection of several diseases was correlated with contents of particular 

phenolic acid derivatives. Neoithr the type of cover crop nor sulphur treatments affected the phenolics 

and the (UV-absorbing) flavonoids showed no corrlation with fungal infections. A planned Ph.D. study for 

Carsten Iversen was given up due to personal matters. 

Barley 

Phenolics and alklaoids were investigated in this species. In barley gramine is expected to be important 

for insect infestation, by retarding the propagation of aphids. Gramine and hordenine ar exuded to soil 

from the roots and may retard the germination of other plants. So the aim was to investigate the exudation 

from the roots and the effects of the compounds on germinating seeds of weed species. 

The results ragarding gramine show significant systematic cultivar differences in the content in leaves and 

root exudates. Modern cultivars lack gramine in fully developed leaves, but some can exude alkaloids 

from roots. Effects on weeds and aphids were shown, however they were still somewhat ambiguous. The 

weed realted work continues in a new peoject under the programme ”Organic plant protection”. Most 

phenolic compounds in both barley and wheat were isolated and identified, including two new unknown 

flavonoids, one in each species. The contents of phenolic acid derivatives was strongly correlated with 

e.g. nutrient supply and plant age, while the contents of flavonoids, the most abundant phenolics, were 

not correlated with factors of importance for resistance. Only shade, which is not in itself of importance for 

disease severity, affect the flavonoids more than the phenolic acids. So it is now shown for the first time 

under field conditions which mechanism is behind increased disease susceptibility due to overfertilisation. 

Pea 

In pea also a phenolic compound, pisatin, was supposed to be investigated in different platn parts and 

cultivars, in healthy plants and plants infected with Aphanomyces euteiches. But the international 

collaboraters were unable to fulfill their promise of reference material of pisatin, and our own 

investigations showed the presence of several compounds with very similar characteristivcs which others 

have probably measured as one. We found at least one compound whid consistently appeared in larger 

amounts in infected roots than in healthy ones, but it was not pisatin, and the content was too small for 

isolation and identification. In addition several mishaps occurred in connection with cultivation and sample 

storage, so this work was given much lower priority in favour of cereals. 

Across the species our data confirms that different types of phenols have different physiological roles in


52 

the leaves, and that this ”division of labour” appears in as different species as balrey, wheat and black 

currant. The project also showed that the differences due to cultivar and growth conditions were 

independent, so additive effects can be obtained by both choosing the best cultivar and growing it under 

those conditions which best support the desired characteristics, e.g. resistance. 


Ifølge projektbeskrivelsen omfattede projektet følgende delmål, som (i forskelligt omfang) skulle udføres 

for hver art: 

1 Måling af normale niveauer og variation af udvalgte stoffer under standardforhold, i relevante dele af 

modelplanter, afhængigt af plantealder, differentiering og, hvor det er relevant, døgnrytmer. 

2 Måling af variationen i disse niveauer i planter dyrket under forskellige forhold, inden for de muligheder 

der er til rådighed i form af forsøgsbehandlinger i andre projekter under FØJO. 

3 Udvælgelse af sorter der vides eller forventes at vise forskelle i niveauerne af disse metabolitter, og 

måling af variationen mellem sorterne når de dyrkes under ens vækstforhold. 

4 Undersøgelse af effekter som forventes at være korreleret med de relevante stoffer. 

5 Analyse af resultaterne fra to synsvinkler: 

1) Hvilke typer uafhængige faktorer har størst effekt på niveauerne af metabolitterne, og på de 

egenskaber der afhænger af disse stoffer. 

2) Optræder der generelle tendenser på tværs af arter eller stoffer. Denne delopgave kan omfatte 

supplerende målinger i andre arter, fortrinsvis på materiale indsamlet i andre projekter under FØJO, for 

at teste eller bekræfte formodede effekter. 

Målopfyldelse: 

Solbær 

For solbær er delmål 1, 3, 4, og 5 (begge synsvinkler) opfyldt for fenoliske stoffer i blade samt for 

anthocyaniner i bær, og der ligger for alle disse punkter data klar til publicering for indhold af duftstoffer. 

På tidspunktet hvor de hidtil færdigbearbejdede resultater blev målt, havde der endnu ikke vist sig 

væsentlige forskelle i dyrkningsforhold mellem de relevante forsøgsbehandlinger, så det er ikke lykkedes 

at vise effekter af sådanne forskelle. Det er muligt det har været tilfældet for sidste forsøgsår, hvor en del 

resultater endnu ikke er færdigbearbejdet. 

Byg 

Der foreligger resultater for alle delmål, for både fenoler og alkaloider. På nogle områder er der lavet mere 

end oprindeligt forventet, idet mindre lovende forsøgsserier undervejs er blevet stoppet og ressourcerne 

overført til de mest lovende forsøg. 

Nogle forsøg fra arbejdet med gramin og hordenin vil blive gentaget i projektet ”økologisk planteværn”, 

hvor en samlet publicering vil blive færdiggjort i det omfang at gentagelserne bekræfter de tendenser som 

blev observeret i første omgang. 

Ært 

For ært er det stort set kun delmål 2 som er opfyldt, og kun publiceret i form af et foredrag for erhvervet. 

Men der er så heller ikke brugt store ressourcer på denne art. 

Målopfyldelse for generelle aspekter: 

Specielt for delmål 5 skal synsvinkel 2 vurderes på tværs af arterne. Her er det lykkedes at 

sandsynliggøre at de forskellige typer af fenoler har forskellige fysiologiske roller i bladene, og at denne 

”arbejdsdeling” går igen i så forskellige arter som byg og solbær. Specielt vigtigt for projektetshovedformål 

er det at vi har vist, at når bestemte dyrkningsforhold, f.eks. gødningsniveau, har stor indflydelse på 

indhold af bestemte stoftyper, går disse forskelle igen for flere arter, f.eks. byg og hvede, hvor samme 

type stoffer reagerer på samme måde, selv om der ikke er helt samme strukturer i de to arter. Projektet 

har også vist, at de forskelle som skyldtes sort og dyrkningsforhold var uafhængige, der kan altså opnås 

en additiv effekt ved både at vælge den bedste sort og dyrke den under de forhold, som befordrer de 

ønskede egenskaber, f.eks. grad af resistens. 

Specielt i relation til økologi danner resultaterne grundlag for en bedre forståelse af de mekanismer som 

afgør om f.eks. plantesygdomme får et omfang der skader udbyttet. Projektet har sat nyt lys på de 

grundlæggende plantefysiologiske og økofysiologiske mekanismer der ligger bag de observationer som 

f.eks. viser at visse former for stress styrker plantens forsvar mod skadegørere, mens andre former 

svækker det (eks. Brandt et al. 1999, Iversen et al. 2000). De giver dermed et forbedret videnskabeligt 

grundlag for nogle af de centrale betragtninger i økologisk jordbrug, specielt at tilførsel af overskud af 

næringsstoffer skader planternes forsvarsevne og derfor skal begrænses mest muligt. De viser også

hvordan nogle stoffer varierer så meget mellem forskellige sorter og vækstforhold at det er muligt at 

frembringe produkter med meget forskelligt indhold og dermed evt. forskellig kvalitet. 


53 

Ang. publicering 

Nogle af projektdeltagerne har opgivet selv at publicere deres resultater og har overdraget rådata til andre 

i projektet, som har påtaget sig at færdiggøre publicering af resultater fra fælles forsøg. Da det er kutyme 

at den som sammenskriver en artikel bliver førsteforfatter, har dette medført nogle omrokeringer i 

forfatterrækkefølgen for de planlagte artikler, sammenlignet med tidligere forventet. 

Liste over publikationer mm. 


Harder, L. H. and Christensen, L. P. (1999). A new flavone O-glycoside from wheat leaves (Triticum 

aestivum). Zeitschrift für Naturforschung (in press). 

Iversen, C.K., Pedersen, H.L., Olsen, C.E. & Brandt, K. 2000. Relationship between phenolic compounds, 

disease resistance and cover crop type for 5 blackcurrant varieties. Biological Agriculture and 

Horticulture (submitted). 

Nørbæk R, Brandt K & Kondo T 2000. Identification of flavone C-glycosides including a new flavonoid 

chromophore from barley leaves (Hordeum vulgare L.) by improved NMR techniques. J. Agric. Food 

Chem. (in press) 


Brandt K., Iversen, C., Lindhard Pedersen, H., Harder L.H., Christensen L.P. & Christensen B.T. 1999. 

Variation in levels of phenolic secondary metabolites in commercially important varieties: Potential 

agronomic effects. Abstract of invited lecture, Joint meeting: Nutritional Enhancement of Phenolic Plant 

Foods in Europe and Bioactive Plant Cell Wall Components in Nutrition and Health, p. 32. 

Harder L., Christensen L.P., Christensen B.T. and Brandt K. 1998. Contents of flavonoids and other 

phenolics in wheat plants grown with different levels of organic fertilizer. Polyphenols Communications 

98: 495-496. 

Iversen, C.K., Lindhard Pedersen H. & Brandt, K. 2000. Phenolic compounds and disease resistance of 5 

blackcurrant varieties in an organic growing system. Presentation at "9. Internationaler 

Erfahrungsaustausch über Forschungsergebnisse zum Ökologischen Obstbau in Weinsberg", 1.-2february 

2000. 

Iversen C.K., Austad T. og Lindhard Pedersen H. 1998. Phenolic compounds and disease resistance in 

four blackcurrant varieties. Proceedings Deutsche Gesellschaft für Qualitetsforschung. 

Krankheitsresistenz und Pflanzenschutz; Dresden 23/24. March 1998. 

Iversen, C. & Austad, T. 1997. Phenolic compounds in blackcurrant leaves and berries grown without 

pesticides. Poster presenteret ved “8. Internationaler Erfahrungsaustausch über 

Forschungsergebnisse zum Ökologischen Obstbau in Weinsberg”, 13-14/11/1997. 


Brandt, K., 1999. Næringstilførslens betydning for indholdet af fenoliske sekundære metabolitter i 

økologisk dyrkede hvedeblade. Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden (6), 10-11. 

Brandt, K., 1999. Plantesundhed og kvalitet. Miljøforskning 39, 26-30. 

Brandt, K., 1999. Utal af plantestoffer. Økologisk Jordbrug, 206, 8. 

Mødeindlæg 

Brandt, K. 1999. Sygdomsresistens og sekundære metabolitter i ærteplanter. Foredrag ved Temamødet 

”Forskning i dyrkning af økologisk frugt og grønt”, Dalum 3. juni 

Iversen, C. 1999. Solbærkvalitet og sekundære metabolitter. Foredrag ved Temamødet ”Forskning i 

dyrkning af økologisk frugt og grønt”, Dalum 3. juni 

Brandt, K. 1997. Plantesundhed og kvalitet i relation til dyrkningsstrategier og sortsvalg, delprojekt korn. 

Poster ved “Store Korndag”, Roskilde 7. september 

Brandt, K. 1996. Plantesundhed og kvalitet i relation til dyrkningsstrategier og sortsvalg, delprojekt korn. 

Poster ved “Store Korndag”, Roskilde 2. juli


54 

Endnu ufærdige publikationer, der forventes udsendt om projektet. 

Brandt, K., Bay Christensen, H., Søgaard, B., Rasmussen, I., Olesen, J.E. 200?: Influence of location and 

competition on contents of phenolic compounds in barley (arbejdstitel). Forsøg afsluttet og data delvis 

behandlet. Indsendes til relevant tidsskrift i 2000. 

Brandt, K. Iversen, C., Kähkönen, M., & Lindhard Petersen, H. 200?. Contents of secondary metabolites 

in 5 cultivars of organically grown black currants (arbejdstitel). Forsøg afsluttet og data delvis 

færdigbehandlet, bortset fra analyser af anthocyanin der efter aftale udføres af Marja Kähkönen i 

Finland og suppleres med data fra de samme sorter dyrket i Finland. Indsendes til J. Agric. Food 

Chem. eller andet relevant tidsskrift i 2000. 

Brandt, K., Bay Christensen, H., Søgaard, B., Andersen J.O. 200? Relative effects of shade, cultivar and 

nitrogen supply on contents of phenolic compounds in barley (arbejdstitel). Forsøg afsluttet og data 

delvis behandlet. Indsendes til relevant tidsskrift i 2000. 

Elmegaard, N., Christensen, L.P. & Salomonsen, A. 2000?. Studies of the ecological relevance of 

gramine for the interaction between barley and aphids. Indsendes til Phytochemistry primo 2000. 

Brandt K., Harder L., Christensen L.P. and Christensen B.T. 200?. Contents of flavonoids and other 

phenolics in wheat plants grown with different levels of organic fertilizer. (arbejdstitel). Forsøg afsluttet 

og data delvis færdigbehandlet. Indsendes til Journal of Chemical Ecology i 2000. 

Kudsk, P.N. & Christensen, L.P. 2000? Suppression of root growth of weed seedlings by genotypes of 

barley differing in alkaloid production. Status?? Indsendes til relevant tidsskrift i 2000. 

Toft, S., Elmegaard, N., nn. 2001. Predation by a generalist predator on aphids living on cereal plants with 

different content of secondary metabolites. Indsendes til relevant tidsskrift medio 2000. 

Redegørelse for forskeruddannelse, herunder tilknyttede gæsteforskere og udstationering 

Specialer etableret med tilknytning til projektet: 

Bleeg, Ingrid og Dorte F. Andersen. Fenoliske stoffer og vækst af bygplanter med forskellig økologisk 

gødningstilførsel. Speciale maj 1999 – dec. 2000, Århus Universitet, vejledere Tom V. Madsen (AU) og 

Kirsten Brandt (DJF). 

Harder, Lene H. Identifikation af flavonoider og andre fenoler i økologisk dyrkede hvedeplanter. Speciale 

marts 1998 - april 1999, Odense Universitet, vejledere Jørgen Møller (OU) og Lars P. Christensen (DJF). 

Salomonsen, Anette. Betydningen af UV-B -lys for forekomst af nogle sekundære metabolitter i byg og 

snerlepileurt samt deres effekt på herbivore insekter. Speciale afsluttet dec. 1999. 

Som nævnt under ”Projektets forløb” lykkedes det ikke at etablere det i ansøgningen beskrevne Ph.D. 

studium. Som beskrevet nedenfor har en udenlandsk Ph.D. studerende været tilknyttet projektet i 2 

måneder. 

Redegørelse for samarbejdsrelationer internationalt og nationalt. 

De mest direkte relevante nationale samrbejdsrelationer var samarbejdet med en række andre projekter 

vedr. sekundære metabolitter eller økologisk jordbrug i Danmark. I Danmark var det mest projekter 

tilknyttet FØJO, specielt II.4, III.7 og II.1, men også andre, f.eks. PLANTOX (Levnedsmiddelstyrelsen og 

KVL), Cerealienetværket (DJF med flere) har haft en direkte tilknytning til projektet. 

Internationalt har projektet har bl.a. ført til deltagelse i en ”Concerted action” NEODIET og indtil videre i 4 

ansøgninger til EU’s 5. Rammeprogram. Specielt ideen om at dyrkningsforholdene kan påvirke indholdet 

af ernæringsrelevante stoffer i afgrøden har vakt interesse, selv om dette kun er en mindre del af 

projektet. 

Desuden har stud. Ph.D. Marja Kahkönen fra Helsinki Universitet tilbragt 2 måneder ved DJF i Årslev for 

at lære nogle af de kemiske metoder som blev benyttet i projektet. Hun har tilbudt at lave tilsvarende 

målinger på materiale fra finske forsøg og publicere dem sammen med os.

SLUTRAPPORT 








Projekttitel: 

I.5 Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen 


Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

Inst. f. Husdyrbrug og Husdyrsundhed. 

Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C 

Tlf.: 35283014 Fax: 35283022 E-mail: hbs@kvl.dk 

Center for Eksperimentel Parasitologi 

Tlf.: 35282775. Fax: 35282774. E-mail: aro@kvl.dk 


Afdeling for Sundhed og Velfærd 

Forskningscenter Foulum. Postboks 39. 8830 Tjele 

Tlf.: 89991344. Fax: 89991919 

Statens Skadedyrlaboratorium 

Skovbrynet 14, 2800 Lyngby 

Tlf.: 45878055. Fax: 45931155 


Lektor, dr.med.vet. Henrik B. Simonsen 


Gert Nørgaard-Nielsen. Ansat fra 1/5-97 til 31/8-98 

Projekt 1.5 Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen


KVL: Peter Nansen (død oktober 99), Allan Roepstorff og Henrik B. Simonsen. 

SSL: Ole Kilpinen 

DJF: Mette Vaarst 

Projekttår: 1996-1999 

56 


Projektets hovedformål var at belyse sundheds- og adfærdsaspekter i relation til produktion af økolo-giske 

svin og fjerkræ samt dyrenes påvirkning af udearealer. Projektet skulle finde sted dels i økolo-giske 

landbrug dels under forsøgsmæssige betingelser. 

Et af delformålene var at undersøge forekomsten af endo-og ectoparasitter i økologiske husdyrbrug samt 

belyse eventuelle infektioners betydning for dyrenes sundhed og velfærd. Eventuelle sæson-mæssige 

variationer skulle undersøges tillige med betydningen af forskellige managementfaktorer i de enkelte 

produktionssystemer. 

Et andet delformål var under eksperimentelle forhold at belyse parasitters epidemiologi og interaktion med 

adfærden hos svin og fjerkræ samt managements betydning for udegående svins miljømæssige og 

sociale interaktioner. 

De eksperimentelle undersøgelser vedrørende fravænnede svins parasitinfektioner og adfærd skulle 

foregå på friland med henblik på belysning af effekt af belægningsgrad, næse-ring og fiberrig kost på 

adfærd, vegetation og jordbundsforhold. Parasitterne som indgik i de eksperimentelle undersøgelser var 

Ascaris suum, Oesophagostomum dentatum og Trichuris suis. De tre arter er alle almindelige i økologisk 

svineproduktion og specielt den sidste er kendt for at kunne forårsage alvorlig klinisk sygdom. 

Det var tillige projektets formål under eksperimentelle forhold at belyse hønsemiders (Dermanyssus 

gallinae) og spolorms (Ascaridia galli) eventuelle betydning for æglæggeres adfærd. 


Det eksperimentelle arbejde, som tog sigte på at belyse eventuelle sammenhænge mellem frilands 

slagtesvins adfærd og parasitologiske status påbegyndtes i 1997. Gert Nørgaard-Nielsen blev ansat som 

projekt medarbejder. Han foretog detailleret registring af adfærd herunder fastlæggelse af gruppernes 

hierarkiske struktur samt den geografiske placering i de udendørs folde. Forsøgsdyrene var opdelt i 5 

grupper af hver 10 dyr. Forsøgsfaktorerne var høj/lav belægningsgrad og +/- næsering. Der blev foretaget 

2 gentagelser. Sideløbende blev der foretaget parasitologiske undersøgelser på grisene. Det første hold 

grise blev undersøgt i perioden 26 maj 97 til 25 juli 97 og det andet hold grise blev undersøgt i perioden 4 

august til 25 oktober samme år. Et interesssant og markant resultat af adfærdsobservationer var, at de 

næseringede grise tilsyneladende i et vist omfang erstattede roden i jord med tryne med forbensskrab i 

jorden. Det har også vist sig med stor tydelighed at arealernes beskaffenhed i form af omkringstående 

vegetation har afgørende betydning for dyrenes geografiske placering i foldene, hvor specielt 

sol/skyggeforhold om sommeren er med til at styre grisene. 

Den under projektformålet anførte faktor: fiber rigt foder blev udeladt i adfærds/parasitundersøgelsen i 

1997 af hensyn til den statistiske vurdering af resultaterne, idet der ikke kunne etableres et tilstrække-ligt 

stort antal grupper, såfremt alle 3 faktorer skulle inkluderes. 

Undersøgelse af parasitsmitte på forskellige områder af kontamineret mark som allerede var på-begyndt i 

1996 (6x10 grise) blev fortsat i 1997. 

Tre biologistuderendes specialeprojekt blev færdiggjort i 1998 i form af en specialerapport. Der frem-kom 

resultater om grisenes udnyttelse af foldene, hvor markante gødeområder blev etableret meget 


57 

regelmæssigt i forhold til hytter, hegn og nabomarker. Flokhierarki og græsningsadfærd blev registreret og 

parasitinfektionerne blev fulgt gennem græsningssæsonen v.h.a. gødnings- og blodprøver, ligesom 

marksmitten blev målt ved analyse af græs- og jordprøver samt udsætning af 6x10 parasitfri tracerdyr i 

efteråret 1996. Alle forsøgsdyr blev undersøgt for parasitter efter slagtning. Undersøgelsen har i væsentlig 

grad udvidet vor viden om parasitinfektionernes udendørs smittemønstre og frilandssvins udnyttelse af 

markarealerne. Det blev f.eks. godtgjort at 15-20% af gødningens tørstof stammer fra geofagi. Mod 

forventning var der kun ringe sammenhæng mellem parasitinfektionerne og belægnings-grad, diæt og 

næsering, ligesom der ikke var signifikante sammenhænge mellem observeret risiko-adfærd og 

ormebyrder ved slagtning. 

Undersøgelserne i økologiske svinebesætninger blev påbegyndt i 1997. 2 besætninger på henholdsvis 65 

og 260 søer registreredes løbende hvorunder praktiserende dyrlæger udfyldte registreringsskemaer hver 

6 uge. 

Undersøgelsen i ca. 400 økologiske hønsehold blev foretaget ved hjælp af et spørgeskema survey. 

Svarprocenten var ca. 40. Antal svar: Bur 53. Skrabe 50. Fritgående 28. Økologiske 28. Stalddør 23. 

Forekomsten af kyllingemider blev undersøgt ved at udsende spørgeskemaer til ca. 300 økologiske og 

konventionelle ægproducenter. Svarprocenten var ca. 50%. De største problemer med kyllingemider er at 

finde hos producenter af æg fra fritgående høns. Næsten 70% af disse havde haft kyllingemider inden for 

de sidste tre år, mod 35% hos de økologiske producenter. Omkring halvdelen af producenter-ne med 

kyllingemider melder om tilbagevendende problemer hvert år. Derfor kan den relativt lave fore-komst af 

mider hos de økologiske producenter tilskrives, at produktionssystemerne er forholdsvis nye så miderne 

ikke har etableret sig endnu. Desuden kendte en del økologiske producenter slet ikke den-ne ektoparasit. 

Tilsyneladende oplevede besætningsejerne problemerne med hønsemider som størst i perioden maj til 

september med en top i august. Ejerne var af den opfattelse, at miderne forårsager u-rolige og fjerpillende 

dyr. Miderne opdages, når ejerne ser maste mider på æggene eller når ejerne får mider på sig. 

Spørgeskema surveyet blev i 1998 fulgt op med telefoninterview af 75 producenter med skrabehøner, 

fritgående høner eller økologiske høner. Resultaterne af disse telefoninterview bekræfter forekomsten af 

kyllingemider i disse besætningstyper. 

Det eksperimentelle arbejde vedr. eventuelle sammenhænge mellem frilands-slagtesvins adfærd og 

parasitologiske status blev afsluttet i 1998. Gert Nørgaard- Nielsens ansættelsesperiode udløb pr. 31/8- 

98. Det var påtænkt at indsætte et nyt hold grise i 1998, men databearbejdningen og igangsæt-ning af det 

nedenfor omtalte pilotprojekt vedrørende adfærd hos eksperimentelt parasitinficerede, æg-læggende 

høner prioriteredes højere. 

Pilotprojektet vedrørende eksperimentelt parasit-inficerede æglæggende høner blev udført i 1998. 3 hold 

høner A, D og C hver bestående af 2 grupper á 15 brune æglæggere blev opstaldet i KVL´s 

forsøgsdyrstald. Hold A blev inficeret med spolorm, hold D med hønsemider og hold C var kontrolhold. 

Hønernes adfærd og parasitstatus blev observeret, og der er tillige foretaget fysiologiske målinger i form 

af bl.a. testosteronanalyser, hæmoglobinindhold og hæmatocritværdi. Tilvækst og ægproduktion blev 

målt. De foreløbige resultater viste en markant effekt af blodmideinfektionen såvel på adfærd som på 

hæmatologi. En ikke tidligere beskrevet maskuliniserende effekt blev konstatert på de spolorm inficerede 

høner. Dette kom til udtryk såvel ved adfærd som ved forhøjet testosteronniveau. 

Undersøgelserne i økologiske svinebesætninger fortsatte i 1998. 4 besætninger på mellem 50 og 260 

søer registreredes løbende. Resultaterne af de kliniske undersøgelser på søer med smågrise, dræg-tige 

søer samt slagtesvin fra 1 besætning med 60 søer blev opgjort og meddelt FØJO-rapport nr. 1- 1998. Pr. 

19/10-98 blev en dyrlæge ansat på projektet med henblik på fortsatte undersøgelser i de 4 besætninger 

samt i nye økologiske besætninger. I 1999 udvidedes undersøgelserne til at omfatte 9 økologiske 

svinebesætninger med forskellige systemer (udendørs/indendørs slagtesvinehold). Disse besætninger 

blev fulgt med særlig fokus på parasitinfektion gennem sommeren fra februar til novem-ber. Flytninger af 

dyrene registreredes løbende, og managementrutiner blev kortlagt ved interview af ejere. 

Der blev derudover iværksat aktiviteter i tæt samarbejde med et projekt på forskningscenter Bygholm, 

hvor effekten af 4 udmugningsstrategier blev undersøgt. 

Spørgeskema survey’et vedrørende de ca. 400 økologiske hønsehold blev i 1998 fulgt op med telefoninterview 

med 75 producenter med skrabehøner, fritgående høner eller økologiske høner. Der blev tillige 

udsendt fælder til besætningsejere med henblik på fangst af hønsemider. 


58 


Del 1 af projektet var et eksperimentelt arbejde vedr. eventuelle sammenhænge mellem frilandsslagtesvins 

adfærd og parasitologiske status. Flokhierarki og græsningsadfærd blev registreret og 

parasitinfektionerne blev fulgt gennem græsningssæsonen v.h.a. gødnings- og blodprøver, ligesom 

marksmitten blev målt ved analyse af græs- og jordprøver samt udsætning af 6x10 parasitfri tracerdyr. 

Undersøgelsen har i væsentlig grad udvidet vor viden om parasitinfektionernes udendørs smittemøn-stre 

og frilandssvins udnyttelse af markarealerne. 

Del 2 af projektet var undersøgelser i økologiske svinebesætninger. Besætningerne blev fulgt med særlig 

fokus på sundhed og parasitinfektion. Systematiske prøveudtagninger for grupper af slagtesvin gennem 

opvækstperioden viste, at der var tilstedeværende parasit infektion i alle grupper i alle de deltagende 

besætninger. Infektionerne gav tilsyneladende ikke anledning til klinisk sygdom. Der kunne påvises ingen 

eller ringe forekomst af parasitsmitte på friland. Pattegrisedødeligheden blev fundet forholdsvis høj. 

Soholdet på friland blev ikke forbundet med væsentlige sundheds- eller sygomsmæs-sige problemer mht 

infektiøse eller fodringsbetingede lidelser. Der var derimod væsentlige problemer i slagtesvineholdet. 

Disse problemer blev primært forbundet med manglende erfaring, uhensigtsmæssig indretning af 

stald/udearealer samt usystematisk opdeling og flytning af dyrene. 

Del 3 af projektet var et eksperiment med parasit-inficerede æglæggende høner. Hold A blev inficeret 

med spolorm, hold D med hønsemider og hold C var kontrolhold. Hønernes adfærd og parasitstatus blev 

observeret, og der blev tillige foretaget fysiologiske målinger i form af bl.a. testosteronanalyser, 

hæmoglobinindhold og hæmatocritværdi. Resultater viste en markant effekt af blodmideinfektionen såvel 

på adfærd specielt fjerpudsning og hovedkradsning samt på hæmatologi. En ikke tidligere beskrevet 

maskuliniserende effekt blev konstateret på de spolorm inficerede høner. 

Del 4 var en undersøgelsen i ca. 400 hønsehold som blev foretaget ved hjælp af et spørgeskema survey. 

De største problemer med kyllingemider var hos producenter af æg fra fritgående høns. Næsten 70% af 

disse havde haft kyllingemider inden for de sidste tre år, mod 35% hos de økologiske producenter. 

English Summary. 

Part 1 of the project was an experimental sudy on a potential relationship between behaviour of free range 

slaughter pigs and their parasitological status. Hierarchy and grazing behaviour was recorded and 

infectons with parasites was followed during the grazing season using feacal- and blood samples. 

Contamination of the grass land was measured by analyzing grass and soil samples and by 6 x 10 

parasite free tracer pigs. The experiment has significantly expanded our knowledge on out door parasitic 

infestations and free range pigs’ use of available grass land. 

Part 2 of the project was an investigation of the health and parasitological status in organic pig herds. 

Systematically performed sampling in groups of slaughter pigs during the rearing period showed that 

parasitic infestations were present in all the herds although no clinical symptoms were recorded. No or 

only small parasitic contamination was recorded on free range. Piglet mortality was relatively high. The 

sows on free range did not suffer from essential infectious nor nutritional disorders which on the contrary 

was the case among the slaughter pigs. These problems were related mainly to lack of managers 

experience, inexpedient organizationof buildings and pens as well as malproper group dividing and 

moving of the animals. 

Part 3 of the project was an experiment on the effect on egg laying hens’ behaviour in relatio to parasitic 

infection. Group A was infected with Ascaridia galli, group D with Dermanyssus gallinae and grup C was 

the control group. Behaviour, parasitological status, level of testosteron, haematocrit values and 

haemoglobin comntent were recorded. The results showed a significant effect of the mite infection on 

behaviour especiellay preening and head schratching and on haematology. A previously not reported 

masculinizing effect caused by the infection with Ascaridia was found in the hens. 

Part 4 of the project was a survey on the presence of blood mites in 400 egg producing units. The biggest 

problems in relation to presence of blood mites were recorded in egg laying units with free range hens. 

Approx. 70% of these herd had recorded the presence of blood mits within the last 3 years. This figur was 

35% in organic egg producing herds. 


59 


Systematiske prøveudtagninger for grupper af slagtesvin gennem opvækstperioden viste, at der var tilstedeværende 

infektion i alle grupper i alle de deltagende besætninger. Parasitinfektionerne gav tilsyneladende 

ikke anledning til klinisk sygdom. Den var dog for de fleste gruppers vedkommende stigende 

gennem opvækstperioden. Der kunne påvises ingen eller ringe forekomst af parasitsmitte på friland. 

Derimod konstateredes ved enkelte prøveudtagninger (pilot-studium) på dybstrøelse, at para-sitsmitte af 

moderat omfang kunne forekomme også ved forholdsvis høje komposteringstemperaturer. Forskellige 

niveauer af management blev beskrevet i de medvirkende besætninger. Pattegrisedødelig-heden blev 

fundet forholdsvis høj. Afhængig af management kunne der konstateres problemer i relation til indretning 

af arealet, såsom traumatisk betinget halthed og solskoldning. Soholdet på friland blev ikke forbundet 

med væsentlige sundheds- eller sygomsmæssige problemer mht infektiøse eller fodringsbetingede 

lidelser. Der var derimod væsentlige problemer i slagtesvineholdet. Disse problemer blev primært 

forbundet med manglende erfaring, uhensigtsmæssig indretning af stald/udearealer samt usystematisk 

opdeling og flytning af dyrene. Med baggrund i disse resultater ses der et behov for at undersøge 

muligheder for hensigtsmæssig indretning af folde, således at de belastes mindst muligt. Dødeligheden 

hos pattegrise samt stiindretninger med ude-areal og i strøelsesbaserede systemer må betragtes som 

områder med stort fremtidigt potentiale for forbedringer i disse systemer. 

Opnåede resultater 

- ingen væsentlig effekt af lav belægningsgrad, hvilket sandsynligvis skyldes grisenes dårlige udnyttelse 

af store arealer. 

- ingen effekt af næseringe under de afprøvede betingelser. Det er dog rimeligt at antage at næseringe 

kan have væsentlig effekt under andre managementbetingelser. 

- suppleret den meget begrænsede viden om parasittransmission på friland. 

- givet hidtil ukendt viden om en sammenhæng mellem parasitinfektioner og 

haneadfærd/testosteronniveau. 

- givet ny information om samspil mellem parasitinfektion og adfærd hos æglæggende høner 

- givet information om hønsekyllingemiders forekomst og betydning i ægproduktionsbesætninger 

herunder økologiske besætninger 


Den forholdsvis lange projektperiode har muliggjort en god planlægning af undersøgelserne. Blandt andet 

har det været muligt at indarbejde nye problemstillinger samt umiddelbart afprøve dem. Det er sket i 

nærværende projekt i forbindelse med eksperimentel infektioner af æglæggende høner med hønsemider 

og spolorm, hvilket har givet ny information om parasitsmitte og adfærd samt den interessante 

observation af øget haneadfærd samt testosteronniveauer hos spolormeinficerede høns. 

Undersøgelserne af forekomst og betydning af kyllingemider i danske ægproduktionssystemer har vist, at 

dette er et problem man bør være meget opmærksom på. Ubehandlede mideinfestationer kan hurtigt 

udvikle sig til angreb med negativ indvirkning på hønernes sundhed og velfærd. Den relativt lave 

forekomst i økologiske ægproduktionssystemer bør ikke føre til en undervurdering af problemets omfang. 

Man kan sandsynligvis forvente en stigning i antallet af økologiske ægproducenter med kyl-lingemider i de 

følgende år når systemerne bliver ældre og miderne etablerer sig. Undersøgelserne har også vist at de 

økologiske producenter hovedsageligt baserer bekæmpelse af kyllingemider på kalk-ning og i nogle 

tilfælde insektsæber. Disse metoder kan muligvis reducere midepopulationen men næppe særligt 

effektivt. Der er derfor et væsentligt behov for udvikling af nye metoder til bekæmpelse af kyllingemider i 

økologiske produktioner. 

Økologisk svineproduktion var i høj grad på sit begyndelsesstadium ved projektets start, hvilket 

vanskeliggjorde udvælgelsen af besætninger. Vi valgte stort set de 4, der havde den ønskede stør-relse, 

men måtte konstatere at mange af de konstaterede problemer skyldtes manglende erfaringer med 

driftsformen, samt i nogle tilfælde direkte fejlagtig management. 


60 

Det har været spændende i projektet at arbejde på tværs mellem observationelle og 

eksperimentelle studier. Sammenhængen mellem observationelle studier og eksperimentelle 

designs kunne tænkes mere konsistent sammen, end det blev tilfældet i dette projekt. Det vil 

imidlertid forudsætte adgang til nogle professionelle besætninger, som kan give grundlag for at 

pege på driftsformsbetingede problemstillinger fra starten af projektet. Det må også fremover 

betragtes som en relevant udfordring at basere eksperimentelle studier på konstaterede og 

identificerede problemstillinger under praktiske problemstillinger, og opbygge en vekselvirkning 

ved at implementere resultater af eksperimentelle designs i private besætninger i interventionsstudier. 

Generelt synes den tværinstitutionelle og tværfaglige sammensætning af projektgruppen at have givet en 

god synergi, som helt klart har været til projektets fordel. 



Mejer, H., S. Wendt, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo: Nose-rings and transmission of helminths 

in outdoor pigs. Acta Veterinaria Scandinavica (in press) 


Nørgaard-Nielsen, G. 1997. Adfærd og velfærd hos svin på friland. Rapport fra LØJ-seminar. November. 

Vaarst, M. et al., 1998. Organic pig production in Denmark: Health, production and future perspectives. 

Poster abstract, Proceedings XVIII Nordic Veterinary Congress, 4th-7th August 1998, Helsinki, 

Finland. p 357. 

Kilpinen, O., Nørgaard-Nielsen, G., Roepstorff, A., Simonsen, H.B., Permin, A. Effects of the chicken mite, 

Dermanyssus gallinae, on egg layers. Poster abstract WAAVP Conference Copenhagen 15-19 August 

1999. 

Kilpinen, O. Problems caused by the chicken mite, Dermanyssus gallinae, in the Danish egg production. 

Proceedings of the Cost 833 Annual Scientific Meeting (Cluj Romania 1-3 September 1999). In press. 

Roepstorff, A., G.Nørgaard-Nielsen, A.Permin & H.B.Simonsen (1999): Male behaviour and male 

hormones in Ascaridia galli infected hens. Proceednings of the 19th Symposium of the Scandinavian 

Society for Parasitology, Iceland, 8-11 May, 1999. Bulletin of the Scandinavian Society for 

parasitology, 9, 24. 

Kilpinen, O., G.Nørgaard-Nielsen, A.Roepstorff, H.B.Simonsen & A.Permin (1999): Effects of chicken 

mites, Dermanyssus gallinae, on egg layers. Proceedings of the 17'th International Conference of the 

World Association for the Advancement of Veterinary Parasitology, Copenhagen, Denmark, 15-19 

August 1999. C.6.73. 

Roepstorff, A., G.Nørgaard-Nielsen, A.Permin & H.B.Simonsen (1999): Male behaviour and male 

hormones in Ascaridia galli infected hens. Proceedings of the 17'th International Conference of the 

World Association for the Advancement of Veterinary Parasitology, Copenhagen, Denmark, 15-19 

August 1999. D.5.02. 

Wendt, S., H.Mejer, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): Helminth transmission in pigs on 

pasture in relation to pig behaviour. Proceedings of the 17'th International Conference of the World 

Association for the Advancement of Veterinary Parasitology, Copenhagen, Denmark, 15-19 August 

1999. E.1.04. 

Mejer, H., S.Wendt, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): Nose-rings and transmission of 

helminth parasites in outdoor pigs. Proceedings of the 17'th International Conference of the World 


1999. G.6.03. 

Thomsen, L.E., H.Mejer, S.Wendt, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): The influence of stocking rate on 

helminth transmission in outdoor pigs. Proceedings of the 17'th International Conference of the World 


1999. G.6.07. 


61 

Vaarst, M., P.Høgedal, A.Roepstorff, A.Feenstra, V.A.Larsen, H.B.Lauridsen & J. Hermansen (1999): 

Animal health and welfare aspects of organic pig production. NJF-seminar No. 303 “Ecological animal 

husbandry in the Nordic countries”, Horsens, Denmark, 16-17 September 1999, 54. 

Mejer, H., S.Wendt, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): Nose-rings and transmission of 

helminth parasites in outdoor pigs. NJF-seminar No. 303 “Ecological animal husbandry in the Nordic 

countries”, Horsens, Denmark, 16-17 September 1999. 

Thomsen, L.E., H.Mejer, S.Wendt, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): The influence of stocking rate on 

helminth transmission in outdoor pigs. NJF-seminar No. 303 “Ecological animal husbandry in the 

Nordic countries”, Horsens, Denmark, 16-17 September 1999. 


Mejer, H., Thomsen, L.E. og Wendt S. 1998. Transmission af helmintherpå friland. Specialerapport. 

Vaarst,M.etal., 1998. Sundhedsforhold ved økologisk svineproduktion illustreret og diskuteret med 

udgangspunkt i en besætningscase. FØJO-rapport nr. 1. Side 33-45. 

Planlagte pubikationer 

Nørgaard-Nielsen, G., O.Kilpinen, L.G. Lawson, A.Permin & H.B.Simonsen: Behavioural studies on egglaying 

hens infected with nematode Ascaridia galli and the chicken mite Dermanyssus gallinae (in 

preparation) 

Thomsen, L.E., H.Mejer, S.Wendt, A.Roepstorff & O.Hindsbo: The influence of stocking rate on 

transmission of helminth parasites of pigs on permanent pasture during two consecutive summers (in 

preparation) 

Kilpinen O. Problemer med kyllingemider i den danske ægproduktion. Manuskript under udarbejdelse til 

DVT. 

Thomsen, L.E., H.Mejer, S.Wendt, A.Roepstorff & O.Hindsbo: The influence of stocking rate on 

transmission of helminth parasites of pigs on permanent pasture during two consecutive summers (in 

preparation) 

Wendt, S., H.Mejer, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo: Helminth transmission in pigs on pasture in 

relation to pig behaviour and flock hierarchy (in preparation) 

Roepstorff, A., G.Nørgaard-Nielsen, A.Permin & H.B.Simonsen: Male behaviour and male hormones in 

Ascaridia galli infected hens (in preparation) 

Vaarst, M., Feenstra, A., Roepstorff, A., Larsen, V.Aa,. Høgedal, P. 2000. Health and disease patterns in 

Danish organic pig herds. ( In prep., Vet.Rec.) 

Carstensen, L., Roepstorff, A. og Vaarst, M. 2000. Sundhed og sygdom med særlig fokus på 

endoparasitter i danske økologiske svinebesætninger. Resultater af case studies. (Manus til DVT; 

udarbejdes sommeren 2000). 

Økologisk svineproduktion 1997-99. Forhold vedr. produktion, sygdom og sundhed med særlig fokus på 

endoparasitforekomst. FØJO-beretning planlagt til efteråret 2000 med 2 kapitler hvori resultaterne af 

dette projekt beskrives. 


Der har ikke i projektet været forskeruddannelsesaktiviter 

Nedennævnte tre specialestuderende har medvirket ved projektet og udarbejdet specialerapport: 

Stud. scient. Lisbeth Ebsen Thomsen (biologi, KU) 

Stud. scient. Helena Mejer (biologi, KU) 

Stud scient. Susanne Wendt (biologi,KU) 


Nationale: 

Centerleder Anders Permin, Fjerkrænetværket, KVL. 

Lektor Ole Hindsbo, Zoologisk Institut, KU. 


Allan Roepstorff og Mette Vaarst samarbejder med projektet II.7: Svineproduktionssystemer. 

Allan Roepstorff samarbejder med projektet II.6: Ægproduktionssystemer 

62 

Internationale: 

Dr. K.D. Murrell, Beltsville Agricultural Research Center, ARS-USDA, Beltsville, MD 20750, USA. 

Dr. G.F.H.Medley, Dept. Biological Sciences, University of Warwick, Coventry, UK. 

Prof. B.A. Mullens, Dept. Entomology, University of California, Riverside, CA 92521, USA. 


SLUTRAPPORT 


Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin 







Projekttitel: 

I.6 Fiberrige fodermidler til svin 



Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi 

Forskningscenter Foulum 

Postbox 50, 8830 Tjele 

Tlf. 89991900. Fax. 89991919. Email: HelleN.Laerke@agrsci.dk 


Helle Nygaard Lærke 

Danmarks JordbrugsForskning, Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi 

Forskningscenter Foulum, Postbox 50, 8830 Tjele 

Tlf. 89991141, Fax. 89991378, Email: HelleN.Laerke@agrsci.dk 


Hanne Damgaard Poulsen, DJF 

Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi 

Forskningscenter Foulum, Postbox 50, 8830 Tjele. 

Tlf. 89991386, Fax. 89991525, Email: HanneDamgaard.Poulsen@agrsci.dk 

Henry Jørgensen, DJF 



Tlf. 89991130, Fax. 89991378, Email: Henry.Jorgensen@agrsci.dk 

Dorthe Carlson, DJF 



Tlf. 89991388, Fax. 89991525, Email: Dorthe.Carlson@agrsci.dk



At studere udnyttelsen af næringsstoffer (kulhydrater, protein og mineraler) og energi af nogle 

fiberrige fodermidler (grovfoder) til voksende svin. 

Specifikt har målene været at belyse: 

• energiværdi og -udnyttelse af frisk kløvergræs, kløvergræsensilage og byg-ært 

helsædsensilage 

• vekselvirkninger mellem fiber- og protein-omsætning 

• effekt af de valgte fiberrige fodermidler på omsætning og tilgængelighed af mineraler 

• effekt af de valgte fiberrige fodermidler på fermenteringsmønsteret i blind- og tyktarm 

• overordnet næringsstofbalance ved anvendelse af fiberrige fodermidler 



64 

Resumé 

I perioden 1996-1998 er der udført forsøg på Forskningscenter Foulum med henblik på at belyse 

fordøjelighed og udnyttelse af grovfoder hos slagtesvin. Der er udført tre serier af forsøg med hhv. 

frisk kløvergræs, kløvergræsensilage og byg-ært-helsædsensilage, som efter den oprindelige plan 

skulle have været udfodret i hhv. lavt og højt niveau. Da den individuelle foderoptagelse imidlertid 

varierede meget, blev forsøgene i stedet baseres på registrering af det individuelle grovfoderoptag. 

Forsøgene er udført med 2 typer klassiske omsætningsstudier, hvor den overordnede næringsstofbalance 

blev studeret hos grise med separat opsamling af gødning og urin vha. opsamling med 

urinkateter. Sideløbende blev der foretaget målinger af tyndtarms- og tyktarms-fordøjelighed af 

næringstofferne samt energibalance i respirations-kammer ved forsøg med tyndtarms-fistulerede 

grise. For hvert af de tre grovfodertyper er der med 18-41 dages interval gennemført 2 balanceforsøg 

med 2 x 6 grise, som udover et grundfoder fik tildelt grovfoder samt 2 x 2 kontrol grise, der 

udelukkende fik tildelt grundfoder. De ileumfistulerede grise blev slagtet efter forsøgets afslutning for 

udtagning og analyse af tarmprøver. 

Indtagelsen af grovfoder var meget varierende men generelt ret lav og udgjorde kun gennemsnitligt 10- 

12% af foderrationens tørstof. Grovfoderemnerne havde en lavere tørstof, organisk stof og 

energifordøjelighed end grundfoderet. Den friske kløvergræs havde højere energifordøjelighed end de to 

typer af ensilage. Inkludering af 10% af energien fra kløvergræs medførte et fald i foderrationens 

energifordøjelighed på 2.1%, mens kløvergræsensilage og heldsædsensilage medførte et fald på hhv. 3.1 

og 3.3%. Der kunne ikke detekteres forøget udskillelse af mængde energi i urin, metan, brint, tab ved 

varmeproduktion og aflejret energi hos grisene, der fik tildelt grovfoder. EFOS-svin underestimerede 

grovfoderets energiværdi i forhold til de eksperimentelt bestemte værdier. Over 62% af variationen i den 

fækale fordøjelighed af energi kunne forklares udfra foderrationens indhold af kostfibre. Proteinets 

fordøjelighed var i samtlige grovfoderemner ret lav, og indholdet af ikke-stivelses polysakkarider (NSP) 

kunne forklare 44% af variationen. Udnyttelsesgraden var

energi til vedligehold. Der var desuden en væsentlig forøgelse i mængde tarmindhold ved indtagelse af 

grovfoder. 


65 

Projektet beskriver næringstoffordøjelighed, proteinomsætning og energiværdi for 3 typer af 

grovfoderemner, hvor nogle ikke har været beskrevet før. På grund af det lille grovfoderindtag er det ikke 

muligt at give mere præcise estimater for energiværdien af grovfoder baseret på målinger af partielle 

fordøjelighedskoefficienter og specifikke energitab i form af gas- og varmeproduktion. Projektet beskriver 

desuden sammenhænge mellem grovfoder/fiberindtagelse og næringstoffordøjeligheden, der dog skal 

vurderes på baggrund af det lille grovfoderindtag. Der kunne ikke eftervises en sammenhæng mellem 

fermentering af kostfibrene og recirkulering af N, idet mængden af fermenterbart materiale har været 

begrænset. Forsøgene indikerer, hvorledes grovfoder påvirker miljøet i mavetarmkanalen, men er 

svækket af et ringe og varierende indtag af grovfoder i grupperne. Det er muligt ud fra data at beregne en 

overordnet næringstofbalance for foderrationer indeholdende et begrænset mængde af fiberrige 

fodermidler. 

En samlet vurdering er, at de undersøgte grovfodermidlers bidrag til svinenes næringsstofforsyning er 

begrænset. Med det relativt lille indtag af grovfoder, og en energiværdi på 50-70% af grundfoderet, vil 

grovfoderet således gennemsnitligt bidrage med under 7% af energiforsyningen. Grovfoder af den type, 

som er beskrevet her, kan af andre grunde være særdeles værdifuldt for økologisk slagtesvineproduktion, 

men vil kun have begrænset ernæringsmæssig værdi. 

Summary 

In 1996-1998 three experiments were carried out to study the nutrient digestibility and utilisation of fibre 

rich feeds in growing pigs. Fresh clovergrass, clovergrass silage and whole crop barley-pea silage was 

originally planned to be fed at a low and a high level, but due to large inter-individual variation, the 

measurements had to be carried out with registration of individual roughage intakes. The experiments 

were carried out as 2 types of classical digestibility experiments, where the overall nutrient balance was 

studied by separate collection of faeces and urine by urine catheter in intact pigs. In parallel, experiments 

were performed on ileum cannulated pigs to study partial digestibility and energy balance in respiration 

chambers. For each type of roughage to be studied, two balance trials with 18-41 days interval were 

carried out with 2x6 pigs fed roughage and 2x2 pigs only fed the basal diet. The ileum cannulated pigs 

were slaughtered at the end of the experiment for analyses of the gastrointestinal tract and its contents. 

The intake of roughages was very variable but generally quite low. It accounted on average for 10-12% of 

the daily dry matter intake. The roughages had as expected lower dry matter, organic matter, and energy 

digestibility than the basal diet. The fresh clovergrass had a higher energy digestibility than the two types 

of silage. Inclusion of 10% of gross energy in the diet from clover grass led to a reduction in the rations 

energy digestibility of 2.1%, while clovergrass silages and the wholecrop silage led to reductions of 3.1 

and 3.3%, respectively. No increment in energy loss from urine, methane, hydrogen, heat production or 

loss in retained energy was detected in pigs fed the roughages. The in vitro method that measures 

enzyme digestible organic matter (EFOS), generally underestimated the energy value of the rougages 

compared to the experimentally obtained values. More than 62% of the variation in the faecal digestibility 

of energy could be accounted for by the content of dietary fibre in the ration. The protein digestibility of all 

fibre rich feeds was low (< 45%), and the content of non-starch polysaccharides explained 44% of the 

variation. Less than 25% of protein was retained. The digestibility and utilisation of the rations’ mineral 

content showed some variation. Approximately 50% of calcium and phosphorus was retained, whereas 

less than 20% of zinc, and 15% of potassium and copper was retained. 

The pigs’ requirement for maintenance and growth was met by the rations containing a relatively low 

amount of the fibre rich feeds. However, at a higher proportion of the dry matter intake coming from the 

fibre rich feeds, minerals supply will probably not be sufficient without adjustment of the mineral content of 

the basal diet. 

The inter- and intra-individual variation in the intake of roughages makes the data concerning the 

influence on the gastrointestinal environment more difficult to interpret. There was a tendency for a 

marginally larger gastrointestinal tract without differences between the different types of roughage. This 

could indicate a larger requirement of energy for maintenance. Furthermore, intake of fibre rich feeds led 

to larger amounts of gastrointestinal contents.


66 

This project describes the nutrient digestibility, protein metabolism and energy value of 3 different types of 

fibre rich feeds. Some of these have not been tested before. Because of the low roughage intake, it was 

not possible to give more precise estimates of the energy value based on partial digestibility coefficients 

and specific energy losses in the form of gas- and heat production. The project also describes relations 

between roughage intake and nutrient digestibility, but no relation between fermentation of dietary fibre 

and recirculation of N was establised due to a limited level of fermentable substrate obtained from the 

fibre rich feeds. The experiments indicate how the fibre rich feeds influence the gastrointestinal 

environment but final conclusions are hampered by the low and variable rhougage intake. From the 

results of the present study it is possible to calculate overall nutrient balances for feed rations having a 

limited content of fibre rich feeds. 

Based on the observations in the present study, we find that the fibre rich feeds provide a limited 

contribution to the overall nutrient supply. With a relatively low intake and an energy value of 50-70% 

of the basal diet, the fibre rich feeds will on average provide less than 7% of the energy supply. The 

type of roughages that has been investigated here, might have other benefits in organic pig 

production. However, the nutritive value of the feeds is evaluated to be limited. 

Diskussion af projektets forløb og opnåede resultater 

Forsøgets gennemførelse 

I perioden 1996-1998 er der udført forsøg på Forskningscenter Foulum med henblik på at belyse 

fordøjelighed og udnyttelse af grovfoder hos slagtesvin. Et indledende studium fastlagde grovfoderniveau 

og håndtering i forbindelse med udførelse af balanceforsøg med slagtesvin. Det blev bl.a. fundet, at 

snitning af grovfoderet øgede grovfoder-optagelsen, samt at indfrysning ikke påvirkede den fækale 

fordøjelighed af grovfoderet, hvorfor disse teknikker blev anvendt i de efterfølgende forsøg (Carlson, 

1997, Carlson et al. 1999). 

Der er udført tre serier af forsøg med hhv. frisk kløvergræs, kløvergræsensilage og byg-ærthelsædsensilage, 

som blev opbevaret i 10 kg sække på frost under forsøgene, og optøet umiddelbart 

inden udfodring. Grisene fik tildelt 70% af konventionel fodernorm af ikke økologisk grundfoder. 

Grundfoderet var sammensat af ikke-økologiske råvarer, som dog i sammensætning var i 

overensstemmelse med de økologiske regler. 

Der skulle efter den oprindelige plan have været fodret med hhv. lavt og højt niveau af grovfoder. Da den 

individuelle foderoptagelse imidlertid viste sig at variere meget, blev det besluttet at basere forsøgene på 

registrering af det individuelle grovfoderoptag. 

Forsøgene er ellers udført som beskrevet i ansøgningen med 2 typer klassiske omsætningsstudier, hvor 

den overordnede næringsstof-balance blev studeret hos grise med separat opsamling af gødning og urin 

vha. opsamling med urinkateter (fordøjelighedsstald). Sideløbende blev der foretaget målinger af 

tyndtarms- og tyktarms-fordøjelighed af næringstofferne samt energibalance i respirations-kammer ved 

forsøg med tyndtarms-fistulerede grise (intensiv stald). For hvert af de tre grovfodertyper er der med 18- 

41 dages interval gennemført 2 balanceforsøg med 2 x 6 grise, som udover et grundfoder fik tildelt 

grovfoder samt 2 x 2 kontrol grise, der udelukkende fik tildelt grundfoder. Dyrene i intensiv stalden blev 

slagtet efter forsøgets afslutning for udtagning og analyse af tarmprøver. 

Hovedresultater og konklusioner 

Grovfoderets sammensætning 

Det friske kløvergræs havde et meget lavt tørstofindhold og indeholdt – i modsætning til ensilagerne - 

letfordøjelige kulhydrater i form af mono- og disakkarider, samt fruktan. Der var et relativt højt 

stivelsesindhold i byg-ært-helsædsensilagen (16%), mens dets protein-indholdet var lavere (12%) end det 

friske kløvergræs (20%) og kløvergræsensilagen (18%). 

Kostfibrene udgjorde næsten halvdelen af tørstoffet i samtlige grovfoderemner, men sammensætningen, 

dvs. indhold af cellulose, lignin og opløselig/uopløselige kostfibre var forskellig. Andelen af opløselige 

kostfibre var generelt meget lav, og de ensilerede grovfoderemner var antydningsvis mere lignificeret end 

den frisk ekløvergræs.


67 

Askeindholdet var i alle grovfodertyper højere end i grundfoderet. Især var askeindholdet meget stort i 

græsensilage, hvilket skyldes problemer med regn på slettidspunktet. På tørstofbasis afveg 

kalciumindholdet i de 3 typer grovfoder ikke meget fra grundfoderets indhold, hvorimod indholdet af fosfor, 

kobber og zink var markant lavere og indholdet af kalium markant højere. Svovlindholdet var endvidere 

lavere i helsædsensilage sammenlignet med de øvrige. 

Indtagelse af grovfoder 

Indtagelsen af grovfoder var som nævnt meget varierende og generelt ret lav. I forsøgsperioden var den 

daglige indtagelse af grovfoder hhv. 1.4+0.6 kg frisk kløvergræs, 0.6+0.3 kg kløvergræsensilage og 

0.7+0.3 kg helsædsensilage. Dermed var tørstofindtaget fra de 3 grovfoderemner ikke væsentligt 

forskelligt, og udgjorde kun gennemsnitligt 10-12% af foderrationens tørstof varierende fra 2.6 til 18.7%. 

Det bemærkes, at de opgivne tal udtrykker faktisk indtagne mængde og ikke tildelte mængder af 

grovfoder. 

Grovfoderet fordøjelighed 

Grovfoderemnerne havde som forventet en lavere tørstof-, organisk stof- og energifordøjelighed end 

grundfoderet. Den friske kløvergræs havde højere energifordøjelighed end de to typer af ensilage, hvilket 

skyldes dets indhold af letfermenterbart fruktan, samt en højere fordøjelighed af kostfibrene. Proteinets 

fordøjelighed var i samtlige grovfoderemner vret lavt. De opnåede fordøjeligheder for 

kløvergræsensilagen er i nogenlunde overensstemmelse med tidligere bestemte værdier, mens der ikke 

er tilgængelige tabelværdier til sammenligning af frisk kløvergræs og byg-ært-helsædsensilage. For 

calcium, fosfor og kalium var fordøjeligheden i foderrationer indeholdende grovfoder ikke væsentlig 

forskellig, når 10-12% af grundfoderet blev erstattet af de tre typer grovfoder, selvom fordøjeligheden af 

calcium, fosfor og kalium var lavere i helsædsensilage. Der var tilsvarende tendens til, at fordøjeligheden 

af zink og kobber var lavere, når der blev fodret med græsensilage og helsædsensilage end ved fodring 

med kløvergræs. 

Fordøjelse i forskellige segmenter af tarmkanalen 

Med relativt få dyr (6 per behandling) og stor individuel variation (betydelig større end det generelt ses 

med tørrede, formalede fodermidler) var det ikke muligt, at beregne partielle fordøjeligheder i de 

forskellige afsnit af tarmkanalen. Der var imidlertid en tendens til, at de to ensilerede grovfodertyper 

resultererede i en lavere tørstoffordøjelighed sammenlignet med frisk kløvergræs eller grundfoderet alene. 

Foderrationer indeholdende grovfoder syntes endvidere at blive fordøjet langsommere i tyktarmen end 

foderrationer uden grovfoder. 

Energiværdi 

Inkludering af 10% af energien fra kløvergræs medførte et fald i foderrationens energifordøjelighed på 

2.1%, mens kløvergræsensilage og heldsædsensilage medfører et fald på hhv. 3.1 og 3.3%. Der var ikke 

forøget udskillelse af mængde energi i urin, metan, brint, tab ved varmeproduktion og aflejret energi. Med 

undtagelse af den friske kløvergræs var der nogenlunde overensstemmelse mellem de eksperimentelt 

bestemte værdier og værdierne estimeret udfra fordøjelighedskoefficienter fundet ved tabelopslag. 

Generelt fandt vi derimod, at in vitro metoden underestimerede grovfoderets energiværdi i forhold til de 

eksperimentelt bestemte værdier (Lærke et al., 1999). Over 62% af variationen i den fækale fordøjelighed 

af energi med disse foderblandinger kunne forklares ud fra foderrationens indhold af kostfibre. 

Proteinkvalitet 

Grovfoderets proteinfordøjelighed var som nævnt ret lav og udnyttelsen hermed dårlig (

hvorimod kløvergræsensilage reducerede pH i den sidste del af tyktarmen. Bygærthelsædsensilage 

medførte tilsyneladende en lavere koncentration af VFA end de to andre grovfoderemner, men dette er 

ikke i overensstemmelse med pH målingerne. 


68 

Påvirkning af tarmkanalen 

Der var en tendens til marginal øget vægt at tarmkanalen ved indtagelse af grovfoder uden at der var 

forskel på de tre typer. Resultaterne antyder, at der kan opstå et øget behov for energi til vedligehold ved 

indtagelse af grovfoder. Andel af grisenes levende vægt, som bestod af tarmindhold i tyk- og blindtarmen 

var stærkt forøget ved indtagelse af grovfoder. Det forøgede volumen betyder ikke alene et større 

slagtesvind, men spiller også en rolle for dyrenes energibehov og -udnyttelse. 

Konklusion 

En samlet vurdering er, at de undersøgte grovfodermidlers bidrag til svinenes næringsstofforsyning er 

begrænset. Med det relativt lille indtag af grovfoder, og en energiværdi på 50-70% af grundfoderet, vil 

grovfoderet således bidrage med under 7% af energiforsyningen, for nogle grise mere og for andre 

mindre. For alle de undersøgte mineraler gælder, at grisenes behov til vækst og vedligehold var dækket, 

selv om deres grundfodermængde blev reduceret og erstattet af grovfoder. Ved større optagelse af 

grovfoder kan det derimod forventes, at grises mineralbehov ikke vil blive dækket uden at justere på 

grundfoderets indhold. Grovfoder af den type, som er beskrevet her, kan af andre grunde være særdeles 

værdifuldt for økologisk slagtesvineproduktion, men vil kun have begrænset ernæringsmæssig værdi. 

Tolkning af data og vurdering af projektets resultater 

For nuværende er datamaterialet klar til publicering. Den væsentligste begræsning ved tolkning af 

data er, at grovfoder indtagelsen - og dermed andelen af de specifikke næringsstoffer stammende 

fra det undersøgte grovfodermiddel - er ret begrænset. Ovennævnte forhold i kombination med, at 

der var relativt få dyr i studierne af den partielle fordøjelse og næringsstofomsætning (intensiv 

stald) har medført, at det ikke var muligt at estimere udvalgte parametre specifikt for det 

undersøgte grovfoder, men kun for den foderration, hvori de indgik. Det drejer sig om 

parametrene: ileal fordøjelighed (ved opsamling fra fistel), gas- og varmeproduktion, fordøjelighed 

i forskellige tarmsegmenter (ved slagtning), samt grovfoderets effekt på tarmmiljø, herunder 

mikrobiel aktivitet og tarmkanalens relative vægt. Tilsvarende er det på grund af grovfoderets 

ringe bidrag ikke muligt at beregne mineralfordøjelighed og –omsætning for de enkelte 

grovfoderemner. 

