Undersøgelse af Rud. Rasmussens Snedkerier - Københavns ...

More documents

Recommendations

Info

med ejendommens børn i gården omkring de træoplag, der lå til tørring enten i murede bygninger eller under halvtag. 34 Gården med træoplag Samtidig med opførelsen af den nye fabrik rejstes også to vindfang samt en port imellem den gamle og den nye fabriksbygning, hvorved der skabtes en klarere opdeling mellem boligområde og erhvervsvirksomhed og mellem udstilling- og salgsafdelingen og produktionen. Tiden 1890-1940 var en periode, hvor dansk møbelindustri bevægede sig fra en tidlig industriel produktionsform, baseret på faglært arbejdskraft, få maskiner og en produktion af specielle møbler og hele møblementer, til en serieorienteret produktion af enkeltmøbler specialiseret i forhold til forskellige produkter og kundegrupper. For Rud. Rasmussens Snedkerier fik især funktionalismen og det voksende samarbejde mellem snedkere og arkitekter betydning, idet virksomheden fremover kom til at specialisere sig i forhold til funktionelle, arkitekttegnede møbler. 3. Danish Design - samarbejde med arkitekterne Første Verdenskrig kan på mange måder ses som en af de vigtigste brudflader i forhold til etableringen af nye normer og idealer, som kom til at præge de vestlige samfund i det 20. århundrede. Især i de krigsførende stater blev erfaringerne fra skyttegravene grundlag for en tiltagende massekultur og for en nationalisering af masserne, som bl.a. historikeren George L. 34 Skolen er bl.a. omtalt i Rudolphs Rasmussens datter, Fanny Rasmussen uudgivne erindringer. Disse findes i manuskriptform i sagen på Københavns Bymuseum. Desuden er der omtale af den i byggesagen i Københavns Kommunes Byggesagsarkiv. PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 14
Mosse har redegjort for. 35 Krigen var også med til at skabe opbrud i de traditionelle familiemønstre. Den store udskrivning af mandskab skabte et behov for, at middelklassens kvinder tog arbejde udenfor hjemmet, og samtidig blev det bl.a. på grund af stigende lønninger ualmindeligt at benytte sig af traditionelle hushjælp i form af stuepiger, m.v. De nye familieformer og den voksende interesse for massekulturen og dannelsen af masserne, blev grundlag for nye tanker om boligindretning og møbelfremstilling, der ofte samles under paraplybegrebet funktionalisme. Begrebet omslutter den tendens, der i 1920erne og -30erne udviklede sig blandt arkitekter, møbeltegnere og andre formgivere til at accentuere funktionen i ting og bygningers udformning. Boligers, møblers og genstandes form skulle underlægges deres funktion. Og samtidig udvikles på en måde og til en pris, der gjorde dem tilgængelige for en større del af befolkningen. Funktionalismen kom på denne måde til at stå i modsætning til den tidligere periodes ekstravagante forsiringer, historicistiske hentydninger og nips. Det var enkelheden og anvendeligheden, der var i højsædet. 36 Samtidig lå der – i hvert fald i en del af funktionalismen – et blik rettet mod standardisering og øget anvendelse af maskiner i produktionen. Bl.a. baseret på nogle af de materialer som udvikledes under krigen. 37 Funktionalismen slog også igennem blandt danske arkitekter og møbeldesignere, men den foretrukne stil blev hér mindre radikalt fornyende end i f.eks. Holland og Tyskland, hvor udvikling af møbler i nye materialer som stål og plastic promoveredes af indflydelsesrige arkitekter som Mies van der Rohe, Marcel Breuer, m.fl. I den danske møbeludvikling var der tværtimod et stærkt bånd til det traditionelle håndværk – et bånd, der blev en stor del af markedsføringen af de nye funktionelle møbler, tegnet af arkitekter som Kaare Klint, Finn Juhl og Børge Mogensen i perioden 1914-1950. Udviklingen fik selvsagt stor betydning for møbelindustrien generelt og også for Rud. Rasmussens Snedkerier. Især Kaare Klint fik i kraft af sin systematiske tænkning og sin position som mangeårig docent og senere professor ved Kunstakademiets møbelskole en afgørende indflydelse på den danske udformning af funktionelle møbler. Ganske vist er det rigtigt, som fremhævet af historikeren 35 Mosse 1975. 36 Litteraturen om funktionalismen er omfattende. Se bl.a.: Birgit Kaiser: Den ideologiske funktionalisme, København 1992. Den almindelige industrifascination blandt veluddannede og intellektuelle var med til at bane vejen for funktionalismens succés. Genstande og møbler med et industrielt ”look” blev i stigende grad forbundet med det effektive, fremadstræbende og sofistikerede. For møbelbranchen fik det også stor betydning, at de nye boliger der opførtes i disse år, bl.a. af økonomiske årsager, var mindre og dermed uegnede til de traditionelle, historicistiske møbler. Således var det både moden og de sociale forhold (idet der naturligvis foregik en interaktion mellem disse), som fordrede enklere møbler i mindre dimensioner. Se Andresen 1996, p. 81ff. 37 Inden for snedkerfaget gjaldt dette f.eks. krydsfinér, der under krigen blev brugt massivt til bl.a. barakker og flyvinger. Man havde kendt til krydsfinér tidligere, men det akutte behov var med til at udvikle såvel lim som maskiner til fremstillingen af finéren. I Danmark produceredes krydsfinér til emballage allerede fra 1912, mens en egentlig leverandør af krydsfinér til møbelindustrien ikke opstod før 1930. Andresen 1996, p. 24f og 85f. PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 15
Page 1 and 2: Undersøgelse af Rud. Rasmussens Sn
Page 3 and 4: Baggrund for undersøgelsen I de se
Page 5 and 6: I. Forskningsoversigt Siden midten
Page 7 and 8: ikke fandtes i de store, fordistisk
Page 9 and 10: Marshallhjælpen og dé krav til ef
Page 11 and 12: Forlægget for fabrikken og for tit
Page 13: E.T. Wiese i arbejde, ca. 1940 2. D
Page 17 and 18: kunne man regne med, at virksomhede
Page 19 and 20: allerede fra slutningen af 1800-tal
Page 21 and 22: 5. De sidste 50 år - Rud. Rasmusse
Page 23 and 24: IV. Typologisering af Rud. Rasmusse
Page 25 and 26: Kontrasten til Rud. Rasmussen: Tvil
Page 27 and 28: udlejedes til Magasin Du Nords Nør
Page 29 and 30: til besættelsesmagten, hvortil L.
Page 31 and 32: Rasmussens kunder og har værkstede
Page 33 and 34: fået. I maskinværkstedet foretage
Page 35 and 36: i månedsvis. Der veksles hyppigt i
Page 37 and 38: Villads Nielsen (med skægget) og a
Page 39 and 40: Statistik: Ansatte, HK og maskiner
Page 41 and 42: industrimagnater som C. F. Tietgen
Page 43 and 44: maskinværksteder og snedkerier, hv
Page 45 and 46: Jørgensen 2006: Caspar Jørgensen:

Undersøgelse af Rud. Rasmussens Snedkerier - Københavns ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?