Frihed og fristeder - LøS

More documents

Recommendations

Info

Når skolerne begynder efter en lang ferie, er der mange børn der glæder sig. Det er rart at gå i skole, det er naturligt for børn at være sammen med mange andre børn. For de fleste børn er det også dejligt at lære via bogstaver og tal. Men for nogle børn, er det et fuldstændigt uforståeligt univers, som udfolder sig i skolebøgerne. At alle disse små prikker og streger skulle betyde noget, er uforståeligt for de børn, som lærer fra hånden til ånden, så at sige. Nu er der ikke så meget, disse børn og deres forældre kan gøre ved det. For det er lovpligtigt, at sende sine børn i skole/ sørge for deres undervisning. Netop fordi det er et samfundsmæssigt krav, netop fordi børnene er tvunget til at gå i skole, burde der være et tilbud, der matchede alles interesser og virkelyst. At gå i for små sko Der er jo mange måder at lære omverdenen at kende på. Hvem siger at den eneste vej til lærdom begynder med læsning, skrivning og regning? Hvorfor skal man partout kunne læse, skrive og regne som 6-7-8- åring? Det forfærdelige er, at der er børn, som lider under de krav der stilles til 44 LØSNET nr. 53-54, September 2007 dem, fordi de ikke kan indfri disse krav. Det er hverken fordi børnene er dumme, dovne eller umulige. Det er samfundets krav til Folkeskolen, der er dumme og umulige! Ligesom når man køber sko til børn, så er det skoen der skal passe foden og ikke omvendt. Hvordan mon sådan en fod, der er presset ned i for små sko, bliver når den er vokset ud? Og hvordan mon sådan et barnesind kommer til at se ud efter endt skolegang? De boglærdes demokratur Har jeg ret til at kritisere Folkeskolen så bastant? Ja, jeg har endda pligt til det. Det er min medmenneskelige pligt, at gøre opmærksom på et problem, der har så fatale følger for både det enkelte barn og for vores fælles samfund. Nu er det sådan, at de såkaldte beslutningstagere i vores land, næste alle er veltilpassede og veluddannede mennesker, som har været gode til at lære fra ånden til hånden. Det er ok. Det er der intet forkert i. Det forkerte er at de tror at alle er eller skal være ligesom dem, og at de indretter love og bekendtgørelser derefter. Disse beslutningstagere har ikke fået et knæk i skolen som børn, deres selvværd er ikke blevet jordet i det offentlige rum. Kun et fåtal af de børn Fra hånd til ånd eller En skitse til en an V.Ø.: Cob-workshop kunne være en idé. Foto: Red M.: Børn i Svanholm Børnehave. Foto: Red. der lærer bedst fra hånden til ånden, bliver som voksne medbestemmende i beslutninger, regler og love som vedtages på skoleområdet, så der er en skævhed i vores demokrati der. Man kan sige, at det er de boglærdes demokratur, der hersker over vores børns ve og vel. I disse tider helt ned til børnehavealderen. For nu skal børn i børnehaver allerede testes for deres boglige evner. Hvad er det for en holdning til livets dejlige mangfoldighed? Skal børn allerede sorteres fra, hvis de ikke lige er vågne på det intellektuelle plan når de er 4-5 år? Er vores velfærdssamfund udelukkende et resultat af boglærdes arbejde? Nej. Hvor var vi henne, hvis der ikke var gode hænder og hjerner til alt det manuelle arbejde? Specialklasser eller ros for det man kan? Det, der især oprører mig, er den ensidige holdning som det etablerede system har: Kan man ikke knække læsekoden i en tidlig alder, så er der nok noget galt med barnet og så må barnet nok hellere tvinges til at lære denne funktion i specialklasser/læseværksteder og hvad det ellers hedder alt sammen. Man kan vel lære at læse når behovet opstår, om man så er 5, 10, 12 eller 17 år. De evner som læsesvage børn ellers har, regnes ikke for værdige og brugbare i skolen. Åh det gør ondt at se, at al den dejlige nysgerrige og livlige energi børn nu engang har, bliver gjort til et problem. Det gør ondt at vide, at disse børns selvværd og selvopfattelse, i den grad bliver forkvaklet og negativ. For det vil følge børnene resten af deres liv. Er der noget så dejligt, som at få ros Af Helene Rée, voksenu
er fra ånd til hånd? nderledes skole. voksenunderviser for det man kan og gør? Er det ikke det vi alle helst vil have, lige fra statsministeren til det lille skolebarn? Dette er ikke en kritik af folkeskolens lærere. Hos mig er der ingen tvivl om, at de gør en stor indsats overfor alle elever i skolen. Heller ingen tvivl om, at langt de fleste børn er glade for at gå i skole. Jeg vil bare ønske, at der var flere og bedre tilbud til de børn der har det svært med boglig indlæring. Vores forskellige evner burde tilgodeses Menneskeheden er skabt så genialt, at vi er forskellige, og altså har forskellige, såkaldte evner. Vi er unikke på hver vores måde og uundværlige for hinanden. Vi udfylder så at sige pladser i kæden af menneskeriget, og opbygger derved vores samfund, på kryds og tværs af og med disse evner. Men ak! Uddannelsessystemet fokuserer næsten udelukkende på en eller enkelte af disse mangfoldige og nødvendige evner. Skolen har lagt vægten på det boglige, og dermed også værdi på boglige og intellektuelle færdigheder. Når vi har forskellige evner, har vi også forskellige måder at lære på. Derfor er uddannelsessystemets ensidige