Slægtsblad 2001 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

More documents

Recommendations

Info

Billedbladet juli 2001: 14 DET SKREV AVISERNE Tidligere TV-vært i DR Gry la Cour (65-4331), 33, har som mange før hende fået nok af at bo på Christiania, som fylder 30 år om to måneder. Hun trænger til luftforandring og har bl.a. videreuddannet sig som web-journalist. Efter en ferie i Venedig med kæresten Jacob Rishi, 43, er hun klar til nye job udenfor plankeværket. * * * Berlingske tidende 24. april 2001: Charlotte Antonsen (72-111) MF for Venstre, takkede for Ridderkorset. Politiken 12. maj 2001: * * * Susanne Grinder og Ask la Cour (42-2612) 19-årige korpsdansere i Den Kongelige Ballet har hver fået 10.000 kr. fra Bertholinfondens Legat. Nu afdøde balletmester Birger Bartholin og hans bror Holger Bartholin testamenterede i sin tid deres formue til et fond med det formål at støtte unge, danske balletdansere under uddannelse. om vores slægtninge Amerikansk avis - april 2001: Nekrolog: John Christian la Cour (72-91) fra Novatop afgik ved døden den 9. april 2001 i en alder af 81. Hen efterlader sig sin livsledsager og hustru gennem 54 år, Frances la Cour, sin elskede søster Aase Birkiær og broder Kjeld la Cour fra Danmark, sine hengivne børn Nanette Londeree og hendes mand Bill fra Novato, Jon la Cour og hans hustru Kathy fra Rozette, Wyoming samt Peter la Cour og hans hustru Muri fra Petaluma. Hans ældste datter Susan døde før ham, sidste år. Han var en stolt bedstefar til Colleen Ryan fra Fairfield, Jessica, Karissa, Christian, Hannah, Jacob og Jonny la Cour fra Rozette, Wyoming og Kelli la Cour fra Petaluma, og oldefar til Max og Sam Ryan fra Fairfield. Han blev født Johan Christian la Cour på Skærsø, Danmark, forlod København i 1938 for at sejle på verdenshavene i næsten et årti som radiooperatør, og mødte sin kommende hustru på en tur til San Francisco i 1940. Han skiftede navn til Hohn da han blev amerikansk statsborger i 1947 og fortsatte med en karriere i Pacific Telephone Company. Han havde mange interesser, bl.a. var han en aktiv gartner og elskede naturen, han var berømt for sin brede viden og fantastiske individualisme. Han var en rar og gavmild mand for hvem familien kom først. Han vil for altid blive savnet af hans højt værdsatte familie og venner. * * * Time magazine 31. januar 2001: Ifølge Time Magazine den 31. januar 2000 har vi slægtninge indenfor abeverdenen i Vietnam. Der findes nemlig 2000 eksemplarer af racen Delacour’s Langur.
Danske Bettina forelskede sig i en australsk farmer og hans land Bettina La Cour Lynn hæger om sin selvstændighed, der - næsten - kom til at koste hende hendes australske kærlighed. Jeg ville emigrere ved egen kraft - ikke fordi jeg blev gift med en australier. Forholdet var så ungt, at jeg ikke turde, og da jeg ikke kunne anerkendes som selvstændig indvandrer, aflyste jeg det hele. Jeg er ikke naturligt eventyrlysten, og jeg tager ingen chancer, og hvis jeg blev gift - så var det for livet, erklærer Bettina, 39, der havde forelsket sig i en mand, hans land og hans liv, men havde svært ved at mobilisere modet til at dele det med ham. Jeg analyserer sommetider alt for meget, og der var mange overvejelser, før jeg flyttede herud permanent. Selv mine ufødte børns skolegang var med i debatten, fortæller Bettina. Bettina La Cour kom til Australien på ferie. Hun var 26, sygeplejerske, arbejdede på Rigshospitalet og boede i det indre København. Hun havde sparet sammen til turen i flere år og en af kontakterne i Australien var en Philip Lynn -“farmer og en flink