Undersøgelse af Rud. Rasmussens Snedkerier - Københavns ...

More documents

Recommendations

Info

system af specialiserede underleverandører - i møbelfaget f.eks. drejere, finérfabrikker og kooperative savværker. 81 Inden for forskningen i industrialiseringens betydning for arbejdsprocesserne har bl.a. Harry Braverman fremhævet, at industrialiseringen udhuler håndværket gennem den fragmentering af opgaverne, som er en del af produktionsformen. Fabrikkens indretning er som udgangspunkt hierarkisk og med en stram styring af arbejdsopgaverne fra ledelsesniveauet. Derved mister håndværkerne kontrol i form af den selvstændige tilrettelæggelse af arbejdet og den oprindelige helhed i arbejdet går tabt. På sigt skaber industrialiseringen altså, ifølge Braverman et videnstab; en dekvalificering af håndværket. 82 Andre forskere er uenige med Braverman, der kritiseres for ikke at tage højde for, at håndværket og den indbyggede viden i fagene ikke er statisk, men udvikler sig i takt industrialiseringen. Indførelsen af maskiner betød ikke automatisk en overgang til ensartet, monotont arbejde, som det ikke krævede nogen særlig uddannelse at udføre. Tværtimod krævede indførelsen af maskinkraft og nye materialer, at en del håndværkere skaffede sig viden om anvendelsen af disse. Det kræver f.eks. en indsigt at få en værktøjsmaskine til at fungere optimalt. I det hele taget er det karakteristisk for flere brancher, bl.a. maskinindustrien og også møbelindustrien, at indførelsen af maskiner ikke er en enkel lineær proces, men præget af masser af vanskeligheder, tilpasninger, m.v., der stiller store krav til de enkelte medarbejderes opfindsomhed. Den form for teknologisk indsigt og kreativitet, som f.eks. den ovenfor omtalte Villads Nielsen repræsenterede, var af stor betydning på små og mellemstore virksomheder indenfor de mere uddannelseskrævende produktionsfag. De ovenfor omtalte institutionelle initiativer virkede til at understøtte og udbygge den etablerede viden om teknologi og metoder i håndværket og den mindre industri. Pointen er - som allerede nævnt i indledningen til denne undersøgelse - at der er forskel på brancher, og at industrialisering ikke betyder det samme og foregår på samme måde indenfor alle brancher. Det skyldes ikke kun tilfældige modeluner eller branchehistoriske særheder, men er en strukturel forskellighed, der er forbundet med processerne i den enkelte produktion og med efterspørgslen. Tekstilindustri er en ting. Her foregår produktionen i relativt store serier på mange ensartede maskiner. Produktionen kan derfor foregå med udvidet brug af ufaglært arbejdskraft, idet produktet i meget høj grad kan standardiseres og ikke kræver særlig efterbehandling. Udførelsen af tegninger samt indretning og justering af maskiner kan foretages af en lille gruppe faguddannede, mens størstedelen af produktionsprocesserne ikke kræver nævneværdig uddannelse, når maskinerne er indstillet korrekt. Anderledes med 81 Huul Kristensen og Sabel 1997, p. 370. Netop den udlagte drejervirksomhed fremgår tydeligt af udviklingen på den her behandlede ejendommen. Fra begyndelsen i 1876 er en separat drejervirksomhed indrettet i en af de ældre bygninger og rykker siden med ind i fabriksbygningen fra 1911. Først fra ca. 1940 udføres drejearbejdet udenfor ejendommen. 82 Baseret på redegørelse hos Andresen 1996, p. 130-31 PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 42
maskinværksteder og snedkerier, hvis produktion foregår i mindre serier og ofte med individuelle tilpasningskrav fra kunden. Det stiller store krav til den tekniske og faglige indsigt hos den enkelte medarbejder. 83 Man kan i øvrigt med henvisning til Rosenberg i høj grad tale om teknologisk konvergens mellem de to brancher, idet mange værktøjsmaskiner og processer i begge brancher ligner hinanden. 84 Det gælder både drejebænke, fræsere, høvle, save og boremaskiner. Et andet fællestræk mellem maskinværkstederne og møbelsnedkeriet er den udbredte netværksdannelse, som skyldes, at det ofte har kunnet betale sig at gøre brug af hinandens specialer. Vi har allerede set, hvordan Rud. Rasmussen skar træ ud for ikke- mekaniserede snedkere, ligesom man i en længere periode havde tilknyttet såvel et billedskæreri som et drejeri på grunden. Konklusion Den håndværksprægede industri har som det er fremgået haft en central rolle i den danske industrialiseringsproces. Møbelindustrien har i den forbindelse særlig interesse – ikke kun fordi den repræsenterer et arketypisk eksempel på den fleksible produktionsform som efter fordismens krise er blevet genstand for fornyet interesse fra forskere og erhvervsfolk, men også fordi branchens historie er et væsentligt eksempel på betydningen af fænomener som branding, produktudvikling og tværfagligt samarbejde for markedsmæssig succes. At der den dag i dag findes virksomheder, hvis organisation og struktur er ændret ubetydeligt igennem en 50-årig periode er et vidnesbyrd om den fleksible produktionsforms styrker. At Rud. Rasmussens Snedkerier fortsat virker i de bygninger, som firmaets grundlægger projekterede for over 130 år siden er dog en sjældenhed. I den vedlagte bygningsgennemgang er ejendommens historiske udvikling og nuværende bebyggelse gennemgået. Her suppleres den fremlagte analyse af virksomhedens historie, organisation og arbejdsliv med iagttagelser af specifikke bygningsmæssige sammenhænge og detaljer. Det er håbet, at foreliggende undersøgelse kan være med til at gøde en allerede voksende interesse for industrialiseringens processer og for industriens bygninger og anlæg. Og at den samtidig kan fungere som én i en række af helhedsorienterede afdækninger af disse anlægs karakter og værdi som arkitektonisk og historisk arvegods. 83 Andresen 1996, p. 135ff. 84 Rosenberg 1976. PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com 43
Page 1 and 2: Undersøgelse af Rud. Rasmussens Sn
Page 3 and 4: Baggrund for undersøgelsen I de se
Page 5 and 6: I. Forskningsoversigt Siden midten
Page 7 and 8: ikke fandtes i de store, fordistisk
Page 9 and 10: Marshallhjælpen og dé krav til ef
Page 11 and 12: Forlægget for fabrikken og for tit
Page 13 and 14: E.T. Wiese i arbejde, ca. 1940 2. D
Page 15 and 16: Mosse har redegjort for. 35 Krigen
Page 17 and 18: kunne man regne med, at virksomhede
Page 19 and 20: allerede fra slutningen af 1800-tal
Page 21 and 22: 5. De sidste 50 år - Rud. Rasmusse
Page 23 and 24: IV. Typologisering af Rud. Rasmusse
Page 25 and 26: Kontrasten til Rud. Rasmussen: Tvil
Page 27 and 28: udlejedes til Magasin Du Nords Nør
Page 29 and 30: til besættelsesmagten, hvortil L.
Page 31 and 32: Rasmussens kunder og har værkstede
Page 33 and 34: fået. I maskinværkstedet foretage
Page 35 and 36: i månedsvis. Der veksles hyppigt i
Page 37 and 38: Villads Nielsen (med skægget) og a
Page 39 and 40: Statistik: Ansatte, HK og maskiner
Page 41: industrimagnater som C. F. Tietgen
Page 45 and 46: Jørgensen 2006: Caspar Jørgensen:

Undersøgelse af Rud. Rasmussens Snedkerier - Københavns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?