Fysik 2: Foresl˚aede løsninger til eksamenssæt 21. april 2005 ...
Fysik 2: Foresl˚aede løsninger til eksamenssæt 21. april 2005 ...
Fysik 2: Foresl˚aede løsninger til eksamenssæt 21. april 2005 ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fysik</strong> 2: <strong>Foresl˚aede</strong> <strong>løsninger</strong> <strong>til</strong> <strong>eksamenssæt</strong> <strong>21.</strong> <strong>april</strong> <strong>2005</strong><br />
Opgave 1: En perle p˚a en ring i et roterende referencesystem<br />
a) Kraftdiagram:<br />
θ<br />
ω<br />
FR<br />
FG = mg<br />
g<br />
FC = mω 2 R sin θ<br />
11. januar 2006<br />
Mogens Dam<br />
Da der ses bort fra friktion, st˚ar reaktionskraften, FR, vinkelret p˚a (tangenten<br />
<strong>til</strong>) ringen. Der er ingen bevægelse vinkelret p˚a ringen, og derfor m˚a kræfterne<br />
balancere, alts˚a<br />
FR = FG cos θ + FC sin θ<br />
b) Coriolis-kraften er FCor = −2mω×v, hvor v er perlens hastighed. Den har dermed<br />
størrelsen<br />
FCor = 2mωR <br />
dθ cos θ.<br />
Coriolis-kraften er ortogonal p˚a b˚ade hastighed og rotationsakse, og dermed ortogonal<br />
p˚a det p˚a figuren afbildede plan. Den vil modsvares af en modsatrettet<br />
reaktionskraft fra ringen, og da der ses bort fra friktion, vil perlens bevægelse ikke<br />
p˚avirkes.<br />
c) Kræfterne projiceres p˚a retningen tangentiel <strong>til</strong> ringen og ved anvendelse af NII<br />
f˚as<br />
Fres = ma = mR ¨ θ = −FG sin θ + FC cos θ.<br />
Ved indsættelse fra kraftdiagrammet f˚as da det søgte udtryk for bevægelsesligningen<br />
efter division med mR:<br />
¨θ + g<br />
R sin θ − ω2 sin θ cos θ = 0.<br />
dt
d) I ligevægts<strong>til</strong>standene er ¨ θ = 0, hvilket indsættes i bevægelsesligningen, alts˚a<br />
g<br />
R sin θ − ω2 sin θ cos θ = 0.<br />
En ˚abenbar løsning er sin θ = 0, hvilket <strong>til</strong>svarer de to trivielle ligevægts<strong>til</strong>stande<br />
θ = 0 (lodret ned) og θ = π (lodret op). Yderligere <strong>løsninger</strong> f˚as nu ved at betragte<br />
ligningen<br />
g<br />
R − ω2 cos θ = 0,<br />
alts˚a<br />
cos θ = g<br />
.<br />
Rω2 Dette <strong>til</strong>svarer to ligevægts<strong>til</strong>stande, som ligger symmetrisk omkring ringens lodrette<br />
symmetriakse. Disse eksisterer kun for Rω2 > g.<br />
Opgave 2: Neutrinoer fra supernovaeksplosion<br />
a) Den <strong>til</strong>bagelagte afstand er d = T c, hvorfor<br />
b)<br />
∆t = d d c − v<br />
− = T c<br />
v c cv<br />
c − v<br />
T ,<br />
c<br />
hvor vi i sidste skridt har benyttet approximationen v c i nævneren. Alts˚a f˚as<br />
hvoraf<br />
γ =<br />
c − v = ∆t<br />
T c,<br />
c − v = 6.74 × 10 −10 c = 0.20 m/s.<br />
1<br />
1 − β 2 =<br />
1<br />
(1 + β)(1 − β) <br />
Vi indsætter størrelsen 1 − β ≡ (c − v)/c fra a) og finder<br />
<br />
T<br />
γ =<br />
2∆t ,<br />
hvormed<br />
γ = 2.72 × 10 4<br />
Af definitionen, E = γmc 2 , af relativistisk energi f˚as<br />
som ved indsættelse giver<br />
mν = Eν<br />
γc 2<br />
mν = 5.5 × 10 2 eV/c 2 .<br />
1<br />
2(1 − β)
Opgave 3: Produktion og henfald af tau-leptoner ved LEP<br />
Tau-leptonens energi er Eτ = 1<br />
2 MZc 2 . Dens Lorentz-γ er dermed<br />
og dens hastighed<br />
γ = Eτ MZ<br />
=<br />
mτ c2 2mτ<br />
= 25.3,<br />
β = 1 − γ −2 = 0.9992<br />
a) Før sit henfald bevæger tau-leptonen sig strækningen<br />
d = γβcττ = 2.2 mm<br />
b) Ved direkte anvendelse af resultatet (6.63) udledt under Eksempel 6.1 i forelæsningsnoterne<br />
f˚as:<br />
Ved indsættelse f˚as da<br />
E ′ = m2 τ + m 2 K<br />
2mτ<br />
c) 4-impulsen i τ − -systemet<br />
c 2 , og p ′ = m2 τ − m 2 K<br />
2mτ<br />
E ′ = 0.97 GeV, og p ′ = 0.83 GeV/c.<br />
P ′ =<br />
⎡<br />
⎢<br />
⎣<br />
E ′ /c<br />
p ′ cos θ ′<br />
p ′ sin θ ′<br />
0<br />
Heraf, ved en Lorentz-transformation <strong>til</strong> laboratoriesystemet<br />
⎡<br />
⎤<br />
P =<br />
⎢<br />
⎣<br />
⎤<br />
⎥<br />
⎦<br />
γ(E ′ /c + βp ′ cos θ ′ )<br />
γ(p ′ cos θ ′ + βE ′ /c)<br />
p ′ sin θ ′<br />
0<br />
d) tan θ f˚as som forholdet mellem y- og x-komponenterne af P:<br />
tan θ =<br />
⎥<br />
⎦<br />
p ′ sin θ ′<br />
γ(p ′ cos θ ′ + βE ′ /c) .<br />
[Check: for β = 0 er γ = 1 og dermed tan θ = tan θ ′ . OK]<br />
Vi søger ekstremum for tan θ hvorfor vi differentierer:<br />
d tan θ<br />
dθ ′<br />
= (p′ cos θ ′ + βE ′ /c)p ′ cos θ ′ + p ′ sin θ ′ p ′ sin θ ′<br />
γ(p ′ cos θ ′ + βE ′ /c) 2<br />
= p′2 (sin 2 θ ′ + β cos 2 θ 2 ) + β(E ′ /c)p ′ cos θ ′<br />
γ(p ′ cos θ ′ + βE ′ /c) 2<br />
p′ (p ′ + (E ′ /c) cos θ ′ )<br />
γ(p ′ cos θ ′ + βE ′ ,<br />
/c) 2<br />
c.
hvor vi i sidste linie har brugt approximationen β = 1 og dernæst “idiot-formlen”.<br />
Vi kræver d tan θ/dθ ′ = 0, hvorfor tælleren m˚a være nul. Alts˚a<br />
som ved indsættelse giver<br />
cos θ ′ = − p′ c<br />
,<br />
E ′<br />
cos θ ′ = −0.856, og dermed θ ′ = 149 ◦ .<br />
Vi indsætter dette i udtrykket for tan θ og finder<br />
tan θ = 0.0657, og dermed θ = 3.8 ◦ .