Det viste sig vanskeligt at udtage repræsentative prøver fra ileumsfistlerne. Det skyldes grovfoderets 

struktur, som adskiller sig væsentligt fra grundfoderet, hvorfor separation kunne forekomme. Hidtil har der 

ifølge vort kendtskab kun været udført forsøg med ileumfistulerede svin, hvor det anvendte grovfoder har 

været tørret og formalet, hvorved problemet med udtagning af repræsentative prøver reduceres 

væsentligt. Estimater på hele foderrationens ileale fordøjelighed skal som følge heraf tolkes med 

varsomhed. Anvendelse af en PVCT-fistel som alternativ til den anvendte simple T-fistel, eller anvendelse 

af tørrede og formalede grovfoderemner ville formodentlig har afhjulpet problemet. Sidstnævnte vil til 

gengæld gøre det vanskeligt at tilbageføre resultaterne til praktiske 

fodringsforhold. 

Resultater i forhold til mål 

• Efter klassiske fordøjelighedsforsøg har vi i projektet kunnet beskrive næringstoffordøjelighed, 

proteinomsætning og energiværdi for 3 typer af grovfoderemner, hvor nogle ikke har været beskrevet 

før. Dog har det ikke været muligt at give mere præcise estimater for energiværdien af grovfoder 

baseret på målinger af partielle fordøjelighedskoefficienter og specifikke energitab i form af gas- og 

varmeproduktion. 

• Det er lykkedes at beskrive sammenhænge mellem grovfoderindtagelse, og dermed fiberindtagelse og 

næringstoffordøjeligheden, herunder sammenhænge mellem proteinfordøjelighed og fiberindtag. 

Imidlertid er sammenhængene ikke særlig stærke, hvilket tildels er forårsaget af det smalle spektrum 

og generelt lave indtag af grovfoder. Derimod er det ikke lykkedes at eftervise en sammenhæng 

mellem fermentering af kostfibrene og recirkulering af N, idet mængden af fermenterbart materiale har 

været begrænset. 

• Effekten af grovfoder på fermenteringsmønsteret i blind- og tyktarm kan beskrives. 

Fermenteringsmønster synes mere påvirket af grovfoder mængde end af grovfoder type (ved 

sammenligning af de i forsøget anvendte grovfoderemner.

• Det er muligt ud fra data at beregne en overordnet næringstofbalance for foderrationer indeholdende 

et begrænset niveau af grovfoder. 

Publikationsliste 


Carlson, D., Lærke, H.N., Poulsen, H.D. and Jørgensen, H. (1999). Roughages for Growing Pigs, 

with Emphasis on Chemical composition, Ingestion and Faecal Digestibility. Acta Agriculturæ 

Scandinavica. Section A, Animal Science, 49, 129-136. 

Indlæg ved kongresser, symposier o.l. 

Carlson, D. and Johansen, H.N. (1997). Digestibility of Protein and Energy and Protein Value of 

Some Roughages for Growing Swine. Proceeding of NJF-seminar No. 274. Energy and Protein 

Evaluation for Pigs in the Nordic Countries (Jørgensen, H. And Fernández, J.A., eds.) p. 102- 

105. 


Lærke, H.N., Jørgensen, H., Poulsen, H.D., Calson, D. (1999). Har grovfoder en ernæringsmæssig 

værdi for slagtesvin? Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden, 8, 12-14. 

Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m. 

Carlson, D. (1997). `High Fibre Feeds for Growing Pigs,- With emphasis on the Nutritive value of 

Clovergrass, Clovergrass silage and Wholecrop pea-barley silage´. Den Kgl. Veterinær- og 

Landbohøjskole, Mastersprojekt. 

Carlson, D. Johansen, H.N., Poulsen, H.D. og Jørgensen, H. (1998). Fordøjelighed og udnyttelse 

af grovfoder til slagtesvin. FØJO-rapport nr. 1. Forskning i økologisk svineproduktion. 

(Hermansen, J., red.) s. 13-17. 

Lærke, H.N. (1999). Hvad sker der i fordøjelseskanalen med fiberrige fodermidler ? Temamøde 

vedr. grovfoder og fiberrige fodermidler til svin (Jakobsen, K. & Danielsen, V., red.) Danmarks 

Jordbrugsforskning, Intern rapport nr. 117, 21-24. 

Planlagte publikationer og artikler. Indsendes løbende, når de er accepteret 

Yderligere 2 videnskabelige artikler forventes at blive publiceret i internationale anerkendte 

tidsskrifter på basis AF indeværende projekt. 

Forskeruddannelse, herunder tilknyttede gæste-forskere, speciale-studerende og udstationering 

Dorthe Carlson har været tilknyttet projektets 1. fase som masterstuderende. Specialet blev 

afsluttet aug. 1997. Dorthe Carlson har endvidere fungeret som barselsvikar for Helle Nygaard 

Lærke mht. den praktiske gennemførelse af forsøgene, og er efterfølgende ansat ved Afdeling for 

Husdyrernæring og Fysiologi med henblik på gennemførelse af et Ph.D.-projekt indenfor 

mineralomsætning (ikke under FØJO). 

Anja Maulbetsch fra Hohenheim Universitet, Stuttgart, Tyskland har som gæsteforsker været 

tilknyttet projektet i en periode på 3 måneder. 

Samarbejdsrelationer internationalt og nationalt 

Projektet er udført i tæt kontakt med de øvrige projekter under FØJO med særlig fokus på 

delprojekt II.7, II.8 og V.1. Herunder kan det nævnes, at der har været halvårlige møder, hvor 

projektdeltagere indenfor FØJO, som arbejdede med grovfoder til svin diskuterede relevante 

emner. Disse møder har været særdeles givtige, idet der er udvekslet praktiske erfaring og har 

været løbende uformel orientering om projekternes fremdrift. 

Anja Maulbetsch fra Hohenheim Universitet, Stuttgart, Tyskland har som gæsteforsker været 

tilknyttet projektet i en periode på 3 måneder (kontaktperson Rainar Mosenthin). Der er endvidere 


69

samarbejde med projektet ‘Anvendelse af mæthedsfremmende grovfoder og fiberrige fodermidler 

til drægtige søer med henblik på forbedret velfærd’ som udføres i et samarbejde mellem Afd. for 

Sundhed og Velfærd og Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi under indsatsområdet ‘Produktion af 

svinekød under hensyntagen til kvalitet, sundhed, velfærd og miljø’, projektleder: Ellen-Margrethe 

Vestergaard, DJF. Blandt andet har 2 af grovfoderemner, græsensilage og helsædsensilage været 

undersøgt i fordøjelighedsforsøg med goldsøer. Dette giver os mulighed for at sammenligne 

slagtesvinenes og søerne fordøjelse og udnyttelse af grovfoder. 

Blandt øvrige samarbejdspartnere vedr. energi- og næringsstofomsætning, som ikke direkte er 

relateret til økologisk svineproduktion kan bl.a. nævnes Anne-Helene Tauson og André Chwalibog, 

KVL, Jan Erik Lindberg, Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala, Vince Gabert, University of Illinois, 

A.W. Jongbloed og Z. Mroz, DLO-Institute for Animal Science and Health, Lelystad, Holland. 


70

SLUTRAPPORT 



71 





Projekttitel: 

I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik og plantevækst - Forsøg og 

simuleringsmodeller 



Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf.: 89991900, Fax: 89991619. 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 

Afd. for Terrestrisk Økologi, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg 

Tlf.: 89422717, Fax: 89201413 

Naturhistorisk Museum (NM) 

Molslaboratoriet, Strandkærvej 6-8, 8400 Ebeltoft 

Tlf.: 86362535, Fax: 86361750 

Naturhistorisk Museum (NM) 

Universitetsparken, 8000 Århus C 

Tlf.: 86129777, Fax: 86130882. 

Københavns Universitet (KU) 

Institut for Populationsbiologi, Universitetsparken 15, 2100 København Ø 

Tlf.: 35321274, Fax.: 35321300 

Aarhus Universitet (AaU) 

Biologisk Institut, Afd. for Zoologi 

Ole Worms Allé. bygn. 135, 8000 Århus C 

Tlf.: 89423188, Fax: 86125175 

Projektets ledere: 

Jørgen E. Olesen (DJF) 

Jørgen A. Axelsen (DMU) 

Henning Petersen (NM)


Paul Henning Krogh, Martin Holmstrup, Hanne Lakkenborg Kristensen (DMU) 

Janice G. Mather (AaU) 

Peter Gjelstrup (NM) 

Jørgen Berntsen, Jørgen Djurhuus (DJF) 

Slavka Georgieva (KU/Sofia Universitet, Bulgarien) 

Juliane Filser (DMU/GSF, Neuherberg, Tyskland) 



Projektets hovedformål har været at fremskaffe viden om jordbundfaunaens betydning for 

næringsstofdynamikken i jorden samt at syntetisere viden om kvælstofdynamik i økologiske 

dyrkningssystemer i simuleringsmodeller. Projektet er opdelt i fire adskilte hovedmål: 

1. At identificere interaktioner imellem jordorganismer og estimere effekten af disse interaktioner på 

kvælstofdynamikken i økologisk jordbrug. 

2. At estimere mikrofaunaens rolle for kvælstofforsyningen til planters vækst i økologiske sædskifter 

omfattende kornafgrøder, efterafgrøder og kløvergræs. 

3. At adaptere en eksisterende sædskiftesimuleringsmodel til forholdene i økologisk jordbrug. 

4. At vurdere forekomsten af de mest betydende Collembolarter og overfladelevende prædatorer i 

økologisk jordbrug ved hjælp af en simuleringsmodel. 


Projektet blev til ved integration af flere oprindelige projektforslag. To projekter vedrørte felt- og 

laboratorieundersøgelser af jordbundsfaunaen og dennes relation til mikrofloraen og den dermed 

forbundne indflydelse på næringsstoffernes dynamik. Et andet projekt vedrørte udvikling af 

simuleringsmodeller for henholdsvis faunaens populationsdynamik og for kvælstofdynamikken i 

økologiske sædskifter. 

Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik og plantevækst - Forsøg og 


73 

Det har principielt været rigtigt at kombinere disse projekter, således at de opnåede eksperimentelle 

resultater kunne indgå i bestræbelsen på en overordnet syntese via simuleringsmodellerne. Der har 

imidlertid været problemer med at opnå en optimal integration af de fire hovedmål i projektet. Det hænger 

sammen med deres forskellig oprindelse, etablerede samarbejdsrelationer med andre projekter, studier 

på forskelle skala samt endelig med planlægning af tidsforløbet i projektet. Samarbejdet er dog blevet 

udvidet i FØJO-projekt IV.3, hvor denne integration er planlagt fra starten og hvor også en del af 

resultaterne fra nærværende projekt udnyttes i en syntese via simuleringsmodeller. 

Inden for hvert af hovedmålene er projektet forløbet fuldt tilfredsstillende, og der gives nedenfor en kort 

rids over dette. 

Hovedmål 1-A. Dokumentation af regnormes tæthed, biomasse og artssammensætning i 

økologisk jordbrug 

(Ole M. Christensen og Janice G. Mather) 

Data fra jordbrug forskellige steder i Danmark er benyttet til at belyse variationen i regnormepopulationers 

størrelse under forskellige driftsformer og jordbundstyper. Udviklingen over tid efter omlægning fra 

konventionel til økologisk drift er fulgt på systemforskningsarealerne og helårsforsøgene på Foulum 

(Christensen og Mather, 1997). Regnormebestanden øgedes med en faktor 20 i løbet af en 10-årig 

periode efter omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug. Samtidig øgedes andelen af 

dybtgravende regnormearter. Generelt trives regnorme bedst i græsrige sædskifter. Økologiske gårde 

med græsrige sædskifter har ofte tætte regnormebestande (>500 m -2 ), der ligger betydeligt over de 

konventionelle gårdes (ca. 30 m -2 på kornavlsbaserede brug). Regnormebestanden på økologiske gårde 

varierer dog med en faktor 7 og er mindst på lette jorde. 

Hovedmål 1-B. Felteksperiment med manipulering af regnormepopulationer

(Ole M. Christensen, Peter Gjelstrup, Martin Holmstrup, Hanne L. Kristensen, Janice G. Mather og 

Henning Petersen) 



74 

Opgaverne i forbindelse med etablering af forsøgsparceller m.m. under denne del af projektet er i høj grad 

blevet udført som en fælles indsats. Prøvetagning, bearbejdning og analyse af prøverne er udført af 

følgende: Ole M. Christensen og Janice G. Mather (regnorme), Martin Holmstrup og Karen Kjær 

Jakobsen, DMU (enchytræer), Peter Gjelstrup, Henning Petersen, Anni Kjeldsen og Birgitte Raghner, 

Molslaborato-riet (mider og collemboler), Kvælstofpuljer og kvælstofdynamik (Hanne Lakkenborg 

Kristensen, Karen Kjær Jakobsen, Inger Møller og Lise Lauridsen). 

Den 29/4 1997 umiddelbart efter jordbearbejdning og såning oprettedes 10 feltplots á 3× 4 m på Mark SO2 

på Foulumgård. Marken var før omlægning bevokset med 2-årigt kløvergræs. Alle plots blev omgivet af 

en plastikbarriere (25 cm i forhold til jordoverfladen) for at forhindre/begrænse den horisontale 

regnormemi-gration. Plastikbarriererne blev fjernet d. 23/9 1997 umiddelbart før pløjning og retableret 

med samme placering d. 26/9 1997 efter såning af vinterhvede. 

Der udvalgtes tilfældigt blandt de 10 plots 5 "kontrol" og 5 "reducerede" parceller. I perioden 2/5-6/5 blev 

regnorme el-uddrevet fra de "reducerede" plots, hvorimod "kontrol" parceller forblev ubehandlede. Der 

blev gennemført en ½ times (2× 15 min.) standardiseret el-uddrivning pr. m 2 . Ved denne lejlighed udgjorde 

de uddrevne regnorme 14 % af det antal og 10.6 % af den biomasse der blev optalt ved den forudgående 

prøvetagning. En ny eluddrivning af regnorme (1 time per m 2 ) blev foretaget 30/4 1998 i de samme 

forsøgsfelter, hvor regnormeuddrivning havde fundet sted året før. 

Der blev som hovedregel foretaget prøvetagning for alle dyregrupper og kvælstofpuljer på samme datoer 

og på de samme steder. Indenfor hver forsøgsparcel blev der på hvert prøvetidspunkt optaget prøver på 2 

forskellige tilfældige positioner. 13 prøvetagninger er foretaget på følgende datoer: 1997: 1/4 (kløvergræsmark 

før pløjning), 20/5, 9/6, 7/7, 14/8 (stubmark efter høst, ikke regnormeprøver), 23/9 (lige før pløjning) 

og 11/11; 1998: 27/4, 5/5, 25/5, 23/6 og 2/9; 1999: 18/3. I 1997 blev der på de fleste af disse dage taget 

prøver til populationsbestemmelse af regnorme, enchytræer, mider og collemboler samt prøver til bestemmelse 

af kvælstofpuljer. Kvælstof blev også målt ved den første prøvetagning i 1998. Ellers blev der kun 

taget prøver for regnorme, mider og collemboler i 1998 og 1999. 

Populationstæthed, biomasse af arter og udviklingsstadier af regnorme blev bestemt våd sigtning, antal 

og biomasse af enchytræer blev beregnet efter våd uddrivning (Baerman metoden) og mikroleddyr (mest 

collemboler og mider) blev uddrevet v.h.a. stejl-gradient uddrivning. 

Puljer af ammonium og nitrat blev målt ved 6 prøvetagninger i 1997 og én gang i 1998. Nitrifikationsevne i 

jord fra udvalgte datoer blev målt ved hjælp af laboratorieinkubation af puljede jordprøver fra hver horisont 

og behandling. Der blev taget delprøver af den overjordiske plantebiomasse (afgrødeudbytte) ved forår og 

høst i 1997 og 1998. Desuden måltes totaludbytttet ved høst i de to år. De indsamlede planteprøver blev 

analyseret for kulstof og kvælstofindhold. 

Den intensive regnormeuddrivning resulterede i en relativ beskeden reduktion af regnormepopulationen, 

og der blev kun fundet signifikante forskelle ved få prøvetagningstidspunkter kortere tid efter uddrivningen. 

Det forventes dog, at en nærmere analyse af data for enkelte arter og stadier kan vise yderligere 

signifikante forskelle mellem reduktions- og kontrolparceller. 

Der blev fundet 4 regnormearter. Populationstætheden var meget høj (800-900 individer per m 2 ) i kløvergræsmarken 

før omlægning. Biomassen var ca. 220 g frisk vægt pr m 2 . Arten Aporrectodea caliginosa 

dominerede stærkt (72 % af antal, 57 % af biomasse) og regnormepopulationen bestod overvejende af 

juvenile individer. Der var markante fald i regnormenes tæthed og biomasse i de 2 perioder, hhv. forår og 

efterår, hvor jordbearbejdning fandt sted. I 1997 faldt populationen yderligere til ca. 300 individer pr. m 2 i 

juni, hvorefter populationen i kontrolparcellerne voksede og nåede i september samme niveau i populationstæthed 

som før omlægningen, medens biomassen kun var godt halvt så stor som før omlægningen. I 

1998 lå regnormetætheden i kontrolparcellerne mellem 200 og 400 individer pr m 2 . Biomassen varierede 

omkring 50 g pr m 2 forår og sommer 1998 men steg til godt 100 g pr m 2 i september. 

Ingen af de øvrige undersøgte dyregrupper viste effekter af regnormemanipulationen, hvilket kan skyldes, 

at regnormepopulationen kun blev svagt reduceret som følge af el-ekstraktionen. Populationerne af både 

enchytræer, collemboler og mider blev kraftigt reduceret i forbindelse med omlægning af kløvergræs-



75 

marken. Efter jordbearbejdningen i foråret 1997 voksede enchytræernes populationstæthed fra ca. 10.000 

m -2 i maj til ca. 30.000 m -2 i september og biomassen fra 200 mg tørvægt pr m 2 til ca. 1200 mg tørvægt pr 

m 2 i september. Nedgangen i enchytræernes tæthed i perioden september – november, hvor efterårets 

jordbearbejdning fandt sted, var ubetydelig, medens deres biomasse blev omtrent halveret i denne 

periode. 

Collemboler og mider viste en kraftig nedgang i både tæthed og biomasse i begge perioder, hvor der blev 

udført jordbearbejdning. I perioden 1/4–20/5 1997 reduceredes collembolernes populationstæthed 

således fra ca. 15.000 m -2 til ca. 4.000 m -2 medens midetætheden aftog fra ca. 53.000 m -2 til ca. 22.000 

m -2 . Collembolernes biomasse faldt fra ca. 48 til ca. 8 mg tørvægt pr.m 2 og midernes fra ca. 80 til ca. 43 

mg tørvægt pr. m 2 . Fra maj 1997 steg individantal og biomasse kraftigt hos begge grupper af mikroleddyr 

til et maksimum i september, hvor collembolers og miders populationstæthed var hhv. ca. 44.000 og ca. 

62.000 .m -2 og deres biomasse hhv. ca. 67 og ca. 83 mg tørvægt pr. m 2 . I november 1997, efter efterårets 

jord-bearbejdning, var begge gruppers tæthed og biomasse igen kraftigt reduceret. Der foreligger indtil 

videre kun data for collemboler fra 1998. Der konstateredes en meget kraftig vækst af populationen med 

maksi-mum i september 1998, hvor tætheden nåede 114.000 m -2 og biomassen 248 mg tørvægt pr. m 2 . 

Faunaens direkte bidrag til jordens kvælstofomsætning er beregnet som summen af estimater for kvælstofindhold 

i de enkelte dyregruppers ekskretion i løbet af året og kvælstofindholdet i netto biomassetabet 

i forbindelse med reduktioner i populationsstørrelsen. Sidstnævnte skyldes næsten udelukkende reduktioner 

i forbindelse med jordbearbejdningen forår og efterår. Regnormenes bidrag til 

kvælstofomsætningen i jorden blev for 1997 beregnet til 69.2 kg N ha -1 (5 kg N ha -1 fra ekskretion, 64.2 kg 

N ha -1 fra dødt regn-ormevæv). Enchytræernes bidrag til kvælstofmobiliseringen i 1997 blev beregnet til 

ca. 9 kg N ha -1 (ca. 4.5 kg N ha -1 fra hver af de 2 komponenter). Collembolernes direkte kvælstofbidrag i 

1997 var ubetydeligt i forhold til de 2 ormegruppers: 183 g ha -1 (311 g ha -1 i 1998). Collemboler og mider 

kan muligvis have større indirekte betydning i forbindelse med mobilisering af plantetilgængeligt N ved 

interaktioner med jordbundens mikroflora i rhizosfæren. 

Der blev ikke fundet signifikante effekter af regnormemanipulationen på jordens plantetilgængelige kvælstofpuljer, 

jordens mineraliseringsevne eller på den overjordiske plantebiomasse og dens indhold af N og 

C i 1997 eller 1998. Omlægningen af kløvergræsmarken forårsagede en væsentlig stigning i jordens indhold 

af plantetilgængeligt N. I 0–10 cm horisonten faldt kvælstofindholdet igen til niveauet før 

omlægningen i juni, medens der i 10-20 cm horisonten først blev målt så lavt N-indhold i august. 

Hovedmål 1-C. Vekselvirkning mellem mikroleddyr, nematoder og protozoer i relation til 

nedbrydning af afgrøderester 

(Søren Christensen, Peter Gjelstrup, Henning Petersen) 

Dette er gennemført som et netposeforsøg i samarbejde med hovedmål 2 og nærmere beskrevet her. 

Hovedmål 1-D. Mesokosmosforsøg 

(Paul Henning Krogh) 

Mesokosmosforsøg blev udført i samarbejde med Dr. Juliane Filser, GSF, Institut für Bodenökologie, 

Neuherberg, Tyskland, under ophold som gæsteforsker ved DMU, Afdeling for Terrestrisk Økologi. 

Mesokosmer i form af jordsøjler med bygplanter blev tilsat forskellige mesofaunagrupper samt kløver 

mærket med 15 N-kvælstof som næringskilde med henblik på kvantificering af faunaens betydning for 

optagelsen af N i bygplanterne. Forsøget søgte bl.a. at belyse betydningen for kvælstofdynamikken af 

forskellig grad af kompleksitet i organismesamfundet. Foruden en kontrol uden dyr bestod forsøget af 6 

forskellige grupperinger af mesofaunaarter med stigende kompleksitet: (1) En enkelt almindelig euedafisk 

(typisk jordlevende) collembolart, (2) 3 arter repræsenterede euedafiske collemboler, (3) 3 arter af 

hemiedafiske (typisk overfladenære) collemboler, (4) de foregående 6 arter til simulering af hele 

collembolsamfundet, (5) de foregående plus en enchytræ til simulering af hele mesofauna nedbryder 

samfundet og (6) de foregående plus en rovmide til simulering af hele mesofaunaen. 

Der kunne ikke generelt detekteres indflydelse af faunaen på plantens optagelse af kvælstof fra kløveren, 

men der blev konstateret signifikante effekter på plantevæksten. Forskellige kombinationer af dyr resulterede 

i en skudbiomasse op til 30% højere end kontrollen ved høst, men euedaphiske collemboler alene

havde ingen positiv effekt, formodentligt p.g.a. negativ effekt af en af artene, der kan optræde som 

rodæder. 

Hovedmål 2 Mikrofaunaens rolle for kvælstofforsyningen til planters vækst i økologiske 

sædskifter 

(Søren Christensen) 

Projektet startede 1/5 1997 med ansættelsen af assoc. prof. Slavka Georgieva fra Sofias universitet som 

gæsteforsker ved Københavns Universitet. Projektet er i det væsentlige udført af hende. Projektet var 

sammensat af 4 forsøg: 



76 

Mikro- og mesofaunaens sammensætning på efterafgrødemateriale under nedbrydning om foråret. 

Markforsøg med efterafgrøderne vinterrug og vintervikke i sædskiftet mellem ærter og byg blev udført i 

samarbejde med DJF, Afd. for Vegetabilske Fødevarer, og NM, Århus/Molslaboratoriet. Dette forsøg var 

baseret på materiale af vintervikke og vinterrug nedgravet hver for sig eller blandet i netposer samme dag 

som efterafgrøden nedharvedes. 

Mikrofaunaens succession og mineralisering af N under nedbrydning af efterafgrødemateriale. 

Inkubationsforsøg blev udført i laboratoriet ved brug af samme materialer som i feltforsøget ovenfor med 

prøvetagning efter 2, 4, 8 og 12 uger. 

C- og N-mineralisering, mikrobiel biomasse og nematod populationer under nedbrydning. 

Inkubationsforsøg blev udført i samarbejde med KVL. Her anvendtes seks forskellige slags 

plantemateriale med kontrasterende indhold af strukturstoffer og kvælstof. Analysearbejdet med hensyn til 

C- og N-mineralisering, mikrobiel biomasse samt forskellige fraktioner af organisk stof blev udført på KVL, 

mens nematodarbejdet blev udført i nærværende projekt. 

Mikrofauna succession på fem forskellige typer plantemateriale. Feltforsøg i samarbejde med DJF, Årslev. 

Populationsstørrelser er gjort op, men der mangler karakterisering af materialet med hensyn til trofiske 

grupperinger. 

Projektet har belyst mikrofaunaens rolle ved nedbrydningen og vurderet svampe og bakteriers relative 

betydning ud fra nematodsamfundets struktur. I markforsøg fandtes en markant forøgelse af bakterivore 

og fungivore nematoder samt mikroarthropoder der var karakteristisk for plantematerialet under 

nedbrydning, men ikke viste hukommelse med hensyn til, hvilke planter, der havde vokset på jorden i 

månederne forinden. I et inkubationsforsøg fandtes de samme nematoder som i felten, og materialet 

peger mod at omnivore nematoder kan regulere betydningen af de forskellige bakterivore grupper, 

afhængigt af ressourcen. Samlet har faunaundersøgelserne givet detaljeret viden om dynamikken i den 

mikrobielle aktivitet, viden der ikke vil kunne opnås ved undersøgelse af mikro-organismerne selv. 

Arbejdet er blandt de første, hvor succession i de mikrobielle nedbrydere belyses uden brug af mikrobielle 

inhibitorer, hvor tolkning af resultaterne ofte er problematisk. 

Hovedmål 3. Tilpasning af en sædskiftesimuleringsmodel 

(Jørgen E. Olesen, Jørgen Berntsen og Jørgen Djurhuus) 

Denne del af projektet var oprindeligt tænkt alene at skulle omfatte revision af markdel af bedriftsmodellen 

FASSET på grundlag af eksisterende data og data indsamlet i øvrige FØJO projekter. Det viste sig dog at 

disse data ikke var tilstrækkelige til at udvikle og kalibrere simuleringsmodeller for afgrøder i økologisk 

dyrkningssystemer. Modelleringsarbejdet blev derfor suppleret med en eksperimentel indsats vedrørende 

vækst af efterafgrøder og vedrørende konkurrence mellem arter i en byg/ært blanding. 

Indsatsen omkring udvikling af delkomponenterne i modellen har således været større end oprindeligt 

forventet, hvilket har medført at den oprindeligt planlagte modelvalidering på sædskifteniveau ikke har 

kunnet gennemføres. Det har endvidere vist sig, at den nuværende parameterisering af modellen for 

omsætning af organisk stof i jorden giver anledning til en væsentlig overestimering af 

omsætningshastigheden især efter nedmuldning af kløvergræsmarker. Der forestår derfor en indsats 

omkring kalibrering af denne modeldel inden der kan gennemføres en egentlig modelvalidering. Begge 

dele planlægges gennemført i projekt I.3 under det kommende FØJO-II program.



77 

Afslutningen af projektet har måttet udskydes til 2000 som følgende af sygdom og EU-ansøgningsaktivitet 

i 1999. Dette har især betydet forsinkelser i implementeringen af en simpel kalium-model. Denne 

forventes dog implementeret og afprøvet ultimo 2000. 

FASSET modellen er i projektet blevet udvidet med en model for konkurrence mellem flere plantearter. 

Denne model anvendes simulering af afgrøder, hvori indgår flere plantearter, herunder kløvergræs og 

byg/ært. Kløvergræsmodellen er udviklet i et samarbejde med ARLAS projektet under 

forskningsprogrammet "Jordbrugeren som arealforvalter" og omfatter også en model for den rumlige 

variation i afsætning af urin og fæces under afgræsningsforhold. Dette indebærer, at modellen fremover 

vil kunne anvendes til at foretage realistiske simuleringer af kvælstofomsætningen i systemer, hvor 

afgræssende dyr indgår som en væsentlig del. Modellen for konkurrence mellem ært og byg er alene 

udviklet i nærværende projekt. 

Kvælstof er en af de væsentligste produktionsbegrænsende faktorer i økologisk jordbrug. Det er derfor 

afgørende at simuleringsmodellerne på realistisk vis kan beskrive udbytteresponsen af forskellige 

kvælstofniveauer, uanset om dette skyldes gødning eller anden forfrugtsvirkning. Der er gennemført 

sammenligning af forskellige modeller og metoder til at beskrive denne respons. Resultaterne viser, at 

FASSET-modellen bedre end de fleste andre modeller kan beskrive effekten af kvælstofniveau på 

planteproduktion. 

Hovedmål 4. Forekomst af collembolarter og overfladelevende prædatorer 

Denne del af projektet har bestået af en model-del og en eksperimentel del, hvor modeldelen er blevet 

ændret undervejs. Modelopbygningen blev koblet sammen med opbygningen af fødenetsmodellen i 

FØJO-projekt IV.3 hvorved modellen er blevet langt mere omfattende end planlagt indenfor dette projekt. 

Opbygningen af modellen er afsluttet, men validering imod to meget kvalificerede datasæt (nærværende 

projekt og projekt IV.3) er endnu ikke udført. Derfor er scenarieanalyser med modellen heller ikke udført. 

Den eksperimentelle del er udført som planlagt, og det blev i kraft af to specialestuderende muligt at 

udføre noget ud over det planlagte. 

Ved at slå modeludviklingen på projekt IV.3 sammen med nærværende projekt blev det muligt at øge 

ambitionsniveauet indenfor modeludviklingen, hvilket betød at der ikke blev tid til at foretage validering og 

scenarieanalyser. Dette vil blive foretaget i projekt I.3 under det nye forskningsprogram FØJO-II. 

På den empiriske del er det for begrænsede midler lykkedes at skaffe en lang række detaljerede 

biologiske oplysninger om sammenhængene imellem svampe, springhaler og overfladelevende 

prædatorer. Oplysninger, der udgør et godt fundament for, og er nødvendige, for at kunne modellere 

sammenhængene imellem svampe, springhaler og overfladelevende prædatorer. Således er både den 

biologiske viden og modellen (i udvidet udgave) tilvejebragt indenfor projektet, men brugen af modellen 

mangler endnu. 

Ved at involvere specialestuderende i projektet blev der kræfter til lidt mere end det lovede. Det blev en 

undersøgelse af springhaler og mider i grøngødede parceller, hvilket viste nogle kolossalt høje tætheder. 

Disse resultater kan, hvis de kan genfindes andre steder end i Årslev, få stor betydning for økologisk 

jordbrug. Betydningen gælder i forhold til offentlighedens opfattelse af økologisk jordbrug, der tjener ved 

at kunne bevise meget liv i jorden, men også i forhold til den økologiske landmand, da springhaler spiller 

en rolle for både kvælstoffets omsætningshastighed og kontrol af rodpatogene svampe. 

Resumé 

Projektet har dels omfattet felt- og laboratorieundersøgelser af jordbundsfaunaen og dennes relation til 

mikrofloraen og den dermed forbundne indflydelse på næringsstoffernes dynamik, og dels udvikling af 

simuleringsmodeller for henholdsvis faunaens populationsdynamik og for kvælstofdynamikken i 

økologiske sædskifter. Der har på alle områder været et udstrakt samarbejde med en række øvrige 

FØJO-projekter. 

Identifikation af interaktioner imellem jordorganismer og deres virkning på kvælstofdynamikken 

En sammenligning af regnormefaunaen på landbrugsbedrifter forskellige steder i Danmark viste, at det 

gennemsnitlige antal regnorme er mindst i konventionelle kornavlsbaserede jordbrug (ca. 30 individer pr 

m 2 ), medens økologiske gårde med græsrige sædskifter kan have langt tættere regnormebestande, men



78 

afhængigt af jordbundstype. Regnormebestanden øgedes med en faktor 20 over en 10-årig periode efter 

omlægning af mark på Foulum fra konventionel til økologisk drift. 

Et to-årigt feltforsøg med reduktion af regnormepopulationen vha. el-uddrivning viste kun beskeden og 

kortvarig nedgang i regnormebestanden i de ”reducerede” parceller. Ingen af de øvrige undersøgte 

dyregrupper: enchytræer, collemboler og mider, viste signifikante påvirkninger som effekt af regnormereduktionen. 

Der kunne heller ikke påvises effekt af regnormeuddrivningen på jordens kvælstofpuljer og 

mineraliseringsevne eller på plantebiomassen og dennes C- og N-indhold ved høst. Der var stærk reduktion 

af alle dyregruppers tæthed og biomasse imellem prøvetagningerne i april og maj 1997, hvor kløvergræsmarken 

blev omlagt og tilsået med byg. Samtidig øgedes kvælstofindholdet i jorden. En anden 

reduktion af faunaen fandt sted mellem september og november 1997, hvor jorden blev bearbejdet og 

tilsået med vinterhvede. I perioden efter jordbearbejdning voksede faunapopulationerne og kvælstofindholdet 

aftog. Alle dyregruppers populationstæthed og biomasse var ved de fleste prøvetagninger høj 

sammenlignet med de fleste værdier opgivet i litteraturen for landbrugsjorde. Faunaens effekt på kvælstoffrigørelsen 

blev beregnet. Regnorme bidrog i 1997 med 69.2 kg N ha -1 , heraf størstedelen fra regnorme 

dræbt i forbindelse med jordbearbejdningen. Enchytræerne bidrog med ca. 9 kg N ha -1 , medens 

collembolernes direkte andel i N-frigørelsen var ubetydelig (183 g N ha -1 in 1997, 311 g N ha -1 i 1998). 

Et mesokosmosforsøg med 6 forskellige grupperinger af mesofaunaarter (collemboler, enchytræer, 

rovmider) med stigende kompleksitet viste ingen direkte påvirkning af bygplanters optagelse af 15 N fra 

tilsatte kløverblade, men der var signifikant positiv effekt på skudbiomassen ved høst som effekt af de 

fleste artskombinationer. 

Mikrofaunaens rolle for kvælstofforsyningen til planters vækst i økologiske sædskifter 

Mark- og laboratorieforsøg over mikrofaunaens betydning for kvælstofforsyning i økologisk jordbrug har 

belyst mikrofaunaens rolle ved nedbrydningen og vurderet svampe og bakteriers relative betydning ud fra 

nematodsamfundets struktur. En markant forøgelse af bakterivore og fungivore nematoder samt mikroarthropoder 

var karakteristisk for plantesubstratet, men var med de valgte afgrøder ikke påvirket af den 

forudgående afgrøde. Resultaterne fra markforsøget blev bekræftet af inkubationsforsøg. Omnivore 

nematoder ser ud til at kunne regulere betydningen af de forskellige bakterivore grupper, afhængigt af 

ressourcen. Samlet har mikrofaunaundersøgelserne givet detaljeret viden om dynamikken i den mikrobielle 

aktivitet, der ikke vil kunne opnås ved undersøgelse af mikro-organismerne selv. 

Tilpasning af en eksisterende sædskifte-simuleringsmodel til økologisk jordbrug 

FASSET-modellen er blevet udvidet med en model for konkurrence mellem flere plantearter. Denne 

model anvendes til at simulere afgrøder hvori indgår flere arter, herunder kløvergræs og byg/ært. 

Kløvergræsmo-dellen er samtidigt blevet udformet således at den også omfatter en model for den rumlige 

variation i af-sætning af urin og fæces under afgræsningsforhold. Dette indebærer, at modellen fremover 

vil kunne benyttes til simulering af næringsstofomsætning og tab i systemer, hvor afgræssende dyr indgår 

som en væsentlig bestanddel. 

Kvaliteten af de foreliggende data for samdyrkede arter har dog ikke været tilstrækkelig høj. Der er derfor 

iværksat indsamling af data for både kløvergræs og byg/ært. De indsamlede data for vækstforløbet i 

byg/ært ved forskellige niveauer for kvælstofomsætning i jorden viste, at konkurrence mellem arterne 

startede meget tidligt i vækstforløbet. Kvælstofniveauet påvirkede også den overjordiske konkurrence 

mellem arter gennem påvirkning af især bladarealet, der var relativt højere for byg ved de høje 

kvælstofniveauer. 

Kvælstof er en af de væsentligste produktionsbegrænsende faktorer i økologisk jordbrug. Det er derfor 

afgørende at simuleringsmodellerne på realistisk vis kan beskrive udbytteresponsen af forskellige 

kvælstofniveauer, uanset om dette skyldes gødning eller anden forfrugtsvirkning. Der er gennemført en 

sammenligning af metoder til at beskrive denne respons. Simuleringsresultaterne er sammenlignet med 

data fra Danmark og USA for forløb af kvælstofoptag, bladareal og biomasse ved forskellige niveauer for 

N-gødskning, samt med data fra Danmark for udbytterespons på stigende mængder kvælstof i gødning. 

Resultaterne viser, at FASSET-modellen bedre end de fleste andre modeller kan beskrive effekten af 

kvælstofniveau på planteproduktion. 

Effekten af kvælstof på planteproduktionen skyldes påvirkning på både afgrødens lysoptag og på 

lysudnyt-telseseffektiviteten. Under konventielle forhold vil påvirkningen af lysudnyttelseseffektiviteten 

oftest være meget ringe, men analyse af data fra forsøg under økologisk dyrkning viser, at denne variabel

er af væsentlig betydning i økologisk jordbrug. FASSET-modellen beskriver effekten på begge faktorer 

tilfreds-stillende og de målte effekter på lysudnyttelseseffektiviteten stemmer overens med 

parameterværdierne i modellen. FASSET-modellen kan derfor med nogen tillid anvendes også for 

økologisk dyrkning. Der mangler dog endnu en validering af FASSET-modellen mod data fra hele 

sædskifter. Denne del af projektet har måttet udskydes som følge af øget indsat i projektet til indsamling 

af essentielle data til kalibrering af modellen. 



79 

Forekomsten af Collembolarter og overfladelevende prædatorer i økologisk jordbrug 

Projektets mål var at indsamle viden til og opbygge en simuleringsmodel, der kan benyttes til at vurdere 

forekomsten af Collemboler og de mest betydende overfladelevende insektprædatorer i økologiske 

sædskifter. Modeludviklingen er blevet slået sammen med modeludviklingen på projekt IV.3, hvorved der 

er blevet udviklet en decideret fødenetsmodel, der omfatter hele jordbundens fødenet. Denne 

fødenetsmodel er blevet koblet sammen med afgrøde- og jordmodulerne fra FASSET (hovedmål 3). Der 

er herved opnået en meget omfattende model. Modellen er færdigprogrammeret og er klar til 

parameterisering, validering og brug i scenarieanalyser. 

I den empiriske del er der blevet undersøgt hvilken kvalitet de mest almindeligt forekommende springhaler 

har for to vigtige overfladelevende polyfage prædatorer, edderkoppen Erigone atra og løbebillen 

Bembidion lampros. Resultaterne viste, at de fleste springhaler var at begrænset fødekvalitet, men dog 

brugbare, for B. lampros; og at den overfladetilknyttede springhale Isotoma anglicanavar af fremragende 

kvalitet for E. atra. Dette vil sige at mange springhaler vil fremme forekomsten af B. lampros, og at en stor 

forekomst af I. anglicana vil fremme edderkoppebestanden betydeligt. Begge dele vil være af stor 

betydning for den naturlige bekæmpelse af skadedyr, især bladlus. 

For at vide, hvad der fremmer de enkelte springhalearter blev det også undersøgt hvilke mikrosvampe de 

enkelte arter foretrækker som fødekilde. Resultater fra laboratoriet viste en generel præferens for 

Alternaria, Cladosporium og Fusarium. I markundersøgelser er der fundet korrelation imellem 

Collembolsamfundet og række faktorer, heriblandt tiden fra såning (dvs. vinter eller vårafgrøder), 

cellulolytiske svampe, actinomyceter, gærsvampe, porøsitet, K + og sidst på sommeren sandindholdet. 

Endelig er der under projektet foretaget undersøgelser af forekomsten af springhaler og mider i 

grøngødede forsøgsparceller. Disse undersøgelser viste tætheder på op til 120.000 springhaler m -2 og 

90.000 mider m -2 . 

Summary 

The achievements of this sub-project was the result of extended collaboration with other DARCOF 

projects 

Identification of interactions between soil organisms and the effect on nitrogen dynamics 

Comparison of earthworm fauna in agricultural soils from different localities in Denmark showed that the 

lowest mean population densities were found in conventionally managed fields based on grain cultivation 

(c. 30 individuals per m 2 ), while organic farms with ley-rich crop rotations had much denser earthworm 

populations, but depending on soil type. The earthworm population increased by a factor 20 during a 

period of 10 years following conversion of a field at Reseach Centre Foulum from conventional to organic 

farming. 

A bi-annual field experiment included a control and an earthworm manupulation treatment where it was 

attempted to reduce the earthworm population by means of intensive electro-extraction at the beginning of 

each growth season. The treatment resulted in relatively modest and short-lived reductions of earthworm 

density and biomass as compared with the control treatment. No effect of the earthworm reduction was 

observed on the population size of the other soil fauna group included in the study, Enchytraeidae, 

Collembola and Acari. Also the soil nitrogen pools, the mineralisation capacity of the soil and the plant 

biomass, including C- and N-content, at harvest were unaffected of the earthworm manipulation. 

Density and biomass of all fauna groups were strongly reduced between the April and the May sample in 

1997 when the 2-year old grass/clover field was ploughed and grown with spring barley. During that 

period the N-content of the soil increased strongly. Another fauna reduction occurred between September 

and November in 1997 when the soil was tilled and sown with winter wheat. During the periods after soil 

tillage the fauna populations increased and the nitrogen pools decreased. The population density and 

biomass of all fauna groups were high at most sampling occasions compared with most data available in



80 

the literature for cultivated soils. Estimates for the direct contribution of the fauna to nitrogen mobilisation 

were calculated. Earthworms contributed in 1997 with 69.2 kg N ha -1 . The majority was due to earthworms 

killed during the tillage periods. Enchytraeidae contributed with 9 kg N ha -1 while the contribution by 

Collembola was insignificant (183 g N ha -1 in 1997, 311 g N ha -1 in 1998). 

A mesocosm experiment comprising 6 different combinations of soil mesofauna species (Collembola, 

Enchytraeidae, Gamasida) forming a rank of increasing complexity showed no direct effect of the fauna 

on the uptake by the barley plants of 15 N from tagged clover leaves, but most fauna combinations resulted 

in significant increases in shoot biomass at harvest compared to the control treatment. 

The role of microfauna for nitrogen supply to crops in organic farming systems 

Field and laboratory experiments explored the role of the microfauna in decomposition of litter of catch 

crops and made it possible to evaluate the relative significance of microfungi and bacteria based on the 

structure of the nematode community. A marked increase of bacterivorous and fungivorous nematodes 

and microarthropods was characteristic of the plant substrate, but was not influenced by the kind of the 

previous crop in the field. The results from the field experiment were confirmed by incubation experiments 

in the laboratory. Omnivorous nematodes seem to be able to regulate the importance of different 

bacteriovorous groups depending on the ressource. In summary, the microfauna studies have provided 

detailed knowledge about the dynamics of microbial activity, which could not have been obtained from 

isolated studies of microorganisms alone. 

Adaptation of a crop rotation simulation model to organic farming 

The FASSET model has been extended with a model for the competition between several plant species. 

This model is used to simulate multi-species crops, including grass/clover and pea/barley. The 

grass/clover model has been designed to include a model of the spatial heterogeneity in deposition of 

urine and dung under grazing. This implies that the model in future may be used to simulate nitrogen 

turnover and losses in systems where grazing livestock is an important component. 

The quality of the existing data for intercropped species is not sufficiently high to permit model calibration. 

A measurement programme was therefore initiated for both grass/clover and pea/barley. The collected 

data for growth of pea/barley at different levels of soil nitrogen fertility showed that the competition 

between species started early in their development. The nitrogen level also affected the above-ground 

competition mainly through effects on green leaf area index, that was relatively higher for spring barley 

compared with pea at high nitrogen fertility. 

Nitrogen is one of the main factors limiting production in organic farming. It is therefore essential that 

simulation models can realistically reproduce the yield response of different nitrogen levels, whether this is 

caused by manure or precrop effects. A comparison of methods for describing the growth response. The 

simulation results have been compared with data from Denmark and USA for time course of nitrogen 

uptake, leaf area and biomass at different levels of N application, and with data from Denmark for yield 

response to increasing nitrogen rates. The results show that the FASSET model is better than most other 

models for representing the effect of nitrogen level on crop production. 

The effect of nitrogen on crop production is caused by effects on both light interception by the crop 

canopy and by the efficiency of use of the intercepted radiation. Under the high nitrogen rates in 

coventional farming the effects on radiation use efficiency are often insignificant, but an analysis of data 

from experiments under organic farming shows that this parameter is essential in organic farming. The 

FASSET model describes the effects on both parameters satisfactorily and the measured effects on 

radiation use efficiency are in accordance with the model parameters. The FASSET model can therefore 

with some confidence be used also for organic farming. The model, however, still needs to be validated 

against data from whole crop rotations. This part of the project has been postponed because of increased 

experimental effort in obtaining essential data for model calibration.



81 

Abundance of species of Collembola and epigeic insect predators in organic farming 

The aim of this sub-project was to acquire knowledge to and to develop a simulation model, which could 

be used as a tool to assess the occurrence of springtails and surface living insect predators in organic 

crop rotations. The model development was combined with the model development on DARCOF project 

IV.3. This made it possible to develop a model that includes a complete soil food web. Furthermore, this 

food web model has been combined with the soil and crop modules of FASSET (sub-project 3). Thus a 

very comprehensive model has been achieved. The model has been programmed and is ready for 

parameterisation, validation and use in scenario analyses. 

In the empirical part of this subproject the food quality of the most common springtails for two epigeic 

predators, the carabid Bembidion lampros and the money spider Erigone atra was investigated. The 

results demonstrated that most Collembola were of limited, but acceptable, quality for B. lampros, and that 

I. anglicana was of extraordinarily high quality for E. atra. This means that high densities of Collembola will 

enhance the population of B. lampros, and that high densities of I. anglicana will boost the population 

density of E. atra considerably. Increased densities of these two predators will improve the natural pest 

control, especially the control of aphids. 

In order to investigate how to enhance the springtail species the food preferences of the most common 

species was investigated in the laboratory. The results showed a preference for the three micro fungi 

Alternaria, Cladosporium and Fusarium. In field investigations we found correlation between the 

Collembola community and several parameters, e.g. time from sowing (autumn sown or spring sown), 

cellulolytic fungi, actinomycetes, yeast, porosity K+ and by the end of the summer the sand content. 

Finally we also investigated the occurrence of springtails and mites in green manured research plots. This 

revealed extremely high densities of springtails (up to 120.000 m -2 ) and mites (up to 90.000 m -2 ). 

Publikationer 

Artikler i internationale tidsskrifter og bøger 

Andersen, S.B., Axelsen, J.A., Elmholt, S., Debosz, K & Schjønning, P. (in prep) A correlation analysis of 

the Collembola community in relation to physical, chemical and microbiological factors in organically 

managed agricultural soils. 

Axelsen, J.A., Thorup-Kristensen, K. (in press) The collembola community in plots fertilized with different 

types of green manure. Pedobiologia. 

Berntsen, J. & Olesen, J.E. (in prep). Modelling competition in a mixture of pea and barley as affected by 

availability of soil nitrogen. 

Bilde, T., Axelsen, J.A. & Toft, S. (in press). Value of Collembola from agricultural soils as food for the 

carabid beetle Bembidion lampros. Journal of Applied Ecology. 

Bilde, T, Axelsen, J.A. and Toft, S. (in prep) Simulation study of aphid limitation by generalist predators: 

role of quality and availability of alternative prey. 

Filser, J. & Krogh, P.H. (in prep.) Effects of collembolan leagues on nitrogen dynamics and plant growth. 

Georgieva, S.S., Christensen, S., Gjelstrup, P., Petersen, H. & Kristensen K.T. (in prep.). Microfauna, 

microarthropods and micro-organisms on vetch and rye root residues in the field. 

Georgieva, S.S. & Christensen, S. (in prep). Successional changes in nematode assemblages and 

microfauna-microorganism interactions during plant residue decomposition. 

Hansen, B., Kristensen, E.S., Grant, R., Høgh-Jensen, H., Simmelsgaard, S.E. & Olesen, J.E. 

(submitted). Nitrogen leaching from conventional versus organic farming systems - a modelling 

approach. European Journal of Agronomy. 

Jamieson, P.D., Berntsen, J., Ewert, F., Kimball, B.A., Olesen, J.E., Pinter, P.J. Jr, Porter, J.R. & 

Semenov, M.A. (submitted). Modelling CO2 effects on wheat with varying nitrogen supplies. 

Agriculture, Ecosystems and Environment.



82 

Krogh, P.H. & Filser, J. (in prep). Mesofaunal development in a mesocosm. 

Marcussen, B.M., Axelsen, J.A. & Toft, S. (1999). The value of two Collembola species as food for a 

Linyphiid spider. Entomologia, Experimentalis et Applicata 92, 29-36. 

Olesen, J.E., Berntsen, J., Hansen, E.M., Petersen, B.M. & Petersen, J. (submitted). Crop nitrogen 

demand and canopy area expansion in winter wheat during vegetative growth. European Journal of 

Agronomy. 

Olesen, J.E., Petersen, B.M., Berntsen, J., Hansen, S. & Jamieson, P.D. (in prep). Comparison of 

methods for simulating effects of nitrogen on green area index and dry matter growth in winter wheat. 

Field Crops Research. 

Petersen, H. (in press). Collembola populations in an organic crop rotation: Population dynamics and 

metabolism after conversion from clover-grass ley to spring barley. Pedobiologia. 

Petersen, H., Christensen, O.M., Gjelstrup, P., Holmstrup, M., Kristensen, H.L. & Mather, J.G. (in prep.) 

Population dynamics and metabolism of earthworms and soil mesofauna in an organic farming system 

in relation to soil nitrogen dynamics and crop nutrition. 

Thomsen, I.K. & Olesen, J.E. (accepted). C and N mineralization of composted and anaerobically stored 

ruminant manure in differently textured soils. Journal of Agricultural Science, Cambridge. 

Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Schjønning, P., Jensen, B. & Christensen, B.T. (submitted). Net 

mineralization of soil N and 15 N-ryegrass residues in differently textured soils of similar mineralogical 

composition. Soil Biology and Biochemistry. 

Indlæg ved internationale konferencer, seminarer m.v. 

Axelsen, J.A. (1998) The food value of five species of collembola for two epigeic poilyphagous predators. 

Nordic Soil Zoology Symposium, Lund Sverige 6 - 8 november, 1998. 

Berntsen, J., Petersen, B.M., Olesen, J.E., Hutchings, N. & Jacobsen, B.H. (1999). FASSET - An 

integrated economic and environmental farm simulation model. In M. Donatelli, C. Stockle, F. 

Villalobos & J.M.Villar Mir (red): Proceedings of the International Symposium Modelling Cropping 

Systems, Lleida, 21-23 June 1999, Catalonia, Spain. s. 45-56. 

Berntsen, J., Petersen, B.M. & Jacobsen, B.H. (1998). FASSET - An integrated economic and 

environmental farm simulation model. In J.E. Olesen (red): Modelling crop growth and quality. NJFseminar 

289, s. 22. 

Filser, J. & Krogh, P.H. (1998). Do different mesofauna communities affect the N-turnover in arable soils? 

The 8th Nordic Workshop ‘Will soil animal ecology remain traditional, or?’ Lund, Sweden, 6-8 

November 1998. 

Filser, J. & Krogh, P.H. (2000). Decomposer food web interactions in a microcosm experiment with arable 

soil. XIII th International Colloquium on Soil Zoology, 14 - 18 August 2000, České Budějovice, Czech 

Republic. 

Hutchings, N., Berntsen, J. & Petersen, B.M. (1998). Grazed grass/clover pasture: Modelling production 

and nitrate leaching. In J.E. Olesen (red): Modelling crop growth and quality. NJF-seminar 289, s. 10. 

Jacobsen, B.H., Olesen, J.E., Petersen, B.M., Berntsen, J. & Boye, C. (1998). FASSET - A dynamic 

whole farm simulation model. In H. van Keulen, E.A. Lantinga & H.H. van Laar (eds): Proceedings of 

an International Workshop on Mixed Farming Systems in Europe, Dronten/Wageningen, The 

Netherlands, 25-28 May 1998. Ir. A.P. Minderhoudhoeve-series no. 2, 217-223. 

Krogh, P.H. & Filser, J. (1998). The influence of soil fauna on plant available N with special respect to 

collembola leagues. Indlæg ved INTECOL VII International congress of ecology Firenze 19-25 July 

1998. 

Krogh, P.H. & Filser, J. (2000). The impact of food web complexity and collembolan leagues on nitrogen 

turnover during barley growth. XIII th International Colloquium on Soil Zoology, 14 - 18 August 2000, 

České Budějovice, Czech Republic. 

Petersen, H. (1998). Ecology of Collembola in conventional and organic farming systems. Foredrag ved 

Vth International Seminar on Apterygota. Córdoba, Spanien. September 1998.



83 

Indlæg ved nationale konferencer, seminarer m.v. 

Axelsen, J.A. (1999). Biologisk aktivitet i dyrkningslaget set i relation til jordbearbejdning. Indlæg på LØJ- 

Seminar: Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed, 27 september 1999. 

Rapporter m.v. 

Andersen, S.B. (1997). Effekten af biotiske og abiotiske faktorer på Collembol-samfundet i forskellige 

jorde, med og uden tilsætning af kobber. Speciale, Odense Universitet. 

Christensen O.M. & Mather J.G. (1997). Regnorme som øko-ingeniører i jordbruget:fra konventionel til 

økologisk jordbrug. SP-rapport 15, 135-142. 

Kristensen, E.S. & Olesen, J.E. (red) (1998). Kvælstofudvaskning og –balancer i konventionelle og 

økologiske produktionssystemer. FØJO rapport 2. 

Møller-Marcussen, B. (1997). Værdien af to Collembolarter som føde for en tæppespindende edderkop. 

Speciale, Århus Universitet. 

Petersen, H. & Gjelstrup, P. (1997). Jordbundsfaunaens betydning i økologisk jordbrug. - SP-rapport 15, 

125-133. 

Populærvidenskabelige artikler 

Axelsen, JA., Marcussen, BM., Andersen, SB., Bilde, T., Elmholt, S., Debosz, K. & Thorup-Kristensen K. 

(1999). Sammenhænge imellem jordens frugtbarhed, springhaler og overfladelevende prædatorer i 

økologisk jordbrug. Miljøforskning, 39, 15 – 20. 

Eriksen, J., Olesen, J.E. & Hansen, B. (1999). Hvordan kan kvælstofudvaskningen reduceres. Effektivt 

Landbrug nr. 22, 47-49. 

Hansen, B., Kristensen, E.S. & Olesen, J.E. (1998). Kvælstofbalancen i økologisk jordbrug. Jord og Viden 

13/1998, 24-27. 

Forskeruddannelse 

Under hovedmål 1 har Dr. Juliane Filser, GSF, Institut für Bodenökologie, Neuherberg, Tyskland, arbejdet 

indenfor mesokosmosprojektet som gæsteforsker på Afd. f. Terrestrisk Økologi, DMU, i perioder i 1997 og 

1998. Forskningsopholdet indgik som led i et samarbejde med lignende projekt ved GSF. 

Under hovedmål 2 har associate professor Slavka Georgieva, Sofias Universitet, Bulgarien, været ansat 

til at udføre forsøgene. 

Under hovedmål 4 har der været tilknyttet to specialestuderende. Susanne Bay Andersen, University of 

Odense: "Effekten af biotiske og abiotiske faktorer på Collembol-samfundet i forskellige jorde, med og 

uden tilsætning af kobber". Bente Møller-Marcussen, University of Aarhus: "Værdien af to Collembolarter 

som føde for en tæppespindende edderkop". 

Nationale og internationale samarbejdsrelationer 

Hovedmål 1 

Det har været et samarbejde med GSF, Institut für Bodenökologie, Neuherberg, Tyskland, ved Dr. Juliane 

Filser vedr. mesokosmosforsøg over jordbundsfaunaens interaktioner og bidrag til kvælstofomsætningen. 

Hovedmål 2 

Der har været samarbejde med Sofia´s universitet, og Slavka Georgieva herfra har været på ophold som 

gæsteforsker ved Zoologisk Institut, KU, og herunder deltaget aktivt i projektet. 

Hovedmål 3 

Projektet har leveret bidrag til FASSET til benyttelse i projekt I.8 til belysning af produktionsmæssige og 

miljømæssige konsekvenser på udvalgte økologiske bedriftstyper.

Der er samarbejdet med Jørgen Axelsen (FØJO-projekt IV.3 og hovedmål 4 i projekt I.7) omkring 

videreudvikling af jordmodellen med en model for jordfaunaen (fødenetsmodellen). I denne 

fødenetsmodel indgår den version af FASSET jord- og plantemodellen, som er videreudviklet i 

nærværende projekt. 



84 

Der har været et samarbejde med Nick Hutchings i ARLAS projektet under Jordbrugeren som 

Arealforvalter vedrørende udvikling af en model for afgræsning af kløvergræs. Der samarbejdes 

endvidere med Søren Hansen og Henrik Svendsen fra DAISY-gruppen på KVL om parameterestimater 

for jordmodellen samt om udvikling af en kløvergræsmodel. Der samarbejdes med Margrethe Askegaard 

fra FØJO-projekt IV.1 vedrørende udvikling af en model for kalium i sædskiftet. Der har været samarbejde 

med Jørgen Eriksen fra projekt I.2 vedrørende måling af vækstforløb i rajgræsefterafgrøder afhængig af 

jordens forfrugtsværdi. Der er samarbejdet med Ingrid Thomsen fra FØJO-projekt I.1 vedrørende 

omsætningshastigheder i husdyrgødning afhængig af komposteringsgrad. Der har endelig været 

samarbejde med projekt III.5 vedrørende måling af konkurrencen mellem byg og ært i en byg/ært 

blanding. 

Der er samarbejdet med P.D. Jamieson fra N.Z. Institute for Crop & Food Research og med J. Porter og 

F. Ewert fra KVL vedrørende sammenligning af afgrødemodeller til simulering af kvælstofeffekter på 

vækst og udbytte. 

Hovedmål 4 

Der har været samarbejde med FØJO-projekt IV.3 om modellering og eksperimenter omkring både 

springhale-svampe – og prædator-springhale interaktioner. 

Der har været samarbejde med FØJO-projekt I.2 om undersøgelser af springhaler, mider og 

overfladelevende prædatorer i grøngødede marker. 

Der har desuden været samarbejde med projektet “Jordens frugtbarhed - Jordmikrobiologiske og 

jordfysiske forholds betydning som indikatorer for biotilgængelighed af organisk stof og hæmning af 

jordbårne sygdomme i økologisk dyrket jord.” 1993 - 1997. Samarbejdet har vedrørt feltundersøgelserne 

af korrelationer imellem springhalesamfundet og de fysiske, kemiske og mikrobiologiske faktorer.



85

SLUTRAPPORT 








Projekttitel: 

I.8 Samfunds- og miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling og udbredelse af 

økologiske jordbrugssystemer 


Syddansk Universitet 

Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg 

Tlf. 65 50 10 00, fax 65 50 10 91, e-mail: jm@sam.sdu.dk 

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 

Nyropsgade 37, 1602 København V 

Tlf. 33 11 03 00, fax 33 15 28 75, e-mail: mw@akf.dk 

Danmarks Miljøundersøgelser 

Roskilde: tlf. 46 30 12 00, fax: 46 30 11 44 

Kalø/Silkeborg: tlf.: 89 20 14 00, fax: 89 20 14 14/15 15, e-mail: ne/po@dmu.dk 

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 

Institut for Jordbrugsvidenskab 

Agrovej 10, 2630 Tåstrup 

Tlf. 35 28 23 83, fax: 35 28 21 75, e-mail: vibeke.langer@agsci.kvl.dk 

Danmarks Tekniske Universitet 

Institut for Teknologi og Samfund 

Bygning 322, 2800 Lyngby 

Ttlf.: 45 25 60 21, fax: 45 88 12 91, e-mail: nhk@its.dtu.dk 


Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele: 

Tlf.: 89 99 19 00, fax: 89 99 12 00, e-mail: th@afa.sp.dk. 

