Sommer 2005 01 - Glas med garanti

More documents

Recommendations

Info

Glassets natur Når man arbejder med glas, får man respekt for glas. Både fordi glas er farligt, når man håndterer det forkert, og fordi det har fantastiske egenskaber. Det er solidt og meget hårdt og alligevel gennemsigtigt. Glas kan opvarmes, og dermed formes efter ønske, og afkølet beholder det for altid formen. Eller gør det nu det? Hvem kender ikke historien om gamle blyruder i for eksempel kirker, hvor glasset er tykkest i bunden? Sådanne historier kan spores over hele verden. Men hvad er fup og hvad er fakta? Glassets natur er i stigende grad genstand for undersøgelser og forskning. Herunder GLARMESTERI AF HANS-GEORG NIELSEN • Der tales og skrives ivrigt om glas som materiale. Men hvad er vandrehistorier, og hvilke er de klare facts? spørgsmålet om glas fl yder ved normale temperaturer. De fl este forskere er enige om, at glas kan betegnes som et amorft stof med høj viskositet. Men hvad betyder nu egentligt det? For at forstå hvad glas er, herunder spørgsmålet om glas er en væske eller et fast stof, er man nødt til at forstå glassets termodynamik, dvs. energimæssige forhold, og dets materialeegenskaber. Man skal desuden tænke lidt i atomer, og de af atomer sammensatte molekyler. Almindeligt glas dannes ved, at man smelter sand, soda og kalk. Ved denne proces dannes en væske som ved nedkøling bliver mere og mere tyktfl ydende for til sidst at størkne. Dette sker ved 600 - 1.200 grader alt efter glassets nærmere sammensætning. Mange faste stoffer har på mikroskopisk niveau en krystallinsk struktur. Molekylerne er her arrangeret i en regelmæssig gitterstruktur. Når det faste stof varmes op, vibrerer molekylerne i deres plads i gitret indtil de når smeltepunktet, hvilket betyder, at krystalformen nedbrydes, og molekylerne begynder at fl yde. Der er således en skarp grænse mellem fast og fl ydende tilstand. Superkølet væske? Væsker har derimod viskositet. Viskositet angiver væskens modstand mod at fl yde. Når en væske nedkøles bliver den normalt tykkere, det vil sige dens viskositet øges. Øget viskositet har en tendens til at hindre krystallisering. Når en væske køles ned under smeltepunktet, vil den nor malt krystallisere og opnå fast form. Men sommetider kan den blive superkølet, dvs. nedkølet til under normalt ”frysepunkt” uden at ændre egenskab, og forblive en væske under smeltepunktet. Viskositeten øges herved hurtigt og vedvarende. Der dannes en tyk sirup og til sidst et amorft stof, dvs. et stof uden fast form. Molekylerne er i denne situation uregelmæssigt arrangeret. Nogle forskere mener derfor, at glas i princippet er en 10 GLAS 01 2005
Til venstre den amorfe molekylestruktur i glas. Til højre den krystallinske molekylestruktur. superkølet væske, idet der ikke i glas er sket en krystallisering. Der er i princippet tre måder molekyler kan være arrangeret på: Krystallinske stoffer: Molekylerne er arrangeret i et regelmæssigt gitter. Væsker: Molekylerne er uregelmæssigt arrangeret og ikke fast placeret. 01 2005 GLAS Amorft stof som for eksempel glas: Molekylerne er uregelmæssigt arrangeret, men fast placeret. Andre forskere konkluderer derfor, at glas hverken er en væske eller et fast stof, altså noget tredje. Men der er en tredje gruppe forskere. Deres holdning er, at det er umuligt, at defi nere materialers egenska- GLARMESTERI ber entydigt. Plastik kan være blødt, men beholde formen. Og hårde stoffer kan ændre form permanent ved et langvarigt pres. Og sådan kan man blive ved. En særdeles spændende ting er, at det netop er molekylernes uordentlige struktur i glas, som gør det gennemsigtigt, altså gør at det synlige lys kan trænge igennem. Ved faste stoffer hindrer molekylernes faste gitter, at lysfotoner kan trænge igennem. Da molekylerne i glas ikke er regelmæssigt arrangeret, er der derimod plads til, at lysfotonerne næsten uhindret kan trænge igennem hulrummene mellem glassets molekyler. Men mere om det en anden god gang. Der fi ndes altså endnu ikke noget klart svar på, om glas er et fast stof eller en frossen væske. Spørgsmålet er altså, om de gamle ruder i kirkerne gennem århundrederne har skiftet form, er fl ydt ned, så de nu er tykkest i bunden. Der er foretaget mange undersøgelser af gammelt rudeglas og dets blyindfatninger og af andet glasagtigt materiale, sågar af gamle romerske glasvarer. Intet tyder her på, at der er tale om, at glasset har fl ydt ved almindelig temperatur. Teoretiske analyser baseret på målinger af glassets viskositet viser også, at almindeligt glas ikke deformeres gennem århundrederne. Nu mangler vi blot at fi nde en gammel håndbog for 1400 tallets glarmestre, som anbefaler, at den tykke ende skal sættes i bunden. 11
Page 1: 08 18 montrer på Rosenborg 10 Glas
Page 4 and 5: Brandbeskyttende glas NYT datablad
Page 6 and 7: Udskiftning af brandbeskyttende gla
Page 8 and 9: De kosteligste skæringer i rav og
Page 12 and 13: Nu skal glas- og alufacader CE-mær
Page 14 and 15: Cubo Arkitekter A/S vandt tilbage i
Page 16 and 17: Alle vinduesløsninger er ikke lige
Page 19 and 20: GlarmesterTidender UDGIVET AF Glarm
Page 21 and 22: Barselsfond fra 1. juli Af Poul Hen
Page 23 and 24: herefter træffe sin beslutning. Ku

Sommer 2005 01 - Glas med garanti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?