Slægtsblad 2001 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

Pierre Dornonville de la Cours slægt
Slægtsbladet
Oktober 2001 Slægtsblad nr. 88
Indholdsfortegnelse
Referat af ordinær generalforsamling s. 1
Familieweekend i Ebeltoft s. 5
Sammenlægning af legater s. 9
Personlige begivenheder s. 10
Om den nye slægstbog s. 11
Gruppebillede s. 12
Det skrev aviserne s. 14
Beretning fra Kosovo s. 18
Myusteriet om navnet s. 20
Sammenkomst af efterkommere af Johannes F. la Cour s. 22
Meddelelser fra bestyrelsen s. 23
Bestyrelsen s. 24
REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I
FORENINGEN PIERRE DORNONVILLE DE LA COURS SLÆGT
AFHOLDT PÅ HOTEL HVIDE HUS I EBELT
LØRDAG DEN 19. MAJ 2001.
Formanden bød velkommen til de mange medlemmer, der
var mødt op i anledning af den weekend fest, der i år blev
afholdt i forbindelse med den årlige generalforsamling.
1.
Første punkt på dagsordenen var valg af dirigent.
Bestyrelsen foreslog vor tidligere formand Finn (77-61).
Han blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen
var rettidig indkaldt og at de øvrige formalia var i
orden og han gav derefter ordet til formanden for
2.
aflæggelse af følgende beretning:
Som det er tradition i foreningen, vil jeg indlede min
beretning med at mindes de slægtninge, der, ifølge de
oplysninger vi har, siden sidste års generalforsamling, er
afgået ved døden. Det drejer sig om følgende:
Peter la Cour Freisleben (77-42) død 30. maj 2000
Ruth Fogtdal (77-31) død 31. maj 2000
Helen Dahl (69-123) død 29. juni 2000
Inga D de la Cour (71-34) død 17.juli 2000
Mette D de la Cour (80-113) død 12. september 2000
Else Steen Møller (77-33) død 11. oktober 2000
Flemming la Cour Møller (74-53) død 26. oktober 2000
John Christian la Cour (72-91) død 9. april 2001
Jeg vil bede forsamlingen rejse sig og sammen med mig
udtrykke et “Æret være deres minde”
1

MEDLEMSSTATUS.
Det forløbne år har været et aktivt og travlt år i
slægtsforeningen. Vi er nu flere medlemmer, end vi
nogensinde har været nemlig 298. Det er 11 flere end
sidste år, og mon ikke vi runder de 300 inden længe. Det
er stadig den store indsats, Mariane gør for at hverve nye
medlemmer, der er skyld i, at vi har nået det store
medlemstal. Men, som jeg nævnte i min beretning sidste
år, er der i disse år en stigende interesse for slægtsforskning.
Man er mere og mere interesseret i sine rødder.
For et par måneder siden blev jeg kontaktet af en, der
hedder Sten Krarup. Han fortalte mig at han er efterkommer
af Niels Poulsen (1767-1830) der er far til Ellen
Kirstine Poulsen (1809-1875). Hun blev i 1833 gift med
Lauritz Ulrik la Cour( -). Det vil sige at hun er et eller
andet gange tip oldemor til hele Skærsølinien. Hun er
f.eks. Sten Krarup’s og min tip tip oldemor. Sten Krarup
sendte mig et eksemplar af en slægtsbog, han har lavet
om familien Poulsen, og som hedder “Bogen om en jysk
prangerfamilie.” Jeg håber, at vi i det næste nummer af
slægtsbladet kan bringe uddrag af de, for vor familie,
relevante sider.
SLÆGTSBOGEN
Det forgangne års hovedaktivitet i slægtsforeningen har
været udarbejdelse af vor nye slægtsbog.
Ansvarlig for bogen er Jacob, som selv vil præsentere det
færdige arbejde under sidste punkt på dagsordenen. Jacob
(72-5112) har i sin fritid på et halvt år bearbejdet alle de
oplysninger, der er indkommet fra hele familien og
indskrevet det hele på computer. En stor hjælp til arbejdet
har Jacob fået af Therese (38-0221) og hendes bror
Jonathan (38-0222). Og hele bestyrelsen har deltaget i
korrekturlæsningen. Så den færdige bog er resultatet af
et stort arbejde fra mange sider med Jacob som ansvarlig
styrmand i det omfattende projekt.
For at få projektet til at hænge sammen økonomisk har
slægtsforeningen fået en stor støtte fra Margrethe og Johs.
F. la Cours fond, og jeg vil rette en stor tak til fonden
repræsenteret ved dens formand, Hans Henrik (72-512)
for den store hjælp. Denne støtte betyder, at den nye
slægtsbog kan sælges for kr. 350,- . Salg af 300 bøger til
denne pris vil sammen med ovennævnte støtte betale hele
regningen fra trykkeriet , således at slægtsforeningens
likviditet ikke vil blive belastet af finansiering af en
lagerbeholdning. Det efterfølgende salg vil så give
foreningen en indtægt, efterhånden som bøgerne bliver
solgt
Hverken Jacob eller hans hjælpere har modtaget nogen
betaling for deres store arbejde. I bestyrelsen har det været
foreslået, at de skal have et symbolsk beløb som tak. Dette
spørgsmål tages op på bestyrelsens næste møde til
november, når vi ved hvordan salget er gået.
2
SLÆGTSBLADET.
Slægtsbladet, også redigeret af Jacob, udkom planmæssigt
i oktober 2000. Desværre var mange af billederne for
mørke, men ellers skulle bladet nu have den ønskede form
hvad angår papir og tryk.
Men, som jeg sagde på sidste års generalforsamling, vi
mangler input fra foreningens medlemmer. Jeg vil derfor
endnu engang opfordre jer alle til at sende til Jacob eller
mig informationer om, hvad der sker i familien. Gerne
nogle morsomme eller interessante udklip fra aviser og
blade. Alt, hvad der på en eller anden måde har relation
til familien, har interesse. Herunder især informationer
om fødsler, bryllupper og dødsfald
Vi har opsagt det abonnement, vi hidtil har haft på
avisudklip af artikler, hvori navnet la Cour er nævnt. Det
har kostet os 3-4.000 kr. om året og de fleste af de udklip,
vi har fået, har vi ikke kunnet bruge. I TV serien
“Rejseholdet” er der som bekendt en, der hedder la Cour.
Ham har vi fået mange udklip om. En anden ulempe ved
udklippene er, at vi kun får informationer om navnet la
Cour. Det betyder at vi ikke får nogen informationer om
det store antal slægtninge, der har et andet navn.
Men opsigelsen af vort udklipsabonnement er det så meget
vigtigere, at vi får informationer fra slægtens medlemmer,
og jeg vil gentage min opfordring om indsendelse af
relevant stof. Det kan sendes til:
Jacob la Cour
Finsensvej 36 B
2000 Frederiksberg
eller mailes til:
jacob.la.cour@mail.dk
Næste nummer af Slægtsbladet udkommer i oktober 2001.
HJEMMESIDEN.
Foreningens hjemmeside har som bekendt følgende
adresse: www.pierrelacour.dk
Det er Jonathan (38-0222) der holder siden ved lige. Siden
vil blive holdt a jour således at den altid vil være aktuel
med informationer om foreningen. Efter bestyrelsesmødet
i begyndelsen af november vil det på hjemmesiden kunne
ses, hvornår næste sammenkomst finder sted. Så kig på
hjemmesiden engang imellem.
Hjemmesiden er således en nyttig informationskilde, men
vi har stadig behov for at kende alle medlemmers rigtige
adresse til brug ved udsendelse af f.eks. slægtsbladet og
generalforsamlingsindkaldelser. Det er derfor meget
vigtigt, at medlemmerne informerer os om
adresseændringer. Dette sker bedst til:
Mariane la Cour
Engvej 31 2.sal tv
2300 København S
Telefon 82 32 10 09