Projekt 1.8 Samfunds- og miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling og 

udbredelse af økologiske jordbrugssystemer


Docent, lic.scient.pol. Johannes Michelsen, (til 31/12 1998: Sydjysk Universitetscenter, 

fra 1/1 1999: Syddansk Universitet.) 


udbredelse af økologiske jordbrugssystemer 

86 

Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet – Esbjerg, Niels Bohrs Vej 9-10, 6700 Esbjerg, tlf.: 6550 

4161, fax: 6550 1091 e-mail: jm@sam.sdu.dk 


Syddansk Universitet: 

lektor Henning P. Jørgensen Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg, tlf. 65 50 10 00, fax 

65 50 10 91, e-mail: hpj@sam.sdu.dk 

forskningsassistent Kennet Lynggaard Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg, tlf. 65 50 

10 00, fax 65 50 10 91, e-mail: ksl@sam.sdu.dk 

Danmarks Miljøundersøgelser: Peter Odderskær og Niels Elmegaard; Danmarks Miljøundersøgelser 

Kalø/Silkeborg: tlf.: 89 20 14 00, fax: 89 20 14 14/15 15, e-mail: ne/po@dmu.dk 

Danmarks Tekniske Universitet: Niels Heine Kristensen Danmarks Tekniske Universitet, Institut for 

Teknologi og Samfund, Bygning 322, 2800 Lyngby: tlf.: 45 25 60 21, fax: 45 88 12 91, e-mail: 

nhk@its.dtu.dk 

Danmarks JordbrugsForskning: Niels Halberg, Tove Heidmann, Tommy Dalgaard og Lisbeth Mogensen 

Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele: tlf.: 89 99 19 00, fax: 89 99 12 00, email: 

th@afa.sp.dk. 

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole: Vibeke Langer. Den Kongelige Veterinær- og 

Landbohøjskole, Institut for Jordbrugsvidenskab, Agrovej 10, 2630 Tåstrup: tlf. 35 28 23 83, fax: 35 28 21 

75, e-mail: vibeke.langer@agsci.kvl.dk 

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut: Berit Hasler og Mette Wier Amternes og Kommunernes 

Forskningsinstitut, Nyropsgade 37, 1602 København V, tlf. 33 11 03 00, fax 33 15 28 75, e-mail: 

mw@akf.dk 

Kontaktpersoner (der er udpeget én kontaktperson for hver deltagende institution) 

Syddansk Universitet – Esbjerg: Johannes Michelsen Docent, lic.scient.pol.. Institut for Statskundskab, 

Syddansk Universitet – Esbjerg, Niels Bohrs Vej 9-10, 6700 Esbjerg, tlf.: 6550 4161, fax: 6550 1091, email: 

jm@sam.sdu.dk 


Projektets hovedformål: 

Efter en vis tilpasning i forhold til udgangspunktet (se pkt. B2) har projektet følgende 4 delmål som danner 

grundlag for hvert sit delprojekt: 

• at demonstrere forskellige omlægningsprocessers mulige påvirkning af miljø og natur ved - i et lokalt 

landbrugsområde - at beskrive ændringer i kvælstofudvaskning samt i kvalitet som levested for planter 

og dyr, 

• at diskutere og analysere udviklingsprocesser m.h.t. omlægning til økologisk landbrug, regulering af 

det økologiske landbrug samt den økologiske sektors følsomhed overfor væsentlige ændringer i 

markedet, 

• at vurdere efterspørgselen efter økologiske fødevarer og kvantificere prisfølsomheden med henblik på

at kunne indlede modelleringer af forbruget af økologiske fødevarer og 

• at beskrive erfaringer med at udvikle strategiske scenarier for udviklingen i økologisk jordbrug. 

Projektets forløb: 



87 


Delprojektet om Natur- og miljø-scenarier formulerer 4 måder at omlægge 25% af et konkret 

værkstedsområde til økologisk jordbrug. I scenariet ”Mælk” er det fortrinsvis kvægbrug, der omlægges; 

scenariet ”1997” er også domineret af mælkeproducenter men med et tillæg af planteavlsbedrifter; 

scenariet ”Planter/svin” omfatter udelukkende svineog planteavlsbrug og scenariet ”Selvforsyning” 

omfatter bedrifter i et udpeget SFL-område som ikke må supplere produktionen med indkøbt foder. Der 

rapporteres kun foreløbige resultater, da den endelige rapport endnu er under udarbejdelse. 

Resultaterne peger på en tendens til fald i kvælstofudvaskningen i hele området i tre scenarier, mens der 

var uklarhed m.h.t. det fjerde - ”Planter/svin”- scenariet. Belastningen med pesticider reduceres. I 

scenarierne ”Mælk” og ”1997”er reduktionen mindre end de forventelige 25%, mens den er 31% for svineog 

plantebrug. Hvad angår jordforstyrrelser øges den andel af arealet, der ikke forstyrres med 35% og 

21% i de to scenarier ”Mælk” og ”1997 mens øgningen for ”Planter/svin” er 10% og for ”Selvforsyning” 

15%. Ved omlægning af plante- og svinebrug øges samtidig arealet, der forstyrres mere end 

konventionelle kornafgrøder – med maksimalt 6% af hele området. Udlægsmarker øges fra 8% af 

områdets samlede areal til 10 og 14% i de to mælkeproducentdominerede scenarier - og helt op til 18 og 

19% af totalarealet i ”Planter/svin”- og ”Selvforsyning”-scenarierne. En særligt dybtgående analyse af 

lærkers levevilkår viser, at territorietæthed og produktion af unger er betydeligt større under økologiske 

end konventionelle driftsforhold, idet dog mekanisk bearbejdning også her viser visse negative træk. 

Delprojektet om samfundsmæssige udviklingsprocesser og forudsætninger viser at økologiske 

landbrugere generelt har mere alternative attituder end landbrugere som helhed. Også de seneste 

omlæggere vælger den økologiske driftsform ud fra ønsker om hensyn til miljøet, om end der er stigende 

tilslutning til individuelle ønsker om faglig og personlig udvikling samt i nogen grad også økonomiske 

hensyn. Der er et tydeligt holdningsmæssigt potentiale for vækst, idet de generelle holdninger i landbruget 

synes at blive mere alternative ligesom økologisk jordbrug har vundet accept som dyrkningssystem. En 

international sammenligning viser, at statslig støtte bidrager til udviklingen i det økologiske jordbrug, men 

der er også brug for en bred institutionel opbakning fra private virksomheder og organisationer. I Danmark 

er opbakningen særligt stærk, idet der består en situation af kreativ konflikt/samarbejde mellem den 

økologiske sektor og generelle landbrugsorganisationer og fødevarevirksomheder – ikke mindst hjulpet 

på vej af Det Økologiske Fødevareråd. En formel økonomisk analyse viser, at økologisk jordbrug 

udsættes for større og mere uensartede ændringer end det konventionelle både i produktion og forbrug 

hvilket i sig selv stiller store krav om bevidst udvikling af nye kvalitetsprodukter og information om 

produktionsprocesser. 

I overensstemmelse med den formelle analyse viser den empiriske analyse af efterspørgselen efter 

økologiske fødevarer - på grundlag af litteraturstudier - at de centrale forudsætninger for ekspansion af 

det økologiske fødevaremarked er mærkningsordninger, salgskanaler, produktinnovation og 

markedsføring. Analysen består også af en omfattende økonometrisk estimation på basis af danske 

forbrugeres faktiske adfærd m.h.t. indkøb af fødevarer i 1997-98. Generelt viser priselasticiteterne sig at 

være høje – d.v.s. der er meget nær substitution mellem økologiske og konventionelle fødevarer. 

Derudover viste alle produktgrupper sig at være luksusvarer, da budgetandelen stiger med indkomsten. 

Forbruget af økologiske fødevarer afhænger både af forbrugernes egen alder og af deres børns alder. 

Derudover viser der sig lavere prisfølsomhed i husstande med stort forbrug af økologiske fødevarer end i 

husstande med lille forbrug. Modellen danner endelig basis for nogle estimater af forbrugseffekten af 

forskellige prisfald på økologiske varer. 

Delprojektet om metoder til udarbejdelse af scenarier for øget udbredelse af økologisk jordbrug 

dokumen-terer forskellige scenarie-metoder for landbrugets udvikling, der søger at tage højde for radikalt 

andre udviklingsveje end dem, der kan forudsiges med kvantitative værktøjer. Metoderne omfatter 

systematisk be-arbejdning af vurderinger fra personer med forskellig former for ekspertise. Især Holland 

har rige erfaringer med disse metoder i formuleringen af landbrugspolitikken, hvor den har dannet 

grundlag for politisk at foretrække såkaldt præcisionslandbrug for økologisk. I Danmark inddrages 

erfaringerne fra Teknologirådets og Bichel-udvalgets analyser af økologisk jordbrugs fremtid. 

Erfaringerne fra delprojektet sammenfat-tes i skitsemæssige analyser af tre radikalt forskellige



88 

udviklingsveje for økologisk jordbrug – stagnation, vækst som forudset i Aktionsplan 2, og økologi som 

overvejende driftsform. Der arbejdes med usikkerhed på tre dimensioner: balancen mellem miljø- og 

landbrugspolitik, markedets udvikling samt landbrugsstruk-turen. Delprojektet er endnu ikke afsluttet, 

men munder ud i overvejelser om sikre og usikre elementer i en strategi for udvikling af økologisk 

jordbrug samt hvordan politiske indgreb kan påvirke udviklingen. 

The subproject on Nature- and Environment scenarios describes 4 scenarios of a 25% conversion to 

organic farming of a distinct area and assesses impacts on nature and environment of these changes. In 

scenario “Milk” it is mainly livestock farms that convert; the “1997”-scenario is also dominated by dairy 

farms with a supplement of crop farms; scenario “Crop/pig” includes mainly crop and pig farms while the 

scenario “Self-sufficiency” includes all farms in a designated area of special environmental sensitivity 

which in addition are not allowed to import feed. Reported results are only preliminary. They point to a 

tendency towards lower Nitrate leaching in the whole area for three scenarios while the impact of the 

“Crop/pig” scenario remains unclear. The load of pesticides is reduced. In scenarios “Milk” and “1997” 

the reduction amounts to less than the expected 25% while it is 31% for crop and pig farms. Regarding 

soil disturbance, the undisturbed area increases with 35% and 21% in the scenarios “Milk” and “1997” 

while the increase for “Crop/pigs” is 10% and for “Self-sufficiency” 15%. Conversion of crop and pig 

farms leads to a 6% increase in areas with higher soil disturbance than conventional cereal crops. 

Undersown fields increase from 8% of the total area to 10% and 14% in the two dairy producer 

dominated scenarios – and up to 18% and 19% of the total area in “Crop/pigs” and “Self-sufficiency”. An 

in-depth study of the conditions of life for skylarks shows that density of territory and the total production 

of young birds is significantly larger in organic than conventional fields although mechanical cultivation 

even here shows negative impacts. 

The subproject on societal developmental processes and preconditions shows that organic farmers in 

general have more alternative attitudes than farmers in general. Even the latest converted farmers 

motivate the choice of organic farming by concern for the environment. Individual wishes for increasing 

professional and personal development are counting still more as well as – to a minor extent – economy. 

There is a clear attitudinal potential for organic farming growth because the general attitude in agriculture 

seems to become still more alternative and organic farming has gained acceptance as farming system. 

An international comparison shows that public support contributes to the development of organic 

farming, but development also needs a broad institutional back up from private firms and organisations. 

In Denmark the institutional back up is especially high because of a situation of so-called creative 

conflict/co-operation between the organic sector and general agriculture organisations and food firms – 

not least promoted by the Danish Organic Food Council. A formal economic analysis shows that organic 

farming experience larger and more diverging changes than conventional farming both in production and 

in consumption which lead to increasing demands on deliberate development of new quality products 

and information of production processes. 

The empirical analysis of demand for organic food shows – based on a review of literature – that central 

preconditions for expansion of the organic food market I labelling, sales channels, product innovation 

and marketing. The analysis includes also the preparation of a comprehensive econometric estimation 

procedure on the basis of Danish consumers actual buying behaviour regarding food in 1997-98. In 

general, price elasticities appear high, as there is a close substitution of organic and conventional foods. 

In addition, all product groups appeared to be luxury goods as the budget share increases with 

increasing income. Consumption of organic food depends of the age of both the consumers themselves 

and of their children. In addition, price sensitivity appears lower in households with large consumption of 

organic food than in households with small consumption. On the basis of the econometric model, 

estimates of the consumption effect of different types of price decrease on organic food are calculated. 

The subproject on methods for preparing scenarios for increasing dissemination of organic farming 

documents different scenario methodologies for agriculture which attempt to consider radically different 

developmental paths from those predicted by quantitative estimation. The methods include a systematic 

processing of personal valuations of future developments from experts in different positions. Especially 

the Netherlands has a rich experience using these methods in preparing agriculture policy. Among the 

results is the political choice of developing “precision farming” rather than organic farming. From 

Denmark the experiences of the Technology Council and the Bichel Commission regarding organic 

farming development are included in the discussion. The experiences of the subproject are summarised 

in three radically different developments paths for organic farming – one leading to stagnation, the other 

to growth as forecasted in Action Plan II and the third to organic farming as the dominant farming 

system. The scenarios vary on three dimensions: the balance between environment and agriculture

policy concern, the market development and the structure of agriculture. The subproject is not finished 

yet but conclusions will include considerations on safe and unsafe elements of a strategy for the 

development of organic farming and on the way political intervention may influence development. 



89 


Udgangspunktet for projektet var en situation med stærkt stigende politisk interesse for øget udbredelse 

af økologisk jordbrug uden at der forelå relevant materiale, som kunne støtte en politisk beslutningsproces 

herom. På det grundlag valgtes en metode, hvor man – på kvalitativt grundlag men med størst muligt 

input af valide kvantitative informationer – kunne opstille alternative fremtider for økologisk jordbrug – 

herunder en omlægning af dansk landbrug til 100% økologi (hvad der på tidspunktet for projektets start 

blev anset for en helt irrelevant i projektets omgivelser), en omlægning til 0% og nogle mellemscenarier. 

Projektet blev imidlertid overhalet af den politiske virkelighed, idet der meget hurtigt viste sig så stor 

politisk interesse for 100%-scenariet, at hele to forskergrupper (Teknologirådet og Bichel-udvalget) – med 

adgang til langt større økonomiske og faglige ressourcer – gik i gang med at foretage beregninger af 

netop dette scenarie –på et primært kvantitativt grundlag. Dette påvirkede projektet dels derved at flere 

projekt-deltagere efterhånden blev inddraget i forskellige dele af de andre gruppers arbejde og dels 

derved at de andre gruppers arbejde bidrog til en stadig ændring af fokus inden for dette projekt 

efterhånden som nye forskningsmæssige tilgange og forskningsresultater blev tilgængelige. Sagt på en 

anden måde, blev projektets faglige og indholdsmæssige grundlag ændret fuldstændigt undervejs. 

Projektets forløb var i de første år stærkt præget af entusiasme blandt alle projektmedarbejdere med 

hensyn til ønsket om at nå det ambitiøse mål om at sammentænke forskellige videnskabelige tilgange - i 

form af forskellige typer af scenarier - til en helhed, som kunne udgøre et beslutningsgrundlag for 

politikere og andre. I denne periode blev der lagt mange ressourcer i forsøgene på at udforme fælles eller 

sammenlignelige scenarier samt at informere og diskutere de metodiske tilgange indenfor de forskellige 

fagområder og typer af scenarier. I denne periode blev tidsplanerne også stort set fulgt. I den sidste del af 

projektperioden viste det sig imidlertid stadigt sværere at indløse de ambitiøse mål, ligesom projektplaner 

måtte ændres af såvel faglige som personalemæssige grunde. Dermed begyndte tidsplaner også at 

skride. 

Overordnet er det således ikke lykkedes at opfylde det oprindelige hovedformål, ”at producere 

videnskabeligt baserede vurderinger, der kan bruges af beslutningstagere til at bedømme virkningerne af 

økologisk jordbrugs udvikling i Danmark. Et sådant materiale er – i en noget anden form end den i dette 

projekt tiltænkte – blevet tilgængeligt især i form af Bichel-udvalgets rapport (Miljøstyrelsen 1999). Inden 

for dette projekt er det derimod lykkedes at gennemføre en tværfaglig sammentænkning af forskellige 

typer af scenarier. Det gælder især inden for delprojektet om natur- og miljø-scenarier. Med hensyn til de 

strategiske scenarier er det derimod alene lykkedes at indhøste nogle erfaringer med forskellige forsøg på 

at etablere et grundlag for sådanne scenarier. 

Der er sket ændringer af projektets hovedmål og af indholdet i delprojekterne om Strategiske scenarier og 

om Samfundsøkonomiske scenarier. Derimod er delprojekterne Natur- og miljø-scenarier samt 

Samfundsmæssige udviklingsprocesser og forudsætninger forløbet stort set efter planen og de har også 

stort set kunnet opfylde de oprindelige målsætninger. 

Delprojektet vedr. strategiske scenarier var oprindeligt tiltænkt den rolle at binde de øvrige delprojekter 

sammen gennem en kvalitativ og dynamisk tilgang til scenarie-dannelsen. Det viste sig vanskeligt at 

formidle arbejdsmetode og hensigt og der viste sig betydelige vanskeligheder med at vinde accept både 

på tværs af fagdiscipliner indenfor projektet og i forhold til omverdenen, hvis bidrag er helt essentielt for 

denne arbejdsform. Derfor måtte metoden i dette delprojekt ændres flere gange undervejs – selvom det i 

de første år nøje fulgte milepælene i den oprindelige projektbeskrivelse – og i sidste ende måtte 

delprojektet reduceres i omfang og ambitionsniveau, så det nu alene omfatter en beskrivelse af de 

indhøstede erfaringer samt nogle skitser til, hvordan metoden kunne have været anvendt. På grund af 

forsinkelser med enkelte bidrag til processen vil denne del af projektet først blive gennemført i andet 

halvår af 2000 (se bilag 2 med indholdsoversigt over faglig rapport). 

Det andet delprojekt, der blev grundlæggende ændret undervejs, var delprojektet om 

samfundsøkonomiske scenarier. Her var tanken oprindeligt, at de samfundsøkonomiske scenarier skulle 

udarbejdes i tæt samarbejde med SJFI – uden at SJFI dog var direkte partner i projektet – men således at



90 

delprojektet om samfundsøkonomiske scenarier indgik i en arbejdsdeling på lige fod med et dengang 

endnu ikke bevilget SJFI ledet projekt. Da SJFI’s projekt blev bevilget var der imidlertid en række 

personalemæssige forhold, der gjorde det nødvendigt at ændre arbejdsdelingen. Herefter blev opgaven 

inden for delprojektet om samfundsøkonomiske scenarier at bidrage til opbygningen af modelgrundlaget 

for de af SJFI udarbejdede samfundsøkonomiske scenarier med en analyse af fremtidige 

afsætningsmuligheder for økologiske produkter. Denne del kunne gennemføres uafhængigt af de øvrige 

samfundsøkonomiske beregninger, den kunne bidrage til de strategiske scenarier og resultaterne kunne 

benyttes til udviklingen af den samfundsøkonomiske model i SJFI. I løbet af 1998 blev det klart, at SJFI’s 

samfundsøkonomiske beregninger først ville ligge klar i 2000, mod oprindelig planlagt 1999. Bl.a. af 

denne grund blev det valgt at afgrænse delprojektets opgaver til markedsanalysen alene. 

Markedsanalysen blev således opprioriteret og endte med at blive gennemført via adgang til et nyt og 

langt mere omfattende datamateriale end oprindeligt tænkt og ved hjælp af ekstra økonomiske bidrag fra 

Miljøstyrelsen samt den nye værtsinstitution, AKF. Markedsanalysen er nu afrapporteret, og resultaterne 

har herunder fundet anvendelse i SJFI’s arbejde med samfundsøkonomiske scenarier, der bl.a. 

afrapporteres i en fælles rapport i slutningen af 2000. En uheldig konsekvens af ændringen af delprojektet 

blev, at det først sent blev klart, at det samlede projekt måtte se bort fra projektbidrag vedrørende 

beregnede samfundsøkonomiske konsekvenser med direkte relevans for de udarbejdede scenarier. På 

den positive side tæller, at delprojektet dannede afsæt for en grundig markedsanalyse, der via 

omfattende tilskud fra anden side har kunnet bearbejde et enestående datagrundlag på en måde som 

udgør et pionerarbejde på sit felt. 

Det positive forløb vedr. delprojektet Natur og miljø-scenarier har været karakteriseret af, at deltagerne 

har fastholdt at kerneaktiviteten - valg af scenarier og fastlæggelse af forudsætninger for disse - er 

foregået med deltagelse af den samlede delprojektgruppe. Dette blev anset for nødvendigt for at sikre, at 

beskrivelsen af scenarierne fik en form og en detaljeringsgrad, der muliggjorde deres brug som input til 

både kvælstof-, natur- og økonomidelen, som de enkelte deltagere var ansvarlige for hver for sig. Dette 

krav om konsistens i scenarierne og fleksibilitet i datagrundlaget har i nogen grad gjort processen tungere 

end det ville have været tilfældet med en mindre integreret arbejdsform. I forbindelse med en større 

ændring af det samlede projekt i januar 1999 indførtes nogle nye milepæle. De vil - med undtagelse af 

sanglærkedelen - blive nået med en beskeden forsinkelse. For sanglærkedelen er modeldelen af 

projektet forsinket på grund af personaleforhold, som det ikke har været muligt at kompensere for. Den 

opståede forsinkelse af de endelige modelanalyser er indkalkuleret i planlægningen af den FØJOrapport, 

der udgør den endelige afrapportering af delprojektet. Indholdsfortegnelse for rapporten er 

vedlagt som bilag 1. 

Forløbet vedr. Samfundsmæssige udviklingsprocesser og forudsætninger har været mindre påvirket af 

udviklingen i det samlede projekt, idet delprojektet omfatter 5 relativt klart afgrænsede underprojekter. 

Arbejdet er stort set forløbet efter planen, men der har i alle tilfælde vist sig forskellige problemer med at 

gennemføre afrapporteringen som oprindeligt planlagt. Det vil ske i løbet af året 2000 i overensstemmelse 

med de nedenfor anførte planer for publicering. 

Udover de indledningsvis nævnte væsentlige forandringer i omgivelserne er der to projekt-interne 

forklaringer på projektets forløb: at projektet i sit udgangspunkt indeholdt mange faglige eksperimenter 

samt en uklar projekt-struktur. 

Det eksperimentelle bestod for det første i at ville bringe flere forskellige fagdiscipliner sammen: biologer, 

agronomer, økonomer, politologer, ingeniører samt miljøplanlæggere for blot at nævne 

hoveddisciplinerne. For det andet bestod eksperimentet i at ville sammenarbejde resultaterne af flere 

typer af scenarie-dannelse: natur- og miljø-scenarier udarbejdet på mark- og bedriftsniveau skulle 

kombineres med økonomiske scenarier på bedrifts- og samfundsniveau – hvilket der ikke findes nogen 

videnskabeligt anerkendte erfaringer med. I begge tilfælde er der dog tale om scenarier, hvor man 

sammenligner en kvantitativt beskrevet nu-situation med en simuleret situation efter en grundlæggende 

forandring – i dette tilfælde en omfattende omlægning til økologisk jordbrug. Til disse vanskeligheder kom 

så introduktionen af rent kvalitative scenarier, som for det første lægger vægt på at beskrive 

udviklingsprocessen fra nu-situationen til efter-situationen og for det andet bygger på den fundamentale 

forudsætning, at den omfattende forandring må indebære væsentlige strukturelle ændringer, som gør det 

vanskeligt at anvende anerkendte kvantitative modeller. 

Eksperimentet med at udarbejde natur- og miljø-scenarier og at tænke bedriftsøkonomi ind i disse 

scenarier må siges at være lykkedes for så vidt som der er høstet mange og væsentlige erfaringer, der

kan danne grundlag for videre arbejde. I den henseende fremstår eksperimentet som vellykket og 

delprojektet repræsenterer en pioner-indsats på feltet. 



91 

Eksperimentet med at udarbejde kvalitative strategiske scenarier er derimod ikke lykkedes. Det viste sig 

vanskeligt at definere de fælles opgaver og fælles faglige krav, der ligger i at formulere dynamiske 

strategiske scenarier. Metoden med at udarbejde strategiske scenarier var ny og fremmed for alle 

deltagere og det viste sig vanskeligt at formidle til faggrupper der arbejdede med andre typer af scenarie. 

Dette vanskeliggjordes yderligere at en betydelig personudskiftning i dele af projektet. Det lykkedes 

således ikke inden for rammerne af dette projekt at gennemføre en iterativ proces med deltagelse af alle 

forskere i projektgruppen med henblik på at sikre konsensus og intern konsistens om de strategiske 

scenarier i forhold til miljø og samfundsøkonomi. Der er indhentet værdifuldt materiale om anvendelsen af 

denne metode og der er høstet erfaringer med hvilke organisatoriske og faglige forudsætninger der er 

nødvendige for at gennemføre en sådan proces succesfuldt. Til disse erfaringer hører, at udformningen af 

strategiske scenarier forudsætter en arbejdsgruppe, som spænder vidt i faglig henseende, er på 

bølgelængde fagligt og åben i forhold til anvendelsen af kvalitativ metode. 

Projektets struktur er meget kompleks, hvilket hænger nøje sammen med en forhistorie, hvor flere, meget 

forskellige projektforslag blev bragt sammen. Ambitionen var at omsætte forskellene til en sådan dynamik, 

at de tilsammen kunne dække analysen af de samfunds- og miljømæssige effekter af øget omlægning til 

økologisk jordbrug. Men hermed skabtes en struktur, hvor 16 personer med vidt forskellig faglig baggrund 

fra 6 institutioner skulle deles om et budget, der var langt mindre end oprindeligt foreslået af hver af 

projekterne. Det kan konstateres at ambitionen ikke er blevet indløst, men der er høstet mange – både 

positive og negative - erfaringer med tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde. Som det vil fremgå af 

afrapporteringen fortjener mange af disse erfaringer at blive udnyttet som afsæt for nye projekter. Det 

gælder såvel natur- og miljø-scenarierne som de strategiske scenarier, idet der fortsat ikke har vist sig 

andre metoder, som bedre er i stand til at opfylde hensigten om at udforme politiske beslutningsgrundlag 

for så radikale forandringer som en betydelig omlægning til økologisk jordbrug er. 

Lister over publikationer m,m. 


Dalgaard T, Halberg N & Kristensen IS (1998) Can organic farming help to reduce N-losses? Experiences 

from Denmark. Nutrient Cycling in Agroecosystems vol. 52: p. 277-287 

Hamm, U. & J. Michelsen (1996): "Organic Agriculture in a Market Economy. Perspectives from Germany 

and Denmark" in Troels Østergaard (ed.): Fundamentals of Organic Agriculture. Ökozentrum Imsbach, 

Tholey-Theley (Germany), pp. 208-222. 

Langer, V. Farm level changes with conversion to organic agriculture in a region of intensive agriculture. 

American Journal of Alternative Agriculture. (Accepteret til revision) 

Michelsen, J. (1999): ”Samfundsvidenskabelig tilnærmelse”. In Nordisk Jordbrugsforskning 2/99, vol. 81, 

p.104-108. 


Kristensen, N.H.: "From Social Movement to Food Industry – the Dichotomy of Organic Food Production". 

Paper presented at the XVIII Congress of the European Society for Rural Sociology, Lund Sweden 24- 

28, August 1999. 

Kristensen, N.H. & Thorkild Nielsen: "From Social Movement to Food Industry - 

the Metamorphosis of Organic Food Production". Paper for the joint meeting of ASFS and AFHVS 1998. 

Department of Technology and Social Sciences, Technical University, Denmark. 

Kristensen, N.H.: "From Social Movement to Food Industry - the Metamorphosis of Organic Food 

Production", Paper presented at the IFOAM’98 conference in Mar del Plata, Argentina 16. ? 19. 

November 1998. Department of Technology and Social Sciences, Technical University, Denmark. 

Kristensen, N.H.: Driving forces in organic agriculture – the Danish case" Presentation accepted for 

IFOAM 2000 - the 13th Scientific Conference, Basel Switzerland. 

Langer, V., Odderskær, P., Heidmann, T., Dalgaard, T., Mogensen, L. 2000. Conversion to organic



92 

farming – estimated effects on environment and nature based on existing farm data from a study area. 

Accepteret som poster præsentation på IFOAM 2000, Basel. 

Langer, V. 1999. Det økologiske jordbrugs natur. Abstract. Konferencen Dansk Miljøforskning 1999. 

Resumé af foredrag og posters. DMU, 51 

Langer, V. 1997. A method for describing and evaluating land use changes following conversion to 

organic agriculture in Denmark. Poster. ENOF workshop “Resource Use in Organic Farming”, 

Ancona, June 5-6, 1997 

Lynggaard, K.S.C. (2000): “The farmer within an institutional environment. A comparative study of the 

development of the Danish and Belgian organic sector”. Paper prepared for the ECPR-workshop The 

Politics of Food, 14-19 April 2000, Copenhagen. 

Michelsen, J. (1997): "Institutional preconditions for promoting conversion to organic farming". In J.Isart & 

J.J. Llerena (eds.): Resource Use in Organic Farming. Proceedings of the Third ENOF Workshop, 

Ancona 5-6 June 1997. LEAAM-Agroecologia, Barcelona 1997, pp. 265-282. 

Michelsen, J. (1997a): "Institutional preconditions for promoting conversion to organic farming". 20pp. 

Paper prepared for "Local Responses to Global Integration", the XVII Congress of the European 

Society for Rural Sociology, Chania, Crete, 25-29 August 1997. 

Michelsen, J. (1999): ” Samfundsvidenskabelig tilnærming”. Skriftligt og mundtligt oplæg ved Nordiske 

Jordbrugsforskeres Forenings XXI Kongres 1999, session om Muligheder og begrænsninger i 

økologisk landbrug. 

Michelsen, J. (2000): Organic farming in a regulatory perspective – the Danish case. Paper prepared for 

the ECPR Joint Sessions of Workshops, The Politics of Food, Copenhagen 14-19 April 2000. 


Jørgensen, Henning P. Økologisk jordbrug i Danmark, strukturel indplacering. Working Document. Institut 

for Miljø- og erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet 1998. 

Jørgensen, Henning P. Scenarieprocessen. Bidrag til scenariegruppen. Working document. Contribution 

to the project Strategic and environmental consequences of Organic Farming. Juni 1999. 

Jørgensen, Henning P. Analysis of stability with an organic segment of agriculture. Progress report. 

Contribution to the project Strategic and environmental consequences of Organic Farming. December 

1999. 

Langer, V., Odderskær, P., Heidmann, T., Dalgaard, T. 1999. Omlægning til økologisk jordbrug: 

konsekvenser for natur og miljø. Miljøforskning 39, 21-25 

Langer, V. 1998. Effects of conversion to organic farming on Danish agricultural landscapes. In: P. Agger, 

R. Bjerregaard, J. Brandt (eds.), Landscape ecology and the dynamics of agricultural landscapes. 

Landskabsøkologiske skrifter 11, 311-319 

Langer. V. 1997. Ændringer i landbrugslandskabet ved omlægning til økologisk jordbrug. In: J. Brandt, E. 

Andersen, E. Hjort Petersen (eds.), Landskabet og de alternative driftsformer. Landskabsøkologiske 

skrifter nr. 6, 31-43. 

Wier, M. og C. Calverley (1999a): Forbrug af økologiske fødevarer, Del 1: Den økologiske forbruger. 

Faglig rapport fra DMU nr.272. 

Wier, M. og S. Smed (2000a): Forbrug af økologiske fødevarer, Del 2: Modellering af efterspørgslen. 

Faglig rapport fra DMU (in press). 


Langer, V. & Michelsen, J. Fremlæggelse for evalueringspanel ved evaluering af FØJO I, KVL, Juni 

1999. 

Langer, V. Projektets idé, metode og resultater er formidlet ved forelæsninger på KVL i kurserne 

”Økologisk Jordbrug” samt i det internationale SOCRATES kursus Ecological agriculture 1998, 1999 

og 2000. 

Langer, V. Informationsmøde med de økologiske konsulenter, Agroøkologigruppen, KVL, marts 1999

Odderskær, P. 2000. Sanglærkens levevilkår på økologiske og konventionelle brug. Foredrag på Ny 

Ryomgård for landmænd og landbrugskonsulenter. Planlagt til juni 2000. 



93 

Planlagte publikationer og artikler. Indsendes løbende, når de er accepteret. 

Christensen, J, L.B.Jacobsen, P.Kledal, M.Wier og J.E.Ørum (2000): Uden titel: Samlerapport fra SJFI 

vedr. sektor- og samfundsøkonomiske analyser af økologisk jordbrug, SJFI. 

Dalgaard, T., Elmegaard, N., Hasler, B., Heidmann, T., Langer, V., Mogensen, L., Odderskær, P. 2000. 

Omlægning til økologisk jordbrug – effekter på natur og miljø belyst ved scenarier i et 

landbrugsområde. FØJO Rapport. 

Jørgensen, Henning P. (2000): Stability related aspects of the development of organic farming in 

Denmark. Working Paper Dept. of Environmental and Business Economy, Esbjerg 2000. 

Heidmann, T., T. Dalgaard, L. Mogensen & C. Børgesen. Modelling nitrate 

leaching before and after conversion to organic farming - a local scale case 

study (international artikel eller kongresindlæg). 

Kristensen, N.H.: "Scenarier for økologisk jordbrug - belyst ved casestudie af Holland". Institut for 

Teknologi og Samfund, Danmarks Tekniske Universitet Lyngby. Forthcoming. 

Lynggaard, K.S.C.: “The farmer within an institutional environment. A comparative study of the 

development of the Danish and Belgian organic sector”. Sociologia Ruralis 1/2001. 

Lynggaard, K.S.C. (2000): “The farmer within an institutional environment. A study of the development of 

the Danish organic sector”. Skriftserie fra Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. 

Michelsen, J.: “Organic Farming in a Regulatory Perspective – the Danish case”. Sociologia Ruralis 

1/2001. 

Michelsen, J., H. Jørgensen, N.H. Kristensen: Strategiske scenarier som metode for udvikling af økologisk 

landbrug. Rapport, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. 

Michelsen et al. (in prep.): Reflections on the Danish attempts to visualise different levels of organic 

farming. Artikel til Biological Horticulture and Agriculture. 

Michelsen, Johannes & Martin Zakora (forthcoming): Nyomlæggere til økologisk jordbrug 1995-97. En 

beskrivelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Skriftserie fra Institut for Statskundskab, 

Syddansk Universitet. 

Odderskær, P. 2000. Sanglærkens levevilkår på Ny Ryomgård i 1997-98. Poster til brug for fremvisninger 

på Ny Ryomgård. 

Odderskær, P. & Topping, C. J. 2000. Changes in Skylark (Alauda arvensis) distribution as a result of 

converting from conventional to organic farming. Videnskabelig artikel. 

Odderskær, P. 2000. Skylark (Alauda arvensis) abundance and reproduction on an organic farm – a case 

study. Videnskabelig artikel. 

Topping, C. J. & Odderskær, P. 2000. An individual based model on Skylark (Alauda arvensis) 

reproduction. 

Wier, M. og C. Calverley (1999b): European Market Perspectives for organic Foods. Submitted to British 

Food Journal 

Wier, M. og S. Smed (2000b): Modeling Demand for Organic Foods (in prep.) 

Wier, M. og S. Smed (2000c): Price Sensibility in Consumption of Organic Foods. Submitted to 

Environmental and Resource Economics. 


Ingen



94 


Der består et tæt, koordineret samarbejde vedr. udarbejdelse af samfundsøkonomiske scenarier med 

Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Instituts projekter: "Økologisk jordbrugs produktionsmæssige 

potentiale" v. afdelingsleder Johannes Christensen, Driftsøkonomisk Afdeling og "Økologisk jordbrugs 

potentiale i en bæredygtig udvikling" v. afdelingsleder Johannes Christensen, Driftsøkonomisk Afdeling. 

Sidstnævnte projekt involverer også et samarbejde med Erhvervsøkonomisk Afdeling v. konsulent Søren 

Frandsen. 

Det samlede projekt samarbejder med EU forskningsprojektet FAIR3-1996-1794 "Effects of the CAPreform 

and possible further developments on organic farming in the EU", der omfatter følgende partnere: 

Prof. Dr. Stephan Dabbert, Universität Hohenheim, Tyskland; Prof. Dr. Raffaele Zanoli, Univ. Ancona, 

Italien; Sen. Lect. Nic. Lampkin and Researcher Susanne Padel, Welsh Institute of Rural Studies, UK; 

Dr. Hiltrud Nieberg, Federal Agricultural Research Centre (FAL), Braunschweig, Tyskland. 

Markedsanalyser i Europa for økologisk jordbrug: Prof. Dr. Ulrich Hamm, Fachhochschule 

Neubrandenburg, Tyskland. 

Sanglærker: The Royal Society for the Protection of Birds, England; Oxford University, England; Univ. of 

Kiel, Tyskland. 

Vibeke Langer har kontakt med professor Francoise Burel, Université de Rennes, hvis forskningsområde 

er faunaens levevilkår i landbrugslandskaber. 

Mette Wier samarbejder med Analyseinstituttet GfK Danmark, hvis data er benyttet og med SJFI, der 

benytter markedsanalysen resultater i deres samfundsøkonomiske beregninger.

SLUTRAPPORT 


Projekt II.1 Solbær og jordbær 


Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger 



Jordbrugsfaglige og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsopgaver i økologisk jordbrug 

Projekttitel: 

II.1 Solbær og jordbær 



Afdeling for Vegetabilske Fødevarer 

Kirstinebjergvej 6 

5792 Årslev 

Tlf: 63 904343, Fax: 63 904396 

E-mail: Hanne.Lindhard@agrsci.dk 


Forskningsleder Hanne Lindhard Pedersen 



Kirstinebjergvej 6, 5792 Årslev, 

Tlf: 63 904343, Fax: 63 904396, E-mail: Hanne.Lindhard@agrsci.dk 


Seniorforsker Holger Daugaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer 

Kirstinebjergvej 6, 5792 Årslev, Tlf: 63 904343, Fax: 63 90439, E-mail: Holger.Daugaard@agrsci.dk 

Forsker Carsten Iversen, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer 

Kirstinebjergvej 6, 5792 Årslev, Tlf: 63 904343, Fax: 63 904395, E-mail: Carsten.Iversen@agrsci.dk 

Projektår: 1996-1999


Projektets overordnede formål var at arbejde med de problemstillinger, som giver de største praktiske 

udfordringer i erhvervsmæssig økologisk solbær- og jordbærproduktion og forsøge nogle løsningsmodeller. 

Hovedformål: 


96 

a. At afprøve dækkulturer som metode til tilførsel af kvælstof i solbær i en ren planteproduktion. 

Desuden ønskes brugen af gylle demonstreret og brugt som reference. 

b. At undersøge mulighederne for en produktion på opstammede solbærbuske for derved bedre kunne 

klare ukrudtbekæmpelsen mekanisk. 

c. At afprøve de almindeligst plantede solbærsorters tolerance overfor svovlsprøjtninger. 

d. At afprøve dyrkningstekniske metoder, der fjerner visne blade efter høst og tidligt forår for at 

nedsætte risikoen for gråskimmelangreb i jordbær. Samme metoder vil være aktive i den mekaniske 

ukrudtsbekæmpelse. 

e. At afprøve jordbær- og solbærsorter, der er relevante i en økologisk dyrkning. 

f. At undersøge sortsvalgs og dyrkningsbetingelsernes betydning for solbærplanters markresistens 

(svampesygdomme) og for bladenes indhold af fenoliske stoffer. 


Dansk resume 

Solbær er en afgrøde med en kulturtid på 10-12 år. I projektperioden er planterne produceret, plantet ud 

og 1999 var 3. kulturår. 1999 var det første år, hvor der var et mindre udbytte. 

I solbærrenes etableringesfase havde alle 5 solbærsorter en tilfredstillende næringsstofforsyneing ved 4 

forskellige dækafgrøder. Dog var indholdet af kvælstof i blade og jord, samt tilvæksten mindst i 

behandlingen med en enårig dækkultur bestående af rug og vikke. Sorten ’Ben Lomond’ havde et så 

kraftig angrebet af meldug og solbærbladgalmyg, at planterne voksede meget dårligt til. Derfor var der 

intet udbytte i ’Ben Lomond’ i 1999. De andre 4 sorter havde et udbytte fra 2-4 tons per ha, med ’Titania’ 

som den højst ydende sort. Der var ingen signifikante forskelle på udbyttet mellem dækkulturer. 

Opstamning af solbærbuske for at lette den mekaniske renholdelse har reduceret tilvæksten af buskene. 

Dette har dog ikke påvirket udbyttet signifikant det første udbytteår. 

Angreb af bladlus var mindre og angreb af skivesvamp var større i de opstammede ’Titania’ end i de 

almindelig formede buske. Årsagen er sandsynligvis en kraftigere vækst i de almindelige buske, men en 

tættere grenmasse i de opstammede buske. Den mekaniske renholdelse har fungeret bedre ved 

opstamning. 

Hvis svovl bruges til bekæmpelse af skadevoldere i vækstsæsonen giver det større bladsvidninger og 

bladmisfarvninger når koncentrationen øges over 0-2-4-6-8 kg per ha. Der var ikke signifikante forskelle 

på udbytterne det første udbytteår. Men der er en lille tendens til at udbyttet blev mindre når 

svovldoseringen øges. Der var kun en ganske lille effekt af svovl mod meldug. 

Gråskimmel i jordbær blev søgt reduceret ved at bruge dyrkningsteknik. Aftopning efter høst og 

langfingerharvning blev undersøgt i to sorter af jordbær (‘Senga Sengana’ og ‘Korona’). Selv om aftopning 

havde en positiv effekt på det salgbare udbytte, var der ikke signifikant udslag i forhold til angreb af 

gråskimmel, uanset om det afskårne bladmateriale blev fjernet fra marken eller ej. Fingerharvning havde 

især i ‘Korona’ en negativ effekt på udbyttet, men heller ikke her der effekt på gråskimmelangreb. Det blev 

imidlertid demonstreret, at gråskimmel-angrebsgraden øgedes med planternes alder. Derfor er udvikling 

af et korttids-dyrkningssystem vigtig i relation til gråskimmelbekæmpelse.


97 

20 jordbærsorter blev i projektperioden vurderet for deres egnethed til økologisk produktion. Af alle sorter 

viste ‘Honeoye’ sig at være mindst modtagelig over for gråskimmel, og den anses derfor for en velegnet 

tidlig sort til økologisk produktion. I hovedsæsonen gav ‘Kent’ og ‘Cortina’ gode udbytter, om end de er 

moderat modtagelige for gråskimmel. I sensæsonen var ‘Symphony’ og ‘Pandora’ relativt højtydende, selv 

om de begge er modtagelige for bladpletsygdomme. 

Totalt er der undersøgt 28 solbærsorter for deres egnethed til økologisk produktion. Af disse har det 

foreløbig vist sig at 'Titania' og 'Intercontinental' (BRi 831515-25) er de sundeste når det gælder 

svampesygdomme. 'Farleigh', som er resistent overfor knopgalmider, er desværre følsom for 

svampesygdomme og har givet lave udbytte. 

Der var signifikante forskelle mellem solbærsorter i indholdet af hydrocinnamiske syre derivater når 

planterne blev dyrker under økologiske forhold. Tidligt i vækstsæsonen var et højt niveau af caffeoyldiquinic 

syre og coumaroyl-quinic syre korreleret med sygdomsmodstandsdygtighed i solbær. Målinger af 

indholdet af hydroxycinnamic syre kunne være et vigtigt redskab for at hjælpe med at vælge sunde 

solbærsorter egnede til økologisk produktion. 


Black currant plantings subsist for 10-12 years. During the project period the plants where produced, 

planted and 1999 was the first cropping year. 

During establishment all five cultivars and all four cover crops gave a sufficient nitrogen supply. The level 

of nitrogen in leaves and soil and the growth were smallest in the annual cover crop treatment consisting 

of vetch and rye. Powdery mildew infected ‘Ben Lomond’ very severe and caused a very little shoot 

growth. Consequently the yield was very little in 1999. The four other cultivars had a yield ranging from 2 

to 4 tons per ha. ‘Titania’ had the largest crop. There were no significant differences between the yield in 

different cover crops. 

Black currant production on legs to lighten the mechanical weed cleaning reduced the annual shoot 

growth. But this did not effect the yield the first cropping year. 

Infestations of aphids were smaller and leaf spot infection larger in the ‘Titania’ plants on legs. A stronger 

growth in the traditional bushes, but a more dense branch structure in plants on legs probably caused this. 

Mechanical weed cleaning was easier under plants on legs. 

If sulphur is used to control pest in the growing season the leaf scorching and leaf discolouring increases 

when the concentration of sulphur increases over 0-2-4-6-8 kg per ha. There were no significant 

differences in yield but a tendency towards a lower yield when the sulphur concentration increased this 

first cropping year. Sulphur treatments had a significant but not sufficient effect against mildew. 

Grey mould in strawberries was tried reduces using cultural methods. Post-harvest defoliation and finger 

harrowing was investigated in two cultivars. Post-harvest defoliation, though having some positive effect 

on marketable yield, did not reduce the incidence of Botrytis significantly. This was the case regardless of 

cut leaf material being removed from the plots or not. Finger harrowing, though in some instances having 

a negative effect on yield, did not control Botrytis significantly either. However, it was clearly demonstrated 

that, in organic strawberry growing, the incidence of Botrytis increases with plant age. Therefore, a shortterm 

cropping system may be more important in controlling Botrytis than both post-harvest defoliation and 

finger harrowing. 

In a trial 20 cultivars were evaluated for their suitability in organic production. Among all cultivars, 

‘Honeoye’ had the lowest susceptibility to Botrytis and is considered a good early ripening cultivar for 

organic production. During mid-season, ‘Kent’ and ‘Cortina’ yielded well, although they were moderately 

susceptible to Botrytis. In late season, ‘Symphony’ and ‘Pandora’ gave high yields, although they both 

appeared to be susceptible to leaf spot diseases. 

28 black currant cultivars were evaluated. So far ‘Titania’ and ‘Intercontinental’ (Bri 8315-25) were the 

cultivars less susceptible to diseases. ‘Farleigh’ is resistant to big bud mite but unfortunately it is 

susceptible to diseases and is not a high yielding cultivar.


98 

Significant differences in the content of hydroxycinnamic acid derivatives were seen when five black 

currant cultivars were grown under organic conditions. High levels of caffeoyl-diquinic acid and 

coumaroyl-quinic acid early in the growing season were correlated with disease resistance in blackcurrant 

cultivars. Analysis of the content of hydroxycinnamic acids could be an important tool to help choosing the 

resistant cultivars that are suitable for organic production. 


a) At afprøve dækkulturer som metode til tilførsel af kvælstof i solbær i en ren planteproduktion. 

Desuden ønskes brugen af gylle demonstreret og brugt som reference 

Solbær er en afgrøde med en kulturtid på 10-12 år. I projektperioden er planterne produceret, plantet ud 

og 1999 var 3. kultur år. 1999 var det første år, hvor der var et mindre udbytte på nogle af sorterne. ’Ben 

Lomond’ har været så kraftig angrebet af meldug at planterne er vokset meget lidt. Derfor var der intet 

udbytte i 1999. De andre 4 sorter havde et udbytte fra 2-4 tons per ha, med ’Titania’ som den højstydende 

sort. Der var ingen signifikante forskelle på udbyttet mellem dækkulturer. 

Buskene har i etableringsperioden haft en tilfredsstillende næingsstofforsyning ved alle dækkulturer. Dog 

var indholdet af kvælstof i blade og jord, samt tilvæksten mindst i behandlingen med enårig dækkultur 

bestående af rug og vikke. 

Udviklingen af rødderne er fulgt ved hjælp a miniritzotroner. Det har vist sig meget vanskeligt at se ældre 

solbærrødder, idet de bliver mørkfarvede som jorden omkring dem. Desuden er det vanskeligt at se 

forskel på rødder af solbær og på dækafgrødens rødder. Resultaterne viser foreløbig, at der er flest 

rødder af solbær ½ meter fra buskene og ikke lige under buskene. Buske blev plantet efteråret 1996 og 2 

år senere er var rødderne nede i 1 meters dybde. 

Forsøget er brugt som basis til formål f.: At undersøge sortsvalgs og dyrkningsbetingelsernes betydning 

for solbærplanters markresistens (svampesygdomme) og for bladenes indhold af fenoliske stoffer. 

Forsøget bliver ikke videre først under FØJO II, men forsøges i reduceret omfang videreført under 

værkstedsarealbevillingen. Der vil kun blive udført udbyttemålinger og blive taget bladanlyser, samt taget 

vare om den almindelige pasning af forsøget. Når der er set yderligere 3 udbytte år vil der blive skrevet en 

videnskabelig publikation. 

Der er skrevet 1 videnskabelig artikel om dækafgrøder til solbær i projektperioden, samt 2 populære 

artikler. Forsøget er desuden omtalt på temadage og vist frem til åbenhus arrangementer. 

b) At undersøge mulighederne for en produktion på opstammede solbærbuske for derved bedre 

kunne klare ukrudtbekæmpelsen mekanisk 

1999 var det første år hvor der blev høstet på buskene. Udbyttet er afhængigt af grenmængden. 

Grenmængden blev reduceret ved opstamning. Dette har dog ikke påvirket udbyttet signifikant det første 

år. Det var muligt at høste de opstammede buske med den almindelige høstmaskine i 1999. Dog var der 

en større andel af bærene, som ikke blev opsamlet og derved en mindre salgbart udbytte. 

Angreb af bladlus var mindre og angreb af skivesvamp var større i de opstammede ’Titania’ end i de 

almindelig formede buske. Årsagen er sandsynligvis en kraftigere vækst i de almindelige buske, men en 

tættere grenmasse i de opstammede buske. 

Sorten ’Ben Lomond’ er ikke egnet til dyrkning uden brug af sprøjtemidler. Angreb af meldug og 

solbærbladgalmyg har reduceret væksten så kraftig, at der næsten ingen tilvækst har været i 

projektperioden. Den mekaniske renholdelse har fungeret bedre ved opstamning. 

De foreløbige konklusioner viser, at der er interessante muligheder i produktionen. Høsten var ikke så 

vanskelig som først antaget. Forsøget søges forsat i reduceret omfang under bevillingen for 

værkstedsarealerne. 

Forsøget er omtalt i 2 populærer artikler i projektperioden. Når der er set yderligere 3 udbytteår vil der 

blive skrevet en videnskabelig publikation.


99 

c) At afprøve de almindeligst plantede solbærsorters tolerance overfor svovlsprøjtninger 

Det viste sig, at bladsvidninger og bladmisfarvninger var større når koncentrationen af svolvsprøjtningerne 

mod meldug blev større. 1999 var det første år, hvor der var et mindre udbytte på ’Ben Alder’ og ’Titania’. 

Der var ikke signifikante forskelle på udbytterne. Men der er en lille tendens til at udbyttet blev mindre hvis 

svolvdoceringen blev større. Der var kun en ganske lille virkning mod meldug i ’Ben Lomond’, som havde 

et kraftig angreb af meldug. 

Det er nødvendigt med en længere udbytteprofil for at kunne konkludere yderligere på forsøget. Derfor er 

der søgt og fået anden finaciering til dette forsøg. Det vil ikke indgå under FØJO-projekter de næste 3 år. 

Der er skrevet en populær artikel om forsøget i projektperioden. Det forventes ingen videnskabelig artikel 

med basis i dette forsøg. 

d) At afprøve dyrkningstekniske metoder, der fjerner visne blade efter høst og tidligt forår for at 

nedsætte risikoen for gråskimmelangreb i jordbær. Samme metoder vil være aktive i den 

mekaniske ukrudtsbekæmpelse 

I projektet blev undersøgt to dyrkningstekniske alternativer til konventionel kemisk bekæmpelse af 

gråskimmel i to sorter af jordbær (‘Senga Sengana’ og ‘Korona’), nemlig aftopning efter høst og 

langfingerharvning. Sidstnævnte anvendes primært ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse, men hævdes at 

have en effekt over for gråskimmel. Selv om aftopning havde en positiv effekt på det salgbare udbytte, var 

der ikke signifikant udslag i forhold til angreb af gråskimmel, uanset om det afskårne bladmateriale blev 

fjernet fra marken eller ej. Fingerharvning havde især i ‘Korona’ en negativ effekt på udbyttet, men heller 

ikke her nogen effekt på gråskimmelangreb. Det blev imidlertid demonstreret, at gråskimmelangrebsgraden 

øgedes med planternes alder. Det blev derfor konkluderet, at udvikling af et korttidsdyrkningssystem 

er vigtigere i relation til gråskimmelbekæmpelse, end både aftopning efter høst og 

langfingerharvning isoleret betragtet. Endvidere konkluderes det, at forebyggelse og bekæmpelse af 

gråskimmel i økologisk produktion af jordbær fordrer kombineret anvendelse af en række 

dyrkningstekniske faktorer. 

Der er skrevet to videnskabelige publikationen på baggrund af dette forsøg. Den ene er et litteratur 

review, den anden publikationen fortæller om de opnåede resultater. Desuden er der skrevet en artikel for 

avlere og forsøget er optalt på temadage og vist frem til åbenthusdage. Derved konkluderes det at 

formålet er opfyldt. 

e) At afprøve jordbær- og solbærsorter, der er relevante i en økologisk dyrkning 

Udbytteniveauet for de bedste jordbærsorter i 1999 lå på 25-30 tons/ha salgbare bær. Det må betegnes 

som ganske tilfredsstillende for økologisk dyrkning. De bedste sorter viste sig at være: ’Honeoye’, 

’Symphony’ og ’Dania’. Ser man på det totale salgbare udbytte, som sorterne opnåede i 1997-99, er det 

tildels andre sorter, der topper. Sorterne ’Polka’, ’Pandora’, ’Korona’, ’Dania’ og ’Honeoye’ var de mest 

produktive. Hvis man ser på procentdelen af salgbart udbytte, har den i gennemsnit for alle år og sorter 

været knap 78%. ’Honeoye’ og ’Symphony’ har været de sorter, som har haft den største procent 

salgbare bær. 

Ser man på angreb af gråskimmel ligger ’Honeoye’ med den laveste angrebsgrad, nemlig beskedne 5% i 

gennemsnit af alle 3 år. Derefter følger ’Tenira’, ’Symphony’ og ’Pandora’, alle under 10%. Der er altså 

sorter, som er mindre problematiske når det gælder gråskimmel, selv om ingen sorter er helt resistente. 

Ser vi på meldug, ligger Elsanta’ med den største modtagelighed af alle sorter, mens mange sorter har lav 

modtagelighed. 

Det økologiske sortsforsøg i jordbær er generelt gået tilfredsstillende. Der har som ventet været klare 

forskelle i sorternes udbytter og modtagelighed over for sygdomme. 

Totalt er der undersøgt 28 solbærsorter i to forsøg. Det første forsøg blev plantet i 1990. Der viste sig 

desværre infektion af virussygdommen ribbesvind i plantingen. Dette betød, at det var nødvendlig at 

rydde forsøget før udgangen af projektperioden. Der findes ingen bekæmpelsesmugligheder, hverken 

økolgoisk eller konventionelt, hvis en plantning angribes af ribbesvind. Forsøget blev afrapporteret i 

projektperioden. Desuden blev der plantet yderligere 14 sorter til undersøgelse for deres egnethed i en 

økologisk produktion.


100 

Foreløbig har det vist sig at 'Titania' og 'Intercontinental' (BRi 831515-25) er de sundeste når det gælder 

svampesygdomme. 'Farleigh', som er resistent overfor knopgalmider og dermed formentlig ikke 

modtagelig for ribbesvind er desværre følsom for svampesygdomme og giver et lavt udbytte. 

Der er skrevet 3 videnskabelige publikationer på baggrund af disse forsøg, samt 7 populære artikler for 

avlere. Desuden er resultaterne fremvist på mange temadage og markvandringer. Derved konkluderes 

det, at målsætningen er opfyldt. 

f) At undersøge sortsvalgs og dyrkningsbetingelsernes betydning for solbærplanters 

markresistens (svampesygdomme) og for bladenes indhold af fenoliske stoffer 

Da solbærplanterne ikke har nået at få udbytter af betydning i projektperioden blev det valgt at fokusere 

på bladenes indhold af fenoliske stoffer. Målsætningen var at undersøge sortsvalgs og 

dyrkningsbetingelsernes betydning for solbærplanters markresistens gennem bladenes indhold af 

fenoliske stoffer. 

Bladprøver blev indsamlet og analyseret i 1998 og 1999 og der blev gennemført sygdomsregistreringer af 

de 3 vigtigste plantesygdomme i solbær under danske forhold: meldug, filtrust og skivesvamp. 

Infektionerne blev vurderet på en skala fra 1 (intet angreb) til 9 (totalt afløvning). 

Bladene blev analyseret for deres indhold af næringsstoffer og for deres indhold af fenoliske stoffer 

(fenoliske syrer og flavonoler). Der blev indkørt en analysemetode til kvantificering af de fenoliske stoffer, 

de stoffer der var tilstede i størst mængde blev oprenset og identificeret. 

De forskellige dækkulturer har ikke resulteret i væsentlige forskelle af kvælstofindholdet i bladene i 

buskenes etableringsfase. 

Resultaterne fra 1998 er følgende: 'Intercontinental' skiller sig ud som den mest resistente sort og har 

samtidig det højeste indhold caffeoyl-di-quinic acid og coumaroyl-quinic acid. ’Titania’ har den 

næsthøjeste resistens og også det næsthøjeste indhold af caffeoyl-di-quinic acid og coumaroyl-quinic 

acid. Ben Alder, 'Ben Lomond' og 'Farleigh' har alle en meget høj sygdomshyppighed og samtidig et lavt 

indhold af caffeoyl-di-quinic acid og coumaroyl-quinic acid. Regressions analyse af skivesvamp 

infektionsdata afbildet mod caffeoyl-di-quinic acid og coumaroyl-quinic acid koncentration bekræftede 

denne sammenhæng statistisk. Sygdomsregistreringer for 1994-96 i et sortsforsøg med usprøjtet solbær 

har bekræftet de ovenfor nævnte konklusioner vedrørende sorternes resistens (Lindhard Pedersen 1998). 

Der er afsendt en publikation på basis af disse resultater. Derfor vurderes det at formålet er opfyldt. 



Daugaard, H. 1998. Winter hardiness and plant vigor of 24 strawberry cultivars grown in Denmark. Fruit 

Varieties Journal, 52, 154-157. 

Daugaard, H. 1999. Cultural methods for managing grey mould (Botrytis cinerea Pers.) of strawberry. 

Biological Agriculture & Horticulture, 16, 351-361. 

Daugaard, H. and H. Lindhard. Strawberry Cultivars for organic production. Gartenbauwissenschaft. 

Accepted 14.12.99. 

Daugaard, H. The effect of cultural methods on the occurrence of grey mould (Botrytis cinerea Pers) in 

strawberries. Biological Agriculture & Horticulture. Accepted 20.3.00. 

Lindhard Pedersen H. 1997. Alleyway groundcover management impacts on soil, pests and yield 

components in blackcurrants (Ribes nigrum L.). Biological Agriculture and Horticulture, 14, (2), 159- 

169. 

Lindhard Pedersen H. 1998. Field resistance of black currant cultivars (Ribes nigrum L.) to diseases and 

pests. Fruit varieties Journal, 52 (1):6-10,


101 


Iversen, C., Austad, T. & Lindhard Pedersen, H. 1998. Phenolic compounds and disease resistance in 

four blackcurrant varieties. Proceedings Deutsche Gesellschaft für Qualitetsforschung. 

Krankheitsresistenz und Pflanzenschutz; Dresden 23/24. March 1998, p 229-232. 

Iversen, C.K., Lindhard Pedersen & Brandt, K. 2000. Phenolic compounds and disease resistance of 5 

blackcurrant varieties in an organic growing system. Summary of presentation at "9. Internationaler 

Erfahrungsaustausch über Forschungsergebnisse zum Ökologischen Obstbau in Weinsberg", 1.-2february 

2000. 


Daugaard, H. 1997. Gråskimmel i jordbær - fremtidens bekæmpelse. Frugt og Bær, 26, 174-175. 

Daugaard, H. 1998. Jordbærsorter til økologisk dyrkning. Grønne Fag 17 (7), 8-9. 

Daugaard, H. 1999. Jordbærsorter til økologisk dyrkning. Frugt & Bær 28, 94-95. 

Daugaard, H. 1999. Økologisk produktion af jordbær. Grøn Viden nr. 125, April 1999. Danmarks 

JordbrugsForskning. 

Daugaard, H. 2000. Økologiske jordbærsorter. Grønne Fag 19 (2), 10-11. 

Lindhard H. 1996. Danske forskere afprøver solbærsorter. Forskningsnytt om økologisk landbruk i 

Norden, 10, 12-13 

Lindhard H. 1997. Sprøjtesvovl til solbær. Frugt og Bær. 122-123. 

Lindhard H. 1997. Frugt kræver bekæmpelse. Økologisk Jordbrug nr 155 (17),6. 

Lindhard H. 1998. Forsøg med økologisk dyrkning af solbær. JordbrugsForskning. 2. årgang nr. 3,s 6. 

Lindhard H. 1999. Aktuel viden i gamle forsøg? Varmtvandsbehandling mod solbærknopgalmider. Frugt 

og bær 4/99, 102-103. 

Lindhard H. 1999. Økologiske forsøg med solbær. Frugt og Bær, 6/99. side 160-161. 


Solbær: 

Interwiev til The Copenhagen post. Copper fungicide used on organic foods. September 1998. 

Interwiev til Radio Fyn, "Er de rigtig grøn" ved Finn Andersen. Omhandlende sunde sorter til haver. 

September 1998. 

Interview til tv-avisen DR 1. Om fremtiden for dansk frugt uden brug af pesicider. Oktober 1998. 

Interviewet til Jord og Viden om frugt og bær uden pesticider. September 1999. 

Interviewet til' Berlingste Tidende' om bl.a økologisk frugtavl. September 1999. 

Temadag. Økologisk frugt og grønt fordrag Dalum og markvandring. Arrangør H. Lindhard.Juni 1999. 

Åbenthus. September 1999. 

Besøg af Henrik Dam Kristensen. September 1999. 

Temadag solbær, Solbærforsøg. Foredrag c a. 70 solbæravlere. Februar 2000. 

