Klubblad September 2012 - Kibæk Cykelmotion

forbi. Men toppen blev nået – 2642 m. Der var sne på toppen, og solen skinnede. På
toppen mødte vi Bent og Jacob, som kom op fra den anden side. Vi stod lige og snakkede
lidt og vi blev enige om, at Aage og jeg blev og tog Orla med ned, så de to andre
kunne fortsætte. Orla kom 6-7 minutter senere og vi forklarede ham, at de andre var
kørt ned og at vi skulle tage ham med til Le Grave. I byen fortsatte Orla, mens Aage og
jeg satte os og nød en velfortjent sandwich. Michael, Otto og Tom kom også rundt – dog
ikke opad Alpe d’Huez til sidst, men en super dag på cyklerne for alle deltagere.
Dag 7 – fredag
Vi syntes, at vi lige ville have et enkelt lille bjerg mere, inden turen skulle gå mod Danmark
igen. Turen skulle gå til Col de Ornon – 17 km til toppen fra campingpladsen. En
fin lille tur, når vi skulle køre til Danmark senere på dagen. Igen som den første dag,
skinnede solen fra en skyfri himmel, så turen til toppen blev en fantastisk oplevelse,
selvom benene var ved at være brugte. Efter at have taget de obligatoriske billeder på
toppen, var det tilbage til campingpladsen for at få gjort rent og pakket bilerne, så vi
kunne komme hjemad. Hjemturen gik planmæssigt og her vil jeg gerne benytte lejligheden
til at sige tak til alle for en super tur.
Personligt kørte jeg selv i alt godt 500 km og 10.500 højdemeter.
Århus Rundt
Af Benny Stevnhoved
Lørdag aften den 2. juni ringede min mobil. Det var Michael Kristensen. Han ville bare
høre, om jeg var ked af det, hvis han ikke tog med til Århus Rundt dagen efter. Han
syntes, at Fjorden Rundt om lørdagen havde været en hård tur med masser af blæst, så
han var ræd for, at jeg skulle komme til at vente på ham.
Så måtte jeg lige fortælle, at jeg selv havde cyklet til mine forældre – 82 km, så mine
ben var heller ikke friske.
Efter lidt snakken frem og tilbage, blev vi enige om, at jeg skulle komme og hente ham
søndag morgen kl. 7.30, så vi kunne komme til Århus Rundt. 123 km og 1100 højdemeter
ville være en god træning inden turen til Frankrig.
Dagen efter fik vi hurtigt overstået tilmeldingen og så var det ellers om at blive klar. Mens
vi stod bag ved masterbilen, fandt vi ud af, at der også var licensryttere med, men dem
skulle vi ikke følges med, var vi klar over. Vi stillede os lige bag dem, da de nok bare var
hurtigt væk. Vi vidste ikke hvor hurtigt masterbilen kørte, og i starten rykkede vi og var
nede i fart på skift. Det var hårdt for os, som ikke er vant til det.
Michael var nok den kloge af os to, for han lod sig falde helt tilbage. Jeg syntes mine
ben var okay og kørte med uden at have set, at Michael var faldet tilbage. Så da den
første bakke kom efter 15 km, opdagede jeg, at Michael ikke var med i min gruppe!
Jeg satte farten lidt ned og lod mig falde tilbage til næste gruppe, i håb om, at finde
Michael der. Men nej, der var han heller ikke. Jeg blev i gruppen indtil næste bakke og
10