HVOR SKAL NAVNET STÅ.
Det spørgsmål stillede jeg på sidste generalforsamling.
Skal la Cour stå under L eller C i telefonbøger og registre.
Flere og flere steder står vi under L. Det gælder f.eks. i
hoteller og flyselskabers bookinglister. Og i stadig flere
tilfælde vil en computer søge på det første bogstav i
efternavnet. I telefonbøger kan man finde la Cour både
under C og L. Jeg har været i kontakt med Tele Danmarks
telefonbogs afdeling. Der siger man, at la Cour kan stå
begge steder efter abonnentens valg. Det vil sige, at man
ikke centralt kan aftale, at navnet skal stå under det ene
eller det andet. Det er op til hver enkelt. Så vi må leve
med forvirringen.
KASSERERENS ARBEJDE.
Som medlemmerne vil have bemærket, har vi fra og med
dette års kontingent indbetalinger outsourcet en del af
foreningens kasserer funktion. Det er firmaet Prospecialiseret
sig i at udføre bogføring for foreninger og
mindre firmaer. De har et moderne computer anlæg som
sætter dem i stand til på meget kort tid at behandle alle
vore kontingent indbetalinger, renteindtægter og
udgiftsbilag. Det er stadig foreningens kasserer, der har
det overordnede ansvar for hele kasserer funktionen. Det
er også ham, der foretager alle udbetalinger. Pro-Flex
har ikke fuldmagt til at disponere. Det vil sige at de kun
modtager og bogfører.
AFSLUTNING.
Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for godt samarbejde
i det forløbne år. Alle har på hver sit område udført et
stort arbejde for slægtsforeningen. Som nævnt i
indledningen, har det forløbne år været et travlt år for
bestyrelsen. Udgivelse af en ny slægtsbog, outsourcing
af en del af kasserer funktionen og endelig denne weekend
fest har krævet en stor indsats fra mange sider. Det nye år
vil blive mere roligt. Der er ingen store aktiviteter planlagt.
Vi har i bestyrelsen planlagt at holde 2 bestyrelsesmøder.
På det første af disse vil et forslag om, at foreningen
ikke for fremtiden vil give tilskud til deltagelse i
foreningens arrangementer til deltagere, der er over 18
år gamle, og som er berettiget til at være medlemmer. Vi
håber på den måde at motivere ægtefæller og voksne børn
til at melde sig ind i Slægtsforeningen.
Som det fremgår af dagsordenens punkt 4 skal vi tage
afsked med 2 bestyrelsesmedlemmer, der ikke ønsker
genvalg. Det er Oluf (89-132) og Henning (69-131).
Oluf har i mange år taget sig af medlemskartoteket, som
danner grundlag for udsendelse af alle breve og øvrige
meddelelser til medlemmerne. Henning overtog i 1996
posten som kasserer efter Elisabeth og har siden udført et
stort arbejde med styring af vor økonomi. Jeg vil gerne
takke dem begge for deres store arbejde.
Med disse ord vil jeg overgive beretningen til generalforsamlingen.
Hørsholm 19. maj 2001.
Leif la Cour
Beretningen gav ikke anledning til nogen kommentarer
og blev godkendt.
3.
Kassererens beretning.
På grund af sygdom havde kassereren desværre meldt
afbud. I hans fravær gennemgik formanden foreningens
regnskab, der var færdiggjort af vor bestyrelsessuppleant
Claus (72-5122).
Regnskabet ser således ud:
INDTÆGTER
2000 1999
1. Ordinære driftsindtægter
Kontingent fra medlemmerne 38.490 37.362
Overskud ved salg af slægtsbøger 0 534
I alt 38.490 37.896
2. Legatindtægter
Henri & Anita la Cours legat 16.082 15.875
Margrethe & Johs. F la Cours legat 7.269 3.493
I alt 23.351 19.368
3. Kapitalindtægter
Renteindtægter 19.070 15.308
Kursreguleringer 2.699 -9.989
I alt 21.769 5.319
Indtægter i alt 83.610 62.583
UDGIFTER
4. Udgifter
Trykning af slægtsblad 10.252 8.253
Administrationsomkostninger 5.745 12.985
Gaver og blomster 4.323 5.297
Porto 7.085 0
Bankgebyrer 185 0
Avisudklip 3.742 0
Generalforsamling mv. 9.814 12.166
Tilsyn med mindestenen v. Strandet 500 500
I alt 41.646 39.201
Årets resultat 41.964 23.382
3

4
Balance pr. 31. december 2000
AKTIVER
2000 1999
Tilgodehavender
Tilgodehavender, Dråby kirkegård 8.592 0
Tilgodehavender i alt 8.592 0
Likvide beholdninger
BG-Bank 2.225 241
Alm. Brand Bank 56.297 30.491
Ringsted Sparekasse 2.885 248
Depot, Realkredit Danmark 202.800 187.935
Depot, Nykredit 13.748 17.168
Depot, Dansk Landbrgs. Realkr. 0 8.500
Likvide beholdninger i alt 277.955 244.583
Aktiver i alt 286.547 244.583
PASSIVER
Foreningskapital
Overført overskud eller underskud
1. Overført fra tidligere år 244.583 221.201
2. Overført af årets resultat 41.964 23.382
Foreningskapital i alt 286.547 286.547
Passiver i alt 286.547 244.583
Ringsted, den 10 marts 2001
Henning Krog-Meyer
Som generalforsamlingsvalgt revisor har jeg revideret det
af bestyrelsen aflagte regnskab for Foreningen Pierre
Dornonville de la Cour’s Slægt for regnskabsåret afsluttet
31. december 2000.
Det er min opfattelse at regnskabet er aflagt i overensstemmelse
med vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen.
Kirstinehøj, den 24. april 2001
Hans Henrik la Cour
Derefter blev regnskaber for de af foreningen
administrerede fonde gennemgået
Alle regnskaber blev godkendt enstemmigt.
4.
Valg af bestyrelse.
På valg var: Finn (80-113), Oluf (89-132), Henning (69-
131) og Therese (38-0221). Oluf og Henning ønskede ikke
genvalg, medens Finn og Therese blev genvalgt. I de 2
afgåede bestyrelsesmedlemmers sted blev nyvalgt de to
suppleanter Claus (72-5122) og Jacob (72-5112).
5.
Valg af bestyrelsessuppleanter.
Da begge bestyrelsessuppleanter som ovenfor nævnt er
indtrådt i bestyrelsen var der behov for at nyvælge 2 nye
suppleanter. Jesper (69-2112) og Jonathan (38-0222) blev
foreslået og begge valgt
6.
Valg af revisor og revisorsuppleant.
Hans Henrik (72-512) og Poul Antonsen (72-11) blev
begge genvalgt.
7.
Indkomne forslag.
Under dette punkt havde bestyrelsen foreslået at nedlægge
følgende 3 legater:
Inger Helena Dornonville de la Cour’s legat, der skal
anvendes til hjælp for unge studerende - seminarister dog
undtagne.
Legatet for Hvornum Kirkegård
Legatet for Dråby Kirkegård
og overføre deres formue til slægtsforeningens formue,
mod at slægtsforeningen samtidig påtager sig de
forpligtelser, der hidtil har ligget i de pågældende legater.
De tre forslag blev enstemmigt vedtaget.
8.
Eventuelt.
Under dette punkt præsenterede Jacob (72-5112) den nye
slægtsbog, som under hans ledelse efter et stort og
omfattende arbejde netop var blevet færdig. Medlemmerne
udtrykte en tak for det store arbejde til Jacob og alle, der
havde hjulpet ham.
Herefter kunne dirigenten konstatere dagsordenen for
udtømt og generalforsamlingen for afsluttet.
Til sidst takkede formanden dirigenten for veludført
arbejde.

Som nævnt i referatet af generalforsamlingen, blev der i
forbindelse med denne afholdt en fest med middag og
overnatning på Hotel Hvide Hus i Ebeltoft og dagen efter
udflugt til slægtsrelaterede steder i omegnen. Sådanne
familieweekender er som bekendt en tilbagevendende tradition,
der afholdes hvert 4. år.
Efter generalforsamlingen om lørdagen stillede alle op
til det store familiebillede (se side yyy). Desværre var det
lidt koldt i skyggen på hotellets trappe, men det lykkedes
dog fotografen at få samlet de fleste deltagere.
Efter fotograferingen var der middag i hotellets dejlige
selskabslokaler med den skønne udsigt over Ebeltoft Vig.
( nr. 8758585985)
Jan (38-022) indledte middagen med alene at synge en
velkomstsang for os alle sammen:
Goddag, goddag, goddag til fest og velbehag.
Et venligt sindelag
er vel slægtens mærkesag. Byd blot på hjemmebag
til de nye folkeslag. Selv fik vi også smag
for det kære danske flag. Stol blot i ro og mag
på fællesskabets sag. Goddag, goddag, goddag!
Vor stamfars far og mor så aldrig Pierre som stor.
Hvor svært for den, der tror at retfærdigheden gror.
Thi Pavekirkens mord
sker, hvor huguenotten bor. Og Pierre, det lille nor,
genså aldrig far og mor. Han rejste højt mod nord
til Jyllands blomsterflor med sine franske ord.
Han fik en bondegård og hæderlige kår,
blev ældre år for år,
og paryk blev mandens hår. Han fik to danske skår
under sengens dynevår. Og det er, hvad man får,
når man ved, hvordan man står.
Familieweekend i Ebeltoft
19-20. maj 2001
Var stamfars skæbne hård?
Han fik da dansk komfort.
Han blev vor „fader vor
La Cour, la Cour, la Cour, la Cour, la Cour,
la Cour, la Cour, la Cour, la Cour,
de la Cour, bon jour, bon jour.
La Cour, la Cour, la Cour,
mind hinanden om l’amour, thi uden lidt amour
er det slut med de la Cour. Tænd op i dit komfur,
hold slægtens liv a jour og lav en ny la Cour!
Senere holdt Jan en morsom tale, det er han også god til.
Det var, som det har været de sidste mange år, Mariane
(74-121) der stod for arrangementet. Og hun havde, ligesom
ved mange tidligere sammenkomster, også tænkt på
de yngste deltagere. Derfor kom der mellem retterne en
tryllekunstner, der til alles store fornøjelse underholdt os
en lille halv time.
Tryllekunstnerens numre inkluderede endda en levende
høne, og en rigtig elefant - men den blev dog tryllet væk.
Showet vakte lige stor begejstring hos de voksne som hos
børnene.
5