Indlæg symposium. Inviteret til Primm, Nevada for at fortælle solbær avlere om forsøg og dyrkningsteknik 

i solbær. Februar 2000. 

Jordbær: 

Interviews i anledning af udgivelse af Grøn Rapport “Danske jordbær er bare bedst”, udgivet af Grøn 

Information juni 1997. 

Interviews i høstsæsonen af diverse journalister, juli 1997. 

Indslag i TV49 vedr. økologisk dyrkning af jordbær, juli 1997.


102 

Studietur til Sveriges forsøgsstation vedr. økologisk dyrkning, Rånna, august 1997. 

Deltagelse i workshop vedr. miljøvenlig produktion af bærfrugt, Østrig, oktober 1997. 

Interviews i høstsæsonen af diverse journalister, juli 1998. 

Foredrag i Geneve, Schweitz, vedr. resultater af øko-forsøg i anledning af opstart af nyt EUsamarbejdsprojekt 

(COST 836), september 1998. 

Foredrag for jordbæravlere i Nordjylland, bl..a om sorter og økologi, januar 1999. 

Foredrag ved jordbær-temadag Jylland/Fyn, bl.a. om økologiske forsøg, februar 1999. 

Foredrag ved jordbær-temadag Østlige øer, bl.a. om økologiske forsøg, februar 1999. 

Foredrag i Versailles, Frankrig, vedr. resultater af øko-forsøg i anledning af EU-samarbejdsprojekt (COST 

836), december 1999. 

Planlagte publikationer og artikler 

Iversen, C.K., Lindhard Pedersen, H., Olsen, C.E. & Brandt, K. 2000. Relationship between phenolic 

compounds, disease resistance and cover crop type of 5 blackcurrant (Ribes nigrum L.)varieties. 

Submission to Biological Agriculture and Horticulture expected March 2000. 

Lindhard Pedersen H. 2004. Cover crops as nitrogen source for organic black currants. 

Lindhard Pedersen H. 2004. Black currant on legs. A suitable method for organic production? 


Ingen 


Danmark: 

Emne: Skadetærskler i solbær. Torben Bo Toldam-Andersen, Lektor, KVL 

Emne: Solbær produktion. Jørgen Wind Hansen. Konsulent, Frugt og bær rådgivningen 

Emne: Økologiske frugt og bær produktion. Maren Korsgaard. Projektmedarbejder. Frugt og bær 

demonstrationsprojekt. 

Andre Lande 

New Zealand: Emne: Dækkulturer/jordbehandling. Geoff Langford, forsker, Hort+Research. 

Skotland: Emne: Forædling af sunde solbærsorter. Rex Brennan, Forsker, SCRI. 

Sverige: Emne: Dækkulturer.Lisbeth Larsson, forsker, Sveriges Lantbruksuniversitet, Rånna 

Polen: Emne: Sorter af solbær. Stanislaw Pluta, Forsker, Sakierniewice. 

USA: Emne. Solbærproduktion. Steven A. Mckay, Forsker, Cornel university. 

Jordbær: 

Danmark: 

Emne: Gråskimmel i jordbær.Bent Løschenkohl, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for 

Plantebeskyttelse. 

Solbær 

Emne: Dyrkning af jordbær.Torkil Todsen, Frugt- og Grøntrådgivningen. Stig Nielsen, Frugt- og 

Grøntrådgivningen.


103 

Andre Lande: 

Sverige: Emne: Økologisk jordbærproduktion.Birgitta Svensson, forsker, Sveriges Lantbruksuniversitet, 

Rånna og Kirsten Jensen, konsulent, County Administration Board of Västra Götaland 

Norge: Emne: Jordbærsorter. Arnfinn Nes, forsker Planteforsk 

Emne: Gråskimmel bekæmpelse. Arne Stensvand, forsker Planteforsk 

Emne: Jordbærroduktion.Jan K. Henriksen, konsulent, Midt-Agder forsøksring, N-4646 Finsland, Nils E. 

Linge, konsulent, Indre Sunnmøre forsøksring og Sigrid Mogan, konsulent, Landbrukets fagsenter 

Østlandet, Frukt- og bærring, 

Desuden kan nævnes deltagelse i det nyetablerede forskningssamarbejde COST 836, der omfatter de 

fleste europæiske lande med det formål at øge samarbejde og koordination på europæisk plan.


104

SLUTRAPPORT 


Projekt II.2 Grønsager 






Projekttitel: 

II.2 Grønsager 




Postbox 102, 5792 Årslev, tlf.: 6390 4343 

Afdeling for Plantebeskyttelse 

Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse 

Tlf.: 5811 3300 


Seniorforsker Kristian Thorup-Kristensen, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer, DJF, Postbox 102, 5792 

Årslev, tlf.: 6390 4128, e-mail kristian.thorupkristensen@agrsci.dk 


Seniorforsker Lars Bødker, DJF, Afd. f. Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse, 

tlf.: 5811 3458, e-mail lars.bodker@agrsci.dk 

Seniorforsker Kai Grevsen, DJF, Afd. f. Vegetabilske Fødevarer, Postbox 102, 5792 Årslev, tlf.: 6390 

4123, e-mail kai.grevsen@agrsci.dk 

Seniorforsker Bo Melander, DJF, Afd. f. Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse, 

tlf.: 5811 3393, e-mail bo.melander@agrsci.dk 


Seniorforsker Kristian Thorup-Kristensen, Danmarks Jordbrugsforskning, Afd. Vegetabilske Fødevarer, 

DJF, Postbox 102, 5792 Årslev, tlf.: 6390 4128, e-mail kristian.thorupkristensen@agrsci.dk




106 

Projektets hovedformål var at gennemføre forskning der kan bidrage til at fremme økologisk grønsagsdyrkning 

i Danmark. Arbejdet er fordelt på 4 delprojekter der fokucerer på hver sin problemstilling: 

a) Grøngødning og efterafgrøder Mangel på gødningsstoffer, ikke mindst kvælstof er en væsentlig 

bremse på udviklingen af økologisk grønsagsdyrkning. Målet med delprojektet var at undersøge og 

udvikle mulighederne for at bruge efterafgrøder og grøngødning til at skaffe og fastholde kvæl-stof i 

dyrkningssystemet og dermed fremme produktionen. 

b) Konservesærter Konservesærter er en vigtig grønsagsafgrøde i Danmark. Ved økologisk produktion 

er ukrudt et stort problem, da det er svært at bekæmpe i afgrøden. Målet var at undersøge i 

hvor høj grad sortsvalg og øget plantetæthed kan bruges til at fremme afgrødens konkurrence-evne 

overfor ukrudt. 

c) Ukrudtsbekæmpelse Håndlugning af ukrudt i rækkerne udgør ofte en stor omkostning i øko-logisk 

grønsagsdyrkning. Målet var at undersøge hvordan metoder som blindharvning, flam-mebehandling, 

børsterensning og radrensning kan kombineres så der efterlades mindst muligt ukrudt der skal 

fjernes fra rækkerne ved håndlugning. 

d) Forebyggelse af jordbårne sygdomme I økologisk grønsagsdyrkning er man afhængig af dyrkning 

af bælgplanter for at sikre kvælstofforsyningen. Mange bælgplanter er følsomme for sædskiftesygdomme, 

det gælder ikke mindst ærter. Målet var at undersøge om efterafgrøder kan bruges 

som et middel til at forebygge rodsygdomme. 


Resumé 

Projektets mål var at bidrage til forbedrede muligheder for økologisk grønsagsproduktion i Danmark. I 

projektet har vi arbejdet med 4 underprojekter med hvert sit emne: 

a) Grøngødning og efterafgrøder 

Mangel på N er en af de vigtigste faktorer der begrænser udviklingen af økologisk grønsagsproduktion og 

planteproduktion generelt. Vi har arbejdet med efterafgrøder og grøngødning der etableres efter høst af 

en hovedafgrøde. Vi fandt at grøngødning der blev etableret sidst på sommeren kan bidrage med 

betydelige mængder N til den følgende afgrøde, og forbedre dybdefordelingen af det tilgængelige N i 

jorden. Den forbedrede dybdefordeling var specielt værdifuld froud for afgrøder som løg og salat der har 

overfladisk rodsystem. Måling af rodvækst på 5 grønsagsarter viste meget forskellige rod-vækstrater. 

Roddybden ved høst varierede fra kun 25 cm for løg til 100 cm for gulerod og tidlig kål; forskelle som er 

vigtige for optimal placering af grønsagsarterne i et sædskifte. 

Også imellem efterafgrøder viste der sig at være store forskelle i rodvækst. De korsblomstrede arter 

havde den dybeste rodvækst, og de var i stand til at udnytte dybe jordlag, under 100 cm dybde, som 

andre efterafgrøder ikke kunne nå. Forskelle i rodvækst er afgørende for de forskellige efterafgrøders 

evne til at udtømme jorden og reducere N udvaskning. 

b) Konservesærter 

Konservesærter er en vigtig grønsagsafgrøde i Danmark. I økologisk dyrkning er ukrudt et alvorligt 

problem, men ukrudtet kan ikke bekæmpes med de metoder der bruges i andre grønsagsafgrøder. Vi har 

undersøgt mulighederne for at øge ærteafgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt ved at øge 

plantetætheden og ved at vælge sorter med høj konkurrenceevne. Forøgelse af plantetætheden haved en 

klar effekt på konkurrenceevnen, og vi fandt significkante forskelle imellem sorterne. Sorter med hurtig 

tilvækst i starten havde den bedste konkurrenceevne. I praksis betyder det at sorter med store frø og


107 

normal bladtype ser ud til at være de bedst egnede til økologisk dyrkning. 

c) Ukrudtsbekæmpelse 

Håndlugning er meget omkostningskrævende i økologisk grønsagsproduktion. Problemet er størst i 

afgrøder med langsom etablering og lav konkurrenceevne. Vi har derfor undersøgt metoder til ukrudtsbekæmpelse 

i løg og porre. Målet var at finde optimale kombinationer af metoder til fysisk ukrudtsbekæmpelse, 

så der efterlades mindst muligt ukrudt afgrøderækkerne. Metoder som frø-priming og 

gødningsplacering, der kan øge afgrødens konkurrenceevne viste ikke nogen effekt på ukrudtsbekæmpelsen. 

Optimale kombinationer af flammebehandling, radrensning, ukrudtsstrigling eller 

børsterensning reducered antallet af ukrudtsplanter der blev efterladt i rækkerne med fra 40% til 90%, og 

det viste sig at tidsforbruget til håndlugning blev reduceret tilsvarende. 

d) Sædskiftesygdomme 

Bælgplanter er vigtige afgrøder i økologisk dyrkning, da de er afgørende for N forsyningen i dyrkningssystemet. 

En af de faktorer der begrænser dyrkningen af bælgplanter er sædskiftesygdomme, især ærter 

er følsomme. Vi har undersøgt muligheden for at reducere problemerne med rodsygdomme på ærter ved 

at dyrke efterafgrøder. Generel reducerede efterafgrøder koloniseringen af ærternes rod-system med 

Aphanomyces euteiches og forekomsten af rodsygdomme generelt. Samtidig blev koloni-seringen med 

de gavnlige mycorrhizasvampe blev øget. Dette blev endda fundet efter korsblomstrede efterafgrøder 

som ikke opformerer mycorrhiza i jorden. 

Resultaterne resultat bekræfter at efterafgrøder kan reducere forekomsten af sædskiftesygdomme. 

Resultaterne viser dog samtidig, at vi ikke kender nok til de sygdomshæmmende mekanismer til at vi kan 

rådgive om hvilke arter af efterafgrøder og hvilken dyrkningsmetode der kan forventes at give den bedste 

effekt. 

Summary 

The project has aimed to improve the possibilities for organic vegetable production in Denmark. This has 

been done through four sub-projects dealing with different topics. 

a) Green manure and catch crops 

Lack N and other plant nutrients seems to be one of the most important factors limiting the development 

of organic vegetable production and organic crop production in general. We have worked with catch crops 

and autumn grown green manures as methods to reduce N losses and improve the N supply for the main 

crops. We have found that green manures established in the late summer can supply substantial amounts 

of N to the crops, and improve the depth distribution of N in the soil. The improved depth distribution is 

especially valuable before shallow rooted vegetable crops as onion or lettuce. Measurements of root 

growth among five vegetable crops showed large differences in root growth rates, and the final rooting 

depths varied only 25 cm for onion to 100 cm for early cabbage. These differences are important for the 

optimal placement of the vegetable crops within a crop rotation. 

Also catch crops were found to have very different root growth. The most deep-rooted species, which 

were found among the crucifers, were able to exploit deep soil layers below 100 cm, layers not reached 

by the other catch crops or by many main crops. This will have important consequences for the effect of 

different catch crop species on nitrogen leaching losses. 

b) Green peas 

Green peas is an important vegetable crop in Denmark. In organic farming weed control is a main 

problem in this crop, but the weed control methods used in other vegetables cannot be used in green 

peas. We have studied the possibilities for increasing the competitive ability of the pea crop by using 

competitive cultivars and increasing the seeding rate. Increasing the seeding rate clearly improved the 

competitive ability of the pea crop, and there were significant differences among the cultivars. Cultivars 

with a fast early growth had the best competitive ability, and in practical terms this means that large 

seeded genotypes with normal leaf type were found to be optimal for organic production. 

c) Weed control 

Weed control by hand weeding is expensive for organic vegetable producers. The problems are 

especially severe in directly sown crops with slow establishment and low competitive ability. Therefore we 

have studied methods for weed control in sown crops of onion and leek. The aim was to combine 

methods for physical weed control to leave as few weed plants in the crop rows as possible. Methods as 

seed priming or placement of manure aimed at improving the competitive ability of the crop did not 

improve weed control. Optimal combinations of flaming, brush weeding, hoeing and weed harrowing 

reduced the number of weed plants left in the crop rows with between 40% and 90%, and reduced the


108 

time needed for hand weeding similarly. 

d) Soil borne diseases 

Legumes are important crops in organic production, as they are essential for the N supply of the farming 

system. One of the factors which limit the use of legume crops is their succeptebility to soil borne 

diseases. We have studied the possibility to reduce problems with soil borne diseases by growing catch 

crops. Generally, catch crops reduced the incidence of soil borne diseases on the root system of peas, 

and the colonisation of the root system by Aphanomyces euteiches, but they increased the colonisation of 

the root system by mycorrhiza. 

The results confirm that catch crops in general do reduce problems with soil borne diseases. Still, the 

results also show that we need to know more about the mechanisms behind the disease suppressive 

effects before we can predict the effects of catch crop species and management on the soil borne 

diseases. Therefore, at present we are not yet able to give advise about how to optimize the disease 

suppressive effect of catch crops. 

Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater. 

Projektet er forløbet uden væsentlige afvigelser fra de oprindelige planer. Projektet har handlet om 

forskellige emner der alle var rettet imod at forbedre mulighederne for økologisk grønsagsproduktion. 

Emnerne har handlet om ret forskellige emner, og der har ikke været så store muligheder for direkte 

samarbejde og fælles publikationer bortset fra et vist samarbejde imellem delprojekt a) og delprojekt d) 

der handler om efterafgrøders effekter på henholdsvis N dynamik og sædskiftesygdomme. Der har været 

samarbejde til andre projekter, og især delprojekt a) har indgået i et samarbejde med andre FØJOprojekter 

(I.2., I.7. og IV.1), der har ført til fælles publikationer med disse. 

Derudover er der fra delprojekterne gennemført en betydelig publikations- og foredragsvirksomhed (se 

bilag), og yderligere en del publikationer er under udarbejdelse om resultaterne. 

Vi mener dermed at vi i projektet har nået en stor del af de mål vi satte os fra starten, og har leveret 

resultater der kan besvare en række af de spørgsmål og hypoteser vi startede med. 

Grøngødning og kvælstofforsyning 

Vi har fundet at grøngødning der etableres sidst på sommeren kan begrænse risikoen for N udvaskning 

og give en N effekt der svarer til imellem 50 og 90 kg N ha -1 . Resultaterne viser at bælgplanter der overvintrer 

giver den største N virkning, giver en bedre dybdefordeling af N i jorden og en mindre risiko for N 

udvaskning end udvintrende bælgplanter. Efterafgrøder med f.eks. rug koncentrerer det tilgængelige N 

meget effektivt i de øverste jordlag, og giver gode resultater forud for afgrøder med overfladisk 

rodsystem (f.eks. løg eller salat), men forud for kål som har et dybt rodsystem, medfører de udbyttetab. 

Kg nitrat-N ha -1 

100 

75 

50 

25 

0 

0-50 50-100 100-150 

Jordlag (cm) 

Vinterfaste bælgplanter 

Udvintrende bælgplanter 

Græs eller rug 

Kontrol 

Figur 1. Mængde og dybdefordeling af nitrat-N i maj efter 

forskellige typer grøngødning. 

-125 

2-May 1-Jun 1-Jul 31-Jul 

Dato 

30-Aug 29-Sep 

Måling af rodvækst af grønsager i projektet har vist at der er meget store forskelle imellem 

rodvækstrater, fra ca. 0.25 mm graddag -1 for løg og porre til mere end 1.2 mm graddag -1 for salat og kål. 

Kombineret med meget forskellige vækstperioder betyder det, at løg opnåede en roddybde på ca. 25 

Rod dybde (cm) 

0 

-25 

-50 

-75 

-100 

Gulerod 

Løg 

Kål 

Salat 

Figur 2. Udvikling af roddybde af 4 grønsagsarter i løbet 

af vækstsæsonen. Data fra 2 år.


109 

cm, porre og salat en dybde på ca. 50 cm og gulerødder og tidlige kål en roddybde på ca. 100 cm. 

Kålene nåede en roddybde på 100 cm allerede midt i juli, og sene kål ser ud til at opnå en væsentligt 

større roddybde. Disse forskelle i afgrødernes evne til at udnytte N fra dybere jordlag har stor betydning 

for hvordan de bedst placeres i et sædskifte for at opnå en høj N udnyttelse og et lavt udvaskningstab. 

Forsøg med efterafgrøder, dyrket hvor der var meget N tilbage i jorden i efteråret, viste, at der i denne 

situation ikke bør dyrkes bælgplanter, da de ikke effetkivt forhindrer udvaskningstab, og har ikke så god 

eftervirkning som de bedst egnede ikke-bælgplanter. Der blev fundet meget store forskelle i roddybde 

imellem de forskellige efterafgrøder. Korsblomstrede arter havde den hurtigste rodvækst, og olieræddike 

opnåede en roddybde på 120 cm allerede midt i september, mens rajgræs endnu i midten af november 

ikke havde opnået en roddybde på mere end 90 cm. 

Den meget forskellige rodvækst havde en markant virkning på efterafgrødernes evne til at udtømme 

jorden for nitrat i efteråret. I jordlaget fra 100 til 150 cm blev der således fundet ca. 130 ppm nitrat-N i 

jordvandet uden en efterafgrøde, ca. 60 ppm nitrat N under rajgræs, og mindre end 2 ppm nitrat-N under 

ræddike. Efterafgrøder med så dybe rødder har dermed en særlig evne til forhindre nitratudvaskning. 

Forsøgene viste at efterafgrøderne også havde stærkt varierende eftervirkning. Rajgræs medførte 

udbyttetab på hvert år, mens olieræddike der medførte store merudbytter. Der er altså store 

perspektiver, både for miljøet og for økologisk jordbrug i at vælge de rigtige arter når der skal dyrkes 

efterafgrøder. Heldigvis ser det ud til, at det er de samme efterafgrøder der er bedst egnede til begge 

formål. 

Andre forsøg viste at det er muligt at etablere en effektiv “efterafgrøde” efter kålafgrøder ved at lade 

kålstubben gro videre efter høst, og at det er muligt at etablere en efterafgrøde i porrer ved at så 

efterafgrøden imellem rækkerne sidst i juli, ca. 2 måneder efter plantning af porrerne. 

Konservesærter 

Forsøgene viste at både plantetæthed og genotype havde en stor indflydelse på ærternes konkurrenceevne 

overfor ukrudt. Ved at øge såmængden 90 til 150 frø m -2 faldt mængden af ukrudt (g m -2 ) som 

gennemsnit med 50% i 1997 og med 35% i 1998. 

Det blev forsøgt at relatere forskellene i sorternes konkurrenceevne til sorternes egenskaber. Plantehøjde, 

som andre har fundet var en vigtig egenskab for sorters konkurrenceevne over for ukrudt, viste 

ikke nogen korrelation til ukrudtsforekomsten i dette forsøg. Frøvægt og tidlig tilvækst (g biomasse/ 

plante) var de egenskaber hos sorterne der var bedst korrelerede til deres konkurrenceevne overfor 

ukrudt (målt som deres effekt på ukrudtets friskvægt, tørvægt og antal ukrudtsplanter m -2 ). 

Den tidlige vækst af ærtesorterne var i begge år tydeligt korreleret med ukrudtsmængden ved høst 

(R 2 =0.40 og 0.80). Høj frøvægt var også korreleret med høj konkurrenceevne, men semibladløse sorter 

havde mindre konkurrenceevne i forhold til deres frøvægt end sorter med normal bladtype. I begge årene 

havde sorterne Argona og Dinos betydelig mindre konkurrenceevne end sorterne Greenshaft og Jaguar 

(ca. 50% mindre tørvægt af ukrudt ved høst). Det kan konkluderes at der kan opnås en betydelig effekt på 

ærteafgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt ved at øge plantetæt-heden og de bedst egnede sorter. 

Til økologisk dyrkning bør der anbefales sorter med store frø, og sansynligvis bør der ikke dyrkes 

semibladløse typer. Sorter som Argona og Dinos er ærtetyper med små frø, og de kan ikke anbefales til 

økologisk dyrkning. 

Ukrudtsbekæmpelse 

Der er gennemført forsøg med strategier til ukrudtsbekæmpelse i direkte såede afgrøder af løg og porre. 

Hovedformålene med forsøgene var at undersøge hvilke kombinationer af fysiske bekæmpel-sesmetoder, 

(flammebehandling, ukrudtsharvning og børsterensning), der gav den bedste bekæmpel-se af ukrudt i 

rækken, og at undersøge vekselvirkningerne mellem disse metoder og vækstfremmende faktorer som 

frøpriming og gødningsplacering. 

I forsøg med løg blev det undersøgt, om det var muligt at gennemføre ukrudtsharvning efter løgenes 

fremspring. Harvningerne blev kombineret med to flammebehandlinger udført henholdsvis før løgenes 

fremspiring og på vimpelstadium. Bekæmpelsesmetoderne blev kombineret med gylleplacering i 1997 og 

frøpriming i 1998. De to forsøg viste i korte træk at: 

• De vækstfremmende faktorer havde ingen indflydelse på ukrudtsbekæmpelsen 

• De to flammebehandlinger reducerede ukrudtsmængden med henholdsvis 78% (1997) og 63% 

(1998), og tidsforbruget til håndlugning blev tilsvarende reduceret med 77% og 32% 

• Ukrudtsharvning forbedrede kun effekten med ca. 10% og medførte betydelig skade på løgene.

• En strategi med to flammebehandlinger efterfulgt af ukrudtsharvning efter løgenes fremspiring kan 

føre til betydelige reduktioner i behovet for lugning af ukrudt i rækken, men strategien må generelt 

betragtes som værende for risikobetonet. 


110 

I andre forsøg med løg og porre blev kombinationer af flammebehandling/blindharvning/børsterensning/radrensning 

tæt på rækken udført med og uden frøpriming og gylleplacering. Forsøgene viste at: 

• Generelt havde de vækstfremmende faktorer ingen indflydelse på ukrudtsbekæmpelsen. 

• Flammebehandling før fremspiring kombineret med to børsterensninger reducerede mængden af 

ukrudt i rækken i porre med ca. 90%, og i løgene med 40% i 1997 og 74% i 1998. 

• Blindharvning før fremspiring i stedet for flammebehandling gav lidt dårligere ukrudtseffekt . 

• Den noget billigere metode – radrensning tæt på rækken – gav næsten samme ukrudtseffekter som 

den noget dyrere børsterensning. 

• Der var en lineær sammenhæng mellem mængden af ukrudt i rækken og tidsforbruget til håndlugning 

(figur 3). 

Tidsforbrug til håndlugning (t/ha) 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

0 100 200 300 400 500 

Ukrudt i rækken (pl/m 2 ) 

Figur 3 Sammenhængen mellem ukrudt i rækken og tidsforbrug til håndlugning i såporre. 

Trekanter er ingen behandling før fremspiring; firkanter er blindharvning før 

fremspiring; cirkler er flammebehandling før fremspiring. Hvid farve er ingen 

behandling efter fremspiring; grå farve er radrensning tæt på rækken efter 

fremspiring; sort farve er børsterensning efter fremspiring. 

I forbindelse med arbejdet med såløg og –porre er der udarbejdet en matematisk model til beregning af 

de økonomiske konsekvenser ved at anvende den ene bekæmpelsesstrategi fremfor den anden. Dette 

arbejde er publiceret i artiklerne Melander (1998, 1999). 

Forebyggelse af jordbårne sygdomme 

Markforsøg viste tydeligt, at efterafgrøder generelt kan reducere forekomsten af rodpatogene svampe i 

ærter samt koloniseringen af ærterødder med oosporer af Aphanomyces euteiches, der forårsager 

ærterodråd. Der var i næsten alle tilfælde reduceret forekomst af sygdomme på ærterødderne hvor der 

var dyrket efterafgrøder, selvom virkningen i de fleste tilfælde ikke var signifikant. Efterafgrøder af turnips 

indgik i ialt 6 forsøg, og i alle forsøg medførte turnips en reduceret sygdomsforekomst i de efterfølgende 

ærter. Brugen af olieræddike gav den bedste sygdomshæmmende effekt i 1997, mens samme afgrøde i 

1998 førte til øget sygdomsangreb på ærterødderne. Alligevel førte olieræddike begge år til det højeste 

udbytte i ærterne. Der er ingen umiddelbare forklaringer på dette uventede resultat, men det viser at der 

stadig er behov for flere forsøgsresultater og mere viden om virknings-mekanismerne før efterafgrøder vil 

kunne bruges målrettet som et middel imod opbygning af sæd-skiftesygdomme i jorden. 

Forsøgene viste ligeledes, at efterafgrøder påvirker rodkolonisationen af naturligt forekommende 

mykorrhizasvampe. Det tyder dog ikke på, at ændringer i kolonisationen af A. euteiches ved brug af 

efterafgrøder kan forklares ved ændring i mykorrhizakolonisationen. 

Forsøgene har sammen med svenske forsøg tydelig vist, at der er et stort potentiale i anvendelse af


111 

efterafgrøder til sanering af rodpatogene svampe i grønsager. Da det har vist sig at nogen former for 

efterafgrøder har modsatrettet effekt fra år til år er der er stort behov for at teste specificeten og 

reproducerbarheden af forskellige former for efteragrøder overfor patogene svampe for at kunne rådgive 

avlere i praksis. 



Axelsen, J.A. and Thorup-Kristensen, K (2000) Collembola and mites in plots fertilised with different types 

of green manure. Accepted by Pedobiologia. 

Eriksen, J. and Thorup-Kristensen, K. (Submitted) The effect of catch crops on sulphate leaching and 

availability of S in the succeeding crop. Agric. Ecosyst. and Environ. 

Larsen, J., Mansfeld-Giese, K. & L. Bødker 1999. Quantification of Aphanomyces euteiches in pea roots 

by the use of fatty acid signatures (Accepted for Mycological Research). 

Magid J, Müller T, Luxhøi J, Henriksen O, Lyshede O and Thorup-Kristensen K (submitted) Decoupled C 

and N cycling at low temperatures - implications for green manure efficiency in temperate agroecosytems. 

Special issue (from 10th N workshop) of Plant and Soil 

Thorup-Kristensen, K and Sørensen, J.N. 1999 Soil nitrogen depletion by vegetable crops with variable 

root growth, Acta Agric. Scand. Sect. B. Soil Plant Sci., 49: 92-97 

Thorup-Kristensen, K. (submitted) Are differences in root growth of nitrogen catch crops important for their 

effect on nitrogen leaching losses? Plant and Soil. 


Bødker, L. & K. Thorup-Kristensen 1999. Effect of green manure crops on root rot and arbuscular 

mycorrhizal fungi in pea roots. 337-344. Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, 

U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. 

Bødker, L. og Thorup-Kristensen, K. 1999 Effekt af efterafgrøder på angreb af ærterodråd og kolonisation 

af mycorrhizasvampe i ærterødder (Effect of green manure crops on root rot and arbuscular 

mycorrhizal fungi in pea rots. I: DJF rapport nr. 10, 16. Danske Planteværnskonference, pp 65-70. 

Eriksen, J., Askegaard, M., Olesen, J.E. and Thorup-Kristensen, K. (1999) The sulphur balance of organic 

crop rotations in Denmark. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) 

Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. p 251-256 

Jensen, L.S., Müller, T., Eriksen, J., Thorup-Kristensen, K. and Magid, J. (1999) Simulation of plant 

production and N fluxes in organic farming systems with the soil-plant. In: Olesen, J.E., Eltun, R., 

Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic 

farming. DARCOF Report no. 1. p 235-248 

Melander B. & Jensen R.K. (1998). Perspectives and reality about physical weed control in row crops. 

Abstract. 3rd EWRS Workshop on Physical Weed Control, Wye College, UK, 23-25 March, 1998, 

http://www.microtec.net/~clodan/workshop.htm. 

Melander B. (1998). Economic Aspects of Physical Intra-Row Weed Control in Seeded Onions. 

Proceedings of the 12th International IFOAM Scientific Conference, Mar del Plata, 180-185. 

Mueller T., Thorup-Kristensen K., Stoumann Jensen L and Magid J. 1998. The decomposition of green 

manure and catch crop residues in soils from organic farming. Poster presented at the 16th World 

Congress of Soil Science, 20. - 26. August 1998 in Montpellier. 

Thorup-Kristensen, K and Sørensen, J.N. 1998 Root growth and soil nitrogen depletion by vegetable 

crops. In: Proceedings of the Workshop Nitrogen use Efficiency in intensive cropping systems, ed.: Alt, 

K. Hannover, pp 39-42 

Thorup-Kristensen, K. 1997. Anvendelse af grøngødning og efterafgrøder. I: Ed. Kristensen, E.S. 

Økologisk Planteproduktion, SP-rapport nr 15,47-62 

Thorup-Kristensen, K. 1997. Root growth of nitrogen catch crops. In: Long term reduction of nitrate 

leaching by cover crops, Seconc progress report of EU concerted action (AIR3) 2108, ed.: Schröder


112 

J.J., Wageningen, pp. 147-154 

Thorup-Kristensen, K., Müller, T. and Magid, J. 1997. Cover crops and nitrogen management - exploring 

limitations and the applicability of the DAISY model. In: Long term reduction of nitrate leaching by 

cover crops, Seconc progress report of EU concerted action (AIR3) 2108, ed.: Schröder J.J., 

Wageningen, pp. 207-216 


Axelsen, J.A., Marcussen, B.M., Andersen, S.B., Bilde, T., Elmholt, S., Debosz, K. og Thorup-Kristensen, 

K. 1999. Sammenhænge imellem jordens frugtbarhed, springhaler og overfladelevende prædatorer i 

økologisk jordbrug. Miljøforskning 39, 15-20 

Bødker, L. 2000. Rodsygdomme på ært – kan problemet undgås? Seminar om planteværn 2000. 

Landbrugsagrøder. Landbrugets Rådgivningscenter. Landskontoret for Planteavl, Skejby. 31-33. 

Melander B. & Hartvig P. (1998). Helt tæt på rækken. Økologisk Jordbrug 24 april, 7. 

Melander B. & Willumsen J. (2000). Strigling i løg og porre. Økologisk Jordbrug, (udgives i uge 14). 

Melander B. (1999). Brænder og radrenser holder såporrer rene. Økologisk Jordbrug 9 april 1999, 8-9. 

Melander B., Korsgaard M. & Willumsen J. (1999). Resultater og erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i 

økologiske frilandsgrønsager. 16. Danske Planteværnskonference / Plantebeskyttelse i økologisk 

jordbrug / Sygdomme og skadedyr, 85-95. 

Østergaard, H.S., Tersbøl, M. og Thorup-Kristensen, K. (1999) Efterafgrøder, effekt på nitratudvaskning 

og kvælstofforsyning. Landskontoret for Planteavl, Skejby, December 1999, pp 14 

Rasmussen K., Melander B., Rasmussen J. & Rasmussen I.A. (1998). Kapitel 4. Ikkekemiskukrudtsbekæmpelse."Ukrudtsbekæmpelse 

i landbruget", Danmarks JordbrugsForskning 3. 

udgave 1998, 191-212. 

Tersbøl, M., Østergaard, H. og Thorup-Kristensen, K. 1999 Efterafgrøder kan hente masser af kvælstof, 

Landsbladet Mark, nr 3 1999 side 22-24 

Tersbøl, M., Østergaard, H. og Thorup-Kristensen, K. 1999 Sådan får du mest ud af efterafgrøden, 

Landsbladet Mark, nr 3 1999 side 25 

Thorup-Kristensen, K. 1998 Miljøkrav med perspektiv. Agrologisk 16(12), 23-24 

Thorup-Kristensen, K. 1998 Nedmuld efterafgrøde i foråret på sandjord, Landsbladet Mark, nr 7 1998 side 

18-19 (juli 1998) 

Thorup-Kristensen, K. 1998 Planternes rødder kan fange kvælstof, Økologisk Jordbrug 18(175), 8 

Thorup-Kristensen, K. 1999 Efterafgrøder i grønsagsdyrkning. Grønne Fag, 4, 11. 

Thorup-Kristensen, K. 1999. Økologisk grønsagsproduktion uden kvælstofimport. Forskningsnytt om 

økologisk landbruk i Norden nr. 7, 8-9. 

Thorup-Kristensen, K., Bødker, L., Grevsen, K. og Melander, B. 1999 Forskning for at løse problemer i 

grønsagsdyrkning. Forskningsnytt om økologisk jordbrug i Norden. Forskning i økologiske grønsager. 

1999(5): 8-12 

Thorup-Kristensen, K., Grevsen, K., Melander, B. og Bødker, L. 1998 Forskning i økologiske grønsager. 

Jordbrugsforskning 2(5), 4-8. 

Thorup-Kristensen, K., Grevsen, K., Melander, B. og Bødker, L. 1998 Forskning i økologiske grønsager. 

Jordbrugsforskning 2(5), 4-8 

Østergaard, H.S., Tersbøl, M. & Thorup-Kristensen, K. 1999. Efterafgrøder - effekt på nitratudvaskning og 

kvælstofforsyning. http://www.lr.dk/planteavl/diverse/lpk07-151-efterafgrder.htm 


Der er afholdt ialt mere end 40 foredrag ved diverse møder og efteruddannelsesarrangementer for 

danske gartnere, landmænd og rådgivere om arbejdet i projektet. Der er holdt 4 forelæsninger ved KVL, 

undervist på Den Økologiske Jordbrugsskole og holdt foredrag ved møder i Norgen og Sverige. Der er 

ved mange besøg, ikke midst i forbindelse med de økologiske arealer i Årslev, præcenteret forsøg og


113 

resultater fra projektet for landmænd, gartnere, rådgivere, studerende, forskere og andre interesserede, 

fra både Danmark og en række andre lande. 

Via samarbejdet om grøngødningsarbejdet med KVL (FØJO projekt I.2.) er det sikret at resultater af især 

denne del af projektet er inddraget direkte i undervisningen om planteernæring på Landbohøjskolen. 


Forsøg med grøngødningsafgrøder og deres effekter på jordens kvælstofbudget gennemføres i 

samarbejde med delprojekt biologisk kvælstoffiksering, grøngødning og organisk materiale (Jacob Magid, 

FØJO projekt I.2). Procesorienterede studier omkring kvælstoffiksering og mikrobiel omsætning af 

grøngødning i jorden gennemføres i dette projekt. Der samarbejdes derudover med Jørgen Axelsen og 

Slavka Georgieva (FØJO projekt I.7.) som gennemfører studier af effekten af efterafgrøder på 

jordbundsfauna, og med Jørgen Eriksen (FØJO projekt IV.1) om studier af efterafgrøders virkning på 

svovltab og svovl forsyning. 

Kristian Thorup-Kristensen har deltaget i ekspertgruppen omkring Udbytte og N-udvaskning ved 

omlægning til økologisk drift under projektet Vidensyntese og systemisk forskningsmetodik. 

Kristian Thorup-Kristensen har deltaget i EU-Concerted Action Long term reduction in nitrate leaching by 

cover crops. 

Opgaverne i delprojekt c) omkring metoder til ukrudtsbekæmpelse i udsåede grønsagsafgrøder er 

foregået i samarbejde med arbejdet i FØJO projekt II.4 hvor der er blevet arbejdet med 

ukrudtsbekæmpelse og udplantningsteknik i rækkeafgrøder. Bo Melander har deltaget i begge projekter. 

Lars Bødker er som konsulent tilknyttet et svensk forskningsprojekt indenfor økologisk dyrkning af 

bælgplanter ledet af professor Berndt Gerhardson fra landbrugsuniversitetet i Uppsala.


114

SLUTRAPPORT 


Projekt II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter 






Projekttitel: 

II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter 


Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele 

tlf.: 8999 1900, fax: 8999 1919, e-mail: DJF@agrsci.dk 


Forsker Jens Peter Mølgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantevækst og Jord 


tlf.: 8999 1840, fax: 8999 1839, e-mail: jensp.molgaard@agrsci.dk 


Vid. medarb. Søren Holm 

Afdeling for Plantepatologi og Jordbrugszoologi 


Tlf.: 8999 1701, fax: 8999 1619, e-mail: soren.holm@agrsci.dk 

Vid. medarb. Gunnar Mikkelsen 

Afdeling for Plantevækst og Jord 


Tlf.: 8999 1667, fax: 8999 1619, e-mail: gunnar.mikkelsen@agrsci.dk (p.t. orlov) 



Hovedformålet er at anvise metoder til at opnå en stabil produktion af økologiske kvalitetskartofler, 

specielt med henblik på at sikre næringsstofforsyningen og undgå angreb af rodfiltsvamp. Metoderne 

tager udgangspunkt i forskellige bedriftstyper og sædskifter. 



116 

Resumé 

Projektet er gennemført med små justeringer, og der er opnået en lang række resultater, som vurderes at 

være meget anvendelige for de økologiske avlere. 

Prøvekogningerne har vist, at der kan opnås kartofler af virkelig fin kvalitet ved anvendelse af frisk eller 

komposteret dybstrøelse. Smagen af kartoflerne ikke er så god, når der er gødet med gylle. Der er dog 

ikke tale om, at de smager direkte dårligt, men det højere udbytte og lavere tørstofindhold bevirker, at 

smagen bliver ”fortyndet”. Der er også forhøjet nitratindhold og øget tendens til mørkfarvning efter 

kogning, når der gødes med gylle. 

Nedfældning af gylle før lægning resulterede i et højere udbytte såvel totalt som i skrællestørrelsen. 

Angrebene af rodfiltsvamp har været meget svage tre af de fire forsøgsår. Forsøgene har på dette punkt 

en ret begrænset udsagnskraft. Der var dog som forventet en tendens til stærkere angreb ved brug af 

dybstrøelse i sammenligning med gylle. Placeringen af gødningen (nedharvning/pløjning) syntes at have 

betydning for angreb, denne hypotese undersøges i et nyere projekt. 

Angreb af skurv på kartoflerne er stærkest ved anvendelse af gylle. Hvor ukrudtsbekæmpelsen er 

gennemført ved gradvis hypning af kartoflerne er der opnået en skurv-reducerende effekt. Denne 

behandling har samtidig reduceret antallet af grønne knolde og givet et større udbytte af salgskartofler 

(40-65 mm) end normalbehandlingen (harvning-hypning). Årsagen til det forbedrede udbytte er formentlig 

den lidt tidligere fremspiring, der opnås. 

Sortsforsøget har omfattet i alt ti spisesorter. Der er konstateret forskelle i sorternes udbyttepotentiale og 

resistens overfor kartoffelskimmel. Endvidere foreligger resultater af en række kvalitetsanalyser af 

sorterne. Flere af de afprøvede sorter har så mange gode egenskaber, at der skønnes at være basis for 

en kommerciel dyrkning i betragteligt omfang. Den aktuelt dominerende sort, Sava vil dog fortsat have et 

stort marked grundet den fine spisekvalitet. 

English summary: 

The project has been conducted with minor changes. During the project we have already achieved a 

number of results that are considered valuable to the growers. 

Test cooking has shown that a very fine quality can be achieved when using fresh or composted deep 

litter. The potatoes fertilised with slurry have a poorer taste. The taste, however, is not bad but somewhat 

diluted due to higher yields and lower dry matter content. The concentration of nitrate is higher and there 

is a tendency to darkening after cooking when using slurry. 

Placement of slurry before seeding gave higher total yields and also higher yields in ware potato size. 

The attacks of Rhizoctonia were weak in three of the four years of trial. No definitive conclusions can be 

drawn. However there was an expected tendency towards more severe attacks when using deep litter 

compared to slurry. The placement of manure (harrowing/ploughing) seemed to have an effect on the 

attacks, this hypothesis is investigated in a newer project. 

Common scab on tubers is most profound when using slurry. When weeding was done by gradual ridging 

scab problems were reduced. This treatment also reduced the number of green tubers and improved 

yields of marketable sized potatoes compared to the normal treatment (harrowing-ridging). The yield 

improvement is believed to be caused by the slightly earlier emergence observed.


117 

Variety trails included ten varieties. Differences in yield potential and resistance towards late blight have 

been observed. A number of quality measures was made to characterise the varieties. Some of the new 

varieties have so many valuable traits that a commercial use is predictable. However, the presently 

dominating variety, Sava is expected to hold a large market continually due to the excellent cooking 

quality. 

Diskussion af projektets forløb 

Projektet er gennemført i overensstemmelse med planerne, der har kun været tale om mindre afvigelser. 

Projektsamarbejdet er forløbet fuldt tilfredsstillende og der har været et meget frugtbart samspil mellem 

projektets videnskabelige personale og det tilknyttede tekniske personale på forsøgsstationerne. 

Der blev ikke ved projektstart opstillet egentlige milepæle men derimod en række delmål, som her kort vil 

blive diskuteret: 

- at udvikle strategier for optimal næringsstofforsyning under hensyntagen til helheden i den økologiske 

bedrift. 

Projektet har vist, at der ret vide rammer for næringsstofforsyning af økologiske kartofler. Vi kan nok ikke 

påstå, at vi har fundet det absolut optimale, men der er opnået meget gode resultater med ret varierende 

gødningstyper og mængder. Kun når der anvendes urealistisk høje doseringer, går det ud over kvaliteten 

- forudsat en jævn fordeling af gødningen til alle planter. Gylle giver en lidt dårligere spisekvalitet, men et 

højere udbytte. Foreløbige resultater tyder på, at der kan opnås en virkelig god spisekvalitet og et højt 

udbytte ved kombination af gylle og vinasse. Disse foreløbige resultater stammer fra et afledt projekt, der 

erstatter analyser af kartofler fra et nu ophørt projekt ved Landbrugets Rådgivningscenter vedrørende 

kaliumtilskud. 

Med hensyn til en endelig vurdering af udbyttepotentialet ved anvendelse af dybstrøelse (frisk eller 

komposteret) har projektet været for kortvarigt, idet der ikke er gennemført en fuld sædskifterotation og 

den langsigtede opbygning af jordfrugtbarhed kan endnu ikke vurderes. 

- - at udvikle strategier, som kombinerer mekanisk ukrudtsbekæmpelse og frigivelse af næringsstoffer. 

Det er indirekte påvist, at den mekaniske ukrudtsbekæmpelse har stor betydning for mineraliseringen af 

næringsstoffer. Svidning af ukrudtet med en gasflamme havde samme ukrudtsbekæmpende effekt som 

de mekaniske strategier, men udbytterne var klart lavere. Der har ikke været så markante forskelle på de 

mekaniske strategier, men dog en tendens til højere udbytte, hvor der anvendtes gradvis hypning - i 

sammenligning med normalbehandlingen: harvning-hypning. Denne effekt tilskrives dog primært en lidt 

tidligere fremspiring efter førstnævnte strategi. 

- at udvikle strategier, som eliminerer skader forårsaget af rodfiltsvamp. 

Angrebene af rodfiltsvamp har været meget svage tre af de fire forsøgsår. Forsøgene har på dette punkt 

en ret begrænset udsagnskraft. Der var dog som forventet en tendens til stærkere angreb ved brug af 

dybstrøelse i sammenligning med gylle. Placeringen af gødningen (nedharvning/pløjning) syntes at have 

betydning for angreb, denne hypotese undersøges i et afledt projekt. 

Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp blev undersøgt ved registreringer i forbindelse med et 

projekt ved Landbrugets Rådgivningscenter. Hovedkonklusionen herfra er, at havre er en god forfrugt til 

kartofler og at kløvergræsmarker, særligt andenårs forud for kartofler giver stærkest angreb. 

- at udvælge sorter med gode kvalitetsegenskaber, og som egner sig til økologisk dyrkning. 

Sortsforsøget har omfattet i alt ti spisesorter. Der er konstateret forskelle i sorternes udbyttepotentiale og 

resistens overfor kartoffelskimmel. Endvidere foreligger resultater af en række kvalitetsanalyser af 

sorterne. Flere af de afprøvede sorter har så mange gode egenskaber, at der skønnes at være basis for 

en kommerciel dyrkning i betragteligt omfang. Den aktuelt dominerende sort, Sava vil dog fortsat have et 

stort marked grundet den fine spisekvalitet. Udover det egentlig sortsforsøg har et større sorter været 

afprøvet i observationsforsøg for en indledende vurdering af egnethed til økologisk brug. Der er frembragt 

ny viden, som allerede er taget i brug af økologiske avlere.


118 

- at vurdere mulighederne for produktion af foderkartofler. 

Vi har kontakt til to avlere, som har startet en produktion af økologiske foderkartofler, til slagtesvin og til 

malkekvæg. Deres erfaringer følges nøje og søges inddraget i den planlagte økonomiske analyse, som 

endnu er ikke helt afsluttet, der resterer bl.a. en vurdering af kartoflernes værdi i sædskiftemæssig 

sammenhæng som ukrudtssanerende afgrøde. 

I den oprindelige projektbeskrivelse var det ikke planlagt at bedømme angreb af skurv på kartoflerne. 

Denne parameter blev inddraget fordi det ved et tilfælde blev observeret, at der var markant forskel på to 

udtagne prøver. Angreb af skurv på kartoflerne er stærkest ved anvendelse af gylle. Hvor 

ukrudtsbekæmpelsen er gennemført ved gradvis hypning af kartoflerne er der opnået en skurvreducerende 

effekt. Dette skyldes formentlig en bedre pakning af jorden og dermed lavere iltspænding, 

som hæmmer skurvbakterien. Denne ukrudtsstrategi har samtidig reduceret antallet af grønne knolde og 

givet et større udbytte af salgskartofler (40-65 mm) end normalbehandlingen (harvning-hypning). Der er 

absolut grund til at arbejde videre med metoden og få den ud i praktisk anvendelse. 

Projektet har fra starten været rettet primært mod det praksisnære som en produktionsorienteret 

forsknings- og udviklingsopgave; det grænseoverskridende forskningsindhold er derfor ret begrænset. 

Alligevel er der opnået en del resultater, som peger i retning af nye, uopdyrkede forskningsområder. På 

flere områder er der allerede opstartet nye projekter i forlængelse af dette projekt. 

En workshop for erfarne økologiske avlere blev planlagt med henblik på at sikre dialogen og udnytte 

avlernes erfaringer. Arrangementet måtte desværre aflyses på grund af for få tilmeldinger, trods 

udsendelse af personlig invitation til 65 avlere. 

Projektets publiceringsaktiviteter omfatter endnu ikke internationalt anerkendte tidsskrifter. Dette skyldes 

primært, at projektlederen har påtaget sig en ekstraordinær arbejdsopgave i forbindelse med et 

vidensyntese-projekt på Institut for Human Ernæring, KVL omhandlende økologi og human sundhed, 

endvidere er en af projektdeltagerne gået på orlov. En del af den planlagte publikationsvirksomheden er 

derfor udsat ca. et år. 

Lister over publikationer 


Mølgaard, J.P. (1997): Organic Potato Production – Quality aspects. A danish Research Project. Joint 

Agronomy-Utilization Conference of the European Association for Potato Research (EAPR), Abstract 

of papers, 21-22. 

Mølgaard, J.P., Mikkelsen, G. & Holm, S. (1999): Effects of different types of animal manure on the quality 

of organically grown potatoes. 14th triennenial conference of the European Association for Potato 

Research (EAPR), Sorrento, Italy, Abstracts, 341-342. 

Mølgaard, J.P. & Holm, S.(1999): Does common scab on emerging sprouts reduce yield ? 14th triennenial 

conference of the European Association for Potato Research (EAPR), Sorrento, Italy, Abstracts, 521- 

522. 


Mølgaard, J.P. (1997): Dansk projekt satser på kvalitetskartofler. Forskningsnytt om økologisk landbruk i 

Norden nr. 4/1997, 14. 

Mølgaard, J.P., Holm, S., Mikkelsen, G. & Thomsen, H. (1997): Produktion af kartofler. I: Økologisk 

planteproduktion. SP-rapport nr. 15, 91-99. 

Holm, S. (1998): Sygdomme spiller en stor rolle i økologisk kartoffeldyrkning. Kartoffelproduktion 1998/5: 

12-16. 

Mikkelsen, G. (1998): Økologisk kartoffeldyrkning – ukrudtskontrol. Kartoffelproduktion 1998/5: 4-6. 

Mølgaard, J.P. (1998): Kartofler på en ny måde – nye anbefalinger til gødskning og ukrudtsbekæmpelse i 

økologiske kartofler. Økologisk Jordbrug 18(169): 9. 

Mølgaard, J.P. (1998): Økologisk kartoffeldyrkning – gødskning og kvalitet. Kartoffelproduktion 1998/5: 8- 

10.

Mølgaard, J.P. (1999): Økologisk kartoffeldyrkning i Danmark – status og forsøg. Grønn forskning 

(Planteforsk, Norsk institutt for planteforsking) 2/99: 61-65. 

Mølgaard, J.P. (1999): Kartofler og kvalitet. Økologisk Jordbrug 19 (201): 13. 


119 


Posterpræsentation ved Temadag om økologisk planteproduktion 10/7 – 1997 ved Forskningscenter 

Foulum. 

Indlæg på Temadag om kartofler 13/8 – 1997 på Tylstrup Forsøgsstation. 

Indlæg på Seminar om mekanisk renholdelse i kartofler 6/11 – 1997 på Jyndevad Forsøgsstation. 

Demonstration ved Naturvidenskabsfestival 1/10 – 1998 ved Forskningscenter Foulum. 

Poster ved Åbent hus 3/10 - 1998 ved Forskningscenter Foulum. 

Inviteret indlæg på “Plantemøtet 99” i Sandefjord, Norge 17/2 – 1999, titel: “Økologisk kartoffeldyrkning i 

Danmark – status og forsøg”. 

Indlæg ved DJF-Temadag om Kartofler, Tylstrup Forsøgsstation den 12. August 1999 

Poster ved markvandringer på Forskningscenter Foulum d. 1. og 10. juni 1999. 

Præsentation ved markvandring på Jyndevad Forsøgsstation 8. juni 1999. 

Indlæg ved markvandring for økologikonsulenter på Jyndevad Forsøgsstation 30. juni 1999. 


Indlæg ved 13th International IFOAM Scientific Conference 28-31 August 2000, Basel. (accepteret) 

Internationale artikler: 

Thybo, A.K. & Mølgaard, J.P. (2000): Sensory and rheological quality of organically grown potatoes. (in 

prep.) 

Mølgaard, J.P., Holm, S.P. & Mikkelsen, G.H. (2001): Effect of slurry, fresh and composted manure on 

yield and quality of organically grown potatoes. 

Faglige artikler: 

Mølgaard, J.P., Holm, S.P. & Mikkelsen, G.H. (2000): Ukrudtsbekæmpelsen påvirker kvaliteten af 

økologiske kartofler. 

Mølgaard, J.P., Holm, S.P. & Mikkelsen, G.H. (2001): Gødningstypens indflydelse på udbytte og kvalitet 

af økologiske kartofler. 

Mølgaard, J.P., Holm, S.P. & Mikkelsen, G.H. (2001): Placering af gylle til økologiske kartofler – er det 

muligt? 

Mølgaard, J.P. (2001): Er der økonomi i at avle økologiske kartofler til foderbrug? 


Ingen forskeruddannelse. 


Development of a systems approach for the management of late blight in EU organic potato production: 

Carlo Leifert, University of Aberdeen. 

Cultivation in ridges and mixed cropping new approaches to organic row crop production: 

Jesper Rasmussen m. fl., Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Jordbrugsvidenskab 

Pesticidfri regulering af vigtige kartoffelsygdomme:

Charlotte Thrane, Stefan Olsson, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Økologi 

Sortsvalg mv.: Peter Bay Knudsen, økologisk læggekartoffelproducent. 

Henrik Petersen, AKV, Langholt 

Fremtidigt projektsamarbejde: 

Henrik Bækstrøm Lauritsen, DS 

Søren S. Nilausen, DLG-økologi 


120

SLUTRAPPORT 


Projekt II.4 Korn og bælgsæd 






Projekttitel: 

II.4 Korn og bælgsæd 


Danmarks JordbrugsForskning, 

Afd. for Plantebeskyttelse 


Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01 

Afd. for Plantebiologi 


Tlf. 58 11 33 00, fax. 58 11 33 01 

Afd. for Vegetabilske Fødevarer 

Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 6-10, 5792 Årslev 

Tlf. 65 99 17 66, fax 65 99 25 98 


Institut for Jordbrugsvidenskab 

Agrovej 10, 2630 Tåstrup 

Tlf. 35 28 35 27, fax 35 28 21 75 

Landbrugets Plantekultur 

Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C. 

Tlf. 35 28 28 28, fax 38 28 34 68, 

Institut for Økologi, Botanisk Sektion 

Rolighedsvej 21, 1958 Frederiksberg C 

Tlf. 35 28 28 00, fax 35 28 28 21. 

Forskningscenter Risø 

Afd. for Plantebiologi og Biogeokemi, Postboks 49, 4000 Roskilde 

tlf. 46 77 41 11, fax 46 77 41 22 


Forsker Ilse A. Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning 

Projektmedarbejdere:


122 

Seniorforsker Lars Monrad Hansen, Danmarks JordbrugsForskning 

Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse 

Tllf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, LarsM.Hansen@agrsci.dk 

Forskningsassistent Rikke Klith Jensen, Danmarks JordbrugsForskning 


Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, RikkeK.Jensen@agrsci.dk 

Seniorforsker Bent J. Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning 


Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, Bent.Nielsen@agrsci.dk 

Stud Ph.D. Karsten Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning 


Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, Karsten.Rasmussen@agrsci.dk 

Forsker Johannes Ravn Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning 

Afd. for Plantebiologi, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse 

Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, Johannes.Jorgensen@agrsci.dk 

Seniorforsker Kirsten Brandt, Danmarks JordbrugsForskning 

Afd. for Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 6-10, 5792 Årslev 

Tlf. 65 99 17 66, fax 65 99 25 98, Kirsten.Brandt@agrsci.dk 

Stud Ph.D. Rikke Nørbæk, Danmarks JordbrugsForskning 

Afd. for Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 6-10, 5792 Årslev 

Tlf. 65 99 17 66, fax 65 99 25 98, Rikke.Noerbaek@agrsci.dk 

Forskningsadjunkt Bjarne Jørnsgård, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

Landbrugets Plantekultur, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C., 

Tlf. 35 28 34 63, fax 38 28 34 68, Bjo@kvl.dk 

Professor Jacob Weiner, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

Institut for Økologi, Botanisk Sektion, Rolighedsvej 21, 1958 Frederiksberg C 

Tlf. 35 28 28 22, fax 35 28 28 21, jw@kvl.dk 


Forsker Ilse A. Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning 


Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, IlseA.Rasmussen@agrsci.dk 

Stud. Ph.D. Anders Borgen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

Institut for Jordbrugsvidenskab, Agrovej 10, 2630 Tåstrup, 

Tlf. 35 28 35 27, fax 35 28 21 75, anders@ecoweb.dk 

Programleder Hanne Østergård, Forskningscenter Risø, Afd. for Plantebiologi og Biogeokemi, 

Postboks 49, 4000 Roskilde, 

tlf. 46 77 41 11, fax 46 77 41 22, H.Oestergaard@risoe.dk 



Projektets overordnede formål er at styrke det faglige grundlag for en øget produktion af økologisk korn 

og bælgsæd med høj kvalitet til modenhed gennem en helhedsorienteret forsknings- og 

udviklingsindsats, hvor forsøgsspørgsmål belyses på såvel mark- som sædskifteniveau.


123 

Mål på markniveau: 

• at effektivisere ukrudtsreguleringen i korn og bælgsæd til modenhed under hensyntagen til a) udlæg, 

b) gødningshåndtering, c) artsvalg, d) rækkeafstand og udsædsmængde samt e) samspil mellem 

direkte og indirekte bekæmpelsesmetoder. 

• at forbedre mulighederne for at bekæmpe hvedens stinkbrand ved hjælp af bejdsning af udsæden 

og valg af resistente sorter. 

• at øge videngrundlaget m.h.t. skadevirkningen og muligheden for regulering af rugens 

stængelbrand. 

• at forbedre mulighederne for at dyrke hestebønner gennem valg af sorter, der ikke i så høj grad har 

gode værtsplanteegenskaber for bedelus. 

• at forbedre mulighederne for at dyrke korn og bælgsæd til svineog fjerkræfoder med et højt indhold 

af protein, fedt og essentielle aminosyrer gennem sorts- og genotypevalg for henholdsvis nøgen 

havre og lupin. 

Mål på sædskifteniveau: 

• at undersøge hvorledes sortsvalg og dyrkningsfaktorer påvirker vårbygs og nøgen havres indhold af 

antioxidanter. 

• at forbedre mulighederne for at vurdere hvorledes renholdte rækkeafgrøder, halvbrak og stærkt 

ukrudtsopformerende afgrøder påvirker ukrudtsforekomsten i efterfølgende afgrøder. 

• at belyse hvorledes stigende mængder korn- og bælgsæd i sædskiftet påvirker udbytte, kvalitet, N-, 

P- og K-balancer samt forekomst af ukrudt, sygdomme og skadedyr på forskellige jordtyper og med 

forskellige gødningsmængder. 

• 

I den oprindelige projektansøgning indgik på markniveau to mål vedr. kalium. Denne andel af projektet er 

imidlertid lagt over i et andet projekt (IV.1: Tilgængelighed og udnyttelse af kalium, fosfor og svovl i jordplantesystemet 

i økologisk planteproduktion), og afrapporteres der. 

Selvom sædskifteforsøget (mål 8) er delvist finansieret via dette projekt, afrapporteres det ikke her, men i 

projekt III.5 under ”Økologiske Planteproduktionssystemer”. 


Resumé 

Del 1a – Ukrudt 

I – Metoder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i korn- og bælgsædsmarker med og uden udlæg. 

Ukrudtsbekæmpelse inden såning af udlæg, betyder at udlæggets såtidspunktet forsinkes med risiko for 

et dårligt etableret udlæg i tørre år. Ved at etablere udlæg og korn i samme række sikres dels 

etableringstidspunktet og dels er det muligt at foretage en ukrudtsbekæmpelse efter udlæggets 

fremspiring. Kornet beskytter herved udlægget mod ukrudtsharvning og etableres korn og udlæg i samme 

række på 24 cm er det muligt at foretage en effektiv radrensning uden at udlægget skades. Er 

ukrudtsmængden på marken lav, bør ukrudtsbekæmpelsen helt undlades, da bekæmpelse altid vil 

rumme en risiko for skade. Udlægget bør i stedet have de bedste etableringsbetingelser. 

Lupiner tåler såvel blindharvning som ukrudtsharvning og radrensning, så længe de ikke rykkes op af 

jorden. Lupiner har vist sig, at være meget tolerant overfor meget høje harveintensiteter. En 

afgrødetildækning på 80% gav, sammenlignet med ubehandlet, ikke nogen forskel i udbytte. Den bedste 

ukrudtsbekæmpelse blev opnået ved en rækkeafstand på 24 cm og en kombination af ukrudtsharvning 

og radrensning hvor bekæmpelseseffekten var på 96%. Ved et højt ukrudtstryk konkurrerer den 

smalbladet lupin dårligere mod ukrudt, end den gule lupin. 

II – Samspil mellem ukrudtsbekæmpelse og gødningsplacering. Nedfældning af gylle forbedrede den 

tidlige vækst i vårbyg og den senere vækst i nøgen havre i forhold til slangeudlægning. I begge afgrøder 

blev udbyttepotentialet forbedret med 15-35 %. Nedfældning reducerede ukrudtsmængden i byg med op 

til 50%, men havde mindre effekt på ukrudtsmængden i nøgen havre. Nedfældning forbedrede i visse 

tilfælde effekten af ukrudtsharvning og reducerede skaden på afgrøden. 

III – Rækkeafstand, rækkearkitektur og udsædsmængde. Der var 30% mindre ukrudtsbiomasse ved 

udsåning af vårhvede i et regelmæssigt mønster kontra rækkesåning, og i kombination med høj 

udsædsmængde var ukrudtsbiomassen 60% mindre og udbyttet 60% højere end ved ”normal praksis”. 

Der er stor forskel på sorternes evne til at undertrykke ukrudt ved udsåning i et regelmæssigt mønster,


124 

og dette ses tydeligst ved meget høje afgrødetætheder (> 700 kerner pr. m 2 ). 