fyr“ - som der stod på den lille seddel, en fælles dansk bekendt havde givet hende. Da jeg ringede Philip op, spurgte han, om jeg kunne ride en hest, for de skulle til at drive kvæg sammen og havde brug for så mange hænder som muligt. Og så sagde han, at „vi skal nok finde en plads til dig i huset“. „Vi“ lød i Bettinas øren, som om han var gift, men Philip var ungkarl og ved første øjekast - ikke et „emne“. Han var slet ikke, som jeg havde forestillet mig min kommende mand. Han lignede ikke den læge-agtige type, jeg havde haft i tankerne. Han var ligeglad med sin Artikel af Karen Glahn, Femina nr. 31 - 2001 Om Bettina la Cour (73-412) påklædning, billard-bordet dominerede stuen, og køleskabet var fyldt op med øller. Men han havde godt nok denne flotte australske hat, der gjorde ham rå, og hans øjne var dejlige. Man følte sig i gode hænder, og han var en ven lige fra starten, husker Bettina. Hun flyttede ind, og hun arbejdede hårdt. Hun drev kvæg og får sammen, var med til at brændemærke og klippe uld, afluse, kastrere, slagte høns og gæs og tilså marker: Og hun elskede det hele - atmosfæren på farmen, naturen og det australske landskab. Jeg sendte et billede hjem til mor og far, hvor jeg var i gang med at klippe et får, og da far så mine øjne, sagde han: „Hun er forelsket, hun kommer aldrig hjem.“ Jeg havde det dejligt. Jeg passede ind i det hele. Men selv om hun passede ind, så lagde man alligevel mærke til hende i byen. KONSERVATIVT SAMFUND Det er mere end 10 år siden, jeg først kom hertil. Glen Innes er stadig et lille, konservativt samfund, men dengang var det endnu mere udtalt. Jeg har bare aldrig følt det. Jeg er blevet modtaget med åbne arme og accepteret helt og fuldt, og det er jeg meget taknemmelig for, for når jeg ser tilbage, så udfordrede jeg godt nok konventionerne. Jeg flyttede ind til Philip - og efter nogle uger også ind i hans soveværelse. Jeg tog solbad - topløs - gik på pub, drak øl, arbejdede med mændende i marken - gjorde en masse, som piger ikke almindeligvis gjorde på det tidspunkt. Men jeg tror, at de accepterede mig og min danske opførsel og indstilling, fordi „hun er derovre fra det frie Skandinavien“. Det forklarede alle mine mærkværdig heder. Efter fire måneder i Glen Innes vendte hun tilbage til Danmark. Hendes turist-visum var udløbet, og hun var forelsket til op over begge ører. Men det er jo anderledes, når det er en ferieforelskelse. Der er ikke tid til stille og roligt at lære hinanden at kende, at have en dagligdag sammen igennem flere år - og jeg er grundig. Jeg iler ikke til noget, så jeg var besluttet på at komme til Australien ved egen kraft - ikke som et vedhæng. Min uafhængighed er vigtig for mig, ellers kunne jeg ikke give forholdet et fair go. Hun søgte om permanent opholdstilladelse og blev afvist. Det slog helt benene væk under mig, og faktisk aflyste jeg det hele - selv om mormors servante og alle mine andre ting lå i en container på et eller andet skib undervejs til Australien. Jeg griner ad det nu, men det var fak- 15
Page 1 and 2: Pierre Dornonville de la Cours slæ
Page 3 and 4: HVOR SKAL NAVNET STÅ. Det spørgsm
Page 5 and 6: Som nævnt i referatet af generalfo
Page 7 and 8: Efter desserten spillede vor disk j
Page 9 and 10: TRE LEGATER SAMMENLAGT MED SLÆGTSF
Page 11 and 12: Den nye slægtsbog er udkommet. Som
Page 13: 34 Peter de la Cour 35 Charlotte Bo
Page 17: I mellemtiden var hendes søster, M
Page 21 and 22: ,,Deres families stamtavle nævner
Page 23 and 24: LEGATER Det er sjældent man må be

Slægtsblad 2001 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?