Efter showet lavede tryllekunstneren ballondyr til alle
børnene - også de store !
Senere var der fællessang - også kreeret af Jan og hans
kone Birgit - på melodien „I Danmark er jeg født“:
6
I Danmark er der rod. Dér har vi hjemme.
Dér vrimler det med folk, der vandrer ind.
Men vi la Cour’er, vi er ikke slemme,
for vi har tolerante danske sind.
Og vi har været her, så længe vi kan mindes.
En bedre indfødt slægt kan ikke findes.
Vi elsker os!
Fred! Om vi så skal slås!
Da Pierre la Cour var lille, var han franskmand.
En mor og far på flugt blev drengens lod.
Og senere i livet drak han danskvand.
Blandt jyske kvinder trak han tappert vod.
Hans farmersjæl blev vakt af frø og hø og køer
og ornebassers liv med smækre søer.
Hans top-produkt
er dog hans slægt! Hvor smukt!
I dag, da tæller slægten mange tusind
spredt ud i stort set hver en jordisk krog.
Et~album gjort på EDB med musen
er up-to-date på elektronisk sprog.
Slå op og find din far og oldemor og tante.
Vand frø, så blomstrer slægtens kønne plante.
Familiens blod
findes nu fri for rod.
Men rødder er der trods alt i familien
og linie-gårde folder grene ud.
Spring på! Grib fat om roden! Udnyt viljen!
Sig til dig selv: Lidt rod er dagens bud.
En rodløs dag er spildt. En stamme er en gave:
Et medlemskab til slægts-zoologisk have!
En rod, der duer!
Sig navnet! Sig la Cour!
Med til middagen var hele 4 forhenværende formænd for
slægtsforeningen, udover den nuværende formand. Det
var Jacob (72-51) - formand 1944-1955, P.D. (22-004)
formand 1970-1980, Jørgen (74-23) formand 1980-1990,
Finn (74-567) formand 1990-2000, og Leif (72-51 formand
fra 2000.
(Ussa - 75-999 og Jacob 72-51)
(Jørgen og Gewn 74-9898)
(Finn 77-696 og Tut 72-213)
(Carina 72-44 og Leif 72-511)

Efter desserten spillede vor disk jockey op til dans, der
varede til ud på de små timer og blev afsluttet med et
stykke natmad.
* * *
Søndag morgen var der afgang med 2 busser på en 3 timers
rundtur på Mols. Første stop var Dråby kirkegård,
hvor en stor del af Skærsø liniens afdøde slægtninge ligger
begravet. Dette gravsted er at af de gravsteder slægtsforeningen
har ansvaret for at vedligeholde.
Derefter besøgte vi Skærsø, hvor en meget stor del af familien
har sine rødder. Ca. halvdelen af deltagerne i udflugten
har en forfader, der er født på Skærsø. Det er
nemlig ikke kun Skærsålinien (nr. 72-73) der stammer
fra Skærsø. Gården kom i familiens eje i 1825, da Lauritz
Ulrik la Cour (nr. 52) købte den sammen med sin ven
Jacob Ludvig Vauvert Hansen. Det er således også Hjørring-linien
(67), Lyngby-linien (69), USA-linien (70),
Trinderup-linien (71), Askov-linien (74) og Holmegårdlinien
(77), der har rødder på Skærsø.
Om gården kan man i den nye slægtsbog læse følgende:
Skærsø var, hvad der allerede er nævnt, da Lauritz Ulrik
overtog den, i allerhøjeste grad både vanrygtet og
vanrøgtet, markerne var forsømte, skoven misbrugt, bygningerne
dels nedbrudte og solgte, dels faldefærdige. Der
var ingen besætning, ingen redskaber, intet ind- eller udbo,
knap et bindsel til en kalv. Men han tog fat med frisk
mod. Først måtte han sørge for de nødvendigste avlsredskaber,
og han lavede dem for en stor del selv. Det
første år kunne han kun nå at tilså en lille part af jorden
og udførte også selv det meste arbejde derved. Indtægterne
var i begyndelsen meget små, og af udgiftskrav
meldte der sig flere, end han formåede at fyldestgøre. Til
gården hørte betydelige strækninger kærjord. Han fik
kæret udgrøftet, fik tuer jævnet, huller opfyldt, fik den
seje grønsvær brudt op og bearbejdet, såede dels korn,
dels raps heri, lagde en del ud med godt græsfrø og avlede
på denne hidtil oversete jord afgrøder af en størrelse
og værdi, som overraskede ikke alene naboerne, men som
endog oversteg Lauritz Ulriks dristigste forventninger. På
sandjorden lagde han sig efter en vidt dreven kartoffeldyrkning,
og det var i en årrække en såre indbringende
forretning for ham. I de første år sejlede han selv til København
med kartoflerne, senere, da priserne faldt, brugte
han dem mest til fedning af stude, og i årenes løb vandt
han stort ry på egnen som studefeder. Som kartoffeldyrker
var han i det hele noget nær sin tids største. Når der om
foråret skulle tages kartofler op på Skærsø, blev dette kundgjort
ved kirkestævne, og folk fra en vid omegn strømmede
da til for at tjene noget derved. Han indførte et fast
ordnet sædskifte og var vel en af de første i egnen, der
indførte ren brak. Han hentede godt sædekorn fra fjerne
egne, prøvede jævnlig handelsplanter: Tobak, kommen,
sennep, humle m.m. I 1857 forskrev han lupiner fra udlandet,
både blå og gule, og de var dengang så at sige
ukendte her i landet. Også skoven, der hørte til Skærsø,
blev skøttet og vogtet af Lauritz Ulrik. Han indhegnede
den og tilplantede de åbne steder og fik således lidt efter
lidt de 80 tønder land fredskov i god orden. Dele af sandjorden
plantede han til, og blandt hans plantnings-foretagender
kan særlig nævnes en gran- og fyrre-plantning i
skovens vestre side, som han udførte 1838, og hvoraf han
havde den glæde at se hjembragt det nødvendige tømmer
til spændetræer og stolper i en ny stald, der opførtes 1873.
Thi også bygningerne forvandledes under hans hænder.
Straks bødede han dem, der fandtes, efter evne, men allerede
1833-34 opførte han den store lade, 1846 den såkaldte
forpagterbygning, der skulle tjene ham som midlertidig
bolig. I 1853 lagdes grundstenen til den nye hovedbygning,
og staldlængerne blev dels nyopførte, dels
udbedrede af ham til forskellige tider. Hans ældste søn
har udtalt sig således om hans landmandsgerning: “Ikke
blot havde han et naturligt anlæg for landbruget - et menneskes
virkelige kald er givet det af Vorherre, givet det
med fødslen og grundet i vedkommendes hele ejendommelige
bygning (tålmodighed, sagtmodighed, udholdenhed,
nøjsomhed, en fast, ikke flyvende eller vovespillende
tankegang, et åbent øje for naturen både i det små og det
store, samt lyst til legemligt arbejde, kunne måske nævnes
som nødvendige særpræg hos dem, der virkelig har
et indre kald til landbruget), - ej alene, siger jeg, havde
han et virkeligt kald og bestemt anlæg til landvæsenet,
og ej alene støttedes dette, både i hans oprindelige hjem
og i hans plejehjem, men han blev også i sit øvrige liv
bevaret i overensstemmelse med sit kald. Hans lyst og
kærlighed til agerbruget anfægtedes aldrig og svigtede
aldrig.
Og Morten Pontoppidan, der som l4-årig dreng gæstede
Skærsø, skriver: “Skærsø var en dejlig stor gård i skønne,
ægte jyske omgivelser. Man befandt sig mellem hjertelige,
livlige, stovte og smukke mennesker. Man deltog i
et dagligt liv, der var præget af velstand og en vis
herskabelighed, men dog tillige af noget hyggelig-jævnt
og noget vist poetisk - noget i god præstegårdsstil. Man
havde det godt på Skærsø og blev forsynet både på sjæl
og legeme.” Hun døde 6 dage efter sin mand, 5. marts
1875, efter få dages sygeleje, men om hendes sidste vandring
fra dagligstuen på Skærsø den dag, hendes husbond
havde lukket sine øjne, skal her gengives den skønne
skildring, der skyldes hendes ældste søn, Jørgen, og om
hvilken, der er blevet sagt, at den “er af en så betagende
højhed, at den kun har få sidestykker i vor litteratur”.
Om eftermiddagen følte hun smerter i sin højre side og
om aftenen kl. 8 blev hun overfaldet af heftige kuldegys-
7