IV – Udvikling af ukrudtsreguleringsstrategier. Der er udarbejdet et review over forebyggelse og 

regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion. Der er afholdt en workshop om plantebeskyttelse i 

økologisk jordbrug. Sen såning af vinterhvede reducerer udbyttet under ukrudtsfrie forhold, men sen 

såning reducerer samtidig ukrudtsfremspiringen. Ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse og højt ukrudtstryk 

blev ukrudtsmængden reduceret ved senere såning. Falsk såbed så ikke ud til at have en effekt på 

ukrudt eller udbyttet, men kan have effekt på ukrudtsfrøpuljen på længere sigt. Ved højt ukrudtstryk er 

stor rækkeafstand og radrensning kombineret med ukrudtsharvning mest effektivt, men ved lavt 

ukrudtstryk må normal rækkeafstand og ukrudtsharvning foretrækkes. 

Del 1b – Sygdomsregulering 

I – Udvikling af direkte bekæmpelsesmetoder af hvedens stinkbrand med planteekstrakter og analyse af 

infektionsniveau i kornprøver af hvedens stinkbrand og rugens stængelbrand. 

Jordsmitte af stink- og muligvis også stængelbrand kan forekomme i hvert fald op til 5 år efter sidste 

inficerede afgrøde i marken. Bejdsning med sennepsmel mod såvel stink- som stængelbrand giver en 

god bekæmpelseseffekt (> 95%) uden målelig negativ påvirkning af frøenes spireevne, mens der ved 

bejdsning med mælkepulver forekommer en negativ effekt på spirehastigheden, uden at der derfor altid 

er en god bekæmpelseseffekt. En række mikrobiologiske bejdsemidler har vist et potentiale for 

bekæmpelse, og for en del af disse forbedres effekten ved kombination med mælkepulver. Den 

skadetærskel, der er for stinkbrandsporer i udsæd, bør ikke hæves, men bør tværtimod anvendes på de 

tidlige fremavlsgenerationer for at hindre en tidlig opformering af sygdommen. Skadetærskelen for 

stængelbrand kan derimod muligvis hæves. Resistensforhold bør dog inddrages. Forholdene omkring 

såning er af stor betydning for udvikling af sygdommene, og for begges vedkommende gælder at sen 

såning reducerer sygdommens udvikling. Et alternativ kan være meget tidlig såning – som udlæg i en 

vårsædsafgrøde. 

II – Resistente sorter mod hvedens stinkbrand. Anvendelse af resistente sorter er vigtig i en vedvarende, 

integreret bekæmpelsespraksis, men hidtil har der ikke været kendskab til resistensforholdene i danske 

sorter. Der er nu etableret et screeningsprogram for stinkbrand under markforhold med kunstig smitte af 

testpopulationer udvalgt blandt 50 forskellige prøver af stinkbrand fra forskellige egne af landet. 

Resultaterne viser, at de fleste sorter på den danske sortsliste er modtagelige for stinkbrand. En gruppe er 

dog moderat modtagelig og nogle få sorter har høj resistens. De svenske sorter Tjelvar og Stava, der er 

testet over flere år, må betragtes som højresistente, mens der i sorterne Trintella og Aspect kun blev 

fundet svage angreb. Med de opnåede resultater er der bedre muligheder for at anvise sorter til økologisk 

dyrkning, hvor resistensen udnyttes enten alene eller integreret med andre, egnede 

bekæmpelsesforanstaltninger. Perspektiverne for videre forædling ser også lovende ud. 

Del 1c – Skadedyrsregulering 

Regulering af bedebladlus i hestebønne ved hjælp af sorter med ringe værtsplanteegenskaber. Kun for 

én ud af tre sorter var der samhørighed mellem klimakammer- og minivæksthustest på den ene side og 

marktest på den anden side. Marktest er derfor nødvendigt for at få er mere præcist billede af sorternes 

egenskaber over for bedebladlus. Sorten Caspar kunne dyrkes uden store angreb af bedebladlus, mens 

Colombo og til dels også Quattro blev udsat for væsentlige angreb af bedebladlus. 

Del 3 – Arts- og sortsvalg i relation til kvalitet og udbytte 

I – Udvælgelse og afprøvning af genotyper af lupin. Blå lupin er generelt mere termoneutral og tidligere 

end gul, der tillige er meget modtagelig for den frøbårne sygdom anthracnose. Hurtig udvikling til 

blomstring og reduceret sideskudsdannelse er nødvendigt for rettidig afmodning. Udbyttet af udvalgte 

sorter, især uforgrenede, lå mellem 3.1 og 4.9 tons/ha. Helsædsensilage af samdyrket lupin og byg er en 

god proteinkilde, energitilgængeligheden og fordøjeligheden er dog svagt dårligere end for byg-helsæd. 

II – Nøgen havres evne til at producere protein og essentielle aminosyrer. Udbytteniveauet i nøgen havre 

er lavere end i almindelig havre, men kvaliteten af nøgen havre er betydeligt bedre. 

III – Byg- og nøgen havresorters indhold af antioxidanter under varierende dyrkningsforhold. Der er 

gennemført metodeudvikling til bestemmelse af fenoliske stoffer. Der er fundet 15 fenoliske stoffer i 

bygblade, heraf 2 fenoliske syrer og 13 flavonoider. 8 af disse er oprenset og strukturerne er bestemt. Ét 

af disse var et helt nyt stof, der ikke tidligere er fundet, 3 var tidligere fundet i byg, 3 var tidligere fundet i 

andre græsser, og ét var tidligere fundet i tokimbladede.


125 

Summary of the main results and conclusions of the project. 

Part 1a – Weeds 

I – Methods for mechanical weed control in cereal and pulse fields with and without undersown ley. 

Weed control is not possible when grass clover is broadcasted at the sowing time of barley. The risk of a 

poor established grass clover ley is high when pre-emergence weed harrowing is carried out before 

establishment of the ley. Using a special sowing technique where the grass clover is sown simultaneously 

with barley in the same row (24 cm row spacing) has two advantages: Firstly, an early sowing gives better 

conditions for a well established ley and secondly, the technique gives the possibility for both weed 

harrowing and hoeing after the establishment of the ley, because the cereal row protects the ley from 

mechanical damages. However, at low weed infestation levels the technique of broadcasting grass clover 

without mechanical weed control is enough to achieve a well-established and relatively clean grass clover 

ley. 

Lupin is tolerant to pre-emergence harrowing, post-emergence harrowing and hoeing as long as the 

majority of the plants are not up-rooted. The trials proved that lupin is very tolerant to intense weed 

harrowing. A crop soil cover of as much as 80% did not cause any significant yield losses. The 

combination of hoeing and weed harrowing turned out to be a very effective weed control strategy (96% 

effect). The narrow leafed lupin did not compete well against high weed pressure due to the low 

ramification of the lupin, and controlling the weeds resulted in a yield increase. 

II – Interaction between weed control and fertilizer placement. Injection of animal slurry increased the 

early growth (during tillering) of spring barley and the later growth (after tillering) of naked spring oats. In 

both crops injection improved the yield potential by 15 – 35 %. The injection reduced the weed biomass 

by up to 50 %, depending on the relative competitiveness between the actual crop and weed species. In 

some cases the injection of slurry improved the effect of weed harrowing and reduced the crop damage. 

III – Row distance, row architecture and plant density. Sowing of spring wheat in a two-dimensional 

uniform pattern resulted in 30 % less weed biomass at all three densities. At high crop density (700 

seeds m -2 ), the uniform pattern had 60 % less biomass and 60 % higher yield than under normal sowing 

practices (400 seeds m -2 , sown in 13-cm rows). There were large differences in the ability of different 

varieties to suppress weeds, and this was most clear at higher densities. 

IV – Development of strategies for weed control. A review about prevention and control of weeds in 

organic plant production has been written. A workshop about plant protection was arranged for farmers, 

extension workers and researchers. Late sowing of winter wheat reduces the yield under weed-free 

conditions, but late sowing reduces the germination of weeds. At high weed densities and mechanical 

weed control the weed infestation was reduced at late sowing. Stale seedbed did not seem to have any 

effect on weeds or yield, but may effect the weed seed reserve in the soil in the long run. At high weed 

densities, large row distance and row hoeing combined with weed harrowing is most effective, but at low 

weed densities, normal row distances and weed harrowing is sufficient. 

Part 1b – Diseases 

I – Development of direct control methods for smut of wheat with plant extracts and analysis of infection 

level in cereal samples of common bunt of wheat and stem smut of rye. Soil borne inoculum of common 

bunt can infect a wheat crop at least 5 years after last infected crop in the area. Also stem smut in rye 

can infect after several years without susceptible crops. Seed treatment with mustard flour can control 

common bunt and stem smut (>95% disease reduction) without significant reduction in germination 

vigour of the seeds. Seed treatment with milk powder can be used in control of the two diseases, but 

disease control has a lower reduction potential, and the risk of decreased germination vigour is higher. 

Several different biocontrol agents have a potential in control of common bunt, and in combination with 

milk powder the potential increases. The threshold for contamination of bunt spores in a seed lot should 

not be increased, but if possible it should be decreased in earlier propagation generation in order to 

minimise the risk of early multiplication of the disease. The threshold for contamination of stem smut 

spores in a seed lot can possibly be increased without significant risk of multiplication. 

II – Resistant varieties against common bunt of wheat. A screening procedure has been established for 

testing resistance against common bunt (Tilletia caries). Most Danish winter wheat varieties have now 

been tested on different populations of T. caries with great variation in resistance. Varieties like Stava (19 

test populations) and Tjelvar (13 test populations) are highly resistant. Varieties like Trintella and Aspect 

were only attacked 1-2 % when tested on 9 different populations. A group of varieties had only moderate


126 

attack in repeated test. The varieties grown on most of the area in Denmark are very susceptible to 

common bunt. There seems to be a good basis for introducing resistance against common bunt in 

breeding programmes but it has to be a long lasting and continuos process. The resistance is based on 

specific genes and only little is known on the population structure of the diseases and more information 

is needed especially on the virulence structure. 

Part 1c – Insect pests 

Control of beet aphids in Faba beans by use of varieties with bad host qualities. Different varieties of 

broad bean were tested in climate chamber-, mini glasshouse- and field trials to test their susceptibility to 

black bean aphids. For only one variety the results were corresponding. For the other varieties the 

results were not quite clear. It is concluded that field trials are necessary to have a more precise picture 

of the potential of the different varieties against black bean aphids. 

Part 3 – Choice of crop and cultivar in relation to quality and yield 

I – Selection and evaluation of genotypes of lupines. Narrow leafed lupine is more thermo-neutral and 

earlier ripening than yellow lupin, which also is very susceptible to the seed borne disease anthracnose. 

Early flowering and reduces branching are essential for timely ripening. The yield of selected varieties, 

mainly un-branched types, was between 3.1 and 4.9 tons ha -1 . Whole crop silage of inter-grown lupin 

and barley is a good protein source; however, the energy availability and digestibility are slightly lower 

than in barley whole crop silage. 

II – The ability of naked oats to produce protein and essential amino acids. Yield potential is lower in 

naked oats than in husked oats, however, grain quality is considerably higher in naked oats 

III – The content of antioxidants in varieties of barley and naked oats under varying conditions. 

Development of a new method was carried out in order to determine the phenolic compounds. 15 

phenolic compounds were found in barley leaves, comprising of 2 phenolic acids and 13 flavonoids. 8 of 

these were purified and the structures determined. One of these was a completely new compound, 3 

were reported earlier in barley, 3 in other grasses and one was reported earlier only in dicots. 

Diskussion af projektets forløb: 

Det er ikke muligt på 3 A4-sider både at beskrive projektets forløb, og at fremføre en diskussion af de 

opnåede resultater og en vurdering af disse, da projektet består af 10 delprojekter, der hver for sig igen 

består af forskellige forsøg og andre aktiviteter. Der er derfor i det følgende fokuseret på de opnåede 

resultater og en vurdering af disse – forløbet kan ses beskrevet i de tidligere statusrapporter samt i de 

uddybende beskrivelser. 

Projektets overordnede formål - at styrke det faglige grundlag for en øget produktion af økologisk korn og 

bælgsæd med høj kvalitet til modenhed gennem en helhedsorienteret forsknings- og udviklingsindsats, 

hvor forsøgsspørgsmål belyses på såvel mark- som sædskifteniveau – er opnået gennem de resultater, 

der er fremkommet i delprojekterne. 

Der er i perioden 1997-1999 udført 10 markforsøg med det formål at afprøve og udvikle metoder til 

mekanisk ukrudtsbekæmpelse i korn- og bælgsædsmarker med og uden udlæg. På baggrund af de 

foreløbige forsøgsresultater og erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i korn med udlæg af kløvergræs kan 

mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udlægsmarker ikke betale sig når ukrudtstrykket i marken er lavt. 

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse rummer altid en vis risiko for at skade både udlæg og korn og den relativ 

beskedne fordel, der kan være ved at bekæmpe ukrudt ved et lille ukrudtstryk, kan nemt tabes ved 

eventuelle skader. Desuden vil kløvergræs udlagt i kornrækken give en svagere etablering end hvis 

kløvergræsset bredsås. Men hvis der derimod er meget ukrudt i marken er det værd at overveje at så 

udlægget i samme række som kornet, og så gennemføre mekanisk bekæmpelse. Herved kan kornet 

beskytte udlægget mod den mekaniske bekæmpelse og udlægget kan efterlades rimeligt rent i efteråret. 

Resultaterne vil være med til at effektivisere ukrudtsreguleringen i korn med udlæg. 

Forsøg med lupin viste, at lupinerne uanset udviklingstrin var meget tolerante over for kraftige ukrudtsharvninger, 

hvor en afgrødetildækning på 80% ikke gav nogen afgrødeskade. Gentagne mekaniske 

behandlinger med enten ukrudtsharve, radrenser eller kombinationer af begge metoder gav heller ingen 

udbytteforskel trods det, at behandlinger med ukrudtsharve reducerede antallet af lupiner. Stigende


127 

harveintensitet gav en stigende bekæmpelseseffekt, og ved gentagne mekaniske behandlinger viste det 

sig, at en kraftig behandling med en kombineret radrensning og ukrudtsharvning på lupinens 3-4 bladstadie 

efterfulgt af en senere radrensning på lupinens 7-8 bladstadie havde den bedste ukrudtseffekt. 

Ved et højt ukrudtstryk konkurrerer de smalbladede lupiner dårligt mod ukrudt på grund af lupinernes 

lave forgrening, og der fandtes et merudbytte ved at foretage ukrudtsbekæmpelse. De gule lupiner 

konkurrerer derimod godt mod ukrudt som følge af deres kraftige forgrening, men udbyttet i gule lupiner 

var meget lavt, og lupinernes sene afmodningstidspunkt var meget problematisk. På grund af de 

smalbladede lupiners høje udbytte og tidlige afmodning, vil de smalbladede lupiner være mest 

interessante at dyrke i fremtiden. Resultaterne vil være med til at effektivisere ukrudtsreguleringen i 

lupin og giver indblik i betydningen af artsvalg ved dyrkning af lupin. 

Der er i perioden 1996-1999 udført 10 markforsøg med det formål at belyse betydningen af 

gylleudbrings-metode for ukrudtsbekæmpelsen i vårsæd. Det er undersøgt, om der er vekselvirkning 

mellem gødnings-håndteringen og ukrudtsregulering. En sådan er kun fundet i byg. Generelt har der 

været merudbytte ved nedfældning af gylle i både byg og havre, men byggen spirer hurtigere, vokser 

hurtigere tidligt i vækst-perioden og reagerer tidligere på gødningsplaceringen. Derfor giver nedfældning 

større effekt på konkur-renceforholdet mellem byg og ukrudt end mellem havre og ukrudt. I byggen har 

nedfældning alene kunnet halvere ukrudtsbiomassen, mens nedfældning ikke har påvirket 

ukrudtsbiomassen i de fleste forsøg med havre. De observerede udbytteforskelle mellem nedfældning 

og slangeudlægning ved ukrudtsharvning i havre, skyldes derfor dels forbedre konkurrenceevne overfor 

overlevende ukrudt og dels forbedrede genvækstmuligheder for havren. Der kan peges på to områder, 

der kan give væsentlige bidrag til for-bedring af metoden: yderligere viden om forskellige sorters og 

arters (såvel ukrudt som afgrøde) spirings-hastighed og tidlige vækst, da dette anses for afgørende for 

effekten af lokalt placeret gødning, samt udvikling af teknik der optimalt og rationelt kan servere 

gødningen, så afgrøden kan udbytte den optimalt og så vidt muligt begrænser tilgængeligheden for 

ukrudtet. Resultaterne vil være med til at effektivi-sere ukrudtsreguleringen i korn ved hjælp af 

gødningshåndteringen, og giver indblik i betydnin-gen af artsvalg ved dyrkning af vårbyg og 

nøgen havre. 

Der er gennemført 6 forsøg med det formål at undersøge muligheden for at forøge korns evne til at 

undertrykke ukrudt med høj udsædsmængde og et regelmæssigt udsåningsmønster. Forsøgsresultaterne 

støtter hypotesen om at kornet har evnen til at undertrykke ukrudtet. Der var 30% mindre ukrudtsbiomasse 

ved det regelmæssige mønster end ved normal såning på rækker. Ukrudtets biomasse var 60% 

mindre og udbyttet 60% højere ved den høje udsædsmængde. Der er signifikant forskel på sorternes 

evne til at undertrykke ukrudt ved høj udsædsmængde. Disse resultater peger på at dyrkning af korn – 

og evt. andre afgrøder – i et regelmæssigt mønster med høj plantetæthed kan blive et alternativ til 

ukrudts-harvning i økologisk jordbrug ved at reducere tab forårsaget af ukrudt uden nogen direkte 

indsats af land-manden. Der mangler imidlertid udvikling af jordbrugsteknik for at opnå dette på en billig 

måde, og forsk-ning til at afdække i hvilke afgrøder og under hvilke omstændigheder systemet kan 

anvendes. Resulta-terne vil bidrage til at forbedre ukrudtsreguleringen i korn ved hjælp af 

rækkeafstand, præcisions-såning og udsædsmængde. 

Der er udarbejdet et review om principper og metoder til forebyggelse og regulering af ukrudt i økologisk 

planteproduktion. Der er afholdt en workshop med deltagelse af såvel primærproducenter som konsulenter 

og forskere om plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Der er udført 3 forsøg med det formål at 

under-søge effekten af forskellige strategier for forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt. Sen såning af 

vinter-hvede reducerer udbyttet når der ikke er ukrudt, men sen såning reducerer samtidig 

ukrudtsfremspirin-gen. Ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse og højt ukrudtstryk blev ukrudtsmængden 

reduceret ved senere såning. Falsk såbed ser ikke ud til at have en effekt på ukrudt eller udbyttet, men 

kan have effekt på ukrudtsfrøpuljen på længere sigt. Ved højt ukrudtstryk er stor rækkeafstand og 

radrensning kombineret med ukrudtsharvning mest effektivt, men ved lavt ukrudtstryk må normal 

rækkeafstand og ukrudtsharv-ning foretrækkes. Endnu et forsøg med høst i år 2000 er anlagt. 

Resultaterne vil bidrage til at effektivi-sere ukrudtsreguleringen gennem et samspil mellem 

direkte og indirekte bekæmpelsesmetoder. 

Forsøg har vist at jordsmitte af stink- og muligvis også stængelbrand kan forekomme i hvert fald op til 5 

år efter sidste inficerede afgrøde i marken. Der er arbejdet med applikationsmetode, dosering m.m. af 

”biolo-giske” bejdsemidler. Bejdsning med sennepsmel mod såvel stink- som stængelbrand giver en god 

bekæmpelseseffekt (> 95%) uden målelig negativ påvirkning af frøenes spireevne, mens der ved bejdsning 

med mælkepulver forekommer en negativ effekt på spirehastigheden, uden at der derfor altid er en


128 

god bekæmpelseseffekt. Også eddike ser ud til at have en god effekt. En række mikrobiologiske bejdsemidler 

har vist et potentiale for bekæmpelse, og for en del af disse forbedres effekten ved kombination 

med mælkepulver. Den nuværende skadetærskel, der er for stinkbrandsporer i udsæd, svarende til 

detektionsgrænsen, bør ikke hæves, men bør tværtimod anvendes på de tidlige fremavlsgenerationer for 

at hindre en tidlig opformering af sygdommen. Skadetærskelen for stængelbrand kan derimod muligvis 

hæves. Resistensforhold bør dog inddrages, da alt tyder på at skadetærskelen er resistensafhængig. 

Forholdene omkring såning er af stor betydning for udvikling af sygdommene, og for begges 

vedkommen-de gælder at sen såning reducerer sygdommens udvikling. Et alternativ kan være meget 

tidlig såning – som udlæg i en vårsædsafgrøde. Resultaterne vil bidrage til at forbedre mulighederne 

for at bekæmpe hvedens stinkbrand ved hjælp af bejdsning af udsæden og har øget 

videngrundlaget om skadevirkningen og mulighederne for regulering af rugens stængelbrand. 

Der er udført indsamling af 50 testisolater af hvedens stinkbrand som er opformeret og karakteriseret. 

Stort set hele den danske sortsliste af vinterhvedesorter er screenet for resistens mod 3 forskellige populationer 

af stinkbrand. Sorter som udviste nogen grad af resistens er yderligere testet mod 7 andre populationer. 

De fleste sorter, herunder de hyppigst dyrkede danske sorter, er modtagelige med forskellige 

angrebsgrader afhængig af bl.a. klimaforhold. To svenske sorter har høj resistens uanset smittetryk eller 

anvendte populationer. To sorter fik lave angreb, mens en gruppe sorter fik moderat lave angreb. Den 

sidste gruppe vil muligvis kunne anvendes i en strategi kombineret med biologisk bekæmpelse. Der er 

opbygget en sortsdatabase med sygdomsdata. Resultaterne vil medvirke til at forbedre 

mulighederne for at bekæmpe hvedens stinkbrand ved hjælp af valg af resistente sorter. 

En række hestebønnesorter er testet i klimakammer og minivæksthus for at bestemme vækstraten og 

bladlusenes præferencer og markforsøg med henblik på at undersøge deres modtagelighed over for 

bedebladlus. Tre sorter, Colombo, Caspar og Quattro blev udsat for alle test. Kun i Colombo’s tilfælde 

var der samhørighed mellem klimakammer- og minivæksthustest på den ene side og markforsøg på den 

anden side, formentlig fordi værtsplantens tilstand ændres ved de forskellige dyrkningsforhold og 

muligvis også fordi bladlusenes naturlige fjender, der kun forekommer i markforsøget, fordeler sig 

forskelligt på sorterne. Derfor er markforsøg nødvendige for at få et mere præcist billede af sorternes 

egenskaber over for bedebladlus. I dette markforsøg kunne Caspar dyrkes uden store angreb mens 

Colombo og til dels Quattro blev udsat for væsentlige angreb af bedebladlus. Resultaterne forbedrer 

mulighederne for at dyrke hestebønner gennem valg af sorter, der ikke i så høj grad har gode 

værtsplanteegenskaber for bedebladlus. 

Der er i tre år gennemført markforsøg med tre sorter af nøgen havre og én sort af almindelig havre, 

dyrket ved forskellige kvælstofniveauer. Nøgen havre har et højere indhold af protein, råfedt og stivelse 

end alm. havre, samt lavere indhold af træstof, aske og uopløselige fibre. Nøgen havre har en forbedret 

fedtsyre-sammensætning i forhold til alm. havre, da de essentielle aminosyrer er tilstede i større 

koncentration. Udbytteniveauet i nøgen havre er lavere end i almindelig havre, men kvaliteten af nøgen 

havre er betyde-ligt bedre. Derfor vurderes nøgen havre at have et potentiale specielt i relation til 

ønsket/kravet om en højere grad af selvforsyning af økologisk foder. Resultaterne medvirker til at 

forbedre mulighederne for at dyrke korn til svineog fjerkræfoder med højt indhold af protein, 

fedt og essentielle amino-syrer. 

Der er udført klimakammer- og markforsøg med det formål at vurdere muligheden for at anvende/forbedre 

lupin til en økologisk proteinafgrøde til modenhed. Forsøg med temperaturens og daglængdens indflydelse 

på arternes fænologiske udvikling viste, at blandt blå vårlupiner fandtes en del termoneutrale 

typer, mens gul lupin blev mere påvirket af vernalisering. Blå lupin er generelt tidligere end gul. Hurtig 

udvikling til blomstring og reduceret sideskudsdannelse er nødvendig for rettidig afmodning. 33 

genotyper er karakteriseret for fænologisk udvikling, afmodning og angreb af sygdomme. I udbytteforsøg 

med 14 udvalgte sorter af blå lupin lå høsttidspunktet fra først i august for de tidligste til sidst i august for 

den seneste i 1999. Udbyttet varierede fra 3.1 til 4.9 tons/ha. Dyrkning af gul lupin er vanskeliggjort af at 

de har et udbyttepotentiale, der kun er ca. det halve af udbyttepotentialet i de blå lupiner, deres 

afmodning er for de bedste sorter flere uger senere end for de blå lupiner, og de er meget modtagelige 

for den udsæds-bårne sygdom antracnose. Der er udført samdyrkningsforsøg med to lupintyper og 

vårbyg til helsæd. Udbytte for lupin i renbestand og blandinger var omkring 10 tons tørstof per ha og for 

byg i renbestand ca. 4 tons/ha. Råproteinindholdet i lupin var 18% og i byg 7%. Tyggetid, fordøjelighed, 

fyldefaktor og tørstof per foderenhed var 0 – 10% dårligere for lupin end for byg i renbestand, 

træstofindholdet i lupin var 15% højere end i byg. Lupin-helsæd er således en god proteinkilde til 

drøvtyggere, men energitilgængelig-heden er lavere end for byg-helsæd. Resultaterne medvirker til at

forbedre mulighederne for at dyrke bælgsæd til svineog fjerkræfoder gennem sorts- og 

genotypevalg af lupin. 


129 

Fenoliske stoffer i bygblade er oprenset og identificeret. Der er udviklet en ny metode til at identificere de 

oprensede stoffer. 6 flavonoider er oprenset til renhed og der blev optaget NMR-spektre med almindelige 

metoder. Disse var dog meget vanskelige at fortolke, hvilket var årsagen til at der blev udviklet en ny 

metode. Det viste sig at et af de 6 stoffer var et nyt stof, som ikke tidligere har været beskrevet. De 5 

andre stoffer var fundet før, 2 af dem i byg, 2 i andre græsser, men ikke i byg, og det sidste stof var 

fundet i tokimbladede, men dette var første fund i en enkimbladet art. Antioxidanternes funktion i 

planterne formodes at være dels beskyttelse mod skadelige effekter af lys, bl.a. ved at neutralisere 

effekten af frie radikaler. Det er uvist om antioxidanterne har nogen sundhedsmæssig effekt for dem der 

spiser plan-terne. Resultaterne har påvist indhold af antioxidanter i vårbyg, men ikke hvorledes 

det påvirkes af sortsvalg og dyrkningsfaktorer. Dette udføres i stedet i projekt I.4. 

Der er påbegyndt et fastliggende forsøg, hvor den langsigtede effekt af renholdte rækkeafgrøder i sædskiftet 

måles. Resultaterne foreligger ikke endnu, da der siden forsøgets anlæggelse har været dyrket 

lucerne på forsøgsarealet. Ukrudtsforekomsten i forsøgsparcellerne vil blive opgjort i år 2000, hvor 

arealet dyrkes med havre, samt muligvis i afgrøden i år 2001, vinterhvede. Resultaterne vil blive 

afrapporteret i forbindelse med Det økologiske værkstedsareal på Forskningscenter Flakkebjerg (projekt 

III.1). Resulta-terne af dette, sammen med resultaterne fra sædskifteforsøget, hvor renholdte 

rækkeafgrøder sammenlignes med korn, vil kunne forbedre mulighederne for at vurdere 

hvorledes renholdte rækkeafgrøder og stærkt ukrudtsopformerende afgrøder påvirker 

ukrudtsforekomsten i efter-følgende afgrøder. 



Borgen, A. (2000): Perennial survival of common bunt (Tilletia tritici) in soil under modern farming 

practice. Zeitschrift für Pflanzenkrankheiten und Pflanzenschutz. in press 

Borgen, A. and M. Davanlou (2000): Biological control of common bunt (Tilletia tritici) in organic farming. 

Journal of Plant Production. in press 

Nørbæk, R., Brandt, K. & Kondo, T. (2000): Identification of flavone C-glycosides including a new 

flavonoid chromophore from barley leaves (Hordeum vulgare L.) by improved NMR techniques. J. 

Agric. Food Chem. (accepted for publication). 

Schwinning, S. and Weiner, J. (1998): Mechanisms determining the degree of size-asymmetry in 

competition among plants. Oecologia 113, 447-455. 


Borgen, A. (1998d): Research in organic agriculture - contribution to the illumination of the anatomy of 

scientific reductionism. Poster presentation at the 12th International Scientific Conference on Organic 

Farming. IFOAM, Argentina 1998. 

Borgen, A. (1998e): Designing standards based on the fundamental principles of ecological plant 

protection. abstract for the proceedings of the 12th International Scientific Conference on Organic 

Farming. IFOAM, Argentina 1998. p. 204-5 

Borgen, A. (1998h): Seed treatments in control of common bunt in ecological agriculture. Book of 

Abstracts, 12th International Scientific Conference on Organic Farming. IFOAM, Argentina 1998. p. 

96 

Jensen, R.K., Melander, B., Jørnsgård, B. (1998): Tolerance of lupin to mechanical weed control. 3rd 

European Conference on Grain Legumes – Posters/abstract. Valladoid, Spain, p. 479. 

Jensen, R.K., Melander, B. (1999a): Mechanical weed control in spring barley with under sown grass 

clover ley. 11th EWRS Symposium Basel, p. 121. 

Jensen, R.K., Melander, B., Callesen, N.H. (1999c): Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i lupiner. 16. Danske 

Planteværnskonference, DJF-rapport nr. 10, 97-106. 

Nielsen, B. J. , Christiansen, S. og Østergård, H. 1997 Resistens mod udsædsbårne sygdomme i korn.


130 

14. Danske Planteværnskonference 1997, Sygdomme og Skadedyr. SP Rapport nr. 8, 105-111 

Nielsen, B. J., Borgen, A., Nielsen, G. C. & Scheel, C. 1998. Strategies for controlling seed borne 

diseases in cereals and possibilities for reducing fungicide seed treatments. The 1998 Brighton 

Conference - Pest and Diseases, vol. 3: 893-900. 

Nielsen, B. J. 1998. Resistance against leaf stripe (Drechslera graminea) in barley and common bunt 

(Tilletia caries) in wheat. NJF seminar 302: Resistance Biology of Agricultural Crops, 16. 

Nielsen, B. J., Nielsen, G. C., Pedersen, J. B. og Tersbøl, M. 1999 Muligheder for produktion af 

sygdomsfri, økologisk såsæd. 16. Danske Planteværnskonference 1999, Sygdomme og Skadedyr. 

DJF Rapport nr. 10 (1999) 29-40. 

Nielsen, B. J., Christiansen, S. og Bagge, J. O. 1999 Ny resistens mod frøbårne sygdomme i korn. 16. 

Danske Planteværnskonference 1999, Sygdomme og Skadedyr. DJF Rapport nr. 10 (1999) 149-160. 

Rasmussen, I. A.; B. Melander; K. Rasmussen & J. Rasmussen (1997). Regulering af Ukrudt. Økologisk 

Planteproduktion. SP-rapport nr. 15: 63-86. 

Rasmussen, I.A. (1999): Forskning vedr. plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. I: Rasmussen, I.A. 

(red.): Plantebeskyttelse i Økologisk Jordbrug – rapport fra en workshop. FØJO-rapport nr. 4, 15-24. 

Rasmussen, K (1999). Feed the crop and starve the weeds. Proceedings of the 12th International 

IFOAM Scientific Conference, Mar del Plata, Argentina, November 15th – 19th,1998. 186-189. 

Rasmussen, K. (1998): Manipulation of competition in spring cereals by slurry injection. Abstract for 

EWRS workshop: ’Crop-Weed Interactions´, Dijon 26-27 November 1998. 

Rasmussen, K (1998): Slurry application to improve mechanical weed control in cereals. (abstract). 3rd 

EWRS Workshop on Physical Weed Control, Wye College, UK, 23-25 March 1998 

Rasmussen, K. (1997). Fertilize the crop and starve the weeds. (Abstract). Proceedings, 10th EWRS 

symposium, Poznan, 22-26 June 1997, p. 52. 

Rasmussen, K. & J. Petersen (1997). Gødningsplacerings indflydelse på mekanisk ukrudtsbekæmpelse i 

vårbyg. 14. Danske Planteværnskonference, Pesticider og Miljø, Ukrudt. SP-rapport nr. 7:193-202. 

Weiner, J. (1997): Applying Current Ideas about Plant Competition to Weed Management. Proceedings 

of the 10th European Weed Research Society Symposium, Poznan, p. 49. 


Borgen, A. (1999): Vintersæd etableret som udlæg i dæksæd. Forskningsnytt om Økologisk Landbruk i 

Norden. 6:6-8 

Borgen, A. (1998a): Tidsler er en gave fra himlen. Økologisk jordbrug 180:12 

Borgen, A. (1998c): Har holdningen til økologisk jordbrug konsekvenser for valget af forskningsmetoder? 

Landbruksøkonomisk Forum 15(3):51-56 

Borgen, A. (1998f): Holismen og kunsten at knække en valnød. Herba - Norsk tidskrift for jordbruk og 

ernæring, natur og kultur. årg 35(4):3-9 

Borgen, A (1998g): Hvad med bivirkninger?. Jord og Viden 20:6-7. 

Callesen, N.H. (1999): Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i lupin. Speciale ved KVL, 51 pp. 

Hansen, L. M. (2000). Forskellige hestebønnesorters (Vicia faba) værtplanteegenskaber over for 

bedebladlus (Aphis fabae). DJF-rapport nr. 25, 47. 

Jensen, R.K. (1998): Nye muligheder med lupiner. Økologisk Jordbrug nr. 174, s. 10. 

Jensen, R.K. (1999): Græs i kornrækken letter ukrudtsbekæmpelsen. Bovilogisk, nr. 4, 17-18. 

Olsen, L. (1997): Vernalisering i lupin. Bachelorprojekt ved KVL, 33 pp. 

Rasmussen, K. (1999). Harvning alene gør det ikke. Effektiv Landbrug, Special nr. 22: 51-52. 

Rasmussen, K; B Melander, J Rasmussen & IA Rasmussen (1998). Ikke-kemisk ukrudts regulering. I: 

”Ukrudtsbekæmpelse i Landbruget” 3. udgave. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter 

Flakkebjerg, s. 191-212 (Kapitel 4).

Rasmussen, K. (2000): Ukrudtsbekæmpelse starter med gylle. Økologisk Jordbrug nr. 211, s. 10. 

Weiner, J. (1998): The two meanings of ecology. KVL Mosaik 6 (6), 12-13. 


131 


Borgen, A. 1998b: Forskning i økologisk jordbrug - En forskers erfaringer. Forskningsmetodik i økologisk 

jordbrug. Bilag til workshop om forskningsmetodik i økologisk jordbrug. Danmarks 

JordbrugsForskning 27/10-1998 side 31-33. 

Borgen, A. 1998i: Hvedens stinkbrand i økologisk jordbrug. Bilag til Temadag om økologisk 

kornproduktion den 22/10-1998. Landbrugets Rådgivningscenter side 19-26. 

Bundgaard S (1999) (Interview med Karsten Rasmussen) Gylle bør placeres til vårsæd. Landsbladet 

Mark, november,14-15. 

Jensen R.K. (1997): Markvandring og fremvisning af forsøg med lupin og kløvergræs ved 

Forskningscenter Flakkebjerg. Økologikonsulenter, NVL. 

Jensen R.K. (1998): Markvandring og fremvisning af forsøg med lupin og kløvergræs ved 

Forskningscenter Flakkebjerg. Ukrudtsforskere fra Alnarp, SLU. 

Jensen R.K. (1999): Markvandring, demonstration og foredrag m. bilag om mekanisk 

ukrudtsbekæmpelse i lupiner (www.lr.dk/oekodemo) ved øko-demoprojekt ved Ansager for landmænd 

v. Carsten Marcussen og Michael Tersbøl (LR). 

Jensen R.K. (1999): Deltagelse i åbent hus arrangeret af FØJO. 

Jensen R.K. (1999): Markvandring og fremvisning af forsøg med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i 

frøgræs ved Forskningscenter Flakkebjerg. Firmafolk og konsulenter v. Birte Boelt, DJF. 

Jensen R.K. (1999): Markvandring og fremvisning af forsøg med dyrkning af økologisk frøgræs ved 

Forskningscenter Flakkebjerg. Brancheorganisationer og konsulenter v. Birte Boelt, DJF. 

Jensen R.K. (1999): Markvandring og fremvisning af økologiske forsøg med mekanisk 

ukrudtsbekæmpelse i frøgræs ved Forskningscenter Flakkebjerg. Norske frøavlere v. Birte Boelt, DJF. 

Jensen R.K. (1999): Markvandring og fremvisning af forsøg med lupiner og frøgræs ved 

Forskningscenter Flakkebjerg. Norske rådgivere og undervisere v. Birte Boelt, DJF. 

Jensen R.K. (1999): Markvandring og fremvisning af forsøg med lupiner og frøgræs ved 

Forskningscenter Flakkebjerg. Kinesere, DANIDA. 

Jensen R.K. (1998): Foredrag om forsøg med lupin ved Forskningscenter Flakkebjerg. Studerende fra 

KVL i ukrudtslære. 

Jensen R.K. (1998): Foredrag ved Forskningscenter Flakkebjerg om ikke-kemiske metoder til 

bekæmpelse af ukrudt i frøgræs. Elever fra Næsgård landbrugsskole. 

Jensen R.K. (1999): Foredrag m. bilag om mekanisk ukrudtsbekæmpelse i lupiner ved Forskningscenter 

Flakkebjerg. Inspirationskursus for landmænd - praktisk økologisk planteavl (Tune). 

Jensen R.K. (1999): Fremlægning af forskningsresultater fra forsøg med lupiner og frøgræs for Josie 

Bevan, forsker fra England. 

Jensen R.K. (1999): Foredrag om mekanisk ukrudtsbekæmpelse i lupiner og frøgræs ved 

Forskningscenter Flakkebjerg. 8 kinesere, DANIDA. 

Jensen R.K. (2000): Foredrag m. bilag om lupiner- fremtidens proteinkilde for økologer ved 

Koldkærgård. Efteruddannelseskurset: Fremad mod økologisk planteavl for landmænd under 

omlægning. 

Jensen R.K. (2000): Fremlæggelse af resultater og erfaringer fra forsøg med mekanisk 

ukrudtsbekæmpelse i frøgræs ved Forskningscenter Flakkebjerg. Firmafolk og konsulenter v. Birte 

Boelt, DJF. 

Jørnsgård, B. (1998): Nye muligheder for lupindyrkning. Bilag til ”Lovende perspektiver for økologisk 

landbrugsproduktion”, Økologi-konference på Vingsted Centret 23. nov. 1998. 2 p. 

Nielsen, B.J. Viden om sorternes resistens mod stinkbrand og muligheder for anvendelse i en


132 

dyrkningsstrategi er formidlet ved forskellige møder og seminarer m.v. Desuden er via Landbrugets 

Rådgivningstjeneste udsendt økologisk planteavlsorientering til konsulenter og landmænd med 

oversigt over sortsforskelle til brug ved valg af sorter. 

Priesholm, M. (2000)(interview med Jacob Weiner): Kornet skal bekæmpe ukrudt. Økologisk Jordbrug, 

208, s. 11. 

Rasmussen, I.A. (2000): hjemmeside om korn- og bælgsædsprojektet: http://www.agrsci.dk/… 

Rasmussen, I.A. (2000): foredrag på Østlige Øers Økologiudvalgs årsmøde i Jyderup. 

Rasmussen, I.A. (1999): Arrangør og fremviser ved markvandring i det økologiske værkstedsareal ved 

Forskningscenter Flakkebjerg. 

Rasmussen, I.A. (1999): Deltagelse i den internationale evaluering af FØJO, interview med 

forskerpanelet. 

Rasmussen, I.A. & Nielsen, E.E. (1999): Såtid og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede. Poster og 

fremvisning ved markvandring på Forskningscenter Foulum. 

Rasmussen, I.A. (1999): Organic farming in Denmark. Foredrag for forskergruppe 2, PLB, DJF. 

Rasmussen, I.A. (1999): Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i korn. Foredrag på markvandring på 

Stubberupholm. 

Rasmussen, I.A. (1999): Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse. Undervisning på kursus for landmænd i 

Aabenraa. 

Rasmussen, I.A. (1999): underviser på ’Inspirationskursus – Praktisk Økologisk Planteavl’, Tune. 

Rasmussen, I.A. (1999): Økologisk landbrug i Danmark. Foredrag for gymnasielærere. 

Rasmussen, I.A. (1999): Mechanical weed control. Foredrag for ledere af kinesiske 

forskningsinstitutioner. 

Rasmussen, I.A., (1999): fremlægge forskning for Josie Bevan, forsker fra England. 

Rasmussen, I.A., (1999): Undervisere og forsøgsansvarlige, Teknisk Landbrugsskole, Norge. 

Rasmussen, I.A. (1999): Referat af workshop om Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. 

Rasmussen, I.A. (1998): Arrangør og indleder på Workshop on Plantebeskyttelse i Økologisk jordbrug. 

Rasmussen, I.A. (1998): Research in organic farming in Denmark. Course for Polish and Lithuanian 

research leaders and decision makers. 

Rasmussen, I.A. (1998): Weed control in organic farming. Course in PC-Plant Protection for Polish and 

Lithuanian researchers and extension workers. 

Rasmussen, I.A. (1998): Research in organic farming in Denmark and mechanical weed control. Meeting 

with Jim Orson and other English researchers and extension workers. 

Rasmussen, I.A. (1998): Markvandring og fremvisning af forsøg i det økologiske værkstedsareal ved 

Forskningscenter Flakkebjerg. Økologiske landmænd v. Lisbeth Frank Hansen og Maren Korsgård. 

Rasmussen, I.A. (1998): Praktiske problemer i plantebeskyttelse på to økologiske landbrug. 

Mødeledelse ved aftenarrangement på 15. Danske Planteværnskonference. 

Rasmussen, I.A. (1998): Ukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion – forebyggelse og 

planlægning. AMU-efteruddannelseskursus. 

Rasmussen, I.A. (1997): Alternativ ukrudtsbekæmpelse – også mekanisk. Indlæg på Landbouge i Sdr. 

Felding. 

Rasmussen, K. (1999): ukrudtsharvning; seneste resultater fra Danmark. Indlæg på konference ved 

Stockholm for svenske landbrugs konsulenter. 19. oktober 1999. Arr. Husholdningsselskaberne. 

Rasmussen, K. 27. august 1999: undervisning af 7 kinesere i Flakkebjerg (DANIDA): ’Placement of 

slurry and weed harrowing in spring sown cereals’. 

Rasmussen, K. 11. maj 1999: arrangør og underviser på ’Inspirationskursus – Praktisk økologisk 

planteavl’. Arr.: Landbrugets Center for Efteruddannelse, Tune.


133 

Rasmussen, K. 16. juni 1999: indlæg ved demonstration af gylle nedfældning og mekanisk 

ukrudtsbekæmpelse hos økologisk landmand i Give. Arr. Michael Tersbøl (LR) 

Rasmussen, K. 2. november 1998: Indlæg på efteruddannelseskursus: ??. Arr. Landbrugets Center for 

Efteruddannelse, Koldkærgård. Poul Henning Petersen (LR) 

Rasmussen, K. 3. december. 1998. Ph.D midtvejsseminar: ’Samspillet mellem ukrudtsbekæmpelse og 

gødningshåndtering i økologisk jordbrug’. KVL. 

Rasmussen, K. 1998; Ukrudtsbekæmpelse i økologisk korn. Bilag til Temadag om økologisk 

kornproduktion den 22/10-1998. Landbrugets Rådgivningscenter. 

Rasmussen, K. 11. maj 1998: arrangør og underviser for AMU efteruddannelses kursus: 

’Ukrudtsbekæmpelse i økologisk planteprodukt’ på Forskningscenter Flakkebjerg, mandag d.?. 

Weiner, J. (1999, 2000): Seminarer om udsædsmængde, rækkegeometri og konkurrencen over for 

ukrudt ved SLU, Uppsala; DJF, Foulum, Botanisk Institut, Århus Universitet samt Botanisk Institut, 

Københavns Universitet. 


Borgen, A. og L. Kristensen: Milk powder seed treatment to control of common bunt (Tilletia tritici) in 

wheat 

Borgen, A. og L. Kristensen: Mustard flour seed treatment to control of common bunt (Tilletia tritici) in 

wheat 

Borgen, A. (In press): Effect of seed treatments with EM (Effective Microorganisms) in control of common 

bunt (Tilletia tritici) in wheat. Proceedings of The 5th International Scientific Conference on Kyusei 

Nature Farming and EM technology. Bangkok 23-25/october 1997. 

Doll, H., Bay, H., Nørbæk, R. & Søgaard, B. (in preparation): Effect of powdery mildew inoculation and 

other environmental factors on phenolic compounds in barley. Biological Agriculture and Horticulture. 

Hansen, L.M. (in press): Effects of antibiosis in different varieties of faba bean (Vicia faba) to the black 

bean aphid (Aphis fabae) grown under organic conditions. IFOAM 2000. 

Hansen, L.M. (in preparation): Hestebønnesorters modtagelighed over for bedebladlus. 

Jensen, R.K., Melander, B., Callesen, N.H. (in press): Mechanical weed control in lupin. 9th International 

Lupin Conference 1999, Berlin. 

Jensen, R.K. (2000): Mechanical weed control in lupin. 4th EWRS Workshop on Physical Weed Control, 

Elspeet, Holland, 20-22 March 2000. 

Jensen, R.K. (in preparation): artikel om ukrudtsbekæmpelse i lupiner. 

Jørgensen, J. R. (in preparation): Produktion af nøgen havre - udbytte og kvalitet. Økologisk jordbrug. 

Jørgensen J. R. (in preparation): Yield potential and Quality in naked oats for organic production. Int. 

tidsskrift. 

Nielsen, B.J. (in preparation): Artikel om resistens mod stinkbrand i hvede. 

Olsen, T. (in preparation): Samdyrkning og ensilering af lupin/byg-blandinger. Speciale ved KVL. 

Rasmussen, I.A. (2000): Sowing time, false seedbed, row distance and mechanical weed control in 

organic winter wheat. 4th EWRS Workshop on Physical Weed Control, Elspeet, Holland, 20-22 

March 2000. 

Rasmussen, I.A. et al. (in preparation): Recent advances in weed management in cereals in Denmark. 

Indlæg på IFOAM-konference, Schweiz, august 2000. 

Rasmussen, I.A. artikel i international journal om forsøg med såtid og ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede. 

Rasmussen K (submitted). Influence of liquid manure injection on crop-weed interactions. Afsendt til 

Weed Research i januar, 2000. 

Rasmussen K (in preparation). Influence of liquid manure injection on weed harrowing selectivity in oats. 

Under udarbejdelse til Weed Research.


134 

Rasmussen, K. (2000): Udbringningsmetoder og konsekvenser for planteproduktionen – betydning for 

ukrudt. Indlæg ved temamøde om: Husdyrgødning og kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til 

mark i økologisk jordbrug. 24-25. februar 2000. Arr. Svend G. Sommer og Jørgen Eriksen, FØJO. 

Rasmussen, K. (2000): Can slurry injection improve selectivity of weed harrowing in cereals. (abstract). 

4th EWRS Workshop on Physical Weed Control, Elspeet, Holland, 20-22 March 2000. 

Weiner, J. (2000): Increasing the suppression of weeds by cereal crops. Abstract for Meeting in 

Ecological Society of America, August 2000. 

Weiner, J., Griepentrog, H.-W. and Kristensen, L. (submitted to Journal of Applied Ecology): Increasing 

the suppression of weeds by cereal crops. 

von Wettberg, E.J. and Weiner, J. (in preparation): Crop density, spatial arrangement and competition 

with weeds. 


Karsten Rasmussens Ph.D.-studie: ’Næringsstofhåndteringens betydning for ukrudtsproblemer i 

økologisk jordbrug’ er hovedsagelig finansieret via dette projekt. 

Anders Borgens Ph.D.-studie: ’Regulering af hvedens stinkbrand” er delvist finansieret via dette projekt. 

Hanne Østergård gik i forbindelse med indeværende projekt ind som medvejleder for Ph.D. studerende 

Anders Borgen, KVL. 

Ph.D.-studerende Lars Kristensen (KVL) har udført arbejdet i forsøgene om afgrødetæthed, rumligt 

mønster og ukrudt, hvilket har været med til at forbedre hans kvalifikationer. 

Ph.D.-studerende Rikke Nørbæk har udført arbejdet med oprensning og identifikation af flavonoider i byg 

under orlov fra sit studie, og dette har bidraget til at forbedre hendes kvalifikationer. 


Internationalt samarbejde: 

Karsten Rasmussen har deltaget i EWRS’s working group om ”Crop-weed interactions” i forbindelse 

med sit arbejde i projektet, og har der knyttet kontakter til internationalt førende forskere indenfor dette 

emne (et EU-projekt er udarbejdet sammen med bl.a. Professor Roberto Paolini og Paolo Bárberi fra 

Universitá della Tuscia). 

Rikke Klith Jensen, Karsten Rasmussen og Ilse A. Rasmussen har alle deltaget i EWRS’s working group 

om ”Physical & cultural weed control” i forbindelse med deres arbejde i projektet. 

Metodeudviklingen til præcisionssåning af korn er foregået i samarbejde med Kverneland Accord 

Corporation, Soest, Tyskland. 

Gennem COST aktion 817, der omhandler luftbårne patogeners populationsbiologi, er der etableret 

kontakt og samarbejde med europæiske grupper, der arbejder med stinkbrand. En ny COST aktion 

planlægges til år 2000, hvor de frøbårne sygdomme vil indgå. 

Arbejdet med bedebladlus i hestebønner har medført kontakt til internationale forskermiljøer via IOBCarbejdsgrupper. 

Arbejdet med nøgen havre har medført kontakter til kolleger hos ADAS i England, IGER i Wales, SLU i 

Sverige og Semundo i England. I oktober 1999 er indsendt ansøgning til EU’s 5. rammeprogram vedr. 

Quality feed from Oats (Quaffo). 

Metodeudviklingen til identifikation af flavonoider i byg er foregået i samarbejde med Professor Tadao 

Kondo fra Nagoya Universitet i Japan. 

Nationalt samarbejde: 

De erfaringer der er opnået ved udarbejdelse af review om forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt i 

økologisk landbrug er udnyttet til at indgå i et udredningsarbejde om konsekvenserne af udfasning af


135 

herbiciderne i forbindelse med Bicheludvalget: Tersbøl, M., Mikkelsen, G., Rasmussen, I.A. & 

Christensen, S. (1998): Forebyggelse af ukrudtsproblemer, samt mekanisk bekæmpelse af ukrudt og 

effekter på frøpuljen. Rapport til Bichel-udvalget om de samlede konsekvenser af en afvikling af 

pesticidanvendelsen, Miljøstyrelsen, 48 s. 

Gennem de forskellige projekter med frøbårne sygdomme er der etableret et samarbejde mellem de 

danske forskergrupper, der arbejder med forskellige aspekter af bekæmpelse af stinkbrand. Det drejer 

sig om DJF, Flakkebjerg; Risø, Afd. for Plantebiologi; KVL, Agroøkologi, Højbakkegård samt KVL, 

Plantebiologi. 

Undersøgelser vedr. stinkbrand er udført i samarbejde med Cerealieprojektet (Strukturdirektoratet) og 

det økologiske forskningsprojekt vedr. allelopati i hvede (FØJO IV.4.). 

Erfaringer fra arbejdet med resistens mod stinkbrand i vinterhvede er bl.a. anvendt som baggrund i 

udredningsarbejde om konsekvenser ved afvikling af bejdsemidler, som i juli 1998 udmundede i en 

rapport til Bicheludvalget: Nielsen, B.J., A.Borgen, C.Scheel og G.C.Nielsen (1998): Vurdering af 

konsekvenser ved afvikling af bejdsemidler. Rapport til Miljøstyrelsen 2. juni 1998. 33 sider. 

Arbejdet omkring antioxidanter i byg er foregået i samarbejde med Bodil Søgaard, KVL.


136

SLUTRAPPORT 







Projekttitel: 

II.5 Ukrudtsbekæmpelse og udplantningsteknik i rækkeafgrøder 



Afd. for Jordbrugsteknik 

Forskningscenter Bygholm, 8700 Horsens 

Tlf.: 76296000, Fax: 76296100, E-mail dae.bygholm@agrsci.dk 


Afd. for Vegetabilske Fødevarer 

Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 6-10, 5792 Årslev 

Tlf. 65991766 Fax. 65992953 


Afd. for Plantebeskyttelse 


Tlf. 58 11 33 00, Fax. 58 11 33 01 


Forskningsleder Martin Heide Jørgensen 


Forsker Erik Fløjgaard Kristensen, Bygholm 

Seniorforsker Bo Melander, Flakkebjerg 

Seniorforsker Jens Willumsen, Årslev 


Projekt II.5 Ukrudtsbekæmpelse og udplantningsteknik i rækkeafgrøder


Formål 

Formålet med projektet har været, at forske i en dyrkningsteknik, der styrker kulturplantens 

etableringsevne og udnytter udplantning til at skabe mulighed for gennemførelse af en effektiv 

ukrudtsbekæmpelse i bederor samt løg og porrer. 

Projekt II.5 Ukrudtsbekæmpelse og udplantningsteknik i rækkeafgrøder 

138 

Delmål: 

• at analysere fordele og ulemper ved udplantning af roer i forhold til almindelig såning 

• at optimere tiltrækningsproceduren med henblik på at sikre en ensartet og egnet plantemateriale til 

maskinel udplantning 

• at forbedre udplantningsteknikken med henblik på at sikre en ensartet plantebestand, så det i videst 

omfang sikres, at planterne kan tåle mekanisk ukrudtsbekæmpelse samt forsommertørke. 

• at afprøve og udvikle mekaniske bekæmpelsesstrategier mod ukrudt med henblik på at 

overflødiggøre håndlugning. 


Projektet startede i 1997. Arbejdsplanen for projektindsatsen bestod i, at tiltrækningen af roer blev 

foretaget af en kommerciel plantetiltrækker, Kaj Lambertsen, Frankenfri, ud fra en procedure, som blev 

defineret ud fra litteraturstudier og kontakter til Sverige og Japan. I tilknytning til dette arbejde blev der på 

Årslev gennemført detaljerede parameterstudier med henblik på, løbende, at dokumentere og forbedre 

tiltrækningsproceduren. 

Forsøg med løg og porre blev gennemført på Årslev, og roerne blev udplantet på Flakkebjerg, hvor der 

blev gennemført systematiske ukrudtsforsøg samt på Bygholm, hvor forsøgsdesignet var defineret med 

det formål, at dokumentere plantetekniske parametre. For forsøgene på Flakkebjerg har der været 

gennemført et treårigt forsøgsdesign med henblik på, at dokumentere og udvikle mulighederne for 

mekanisk bekæmpelse. På Bygholm har der været gennemført et itterativt forløb, hvor planteteknikken 

løbende har været udviklet og dokumenteret. Ved normal plantning laves der en dyb forbehandling af 

jorden, og der sker en effektiv tilvanding efter plantning. I projektet blev der lagt vægt på, at systemet 

skulle kunne implementeres under markforhold uden mulighed for vanding, derfor er den dybe 

jordbearbejdning uønsket af hensyn til risiko for udtørring, der kan være behov for en ekstra pakning af 

jorden omkring den plantede jordblok, for at sikre en god jordfæstning. I forbindelse med 

projektforberedelsen i 1996 blev der gennemført en pilotundersøgelse, hvor det blev godtgjort, at 

planteteknikken er særdeles væsentlig for at opnå en effektiv rodfæstning, så de udplantede planter tåler 

en mekanisk behandling. Både i 1996 og i de egentlige forsøg i 1997 blev der anvendt 4x4 jordblokke. 

Dette valg var begrundet i, at denne pottetype er meget udbredt, og håndterings- og plantesystemer er 

kommercielt veludviklede. Plantningen blev foretaget med en halvautomatisk ”REGERO” plantemaskine, 

som kan plante jordblokkene i en præcis dybde og orientering, hvilket har vist sig, at være meget vigtigt 

ved plantning af roer. Plantemaskinen blev udbygget med et sæt aktivt belastede trykruller, så jorden 

omkring jordblokkene kunne komprimeres effektivt. Dette havde en signifikant effekt på rodfæstningen. 

Med dette system var det muligt at gennemføre en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse forudsat dog, at 

den første behandling blev gennemført meget skånsomt. Systemet blev dog forkastet, idet det viste sig, at 

roerne forgrenede væsentligt. For at afdække dette problem blev der i vinteren 1997-98 gennemført en 

serie vækstforsøg, hvor roerne groede i jordcylindre i væksthus. Der blev anvendt en serie forskellige 

pottetyper, og den bedste viste sig, at være den koniske Bee-Maic speedling potte. I væksthusforsøgene 

gav denne pottetype en god vækst uden forgreninger. Systemet blev anvendt ved forsøgene i 1998 og 

1999, hvor der blev anvendt en Egedal - C, plantehjul 8, som normalt anvendes til jordbær. 

Plantemaskinen blev monteret på en redskabsbærer med en rækkefræser foran plantemaskinen. 

Hensigten med dette var at undgå pakket jord under plantedybden, og ved at udføre fræsningen i samme 

operation undgås udtørring af jorden. Der blev også monteret et integreret vandingssystem til vanding i 

planterillen. Plantemaskinen er i sig selv konstrueret med et effektivt pakningssystem, som kunne 

anvendes til pakning af jorden omkring jordpotterne. Med dette system var det muligt at rodfæste 

jordblokkene så effektivt, at der kunne gennemføres en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse, indenfor 5 

dage efter plantning og med et tab på mindre end 2% af de udplantede planter, hvilket anses for meget 

lavt, idet der altid vil ske et mindre tab bl.a. ved optrækning af enkelte dårligt etablerede planter. Systemet 

viste begrænset succes med hensyn til at undgå rodforgrening. Både i 1998 og 1999 blev der lavet 

referencetest med det finske paperpot system, hvor der anvendes nogle 13 cm lange cylinderformede 

potter. Disse viste sig også at give problemer m.h.t. forgrening.


139 

Resumé 

I projektet har der været arbejdet med udvikling af en dyrkningsteknik, hvor primært bederoer udplantes 

og dyrkes i en mekanisk renholdt jord. Systemet er også afprøvet med løg og porrer. Målet har været, at 

udvikle en dyrkningsteknik hvor ukrudtsbekæmpelse kan gennemføres med rationelle, mekaniserede 

processer. Hypotesen, som har dannet grundlag for projektet er følgende: ved at udplante roer i mekanisk 

renholdt jord kan der opnås et vækstmæssigt forspring for kulturplanterne i forhold til det fremspirende 

ukrudt. Hensigten er, at det efter en periode til rodfæstning af de udplantede planter, skal være muligt at 

gennemføre en effektiv selektiv ukrudtsbekæmpelse i planterækken. Dette kræver, at rodfæstningen sker 

så hurtigt, at det fremspirende ukrudt kan bekæmpes på kimbladsstadiet. I projektet arbejdes med 

langfingerharver og med radrensere med påmonteret udstyr til bekæmpelse af ukrudt i rækkerne. 

Ud fra de opnåede resultater kan det konkluderes, at det er muligt at udplante roer under danske forhold 

således, at der kan gennemføres en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der har været registreret 

problemer med, at der registreres en øget rodforgrening i forhold til hvad der ses ved såede roer. 

Problemet med rodforgrening er blevet reduceret gennem forsøgsperioden via. ændring i pottegeometri, 

udplantningsteknik samt tiltrækningsprocedure, men problemet er ikke løst fuldt ud. For at systemet kan 

blive kommercielt interessant, skal omkostningerne til tiltrækning reduceres, i forhold til hvad der er kendt 

fra gartneriafgrøder. En mulighed herfor vil være, at anvende mere simple tiltrækningssystemer, som bl.a. 

kendes fra Finland, hvor tiltrækningen er organiseret decentralt i primitive (plast) drivhuse, hvor 

temperaturreguleringen gennemføres med varmekanoner af samme type, som anvendes til korntørring. I 

foråret 1999 har der været gennemført en studietur til Finland for at besigtige disse anlæg. 

Summary 

The object of the project is to develop a growing technique by wich beets are transplanted in the field and 

mechanically cleaned of weed. The aim is to develop a growing technique, where weed control can be 

performed by rational mechanised methods. The purpose of the transplanting is to ensure the absence of 

germinated weed not bigger than the seed leaf stage when the beets are established, and they restrain 

mechanical weeding. Under these conditions it is possible to perform an effective weed control by using 

weed harrows or hoes equipped with tools for in-row weeding. In this way it should be possible to replace 

a large amount of manual work by rational mechanised processes. The in-row weeding is performed by 

weed harrowing or by hoes equipped by in-row tools. 

From the results it can be concluded, that it is possible to transplant beets under Danish soil and climate 

conditions in such a way, that it is possible afterwards to perform an effective mechanical weed control. 

There is seen problems concerning ramifications of the roots compared to what is seen for the seeded 

beets. This problem has been reduced during the research period by changing the geometry of the soil 

blocks, the transplanting procedure and the temperature procedure during the procedure of raising the 

seedlings, though the problem is not yet fully solved. To make the system interesting from a commercial 

point of view the costs has to be reduced compared to what is known from horticultural systems. One 

possibility is to simplify the system for raising the seedlings. To analyse these possibilities the research 

group has done a study tour to Finland in the spring 1999, here the systems for raising of the speedlings 

is decentrally organised on farm level, using simple polymer houses. The temperature control is 

performed by use of heaters of the same type as used for drying of grain in the harvest time. 


