Kirkeblad nr 4 - Jerne kirke og sognehus

jernekirke.dk

Kirkeblad nr 4 - Jerne kirke og sognehus

Lørdag den 13. september kl. 13.00: På højskoledagen er der koncert i Jerne Kirke med

organist Mette Nørup, som spiller orgelværker af bl. a. Bruhns, Widor, Messiaen og Alain.

Lørdag den 13. september kl. 15.30: Højskoledagen afsluttes med Dorte Mørup Tagmose,

som synger danske viser.

Mandag den 22. september kl. 16.30: I forbindelse med Vestjysk Orgelfestival er der

koncert med professor og rektor Anders Bondeman, som har givet mange koncerter i både

ind- og udland. Anders Bondeman er i dag ansat som professor ved konservatoriet i Stockholm,

samt rektor ved Kungl. Musikaliska Akademien. Anders Bondeman vil spille værker af

bl.a. Böhm og Bach og desuden improviserer over et opgivet tema.

4

Koncerter

Mandag den 10. november kl. 16.30: Til denne Alle helgens

koncert er død, engle og evighed de gennemgående temaer. En

koncert, der indeholder både dansk, engelsk og tysk musik. Det er

den lyriske sopran Inge-Lise Nygaard Parsons, der bliver akkompagneret

af organist Hanne Lund Nielsen. Inge-Lise Nygaard Parsons

er uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium og Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium. Hun fortsatte sine studier i London,

hvor hun nu er bosat. Hanne Lund Nielsen er uddannet organist fra

Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har studeret i London, hvor

hun også var organist i Den danske Kirke. Hanne Lund Nielsen er

nu organist ved Nykøbing Mors Kirke.

Tirsdag den 2. december kl. 19.30: De Ni Læsninger i Jerne Kirke. Baryton Thomas Krogh,

kirkens kor, præster og organister medvirker.

Søndag den 14. december kl. 19.30:

Julemusikgudstjeneste i Jerne Kirke med

Rørkjærkoret, Esekoret og Jerne Mandskor.

Kirkens præster og organist Mette Nørup

medvirker.

Mandag den 15. december kl. 14.30: Konservatoriets Forskolekor synger julemusik i Jerne

Sognehus i forbindelse med sogneeftermiddagen.

More magazines by this user
Similar magazines