ninger, hvorfor hun snart blev enig med børnene i, at hun
måtte gå til sengs.
Og så hedder det: “Hun rejste sig da, men til det gamle
sovekammer kunne hun ikke gå. Fader var der nok, og
han var der dog ikke. Kaminilden brændte ikke længere
derinde, der var mørkt og koldt, - hun var blevet husvild,
den kære, gamle moder. Og hvor kunne hun nu bedre
søge hvile end oppe blandt sine døtre i jomfruburet. Aldrig
glemmer jeg dette syn: Omringet og fulgt af sine fire
døtre og hyllet tæt ind i sit sjal skred hun stille igennem
stuen. Hendes gang var let og ligesom svævende, men
hendes skikkelse var bøjet som om hun var blevet flere år
ældre. Og dog hvilte der en forunderlig højhed over hende,
og en mærkværdig klarhed ligesom lyste om hende. Da
hun stille og mildt, alt som hun nærmede sig døren, hilste
sit godnat til os sønner, der stod i den anden side af
stuen, blev vi således tagne af højheden og fredlysningen,
at vi uvilkårlig følte os som bundne til pletten. Ingen
af os vovede at bryde stilheden eller standse hendes gang
ved at gå frem og række hende hånden til godnat, men vi
bøjede os dybt. Et stort syn drog forbi vore øjne: Vor moder
gik sin sidste vandring hernede. Hun begyndte den
samme gang, som fader nys havde tilbagelagt, for at de
samlede kunne stedes for Guds åsyn. Dybt og alvorsfuld
lød røsten til os, hjertet bævede, øjet fyldtes, døren lukkedes,
og - vi stod ene i stuen: I morges drog fader hjem. Nu
forlod også moder os. Gud fader skænke os alle af sin
nåde en salig møde-stund for aldrig mere at skilles.” Sammen
med sin husbond blev hun begravet fra Dråby kirke
11. marts 1875.
Vi blev hjerteligt modtaget af de nuværende ejere Jørn og
Lene Thorbjørn Christensen og fik lejlighed til at se, hvor
smukt de nye ejere har renoveret gården og den omliggende
have.
8
Efter at have nydt en forfriskning på terrassen skrev alle
deres navn i et eksemplar af den nye slægtsbog, som derefter
blev givet til værtsparret. Så har de også et minde
om besøget, og de kan se hvem, der har været med.
Efter Skærsø kørte vi gennem det smukke forårs landskab
ud til Helgenæs Kirke, hvor vi så gravstedet for Helgenæs-liniens
grundlægger Johannes Georg la Cour (nr.
22). Derefter gik turen igennem Mols Bjerge og Trehøje
til bage til Ebeltoft, hvor vi spiste frokost med en skøn
udsigt over Ebeltoft Vig.
.
Ved 15 tiden kunne formanden sige tak for denne gang,
samtidig med at han rettede en stor tak til Mariane for et
meget vellykket arrangement.
(Leif 72-51, Jan 22-038, Mariane 74-00 og
Charlotte 72-511)

TRE LEGATER
SAMMENLAGT MED
SLÆGTSFORENINGENS FORMUE
Som det fremgår af referatet fra den ordinære generalforsamling
( se side x ), er det blevet besluttet fra og med 1.
januar 2001 at sammenlægge formuerne i 3 legater med
slægtsforeningens formue. Som det fremgår af referatet,
drejer det sig om 2 legater, hvis formål er at vedligeholde
gravsteder for afdøde slægtninge på kirkegårdene i
Hvornum og Dråby og et legat til støtte af unge studerende-
dog seminarister undtagne. Begrundelsen for sammenlægningen
er, at tiden er løbet fra disse små legater,
der har et årligt renteafkast på mellem 5 og 10 tusinde
kroner hver. Da hvert legat kræver selvstændigt regnskab
med administration af selvstændige depoter, mente bestyrelsen,
at det administrative arbejde ikke stod i et rimeligt
forhold til afkastet. Bestyrelsen fremlagde derfor
forslaget på generalforsamlingen, som enstemmigt godkendte
sammenlægningen.
I forbindelse med sammenlægningen har slægtsforeningen
overtaget forpligtelsen til at vedligeholde de 2 familiegravsteder
og uddele legater til unge studerende.
Da sammenlægningen er sket pr 1. januar 2001 vil slægtsforeningens
kapital pr. denne dato være
Kr. 577.050,-
Åbningsbalancen pr 1. januar ser således ud
2. Balance pr. 1. januar 2001
AKTIVER
Likvide beholdninger
Indestående i pengeinstitutter 86.308
Obligationer, Realkredit Danmark 457.857
Oblgationer, Nykredit dep. 32.885
Likvide beholdninger i alt 577.050
Aktiver i alt 577.050
PASSIVER
FONDSKAPITAL
Overført overskud eller underskud
1. Overført fra tidligere år 577.050
Fondskapital i alt 577.050
Passiver i alt 577.050
Liste over
afholdte generalforsamlinger
og weekends
i slægtsforeningen
Pierre Dornonville de la Cour
55 år 1969 W Marienlyst, Helsingør
1970 Dragør Færgegård, Amager
1971 W Hvide Hus, Maribo
1972 Sheraton, Kbh
1973 Krogsnæb, Roskilde
60 år 1974 Wiwex, 60 års jubi. 2. feb.
1974 Regatta Pavillonen, Bagsværd
1975 Kolle Kolle, Værløse
1976 W Du Nord, Grenå
1977 Sønderby Kro, Sjælsø
1978 Hotel Codan, Kbh
65 år 1979 W Marienlyst, Helsingør
1980 Hotel Codan, Kbh
1981 Furesøbad, Værløse
1982 W Hvide Hus, Ebeltoft
1983 Hotel Codan, Kbh
70 år 1984 Søllerød Kro, Holte
1985 Holmegård, Lolland
1986 Regatta Pavillonen, Bagsværd
1987 Studenterkilden, Klampenborg
1988 Aldershvile, Bagsværd
75 år 1989 W Munkebjerg, Vejle
1990 Søpavillonen, Kbh
1991 Aldershvile, Bagsværd
1992 Lindenborg Kro, Roskilde
1993 W Sørup Herregård, Ringsted
80 år 1994 Kolle Kolle, Værløse
1995 M/S Sagafjord, Roskilde Fjord
1996 Rest. Bellahøj, Kbh.
1997 W Hotel Legoland
1998 “Peter Lieps Hus”, Klampenb.
85 år 1999 Hotel Frederiksdal, Sorgenfri
2000 Restaurant Zoo, Valby
2001 W Hvide Hus, Ebeltoft
(W = weekend-arrangement)
9

Dødsfald.
10
PERSONLIGE BEGIVENHEDER
Som bestyrelsen er bekendt med
Siden sidste slægtsblad udkom i oktober 2000, er følgende
slægtninge afgået ved døden:
Else Steen Møller (77-33) født 11. marts 1912, død 11.
oktober 2000
Flemming la Cour Møller (74-53) født 8. oktober 1918,
død 26.oktober 2000
John Christian la Cour (72-91) født 18. december 1919,
død 9. april 2001(se nekrolog side 14)
Anna Marie Thysen (20-481) født 17. april 1931, død
15. juni 2001
Runde fødselsdage.
Bestyrelsen ønsker tillykke til følgende medlemmer, der
fejrer rund fødselsdag inden næste slægtsblad udkommer:
50 år.
Christian F. la Cour (72-534) 25. november 2001
Monique D. de la Cour (72-243) 27. december 2001
Werner Roland D. de la Cour (72-251) 30. januar 2002
Karen Marie F. la Cour (72-534) 16. marts 2002
Linda D de la Cour (77-381) 17. juli 2002
Nancy la Cour (72-932) 14 november 2002
60 år.
Inga Dammose (89-333) 2. maj 2002
Niels D. de la Cour (77-132) 3. juni 2002
Helga la Cour Moos (80-636) 2. august 2002
Anni Hougs (74-141) 4. september 2002
Skjold la Cour Møller (74-512) 12. september 2002
Jan Ulric D. de la Cour (72-213) 10. oktober 2002
70 år.
Palle Fogtdal (77-311) 1. november 2001
Sven la Cour Andersen (80-421) 18. februar 2002
Elisabeth D. de la Cour (72-23) 26. februar 2002
Jørgen la Cour (73-41) 31. maj 2002
80 år.
Åse la Cour Birkiær (72-92) 7. oktober 2001
90 år.
Helga Vera Gottlieb 72-41) 6. oktober 2001
Fra Berlingske Tidende 7. februar 2001:
Den politiske brygger
Poul Antonsen (72-11) - 70 år
Bryggeriforeningens tidligere direktør og fhv. medlem af
Folketinget, cand.polit. Poul Antonsen, Kgs. Lyngby,
fy1der 70 år i dag. Poul Antonsen blev student fra
Stenhus, tog statsvidenskabelig embedseksamen i 1958
og kom straks til Finansministeriets_Tolddepartement og
nogle år senere til Industrirådet I begyndelsen af 70‘erne
tog han imod et tilbud om direktørstillingen i Provinsbankforeningen
men skiftede efter et par år til jobbet som
direktør for Bryggeriforeningen. Han stod i spidsen for
denne eksklusive forening, der består af et dusin bryggerier,
indtil pensioneringen i 1996, og det medførte sæde i
en række kommissioner og udvalg. I mange år var han
også lærer på Handelshøjskolen i København og
ansvarshavende redaktør af „Bryggeren“. Han har tillige
nået at blive premierløjtnant ved Jyske luftværnsregiment.
Poul Antonsens store interesse ved siden af økonomi har
siden de unge år været politik og han var i to perioder
medlem af Folketinget for Venstre. Han var i 60‘erne med
til at stifte et nyt parti, Liberalt Centrum, som gjorde oprør
mod det gamle Venstre efter finansminister Thorkil
Kristensens opsigtsvækkende sortie. Hans politiske tyngde
førte med sig, at Jens Otto Krag i 1965 tilbød ham
handelsministerposten, som han dog afviste at tage imod.
Efter Liberalt Centrums valgnederlag i 1968 viste Poul
Antonsen dog realitetssans og han blev en hovedkraft bag
partiets opløsning. Af de betydelige poster, han igennem
årene har haft, kan nævnes formandskab for Økonom-
Klubben, medlemskab af Toldkommissionen, af Monopolrådet
og af Toldankenævnet og Dansk Arbejdgiverforenings
hovedbestyrelse og Venstes hovedbestyrelse samt
af EFs Økonomiske og Sociale Udvalg. Nu har han kvittet
alle sine poster og bruger tiden sammen med familien
med børn og børnebørn. Og så prøver han at få kondien
bragt på plads med svømning og gymnastik flere gange
om ugen og lange gåture helst i Dyrehaven eller i det
smukke landskab omkring fritidshuset på Mols.
* * *
Som det ses er foreningens bestyrelse ikke bekendt med
nogen fødsler og bryllupper. Bestyrelsen skal derfor endnu
engang anmode slægtens medlemmer om at indsnde
(gerne pr mail til leif.la.cour@privat.dk) oplysninger om
nyfødte og bryllupper. Send også meget gerne billeder fra
de lykkelige begivenheder.