Målopfyldelse 

Generelt er det lykkedes at udvikle en tiltræknings og planteteknik, som sikrer en hurtig og effektiv 

planteetablering. I 1998 var det muligt at gennemføre en effektiv ukrudtsbekæmpelse kun 5 dage efter 

plantning, med et plantetab på under 3%. Flere af de testede strategier for ukrudtsbekæmpelse viste, at 

det var muligt at eliminere behovet for manuel lugning. Der er konstateret et generelt problem med 

forgrening af de udplantede roer. Analyser af problemet dokumenterer, at problemet er afhængigt af den 

anvendte pottetype og tiltrækningsprocedure. En økonomisk analyse af mulighederne for at 

kommercialisere systemet på basis af de metoder som er anvendt i projektet, viser, at 

dyrkningsomkostningerne ved plantning ca. modsvarer omkostningerne ved manuel lugning. Den 

økonomiske besparelse ved implementering af systemet skal derfor, findes ved simplificering og 

rationalisering af systemet. Tiltrækningsproceduren er en oplagt mulighed for omkostningsminimering. For 

at studere disse muligheder har der været gennemført en studietur til Finland, hvor der findes decentrale

gårdbaserede tiltrækningsanlæg, som består af tunneltelte med en varmeblæser til frostsikring. 

Opfyldelsen af delmål er opdelt efter de 3 delområder: ”Tiltrækning”, ”Udplantning” og 

”Ukrudtsbekæmpelse” 


140 

Tiltrækning 

• Der er udviklet en metode, som gør det muligt at producere kompakte planter, som er velegnede for 

maskinel udplantning 

• Der er opbygget et betydeligt erfaringsgrundlag vedr. betydning af pottetype/-geometri og –volumen 

for planternes væksthabitus og vækstrate. 

• Der er tilvejebragt et detaljeret kendskab til betydningen af planternes ernæring samt af 

temperaturforholdene for væksten under tiltrækningsforløbet 

• Der er gennemført en analyse af problemerne med forgrening af roden ved tiltrækning i forskellige 

pottetyper. 

Udplantning 

• Der er udviklet et planteteknisk proceskendskab, som muliggør at gennemføre udplantningen, så der 

sker en effektiv rodfæstning, og således at der sker en minimal udtørring af den naturlige jordfugt. 

Som tidligere nævnt var det i 1998 muligt at gennemføre en mekanisk ukrudtsbekæmpelse kun 5 

dage efter udplantning. 

• Der er påvist en signifikant sammenhæng mellem den initiale rodfæstning og graden af pakning af 

jorden. Pakningsgraden har dog ingen indflydelse på planternes videre vækstrate 

• I vækståret 1998 blev der gennemført en forsøgsserie med lokal vanding i planterillen. Vandingen 

havde ingen indflydelse på roerne rodfæstning og vækst, men der kunne konstateres en lille 

indflydelse på antallet af roer, som visnede uden at årsagen kunne henføres til mekaniske skader fra 

ukrudtsbekæmpelsen. 

Ukrudtsbekæmpelse 

• Det har været muligt, at plante bederoerne på en måde så det har været muligt, at gennemføre 

mekanisk ukrudtsbekæmpelse meget tidligt efter udplantning, hvilket er vigtigt for, at kunne ramme 

ukrudtet på meget små udviklingstrin 

• Udplantning kan føre til et langt lavere ukrudtstryk end udsåning pga. tidsforskydningen i 

etableringstidspunktet. 

• En optimeret gennemførelse af ukrudtsharvning og radrensning med skrabepinde hvor 

behandlingsintensiteten tilpasses fra gang til gang, kan føre til en effektiv ukrudtsbekæmpelse, hvilket 

karakteriseres ved, ingen afgrødeskader og lavt tidsforbrug til fjernelse af overlevende ukrudt. 


Af hensyn til informationen om resultaterne af projektet samt at besigtige forsøgsmarken på Bygholm. 

Blev der den 4 juni 1999 afholdt et temamøde med titlen Ukrudtsbekæmpelse i økologisk producerede 

foder og sukkerroer. Temamødet blev arrangeret i samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning og 

Fondet For Forsøg Med Sukkerroedyrkning. Ved mødet var der præsentationer fra alle projektdeltagere, 

samt inviterede gæster. Bilag kan, rekvireres ved henvendelse til DJF, Afd. for Jordbrugsteknik. 


Melander B., Fløjgård E., Jørgensen M.H. & Willumsen J. (2000). Mechanical weed control in 

transplanted sugar beets. Weed Research (in preparation). 

Willumsen J. & Melander B. Production of organic transplants of onion and leek and subsequent 

mechanical weed removal in the field as affected by type and size of the propagation pot. (under 

udarbejdelse til Biological Agriculture and Horticulture) 

Jørgensen, M.H. Kristensen, E.F. Søgaard, H.T., Melander, B. Transplanting of beets to obtain good 

conditions for mechanical weed control. (under udarbejdelse til JAER)


141 


Jørgensen, M.H., 1996. Udplantningsteknik og ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder, Proc. Of NJF- 

Teknik, 1996. Seminar nr. 268, Århus Danmark. 

Jørgensen, M.H. & Kristensen, E.F. Transplanting of Beets to obtain good conditions for mechanical weed 

control, AgEng, Oslo, Paper No. 98-A-027, 7pp. 

Melander B. & Jensen R.K. (1998). Perspectives and reality about physical weed control in row crops. 

Abstract. 3rd EWRS Workshop on Physical Weed Control, Wye College, UK, 23-25 March, 1998 

Melander B. (2000). Mechanical weed control in transplanted sugar beets. Abstract. 4th EWRS 

Workshop on Physical Weed Control, Elspeet, Holland, 20-22 March, (publiceres på internettet) 


Jørgensen, M.H. & Kristensen, E.F. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede økologiske bederoer. 

Maskinbladet, maj 1997. 

Kristensen, E.F. & Jørgensen M.H., 1998 Udplantning af roer, Forskningsnyt om Økologisk landbruk i 

Norden, 1. 

Melander B. (1997). Plant og hold rent. Økologisk Jordbrug 11 april 1997, 12. 

Melander B., Korsgaard M., Willumsen J. 1999. Resultater og erfaringer med ukrudts-bekæmpelse 

økologiske frilandsgrønsager. 16. Danske Planteværnskonference 1999, DJF rapport nr. 10, 85-95. 

Melander B. & Willumsen J. (2000). Striglen kan holde løg og porre rene. Økologisk Jordbrug 7 april, 13. 

Melander B., Fløjgård E., Jørgensen M.H. & Willumsen J. (2000). Perspektiver for udplantning af roer i 

økologisk jordbrug. Økologisk Jordbrug (planlagt publicering i indeværende år) 

Melander B. & Willumsen J. 2000. Striglen kan skade såløg. Økologisk Jordbrug 20 (214), 13. 

Mødeindlæg 

Melander, Bo: Der er afholdt 7 indlæg for avlere, primært i forbindelse med efteruddannelseskurser på 

Koldkærgård. Desuden er der afholdt ét indlæg på Planteværnskonferencen og 2 indlæg ved 

internationale workshops. 

Willumsen J. 1999. Økologiske udplantningsplanter af løg og porre. Temamøde "Forskning i dyrkning af 

økologisk frugt og grønt", Dalum Landbrugsskole, 3. juni 1999. 


Intet 


• Vedrørende plantetiltrækning samarbejdes der nært med gartneriejer Kaj Lambertsen, Frankenfri, 

Tommerup. 

• Vedrørende tiltrækning og udplantning samarbejdes der med det finske. ”Sugar Beet Research 

Centre” I 1998 – 1999 blev en del af udplantningen gennemført ved, at finnerne plantede i Danmark. 

• Der er gennemført en løbende erfaringsudveksling med Danisco’s dyrkningstekniske forsøgsafdeling 

i Sverige samt med Fondet for forsøg med sukkerroedyrkning, Alstedgaard i danmark.

142 

Projekt II.5 Ukrudtsbekæmpelse og udplantningsteknik i rækkeafgrøder

SLUTRAPPORT 


Projekt II.6 Ægproduktionssystemer 






Projekttitel: 

II.6 Ægproduktionssystemer 



Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf 89 99 13 03. Fax 89 99 13 00. E-Mail Poul.Sorensen@agrsci.DK 



Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C 

Tlf 35 28 27 75 Fax 35 28 27 74 . E-Mail Allan.Roepstorff@vetmi.kvl.dk 


Seniorforsker Poul Sørensen 


DJF, Jørgen Kjær 

KVL, Anders Permin, Peter Nansen 




144 

Hovedformål 

At skabe viden om hvilke opdrætningssystemer og driftsformer under det økologiske koncept, der kan 

medvirke til at forbedre hønernes velfærd og reducere smittepresset specielt hvad angår parasitter. 

Endvidere at opnå en viden om de genetiske mekanismer hos høns der har indflydelse på fjerpilning og 

kannibalisme i et sådan omfang at de kommercielle avlsvirksomheder kan anvende dette i deres 

avlsprogrammer, med henblik på at fremstille nye avlslinier der er genetisk tilpassede til et økologisk miljø; 

samtidigt at opnå viden om eksisterende avlsmateriales egnethed til produktion i økologiske systemer 

Delmål 

1) Undersøge forskellige driftformers indflydelse på fjerpilning og kannibalisme samt 

endoparasitinfektionernes spredning og intensitet og dyrenes modstandsdygtighed mod disse. Her 

focuseres på belægningsgrad, foderets fiberindhold, choice feeding (frit valg mellem grovfoder, korn 

og proteinkoncentrat) 

2) Undersøge forskellige opdrætningssystemers indflydelse på udvikling af fjerpilning og 

kannibalisme. Her focuseres på lysintensitetens indflydelse og sammenspil med genotype, samt 

beskrivelse af parasitinfektioner hos kyllinger der opdrættes under økologiske betingelser 

3) Sammenligning, i økologiske produktionssystemer, af ikke-kommercielle hønelinier (racer) med 

hensyn til fjerpilning og ægproduktion. 

4) Undersøge virkningen af foldskifte på endoparasitinfektionernes spredning og intensitet samt 

foretage studier af parasitinfektionernes varighed i hønsefolde. Desuden afprøves alternative 

behandlingsmetoder (hvidløg, papaya, ingefær, rovsvampe mm.) 

5) Udvikling af hønelinier divergerende i tendens til fjerpilning. Der foretages selektion for og imod 

tendens til fjerpilning og på baggrund data fra disse linier kan gennemføres estimering af genetiske 

parametre, herunder realiseret heritabilitet og genetiske korrelationer mellem fjerpilning og vigtige 

produktionsegenskaber (ægproduktion, foderforbrug). 


Der blev, i første halvdel af 1997, opført 12 fjerkræhytter af ubehandlet træ på et 2 ha stort græsbevokset 

areal beliggende i det østlige randområde af Forskningscenter Foulums bebyggede område, og 

grænsende op til Burhøjvej. Disse er hver på 16 m² og delt i to rum, således at der i alt er en kapacitet på 

24 enheder hver med plads til 40 høner. Til hver enhed er der indrettet 2 folde hver på 200 m², således at 

der kan praktiseres foldskifte. Hytterne er udstyret med el og lys, men ingen isolering, Der er reder og 

siddepinde og fodring sker i en fodercontainer med trug. 

Forsøg 1 blev iværksat i marts måned 1997, idet der er klækket kyllinger fra 4 afstamninger i et omfang af 

ca. 800 hønekyllinger. Disse var : Hønelinien i den oprindelige Skalborg høne, en New Hampshire linie og 

en krydsning af de to. Disse i alt tre afstamninger blev modtaget som rugeæg fra Hellevad Rugeri i 

Hjallerup og udgjorde det mest interessante alternative avlsmateriale i DK til produktion i det særlige 

Økologiske miljø. Som reference afstamning anvendes ISA-brown. Disse kyllinger er undersøgt for 

fjerpilningstendenser og fjerdragt, ved en alder af 12-14 uger. De blev som 17 uger gamle indsat i de 

nyetablerede Fjerkræhytter i begyndelsen af juli med 75 til 240 høner pr. afstamning hver fordelt i 3 til 8 

enheder. Fra samme tidspunkt er der anvendt økologisk foderblandinger købt hos A/S Carl Rasmussen, 

Fyn, i hvilken hovedbestandelene udgøres af ærter, hvede og byg (80%). Det blev besluttet at anvende 

tilsætning af aminosyren Methionin til foderet for halvdelen af de indsatte høner for at konstaterer i hvilket 

omfang det lave methionin indhold i en sådan foderblanding har en reducerende effekt på æglægning, 

fjersætning og fjerpilning. 

Der er registreret æglægning, fordeling af hvor æggene er lagt samt frekvensen af snavsede og 

knækkede æg. Endvidere er der foretaget adfærdsstudier hvad angår de enkelte høners lyst til at benytte 

udendørsarealerne. Endelig er der foretaget undersøgelser af parasitinfektioner samt registrering af døde 

og bestemmelse af dødsårsag. Denne afprøvning afsluttedes 31. Januar 1998 efter en 7 måneders

periode og udgjorde Delmål 3. 


145 

Efter afslutningen gennemførtes et infektionstest med parasitter af 40 høner fra hver afstamning fra det 

ovenstående Forsøg 1, yderligere 20 fra hver linie fungerede som kontrol. Formålet var at undersøge i 

hvilket omfang nyinficerede høner er istand til at rense sig efter en påført infektion, herunder især om der 

var forskel mellem de 4 afstamninger. For at sikre sig at alle forsøgsdyrene er på lige fod med hensyn til 

infektion blev alle dyr nulstillet gennem en ormekur, og 14 dage herefter påførtes det enkelte dyr oralt 500 

infektive ascaridia æg. 

Der blev taget 600 gødningsprøver med enkeltdyrsidentifikation dagen før infektion og 35-63 dage p.i. 

med henblik på påvisning af ascaridia. Enkeltdyrvejninger foretages hver uge med elektronisk opsamling 

af vægt og identifikation. Æglægningsintensiteten bedømmes på grundlag af ovariets follikelmasse ved 

aflivning, idet hønerne under denne del af forsøget blev holdt i en stor flok. Denne del af forsøg 1 udgjorde 

en vigtig del af Delmål 1. 

Forsøg 2. Opdrætningssystemers indflydelse på udvikling af fjerpilning gennemføres i perioden marts 

1998 til december 1998. Her sammenlignes effekten af lav (3 lux) og høj (30 lux) lysstyrke samt tidlig (6 

ugers alder) adgang til udeareal med sen (16 uger) adgang til udeareal på: fjerpilning, brug af udeareal og 

den efterfølgende æglægning. Endvidere registreres strøelsens beskaffenhed samt vegetationens 

tilstand. Der blev indsat 500 hønekyllinger af hver af afstamningerne ISA Brown og LSL Hvid Italiener, 

samt 120 Dansk Landrace. Opdrætningen blev gennemført i de nyindrettede huse til økologisk 

ægproduktion uden isolation og mekanisk ventilation. Opvarmningen den første tid skete med 

varmelamper. Dette forsøg var en væsentlig del af Delmål 2. 

Forsøg 3. Blev ligesom foregående forsøg baseret på opdrætningssystemers indflydelse på forskellige 

parametre i den efterfølgende æglægningssæson. Som forsøgsfaktorer blev indlagt følgende: opdrætning 

med eller uden flytning og opdrætning i konventionel gulvstald sammenlignet med opdræt i øko-huse. 

Endvidere sammenlignedes opdræt med og uden adgang til siddepinde . Endvidere blev 

belægningsgraden 3,5 høner/m 2 i selve æglægningsperioden sammenlignet med 7,0 høner/m 2 . Gennem 

fæcesprøver blev infektionsniveauet med Ascaridia Galli målt intensivt fra start til slut, især for at følge 

betydningen af belægningsgrad. Forsøget blev startet i marts 1999 gennem indkøb af halvt af hver af 

afstamningerne Isa Brown og LSL og forsøget afsluttedes december 1999. Dette forsøg bidrog 

ligeledes til Delmål 2, men også til Delmål 4 

Med udgangspunkt i den Skandinaviske kontrolpopulation, som p.t. findes både på Forskningscenter 

Foulum og ved Sveriges Lantbrugsuniversitet i Uppsala (Liljedahl, 1980), er der etableret to 

eksperimentlinier . Nævnte kontrollinie har ikke været under et avlsmæssigt selektionspres siden 1970, og 

anses derfor for at være i næsten koblingsligevægt for hovedparten af de loci der styrer de egenskaber vi 

er interesseret i. 

På grundlag af adfærdsregistreringer af fjerpilningstendens på 120 høner i december 1996-januar 1997 

fra ovennævnte kontrollinie blev der beregnet et familieindeks til brug for udvalg af 30 høner og 10 haner i 

hver retning. For høner var denne baseret på egen, halvsøskende og helsøskendes fjerpilningstendens, 

mens den for haner var baseret på halvsøskende og helsøskendes fjerpilningstendens. 

Disse avlsdyr blev reproduceret gennem to stamrugninger henholdsvis den 26. Marts og 15. April 1997 i 

hvilke der klækkedes 211 hønekyllinger i linie 61 og 234 hønekyllinger i linie 62. Ved klækning blev alle 

kyllinger stammærket og vaccineret mod hønselammelse og derefter opdrættet i institutionens 

nuværende opdrætningsstalde. 

Tilsvarende procedurer blev gentaget i hver af de efterfølgende år dog således at der fra hver linie er 

opdrættet 200-250 hønekyllinger pr. linie pr. år, således at denne del af projektet er gennemført i tre 

generationer og således er Delmål 5 opfyldt med disse forsøg. 

På KVLs forsøgsgård i Tåstrup startede et forsøg med 300 kyllinger inddelt i 4 grupper med hver 75 dyr. 

Gruppe 1 blev inficeret med ugentlige doser af 50 Ascaidia galli æg, Gruppe 2 blev inficeret ugentligt med 

500 embryonerede æg, Gruppe 3 blev inficeret ugentligt med 2500 æg og endelig var Gruppe 4 en 

uinficeret kontrolgruppe. Herved efterlignedes hhv. lave, medium og høje smitteniveauer og kyllingernes 

velfærd og tilvækst blev sammenlignet med den uinficerede kontrolgruppe under hele opvæksten til 

æglæggere (16 uger), idet 5 dyr blev slagtet fra hver gruppe med 14 dags mellemrum, hvorefter total


146 

ormetællinger blev foretaget. Fra alle dyr blev en fæcesprøve udtaget hver 14. dag til bestemmelse af 

fækal ægudskillelse. Efter 16 uger blev de resterende høns ormebehandlet med Flubenol, og efter 

yderligere 14 dage blev alle dyr reinficeret med 500 æg for at simulere et ophold i et kontamineret miljø. 

Efter 8 uger blev forsøget derefter afsluttet og ormetællinger og fækal ægudskillelse blev foretaget på alle 

dyr. 

Et undersøgelse af spolormesmittens (Ascaridia galli) overlevelse i 3 hønsegårde, som tidligere er blevet 

kontamineret med spolormeæg, blev også iværksat på KVLs forsøgsgård i Tåstrup. Over en periode af 4 

år er der med jævne mellemrum blevet udsat 10 tracer dyr i 3 løbegårde med forskellige smitteniveauer. 

Efter 14 dage i løbegårdene er de 3 x 10 dyr blevet overført til et parasitfritområde, hvor de blev holdt i 8 

uger før slagtning og estimering af parasitbyrde. Disse tiltag dækker stort set Delmål 4. 

Sammendrag 

Der er gennem projektperiodens 3 år, i hvert af årene iværksat forsøg med op til 700 høner i de Økohytter 

som DJF opførte i begyndelsen af 1997. I det første forsøg opdrættedes 4 forskellige 

linier/liniekrydsninger i det konventionelle system inden de som 16 uger gamle overførtes til Økohytterne. 

Formålet var at sammenligne 3 ekstensivt avlede linier/liniekrydsninger fra Hellevad Rugeriet i Vendsyssel 

med Isa-Brown. Den egentlige afprøvning sluttedes da hønerne havde været i lægning ca 7 måneder, og 

resultatet var at IsaBrown lagde betydelig flere æg end de tre Hellevad linier, men IsaBrown havde på de 

7 måneder en dødelighed som følge af kannibalisme på 16%, mens der ikke var nogen tegn på 

tilsvarende aktivitet i Hellevad materialet. Tilsætning af aminosyren Methionin gav 1,5 g tungere æg, men 

ellers kunne der ikke iagttages nogen effekt. Efter afslutning af denne afprøvning blev 40 høner fra hver 

linie podet med spolormen Ascaridia galli; der var en betydelig genetisk forskel i parasitternes udvikling og 

fekunditet i hønselinierne, selvom etableringen af spolorm var upåvirket. Der er således primært tale om 

en epidemiologisk effekt, idet valget af en mindre modtagelig hønserace ser ud til at kunne nedsætte 

udskillelsen af parasitæg og dermed smittetrykket i økologiske hønsehold. 

De to efterfølgende undersøgelser i økohytterne var koncentreret om belysning af 

opdrætningsbetingelser. I det første blev alle kyllinger indsat i Økohytterne som daggamle og 

behandlingen i dette forsøg var høj versus lav lysintensitet (3 lux versus 30 lux) samt tidlig (6 uger) og sen 

(16 uger) adgang til udearealer. Der kunne ikke observeres nogen indflydelse af disse forskelle i 

opdrætning på den efterfølgende ægydelse og foderforbrug, derimod var gulvægsfrekvensen højere ved 

lav lysintensitet, hvilket resulterede i flere snavsede æg. - I den tredje og sidste undersøgelse var 

forsøgsfaktorerne: Opdræt med/uden flytning til ægproduktionsenheden, opdræt i konventionel/Økohytter 

og høj/lav belægning (3,5/7 høner pr. m²). Hvad angår indflydelse af opdrætningssystem er der ved 39 

ugers alderen en dårligere befjering hos de høner der er opdrættet konventionelt, og der er signifikant 

større æg når de er opdrættet i økohytter. Højere belægningsgrad i æglægningsperioden resulterer i 

lavere ægydelse, flere gulvæg og der var lidt overraskende en bedre fjerdragt. Der blev i dette forsøg 

også gennemført en omfattende undersøgelse af belægningsgradens betydning for opformering af A.galli 

infektioner, men det er for tidligt at fremkomme med endelige konklusioner, da dataanalyserne endnu ikke 

er afsluttet. 

Avl og selektion for tendens til fjerpilning har været succesfuld i den forstand at der på de 3 år forsøget 

har forløbet har været muligt at etablere en betydelig forskel i både fjerpilningstendens mellem linier, men 

også fjerdragtens tilstand målt som områder med manglende befjering viser en betydende forskel 

svarende til at arvbarheden for fjerpilningstendens er blevet realiseret med en heritabilitet på omkring 0,2, 

hvilket svarer til det niveau, der gælder for æglægningsintensitet. Noget tyder imidlertid på, at der en 

uheldig genetisk korrelation med æglægnings inten- siteten. 

Resultaterne fra Tåstrupforsøget, hvor velfærd og tilvækst blev sammenlignet hos kyllinger udsat for 3 

niveauer af kontinuerlig smitte med spolormeæg viste, at signifikant færre orm udvikler sig til det adulte 

stadium, når smitten var høj. Dette havde igen en effekt på ægudskillelsen, der blev mindre ved høj 

smitte. Ved reinfektion etablerede signifikant færre orm sig i Gruppe 3 (højdosis). Dette indikerer at en 

immunitet udvikler sig i dyrene. 

Undersøgelsen af løbegårdenes smitteevne viste, at parasitæggene overlevede i mindst 4 år. Yderligere 

analyser af resultaterne er påkrævet, men meget tyder på at smitten formindskes med tiden, og at 

parasitbyden i de enkelte dyr har en større variation.


147 

Summary 

In each of the three year, a trial was started with up to 700 hens in the ”Eco cottage” build by DIAS at the 

beginning of 1997. The first trial was commenced by rearing four lines/line crosses in the conventional 

rearing system in Foulum and at the age of 16 weeks the pullets were transferred to the ”Eco cottage”. 

The purpose was to compare 3 extensively bred lines/line crosses from the small hatchery Hellevad in 

Vendsyssel with IsaBrown. The basic comparison was concluded at the time the hens had been in lay for 

7 month, and the major results was that IsaBrown had laid considerable more eggs than the three 

Hellevad lines, but also that the IsaBrown during the 7 months had a mortality caused by cannibalism on 

16% whereas the Hellevad lines did not show cannibalistic activity at all. Addition of the amino acid 

Methionine to the diet resulted in heavier eggs, otherwise no effect was observed. After concluding the 

basic test 40 hens from each of the lines were inoculated with eggs from Ascaridia galli; there was a 

considerable difference between lines in development and fecundity of the parasites, though the 

establishment of the roundworm was unaffected. It looks like that a choice of less susceptible lines could 

reduce the excretion of the parasite eggs and thus reduce the infection pressure in or 

ganic flocks of hens. 

The two following trial in the ”Eco cottage” were concentrated on the matter of rearing condition. In the 

second trial all chickens were placed as day-old in the ”Eco cottage” and the treatment was as follows: 

Law versus high light intensity (3 lux versus 30 lux) in a cross factorial trial with early or late access to 

outdoor areas (6 weeks versus 16 weeks. No influence of these treatments was observed on laying 

intensity or feed consumption, while the frequency of floor laid eggs was higher at law light intensity during 

rearing. – At the third trial the factors investigated was: a) Rearing in conventional houses versus Eco 

cottage, b) rearing with or without mowing before placing in the laying house at 16 weeks, and c) high or 

low density of birds during laying (3.5 hens or 7 hens per m² indoor, and 7 or 3.5 m² per hen outdoor). As 

to the a) hens reared in conventional systems had a poorer feather cover at 39 weeks and a lower egg 

size otherwise no effect was found. Higher density during the laying period resulted in poorer laying 

intensity, more eggs laid on floor and a bit surprising also a better feather cover. In this trial was also 

carried out a comprehensive investigation of the effect of density on infection level with the roundworm 

Ascaridia galli. 

Breeding and selection for tendency to feather pecking has been a success in the sense that significant 

difference was established between lines regarding tendency to perform feather pecking, but also the 

condition of the feather cover measured as areas with a lack of feather cover was different. The results 

obtained over the three generations corresponds to a realised heritability of feather pecking tendency of 

0.2, which is the level of heritability that exists for laying performance. Observations indicate that an 

antagonistic co-variation exist between laying performance and tendency to feather pecking. 

The results of the Tåstrup experiment, in which animal welfare and weight gain were compared in 

chickens exposed to 3 levels of continuous Ascaridia infection showed that significantly fewer worms 

developed into the adult stage at high infection levels. This was also reflected in lower egg excretion in the 

heavily infected chickens. Furthermore, significantly fewer worms established in the most heavily infected 

Group 3 after reinfection. Thus, the results indicate that the chickens acquire an effective resistance 

against Ascaridia infections. 

The examinations of persistence of infective Ascaridia eggs in contaminated outdoor runs showed that the 

nematode eggs survived for at least 4 years. Further analyses of the results are needed, but the results 

indicate that the soil infectivity becomes reduced with time, and that the parasite load in the individual 

chickens became more variable. 

Diskussion af forløb samt opnåede resultater 

Der blev i projektperiodens 3 år etableret et sikkert bevis for at det gennem avl lader sig gøre at reducere 

tendensen til fjerpilning. Arvbarheden herfor er fastlagt til 0,2 hvilket kan synes af lidt, men det svarer til f. 

eks. arvbarheden for læggeintencitet. Desværre er der indikationer for at ægydelsen er påvirket i uheldig 

retning, det er derfor et stærkt ønske at dette belyses fuldt ud. Resultaterne fra dette delmål blev 

præsenteret ved 1 st European Poultry Genetic Symposium i Mariensee i september 1999. Her udtrykte


148 

bl.a. chef-genetiker R. Preisinger fra Lohmann Tierzucht stor interesse for projektet og denne kontakt er 

vedligeholdt. 

Belægningsgraden indflydelse på fjerpilning viste lidt overraskende, at den høje belægning gav en bedre 

fjerdragt ved 39 uger, men samtidig hermed var der en betydelig dårligere æglægning, og at disse æg i 

højere grad blev lagt på gulvet. En anden observation var at græstæppet på udearealerne ved den lave 

belægning (7 m² pr. høne) netop kunne holdes intakt i perioden juni til september, mens græstæppet var 

næsten forsvundet ved den høje belægning (3.5 m² pr. høne). Hvad angår lysintensitet og alder ved 

adgang til udeareal i opdrætningsperioden, er der ikke identificeret virkning på den hønernes 

efterfølgende æglægningsmønster. 

Sammenligning i 1. Forsøg af, de to ekstensivt avlede linier fra Hellevad Rugeri og krydsningen mellem 

disse samt IsaBrown, viste en klar forskel mellem IsaBrown på den ene side og Hellevad linierne på den 

anden side. Isabrown var tydelig overlegen med hensyn til æglægning, men udviste til gengæld i denne 

afprøvning tydelig kannibalistiske adfærdsmønstre, der resulterede i at 16% af hønerne døde på 7 

måneder, - et sådant adfærdsmønster er uforenelig med den økologiske tankegang. Når det er svært at 

levere alt for håndfaste meninger skyldes det at vi i de to efterfølgende forsøg hvor vi også har haft 

IsaBrown med, har vi ikke kunnet iagttage tilnærmelsesvis samme høje kannibalistisk tendens, selv i de 

opdrætningsbehandlinger, hvor forholdene var nærmest mulig det vi havde i 1. forsøg. I bestræbelserne 

på at få mere klarhed over dette fænomen, vil der blive foretaget simultane analyser af data fra alle 3 

forsøg. 

Foder spørgsmål har alene været forsøgsmæssigt behandlet hvad angår methionin. Dette skyldes dels at 

der ikke var tilstrækkelig kapacitet i projektet dels at vi var opmærksom på at der ved DJF i 1999 ville blive 

iværksat en undersøgelse af grovfoder til æglæggende høner som i store træk dækkede det område der 

var tænkt på i ansøgningsfasen under Delmål 1. 

Som det fremgår af publikationslisten har resultaterne af arbejdet i projektet været præsenteret i 

forskellige sammenhænge i ind- og udland. Den samlede analyse af hele projektet foregår i skrivende 

stund og vil ende op med 3-4 videnskabelige publikationer, disse analyser vil også danne baggrund for et 

heldagsmøde afholdt som et temamøde om økologisk ægproduktion der planlægges holdt i november 

2000 på Forskningscenter Foulum. Der kan derfor dukke resultater og problemstillinger op af mere 

kompleks karakter vi ikke på nuværende tidspunkt har fået øje på. 

Publikationer 

Publikationer i tidsskrifter med referee 

Kjaer, J. and Sørensen, P. 1997 Feather pecking behaviour in White Leghorns, a genetic study. British 

Poultry Science, 38:333-341 


Langbæk, H. 1997 Effekten af flokdensitet og klimavariation for overlevelsen af Ascaridia galli i 

udendørsfolde med fritgående høns. Projektrapport, KVL 

Kjaer, J. B. 1998 Feather pecking and open field behaviour in grey partridge (Perdix perdix) fed two 

levels of tryptophan. Proceedings 6th Asian Pacific Poultry Congress. Nagoya 410-411. 

Schou, T.W., A.Permin, A.Roepstorff, J.Kjær & P.Sørensen (1999): Ascaridia galli infections in 4 

different layer-lines. Proceedings of the 17'th International Conference of the World Association for 

the Advancement of Veterinary Parasitology, Copenhagen, Denmark, 15-19 August 1999. G.7.47. 


different layer-lines. NJF-seminar no 303 ”Ecological Animal Husbandry in the Nordic Countries” 

16-17 september 1999. 

Sørensen, P. & Kjaer, J.B. 1999 Comparison of high yielding and medium yielding laying hen in an 

organic system. Abstract of poster presented at European Poultry Symposium, Mariensee. 

Sørensen, P 1999 Non commercial breeds. Paper presented at the seminar Ecological Animal 

Husbandry in the Nordic Countries. NJF Seminar No 303, Horsens, september 1999. 

Sørensen, P. 1999 Avlsmæssige muligheder for en ”alternativ høne” Presenteret ved workshop om


149 

Økologisk Hønnikeproduktion. Økologiens hus, Århus 4/11 1999. 

Kjaer, J. B. & Isaksen, P. 1998 Individual use of the free range area by laying hens and effect of 

genetic strain. In: Proceeding of 32. Congress of the International Society for Applied Ethology. Eds 

Isabelle Veissier & Allain Boissy. July 1998 in Clermont-Ferrant, Frankrig p 88. 

Kjaer, J. B., Sørensen, P & Su, G. 1999 Selection on feather pecking behaviour in White Leghorn 

chickenss: Selection program and direct responses. Proceedings of XVI Congresso Latino 

Americano de Avicultura, Peru 1999. 

Delmål 3 har været genstand for medieverdenens interesse og blevet omtalt i to TV-udsendelser i 

1997. 

Planlagte publikationer 

Performance, behaviour and health in small scale free range egg production as affected by genetic 

stock, rearing environment and stocking density. Manuscript in preparation for British Poultry 

Science. 

Performance, behaviour and health in small scale free range egg production as range area. 

Manuscript in preparation for British Poultry Science. 

Kjaer, J.B., Sørensen, P. & Su, G. Selection on feather pecking behaviour in White Leghorn chickens: 

Selection program and direct respons. Manuscript submitted for Applied Animal Behaviour 

Science. 

Permin, A., Nansen, P. and Bisgaard, M. (2000). The survival of Ascaridia galli eggs on open pastures. 

In prep. 

Permin, A., Bisgaard, M., Frandsen, F. & Pearman, M. (2000). Ascaridia galli populations in chickens 

following trickle infections with different dose levels. In prep. 


different layer-lines. Manuscript in preparation til Veterinarian Parasitology. 

Roepstorff, A., Permin, A. Kjær, J. & Sørensen, P The influence of stocking rate on transmission of 

Ascaridia Galli in organic egg layers. Manuscript in preparation. 

Et temamøde om Økologisk Ægproduktion, hvor projektets resultater vil være de væsentligste bidrag, 

er planlagt til at blive afholdt ved DJF-Foulum i november 2000. 


Jørgen Kjær var indskrevet som Ph. D. studerende på Institut for Husdyrbrug og –Sundhed på Den Kgl. 

Veterinær- og Landbohøjskole gennem projektperioden med projekttitlen ”Opdrætningsmetodens og 

afstamningens indflydelse på udviklingen af fjerpilningsadfærd og kannibalisme hos æglæggende høner”, 

og den forventes forsvaret i første halvdel af 2000. 

Nationale samarbejdspartnere 

Projektets KVL-deltagere er samtidig med i FØJO’s projekter I.5, II.7 og II.8. 

Der er endvidere snæver kontakt til projekt I.5, idet Jørgen Kjær er Ph.D studerende ved Projektlederens 

sektion, endvidere vil nærværende projekt blive inkluderet i ektoparasit undersøgelserne 

Internationale samarbejdspartnere 

I forbindelse med fjerpilningskomplekset er der skabt kontakt til Prof W. Bessei på Hohenheim Universitet, 

Stuttgart i Tyskland med henblik på udvikling af en hurtigmetode til måling af fjerpilningstendens. 

Ligeledes er der snæver kontakt til forskningsarbejdet omkring fjerpilning der foregår i Wageningen i 

Holland, samt på Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala.

SLUTRAPPORT 


Projekt II.7 Svineproduktionssystemer 






Projekttitel: 

II.7 Svineproduktionssystemer 




Tlf. 8999 1236. Fax 8999 1200. 

Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) 

Institut for Veterinær Mikrobiologi, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C 

Tlf. 3528 2780. Fax 3528 2774. 

Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) 

Bülowsvej 27, 1790 København V 

Tlf. 3530 0100. Fax 3530 0120. 

Danske Slagterier (DS) 

Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V 

Tlf. 3311 6050. Fax 3391 0500 


Forskningsleder John E. Hermansen, Danmarks JordbrugsForskning, Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf. 8999 1236. Fax 8999 1200 


DJF: Viggo Danielsen, Lise Dybkjær, Vivi Aa. Larsen, Laurits Lydehøj Hansen, Finn Møller, 

Anne Olsen, Mette Vaarst. 

KVL: Peter Nansen, Allan Roepstorff. 

SVS: Anne Feenstra. 

DS: Børge Mortensen, Henrik B. Lauritsen


Program II.7 Svineproduktionssystemer 

152 

John E. Hermansen, Danmarks JordbrugsForskning, Postboks 50, 8830 Tjele. Tlf. 8999 1236. Fax 

8999 1200. 

Allan Roepstorff, Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Institut for Veterinær 

Mikrobiologi, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 3528 2780. Fax 3528 2774. 

Anne Feenstra, Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS), Bülowsvej 27, 1790 København V. Tlf. 

3530 0183. Fax 3530 0181. 

Henrik B. Lauritsen, Danske Slagterier (DS), Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. Tlf. 3311 6050. 

Fax 3391 0500. 



Projektets mål er at opnå øget viden om hvilke tekniske, økonomiske og sundhedsmæssige resultater, 

der kan nås ved økologisk svineproduktion under forskellige betingelser for såvel sohold som slagtesvin, 

samt at identificere kritiske forhold af betydning for opretholdelse af god sundhed, dyrevelfærd og 

produktionsøkonomi. Herudover er det specielt i slagtesvineproduktionen målet at belyse forskelligt 

grovfoders effekt på produktionsresultater, produktkvalitet og sundhed, samt at tilvejebringe et grundlag 

for at foreslå retningslinier for indretning af udendørs stiarealer, der tilgodeser slagtesvins adfærds- og 

sundhedsmæssige krav. 

Vigtige delmål var 

• Etablering af samarbejde med private økologiske svineproducenter om undersøgelse af de 

væsentligste forhold i praksis i forhold til opretholdelse af god sundhed og produktionsøkonomi 

• At undersøge betydning af udearealets størrelse og indretning for adfærd, sundhedstilstand og 

tilvækst hos slagtesvin 

• At undersøge betydning af grovfoderniveau og –type for foderforbrug, tilvækst og produktkvalitet hos 

slagtesvin 

• At undersøge betydning af miljøskift i forbindelse med fravænning for slagtesvinenes sundhed, 

adfærd og produktionsniveau 

Dansk resumé 

Projektet omfattede undersøgelse hos fire private økologiske svineproducenter og en række forsøg med 

slagtesvin på den økologiske forsøgsstation, Rugballegård. I de private økologiske besætninger blev 

fokuseret på græsstyring for soholdet og de sundhedsmæssige resultater for hele svineholdet. På 

forsøgsstationen gennemførtes forsøg med grovfodertildeling, udearealets størrelse og indretning, samt 

betydningen af miljøskift for fravænnede grise. 

Der blev ikke observeret generelle alvorlige sundheds-/velfærdsmæssige problemer knyttet til den 

økologiske produktionsform. For søerne er kun observeret få stofskiftesygdomme, og der foregår 

tilsyneladende ingen alvorlig eller velfærdstruende afmagring eller yverskader ved de syv ugers 

fravænning. De væsentligste risikofaktorer for søerne er opblødte arealer, der kan medvirke til halthed og 

risiko for solskoldning, hvis der ikke er skygge/sølemuligheder. Dødsårsagerne for pattegrisene var 

næsten udelukkende skader og sult. 

For slagtesvinenes vedkommende blev der konstateret flere sundhedsrisici i forbindelse med indretning af 

slagtesvinestalde, bl.a. begrundet i manglende erfaringer og til tider uhensigtsmæssige 

opstaldningsforhold for slagtesvin. Der blev fundet en særdeles god lungesundhed hos slagtesvinene. 

Forekomst af fravænningsdiarre var nogle steder udpræget. 

Forsøgene med slagtesvin blev gennemført i tre forskellige staldtyper med tilknyttet udeareal og indrettet 

enten som dybstrøelsesstald, straw flow eller delvis dybstrøelse. Alle staldtyper fungerede godt.


153 

Hovedparten af gødningen blev afsat på udearealerne, hvilket medførte et godt klima indendørs med lave 

koncentrationer af NH3, CO2, total støv og respirabel støv – væsentligt lavere end i traditionelle 

fuldspaltestalde. Endvidere var halmforbruget væsentligt lavere end i traditionelle dybstrøelsesstalde. I 

ingen af staldene foregik en opformering af endoparasitter. 

Tildeling af grovfoder og/eller mulighed for skygge/læ på udearealerne påvirkede i høj grad dyrenes 

adfærdsmønster og medførte i kombination en bedre velfærd for svinene, selv om disse i forvejen havde 

adgang til halm og relativt rigelig plads. F.eks. blev der fundet færre rifter og sår på hale, ører og krop ved 

tildeling af grovfoder. Endvidere blev gødeadfærden påvirket. Resultaterne kan bruges til at indrette 

stierne, således at gødningen falder på det mest hensigtsmæssige sted i forhold til indeklima og 

muligheder for opsamling. 

Når udearealet blev øget til 1 m 2 pr. gris, opholdt flere grise sig udenfor, men der kunne ikke konstateres 

forskelle i aggressionen mellem grisene. 

Ved at reducere kraftfodertildelingen under samtidig tildeling af frisk græs eller græsensilage efter ædelyst 

blev der fundet en højere grovfoderoptagelse, lavere daglig tilvækst, bedre foderudnyttelse, højere 

kødprocent, mindre mørhed i kødet, men ellers ingen forskelle i kødets smagsegenskaber og saftighed. 

Overordnet set har grovfoderet en ernæringsmæssig værdi for grisene, men der kan kun nås en meget 

begrænset energioptagelse heraf. Tildelingen af grovfoder, samtidig med restriktiv kraftfodertildeling, kan 

derimod muliggøre en styring af grisenes tilvækst og kødprocent. 

Hyppigt fødes de økologiske grise på friland, mens opfodringen foregår i stalde med tilhørende udeareal. 

Hermed udsættes grisene for et væsentligt miljøskift. En foreløbig skønsmæssig vurdering, baseret på en 

sammenligning mellem indefødte grise i den blivende stald og udefødte grise, der flyttes ind, er, at de 

udefødte grise klarer miljøskiftet godt. 

Résumé 

The project comprehended a survey on four private organic pig-producing farms and a series of 

experiments with slaughter pigs on the ecological research station, Rugballegård. In the private organic 

herds grass control concerning the sow herd and health aspects of the entire pig herd were in focus. At 

the research station, experiments were carried out with roughage, size and arrangement of the outdoor 

area and the importance to weaned piglets of shift of environment. 

No general, serious health or welfare problems caused by the organic production form were found. 

Apparently, there are no serious nor welfare threatening loss of weight or udder damage to the sows 

caused by the seven weeks of weaning. The most important risk factors for the sows are the burrowed in 

areas, which may cause lameness, and sun scorching if there are no shade/wallow possibilities. 

Among the slaughter pigs several health risks were found in connection with the arrangement of the 

slaughter pig paddocks, i.a. due to lack of experience and inappropriate slaughter pig housing. An 

excellent lung health of the slaughter pig was found. Diarrhoea in weaners was pronounced at times. 

The experiments with slaughter pigs were carried out in three different housing systems with outdoor 

areas and indoors arranged as deep litter, straw flow or partial deep litter pens. All housing systems 

functioned well. The major part of the manure was dropped on the outdoor areas, which gave a good 

indoor environment and concentrations of NH3, CO2, total dust and respirable dust considerably lower 

than in traditional slatted floor pig units. Moreover, the use of straw was considerably smaller than in 

traditional deep litter pens. None of the housing systems had a mass rearing of endoparasites. When the 

outdoor area was increased to 1 m 2 per pig, more pigs stayed outdoors, but no differences in the 

aggression between pigs were seen. 

The allocation of roughage and/or possibility of finding shelter in the outdoor areas influenced the 

behaviour of the animals significantly. The two things combined resulted in a better welfare of the pigs, 

although they had access to straw and relatively roomy conditions already. E.g. fewer scratches and 

wounds on tail, ears and body were found when allocating roughage. Furthermore, the manure behaviour 

was affected. The results may serve to arrange the pens so that the manure is dropped in the most 

appropriate places in relation to indoor environment and collecting possibilities.


154 

Reducing the concentrate allocation while giving fresh grass or grass silage ad libitum resulted in a higher 

roughage intake, lower daily growth rate, better feed conversion, increased lean percentage and less 

tenderness in the pork, whereas no difference in flavour attributes, taste or juiciness were seen. 

Comprehensively seen, roughage has a feeding value for the pigs, but only limited energy intake can be 

obtained hereof. The roughage, however, may permit a control of the growth rate of the pigs and the lean 

percentage. 

Frequently, the ecological pigs are born outdoors, whereas the fattening takes place in pens with an 

outdoor area. Thereby the pigs are exposed to a drastic change of environment. An initial visual 

assessment, based on a comparison between pigs born indoors in their future pen with pigs born outdoor 

and moved, is that pigs born outdoors manage the environmental change well. 


Økologisk svineproduktion er en af de svagest udviklede økologiske produktionsgrene i Danmark. Selv 

om der de seneste år er sket en flerdobling af den økologiske slagtesvineproduktion, udgør andelen p.t. 

højst 0,4% af den samlede slagtesvineproduktion. Interessen er således til stede, men 

erfaringsgrundlaget for økologisk svineproduktion både i Danmark og andre lande er yderst begrænset, 

og ved projektets start var det vanskeligt at finde økologiske heltidssvinebedrifter i det hele taget. 

Kort tid efter projektstart blev der iværksat to andre projekter, der i vid udstrækning var baseret på 

samarbejde med eksisterende økologiske svinebedrifter. Derfor blev der etableret et samarbejde herom 

og en nøje koordinering af aktiviteterne. I nærværende projekt blev fokuseret på den overordnede 

produktionsplanlægning, græsmarksstyringen for soholdet samt sundhedsforhold i besætningen. 

Der blev etableret samarbejde med fire svinebesætninger, hvoraf én var økologisk, mens tre var under 

omlægning. Registreringerne blev planlagt således, at bedriftens produktionsøkonomi og markdrift 

generelt kunne beskrives fra 1/1-1997, mens detaljer omkring besætningernes produktion og sundhed 

kunne beskrives fra medio 1997 og primo 1998. Svinebesætningerne har således generelt været under 

indkøring i projektperioden, og ved opgørelserne er derfor lagt mindre vægt på bedriftsøkonomien end 

oprindelig planlagt. Til gengæld er der fokuseret mere på græsmarksstyring og sundhedsforhold. Der 

blev specielt udarbejdet en plan til at beskrive infektionsprofilen i de enkelte besætninger ved hjælp af 

gødnings- og blodprøver, ligesom der blev foretaget obduktioner af alle døde pattegrise og fravænnede 

grise i givne perioder. 

Der blev ikke observeret generelle alvorlige sundheds-/velfærdsmæssige problemer knyttet til den 

økologiske produktionsform, selv ved nærværende intensive registrering. For søerne blev der kun 

observeret få stofskiftesygdomme (MMA frekvens = 0,4%), og der foregår tilsyneladende ingen alvorlig 

eller velfærdstruende afmagring eller yverskader ved de syv ugers fravænning, hvilket ellers har været 

en bekymring. I forhold til klima er de væsentligste risikofaktorer for søerne opblødte arealer, der kan 

medvirke til halthed, og risiko for solskoldning, hvis der ikke er skygge/sølemuligheder. 

Pattegrisedødeligheden er relativ høj ligesom i konventionelle frilandsbesætninger. Ofte er de døde 

pattegrise meget små og langt størstedelen dør inden for de første døgn. Dødsårsagerne er ikke 

infektiøse. De fleste dør på grund af skader og sult. 

For slagtesvinenes vedkommende er der konstateret flere sundhedsrisici i forbindelse med indretning af 

slagtesvinestalde, bl.a. begrundet i manglende erfaringer og til tider uhensigtsmæssige 

opstaldningsforhold for slagtesvin. Forekomst af fravænningsdiarré var nogle steder udpræget, og har på 

én bedrift betydet en uacceptabel dødelighed. Selv om der blev iværksat forebyggende tiltag med 

hensyn til stiindretning og fodring blev problemet ikke løst, og der er behov for mere fokus på kontrol af 

E-coli fravænningsdiarré under økologiske produktionsforhold. 

Den gennemsnitlige dødelighed i slagtesvineholdet var ca. 6%. Dette kan tildels skyldes, at flere af 

producenterne indsætter grisene i slagtesvinestalden direkte fra fravænning, og man på denne måde 

”flytter” dødeligheden fra smågriseperioden ind i slagtesvinestalden. I konventionelle besætninger er 

dødeligheden i slagtesvinestalden typisk på ca. 3%. Fra bemærkningerne på slagterierne kan nævnes, 

at frekvensen af brysthindear (kronisk brysthindebetændelse) ligger særlig lavt på 5,2%, hvilket er lavere 

end gennemsnittet for røde SPF-X besætninger. Den gennemsnitlige frekvens for brysthindear er i 

Danmark mellem 15 og 20%. På trods af de nævnte forhold muliggør økologiske produktionsforhold

således en god lungesundhed. 


155 

Overordnet vurderes det, at de anvendte metoder har været velegnet til at afdække kritiske forhold 

vedrørende dyrenes sundhed i praksis, men at der burde have været flere bedrifter inddraget. Det var 

imidlertid ikke muligt at finde flere velegnede bedrifter ved forsøgets start. 

De eksperimentelle undersøgelser med slagtesvin på Rugballegård har altovervejende kørt efter planen. 

Herved har forsøgene bidraget betydeligt til målet om at tilvejebringe et grundlag for at foreslå 

retningslinier for indretning af udendørs stiarealer, der tilgodeser slagtesvins adfærds- og 

sundhedsmæssige krav. Resultaterne er bl.a. nyttiggjort i FØJO’s kommentering af reglerne for 

økologisk svineproduktion. 

Ideen med at gennemføre forsøgene i tre forskellige staldtyper anses for at have givet værdifuld ekstra 

viden, og muliggøre en større generaliseringsgrad af resultaterne. I alle staldtyper blev der opnået gode 

produktions- og sundhedsmæssige resultater, og disse forsøgsstalde (som der ingen praktiske erfaringer 

forelå med ved projektets start) bør kunne give inspiration til indretning af eksisterende og nye stalde til 

økologiske svineproduktion i praksis. 

I denne sammenhæng bør den delvis dybstrøede stald nok ofres særlig opmærksomhed, idet der her er 

mulighed for et lavt halmforbrug samtidig med gode velfærdsmæssige forhold for dyrene og muligheder 

for at opsamle en betydelig del af gødningen. I det hele taget har undersøgelserne peget på flere tiltag, 

der kan tages i anvendelse for at få grisene til at gøde på det mest hensigtsmæssige sted. 

De anvendte udearealer har i alle tilfælde været en kombination af spalter og beton. Det har været 

forsøgt, om ikke det udeareal kunne ”beriges” som aktivitetsareal for grisene (ud over at være plads for 

grovfodertildeling). På to af udearealerne ved dybstrøelsesstalden har der været udlagt forskelligt 

rodemateriale bestående af sand, træflis eller champignonmuld. Grisene anvendte gerne disse 

materialer til at rode i, hvilket medførte, at der var knap dobbelt så mange grise på udearealer med disse 

rodematerialer i forhold til udearealer med betonbund. Desværre gødede grisene også i 

rodematerialerne, som af hygiejniske årsager måtte fjernes efter 2-3 uger. Af arbejdsmæssige årsager er 

det derfor ikke umiddelbart realistisk at anvende rodematerialer på udearealerne, og det er foreløbigt 

opgivet at komme længere ad denne vej indenfor rammerne af nærværende projekt. Det ændrer dog 

ikke ved, at mulighederne for berigelse af udearealerne bør yderligere undersøges. 

Grovfoderet spiller en rolle i økologisk svineprodukton – dels som foderkilde og dels som 

beskæftigelsesmateriale. I projektet blev der fokuseret på fiberrigt grovfoder som frisk kløvergræs, 

kløvergræsensilage og ensilage af byg-ærte helsæd, vel vidende at optagelsen og udnytttelsen heraf 

måtte være mindre end af mere letfordøjelige grovfoderemner som kartofler og roer. Årsagen til denne 

prioritering var dels, at det var disse fodermidler, der var det største ukendskab til i forhold til 

slagtesvineproduktioner og dels, at fiberholdige fodermidler baseret på N-fixerende afgrøder ofte vil 

være i ”overskud” på økologiske svinebedrifter, der må inddrage sådanne afgrøder af sædskiftemæssige 

hensyn. 

Projektet har vist, at disse fodermidler har en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin, men at optagelsen 

og dermed deres andel af den samlede energiforsyning vil være begrænset. Dog blev der opnået en 

højere kødprocent i slagtekroppen, og tildeling af grovfoder repræsenterer således en mulighed for at 

fodre dyrene mere restriktivt, uden at de på samme måde som ellers vil føle sult. De fiberrige fodermidler 

kan derfor udnyttes, som en kombination af foder og beskæftigelsesmateriale og i hvert fald for byg-ærte 

helsædsensilage er det dokumenteret at adgang hertil omdirigerede oral adfærd rettet mod stifælder og 

medførte færre rifter og sår på grisene. 

Normalt fødes økologiske grise på friland, mens opfodringen foregår i stalde med tilhørende udeareal. 

Herved udsættes grisene for et væsentligt miljøskift. Med henblik på at belyse betydningen af dette 

miljøskift blev der foretaget en sammenligning mellem grise, der var født inde i den ”blivende” sti (hvorfra 

soen blev fjernet ved fravænning), og grise (født på friland), der blev flyttet til en tilsvarende indesti med 

udeareal. 

Der opstod en række problemer med denne del af undersøgelsen i relation til rekruttering af søer og 

sygdomsproblemer i besætningen, men en foreløbig skønsmæssig vurdering er, at udefødte grise 

overordnet set klarer skiftet godt til de rummelige og halmrige indendørs stier med adgang til udeareal.


156 

Sammenfattende vurderes det, at der er gode muligheder for (bl.a. under inddragelse af projektets 

resultater) at tilrettelægge den økologiske svineproduktion således, at der opnås gode produktions- samt 

sundheds- og velfærdsmæssige resultater. Det er dog også klart, at produktionsformen er så forskellig 

fra konventionel svineproduktion, at det er svært for driftsledere at udnytte deres hidtidige erfaringer i 

produktionsstyringen, hvorfor der ofte ses meget varierende resultater. Derfor er der behov for øget 

fokus på management i sådanne systemer. 

Publikationer m.m. 


Olsen, A.W., Vestergaard, E. M., Dybkjær, L., 1999. Different kinds of roughage as additional rooting 

substrates for slaughter pigs. Anim. Sci. In press. 

Olsen, A.W., 2000: Behaviour of slaughter pigs kept in pens with outdoor runs: I. Effect of access to 

roughage and shelter on oral activities. Livestock Production Science, Submitted February 2000. 


Danielsen, V., Hansen, L.L., Møller, F. & Bejrholm, C. 1999. Effect of different amounts of roughage and 

concentrate feed on production results and sensory meat quality of pigs. NJF-seminar om forskning i 

økologisk husdyrhold. Ecological Animal Husbandry in the Nordic Countries. NJF-seminar No. 303, 

Horsens, Denmark 16 –17 September 1999, Abstract p. 29. 

Danielsen, V., Hansen, L.L., Møller, F. & Bejrholm, C. 1999. Produktionsresultater og spisekvalitet i 

svinekød fra grise fodret med forskellig mængde grov- og kraftfoder. Intern rapport nr. 117, marts 

1999. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Temamøde vedr. Grovfoder og fiberrige 

fodermidler til svin, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks Jordbrugs- Forskning, 47- 

50. 

Danielsen, V., Hansen, L.L., Møller, F., Bejerholm, C. & Nielsen, S. 2000. Production results and 

sensory meat quality of pigs fed different amounts of concentrate and ad lib. clover grass or clover 

grass silage. In: Hermansen, J.E., Lund, V. & Thuen, E. (eds.). Ecological Animal Husbandry in the 

Nordic Countries. DARCOF Report no. 2 (in press). 

Danielsen, V., Hansen, L.L. & Møller, F. 1998. Foderværdi og produktions-resultater for kløvergræs og 

kløvergræsensilage til slagtesvin. John Hermansen (red.) FØJO- rapport nr. 1, 1998. Forskning i 

økologisk svineproduktion, 19-21. 

Dybkjær, Lise 1998. Miljøskift ved fravænning Et forsøg under opstart. FØJO-rapport nr. 1: 65-66. 

Feenstra, A.. 1999. A health monitoring study in organic pic herds. Abstract. NJF-seminar no. 303. 

Ecological husbandry in the Nordic countries. Horsens. Denmark 16.-17. September 1999. 

Feenstra, A. 2000. A health monitoring study in organic pic herds. In: Hermansen, J.E., Lund, V. & 

Thuen, E. (eds.). Ecological Animal Husbandry in the Nordic Countries. DARCOF Report no. 2 (in 

press). 

Hansen, L.L., Claudi-Magnussen, C. & Andersen, H.J. 1999. Økologisk svineproduktions betydning for 

kød- og spisekvalitet. Intern rapport nr. 126, 1999 fra Danmarks JordbrugsForskning.. Temamøde 

torsdag d. 9. Dec. 1999. Status og visioner i koordineret dansk kødforskning. Afdeling for Animalske 

Fødevarer, 31-35. 

Hansen, L.L. Danielsen, V., Møller, F. & Bejerholm, C. 1998. Spisekvalitet i økologisk svinekød fra grise 

fodret med forskellig mængde grov- og kraftfoder. NJF-REDEGØRELSE/RAPPORT NR. 128 ISSN 

0333-1350. NJF-workshop i ekologisk livsmedelskvalitet 19.-20 oktober 1998 på Sveriges 

lantbruksuniversitet, Uppsala, 69-73. 

Hermansen, J.E. 1998. Introduktion til forskning i økologisk svineproduktion. FØJO-rapport nr. 1: 5-6. 

Larsen, V. Aa., Danielsen, V., Kristensen, V.F., Sehested, J. & Søegaard, K. 1998. Søer på græs. 

FØJO-rapport nr. 1: 47-52. 

Lauritsen, H.B., Sørensen, G.I. og Larsen, V.Aa., (1999): Organic pig production in Denmark. NJFseminar 

no. 303. Ecological animal husbandry in the nordic countries, 16.-17. september 1999,


157 

Horsens, Danmark. 

Lauritsen, H. B. & Larsen, V. Aa. 1998. Økologiske svinebedrifter – Produktionsbetingelser og - 

resultater. FØJO-rapport nr. 1: 23-32. 

Møller, F., 2000: Housing of finishing pigs within organic farming. In: Hermansen, J.E., Lund, V. & 

Thuen, E. (eds.). Ecological Animal Husbandry in the Nordic Countries. DARCOF Report no. 2 (in 

press). 

Møller, F., Olsen, A., 1999: Housing of finishing pigs within organic farming. NJF-Seminar no. 303. 

Horsens, 16-17 September 1999, p. 31. 

Møller, F. & Olsen, A., 1998. Forsøg med staldindretning og udearealer til økologiske slagtesvin. FØJOrapport 

nr. 1: 7-12. 

Olsen, A., Dybkjær, L. & E.-M. Vestergaard, 1999: Byg-ært-helsædsensilage som rodemateriale til 

slagtesvin. Indlæg ved temadag 16. marts 1999. Intern rapport nr. 117, Danmarks 

JordbrugsForskning, 38-42. 

Olsen, A.W., 1998. Forskellige grovfodertyper som ekstra rodesubstrat til slagtesvin. FØJO-rapport nr. 1: 

67-69. 

Olsen, A.W. & Dybkjær, L., 1997: Different kinds of roughage as additional rooting substrates for 

slaughter pigs. Proceedings of the 31st Int. Congress of the Int. Soc for Applied Ethology. Prague, 

August 1997. 201-202. (2ed price in the competition for the best poster). 

Roepstorff, A., Nansen, P. & Møller, F. 1998. Parasitter i økologisk slagtesvineproduktion. FØJO-rapport 

nr. 1: 61-63. 

Vaarst, M., Feenstra, A., Roepstorff, A., Høgedal, P., Larsen, P., Larsen, V. Aa., Worm, R., Hermansen, 

J.E. & Lauritsen, H.B. 1998. Sundhedsforhold ved økologisk svineproduktion. FØJO-rapport nr. 1: 33- 

45. 


Hermansen, J.E. 1997: Organic farming and research in Denmark – from curiosity to accepted rational 

production, Caseus. 1, 36-37. 

Hermansen, J.E. 1996: Mere forskning i Økologisk Svineproduktion. Landsbladet SVIN, 12-13. 1996. 

Hermansen, J.E. 1996: Økologisk husdyrhold. Jord & Viden 24: 16-19. 1996. 

Larsen V. Aa., T. Stensig & V. Danielsen. 1997: Græsmarkens udnyttelse. Udendørs Nyt. 6:7-10. 

Lauritsen, H.B. og Larsen, V.Aa., 1998: Opstaldning med adgang til udendørsarealer. Udendørs Nyt, 

marts 1999. 

Lauritsen, H.B. og Larsen, V.Aa., 1998: Produktionsresultater for den økologiske svineproduktion. 

Udendørs Nyt, november 1998. 

Lauritsen, H. B. & Larsen, V. Aa., 1998: Økologiforsøg og udvikling. DS-nyt. 

Lauritsen, H.B. og Larsen, V.Aa., 1998: Økologiske svineproduktion – erfaringer fra udviklingsprojekt. 

Økologisk Jordbrug, november 1998. 

Møller, F., 1999: Stalde til økologiske slagtesvin. Forskningsnytt, 8, 18-19. 