LØSNET nr. 53-54, September 2007 fokus på mentale evner/intelligenser, også helt ude af proportioner og direkte skadelig for individerne, og dermed også samfundet. Hvorfor skulle samfundet gøre sig umage med at ødelægge sig selv? Samfundet er jo os alle sammen. Så hvorfor ikke gøre sig størst mulig anstrengelse for, at børnenes lange liv i skole og uddannelsessystemet, blive så meningsfyldt og lærerigt for hver enkelt elev som muligt? En ændret skole Det jeg er ude på, er at skolen ændrer sig radikalt. Tiden er moden til at ændre et traditionsrigt og forældet syn på skolegang. Da folkeskolen vandt indtog i Danmark, var samfundet et helt andet. Håndværk, landbrug og industri var overalt og en del af hverdagen for både voksne og børn. Da var skolepligten en befrielse fra det hårde fysiske arbejde for børnene, og en rigtig god ting. Skolen er stadig en god ting. Men i dag skal den danne modvægt til helt andre kulisser end dengang. Først og fremmest, skal der en masse bevægelse og kropslighed ind i Folkeskolen. For alle elever og klassetrin. Skolen må danne en passende modvægt til alt ’sidderiet’ i samfundet og i hjemmene. Det fordrer plads og rum; men det må kunne lade sig gøre. Måske nogle af de store frygtindgydende, firkantede og gammeldags kolosser af kommunale skoler må rives ned i de byerne; Men gør det egentlig noget? Ville det ikke være dejligt, at bruge noget af vores rigdom på at opføre helt nye, flotte og tidssvarende skoler til vores børn? De tilbringer immervæk mange timer af deres liv der. Noget af pladsproblemet til en mere kropslig skole, kunne måske løses ved at omdanne nedlagte kaserner til skoler, der er nemlig ofte masse af friluftsarealer i forbindelse med kasernerne. Både boglige og håndværksmæssige tilbud Min tanke er ikke at de boglige og de ’håndvirkende’ elever skal deles på forskellige skoler; men at hver enkelt skole har både boglige og håndværksprægede tilbud. Og at der er fællesskab og samarbejde mellem grupperne. Hvad skal de elever der lærer bedst fra hånd til ånd, så lære? Der er mange muligheder, nogle af dem kunne være at lære noget om vand (børn er fascineret af vand), lave overrislingsanlæg, se naturfilm om livet i havet, undersøge vands virkning i kemi og fysik, og få en forståelse for vandets store betydning for liv. Andre aktiviteter/fag kunne være at bygge en hytte/ et halmhus/ et shelter. Havebrug med hvad dertil hører af viden og kundskab om planternes forunderlige verden. Så er der hele det mekaniske område, som især drenge elsker; jamen så lær ungerne at bygge deres egen cykel, knallert, gocart; det lærer man en masse matematik og logik af. Så er der elektronikken, computere etc. Derudover, er der alle de kreative fag: musik, dans, teater, gøgl, design, syning, billedkunst, madlavning og sport. Der er masser af fysiske ting, som kan lære barnet og den unge matematik, sprog og kommunikation. På et tidspunkt ønsker barnet så at kunne læse og skrive og så er det ingen sag, at sætte sig ned som lærer og lære barnet at knække læsekoden (medmindre barnet selv gør det). Når fortroligheden med at læse og skrive er etableret, så kan teorier og skriftlige opgaver kobles på. I vores moderne tider, hvor børn bruger sms og it, så vil de fleste børn gerne kunne både læse og skrive, så jeg tror ikke der bliver et problem med analfabetisme i Danmark, hvis Folkeskolen blev ændret noget i retning af det jeg her har skitseret. Helenes tlf. er 26 80 92 19. 45
Page 1 and 2: LØS NET Medlemsblad for Landsforen
Page 3 and 4: Af Troels Dilling-Hansen Som man s
Page 5 and 6: set indefra lias Joker Sorteper LØ
Page 7 and 8: LØSNET nr. 53-54, September 2007 S
Page 9 and 10: taler. Det er derfor nødvendigt at
Page 11 and 12: Tillid til den frie tanke Hvis forh
Page 13 and 14: LØSNET nr. 53-54, September 2007 B
Page 15 and 16: LØSNET nr. 53-54, September 2007 K
Page 17 and 18: få en viden og en naturoplevelse,
Page 19 and 20: Ny forskning, ny teknologi og nye s
Page 21 and 22: fællesskaber - bestemme selv, så
Page 23 and 24: ”decentraliseringsteorem” fra 1
Page 25 and 26: parts. Since food production accoun
Page 27 and 28: susgeneration professor emeritus ef
Page 29 and 30: Monbiots noget pessimistiske vurder
Page 31 and 32: onstration for Huset, hvor alle dok
Page 33 and 34: e Tænketank mmune År 2025 andring
Page 35 and 36: s Sociale Forum ember 2007 annys pl
Page 37 and 38: Representatives from Latin America,
Page 39 and 40: til den anden del af dette LØSNETt
Page 41 and 42: LØSNET nr. 53-54, September 2007 H
Page 43: Efterhånden som visionen med økos
Page 47 and 48: lforsamling - 2007 Freese san Giorg
Page 49 and 50: Conference’ i Tyskland, Bremer So
Page 51 and 52: The child never dies in anyone. It
Page 53 and 54: under blomme og figen. Inde i klost
Page 55 and 56: Macaco Tamerice, Email: macaco@dama
Page 57 and 58: 12. Forvaltning af fast ejendom Mul
Page 59 and 60: gennem meningsfuldt arbejde og fæl
Page 61 and 62: I Am The voice of silence The shado
Page 63 and 64: LØSNET nr. 53-54, September 2007 o
Page 65 and 66: we can make it a paradise. Right no
Page 67 and 68: k År 2007 a l e n d e r Links til

Frihed og fristeder - LøS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?