Den nye slægtsbog
er udkommet.
Som det fremgår af referatet fra generalforsamlingen, er
den nye slægtsbog årgang 2001 nu udkommet. Bogen,
der er næsten dobbelt så tyk som 1989 udgaven, indeholder
omtale med biografier af 3.300 slægtninge og ca. 1.400
portrætter. I bogen kan alle, der nedstammer fra Pierre la
Cour følge deres forfædre tilbage til 1730 og i øvrigt se,
hvorledes de er i familie med hinanden. Bogen er et godt
opslagsværk når man vil finde ud af hvordan ens relation
er til en anden slægtning. Desuden er bogen fyldt med
interessante biografier, der giver et godt indtryk af de seneste
250 års danmarkshistorie.
Den nye slægtsbog koster kr. 350,- plus porto for levering
i Danmark kr. 50,-,.Denne porto gælder for op til 4
bøger til samme adresse. Bogen kan bestilles ved at udfylde
og indsende den i dette blad indlagte bestillingsseddel
vedlagt en check på beløbet og sende den til:
Leif la Cour
Tjørnevej 38
2970 Hørsholm
Slægtsbogen kan også bestilles pr. E mail til
leif.la.cour@privat.dk og betalingen kan overføres
direkte til slægtsbogens bankkonto, der er:
Sydbank, Kgs. Nytorv 30, 1050 København K
Reg. nr. 8075
Konto nr. 107 1640
I de ca. 5 måneder, der gået siden bogen udkom, er der
allerede solgt lidt over halvdelen af oplaget. Det varer
mindst 10 år før en ny bog kommer. Det er derfor en god
ide at købe den eller de bøger, du har behov for, så hurtigt
som muligt. Tænk også på at bogen kan anvendes
som en god julegave til børn og unge i slægten, så også
de kan se, hvor de har deres rødder.
Bestil derfor din(e) bog/bøger nu.
Bestilte bøger vil blive tilsendt pr. post inden for en uge
efter betaling er modtaget.
Formanden
Konkurrence:
Vind gratis deltagelse til næste slægtsmøde!
Nedenfor står der 5 spørgsmål om vores
slægtninge.
Du kan finde alle svarene i den nye slægtsbog,
men de kan være svære at finde.......
Find de rigtige personer, og skriv deres
slægtsnumre på blanketten.
Løsningerne indsendes til:
Jacob la Cour
Finsensvej 36B, 2.tv
2000 Frederiksberg
Blandt de rigtige svar trækkes der lod om gratis
adgang for 2 til det næste slægtsmøde, der afholdes
lørdag den 25. maj 2002.
Løsningerne skal være os i hænde senest
1. januar 2002.
Vinderen får brev om at han/hun har vundet.
-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip-----klip----
Hvilken slægtning har danset menuet med kong
Kristian VIII ? Slægtsnummer:_____________
Hvilken slægtning blev minister i 1977 ?
Slægtsnummer:_____________
Hvilken slægtning har malet billedet “Strandparti
ved Helgenæs” ? Slægtsnummer:_____________
Hvilken slægtning sprang i 1909 i en flod for at
redde en ung selvmorderske ?
Slægtsnummer:____________
Hvilken slægtning fik salmen “Et barn er født i
Bethlehem” af Grundtvig selv ?
Slægtsnummer________________
Indsendt af:
Navn:___________________________________
Adresse:_________________________________
Postnummer/by____________________________
11

1 Anne-Dorthe la Cour
2 Amalie Blegvad Andersen
3 Gerda la Cour
4 Mariane la Cour
5 Clara Dybdal
6 Helene Damkjær
7 Johannes la Cour
8 Mark de la Cour Küttner
9 Anders Hegner
10 Therese D. de la Cour
11 Adam Bertelsen
12
12 Leif la Cour
13 Jens Dybdal
14 Birgit D. de la Cour
15 Jan D. de la Cour
16 Benedicte D. de la Cour
17 Barbro Krasilinikoff
18 Jonathan D. de la Cour
19 Finn D. de la Cour
20 Titi Brink
21 Sebastian D. de la Cour
22 Aase la Cour Birkiær
23 Helga Vera Gottlieb
24 Flemming D. de la Cour
25 Lisbeth D. de la Cour
26 Leif Jensen
27 Boye Bertelsen
28 Carina Ryan
29 Andreas de la Cour
30 Barbara Bertelsen
31 Marianne (Janchen) la Cour
32 Finn D. de la Cour
33 Hans Henrik la Cour

34 Peter de la Cour
35 Charlotte Boysen
36 Jacob V. la Cour
37 Jacob la Cour
38 Svend Birkiær
39 Vivian Bertelsen
40 Birgit D. de la Cour
41 Charlotte la Cour Lundqvist
42 Dorthe la Cour
43 Christian la Cour Häggblom
44 Emmelie la Cour Theisler
45 Ulrich D. de la Cour
46 Sofus Christiansen
47 Anne Charlotte de la Cour
48 Peder D la Cour (junior)
49 Lotte (Tut) Antonsen
50 Julie Boysen
51 Claus la Cour
52 Susanne de la Cour
53 Michelle la Cour
54 Caroline la Cour Häggblom
55 Lis Christiansen
56 Lise la Cour
57 Andreas de la Cour Küttner
58 Carsten Lundqvist
59 Elisabeth la Cour Christiansen
60 Nicolai la Cour
61 Kirstine Boysen
62 Gwen Thomas
63 Jørgen la Cour
64 Minna Charlotte Antonsen
65 Mette K. Boysen
66 Laust Boysen
67 Cecilie Boysen
68 Inger Margrethe D. de la Cour
69 Hans Küttner
70 Elke Froberg Severinsen
71 Nis P. Boysen
72 Frederikke la Cour Nygård
73 Marie Louise de la Cour Küttner
74 Poul Hroar D. de la Cour
75 Martin de la Cour Küttner
76 Elisabeth D. de la Cour
77 Olivia D. de la Cour
78 Nicoline D. de la Cour
79 Thomas de la Cour Kuttner
80 Michael Christiansen
81 Daniel D. de la Cour
82 Lene la Cour
83 Cathrine la Cour Theisler
84 Marie Louise la Cour Koch
85 Christian la Cour Hvalkof
86 Henrik Theisler
87 Michael de la Cour Küttner
88 Ulrik la Cour Christiansen
89 Adam la Cour Koch
90 Kirsten (Line) la Cour Koch
13

