Undersøgelse af Rud. Rasmussens Snedkerier - Københavns ...

VII: De små og mellemstore virksomheder i den danske
industrialiseringsproces
Den kombination af bolig og industri, som præger grunden på Nørrebrogade, var karakteristisk
for industrialiseringen af hovedstaden i 1800-tallets anden halvdel og begyndelsen af 1900-
tallet. Kombinationen afspejlede nogle generelle træk ved den danske industrialiseringsproces,
der bl.a. på grund af fraværet af store råstofforekomster blev præget af små- og mellemstore
industrier, hvilket de mindre fabriksbygninger i baggårdene egnede sig fint til. Her var der nem
adgang til arbejdskraft, transport og kundekreds. Og ved at anlægge virksomheden i den
voksende storby, undgik den enkelte virksomhed større investeringer i infrastruktur. Desuden
rummede bymiljøet også væsentlige muligheder for vidensdeling, hvilket yderligere styrkedes
ved fagpolitiske og statslige initiativer, f.eks. oprettelsen af Teknologisk Institut i 1906, hvis
formål bl.a. var styrkelsen videns- og teknologiniveauet i håndværket og den mindre industri.
Efter 1950 blev man i stigende grad opmærksom på de problemer, kombinationen af boliger
og industri gav bl.a. på sundhedsfronten og anlæg af nye industrianlæg blev henlagt til særlige
industrikvarterer i byens randområder. De ældre virksomheder i brokvarternes baggårde
overlevede dog helt frem til 1970erne, hvorefter saneringer og ændringer i markedet tvang
mange af dem til at lukke eller flytte ud. Planer om adskillelse af industri og bolig fandtes
naturligvis også før 1950erne. Allerede i slutningen af 1700-tallet planlægges de nye statslige
manufakturer i ret tyndt befolkede områder i hovedstadens opland og der indrettes boliger for
de ansatte i forbindelse med manufakturerne. Op gennem 1800-tallet opstår industrier dog
fortrinsvis i forbindelse med byens almindelige vækst. Fra omkring år 1900 ser vi de første
tilløb til egentlige planlagte industriområder. Det drejer sig især om opfyldt grund i Frihavnen,
på Island Brygge og i Københavns Sydhavn. Idealerne om den funktionsopdelte by styrkes
yderligere i forbindelse med funktionalismen og finder formelle rammer med byplanloven af
1938. Det er dog først med den økonomiske vækst og transportrevolutionen efter krigen, at
udflytningen af industrien fra boligområderne slår bredt igennem. De såkaldte flat-scapes, der
er så typiske for byernes opland i 1950erne og 60erne skyldes mindst ligeså meget behovet
for at tilpasse sig en ekspanderende lastbilstransport og udnytte mulighederne for produktion
på billigere grunde, som det skyldes byplanmæssige bestræbelser. 77
Den håndværksprægede baggårdsindustri kan ses som hovedstadens (og de øvrige danske
byers) svar på landbrugets andelsbevægelse. Som bl.a. Peer Huul Kristensen og Charles F.
Sabel har redegjort for, var håndværksfagenes stærke kontrol med industrialiseringen og
udbredelsen af forlagssystemet et særtræk ved den danske industrialiseringsproces. Trods
indførelse af næringsfrihed og forsøg på omstilling til masseproduktion, som f.eks.
77 Jørgensen 2007; om flatscapes, se Sestoft 1979, p. 183ff..
PDF Creator - PDF4Free v2.0 http://www.pdf4free.com
40