Møller, F., Morsing, S. & Andersen, L., 1999: Afdækning af åbninger fra stier til udearealer i 

slagtesvinestalde. Grøn Viden – Husdyrbrug, 11, 4 pp. 

Olsen, A. & F. Møller, 1999: Forsøgsstalde skal give bedre velfærd. Økologisk Jordbrug, 12. marts: 11. 

Olsen, A. & F. Møller. 1998: Lovende forsøg med staldindretning til øko- slagtesvin. Hyologisk Tidsskrift. 

9: 31-33. 


Hermansen, J.E. 1997: Hvor går forskningen hen? Foredrag ved møde på Askov Højskole ”Økologisk 

svinehold”, LØJ.


158 

Larsen, Vivi Aa. 1997: Frilandssvineproduktion og økologisk svineproduktion. Foredrag ved årsmøde for 

studielandbrugsværter. 

Møller, F., 1998: Adgangsveje til udearealer i slagtesvinestalde. Kompendium ”Åbne staldtyper til svin”, 6 

pp. 

Olsen, A., 1998: Effekt af grovfoder og delvis overdækning af udendørs arealer på slagtesvins sociale, 

eksplorative og temperaturegulerende adfærd. Poster ved temadag om økologisk svineproduktion. 

Rugballegård den 4. juni 1998. 

Olsen, A., 1998: Forskellige grovfodertyper som ekstra rodesubstrat til slagtesvin. Poster ved temadag 

om økologisk svineproduktion. Rugballegård den 4. juni 1998. 


Feenstra, A., Andreasen, M., Vaarst, M., 2000: Pig health studies in organic herds. Journal of Veterinary 

Medicine B. 

Hermansen, (ed.), 2000: Sygdoms- og sundhedsforhold i økologisk svineproduktion med fokus på 

forekomst af endoparasitter. DJF-rapport – mange forfattere. 

Olsen, A.W., Dybkjær, L., 2000: Behaviour of slaughter pigs housed in a barn with outdoor runs. II 

Temperature regulatory behaviour, comfort behaviour and dunging preferences. Livestock Production 

Science, Submitted march 2000. 

Olsen, A.W., Dybkjær, L., 2000. Behaviour of slaughter pigs kept in pens with outdoor runs: III. 

Distribution of pigs and dung in the different pen and outdoor areas. Livestock Production Science. 

Submitted march 2000. 

Olsen, A.W., Dybkjær, L., 2000: Effect of roughage and shelter on social behaviour of slaughter pigs 

housed in a barn with outdoor runs. Journal of Animal Welfare. Submittes april 2000. 

Olsen, A. W., 2000: Effect of shelter and roughage on slaughter pigs´oral, social and temperature 

regulatory behaviour when housed in a barn with outdoor runs. Ph.D.-thesis. Juli 2000. 


I regi af projektet gennemføres ph.d.-projektet ”Effekt af grovfoder og delvis overdækning af 

udendørsarealer på slagtesvins sociale, eksplorative og temperaturregulerende adfærd”, der 

samtidig støttes af Hans Kiers Fond under Dyrenes Beskyttelse ved Anne W. Olsen, der er 

indskrevet ved KVL, Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed. Studiet forventes afsluttet juli 

2000. 

Endvidere er gennemført specialeprojektet ”Kraftfoder/grovfoderrelationer til slagtesvin” ved 

Signe Nielsen, KVL, Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, i tilknytning til projektet. 


Projektet er nøje koordineret med andre forskningsprojekter vedrørende økologisk svinehold inden for og 

uden for FØJO. For studielandbrugsaktiviteter kan koordineringen skitseres på følgende måde:

“Studiebrug” 

“Projekter” 


159 

Øko-demo Studielandbrug DS-rullende 

Svineproduktionssystem 

(FØJO II-7) 

Frilandsvineproduktion 

DJF-normal 

Husdyrsundhed 

(FØJO I-5) Økologisk svinekød 

(DS) 

Næringsstofbalancer økologiske 

svinebrug 

I et tæt samarbejde mellem DS, Studielandbrug og DJF blev der lavet samarbejdsaftale med 4 

studielandbrugsværter, og der blev aftalt en arbejdsdeling for registreringerne mellem de deltagende 

parter. Øko-Demoprojektet og Studielandbrug foretager bedrifts- og planteregistreringer og analyserer 

denne del. Projekt ’Svineproduktionssystemer’ foretager sundhedsregistreringer, og DS foretager 

svineproduktionsregistreringer. 

Disse 4 studiebrug har således bidraget til følgende projekter: ’Svineproduktionssystemer’ (FØJO II.7), 

’Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen’ (FØJO I.5), 

’Økologisk svinekød’ og ’Næringsstofbalancer i økologisk svineproduktion’. 

Gennem medarbejderfællesskab er der på sundhedssiden sikret koordinering mellem FØJO II.8 og I.5 og 

på miljøsiden mellem FØJO II.8 og ’Næringsstofbalancer i økologisk svineproduktion’. John E. 

Hermansen deltager i styregruppen for projektet Økologisk Svinekød. 

For de eksperimentelle aktiviteter var der ligeledes sikret koordinering. 

Projekterne ’Svineproduktionssystemer’, ’Koncept for Økologisk Svineproduktion’ (Bent H. Andersen) og 

’Fiberrige fodermidler til svin’ (I.6) samt ’Kombinationen af kvæg og svin i økologiske 

husdyrproduktionssystemer’ indeholder alle aktiviteter vedrørende grovfoder til svin. Koordinering af disse 

er foregået ved regelmæssige møder mellem projektdeltagerne. John E. Hermansen og Henrik B. 

Lauritsen deltager endvidere i faglig følgegruppe for projektet ’Koncept for økologisk svineproduktion’. 

Sammenfattende er det opfattelsen, at der har været en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de enkelte 

projekter og samtidig en nyttig gensidig information mellem deltagerne i de enkelte projekter. Gennem 

medarbejderfællesskab og mødeaktiviteter med de nævnte projekter har nærværende projekt i høj grad 

virket som paraply for projekterne vedrørende økologisk svineproduktion. 

Der er ikke formaliseret internationalt samarbejde. 

• Sundhed 

Slagtesvin 

Forår 97 Forår 97 Efterår 97 Efterår ? 

• Produktion Medio 97 Medio 97 Ultimo 97 ÷ 

• Sundhed Medio 97 Medio 97 Ultimo 97 Ultimo 98 

Økonomi 01.01.97 01.01.97 01.01.97 01.01.97


160

SLUTRAPPORT 







Projekttitel: 

II.8 Kombinationer af kvæg og svin i økologiske husdyrproduktionssystemer 





Tlf.: 8999 1900; Fax: 8999 1919 

E-mail: DJF@agrsci.dk 



Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C 

Tlf.: 3528 2828; Fax: 3528 2079 

E-mail: KVL@KVL.dk 


Seniorforsker, Ph.D. Jakob Sehested 





Tlf.: 89 99 13 84; Fax: 89 99 15 25 

E-mail: Jakob.Sehested@agrsci.dk 

Projekt II.8 Kombinationer af kvæg og svin i økologiske husdyrproduktionssystemer


162 

Danmarks JordbrugsForskning: 

Seniorforsker Karen Søegaard, Afd. for Plantevækst og Jord, Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf.: 8999 1900; Fax: 8999 1919, Karen.Soegaard@agrsci.dk 

Forskningsleder Viggo Danielsen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi; Viggo.Danielsen@agrsci.dk 

Seniorforsker Troels Kristensen, Afd. for Jordbrugssystemer; Troels.Kristensen@agrsci.dk 

Forskningsleder Jacob Holm Nielsen, Afd. for Animalske Fødevarer; JakobH.Nielsen@agrsci.dk 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (Tlf.: 3528 2828; Fax: 3528 2079): 

Lektor Jesper Monrad, Institut for Veterinær Mikrobiologi; JM@kvl.dk 



Seniorforsker, Ph.D. Jakob Sehested, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, 


Tlf.: 8999 1384; Fax: 8999 1525; E-mail: Jakob.Sehested@agrsci.dk 

Forskningslektor, Ph.D. Allan Roepstorff, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Veterinær 

Mikrobiologi, Center for Eksperimentel Parasitologi, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C 

Tlf.: 3528 2746; Fax: 3528 2774; E-mail: Allan.Roepstorff@vetmi.kvl.dk 


Hovedformålet var at belyse de overordnede bedriftsmæssige konsekvenser af økologiske produktionssystemer 

med kombinationer af kvæg og svin, samt eksperimentelt at belyse betydningsfulde 

delelementer i disse systemer. Herunder var delmålene: 

• ved systemanalyse og modellering at belyse økologiske produktionssystemer med forskellige 

kombinationer af kvæg og svin. 

• at studere optagelse og udnyttelse af ensilage hos drægtige søer 

• at undersøge malkekøers produktionspotentiale, sundhed og næringsstofudnyttelse samt 

virkningerne på mælkens kvalitet, når køerne fodres på et lavt foderniveau med frisk og/eller 

konserveret kløvergræs alene eller suppleret med små mængder tilskudsfoder 

• at undersøge græsoptagelse og -udnyttelse samt indflydelse på kløvergræsafgrødens plantevækst, 

-produktion og -kvalitet i sammenlignende undersøgelser mellem kvæg og svin hver for sig samt i 

systemer, hvor kvæg og svin afgræsser samme mark enten ved samgræsning eller ved at skifte 

mellem dyrearterne i løbet af vækstsæsonen 

• at undersøge parasitbelastningen hos drægtige søer og førstegangsgræssende kvier ved græsning 

alene og ved samgræsning eller skifte mellem kvæg og svin. 


Resumé (dansk) 

Systemanalyse 

Modelberegningerne viste den højeste afgrødeproduktionen i system 1 (Malkekvæg på normalt 

foderniveau) på 56 hkg ts per ha mod 33 hkg ts i system 2 (Søer og slagtesvin) og 52 i system 3 

(Malkekvæg lavt foderniveau, søer og slagtesvin svin). Forskellene var primært knyttet til sædskiftet og 

andelen af kløvergræs, men også til niveauet af plantetilgængeligt kvælstof til kornafgrøderne. 


163 

Beregningerne viste, at de tre systemer gav basis for en animalsk produktion per 100 ha på; system 1) 81 

køer; 2) 71 søer og 3) 44 køer + 45 søer. Det registrerede gennemsnitlige udbytte i 1997 og 98 i de tre 

systemer varierede fra 42 til 67 hkg ts per ha, med det laveste udbytte i grisesystemet og de højeste i det 

blandede og kvægsystemet, som forventet på grundlag af modelberegningerne. Det er ikke muligt ud fra 

de to års resultater, fra en periode hvor sædskifterne var under indkøring, at anvende disse registreringer 

til en egentlig test af modelberegningerne. Der var dog et overraskende højt udbytte i kornafgrøderne i det 

rene svinesystem i betragtning af det lavere input af næringsstoffer. 

Mælkeproduktion 

Fodring af malkekøerne med kløvergræs og kløvergræsensilage året rundt uden tilskud af energirigt foder 

medførte en væsentlig reduktion af mælkeproduktionen og et forlænget interval mellem 1. og 2. kælvning. 

Desuden blev mælkens kvalitet forringet, idet mælken havde lavere proteinindhold og øget syregrad. Ved 

tildeling af en begrænset mængde energirigt tilskudsfoder, ca. 1/3, i forhold til normen var 

ydelsesreduktionen derimod overraskende lille, formentlig fordi køerne har været istand til at kompensere 

ved en højere optagelse af græs og ensilage. Ved en reduceret mængde tilskudsfoder var der en positiv 

effekt på mælkeproduktionen og mælkens proteinindhold af tungtnedbrydeligt protein i tilskudsfoderet til 

kløvergræsensilage men ikke til frisk kløvergræs. Resultaterne vedrørende græsningsadfærd tyder på, at 

køerne, som ikke fik tilskudsfoder, selekterede stærkere for de letfordøjelige dele af afgrøden og i højere 

grad undgik de strukturrige og tungere fordøjelige stængeldele end køerne, der fik normalt niveau af 

tilskudsfoder. Datamaterialet indeholder således en række spændende perspektiver, men kræver 

yderligere analyse før endelige konklusioner kan drages på en række felter. 

Samgræsning af kvier og drægtige søer 

Samgræsning reducerede førstegangsgræssende kviers smittetryk med nematoden Ostertagia ostertagi, 

som normalt vil fremkalde kliniske symptomer (diarré, vægttab) i sensommeren. Derimod havde 

samgræsning ingen målelig effekt på søernes belastning med knudeorm. Der var ingen parasitologisk 

forskel på veksel- og samgræsning. Resultaterne vedrørende afgræsning og ensilage til drægtige søer 

viste, at søerne kan få dækket en væsentlig del af deres foderbehov ved afgræsning af kløvergræs eller 

ved adgang til kløvergræsensilage. Foderværdien ved afgræsning har i dette projekt svaret til 0,8-1,2 FEs 

daglig, mens værdien af forbrugt ensilage har svaret til 0,9- 1,4 FEs daglig. Græskvaliteten var markant 

bedre ved samgræsning end ved græsning med søer alene, og samtidig var både kviernes og søernes 

tilvækster markant højere i samgræsningssystemet end ved græsning med hver dyreart for sig. 

Overraskende var græskvaliteten dårligere og kløverandelen reduceret ved afgræsning med søer alene 

på høj belægningsgrad i forhold til normal belægningsgrad. Ifølge de praktiske erfaringer var der ikke 

adfærdsmæssige problemer ved samgræsning af de to husdyrarter. Projektets resultater har lovende 

perspektiver for anvendelse af samgræsning. 

Estimering af græsoptagelse ved alkanmetoden 

Forsøgene viste, at alkanmetoden var velegnet til bestemmelse af foderoptagelse og fordøjelighed af 

kløvergræs hos både køer og søer, såfremt det var muligt at estimere en præcis botanisk 

sammensætning af det optagne foder. Anvendelse af alkanpar C29/C32 gav de mest nøjagtige estimater. 

Bestemmelse af den botaniske sammensætning af optaget plantemateriale var derimod ikke sikker. 

Analyse- og beregningsmetoden er derfor under videreudvikling til at omfatte langkædede alkoholer, og 

teknikken forventes fremover at kunne bidrage væsentligt til belysning af væsentlige aspekter vedrørende 

afgræsning. 


Systems analysis 

The model calculations showed the highest crop production in system 1 (dairy cattle at normal feeding 

level) of 56 hkg DM per ha against 33 hkg DM in system 2 (sows and finishing pigs) and 52 in system 3 

(dairy cattle at low feeding level, sows and finishing pigs). The differences were primarily linked to crop 

rotation and clover grass share, but also to the level of plant accessible nitrogen to the cereal crops. The 

calculations showed that the three systems gave basis for an animal production per 100 ha of: system 1) 

81 cows; 2) 71 sows and 3) 44 cows + 45 sows. The recorded average yield in 1997 and ’98 in the three 

systems varied from 42 to 67 hkg DM per ha with the lowest yields in the pig system and the highest in 

the cattle and the mixed systems, as anticipated from the model calculations. It is not possible to do a real 

test of the model calculations on the basis of these two year's registrations as the crop rotation was under 

establishment during the period. However, there was a surprisingly high yield in the cereal crops in the allpigs 

system in consideration of the lower input of nutrients. 


164 

Milk production 

The feeding of the dairy cows with clover grass and clover grass silage during the year without 

supplement of energy rich feed caused a significant reduction of the milk production and an extended 

interval between 1 st and 2 nd calving. Furthermore the milk quality got poorer as the milk had a lower 

content of protein and increased degree of acidity. By assignment of a restricted quantity of energy rich 

feed supplement, approx. 1/3, compared with the standard, the reduction in yield was, in contrast, 

surprisingly small, probably because the cows have been capable of compensating through a higher 

intake of grass and silage. At a reduced quantity of feed supplement, a positive influence was seen on the 

milk production and milk protein content of supplementary feed with protein of low degradability to clover 

grass silage but not to fresh clover grass. The results concerning grazing behaviour indicate that the cows 

not assigned the feed supplement selected the easily digestible parts of the crop more intensively, and to 

a larger extent avoided the structure rich and heavier digestible culms than the cows assigned a normal 

level of feed supplement. The available data comprise a number of interesting perspectives but further 

analysis is needed. 

Mixed grazing with heifers and pregnant sows 

In first-time grazing heifers, mixed grazing reduced the intensity of infection with the nematode Ostertagia 

ostertagi which normally will provoke clinical symptoms (diarrhoea, loss of weight) in the late summer. 

However, mixed grazing had no measurable effect on the sows’ contamination with nodular worms. There 

were no parasitological differences between alternate and mixed grazing. The results concerning grazing 

and silage for pregnant sows showed that a considerable share of the sows’ feed requirements could be 

covered through grazing of clover grass or through access to clover grass silage. The feed value by 

grazing corresponded in this project to 6.2 – 9.3 MJ NE per day, whereas the value of consumed silage 

corresponded to 6,9 – 10,8 MJ NE per day. The grass quality was significantly better by mixed grazing 

than by grazing with only sows, and at the same time the growth of both the heifers and the sows was 

significantly higher in the mixed grazing system than in the systems with separated species. Surprisingly, 

the grass quality was poorer and the clover share reduced at grazing with only sows on high stocking rate 

compared with normal stocking rate. According to the practical experiences, there were no behavioural 

problems with mixed grazing between the two species. 

Estimation of grass intake by the alkane method 

The experiments showed that the alkane method was suitable for determination of feed intake and 

digestibility of clover grass in both cows and sows if it was possible to estimate an exact botanical 

composition of the intaken feed. Application of the C29/C32 alkane pair gave the most exact estimates. 

Determination of the botanical composition of intaken plant material was, on the other hand, uncertain. 

The analysis and calculation methods are therefore being further developed to comprise long chained 

alcohols, and in future this technique is expected considerably to contribute throwing light on essential 

aspects relating to grazing. 


Forløb 

Projektet har mundet ud i en række perspektivrige resultater af såvel praktisk som forskningsmæssig 

relevans. Projektet og samarbejdet i projektgruppen har været præget af entusiasme og synergi mellem 

de deltagende discipliner, og der er fra projektdeltagerne lagt betydelige ressourcer i projektet i forhold til 

projektets finansiering. 

Især i projektets første år, 1997, bar forsøget præg af, at der var tale om en indkøringsfase på 

Rugballegård angående såvel tekniske faciliteter, registrering som besætning. Der har i hele 

projektperioden været arbejdet med at sikre registrering og opsamling af de nødvendige data til 

systemanalyse og beskrivelse af omsætningen, såvel eksternt som internt på Rugballegård og i de 

etablerede systemer, men der har været betydelige ressourcemæssige problemer med at fremskaffe data 

af tilstrækkelig kvalitet. Etablering af so-besætningen med indkøbte gylte var sammenfaldende med de 

første studier af afgræsningssystemerne, og den første afgræsningssæson må derfor betragtes som en 

indkøringsperiode for besætning og personale. Ko-besætningen viste sig at have et relativt lavt 

ydelsespotentiale, hvilket ikke kun skyldes de genetisk bestemte anlæg, men muligvis også kan skyldes 

for stærk fodring af opdrættet i de forudgående år. Desuden er der under forsøget gennemført store 

ombygninger af kostalden og installering og indkøring af nyt teknisk udstyr, hvilket har gjort, at der f.eks. 

ikke kunne laves individuel registrering af grovfoderoptagelsen før i forsøgets sidste del. I den oprindelige 


165 

projektplan var det planlagt at belyse græsningssystemer med søer alene samt med søer og kvier i 

samme system i to græsningssæsoner - 1997 og 1998. Af hensyn til primært de parasitologiske 

undersøgelser blev det dog i foråret 1997 besluttet at medtage et græsningssystem med kvier alene. Da 

de foreløbige resultater viste sig at være meget perspektivrige og fik betydelig opmærksomhed fra 

omverdenen, blev det prioriteret at fortsætte forsøget og styrke basis for resultaterne i sæsonen 1999. 

Der har i løbet af projektperioden været en række personaleændringer, herunder skift af projektleder i 

forbindelse med at Verner Friis Kristensen gik på efterløn 1. juli 1999. 

Resultater 

Systemanalyse 

Der blev programmeret en model i regneark med det formål at kunne fastholde input/output relationerne 

såvel internt mellem mark, lagre og stald som eksternt mellem systemet og omgivelserne i de tre 

systemer på Rugballegård. Modelberegningerne viste den højeste afgrødeproduktionen i system 1 

(Malkekvæg på normalt foderniveau), 56 hkg ts per ha mod 33 hkg ts i system 2 (Søer og slagtesvin) og 

52 i system 3 (Malkekvæg lavt foderniveau, søer og slagtesvin svin). Forskellene var primært knyttet til 

sædskiftet og andelen af kløvergræs, men også til niveauet af plantetilgængeligt kvælstof til 

kornafgrøderne. I system 1 var der således 131 kg N per ha til vårkorn mod 56 kg N per ha i system 2. 

Udgangspunktet for ko-besætningen i system 1 var 5366 FE per årsko og en forventet produktion på 

7357 kg mælk (EKM) og 42 kg tilvækst. I system 3 var foderniveauet reduceret med 730 FE, hvorved 

andel af grovfoder blev øget fra 64 pct. til 87 pct. af de optagne FE, og ydelsen blev reduceret til 6286 kg 

EKM. I både system 2 og 3 blev grisene fodret med moderate mængder grovfoder således at 

produktionsniveauet ikke forventedes at blive påvirkes i forhold til ”normal” fodring. Modelberegningerne 

viste således, at de tre systemer gav basis for en animalsk produktion per 100 ha på; system 1) 81 køer; 

2) 71 søer og 3) 44 køer + 45 søer. 

Dalgård et al. (1998) har med udgangspunkt i modelberegningerne for svinesystemet på Rugballegård 

diskuteret mulighederne for at begrænse bedriftens N-overskud ved økologisk svineproduktion. I 

samarbejdede mellem DJF, LR og DMU er der bidraget til udvikling af et koncept for beregning af 

næringsstofbalancer på mark-, stald- og bedriftsniveau. Internationalt er arbejdet med 

næringsstofbalancer præsenteret af Sveinson et al. (1998). 

Det registrerede gennemsnitlige udbytte i 1997 og 98 i de tre systemer varierede fra 42 til 67 hkg ts per 

ha, med det laveste udbytte i grisesystemet og de højeste i det blandede og kvægsystemet, som forventet 

på grundlag af modelberegningerne (Oudshoorn & Kristensen, 1999). Det er ikke muligt ud fra de to års 

resultater fra en indkøringsperiode af sædskifterne at anvende disse registreringer til en egentlig test af 

modelberegningerne. Der er dog et overraskende højt udbytte i kornafgrøderne i det rene svinesystem i 

betragtning af det lavere input af næringsstoffer. Udbyttet i vårkorn var således i 1998 41 hkg kerne per 

ha i svineog det blandede system mod kun 33 hkg i kvægsystemet, hvor der var forventet det højeste 

udbytte. 

Mælkeproduktion 

Fodring af malkekøerne med kløvergræs og kløvergræsensilage året rundt uden tilskud af energirigt foder 

(linie L) medførte en reduktion af mælkeproduktionen på 4,6 kg energikorrigeret mælk (EKM) pr. 

malkedag, i forhold til tilskud af energirigt foder efter danske fodringsnormer (linie N). Ved tildeling af ca. 

en tredjedel af den mængde energirigt tilskudsfoder, der blev givet til normholdet, var ydelsesreduktionen 

overraskende kun på 1,3 kg EKM pr. malkedag (linie L+). En stor andel af det energirige foder blev 

således udnyttet med en meget lav effektivitet (ca. 6 %) til mælkeproduktion. Denne effektivitet udtrykker 

effektiviteten af det anvendte energirige foder, når køerne har fri adgang til det anvendte grovfoder. 

Effektiviteten vil derfor være meget afhængig af tilgængeligheden og kvaliteten af grovfoderet. Det 

betyder også, at ved en reduceret tilgængelighed eller øget pris på økologisk korn og lignende fodermidler 

kan en stor del af disse sandsynligvis udskiftes med kvalitetsgrovfoder uden drastiske fald i produktivitet. 

Som forventet var der positiv effekt på mælkeproduktionen og mælkens proteinindhold af 

tungtnedbrydeligt protein (f.eks. varmebeh. rapskager) i tilskudsfoderet til kløvergræsensilage men ikke til 

frisk kløvergræs (Wilkins, 1974, Kristensen 1983; Kristensen & Aaes, 1998). 

På linie L var der et signifikant længere interval mellem 1. og 2. kælvning på 409 dage end mellem de 

senere kælvninger (363 dage). Der var ikke forskel på kælvningsintervallet hos de øvrige køer på de tre 

linier. Dette skyldes sandsynligvis at førstekalvskøerne på linie L har været i en mere negativ 

energibalance i første del af drægtigheden og dermed haft sværere ved at opnå en ny drægtighed end 


166 

førstekalvskøerne på de øvrige linier (Stevenson et al., 1997). Denne teori underbygges af 

huldvurderingerne, som viser et betydeligt huldtab hos førstekalvskøerne på linie L i laktationens første 2 

måneder. Tilsvarende ses ikke på de to øvrige linier. Til gengæld var der tendens til flere malkedage i 

laktationen hos førstekalvskøerne på både linie L og L+ hvilket sammenholdt med ydelsesdata tyder på 

en bedre vedligeholdelse af laktationen hos disse grupper af køer. Det er før beskrevet, at 

fodringsstrategien påvirker laktationskurvens form, men ikke nødvendigvis den totale laktationsydelse 

(Østergaard, 1979; Kristensen & Kristensen, 1998). Datamaterialet fra Rugballegaard kræver yderligere 

analyse angående disse spørgsmål før endelige konklusioner kan drages. 

Mælkens kvalitet var forringet på Linie L (lav energitildeling) i sammenligning med mælk fra linie N (normal 

energitildeling), idet mælken havde lavere proteinindhold og øget syregrad (lipolysegrad). Disse resultater 

er i overensstemmelse med andre forsøgsresultater på området (Stoobs et al., 1973; O'Keeffe, 1984; 

Lucey & Fox, 1992). Der er ofte sammenhæng mellem lipolysegrad og celletal, men overraskende var der 

et lavere celletal i mælken ved lav energitildeling end ved høj energitildeling. Årsagen til dette fænomen 

kendes ikke og skal man kunne beskrive årsagsammenhænge vil det være formålstjenligt at iværksætte 

mere tilbundsgående undersøgelser. 

Resultaterne vedrørende græsningsadfærd tyder på, at køerne på linie L har selekteret stærkere for de 

letfordøjelige dele af afgrøden og i højere grad undgået de strukturrige og tungere fordøjelige stængeldele 

end køerne på linie N. 

Samgræsning af kvier og drægtige søer 

De parasitologiske undersøgelser viste, at samgræsningen kunne reducere de førstegangs-græssende 

kviers smittetryk med nematoden Ostertagia ostertagi, som normalt vil fremkalde kliniske symptomer 

(diarré, vægttab) i eftersommeren. Der var ingen forskel på resultaterne fra kvier på veksel- og 

samgræsning. Effekten kunne mest tydeligt observeres på blodkoncentrationen af pepsinogen, som er et 

meget følsomt mål for den aktuelle parasitinducerede beskadigelse af maveslimhinden. Den sandsynlige 

årsagssammenhæng er, at de næseringede søer via deres græsningsadfærd eliminerer en væsentlig del 

af parasitlarverne (æder larver sammen med buskgræsset, eksponerer de øvrige larver for sol og 

udtørring). Samgræssende søer synes at optage færre parasitter end søer, som græssede alene, 

sandsynligvis pga. en højere belægningsgrad. 

Resultaterne vedrørende afgræsning og ensilage til drægtige søer viste, at søerne kan få dækket en 

væsentlig del af deres foderbehov ved afgræsning af kløvergræs eller ved adgang til kløvergræsensilage. 

Foderværdien ved afgræsning har i dette projekt svaret til 0,8-1,2 FEs daglig, mens værdien af forbrugt 

ensilage har svaret til 0,9- 1,4 FEs daglig. Ved såvel afgræsning som ensilagefodring kan der 

sandsynligvis udnyttes større mængder til drægtige søer. Både ved samgræsning og ”alene-græsning” 

kan en forbedret styring af græsudbud til dyrene muligvis øge potentialet for græsoptagelse og – 

udnyttelse hos søer. I forbindelse med ensilagefodring kan potentialet for optagelse og udnyttelse 

forbedres ved fremstilling af ensilage af høj kvalitet og ved udfodringsmetoder, som begrænser spild. 

Græskvaliteten var markant bedre ved samgræsning end ved græsning med søer alene, og samtidig var 

både kviernes og søernes tilvækster markant højere i samgræsningssystemet end ved græsning med 

hver dyreart for sig. Det er sandsynligt, at den bedre græskvalitet og udnyttelse er medvirkende årsag til 

den højere tilvækst hos kvierne og søerne i samgræsningssystemet. For kviernes vedkommende var der 

endvidere en markant lavere belastning med løbetarmorm ved samgræsning, hvilket uden tvivl også har 

været medvirkende til den bedre tilvækst hos kvierne i dette græsningssystem. Overraskende var 

græskvaliteten dårligere og kløverandelen reduceret ved afgræsning med søer alene på høj 

belægningsgrad i forhold til normal belægningsgrad. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at 

dyrearterne, alene eller sammen, har påvirket markens og afgrødens struktur meget forskelligt, hvilket 

gjorde det vanskeligt at definere og holde et ensartet græstilbud i de forskellige systemer. 

Der var ikke tilknyttet egentlige adfærdsstudier til projektet, men ifølge de praktiske erfaringer og 

observationer var der ikke adfærdsmæssige problemer ved samgræsning af de to husdyrarter. Med 

hensyn til arbejdsindsats og styring viste vekselgræsningssystemet sig at være betydeligt vanskeligere at 

arbejde med end samgræsningssystemet. Vekselgræsning blev derfor udeladt i den sidste sæson. 

Samlet set er der på alle de belyste fronter meget lovende perspektiver for anvendelse af samgræsning 

fremfor græsning med hver art for sig. 


167 

Estimering af græsoptagelse ved alkanmetoden 

Forsøgene viste, at alkanmetoden var velegnet til bestemmelse af foderoptagelse og fordøjelighed af 

kløvergræs hos både køer og søer, såfremt det var muligt at estimere en præcis botanisk 

sammensætning af det optagne foder. Anvendelse af alkanpar C29/C32 gav i alle tilfælde de mest 

nøjagtige estimater. Bestemmelse af den botaniske sammensætning af optaget plantemateriale gav 

derimod estimater, der var signifikant afvigende fra en botanisk bestemmelse, hvor andelen af de enkelte 

plantefraktioner var bestemt ved håndseparation. Derfor er der gennemført en videreudvikling af 

analysemetoden til at omfatte langkædede alkoholer, og videreudvikling af beregningsteknikken er i gang 

med henblik på at opnå sikre estimater af sammensætningen af det optagne plantemateriale. Derfor 

forventes teknikken fremover at kunne bidrage væsentligt til belysning af mange aspekter omkring 

græsning. 



Hermansen, J.E. (1997): Organic farming and research in Denmark - from curiosity to accepted rational 

production. Caseus. 1:36-37. 

Søegaard, K; Sehested, J.; Danielsen, V. (2000): Mixed grazing with heifers and pregnant sows. 

Grassland Science in Europe, 5:359-361. 

Thamsborg, S.M., A.Roepstorff & M.Larsen (1999): Integrated and biological control of parasites in 

organic and conventional production systems. Veterinary Parasitology, 84, 169-186. 


Danielsen, V.; Vestergaard, E.-M.; Sehested, J.; Kristensen, V.F. (1999): Fiberrigt foder i 

drægtighedsperioden og produktionsresultater for søer. In: Grovfoder og fiberrige fodermidler til 

svin, eds. K. Jakobsen & V. Danielsen. Intern rapport no. 117 fra Danmarks JordbrugsForskning, 

43-46. 

Hermansen, J.E. & Kristensen, T., 1998. Research and evaluation of mixed farming systems for 

ecological animal production in Denmark. Proceedings from workshop ”Mixed farming systems in 

Europa”, Dronten, The Netherlands, 25-28 May, 1998, 97-102. 

Kristensen, T., (1998): Selvforsyning med foder på den økologiske malkekvægsbedrift. Landsudvalget for 

kvæg, Årsmøde 1998, Herning. 

Kristensen, I.S. & Kristensen, T. (1997): Animal production and nutrient balances on organic farming 

systems. Prototypes. Paper presented on 3. ENOF workshop, Ancona, 5-6 june, 1997. 28 pp. 

Kristensen, T.; Sehested, J. (1999): Dairy cows at pasture - a Nordic perspective. In: NJF-report no 126, 

Grazing and pasture management in the nordic countries. Nordic Association of Agricultural 

Scientists. 

Monrad, J.; Roepstorff, A.; Sehested, J.; Kristensen, V.F.; Schou, T.W. & Nansen, P. (1999): 

Parasitological aspects of grazing heifer calves and sows on the same pasture. Bulletin of 

Scandinavian Society for Parasitology 9:21. 

Oudshoorn, F. & Kristensen, I.S. (1999): Crop yieds from three organic farm systems at Rugballegaard. 

In: Designing and testing crop rotations for organic farming, Proceedings from an international 

workshop, eds.: J.E. Olesen, R. Eltun, M.J. Gooding, E.S. Jensen & U. Köpke. DARCOF Report no 

1, 141-147. Danish Research Centre for Organic Farming. 

Roepstorff, A.; Monrad, J.; Sehested, J.; Nansen, P. (2000): Mixed grazing with sows and heifers - 

parasitological aspects. In: Ecological animal Husbandry in the Nordic Countries, (eds.) J.E. 

Hermansen, V. Lund & R. Tuen. Proceedings from NJF-seminar No. 303, Horsens, Denmark 16.- 

17. september. 

Sehested, J.; Breinhild, K.K.; Søegaard, K.; Danielsen, V.; Fernándéz, J.A.; Kristensen, V.F. (1999): 

Græsningssystemer og søers græsoptagelse på friland - foreløbige resultater fra Rugballegaard. 

In: Grovfoder og fiberrige fodermidler til svin, eds. K. Jakobsen & V. Danielsen. Intern rapport no. 

117, p. 14-20. Danmarks JordbrugsForskning. 


168 

Sehested, J.; Breinhild, K.K.; Søegaard, K.; Vognsen, L.; Hansen, H.H.; Fernándéz, J.A.; Danielsen, V.; 

Kristensen, V.F. (1999): Use of n-alkanes to estimate grass intake and digestibility in sows. In: 

Nutritional Ecology of Herbivores. Satellite Symposium: Emerging Techniques for Studying the 

Nutrition of Free Ranging Herbivores. Editors: Hugh Dove and S.W. Coleman. April 10-11, 1999. 

San Antonio, Texas. (CD-ROM). 

Sehested, J.; Søegaard, K.; Danielsen, V.; Kristensen, V.F. (2000): Mixed grazing with sows and heifers - 

effects on animal performance and pasture. In: Ecological animal Husbandry in the Nordic 

Countries, (eds.) J.E. Hermansen, V. Lund & R. Tuen. Proceedings from NJF-seminar No. 303, 

Horsens, Denmark 16.-17. september. 


Breinhild, K.K. (1999): Estimering af optagelse, fordøjelighed og sammensætning af græsmarksafgrøder 

hos græssende svin og kvæg ved anvendelse af n-alkananalyse. Masterafhandling, Institut for 

Husdyrbrug og Husdyrsundhed. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 91 pp. 

Jacobsen, H. L. (1998): Produktionsintensitet i malkekvægbesætningen. Masterafhandling, Institut for 

Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 80 pp. 

Kristensen, T. (1997): Effektivitet og intensitet i malkekvægbesætningen - produktion, N-overskud og 

økonomi. In: Driftledelse, foderforsyning og kvælstofudnyttelse i fremtidens landbrug. Intern 

Rapport nr. 91, Kap 1, p. 3-17. Danmarks JordbrugsForskning. 

Kristensen, V.F.; Sehested, J.; Danielsen, V.; Søegaard, K.; Kristensen, T. (1998): Samgræsning mellem 

svin og kvæg. In: Forskning i økologisk svineproduktion, ed. J.E. Hermansen. FØJO-rapport nr. 1, 

53-55. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. 

Larsen, V.Aa.; Danielsen, V.; Kristensen, V.F.; Sehested, J.; Søegaard, K. (1998): Søer på græs. In: 

Forskning i økologisk svineproduktion, ed. J.E. Hermansen. FØJO-rapport nr. 1, 47-52. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. (In Danish). 

Lynge, H. (1998): Produktionsintensitet i malkekvægbesætninger. Masterafhandling, Institut for 

Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 80 pp. 

Mogensen, L., Kristensen, T. & Kristensen, I.S., (1998): Kvægmodeller. In: Produktionsmuligheder og 

økonomi på økologiske bedrifter, (ed.) Folkmann, P.S. SJFI rapport nr 100, 158-172. Statens 

Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. 

Nissen, E. (2000): Græsningseffekter på kløver i afgræsningssystemer med søer og/eller kvier. 

Masterafhandling, Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 87 pp. 

Roepstorff, A.; Monrad, J.; Nansen, P.; Kristensen, V.F.; Sehested, J.; Danielsen, V.; Søegaard, K.; 

Kristensen, T. (1998): Parasitter hos samgræssende søer og kvier. In: Forskning i økologisk 

svineproduktion, ed. J.E. Hermansen. FØJO-rapport nr. 1, 57-59. Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug. 

Søegaard, K. & Kristensen, V. F., 1998. Afgræsningsforsøg med kvæg og svin. Forskningsnyt om 

økologisk landbrug i Norden 4-5, 10-11. Sveriges Lantbruksuniversitet. 

Søegaard, K; Sehested, J. (1999): Kvæg og svin på fælles græs. Bovilogisk nr. 5, 20. Dansk Agrarforlag 

A/S. 

Vognsen, L. (1998): Bestemmelse af alkaner. Intern Rapport nr. 112, Danmarks JordbrugsForskning, 13 

pp. 


Projektet blev præsenteret på temadagen på Rugballegård og Bygholm i juni 1998. Projektet generelt 

samt undersøgelserne vedrørende estimering af græsoptagelse ved alkananalyser specielt har været 

beskrevet i Landsbladets tillæg Kvæg og Svin under nyt fra DJF. Samgræsningsforsøget er beskrevet i 

landbrugsmagasinet ”Furen”, som udgives af firmaet John Deere i mange lande. Der er givet orientering 

og rundvisning i forbindelse med besøg på Rugballegård og Forskningscenter Foulum for konsulenter og 

andre grupper af økologisk interesserede. Der er givet foredrag og undervisning for studerende, 

konsulenter og landmænd flere gange hvert år. 


169 

Planlagte publikationer og artikler 

Under udarbejdelse 

Fernández, S., M.Šarkunas, P.Nansen & A.Roepstorff. Survival of Ostertagia ostertagi larvae on pasture 

under different simulated grazing conditions. Artikel i internationalt anerkendt tidsskrift. 

Roepstorff, A., J.Monrad, M.Šarkunas, J.Sehested, K.Søegård & V.Danielsen. Control of Ostertagia 

ostertagi by mixed grazing of heifers and sows. Artikel i internationalt anerkendt tidsskrift. 

Šarkunas, M., S.Fernández, A.Roepstorff, J.Monrad, J.Sehested & K.Søegård. Occurrence of infective 

Ostertagia ostertagi larvae on pastures in relation to pasture management. Artikel i internationalt 

anerkendt tidsskrift. 

Sehested, J.; Roepsdorff, A.; Søegaard, K.; Danielsen, V.; Monrad, J. Kombineret græsning med søer og 

kvier i et økologisk produktionssystem - med fokus på dyrenes produktion, paracittrykket og 

græstilbudet. DJF-rapport. 

Planlagt 

• En international publikation om kløvergræsproduktion og -kvalitet i systemer med kvæg og svin 

• En international publikation om søernes græsning 

• En international publikation om estimering af græsoptagelse hos kvæg og svin ved hjælp af n-alkaner 

og langkædede alkoholer 

• En DJF-rapport om tilpasning af foderniveau og tilskudsfoder ved en øget andet økologisk foder i 

foderrationen i malkekøer, inkl. betydning for mælkens kvalitet 

• En dansk eller internationale artikler om økologiske produktionssystemer med kvæg og svin 

Endelig er det planen at beskrive resultater fra forskellige dele af projektet i danske landbrugsblade. 

Aktuelt er der fremsendt manuskripter til Økologisk Jordbrug. 


I den oprindelige projektbeskrivelse stod anført, at man med relation til dette projekt påtænkte at opstarte 

en Ph.D.-uddannelse i samarbejde med forskerakademiet. Det blev dog ikke til noget, idet den 

pågældende forsker overgik til andet arbejde. 

Der har været tilknyttet projektet en række specialestuderende. Veterinærstuderende Marija Makanina 

og Julija Volobujeva, Lithuanian Veterinary Academy, Kaunas, Litauen har i sommeren 1999 gæstet 

Center for Eksperimentel Parasitologi og deltaget i indsamling af prøver og data på Rugballegård, samt i 

kvantitering af parasitlarver i græs. Agronomstuderende Henrik Lynge, Kamilla Koefoed Breinhild, Eva 

Tine Nissen og Solvei Pedersen har været tilknyttet projektet i vedrørende henholdsvis 

"Produktionsintensitet i malkekvægbesætninger", "Estimering af optagelse, fordøjelighed og 

sammensætning af græsmarksafgrøder hos græssende svin og kvæg ved anvendelse af nalkananalyse", 

" Græsningseffekter på kløver i afgræsningssystemer med søer og/eller kvier " samt 

"Alsidige økologiske bedrifter med kvæg og svin". 

Thoirstein Sveinsson, islandsk forsker, har arbejdet med systemanalyser i relation til næringsstofbalancer 

i forbindelse med et ophold ved afdelingen i 1998. 


Projektet har tætte relationer til projekterne 2, 5, 6 og 7 i delprogram I samt til projekt 7 i delprogram II. 

Desuden er der tæt samarbejde med projekterne ”Udvikling og demonstration af økologiske 

jordbrugssystemer”, ”Økologisk jordbrugs produktionsøkonomiske potentiale” og Planteproduktion, 

næringsstofhusholdning og planteværn i økologiske kvægbrugsbedrifter”. Der er i mange tilfælde 

personsammenfald mellem projekterne. Afgrøderegistreringerne er planlagt, så de kan supplere 

resultaterne fra studielandbrug i projektet ”Foderforsyning på kvægbedrifter”. 


170 

Karen Søegaard har et samarbejde med europæiske græsmarksforskere gennem FAO´s Lowland 

Grassland Sub-network White clover project. Viggo Danielsen har kontakt til Chambre D´Agriculture, 

Mayenne og INRA i Frankrig vedrørende udendørs sohold. 

Tre medlemmer af projektgruppen er medlemmer af en arbejdsgruppe under Nordiske 

Jordbrugsforskeres Forening (NJF) vedrørende forskning i græsning. Arbejdsgruppen arrangerede et 

seminar ’Grazing and pasture management in the nordic countries’ i forbindelse med NJF´s kongres i 

1999 hvori projektdeltagere bidrog med to indlæg: ’Growth, quality, and management of white clover 

grass pastures’ v. Karen Søegaard og Lars Nesheim; ’Dairy cows at pasture – a Nordic perspective’ v. 

Troels Kristensen og Jakob Sehested. 

I år 2000 afholdes General Meeting of European Grassland Federation i Danmark. Tre af projektgruppens 

medlemmer er ansvarlige for forskellige sessioner ved dette møde. 

I forbindelse med etablering og videreudvikling af n-alkanmetoden har der været samarbejde med lektor 

Hanne H. Hansen, Inst. for Husdyrsundhed og Husdyrvelfærd, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 

Research fellow, Ph.D. Mindaugas Šarkunas, Department of Infectious Diseases, Lithuanian Veterinary 

Academy, Kaunas, Lithuania. M.Šarkunas har været gæsteforsker ved Center for Eksperimentel 

Parasitologi i 6 måneder af 1999 og har deltaget aktivt i meget væsentlige dele af dette års forsøg på 

Rugballegård. 

Research fellow, Ph.D. Silvina Fernández (Argentina) har været tilknyttet Center for Eksperimentel 

Parasitologi siden 1996, først som Ph.D.studerende og siden som gæsteforsker. S.Fernandez har i 

sommeren 1999 gennemført et parallelt forsøg i Tåstrup, hvor hun har undersøgt parasitlarvers udvikling 

og overlevelse under forhold som efterligner samgræsningssituationen. 


SLUTRAPPORT 




Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- og naturværdier 




Projekttitel: 

II.9 Driftsledelse i relation til miljø- og naturværdier 




Tlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 12 00. 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 

Grenåvej 12, Kalø, 8410 Rønde 

Tlf. 89 20 17 00, Fax 89 20 15 15. 


Seniorforsker Niels Halberg 


Forsker Egon Noe, Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf. 89 99 12 07. Fax 89 99 12 00. E-mail: Egon.Noe@agrsci.dk 


Seniorforsker Niels Halberg, Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf. 89 99 12 06. Fax 89 99 12 00. E-mail: Niels.Halberg@agrsci.dk 

Forsker Jens Reddersen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Grenåvej 12, Kalø, 8410 Rønde 

Tlf. 89 20 17 00. Fax 89 20 15 15. E-mail: JRE@dmu.dk 



172 

DJF har igennem flere år udviklet beslutningsstøtteredskaber til landmænd og konsulenter med henblik 

på at støtte bl.a. den økologiske jordbruger i dennes bestræbelser på at leve op til idealerne om størst 

mulig hensyntagen til natur og miljø (herunder sikring af artsrigdom i kulturlandskabet samt minimering af 

ressourceforbrug og næringsstoftab). I dette projekt søges nogle specifikke problemstillinger løst i 

forlængelse af tidligere projekter omhandlende udvikling af et "etisk regnskab for husdyrbrug". Der er 

behov for øget viden om forskellige økologiske jordbrugeres måder at inddrage hensyntagen til natur- og 

miljøværdier i driftsledelsen. Dette kan nuancere forståelsen af deres behov for og krav til formaliserede 

beslutningsstøtteredskaber, som kan fremme inddragelsen af bl.a. ressource- og miljøværdier i 

driftsledelsen. Der mangler viden til at operationalisere det enkelte landbrugs påvirkning af naturrigdom 

som supplement til de allerede udviklede indikatorer vedr. bl.a. næringsstofbalancer og energieffektivitet. 

Det er projektets mål at forbedre økologiske jordbrugeres muligheder for at inddrage miljø- og 

naturhensyn i driftsledelsen. Målet er søgt løst gennem tre delprojekter: 

1. Integrering af natur- og miljøhensyn i driftsledelsen og brug af multikriterielt beslutningsstøtteværktøj. 

2. Indikatorer for påvirkning af landskabsøkologiske værdier. 

3. Forskellige driftslederes holdninger til og succes med ukrudtsbekæmpelse 


Delprojekt 1 Integrering af natur- og miljøhensyn i driftsledelsen og multikriterielt 

beslutningsstøtteværktøj 

Forskellige jordbrugeres måde at inddrage hensyntagen til miljø- og naturværdier i driftsledelsen er blevet 

analyseret gennem kvalitative interviews og søgt generaliseret ved brug af bedriftsstile, som er en 

sociologisk typologiseringsmetode. Forskellige økologiske landbrugeres holdninger til og tænkning i 

forhold til brug af beslutningsstøtteværktøj, som inddrager miljø- og naturaspekter, er blevet undersøgt i 

forbindelse med afprøvning af et Multiobjective Decision Support System (MODS). 

1.1 Analyse af forskellige jordbrugeres måde at inddrage hensyntagen til miljø- og naturværdier i 

driftsledelsen 

Der er gennemført kvalitative interviews med 16 landbofamilier (hvoraf 8 driver gården økologisk), der alle 

har deltaget i projektet: udvikling af et Etisk regnskab for husdyrbrug og langsigtet planlægning med etisk 

regnskab. Syv af de økologiske landmænd er herudover blevet præsenteret for de under delprojekt 2 

udviklede indikatorer for påvirkning af landskabsøkologiske værdier. Resultater fra denne interviewrunde 

har dannet grundlag for formuleringer af en række spørgsmål til et spørgeskema udsendt til samtlige 

økologiske landmænd omlagt efter 1995. 

Undersøgelserne viser at de økologiske jordbrugere er generelt positive overfor at integrere natur og 

miljøhensyn på bedrifterne. Samtidig viser undersøgelsen, at der kan identificeres meget forskellige 

opfattelser af natur og miljø blandt økologiske landmænd, og i forlængelse heraf også forskellige 

holdninger til natur indikatorer som grundlag for inddrage disse aspekter i driftsledelsen, (se tabel). 

Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- og naturværdier

173 

Nr. 1 2 3 5 6 7 8 

Naturkvali 

tet på 

bedriften 

Driftsledel 

se 

Effekt 

Økologisk 

jordbrug 

Subjekt: 

gøre noget 

for den 

Data 

baseret 

Overrasket 

Refleksion 

God 

provokatio 

n 

Flere 

indikatorer 

Del af 

’organisme 

’ 

Billeder/ 

ideologi 

Refleksion 

men uenig 

Negativ 

Dialog om 

værdier 

Naturkvalit 

et = den 

plejede 

natur 

Erfarings- 

baseret 

Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- og naturværdier 

? Botanik/ 

Økologi 

Ide/Erfarin 

gsbaseret 

Tal 

konkret 

- Alligevel 

provokeret 

- Negativ 

Redskab 

for 

konvention 

elle 

Erfarings- 

baseret 

Tal 

konkrete 

problemstil 

linger 

Oplevelser 

- det 

smukke 

Data 

baseret 

Bekræftet Refleksion 

: 

behandling 

af 

småbiotop 

Redskab 

for 

nyomlægg 

ere 

er 

Positiv 

provokatio 

n. 

Bange for 

politisk 

kontrol 

Økologi 

Erfaring 

Data 

konkrete 

problemstil 

linger 

Refleksion 

: værdien 

af gamle 

biotoper 

God 

provokatio 

n 

Undgå at 

blive for 

selvtilfreds 

Økologer hvis oplevelse af naturkvalitet ligger tæt på en biologisk opfattelse af økosystemer (nr. 6 og 8 i 

tabellen), f.eks. knyttet til en botanisk interesse, har umiddelbart let ved at identificere sig med de 

præsenterede natur indikatorer. En anden opfattelse af natur kvalitet blandt økologer er stærkt forbundet 

med oplevelse af det smukke f.eks. viben der synger og flyver i engen (7). Her er man positiv over for 

brugen af sommerfugle som indikator, (der er en del af oplevelserne i naturen) men negativ over for de 

botaniske indikatorer, da man ikke kender disse planter. 

Naturen kan også opfattes som et væsen, man handler over for (nr. 1). Til denne opfattelse er det knyttet 

et ønske om at indikatorerne burde have fokuseret mere på dyrene i naturen som harer, fasaner og 

råvildt. Den biodynamiske landmand (nr. 2) opfatter bedriften som en organisme. Naturkvalitet i 

forbindelse med bedriften er dermed knyttet til den menneskeskabte harmoni, der står i modsætning til 

kriterier om oprindelighed bag naturkvlitetsindikatorene. Den biodynamiske landmand udtrykte sig således 

også stærkt kritisk over for de foreslåede natur indikatorer. Landmand nr. 3 er eksempel på en opfattelse 

af naturkvalitet på bedriften, der knytter sig til de traditionelle landmandsdyder om menneskeskabt orden, 

dvs. ideen om den plejede natur. Han har vanskeligt ved i det hele taget at forholde sig til de 

præsenterede naturkvalitetsindikatorer. Endelig er der også økologiske landmænd, for hvem naturkvalitet 

ikke spiller en rolle i deres bevidsthed. Det er andre forhold ved økologisk jordbrug, der primært optager 

dem som f.eks. afsætning og fødevarekvalitet (nr. 5). 

Den kvalitative undersøgelse antyder også, at økologernes holdning til de præsenterede indikatorer 

hænger sammen med den måde, de generelt indrager data i driftsledelsen på. Økologiske landmænd, der 

anvender mange data og registreringer i deres driftsledelse, synes mindre kritiske over for at anvende 

indikatorer i forbindelse med beslutningstagning (nr. 1 og nr. 7) end de landmænd, der er mere 

erfaringsbaserede i deres driftsledelse (nr. 3, 4 og 5). Undersøgelsen antyder samtidigt, at hvis 

indikatorerne umiddelbart harmonerer med landmandens natursyn, er han positiv over for dem på trods af 

en erfaringsbaseret driftsledelse (nr. 6 og nr. 8). 

En hovedkonklusion af undersøgelserne er at selv om den økologiske landmands opfattelse af 

naturkvalitet ikke nødvendigvis stemmer overens med den opfattelse, der ligger bag naturkvalitets 

indikatorerne, kan indikatorer være et godt udgangspunkt for en dialog om naturkvalitet på den enkelte 

landbrugsbedrift (1, 2, 5, 6, 7, 8). Men en gensidig respekt for hinandens opfattelse af naturkvalitet synes 

at være en vigtig forudsætning for en konstruktiv dialog. Blandt de adspurgte økologer var der delte 

holdninger til hvorvidt sådanne indikatorer kunne danne grundlag for udvikling af det økologiske

174 

værdigrundlag i forhold til naturkvalitet. En holdning er, at sådanne indikatorer er en kærkommen 

provokation udefra så man som økologer ikke stivner i sin selvtilfredshed (1, 7 og 8). En anden holdning 

er, at indikatorerne bygger på en konventionel tankegang, og at de ikke fanger den økologiske idé og 

dermed kan frygtes at fjerne diskussionen fra værdier (2 og 5). 

1.2. Forskellige økologiske landbrugeres holdninger til og tænkning i forhold til brug af MODS, som 

inddrager miljø- og naturaspekter 

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de økologiske jordbrugere der har omlagt i 

perioden 1995 til 1997, med henblik på at afdække den generelle holdning til at integrere natur og 

miljøhensyn i driftsledelsen. Desuden undersøgtes i hvilket omfang, man er positiv overfor at anvende et 

beslutningsstøtte redskab indeholdende naturkvalitets indikatorer. Resultaterne viser, at hensyn til natur 

og miljø prioriteres relativt højt blandt de økologiske målsætninger, og at størstedelen mener, at disse 

hensyn også skal tages inden for dyrkningsfladen. Blandt de adspurgte økologer er der en stor enighed 

om, at den økologiske produktionsform er med til at tilgodese hensyn til natur og biodiversitet. Samtidig 

mener kun en 1/3 at disse hensyn er sikret af de nuværende regler, mens 1/3 mener at disse hensyn ikke 

er sikret via regler, underforstået at de skal sikres via de økologiske jordbrugers holdninger og adfærd. 

Ca. 25% af de adspurgte er umiddelbart interesseret i at inddrage et beslutningsstøtte redskab a la etisk 

regnskab som grundlag for beslutningstagninger. Lidt under 40 procent angiver at de muligvis kunne 

være interesserede mens den resterende 1/3 afviser at ville inddrage et sådan redskab. Samtidig viser 

resultaterne, at der ikke er en sammenhæng mellem prioritering af hensyn til naturkvalitet og biodiversitet 

og holdninger til at anvende beslutningsstøtte redskaber. 

De ovennævnte kvalitative undersøgelser peger på, at holdninger til at anvende et 

beslutningsstøtteredskab, der indrager naturkvalitets indikatorer, mere er knyttet til måden at tage 

beslutninger på end holdninger til naturkvalitet. Denne hypotese er undersøgt via bedriftstilanalyser, hvor 

en bedriftsstil er udtryk for en bestemt overordnet ledelsesstrategi for bedriften. Undersøgelsen bekræfter, 

at der mellem de identificerede bedriftsstile blandt de økologiske landmænd er en meget stor forskel i 

holdninger til at inddrage beslutningsstøtteredskaber. Dette afspejler det omfang man i øvrigt inddrager 

data i driftsledelsen. Til gengæld tyder resultaterne ikke på, at der er sammenhæng mellem bedriftstil og 

prioritering af værdier der knytter sig til naturkvalitet. 

Spørgeskemaundersøgelsen understøtter således resultaterne fra de kvalitative interview, at det vil være 

bestemte typer af landmænd der primært kan nås via beslutningsstøtte redskaber der inkluderer 

naturkvalitetsindikatorer. Ligeledes giver resultaterne anledning til at understrege betydningen af gensidig 

dialog mellem parterne der repræsenterer forskellige syn på naturkvalitet. 

Sammenfattende kan det konkluderes, at der er opbygget væsentlig ny viden vedrørende mulighederne 

for at samarbejde med jordbrugere om at inddrage naturhensyn i driftsledelsen, herunder behovet for 

dialog. Desuden dokumenterer de gennemførte undersøgelser, at den store spredning med hensyn til 

landbrugernes interesse for de nævnte hjælpeværktøjer i højere grad hænger sammen med deres 

generelle måde at planlægge og lede bedriften på end ved deres holdning til miljøspørgsmål. 

Delprojekt 2 Indikatorer for påvirkning af landskabsøkologiske værdier 

Der er gennemført en række aktiviteter med henblik på at undersøge anvendeligheden af forskellige 

biologiske mål, som indikator for naturværdier. 

2.1 Fuglenes fordeling i vinterlandskabet på økologiske husdyrbedrifter i relation til småbiotoper og de 

tilgrænsende dyrkningsflader 

Feltarbejde til specialeprojekt på Aarhus Universitet med månedlige linietakseringer af fugle på otte 

økologiske husdyrbrugsbedrifter er gennemført oktober 1996 - maj 1997. Analyse og rapport er udgivet, 

se pkt. C. 

2.2 Ukrudtsfloraens betydning for forekomsten af den fritlevende insektfauna på dyrkningsfladen 

På baggrund af tidligere markforsøg analyseredes effekten på insektfaunaen af markukrudt - dels 

uspecifikke, kvantitative effekter af ukrudt (biomasse, skjul, m.m., der relaterer sig til indikatoren 

"ukrudtsvolumen") - dels specifikke, kvalitative effekter af ukrudtet (trækblomster for blomsterbesøgende 

insekter, værtplanter for planteædende insekter). Rapport er udgivet 1998 og en artikel til International 

publicering er submitted. 


175 


176 

2.3 Ukrudtsfloraen artsindhold og dens indflydelse på de planteædende insekters artsdiversitet 

MS-Access-database på litteraturdata er udviklet med henblik på forudsigelse og beregning af den 

potentielle insekt-artsdiversitet på baggrund af ukrudtsfloraens sammensætning. Databasen omfatter 

relationerne mellem: 

• ca. 40 ukrudtsarter (arter i tilbagegang i Danmark og/eller arter, der er alm. i økologiske kornmarker) 

og 

• planteædende insektarter knyttet til disse ukrudtsarter inkl. nogle enkle autøkologiske karakteristikker. 

2.4 Urtefloraen i småbiotoperne på økologiske bedrifter 

Et studenterprojekt, biologisk projektarbejde, påbegyndt i juni 1997 og afsluttet januar 1998. Arbejdstitel 

"Urtefloraen i småbiotoperne på økologiske bedrifter", hvor naturindholdet i småbiotoperne blev 

analyseret i relation til et udvalg af fysisk-strukturelle småbiotop-variable. De floristiske data er i første 

omgang i forenklet analyse anvendt til indikatorer i "Etisk regnskab 1996-97". Detaljeret analyse og 

projektrapport foreligger. 

Data med artsforekomst og dækningsgrad fra ca. 480 faste prøveflader ligger gemt i database, og kan 

ved senere lejlighed genfindes med henblik på tidslig udvikling i småbiotopflora. 

2.5 Sommerfuglefaunaen i småbiotoper på økologiske bedrifter 

Arbejdet med sommerfuglefaunaen på økologiske brug og dens afhængighed af biotiske og abiotiske 

småbiotop-karakteristikker er afsluttet mht. feltarbejde, analyse og rapport. 

Via samarbejde med lokale sommerfuglekyndige er der i juni-august 1997 registreret dagsommerfugle i 

ca. 20 småbiotoper pr. brug på 7 økologiske bedrifter. Data er i første omgang i meget forenklet analyse 

anvendt til indikatorer i "Etisk regnskab 1996-97". Til bedømmelse af indikatorens robusthed over for 

årsvariation i sommerfuglefauna er registreringen gentaget i sommer 1998. Årsvariation blev netop i 1998 

klar, idet den våde, blæsende og kølige sommer blev et meget ringe sommerfugleår, men effekt heraf 

endnu uvis. Alle disse 1997 og 1998 data er indtastet i en dertil udviklet MS-Access-database. En grov 

analyse i sumskemaer, brudt op på hhv. dato og brug, er færdiggjort. 

Indikatorer for sommerfugle og flora i småbiotoper blev opgjort på otte økologiske brug og præsenteret 

som en del af det etiske regnskab 1996-97. Dette blev brugt til at afprøve muligheden for en dialog med 

jordbrugerne vedrørende naturværdier (se del 1). Undersøgelserne viste at 

- det er ikke uden problemer at opgøre naturværdier på en ejendom på en måde, som både 

opfylder biologiske kriterier og er vedkommende for landbrugeren 

- flere af jordbrugerne udtrykte interesse for den biologiske synsvinkel på naturværdier, også 

selvom den var i konflikt med deres egen forudfattede holdning 

- det er vanskeligt at fortolke indikatorværdierne på en given ejendom i forhold til driftsledelsen 

og sammenligne med andre lokaliteter, da de naturgivne forudsætninger spiller en stor rolle. Derfor er 

der behov for at udvikle et rådgivningsværktøj, som kan hjælpe den enkelte landbruger til at prioritere, 

beskytte og eventuelt fremme naturværdier på sin ejendom 

Projektet har endvidere bidraget med generelle overvejelser om indikatorer for naturkvalitet via JRs 

deltagelse i produktionen af Temarapport 20/1998 fra DMU "Naturen og landbruget" samt Niels Halbergs 

og Jens Reddersens arbejde med rapporten ”Mere og bedre natur i landbrugslandet” (faglig rapport, 

DMU, no. 228, 1999). 