Billedbladet juli 2001:
14
DET SKREV AVISERNE
Tidligere TV-vært i DR Gry la Cour (65-4331), 33, har
som mange før hende fået nok af at bo på Christiania,
som fylder 30 år om to måneder. Hun trænger til luftforandring
og har bl.a. videreuddannet sig som web-journalist.
Efter en ferie i Venedig med kæresten Jacob Rishi,
43, er hun klar til nye job udenfor plankeværket.
* * *
Berlingske tidende 24. april 2001:
Charlotte Antonsen (72-111) MF for Venstre, takkede
for Ridderkorset.
Politiken 12. maj 2001:
* * *
Susanne Grinder og Ask la Cour (42-2612) 19-årige
korpsdansere i Den Kongelige Ballet har hver fået 10.000
kr. fra Bertholinfondens Legat. Nu afdøde balletmester
Birger Bartholin og hans bror Holger Bartholin testamenterede
i sin tid deres formue til et fond med det formål at
støtte unge, danske balletdansere under uddannelse.
om vores slægtninge
Amerikansk avis - april 2001:
Nekrolog: John Christian la Cour (72-91)
fra Novatop afgik ved døden den 9. april 2001 i en alder
af 81. Hen efterlader sig sin livsledsager og hustru gennem
54 år, Frances la Cour, sin elskede søster Aase Birkiær
og broder Kjeld la Cour fra Danmark, sine hengivne børn
Nanette Londeree og hendes mand Bill fra Novato, Jon la
Cour og hans hustru Kathy fra Rozette, Wyoming samt
Peter la Cour og hans hustru Muri fra Petaluma. Hans
ældste datter Susan døde før ham, sidste år. Han var en
stolt bedstefar til Colleen Ryan fra Fairfield, Jessica,
Karissa, Christian, Hannah, Jacob og Jonny la Cour fra
Rozette, Wyoming og Kelli la Cour fra Petaluma, og oldefar
til Max og Sam Ryan fra Fairfield.
Han blev født Johan Christian la Cour på Skærsø, Danmark,
forlod København i 1938 for at sejle på verdenshavene
i næsten et årti som radiooperatør, og mødte sin kommende
hustru på en tur til San Francisco i 1940. Han
skiftede navn til Hohn da han blev amerikansk statsborger
i 1947 og fortsatte med en karriere i Pacific Telephone
Company. Han havde mange interesser, bl.a. var han en
aktiv gartner og elskede naturen, han var berømt for sin
brede viden og fantastiske individualisme. Han var en rar
og gavmild mand for hvem familien kom først. Han vil
for altid blive savnet af hans højt værdsatte familie og
venner.
* * *
Time magazine 31. januar 2001:
Ifølge Time Magazine den 31. januar 2000 har vi
slægtninge indenfor abeverdenen i Vietnam. Der findes
nemlig 2000 eksemplarer af racen Delacour’s Langur.

Danske Bettina forelskede sig
i en australsk farmer og hans land
Bettina La Cour Lynn hæger om sin selvstændighed, der
- næsten - kom til at koste hende hendes australske kærlighed.
Jeg ville emigrere ved egen kraft - ikke fordi jeg
blev gift med en australier. Forholdet var så ungt, at jeg
ikke turde, og da jeg ikke kunne anerkendes som selvstændig
indvandrer, aflyste jeg det hele. Jeg er ikke naturligt
eventyrlysten, og jeg tager ingen chancer, og hvis
jeg blev gift - så var det for livet, erklærer Bettina, 39, der
havde forelsket sig i en mand, hans land og hans liv, men
havde svært ved at mobilisere modet til at dele det med
ham.
Jeg analyserer sommetider alt for meget, og der var mange
overvejelser, før jeg flyttede herud permanent. Selv mine
ufødte børns skolegang var med i debatten, fortæller Bettina.
Bettina La Cour kom til Australien på ferie. Hun
var 26, sygeplejerske, arbejdede på Rigshospitalet og boede
i det indre København. Hun havde sparet sammen til
turen i flere år og en af kontakterne i Australien var en
Philip Lynn -“farmer og en flink fyr“ - som der stod på
den lille seddel, en fælles dansk bekendt havde givet
hende.
Da jeg ringede Philip op, spurgte han, om jeg kunne ride
en hest, for de skulle til at drive kvæg sammen og havde
brug for så mange hænder som muligt. Og så sagde han,
at „vi skal nok finde en plads til dig i huset“. „Vi“ lød i
Bettinas øren, som om han var gift, men Philip var ungkarl
og ved første øjekast - ikke et „emne“.
Han var slet ikke, som jeg havde forestillet mig min
kommende mand. Han lignede ikke den læge-agtige type,
jeg havde haft i tankerne. Han var ligeglad med sin
Artikel af Karen Glahn, Femina nr. 31 - 2001
Om Bettina la Cour (73-412)
påklædning, billard-bordet dominerede stuen, og køleskabet
var fyldt op med øller. Men han havde godt nok denne
flotte australske hat, der gjorde ham rå, og hans øjne var
dejlige. Man følte sig i gode hænder, og han var en ven
lige fra starten, husker Bettina. Hun flyttede ind, og hun
arbejdede hårdt. Hun drev kvæg og får sammen, var med
til at brændemærke og klippe uld, afluse, kastrere, slagte
høns og gæs og tilså marker: Og hun elskede det hele -
atmosfæren på farmen, naturen og det australske landskab.
Jeg sendte et billede hjem til mor og far, hvor jeg var i
gang med at klippe et får, og da far så mine øjne, sagde
han: „Hun er forelsket, hun kommer aldrig hjem.“ Jeg
havde det dejligt. Jeg passede ind i det hele. Men selv om
hun passede ind, så lagde man alligevel mærke til hende
i byen.
KONSERVATIVT SAMFUND
Det er mere end 10 år siden, jeg først kom hertil. Glen
Innes er stadig et lille, konservativt samfund, men dengang
var det endnu mere udtalt. Jeg har bare aldrig følt
det. Jeg er blevet modtaget med åbne arme og accepteret
helt og fuldt, og det er jeg meget taknemmelig for, for når
jeg ser tilbage, så udfordrede jeg godt nok konventionerne.
Jeg flyttede ind til Philip - og efter nogle uger også ind i
hans soveværelse. Jeg tog solbad - topløs - gik på pub,
drak øl, arbejdede med mændende i marken - gjorde en
masse, som piger ikke almindeligvis gjorde på det tidspunkt.
Men jeg tror, at de accepterede mig og min danske
opførsel og indstilling, fordi „hun er derovre fra det frie
Skandinavien“. Det forklarede alle mine mærkværdig
heder. Efter fire måneder i Glen Innes vendte hun tilbage
til Danmark. Hendes turist-visum var udløbet, og hun var
forelsket til op over begge ører.
Men det er jo anderledes, når det er en ferieforelskelse.
Der er ikke tid til stille og roligt at lære hinanden at kende,
at have en dagligdag sammen igennem flere år - og jeg er
grundig. Jeg iler ikke til noget, så jeg var besluttet på at
komme til Australien ved egen kraft - ikke som et vedhæng.
Min uafhængighed er vigtig for mig, ellers kunne
jeg ikke give forholdet et fair go. Hun søgte om permanent
opholdstilladelse og blev afvist.
Det slog helt benene væk under mig, og faktisk aflyste
jeg det hele - selv om mormors servante og alle mine
andre ting lå i en container på et eller andet skib undervejs
til Australien. Jeg griner ad det nu, men det var fak-
15

tisk en svær tid. Jeg havde brug for både venner og familie
til at støtte mig. Men hun savnede Philip, gik lidt
på kompromis og gjorde endnu en gang turen til den sydlige
halvkugle på et turist-visum. Men efter et halvt år
gjorde de det forbi, og Bettina rejste hjem.
Jeg var ulykkelig, Philip og hans familie var ulykkelige,
men jeg savnede Danmark og min familie, og så stod vi
også alt for langt fra hinanden i vores indstilling, syntes
jeg. Et af de største problemer var, at Philip ville sende
vore eventuelle børn på kostskole. Philip har selv gået på
kostskole og elskede det, og det er en ret almindelig praksis
herude, fordi det især tidligere var svært at få en ordentlig
skoleuddannelse ude på landet. Men som dansker er
det for mig utænkeligt at sende mine børn hjemmefra når
de er 11-12 år. Hvorfor få børn og så ikke være sammen
med dem? Det kunne jeg ikke acceptere.
Bettina havde imidlertid fået mange allierede i Glen Innes,
bl.a. Philips mor, Joan: - Joan er et dejligt menneske, og
hun har været en fantastisk støtte, siden jeg mistede min
egen mor.
SÅ KOM HAN OG HENTEDE MIG
Hun bevarede kontakten, og jeg husker, hun skrev: „Hvis
du ikke gifter dig med Phil, hvem vil så?“ Men det er nu
ikke helt rigtigt. Han havde mange kærester, men som
jeg siger til ham, når han synes, at NU er jeg for mærkelig:
„Du kunne have fået en pige, der gjorde, som man
plejer herude, men det ville du jo ikke have.“ Og det ville
Philip ikke. Han er som sin familie, meget traditionel,
men også med et stort udsyn og meget tolerant og åben.
Jeg blev i Danmark i to år og havde faktisk et fantastisk
job i Ebeltoft, men der var noget, der manglede. Jeg savnede
Philip voldsomt - og jeg savnede også Australien, så
med Philips mors mellemkomst fik vi atter forbindelse
med hinanden, og så kom han og hentede mig i Danmark.
Og de år skulle til. Vi var begge blevet lidt ældre
og lidt mere tolerante, og vi var begge klar over, at vi
havde det bedst, når vi var sammen. Og vi fandt ud af, at
vi begge måtte slække på principper og ider, og det betød,
at nu turde jeg gifte mig med Philip og gå ind til en
australsk tilværelse. Jeg kunne ikke stå ved altret og sige
ja - og have i baghovedet, at hvis det ikke går, så kan jeg
bare tage hjem. For mig er en vielse for livet. Så de blev
gift og fik i hurtig rækkefølge to børn, Peter og Katrina, i
dag ni og syv år, som Bettina altid taler dansk til.
16
- Jeg ville gerne have haft mange børn, men i 1994 døde
min mor, Karen. Hun blev kun 60 år, og det slog mig
noget ud af kurs, og så løb vi ud af tid, og jeg har såmænd
travlt nok med to.
Bettina er stærkt involveret i driften af gården, der ikke
mere har får, men geder, kvæg og økologiske sojabønner.
- Vi eksporterer gedekødet til Taiwan og sælger i øvrigt
også en del lokalt. Jeg vidste det ikke, men gedekød er
faktisk verdens mest spiste kød - ikke i kvantitet, men af
antal mennesker, og sojabønnerne har også vist sig at være
en god forretning. Hun overtalte Philip til at tilså en mark,
da hun opdagede, at Katrina - der altid var blegnæbbet og
snottet - blev helt rask på økologisk mad.
- Jeg begyndte at dyrke vores egne grøntsager, bruge egne
æg, malke geden og give Katrine mælken, slagte eget kød
og fjærkræ og i det hele taget lave mere mad selv og købe
færre forarbejdede varer fra supermarkedet.
Vi har alle fået det bedre, og så slog det mig, at det problem
nok er universelt, så vi vil gå mere og mere ind i
økologisk landbrug, og vi har netop fået fuld registrering.
Det tog fire år. Men for få siden drev hun også en af
Glen Innes’ lokale pubber.
Philip havde købt en pub, mens jeg stadig var i Danmark,
så jeg syntes, at det kunne være sjovt at køre den. Det var
det også, men et enormt arbejde - lange arbejdsdage og
nætter, så til sidst solgte vi den. Men Bettina har ingen
problemer med at udfylde sin dag. Hun passer gårdens
regnskab, er dybt involveret i børnenes skole, hvor hun -
som det er meget almindeligt - giver et par timer frivilligt
hver uge. Desuden driver hun en Bed & Breakfast til turister
i et lille hus, der faktisk blev bygget til hendes far.
Efter at mor døde, kom far herud halvdelen af året, så vi
byggede et lille hus, der er indrettet med skandinaviske
møbler og dansk kunst, ved siden af vores eget. Her boede
han, når han var her.

I mellemtiden var hendes søster, Marianne, og niece,
Jennifer, også kommet til landet, og nu er både Marianne
og deres far, Jørgen La Cour, blevet australsk gift, og alle
bor i Glen Innes.
Og huset er et lille stykke Danmark i et australsk landskab.
Skandinaviske møbler og dansk kunst på væggene
- selv et par signerede Per Kirkebylitografier!
- Det har været meget interessant at blive involveret i
turisme heroppe. Det har åbnet helt nye perspektiver, for
der er mange muligheder i et moderne landbrug, og hvis
det som vores ligger ret nær en by, så har vi det bedste af
begge verdener. Og så elsker jeg i øvrigt det lille samfund.
Nogle mennesker kan ikke lide, at alle ved, hvad
man laver. Det gør ikke mig noget, og jeg opfatter ikke
altid sladder som noget dårligt. Sladder er også udtryk
for interesse fra ens medmennesker, og for mig personlig
har det netop været den interesse og accept af mig, der
har betydet så meget. Desuden har jeg et liv her med Philip
og børnene, som jeg er meget glad for. Vi har travlt,
men tilbringer megen tid sammen og arbejder på lige fod,
men jeg har valgt at passe hjemmefronten, mens Philip
er den udearbejdende. Og når jeg ser tilbage på de 10 år,
vi har været gift, så syntes jeg, at vi har et helt specielt
godt liv sammen. Jeg er meget heldig.
Oldemors leverpostej
Kære Slægtninge
Det var morsomt at læse „gammelt brev fra Vilhelm la
Cour“ (min mors farbror) i Slægtsbladet 2000.
Jeg har lyst til at give en nutidig opskrift på samme leverpostej
videre. Min mor kalder den altid „Bedstemors leverpostej“,
men nu kan jeg forstå at det faktisk er
„oldemors opskrift“ d.v.s. min tipoldemor.
Det er ret morsomt, at det er lykkedes at holde liv i sådan
noget i så mange år, og jeg ved at den stadig bliver flittigt
brugt til jul.
1½kg svinelever
3/4 kg svinesmåkød
6 små løg
hakkes sammen. heri blandes
625 g. fersk spæk i små terninger
4 tsk. salt
2 tsk. st. nelliker
2 tsk .allehånde
1 tsk. peber
20 tvebakker (mast med kagerullen)
1 l. sødmælk
Bages i rugbrødsbageforme ved 170 grader i 1-1½ time.
Formene stilles koldt natten over og postejen kan
derefter skæres i ca. 1 cm tykke skiver. Tåler dybfrysning.
God fornøjelse kære slægtninge
Venlig hilsen
Merete Adamsen (69-135)
brev fra Merete Adamsen
* * * * * *
17

Resten af dokumentet er en gennemgang af de personer,
der er omfattet af ansøgningen, og som dermed er
„stamfædre“ til de dele af familien, der i dag bærer navnet
Dornonville de la Cour.
Men hvor kommer dette navn fra ? For i de gamle skrifter
og Pierre, skrives hans navn kun Lacour - endda i et ord!
Bagerst i slægtsbogen fra 1917 kan man imidlertid læse
følgende, skrevet af bogens forfatter L.F. la Cour (69-1):
„I det ,,Testimonium”, der efter al sandsynlighed oplæstes
ved Pierre LaCours jordefærd i Ørum kirke 24 marts 1775,
og som nu er i mit eje, kaldes hans fader Sr Dornumville
20
Mysteriet om navnet
Under udarbejdelsen af den nye slægtsbog stødte jeg ofte
på spørgsmålet: Hvorfor hedder nogen Dornonville de la
Cour og andre blot la Cour ?
Et sport til løsningen findes på side 51 i slægtsbogen fra
1917, hvor der i en fodnote står:
„Ved kongelig bevilling af 16. april 1907 tillodes det en
del af slægten la Cour’s medlemmer,
af Jacob la Cour
der havde ansøgt derom, fremtidig at føre familienavnet
Dornonville de la Cour“.
Jeg forsøgte at finde en kopi af denne kongelige bevilling
på Rigsarkivet, men det var ikke helt så let, og inden det
lykkedes, fik jeg af Oluf Dornonville de la Cour (89-132)
at vide, at han havde den liggende.
Hovedet af bevillingen ser således ud:
de LaCour og hans moder Marie Foziehac, og man må gå
ud fra, at det er denne oplysning, hvorpå Fr. Barfod har
bygget sin meddelelse om navnene på vor stamfaders forældre.
Hvorvidt dette første navn er det rigtige eller ikke
(Dornumville bør dog vel skrives Dornonville), lader sig
foreløbig ikke med sikkerhed afgøre, men mulig vil nøjere
undersøgelser, hvis sådanne bliver iværksat, kunne
bringe lys i dette forhold, der hidtil har ligget i mørke.
Imidlertid anser jeg det naturligt, at jeg her hidsætter de
resultater, som den nu afdøde norske slægtshistoriker C.
A. Delgobe er nået til, idet de mulig kan tjene kommende
forskere til vejledning. Selv tør jeg ikke i øjeblikket udtale
mig om de meddelte oplysningers betydning for at
klare vor slægts oprindelse. C. A. Delgobe skriver til mig
(5/1 1896):