Delprojekt 3 Forskellige driftslederes holdninger til og succes med ukrudtsbekæmpelse 

Delprojektet er afsluttet med fremlæggelse af artiklen: "Ukrudt på 8 økologiske kvægbrug – betydende 

faktorer for ukrudtets udvikling 1989-1996" ved indlæg på 15. Danske Planteværnskonferencen 1998. 

Hovedkonklusionerne var at afgrøde og afgrødevalg har en central betydning, kløvergræsmarker har en 

vigtig rolle som forfrugt og sanerende afgrøde, helsæd er en god nødløsning, når ukrudtet tager 

overhånd og rodukrudt ser ud til at kunne udvikles som problem på lang sigt. Der er karakteristiske 

ukrudtssituationer på de enkelte gårde, som kan forklares med dyrknings praksis, men dyrknings praksis 

er en blanding af hensyn til naturgivne forhold, driftsøkonomi og den personlige driftsledelse. Det 

overvejes derfor fortsat om karakteristikken af driftslederne ved hjælp af bedriftsstile kan bidrage til en 

fortolkning af bedrifternes strategi og resultater mht. ukrudtsbekæmpelse. 


En del af projektets resultater er blevet udnyttet i en udredningsopgave for Skov- og Naturstyrelsen 

vedrørende mulighederne for at fremme naturkvalitet på landbrugsbedrifter (Reddersen et al. 1999). 

Projektet som helhed 

Resultaterne fra delprojekt 2 og 3 vil blive brugt til at evaluere indikatorerne i etisk regnskab samt som 

udgangspunkt for udpegning af egnede fremtidige indikatorer og moniteringsmetoder i forhold til 

naturværdier på økologiske bedrifter. 

177 

Viden om landbrugeres hensyntagen til og forståelse for naturværdier har betydning for en række 

projekter vedrørende landskabets udvikling og den flersidige arealanvendelse, herunder udviklingen af 

landbrugsstøttereformer til naturvenlig drift. En vigtig indsats vil derfor være at forsøge at koble de 

forskellige synsvinkler på naturkvalitetsindikatorer, som projektet undersøger, hhv. den biologiske 

definition på naturkvalitet byggende på biodiversitet (skalaproblemer), den sociologiske (hvordan ser 

landmændene på det) - og den agronomiske (hvordan kan det indgå i driftsledelsen). Det er hensigten via 

en artikel (Halberg, et al.), at give en oversigt over vores udvalg af naturkvalitetsindikatorer, og bl.a. 

diskutere de normative aspekter (kan man definere naturkvalitet og hvilke værdibaserede antagelser 

ligger bag indikatorerne) i forhold til anvendeligheden af indikatorerne (kan landmændene forstå og 

acceptere indikatorerne og kan de bruges i driftsledelsen) og i forhold til økologiske jordbrugs idealer og 

praksis. 

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at projektet har indfriet sit formål samt lagt grunden for et 

fremtidigt tværvidenskabeligt samarbejde mellem forskere indenfor landskabsøkologi og agronomi. 

Lister over publikationer mm., der er et direkte resultat af projektet: 


Clausen, H.D., Holbeck, H.B. & Reddersen, J. 1998. Butterflies on organic farmland: Association to 

uncropped small biotopes and their nectar sources (Papilionoidea and Hesperioidea, Lepidoptera). 

Entomologiske Meddelelser, 66: 33-44. 

Clausen, H., Holbeck, H. & Reddersen, J. (in press). Factors influencing abundance of butterflies and 

burnets in the uncultivated biotopes of organic farmland. – Biological Conservation 

Halberg, N. 1999. Indicators of ressource use and environmental impact to be used in an ethical account 

for a livestock farm. Agriculture, Ecosystems & Environment (76), 17-30. R* 

Holbeck, H., Clausen, H. & Reddersen, J. (in press). Dagsommerfugle og køllesværmeres valg af 

nektarplanter i småbiotoperne på et økologisk jordbrug. - Entomologiske Meddelelser 


Alrøe H.F., Kristensen E.S. & Halberg N.: A system approach in sustainability and organic farming. Paper 

for the European Workshop on "Research Methodology in Organic Farming. Frick (CH): 30/9-3/10-98, 

pp. 7. 

Halberg, N. 1998a. Characterising high intensity livestock systems - identifying indicators of resource use, 

environmental impact and landscape quality. In: Williams, S.M. and I.A. Wright (eds) The identification 

of types of livestock system", ELPEN workshop, Karpenisi, Greece. Pp. 76-92. 

Halberg, N. 1998b. Researching farmers' possibilities of and motivation for including environmental 

aspects in their management. Paper for 3 rd AFSRE symposium, Rural and farming systems analyses: 

Environmental perspectives, Hohemheim, March 1998. 12 pp. 

Hermansen, J.E. & Halberg, N.: Research for and indicators of environment friendly livestock production 

in Denmark - involvement of farmers. In Proceedings from a Nordic Seminar in Stockholm 10/9-12/9- 

98. Sustainable Agriculture. Report 4880. Swedish Environmental Protection Agency, pp. 57-62. 

Noe, E. & Halberg, N., 1999. Research experience with tools to involve farmers and local institutions in 

developing more environment frienly practices. 64 th EAAE – Seminar: Co-operative strategies to cope 

with agroenvironmental problems. Berlin, October 1999. 

Rasmussen, K., Holst, N. & Kristensen, I.S. 1998. Ukrudt på otte økologiske kvægbrug – betydende 

faktorer for ukrudtets udvikling 1989-96. Weeds at eigth organic livestock farms – factors significant for 


the dynamic of weeds f1989-1996. 15. Danske Planteværnskonference. Danmarks 

JordbrugsForskning. Rapport nr. 2, 203-217. 

178 


Andersen, B. 1999. Vinterfugles tilknytning til økologisk agerland – En undersøgelse af danske 

vinterfugles fordelingsfaktorer i det økologiske agerland 1996-97. – Unpublished Master’s Thesis. 

Biological Institute, Dept. of Zoology, University of Aarhus, March 1999. 

Gramstrup, M.R. 1998. En vegetationsanalyse af Agerlandets Småbiotoper. - Unpublished report (in 

Danish) for "Biologisk Projektarbejde". Biological Institute, University of Aarhus. 

Halberg, N. 1999. Økologisk jordbrug i særligt følsomme landbrugsområder. I Alrøe H.F. & C.B. 

Andreasen (eds.): Natur, miljø- og ressourcer i økologisk jordbrug. FØJO rapport nr. 3, 85-92. 

Halberg, N. 1999. Økologisk jordbrug i særligt følsomme landbrugsområder. Bidrag til kap. 11 i 

Aktionsplan II Økologi i udvikling, det økologiske fødevareråd. 256-263. 

Rasmussen, K. et al. Karakteristik af ukrudtssituationen på 8 økologiske kvægbrug i perioden 1989 - 

1996. 15. Danske Planteværnskonference 1998. 

Reddersen, J. 1998. Naturindholdet i landbrugslandskabet og afhængighed af driftsform. Udredning og 

vurdering af konsekvenser i scenarie med omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark. – 

Delrapport A.3.3 til Bichel-udvalgets underudvalg vedr. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. 

Upubliceret notat til Miljø- og Energiministeriet. 

Reddersen, J. 1999. Naturindhold i økologisk jordbrug. Bidrag til kap. 11 i Aktionsplan II Økologi i 

udvikling, det økologiske fødevareråd. 245-255. 

Reddersen, J. 1999. Naturindhold i økologisk jordbrug. I: H.F. Alrøe & C.B. Andreasen (eds.): Natur, miljø 

og ressourcer i økologisk jordbrug – Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Foulum. FØJO-rapport 

3/1999: 69-84. 

Reddersen, J., Elmholt, S. & Holm, S. 1998. Indirect effects of fungicides and herbicides on cereal field 

arthropods. Response to treatment-induced variations in leaf fungi and weeds in winter wheat 1994- 

1995. - Pesticides Research nr. 44. Miljøstyrelsen, Copenhagen. 110 pp. 

Reddersen, J., Tybirk, K., Halberg, N. & Jensen, J. 1999. Mere og bedre natur i landbrugslandet – 

dokumenteret grundlag for en ekstra indsats. – Faglig rapport fra DMU no. 288. Miljø- og 

Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. 112 pp. 

Reddersen, J. 1999. Økologisk jordbrug og biodiversitet. – Forskningsnytt om Økologisk Jordbruk i 

Norden 1999(2): 4-6. 


Halberg, N. 1999. ”Landmandens muligheder og motivation for at inddrage miljø- og landskabshensyn”: 

Indlæg på workshoppen “Rådgivningsopgaver inden for miljø, natur og landskab” arr. af Landbrugets 

Rådgivningscenter, Skejby 14.9 1999 

Halberg, N. 1998c: Systemers udvikling over tid. Indlæg ved FØJO-workshop, Forskningscenter Foulum 

27.10.1998, "Forskningsmetodik i økologisk jordbrug". 

Halberg, N. 1999. ”Økologiske jordbrugeres holdning til at inddrage naturværdier i driftsledelsen. Indlæg 

på workshoppen “Forskningsbehov i relation til naturindholdet i økologisk jordbrug – identifikation af 

problemstillinger og forskningsgrupper” arr. af DMU-LAND/FØJO, Vildforvaltningsskolen, Kalø, 8. okt. 

1999. 

Reddersen, J. 1999. “Converting to organic farming – possibilities and restrictions in space and time for 

re-establishing farmland biodiversity.” - Indlæg på konferencen “Recycling Ecological Agriculture – for 

Maximal Nutrient Utilisation and a Sustainable Society”, Stockholm, 22-23. nov. 1999. 

Reddersen, J. 1999. “Den biologiske baggrund for en naturstrategi for det åbne land.” - Indlæg ved 

arbejdskonference “Landbruget og naturen i den fremtidige landdistriktspolitik” arr. af Danmarks 

Naturfredningsforening & WWF, Skovsgaard Langeland 9.-10.9 1999.. 


179 

Reddersen, J. (1998): "Entusiastiske holister og skeptiske reduktionister i håndgemæng om 

forskningsmetodik i økologisk jordbrug" - Indlæg ved FØJO-workshop, Forskningscenter Foulum 

27.10.1998, "Forsknings-metodik i økologisk jordbrug". 

Reddersen, J. 1999. “Har vi brug for mere natur? Og er det lig med bedre natur? Prioriteringer i indsatsen 

for naturindholdet i landbrugslandskabet.” - Indlæg på workshoppen “Rådgivningsopgaver inden for 

miljø, natur og landskab” arr. af Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby 14.9 1999. 

Reddersen, J. 1999. “Indikatorer for naturkvalitet i det dyrkede land.” - Indlæg på workshoppen 

“Forskningsbehov i relation til naturindholdet i økologisk jordbrug – identifikation af problemstillinger og 

forskningsgrupper” arr. af DMU-LAND/FØJO, Vildforvaltningsskolen, Kalø, 8. okt. 1999. 


Halberg, N., Reddersen, J. & Noe E.: Indicators for nature values on organic farms. (In prep). 

Holbeck, H., Clausen, H. & Reddersen, J. (in prep.): The selective use of flowers in field boundaries and 

variously grazed meadows in butterflies and burnets on an organic farm in Denmark. - Entomologiske 

Meddelelser 

Noe, E. & Halberg, N. (in prep.). Farmer attitudes to and use of MODS in relation to environmental and 

ethical aspects of farming. 

Rasmussen et al. Weed management related to farming styles on Danish organic farms. 

Reddersen, J. (-): Indirect side-effects pesticides on cereal field arthropods II: Effects of dosage and split 

application of a foliar fungicide Tilt Top on abundance of mycophagous arthropods in Danish winter 

wheat fields. - Journal of applied Ecology? 

Reddersen, J. (in prep.): Indirect effects of autumn herbicides and of a foliar fungicide Tilt top on 

arthropods in Danish winter wheat fields. - Journal of applied Ecology 

Reddersen, J. (in prep.): Indirect effects of dosage and split application of a foliar fungicide Tilt top on the 

abundance of mycophagous arthopods in Danish winter wheat fields. - Journal of applied Ecology 

Reddersen, J. (in prep.): Indirect side-effects pesticides on cereal field arthropods I: Effects of autumn 

herbicides and of a foliar fungicide Tilt top on arthropods in Danish winter wheat fields. - Journal of 

applied Ecology? 

Reddersen, J. in prep. A modified butterfly line transect count method used for identifying remnant 

conservation sites on organic farms. - Agriculture, Environment and Ecosystems? 


Stud. scient. Bente G. Andersen, AU, Biologisk Institut: Specialestudium: Fuglenes fordeling i 

vinterlandskabet på økologiske husdyrbedrifter i relation til småbiotoper og de tilgrænsende 

dyrkningsflader (afsluttes forår 1999). 

Stud. scient. Helene D. Clausen & stud. scient. Heidi B. Holbeck, AU, Biologisk Institut: Specialestudium: 

Økologiske jordbrugs indhold og kvalitet af levesteder for dagsommerfugle og køllesværmere (afsluttes 

sommer 1998). 

Stud. scient. Marie Gramstrup, AU, Biologisk Institut: Biologisk Projektarbejde: Urtefloraen i 

småbiotoperne på økologiske bedrifter (afsluttes feb. 1998). 


Internationale relationer 

Via EU-projektet "Making agriculture sustainable - Role of farmers networking and institutional 

strategies" samarbejdes med 

Baltic Studies Centre, Riga, Latvia (BSC) T. Tisenkops) 


Department of Co-operative and Agricultural Research, South Jutland University Centre, Esbjerg, 

Denmark (SUC) (Flemming Just) 

QAP Decision, Theys, France (QAP) (G. Assouline) 

180 

Game Conservancy (Fordingbridge, UK: N.W. Sotherton, N. Aebischer, m.fl.), 

ARC Institute of Plant Protection (Jokionen, SF: Juha Helenius) 

Inst. Rural Sociology, Wageningen Agric. Univ., Holland (J.D. van der Ploeg), 

Institut Supérieur d’Agriculture Rhône-Alpes, Lyon, France (ISARA) (C. David) 

Laboratory of Entomology and Environmental Analysis, Consejo Superior de Investigaciones Cientificas, 

Barcelona, Spain (LEAAM) (J. Isart) 

The Centre for Agriculture and Environment, Utrecht, The Netherlands (CLM) (H. Wisherke) 

Nationale relationer 

DMU-Kystzoneøkologis naturovervågningsgruppe (Mikael Stoltze). Center for Agerlandets Biodiversitet 

(SMP1) (Mikael Münster-Swendsen). 

Fungicidsprøjtning i kornmarker og dens indflydelse på den fungivore insektfauna (MST-7041-0190). 

(Jens Reddersen, DMU-Landskabsøkologi, DJF-Plantevækstfaktorer). 

Projekt "Mennesket i Landskabsforvaltningen", 1996-2001 (Katrine Højring, FSL) 

Samspillet mellem landbrugsproduktion, værdier og regler, 1993-98. (N. Halberg, DJF + SUC). 

Societal and environmental consequences of different strategies for development and expansion of 

organic farming systems. Projekt 8 i ansøgning til delprogram I. (Johs. Michelsen, SUC + DMU + SJFI + 

DJF + DTU + Vibeke Langer, KVL). 

Udvikling af et etisk regnskab for husdyrbrug, 1993-97. (J. Tind Sørensen, DJF + KU) 


181 


SLUTRAPPORT 




III Udvikling af økologiske planteproduktionssystemer 


Program III Udvikling af økologiske planteproduktionssystemer 



Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele, 

Tlf.: 89991900, Fax: 89991200. 

Danmarks JordbrugsForskning (DJF-PVJ), Afd. for Plantevækst og Jord, Postboks 50, 8830 Tjele, Tlf.: 

89991900, Fax: 89991619. 

Danmarks JordbrugsForskning (DJF-VEF), Afd. for Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev, 

Kirstinebjergvej 10, Postboks 102, 5792 Årslev, Tlf.: 63904444, Fax: 65991722 

Danmarks JordbrugsForskning (DJF-PBS), Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 

4200 Slagelse, Tlf.: 58113300, Fax: 581133301. 


Erik Steen Kristensen (FØJO) 


Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard, Jørgen Eriksen, Bent T. Christensen (DJF-PVJ) 

Kristian Thorup-Kristensen, Hanne L. Pedersen (DJF-VEF) 

Ilse A. Rasmussen (DJF-PBS) 

Øvrige projektmedarbejdere: 

Gunnar Mikkelsen (DJF-PVJ) 

Holger Daugaard, Carsten Iversen (DJF-VEF) 



Projektets overordnede mål har været at 

• Beskrive langsigtede effekter af økologiske driftsformer og sædskifter 

• Fungere som værkstedsfaciliteter for andre, mere specifikke projekter 

• Være ramme og holdepunkt for kommunikation og formidling af forskningsresultater 

Projektet er opdelt i 8 delprojekter med hvert sit formål. Disse omtales kort nedenfor. 

182 

1. Værkstedsareal ved Flakkebjerg 

Formålet er at etablere og drive et økologisk forsøgssædskifte orienteret mod problemstillinger på en 

planteavlsbedrift uden husdyr og på lerjord. Disse arealer stilles til rådighed for projekter under FØJO. 

2. Værkstedsarealer ved Jyndevad og Foulum 

Formålet er at etablere og drive økologiske forsøgssædskifter orienteret mod problemstillinger på kvæg- 

og svinebedrifter på sandjord og lerblandet sandjord. Disse arealer stilles til rådighed for projekter under 

FØJO. 

3. Værkstedsareal for grønsager ved Årslev 

Formålet er at etablere og drive et økologisk forsøgssædskifte med grønsager, og at stille arealet til 

rådighed for projekter under FØJO, især projekter der handler om grønsagsproduktion og grøngødning. 

4. Værkstedsareal for frugt og bær ved Årslev 

Formålet er at etablere og drive arealer, som giver mulighed for forskning i økologisk frugt- og 

bærdyrkning. 

5. Langvarige økologiske sædskifteforsøg 

Formålet er at belyse muligheder for på kort og langt sigt at øge kornproduktionen i økologisk jordbrug. 

Forsøget skal endvidere fungere som værkstedsareal for mere specifikke undersøgelser vedrørende 

sædskiftets betydning for økologisk planteproduktion. 

6. Kløvergræssets forfrugtsværdi og udvaskning af næringsstoffer 

Formålet er at etablere grundsædskifter og særligt udstyr (sugeceller) i et forsøg til belysning af 

kløvergræssets forfrugtsværdi og udvaskning af næringsstoffer ved ompløjning af kløvergræs. 

7. Jordrelaterede ændringer ved omlægning til økologisk plantedyrkning (Askov) 

Formålet er at etablere og drive et værkstedsareal for disciplinorienterede studier af de ændringer i 

jordrelaterede parametre, som finder sted under omlægning fra konventionel til økologisk dyrkning, samt 

at gennemføre udvalgte undersøgelser af ændringer, der har særlig betydning for karakterisering af 

jordens frugtbarhed og afgrødernes næringsstofforsyning. 

9. Næringsstofhusholdning i et økologisk kvægbrugssædskifte 

Formålet er at undersøge betydningen af gødningsmængde og gødningstype for planteproduktion og 

næringsstofhusholdning i et økologisk kvægbrugssædskifte samt at fungere som værkstedsareal for 

relevante mindre undersøgelser. 

9. Projektets forløb 

Alle forsøgsarealer er blevet etableret og drevet i henhold til planen. I det følgende gives en gennemgang 

af de enkelte værkstedsarealer, herunder planerne for deres fremtid. I afsnit 15 er givet en beskrivelse af 

nogle af resultaterne fra forsøgsarealerne. 


Værkstedarealet på Flakkebjerg består af to arealer, der drives økologisk (tabel 1). Areal FL1 blev omlagt 

i 1996, mens areal FL2 først blev omlagt i 1999/2000. Omlægning af areal FL2 skyldes en stor 

efterspørgsel efter økologiske forsøgsarealer på Forskningscenter Flakkebjerg. Der importeres 

konventionel gylle til sædskifterne svarende til 25% af kvælstofbehovet. Udbytte, ukrudt, sygdomme og 

Program III Udvikling af økologiske planteproduktionssystemer

skadedyr registreres i referencearealer. Der tages endvidere målinger af næringsstofindhold i gylle, 

udbytte og enkelte jordprøver. 

183 


Sædskiftet på Jyndevad er udlagt med kløvergræs og korn i et 7-marks skifte, der blev anlagt i 1996 

(tabel 1). Hver af de syv marker er inddelt i 5 gødningsbehandlinger, hver i tre gentagelser. Der er 

følgende gødningsbehandlinger: 

1. Ingen gødning 

2. 0.8 de/ha i gylle 

3. 1.4 de/ha i gylle 

4. 0.8 de/ha i dybstrøelse 

5. 1.4 de/ha i dybstrøelse 

Markerne har desuden en referencedel, hvor der registreres udbytter, næringsstofbalancer m.v. Der har i 

den forløbne periode primært været projektaktiviteter i havre og kartoffelmarkerne. 

Tabel 1. Sædskifter på de økologiske værkstedsarealer ved DJF. 

Sted Flakkebjerg Jyndevad Foulum Askov Årslev 

Sædskifte FL1 FL2 JY FO1 FO2 AS ÅR1 

Areal (ha) 16 9 9 7 7 6 

Anlægsår 1996 1999 1996 1987 1996 1997 1996 

Jordtype JB6 JB6 JB1 JB4 JB4 

1. afgrøde Vårsæd Vårsæd Vårbyg Vårbyg Vårbyg Vårsæd Vårbyg 

2. afgrøde Lucerne Hvidkløverfrø Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs 

3. afgrøde Lucerne Vinterraps Kløvergræs Kløvergræs Havre Vintersæd Grønsager 

4. afgrøde Vårsæd Vårsæd Kløvergræs Havre Vårbyg Rodfrugt Vårbyg 

5. afgrøde Bælgsæd Havre Byg/ært Kartofler Grønsager 

6. afgrøde Vinterhvede 

Rug Roer Ærter 

7. afgrøde Rækkeafgrøde Kartofler 

På Foulumgård er udlagt to økologiske sædskifter, et kvægbrugssædskifte (FO1) og et korn-domineret 

svinebrugssædskifte (FO2) (tabel 1). Kvægbrugssædskiftet har siden 1994 været anvendt til 

gennemførelse af et projekt vedrørende "Planteproduktion, næringsstofhusholdning og planteværn i 

økologiske kvægbrugssædskifter" (kaldet næringsstofhusholdningsprojektet). Dette projekt er nærmere 

beskrevet nedenfor under delprojekt 9. Svinebrugssædskiftet har primært været anvendt til undersøgelser 

og forsøg i kartofler. I referencedelen af markerne i begge sædskifter registreres udbytter, 

næringsstofbalancer m.v. Som følge af den ringe brug af svinebrugssædskiftet foreslås dette nedlagt 

fremover, dog således at behandlingerne gennemføres i år 2000, men uden målinger i 

referencearealerne. 


Det økologiske grønsagssædskifte på Årslev er et seks-marks skifte, hvor tre af markerne dyrkes med 

grønsagsafgrøder (tabel 1). Kvælstofforsyningen baseres helt på grøngødning, fangafgrøder og effektiv 

udnyttelse af afgrødernes eftervirkning. Sædskiftet har og forventes også fremover at huse en række 

forsøg, især vedrørende grønsagsdyrkning og efterafgrøder. Der registreres udbytte og kvalitet af 

afgrøderne i sædskiftet, og der registreres forbrug af arbejdstid til de mest krævende opgaver. Der måles 

endvidere næringsstofbalancer i forsøget. Desuden tages N-min prøver i alle marker i november og i maj 

til vurdering af udvaskningsrisiko og eftervirkning. 


Det økologiske forsøgsarealer med frugt og bær omfatter arealer, hvor der gennemføres forsøg med 

æbler, solbær og jordbær. Endvidere gennemføres undersøgelser under forhold, hvor der ikke sprøjtes 

mod skadevoldere i surkirsebær og blommer. I år 2000 udplantes et større areal med hyben, hvor 

jordbehandlingsmetoder, gødskning og kloner kan undersøges. 


For at belyse mulighederne for at dyrke mere økologisk korn til modenhed, blev der i 1996/97 anlagt et 

økologisk sædskifteforsøg på fire lokaliteter i Danmark – henholdsvis Jyndevad (grovsandet jord) i 

Sønderjylland, Foulum (lerblandet sandjord) i Midtjylland, Flakkebjerg (sandblandet lerjord) på Sjælland 


184 

og Holeby (lerjord) på Lolland. Sædskifterne repræsenterer systemer med forskellige andele af korn og 

kvælstoffikserende afgrøder (tabel 2). Sædskifterne afprøves på fire forskellige måder, henholdsvis med 

og uden brug af efterafgrøder og med og uden brug af husdyrgødning, og der er to gentagelser af hver 

behandling på Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg. Parcellerne varierer i størrelse fra 169 m 2 til 336 m 2 . 

Første rotation afsluttes med år 2000. Herefter vil der ske en justering af sædskifter og måleprogram. Der 

skal endvidere bruges væsentligt flere ressourcer til resultatopgørelse og publicering. 

Forsøget fungerer dels som et selvstændigt forsøg med eget måleprogram og afrapportering, og dels som 

værkstedareal for andre projekter. Denne sidste aktivitet forventes væsentligt optrappet fra år 2000. Her 

vil en de eksisterende parceller i forsøget blive underopdelt og stillet til rådighed for andre projekter til 

gennemførelse af forsøg og undersøgelser. 

Tabel 2. De fire sædskifter i forsøget og deres fordeling på lokaliteterne. 

Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 4 

Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Havre 

Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs 

Vinterhvede 

Vårhvede 

Vinterhvede Vinterhvede 

Vinterhvede/triticale 

Lupin 

Ært/byg 

Sukkerroer 

Ært/byg 

Kun i Jyndevad Alle fire steder Flakkebjerg og Holeby Foulum, Flakkebjerg og 

Holeby 

I forsøget måles udbytter og næringsstofbalancer i de enkelte parceller. Der måles udvaskning af kvælstof 

og kalium i udvalgte parceller. Der registreres endvidere forekomst af ukrudt (antal og biomasse) og 

sygdomme i parcellerne. Desuden foretages målinger af biomasse og kvælstofoptag i efterafgrøder. 


På Foulum ligger et særligt værkstedsareal til belysning af kløvergræssets forfrugtsværdi og udvaskning 

af næringsstoffer. Dette areal blev i perioden 1994-96 anvendt i forsøg vedrørende forskellige proteinniveauer 

i kraftfoder på græstilvækst og mælkeydelse under reguleret storfoldafgræsning. I 1997 blev der 

således ompløjet seks græsmarker med vidt forskellig forhistorie. I perioden 1997-99 blev undersøgt 

effekten af græsmarkernes forhistorie på forfrugtsværdi og kvælstofudvaskning efter ompløjning. I 

perioden 2000 til 2003 planlægges at anvende arealet til at undersøge betydningen af græsmarkens alder 

og sammensætning for kvælstofudvaskning i sædskiftets græsfase samt forfrugtsværdi og udvaskning 

efter ompløjning. Sædskifterne i forsøget er vist i tabel 3. 

Tabel 3. Sædskifter i græsmarksforsøget ved Foulum 

År Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 

1994 1. års græs 1. års græs 1. års græs 



1997 Vårbyg Vårbyg 4. års græs 

1998 Vårhvede Vårhvede 5. års græs 

1999 Byg-helsæd Byg-helsæd 6. års græs 

2000 Grønkorn 1. års græs 7. års græs 


2002 Afgrøde 1 Afgrøde 1 Afgrøde 1 

2003 Afgrøde 2 Afgrøde 2 Afgrøde 2 


Det særlige økologiske værkstedsareal på Askov omfatter B4-marken af de langvarige gødningsforsøg på 

Askov. Sædskiftet er vist i tabel 1. I de tidligere forsøgsled med handelsgødning tilføres nu fast husdyrgødning+ajle 

(4 niveauer). Led med gylle (3 niveauer) og ugødede led fortsattes. Forsøget fungerer 

som værkstedsareal for studier af jordrelaterede parametre og af sammenhængen mellem disse og 

kvantitative og kvalitative aspekter af planteproduktionen. Der måles udbytter og næringsstofbalancer i de 

enkelte parceller. Hvert fjerde år gennemføres en karakterisering af næringsstofindhold i jorden. 


185 


Det ovennævnte næringsstofhusholdningsprojekt blev gennemført i perioden 1994 til 1997/98 i arealet 

FO1. I forsøget indgik fire behandlinger med to niveauer af husdyrgødning svarende til 0.9 og 1.4 de/ha 

samt to forskellige gødningssystemer, et med ren gylle og et med dybstrøelse/gylle. Der blev kun fundet 

små forskelle mellem behandlingerne med hensyn til udbytter og nitratudvaskning. I 1998 blev forskellene 

mellem behandlingerne derfor skærpet således at niveauerne for tildeling af husdyrgødning svarer til 0.7 

og 1.4 de/ha og gødningssystemerne nu er ren gylle og ren dybstrøelse. Der måles udbytter, 

kvælstofbalance og kvælstofudvaskning i de enkelte behandlinger. Forsøget planlægges afsluttet i 

2001/02. Afhængig af behovet i andre projekter vil gødningssystemerne dog blive forsøgt videreført efter 

denne periode. 

Resumé 

Et antal markforsøgsenheder blev etableret i 1996 som en del af en fælles indsats omkring forskning i 

økologisk jordbrug koordineret af FØJO. Disse værkstedsarealer bestod af økologisk drevne 

forsøgsarealer ved Flakkebjerg, Foulum, Jyndevad, Årslev og Askov og af det langvarige sædskifteforsøg 

ved Jyndevad, Foulum, Flakkebjerg og Holeby. Værkstedsarealerne dækker alle væsentlige økologiske 

bedriftstyper og jordtyper i Danmark. Der er tre hovedformål med værkstedsarealerne: 

1. Beskrive langsigtede effekter af økologiske driftsformer og sædskifter 

2. Fungere som værkstedsfaciliteter for andre, mere specifikke projekter 

3. Være ramme og holdepunkt for kommunikation og formidling af forskningsresultater 

Værkstedsarealerne har forskellig struktur og forskellige roller i den økologiske forskning. Arealerne 

består af økologisk drevne sædskifter, som er placeret på traditionelle forsøgsstationer på forskellige 

jordtyper. Sædskifterne repræsenterer forskellige bedriftstyper, herunder kvægbrug, svinebrug, 

planteavlsbrug, grønsagsdyrkning og frugt og bær. For nogle af værkstedsarealerne er hver mark i 

sædskiftet repræsenteret ved en mark med et areal på ca. 1 ha. Dette giver mulighed for at gennemføre 

forsøg samtidigt med at der vedligeholdes et fast sædskifte. Effekterne af sædskifterne følges ved 

målinger i referencearealer, som ikke påvirkes af forsøgsbehandlinger. Målingerne omfatter udbytter og 

næringsstofbalancer (NPK). På nogle af arealerne registreres også ukrudt, sygdomme og skadedyr. 

Der er desuden et værkstedsareal med mulighed for forsøg i økologisk frugt og bær. Her følges bl.a. 

jordens næringsstofstatus og forekomst af ukrudt, sygdomme og skadedyr. 

Forsøgsarealet ved Askov er en del af det langvarige gødningsforsøg, som nu er konverteret til økologisk 

dyrkning. Forsøgsbehandlinger omfatter forskellige mængder og typer af organiske gødninger. 

Målingerne omfatter udbytter og næringsstofbalancer. Der tages jordprøver hvert fjerde år. 

Projektet omfatter også tre forsøg med forskellige sædskifte og gødningsproblemstillinger, som også 

fungerer som værkstedsarealer for andre projekter. Målingerne omfatter udbytter, næringsstofbalancer og 

udvaskning af næringsstoffer. 

Summary 

A number of field experimental units were established in 1996 as part of the joint effort on organic farming 

research in Denmark coordinated by DARCOF. These units consisted of field 

experimental sites at Flakkebjerg, Foulum, Jyndevad, Årslev and Askov, and the long-term crop rotation 

experiments at Jyndevad, Foulum, Flakkebjerg and Holeby. These experimental units cover all major 

organic farming practices and soil types in Denmark. The aims of the experimental units for research in 

organic farming systems are three-fold: 

1. To describe long-term effects of organic farming practices and crop rotations. 

2. To function as workshop facilities for other, more specific research projects. 

3. To assist in communication and dissemination of the results of research on organic farming. 

The experimental units all have different structures and roles for the research on organic farming in 

Denmark. The research areas consist of crop rotations placed on traditional agricultural research stations 

on different soil types and the they represent different farm types, including dairy farms, plant and pig 

production and vegetable crop production. These sites vary in climatic and soil conditions. For some of 

the experimental areas each course of the rotation is represented with an area of about 1 ha. 


186 

This allows for factorial field experiments within each field while at the same time maintaining a fixed 

rotation. The effects of the rotations are monitored through measurements in reference areas not 

subjected to experimentation. The measurements include yields and nutrient balances (NPK) at all sites, 

and weeds, diseases and pests at some of the sites. 

There is also an experimental area that functions as an experimental area for perennial fruit crops and 

berries. Soil nutrient status and occurrence of weeds, pests and diseases are monitored. 

The experimental area at Askov represents parts of a long-term fertilisation trial, which have now been 

converted to organic farming. The experimental treatments include different rates and types of application 

of animal manure. The measurements include yields and nutrient balances. Soil samples are taken every 

four years. 

The project also included three experimental areas that functioned as both individual experiments and as 

experimental areas for other projects. The measurements include yields, nutrient balances and 

measurements of nitrate leaching by use of suction cups. 

Publikationer 

Artikler i internationale tidsskrifter og bøger 

Eriksen J. & Askegaard M. (2000). Sulphate leaching in an organic crop rotation determined by the 

ceramic suction cup technique. Agriculture, Ecosystems & Environment 78, 107-114. 

Eriksen, J., Askegaard, M. & Kristensen, K. 1999. Nitrate Leaching in an organic dairy/crop rotation as 

affected by organic manure type, livestock density and crop. Soil Use and Management 15, 176-182. 

Eriksen J. & Høgh-Jensen H. (1998). Variations in the natural abundance of 15 N in ryegrass/white clover 

shoot material as influenced by cattle grazing. Plant and Soil 205, 67-76. 

Eriksen J. & Jensen L.S. (in prep) Soil respiration and nitrogen mineralisation in situ following cultivation of 

temporary pastures. Biology and Fertility of Soils. 

Eriksen J. & Søegaard K. (in press) Nitrate leaching following cultivation of contrasting temporary 

pastures. Grassland Science in Europe. 

Hansen J.C & Vinther F.P. (submitted) Spatial variability of symbiotic N2 fixation in grass-white clover 

pastures estimated by the 15N encriched method and the natural 15 N abundance method. Plant and 

Soil. 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (accepted). Design of an organic farming crop rotation 

experiment serving multiple purposes. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B, Soil and Plant 

Science. 

Artikler på internationale konferencer, seminarer m.v. 

Askegaard, M. (1999). Nutrient management in organic crop production. NJF Kongres Rapport. Jordbrug 

og Samfund, Ås, 28. Juni-1.Juli, nr. 3. 91-99. 

Askegaard, M., Eriksen, J., Søegaard, K. & Holm, S. (1999). Nutrient management and plant production 

in four organic dairy farming systems. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, 

U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 257-265. 

Askegaard, M., Olesen, J.E. & Rasmussen, I.A. (1999). Agronomic considerations and dilemmas in the 

Danish crop rotation experiment. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. 

(Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 63-70. 

Eriksen, J. & Askegaard, M. (1998). Nitrate leaching in a dairy crop rotation as affected by organic manure 

type and livestock density. I “Proceedings of the World Congress of Soil Science, Montpellier August 

20-26. 

Eriksen, J, Askegaard, M., Olesen, J.E. & Thorup-Kristensen, K. (1999). The sulphur balance of organic 

crop rotations in Denmark. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) 

Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 251-256. 

Jensen L.S., Mueller T., Eriksen J., Thorup-Kristentsen K. & Magid J. (1999) Simulation of plant 


187 

production and N fluxes in organic farming systems with the soil-plant-atmosphere model DAISY. In: 

Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop 

rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 235-247. 

Jensen, L.S., Haugaard-Nielsen H., Eriksen J., Mueller T. & Magid J. (1999) Modelling carbon and 

nitrogen turnover in soil and crop growth after incorporation of clover-grass pastures – do we know the 

critical parameters. I ”Sustainable Management of Soil Organic Matter”. British Society of Soil Science 

15-17 September 1999, Edinburgh. 

Mikkelsen, G. (1999). Analysing non-replicated data in cropping systems. In: Olesen, J.E., Eltun, R., 

Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic 

farming. DARCOF Report no. 1. s. 277-283. 

Olesen, J.E. (1999). Perspectives for research on crop rotations for organic farming. In: Olesen, J.E., 

Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for 

organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 11-20. 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen I.A. (1998). Organic crop rotations for grain production. In H. 

van Keulen, E.A. Lantinga & H.H. van Laar (eds): Proceedings of an International Workshop on Mixed 

Farming Systems in Europe, Dronten/Wageningen, The Netherlands, 25-28 May 1998. Ir. A.P. 

Minderhoudhoeve-series no. 2, 63-69. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Kristensen, K. (1999). Design of the Danish crop rotation 

experiment. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and 

testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 49-62. 

Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Olesen, J.E.(1999). Plant protection in organic crop rotation 

experiments for grain production. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. 

(Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 321-330. 

Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Olesen, J.E. (1999). Weed control in organic crop rotations for grain 

production. In: Proceedings of the 11th European Weed Research Society Symposium, Basel, s. 98. 

Thorup-Kristensen, K and Grevsen, K. 1999. An organic vegetable crop rotation self-sufficient in nitrogen. 

Nordisk Jordbrugsforskning 81(3), 206-214. 

Thorup-Kristensen, K. (1999) An organic vegetable crop rotation self-sufficient in nitrogen. In: Olesen, 

J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for 

organic farming. DARCOF Report no. 1. p 133-140 

Artikler på nationale konferencer, seminarer m.v. 

Eriksen J. (1998). Nyeste resultater vedr. kvælstofomsætning på økologiske brug. I ”Bilag til 

Efterårskonference” s 18-19. 29. september 1998, Hotel Nyborg Strand. (Oral præsentation) 

Eriksen J. (1998). Kløvergræssets forfrugtsværdi og udvaskning af næringsstoffer. I ”Bilag til Økologisk 

Konference 1998”, 23 november 1998, Vingstedcentret. (Oral præsentation). 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (submitted). Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til 

økologisk planteavl. Workshop på Sandbjerg Gods. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. (1999). Forsøg med økologiske sædskifter til 

kornproduktion. Nordisk Jordbrugsforskning 81, 125. 

Rapporter m.v. 

Askegaard, M., Eriksen, J., Søegaard, K. & Holm, S. (1999). Næringsstofhusholdning og planteproduktion 

i fire økologiske kvægbrugssystemer. DJF-rapport nr. 12, 112 pp. 

Djurhuus, J. & Olesen, J.E. (in prep). Characterisation of four sites in Denmark for long-term experiments 

on crop rotations in organic farming. DJF rapport 

Hansen J.C. (1999) Rumlig variation i symbiotisk kvælstoffiksering på afgræssede kløvergræs areal. 

Speciale ved KVL, Institut for Jordbrugsvidenskab 


188 

Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (1997). Forsøg med økologiske sædskifter til 

kornproduktion. I E.S. Kristensen (Ed.): Økologisk planteproduktion. SP rapport 15-1997, 143-149. 

Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Olesen, J.E. (1999). Ukrudt i økologiske kornsædskifteforsøg. DJF 

rapport 10-1999, 17-27. 

Tinghuus L. (1998) Omsætning af kløvergræs, græs og bælgplanter. Speciale ved KVL, Institut for 

Jordbrugsvidenskab. 

Populærvidenskabelige artikler 

Askegaard, M. (1999). Nyt fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Økologisk Jordbrug 192, s. 10 + 

198, s. 10. 

Askegaard, M., Eriksen, J., Søegaard, K. & Holm, S. (1999). Næringsstofhusholdning og planteproduktion 

i fire økologiske kvægbrugssystemer 1994-1997/98. Forskning i Økologisk Jordbrug, nr. 3. 

Askegaard, M., Olesen, J.E. & Rasmussen, I.A. (1997). Økologiske sædskifter til kornproduktion. 

Maskinbladet 255, 51. 

Askegaard, M., Rasmussen, I.A. & Olesen, J.E. (1999). Forsøgssædskifter giver mere viden om 

kornproduktion. Økologisk Jordbrug 191, 14. 

Daugaard, H. 2000. Økologiske jordbærsorter. Grønne Fag 19 (2), 10-11. 

Eriksen, J., Olesen, J.E. & Hansen, B. (1999). Hvordan kan kvælstofudvaskningen reduceres. Effektiv 

landbrug, Special, nr. 22, 47-49. 

Lindhard, H. (1997). Nyt fra Årslev. Nyhedsbrev nr 4, Fejø Forsøgsplantage. Amba, 6-7. 

Lindhard, H. (1997). Frugt kræver bekæmpelse. Økologisk Jordbrug 155 (17),6. 

Daugaard, H. (1999). Jordbærsorter til økologisk dyrkning. Frugt & Bær 28, 94-95. 

Daugaard, H. (1999). Økologisk produktion af jordbær. Grøn Viden nr. 125, April 1999. Danmarks 

JordbrugsForskning. 

Lindhard, H. (1999). Aktuel viden i gamle forsøg? Varmtvandsbehandling mod solbærknopgalmider. Frugt 

og bær 4/99, 102-103. 

Lindhard, H. (1999). Skal Danmark være pesticidfrit? Konsekvenser af pesticidudvalgets arbejde. 

Tidsskrift for Landøkonomi nr. 2/99 

Mikkelsen, G. (1999). Økologisk planteavl er en balanceakt. Landsbladet Mark Maj 1999, 22-24. 

Olesen, J.E. (2000). International forskning i økologiske sædskifter. Økologisk Jordbrug 209, 8. 

Olesen, J.E. (submitted). Europæisk forskning i sædskifter til økologisk jordbrug. Forskningsnytt om 

økologisk landbruk i Norden. 

Olesen, J.E. (1999). Nyt fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Økologisk Jordbrug, 196, s. 10 + 

202, s. 6. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. (1999). Sædskifter til øget produktion af økologisk korn. 

Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden 6/1999, 4-5. 

Olesen, J.E., Rasmussen, I.K. & Askegaard, M. (submitted). Danske forskere tester fire sædskifter. 

Økologisk Jordbrug. 

Rasmussen, I.A. (1999): Nyt fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Økologisk Jordbrug 194, s. 10 

+ 200, s. 8. 

Rasmussen J. & Askegaard M. (1996). Tæt på økologiske dyrkningssystemer. Jord og Viden 1996 nr 24, 

20-21. 

Thorup-Kristensen, K. (1997). Grøntsagerne får kvælstof fra grøngødning. Økologisk Jordbrug, nr. 157, 5. 

Thorup-Kristensen, K. (1998). Økologisk grønsagsproduktion uden indkøb af kvælstof. Landsbladet Mark, 

nr 3 1998 side 24-25. 

Thorup-Kristensen, K. (1999). Økologisk grønsagsproduktion uden kvælstofimport. Forskningsnytt om 

økologisk landbruk i Norden nr. 7, 8-9. 


189 

Formidling 

Der er gennemført mange markvandringer i de økologiske værkstedsarealer og sædskifteforsøg, ca. 10 

om året hvert sted. 

Forskeruddannelse 

Der er i delprojekt 3 gennemført et specialearbejde ved KVL af Claus Mose i værkstedsarealet. Specialet 

hedder Nedbringningstidspunkt for kløvergræs – Påvirkning af kvælstofmineraliseringen og udnyttelsen 

hos den efterfølgende afgrøde. 

De usprøjtede surkirsebær og æbler på værkstedsarealerne i delprojekt 4 er brugt i et Ph.D. studie ved 

KVL, hvor mikrobiologiske bekæmpelse af kirsebærbladplet og æbleskurv er undersøgt. Hanne Lindhard 

er medvejleder på studiet. Hanne Lindhard er endvidere medvejleder på to specialer fra henholdsvis 

Odense universitet og KVL omhandlende, mychorrithza på æblerødder og parasitering af skadedyr og 

feromonfangst af viklere i æbler. Desuden er Hanne Lindhard medvejleder på et svensk Ph.D. studie på 

SLU omhandlende skurvracer i æbler. 

Der har til delprojekt 5 været tilknyttet en specialestuderende fra KVL (Søren L. Simonsen), som 

udarbejder speciale med titlen "Fangafgrøders indvirkning på kvælstofbalance og udbytte i et økologisk 

kornsædskifte". 

Der har til delprojekt 6 været tilknyttet to specialestuderende fra KVL. J.C. Hansen med et speciale i 

"Rumlig variation i symbiotisk kvælstoffiksering på afgræssede kløvergræs areal" og L. Tinghuus med et 

speciale i "Omsætning af kløvergræs, græs og bælgplanter. 

I delprojekt 7 har specialestuderende ved Århus Universitet Ingrid Bleeg og Dorthe Andersen (biologi) 

gennemført undersøgelser af svampeangreb i vårbyg ved varierende gødningstilførsel. 


Der har lige fra første omlægning af markerne været stor interesse i at udlægge forsøg i de økologiske 

arealer. I tabel 4 ses de forsøg der har været anlagt i arealerne i 1996-99. Det blev tidligt nødvendigt at 

afvise forsøg fra arealerne, enten fordi der ikke var plads i den relevante mark, fordi der ikke fandtes en 

relevant afgrøde (f.eks. spinat til frø) eller fordi der ikke var mulighed for vanding. Samtidig er det 

administrativt vanskeligt at passe forsøg ind i de samme arealer år efter år. Normalt ligger en forsøgsmark 

efter at være brugt til forsøg i 3-4 år uden forsøg for at egaliseres. I det økologiske værkstedsareal 

tilstræbes det at forsøgene i en enkelt mark hvert år højst dækker halvdelen af markens areal (bortset fra 

referencearealet, der holdes fri for forsøg). Det følgende år kan forsøgene så lægges i den modsatte 

halvdel af marken. Ved gødningsforsøg samt sandsynligvis også ukrudtsforsøg må det dog forventes at 

der er eftervirkninger ud over det første år. Samtidig kan der være forskelle på hvordan forsøgsarealet og 

den omgivende mark er behandlet, både m.h.t. gødning, ukrudtsbekæmpelse, efterafgrøde m.m. Også 

værn, især ubevoksede, kan medføre eftervirkninger. Når der anlægges forsøg i markerne med udlæg af 

grøngødning, vil forsøgene ligge der i hele den periode, hvor der er lucerne hhv. hvidkløver, og en 

eftervirkning i adskillige år af sædskifteomløbet, måske hele omløbet, må forventes. 

Tabel 4. Forsøg i det økologiske værkstedsareal 1996-2000, inklusiv det nyomlagte areal (der forventes 

flere forsøg anlagt i foråret 2000). 

Projekt Forsøg Forsøgsår 

II.4 Langsigtet effekt af renholdte rækkeafgrøder 1996 

II.4 Samspillet mellem ukrudtsregulering og 

gylleudbringningsmetode 

1996 + 1997 

II.4 Gyllehåndteringens betydning for ukrudtsregulering i vårsæd 1) 

II.4 Gyllehåndteringens betydning for selektiviteten ved 

1997 

ukrudtsharvning i vårsæd 

2) 

II.4 Kvalitet og udbytte af økologisk dyrket nøgen havre 1997, 1998 + 1999 

II.4 Blindharvning i lupiner 1997 

II.4 Alm. ukrudtsharvning i lupiner 1997 

II.4 Radrensning i lupiner 1997 

II.4 Strategier for ukrudtsbekæmpelse i lupiner 1998 + 1999 


190 

II.4 Sortsforsøg med lupiner 1997 

II.4 Afprøvning af forskellige udbringningsmetoder for gylle i 

vinterhvede 

1997 

II.4 Strategier for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede 1998, 1999 + 2000 

II.4 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med kløvergræsudlæg 1997-1998, 

1998-1999 

III.1 Observationssorter i vinter- og vårsæd 1999 

II.2 Strategier til bekæmpelse af ukrudt i rækken i såporre 1997 + 1998 

II.5 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede bederoer 1997, 1998, 1999 

Ph.D.-projekt Nye fysiske metoder til ukrudtsregulering i roer 1998 + 1999 

Frøafgiftsfonden Screening af frøgræssorter og –arter 1998-1999-2000, 

1999-2000-2001 

Økologisk udsæd af 

korn, græs og kløver 

(Strukturdirektoratet) 

Repellerende planter i hvid- og rødkløver til frø 1999-2000 




Grøngødningsafgrøder i alm. rajgræs til frø 1999-2000 




Mekanisk renholdelse i frøgræs 1999-2000 

Udnyttelse af 

humanurin som 

gødning 

(Miljøstyrelsen) 

Udbytte af vårbyg med humanurin eller gylle 1999 

Økologisk dyrkning af Udbytte og kvalitet af vinterraps med forskellige 

2000 

vinterraps (DLG og 

Strukturdirektoratet) 

gødningsstrategier 

Økologisk dyrkning af Fremspiring af spildraps ved forskellige stubbearbejdninger 1999 

vinterraps (DLG og 

Strukturdirektoratet) 

3) 

1) (i 1997, 1998 og 1999 lå dette forsøg uden for værkstedsarealet) 

2) (i 1998 og 1999 lå dette forsøg uden for værkstedsarealet) 

3) (ikke i værkstedsarealet) 


To projekter har benyttet sædskiftet på Jyndevad: "Kvalitetsproduktion af havre til gryn fremstilling" og 

"Kvalitetsproduktion af økologiske spisekartofler". Begge projekter udnytter de etablerede stor-parceller til 

netop at få den realistiske tilgang til de reelle forhold i økologiske produktioner, hvor gødskningsaspektet 

er altafgørende for tolkningen af resultaterne og for at kunne formidle resultaterne realistisk til økologiske 

avlere. 

Et projekt har udnyttet kvægsædskiftet på Foulum: "Planteproduktion, næringsstofhusholdning og 

planteværn i økologiske kvægbrugssædskifter". Dette projekt er forsat i delprojekt 9 i nærværende projekt. 

Et projekt har udnyttet svinesædskiftet på Foulum: "Kvalitetsproduktion af økologiske spisekartofler". 


Fra FØJO projekt II.2. Grønsager har der været placeret en lang række forsøgsopgaver med grønsager, 

grøngødning, efterafgrøder og rodvækst på arealet. Der er gennemført et antal eksperimentelle 

undersøgelser fra FØJO projekt I.2. Biologisk kvælstoffiksering, recirkulering og udvaskning af kvælstof i 

økologiske dyrkningssystemer omkring N-fiksering, bruttomineralisering, andre mineraliseringsforhold, 

samt indsamling af data til modelleringsformål. Der er gennemført undersøgelser af betydningen af 

grøngødning for jordbundsfauna fra FØJO projekt I.7. Samspil mellem jordbundens fauna, 

kvælstofdynamik og plantevækstforsøg og simuleringsmodeller. Materialer og resultater fra sædskiftet er 

blevet anvendt til studier af svovlbalancer i økologiske sædskifter i FØJO projekt IV.1. Tilgængelighed og 

udnyttelse af kalium, fosfor og svovl i jord-plantesystemet i økologisk planteproduktion. Fra projekt 

Økologisk grønsagsdyrkning (under forskningsindsatsen Forskning i økologisk jordbrug, 1993-1997) har 

været udført forsøg med grøngødning til salat. Der har været placeret parceller fra den konventionelle 


191 

sortsafprøvning af grønsager, for at observere sorternes resistens/ tolerance overfor sygdomme og 

skadedyr i et økologisk/usprøjtet system. Der har været placeret forsøg fra demonstrationsprojekt med 

afprøvning af sorter af gulerod, hvidkål og porre fra økologisk frø. Der er endvidere gennemført forsøg til 

specialeprojekt i værkstedsarealet (se forskeruddannelse). 


Værkstedsarealet har været benyttet i følgende sammenhænge 

Kvælstofforsyning til solbær. Forsøg med 5 sorter i 4 dækkulturer i solbær til undersøgelse af 

kvælstofforsyningen og ukrudtsbekæmpelsen. 

Opstamning af solbær til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Forsøg med opstamning af 2 sorter for at 

forbedre mulighederne for mekanisk renholdelse. 

Solbærsorters markresistens. Sortsforsøg i solbær for at se sorternes naturlige modstandsdygtighed. 29 

sorter har indgået i forsøget. 

Solbærsorters svovltolerance. Undersøgelse af svovls indvirkning på udbytter og kvalitet af udbyttet i 3 

solbærsorter. 

Undersøgelse af fenolske stoffer i solbær. Afhængigheden af kvælstofniveau og sort på indholdet af 

fenoler i blade og bær undersøges. 

Jordbærsorters markresistens. Sortsforsøg i jordbær for at se sorternes naturlige modstandsdygtighed. 

24 sorter har indgået i forsøget. 

Kulturtekniske tiltag mod gråskimmel i jordbær. Undersøgelse af virkningen på gråskimmelangreb på 

bærrene af langfingerharvning og aftopning af planterne med og uden fjernelse af det afklippede 

materiale. 

Usprøjtede sorter af æble, pære, blomme og surkirsebær. Sortsforsøg for at se sorternes naturlige 

modstandsdygtighed. Løbende afprøvning af alle æble- og pæresorter, 8 blommesorter og 3 

surkirsebærsorter. 

Dyrkning af skurvresistente æblesorter. 10 skurvresistentesorters dyrkningsværdi undersøges i 3 

dækkulturer. 

Parasitering af skadevoldere i æble. Specialestuderende fra KVL. 

Feromonfangst af forskellige viklerarter. Specialestuderende fra KVL. 

Tilstedeværelsen af mychorrithza på æblerødder. Specialestuderende fra Odenseuniversistet. 

Undersøgelse af hvilke skurvracer vi har i Danmark. Ph.D. studerende fra KVL. 

Mikrobiologisk bekæmpelse af kirsebærbladplet og æbleskurv. Ph.D. studerende fra KVL. 

Sortsplantning af minikiwi. Sortsplantning af 13 minikiwisorter. 

Der er endvidere samarbejde med en række forsker i ind- og udland vedrørende økologisk dyrkning af 

frugt og bær. 


Sædskifteforsøget har bl.a. til formål at fungere som værkstedsareal for andre projektaktiviteter, der 

knytter sig til og belyser sædskiftemæssige aspekter. Der er foregået følgende supplerende aktiviteter i 

forsøget: 

• Jens-Otto Andersen, Hanne Bay Christensen og Bodil Søgaard. Faktorer der påvirker kvalitet og 

måling af kvalitet. Kvælstofniveau, lysindstråling, sort. Undersøgelser med udtagning af prøver af 

vårbyg på de fire lokaliteter til undersøgelse af indholdet af bl.a. sekundære metabolitter. 

• Jørgen Eriksen. Miniplotforsøg med tilførsel af svovl i udvalgte parceller i Jyndevad, Foulum og 

Flakkebjerg. Formålet er at undersøge svovls betydning for udbytte og aminosyresammensætningen i 

kernerne. Forsøget indgår som en del af projektet ”Tilgængelighed og udnyttelse af kalium, fosfor og 

svovl i jord-plantesystemet i økologisk planteproduktion”. 

• Margrethe Askegaard. Miniplotforsøg med tilførsel af kalium i udvalgte parceller i Jyndevad hvor 

kalitallene er meget lave. Formålet er at undersøge i hvilket omfang kalium er udbyttebegrænsende. 

Forsøget udføres i samarbejde med projektet ”Tilgængelighed og udnyttelse af kalium fosfor og svovl 

i jord-plantesystemet i økologisk planteproduktion”. 

• Margrethe Askegaard. Registrering af kaliumindhold i planter på alle 4 lokaliteter. Formålet er at 

undersøge muligheden for at vurdere planternes K- og P-tilstand i relation til N. Forsøget udføres i 

samarbejde med projektet ”Tilgængelighed og udnyttelse af kalium fosfor og svovl i jordplantesystemet 

i økologisk planteproduktion”. 

• Margrethe Askegaard. Registrering af kaliumtallet i jorden på Jyndevad gentagne gange i løbet af 

vækstsæsonen. Formålet er at undersøge kaliumtallets udvikling over tid med henblik på at kunne 

anvende kalitallet som styringsfaktor for K-tildeling. Forsøget udføres i samarbejde med projektet 

”Tilgængelighed og udnyttelse af kalium fosfor og svovl i jord-plantesystemet i økologisk 

planteproduktion”. 


192 

• Jørgen E. Olesen og Jørgen Berntsen. Vækstanalyser i ært/byg. Formålet er at beskrives indflydelsen 

af kvælstofeftervirkninger på dynamikken i konkurrencen mellem vårbyg og ært. Forsøget udføres i 

samarbejde med projektet "Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik og plantevækst - 

Forsøg og simuleringsmodeller". 

• Ilse A. Rasmussen. Bestemmelse af jordens pulje af ukrudtsfrø. Formålet er at få et grundlag for at 

bestemme den tidsmæssige udvikling i jordens pulje af ukrudtsfrø. Der er i 1998 udtaget jordprøver i 

alle parceller i forsøget til bestemmelse af jordens pulje af ukrudtsfrø. Analyse af disse prøver er 

finansieret under forskningsprogrammet ”Fremme af økologisk planteværn baseret på naturens egne 

forsvarsmekanismer”. 

• Søren L. Simonsen. Efterafgrøders betydning for kvælstofudvaskning samt for kvælstofoptag og 

plantvækst i vårbyg. Formålet er at undersøge det tidsmæssige forløb i væksten af en efterafgrøde af 

rajgræs og kløver og den efterfølgende frigivelse af kvælstof til en vårbygafgrøde. Specialeopgave 

ved KVL. 

I 1997 foretog forskerne tilknyttet sædskifteforsøget en studierejse til Tyskland, England og Skotland, hvor 

de besøgte sædskifteforsøg og forskere der arbejdede med beslægtede emner. Der er udarbejdet en 

rapport fra studieturen. Diskussionerne på denne tur gav anledning til nogle ændringer i forsøget der blev 

effektueret fra 1998. I løbet af de følgende år har forskerne deltaget i forskellige internationale 

arrangementer, i nogle tilfælde med præsentation af sædskifteforsøget samt evt. foreløbige resultater: 

Jørgen E. Olesen, 1998, ”Mixed Farming Systems in Europe”, Holland, Ilse A. Rasmussen, 1998, FAOworkshop 

om forskningsmetodik i økologisk jordbrug, Schweiz, Jørgen E. Olesen + Margrethe 

Askegaard, 1999, NJF-kongres, Norge, Ilse A. Rasmussen, 1999, EWRS-symposium i Basel. Se også 

publikationslisten. 

I 1999 arrangerede forskerne en international workshop om ”Designing and testing crop rotations for 

organic farming”, som FØJO var vært for. Der deltog i alt 40 forskere fra 14 lande i Europa og USA i 

workshoppen, der blev afholdt i Borris. Indlæggene på workshoppen er udgivet som en FØJO-rapport. 

(Olesen et al., 1999). 


Værkstedsarealet har primært været brugt af projekt I.2 hvor forskere fra DJF og specialestuderende fra 

KVL har undersøgt N-fiksering i afgræsningsmarker, KVL har gennemført modelstudier for sædskiftet og 

en specialestuderende har brugt det til studier vedrørende omsætning af grønsværen ved pløjning. 

Desuden bruger projekt IV.1 fortsat arealet. 


Forsøgsarealet har været udnyttet i følgende projekter 

• FØJO I.3. Jordens frugtbarhed i relation til økologisk jordbrugspraksis og jordbearbejdning (Per 

Schjønning). Feltmålinger og jordprøver til B: Undersøgelser af jordfrugtbarhed bl.a. 

mykorrhizasvampes betydning for dannelse og stabilitet af aggregater. 

• FØJO I.4. Plantesundhed og kvalitet i relation til dyrkningsstrategier og sortsvalg (Kirsten Brandt). 

Analyser af sekundære metabolitter i to sorter af vinterhvede. 

• FØJO II.3. Kartofler – kvalitetsaspekter (Jens Peter Mølgaard). Undersøgelser af kvalitetsparametre 

i to sorter af kartofler. 

• FØJO IV.1. Tilgængelighed og udnyttelse af kalium, fosfor og svovl i jord-plantesystemet i økologisk 

planteproduktion (Margrethe Askegaard). Jord til potteforsøg med kaliumfrigørelse fra jord. 

• FØJO IV.4. Kvalitet i relation til forarbejdning, plantesundhed og forædling (Kirsten Brandt). 

Undersøgelser af bagekvalitetsparametre i to sorter af vinterhvede (Lene Pedersen). 

• FØJO VI.1 (Ph.D.). Jordens fragmenteringsegenskaber (Lars J. Munkholm). Jordprøver indsamlet 

1997 og 1998. 

• FØJO VII.10. Pesticidfri regulering af vigtige kartoffelsygdomme (Jens Peter Mølgaard og Marianne 

H. Madsen). Kvalitetsanalyser af spise- og stivelseskartofler dyrket 1998. 


Forsøget har i 1998 og 1999 fungeret som værkstedsareal for undersøgelser af K-udvaskning og 

sammenhængen mellem jordens K-status og afgrødernes K-optagelse i forbindelse med projektet 

”Tilgængelighed og udnyttelse af kalium, fosfor og svovl i jord-plantesystemet i økologisk 

planteproduktion”. 


193

I Strategiske og grundlagsskabende aktiviteter i øko - Info - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?