,,Deres families stamtavle nævner stamfaderen som født
i Köpenick. Jeg slog derfor efter i hovedværket „La France
Protestante“, men idet jeg der ikke fandt nogen
,,Dornonville” og jeg af Dr. Beringuiers hovedværk (tysk)
fik et vink om, at der i Köpenick havde været folk af navnet
„Bernonville“, søgte jeg i „La France Protestante“ efter
denne rubrik og fandt, rigtignok med stavemåden
„Bernouville“, følgende: Jacques de Bernouville, ancien
de l’église de Blois [en af de ældste i menigheden i Blois]
1620. Isaac Bernouville, ouvrier en bas [Strømpefabrikant]
réfugié avec sa femme et un enfant à Magdebourg 1698,
à Köpenick 1700.
Ved eftersyn i kolonilisten for Magdeburg fandt jeg imidlertid
ikke denne Isaac - hvorimod han i de udførlige lister
forekommer i Neustadt/Berlin 1699, som
,,Estaminier” (Florfabrikant). Det er altså den samme som
måske har passeret Magdeburg, senere været i Berlin og
havnet i Köpenick, hvor han findes som definitivt bosat.
I modsætning til de franske kilder, som har Bernouville,
findes her overalt Bernonville, og dette ligner jo i høj
grad ,,Dornonville”. - Jeg tvivler aldeles ikke på, at det er
denne Isaac Bernonville, som jo havde et barn med sig,
der ved dette barn blev farfar til Deres stamfader Pierre.
Ellers måtte man jo antage, at Pierre var en meget yngre
søn af samme. Endnu finder jeg fra Blois en Jean
Bernonville, ouvrier en soie (silkespinder) født ca. 1662,
var i Köpenick 1706 med kone og 3 børn, og det er jo
ikke umuligt, at han kan være den rette, men notitsen om
ham er lidt uklar.
,,La France Protestante” findes desuden følgende anførsler:
,,Etienne de Bernonville, låsesmed fra Vitry.en-
Perthois, modtoges som indvåner i Genf august 1556.
Louis, fra Vitry, låsesmed, flyttede til Werder (Berlin) 1700
med kone og et barn. Skønt denne familie [Bernonville,
de Bernonville], der oprindelig synes at have brugt partiklen,
også synes i en senere tid at have boet ved Blois,
er det vel muligt, at hovedstammen har tilhørt byen Vitryen-Perthois
d.v.s. Vitry-le-Francois, i nuværende Dept.
Haute-Marne, og den synes at have været en anset håndværkerslægt.
LaCour er i så fald enten et tilnavn, som så mange familier
(dog især præster) toge så hyppigt under
forfølgelserne, eller et stednavn, hvorved grenene i en og
samme familie (endogså blandt de uadelige stænder) plejede
at adskille sig fra hverandre.
Er min gisning rigtig bliver familiens rette navn de
Bernonville-la Cour eller Bernonville dit la Cour. Med
hensyn til den førstes hustru, Foziehac, bemærkes også,
at navnet er uægte, men turde være identisk med navnet
Fouzillac, som 1700 træffes blandt de til Cölln a/d Spree
(Berlin) indflyttede familier.
Jeg betragter det som aldeles givet, at De her har deres
rette aner, og at De derfor har at søge sammes oprindelse
dels i Blois, dels på mødreneside i Languedoc (men
hvor?)”
På denne baggrund kan det jo undre, at man i 1907 har
valgt at søge kongen om bevilling til navnet Dornonville....
En anden ting, der kunne være interessant at finde ud af,
er hvorfor man ønskede at tage dette navn. Hvilken begrundelse
blev angivet i ansøgningen til Kong Frederik
den 8. ?
Det er endnu ikke lykkedes mig at finde frem til yderligere
dokumenter om dette spørgsmål, men jeg synes det
kunne være spændende at finde ud af.
En af de historier, jeg har hørt, var, at der var nogle i
familien, der skulle handle i Rusland, og så var det nemmere
hvis man havde et adeligt navn. Denne forklaring
kunne måske passe, hvis det var en eller to personer, der
havde taget navnet, men bevillingen omfatter 69 personer
- heriblandt indtil flere pensionerede officerer. Denne
forklaring kan derfor ikke være den rigtige.
Måtte der være nogen i slægten, der har andre historier -
eller måske endda kender den rigtige forklaring - håber
jeg de vil lade mig det vide - så mysteriet kan blive opklaret.....
Slægtsmøde 2002
Datoen for slægtsmødet i 2002 er blevet
fastlagt til lørdag den 25. maj
Da vi jo havde weekendarrangement i år,
bliver det et almindeligt slægstmøde til
næste år, men bestyrelsen går og arbejder
med en ide om en udflugt, der vil gøre
slægtsmødet til andet og mere end bare en
frokost.
Da arrangementet ikke er blevet endeligt
besluttet, kan vi ikke her løfte sløret for
planerne, men vi skal opfordre alle - også
børnefamilierne, til at reservere dagen...
Invitationer med nærmere oplysninger om
arrangementet sendes ud til marts.
21

22
Årlig sammenkomst af efterkommerne af
Johannes og Margrethe F. la Cour
Johannes og Margrethe F. la Cours fond er en af de trofaste
støtter af Slægtsforeningen. Fonden har bl.a. støttet
udarbejdelsen af den nye slægtsbog med kr. 25.000,- og
har købt 100 slægtsbøger til uddeling blandt efterkommerne
af fondens stiftere.
Fondens bestyrelsen afholder hvert år et arrangement,
hvor stifternes efterkommere bliver informeret om årets
forløb i fonden, herunder hvilke formål er har modtaget
legater fra fonden.
Ifølge fondens fundats skal midlerne tilfalde almennyttige
formål i lokalområdet omkring Pindstrup, samt de
øvrige områder hvor Pindstrup Mosebrug drev virksomhed.
Anledningen benyttes også til at mindes Johannes F. la
Cour, og arrangementet har derfor de sidste par år inkluderet
et besøg på et sted, hvor Johannes F. la Cour virkede
eller mindes.
I år fandt arrangementet sted på Kongenshus Kro, med
et besøg på museet for hedens opdyrkning, samt en vandretur
til mindedalen i Kongenshus Mindepark, hvor der
er opstillet mindesten for alle dem, der virkede ved opdyrkningen,
og senere bevarelsen af de jyske heder.
Kongenshus Mindepark for hedens opdyrkere er oprettet
med det formål at varetage arealet som en mindepark for
hedens opdyrkere. Arealet ligger uberørt som et lyngareal
med en typisk natur af hedeslette med smeltevandsslugter.
I den sydlige del af arealet er anlagt en nåletræsplantage
på 70 ha som et eksempel på moderne plantagedrift på
heden.
Omkring 1850 udgjorde Jyllands heder godt 1 million ha
eller godt og vel 1/3 af Jyllands samlede areal. Ser man
bort fra de store lyngklædte vildmoser, er der vel i dag
omkring 80.000 ha egentlig hede tilbage i Jylland spredt
på mange mindre arealer.
Heden på Kongenshus var en del af den store Alhede, der
var kongelig vildtbane. De første tanker om opdyrkning
blev ført ud i livet i 1754, da man lod en officer fra
Mecklenburg - von Kahlen - forsøge med opdyrkning og
fårehold. Han fik støtte af Kong Frederik V. og hjælp til
byggeri, hvorfor ejendommen kom til at hedde Kongenshus.
Opgaven var for stor for von Kahlen. De medhjælpere,
han havde medbragt fra Mecklenburg, flygtede. Efter at
have kæmpet med lyngen i 12 år, forlod han i 1766
Kongenshus, der efterhånden helt forfaldt.
Formålet med Mindeparken - at sætte de trofaste, første
slidere på heden et værdigt minde - finder man gennemført
i Mindedalen, hvor man herredsvis og sognevis har
indhugget 1200 navne på stenene. Endvidere er der indhugget
diagrammer, der viser hvor meget af herredet, der
var hede i henholdsvis 1850 og 1950, samt tekster fra
danske fædrelandssange.
For enden af dalen er der en mødeplads, med sten for de
særligt betydningsfulde personer, herunder Enrico Dalgas
- stifter af Hedeselskabet, og Johannes F. la Cour,
grundlægger af Mosebruget.
Efter vandreturen var der middag for stifternes børn, børnebørn,
oldebørn og tipoldebarn.

LEGATER
Det er sjældent man må bede om
at få lov til
at give penge ud....
Men Slægtsforeningen
mangler legatansøgninger !!!
Som det fremgår af
§ 4
i slægtsforeningens love
kan foreningen udbetale legater
til studerende og andre
med særlig behov for støtte.
Betingelserne for at søge
er anført i lovene i sidste nummer af Slægtsbladet,
eller på foreningens hjemmeside
www.pierrelacour.dk
Slægtsmøde
2002
Reserver allerede nu dagen for det næste slægtsmøde
Det bliver
lørdag den 25. maj.
2002
Invitationer udsendes i slutningen af marts.
Deltag i konkurrencen på side 11, og vind gratis
adgang for 2 til slægtsmødet!
Meddelelser fra
Bestyrelsen:
KONTINGENTRESTANCER
Kassereren oplyser,
at der stadig er en del medlemmer
der ikke har betalt kontingent for
2001.
Det er dyrt og besværligt for foreningen
at skulle rykke.
Så vær venlig at
BETALE !!
Kontingentet er:
Kr. 150,- for enlige
Kr. 250,- for ægtepar
Betaling skal ske til Giro nr. [ ]
til
Pro Flex, Gl. Kongevej 156, 2., 1850 Frederiksberg C
HUSK
at påføre slægtsnummer på girokortet !!!
Bestil
SLÆGTSBOGEN
2001
NU !!!
23

24
Bestyrelsen for
Foreningen
Pierre Dornonville de la Cours Slægt
Formand
Leif la Cour 72-511
Tjørnevej 38
2970 Hørsholm
45 86 58 67 (privat)
44 84 84 22 (kontor)
Sekretær
Finn D. de la Cour 80-113
Trongårdsvej 13 B
2800 Lyngby
45 87 41 81
Kasserer
Claus la Cour 72-5122
Janus la Cours gade 14, 2. sal
8000 Århus C
86 13 73 11 (privat)
Suppleanter:
Helene Damkær 38-021
Ved Bommen 28, 1. sal, lejl. 17
2820 Gentofte
39 65 81 16
Mariane la Cour Larsen 74-121
Engvej 31, 2. sal, tv.
2300 København S
82 32 10 09 (privat)
32 47 23 24 (kontor)
Marie Therese Dreyer D. de la Cour 38-0221
Østerbrogade 132, 2. sal, tv.
2100 København Ø
35 43 81 83
Jacob la Cour 72-5112
Finsensvej 36B, 2. sal, tv.
2000 Frederiksberg
38 88 10 15 (privat)
77 33 77 33 (kontor)
Artikler, personalia og lignende til slægtsbladet er meget velkomment.
Det bedes sendt til Jacob la Cour på ovenstående adresse, så vidt muligt på diskette i word-format,
billeder dog i papirformat.
Næste blad udkommer oktober 2002.