Ideer og inspiration til afholdelse af uddannelser i form af ... - AMU Syd

Ideer og inspiration til afholdelse
af uddannelser i form af
Åbent Læringscenter
AMU SYD
Ribeafdelingen for plastuddannelser
September 2009
1

Inspiration til afholdelse af uddannelser i Åbent Læringscenter
(ÅLC)
Dette materiale udspringer af et 2-årigt udviklingsarbejde på AMU-SYD’s Ribe-afdeling for
plastuddannelser. Udviklingsarbejdet er foregået som led i TUP-projektet, Fleksible
undervisningsformer – Kompetenceudvikling og videndeling for undervisere.
Arbejdet med kompetenceudvikling og videndeling er sket i direkte tilknytning til udvikling af
modeller for Åbent Læringscenter inden for afdelingens 3 uddannelsesområder:
• Termoformning & ekstrudering
• Sprøjtestøbning
• Hærdeplast.
Underviserne har udviklet og afprøvet forskellige modeller, og gjort sig erfaringer med de
muligheder, som undervisning i ÅLC giver, men også med de krav, som må opfyldes for at
sikre de nødvendige rammer og vilkår for kursisternes selvstændige arbejdsformer og for
undervisernes ansvar for et godt resultat.
Inspirationsmaterialet er udarbejdet med afsæt i den opfattelse af underviseropgaven, at
denne rækker udover planlægning og gennemførelse af den daglige undervisning. At
gennemføre undervisning på forskellige uddannelser, niveauer og for en kursistgruppe med
stor variation i læringsforudsætninger og mål, stiller en bred vifte af krav til underviseren.
Dette materiale er udformet sådan, at det dækker de væsentligste områder, der skal
medtænkes, når undervisningen foregår i et læringsrum, som på mange måder bryder med
den traditionelle undervisningsform – og måske især med kursisternes forventninger.
Undervisning i ÅLC må nødvendigvis bero på en høj grad af selvstændighed i kursisternes
arbejdsformer, ligesom underviseren skal kunne agere i et undervisningsrum, hvor der
sandsynligvis dukker uforudsete problemstillinger op.
For at skaffe sig rum til at løse sådanne situationer og til at kunne fungere med forskellige
sider af underviserrollen – konsulent, vejleder, supervisor, instruktør m.m. – så må der
nødvendigvis være materialer til stede, som frigør underviseren for en væsentlig del af den
traditionelle lærerrolle.
Dette materiale er udarbejdet netop med henblik på at inspirere til gennemførelse af
uddannelser i regi af ÅLC – uanset hvilket fagområde, der er tale om.
Materialet rummer derfor forslag til overvejelser, rammer og betingelser, som generelt bør
være opfyldt, før man kan kaste sig ud i at undervise i ÅLC. Men det rummer også eksempler
på materialer, som er udarbejdet og afprøvet specifikt i tilknytning til plastuddannelser. Det er
dog vores håb, at disse materialer også kan inspirere til udarbejdelse af tilsvarende materialer
inden for andre uddannelses- og fagområder.
God fornøjelse med læsning og videre eksperimentering med Åbent Læringscenter!
Underviserne ved AMU SYD
Ribeafdeling for Plastuddannelser
September 2009
2

Indhold i inspirationsmaterialet
1. Modeller for Åbent Læringscenter
2. Information til virksomheder om Åbent Læringscenter
3. Information til deltagere om undervisnings- og arbejdsformer i Åbent Læringscenter
4. Deltagerforudsætninger
5. Praktiske vilkår ved Åbent Læringscenter – rammer og betingelser
6. Undervisningsmaterialer
7. Lærerkompetencer til undervisning i Åbent Læringscenter – hvordan udvikles de?
3

Åbent Læringscenter – forskellige modeller
Hvad kræver ÅLC som afholdelsesform?
Der findes ikke bare én – men mange mulige varianter af modeller for Åbent Læringscenter.
Hver uddannelse er bestemt af sine særlige vilkår og betingelser, som må medtænkes, når der
skal udvikles en model for afholdelse af uddannelser inden for ÅLC.
Der kan være tale om, at sikkerhedskrav i forbindelse med udstyr og materialer, udgør en
begrænsning for, hvor meget kursisterne kan overlades til eget arbejde, uden at underviseren
kan overvære deres arbejde på nærmeste hold. Eller der kan være tale om, at dette kun lader
sig gøre, hvis undervisningslokalet er indrettet sådan, at det kan vurderes som sikkert at lade
kursisterne arbejde selvstændigt med udstyr og materialer.
Der kan også være tale om, at undervisning på et videregående uddannelsestrin, forudsætter
forudgående viden fra et grundkursusniveau, som skal være på plads.
Det betyder ikke, at sådanne uddannelser må udelukkes fra ÅLC, men det betyder, at der skal
sikres en afholdelsesform i ÅLC, som muliggør og sandsynliggør, at kursister, som starter fra
det grundlæggende niveau, sikres en undervisning med dette mål, samtidig med at kursister
på de videregående niveauer kan arbejde med deres uddannelsesmål, uden at nogen af
grupperne får et dårlige udbytte end ved traditionelle afholdelsesformer.
Hvad er fordelene ved ÅLC?
Når uddannelser afholdes i Åbent Læringscenter kan der opereres med en langt kortere
planlægningshorisont end ved sædvanlige afholdelsesformer med enkelthold. Alle erhvervs- og
efteruddannelsesinstitutioner kender sandsynligvis til hyppige aflysninger på grund af
manglende tilmeldinger eller pludselige frameldinger fra virksomheder. Med Åbent
Læringscenter reduceres skolens sårbarhed overfor såvel aflysninger som for få tilmeldinger.
Det er som oftest virkeligheden for de små og mellemstore virksomheder, at de ikke kan stille
med tilstrækkelig antal medarbejdere til et fuldt hold. Derfor må de vente til skolen kan
gennemføre den ønskede uddannelse med et fuldt hold, sammensat af kursister fra flere
virksomheder.
Med Åbent Læringscenter tilbydes den service til virksomhederne, at de med kort varsel kan
tilmelde medarbejdere til uddannelse i ÅLC.
Hvad er udfordringerne ved ÅLC?
Der er mange udfordringer, når uddannelser skal gennemføres med en undervisning, som på
væsentlige punkter er forskellig fra den sædvanlige praksis. Når læreren ikke står ved tavlen
og fortæller, hvad der skal ske nu – og om lidt; når læreren ikke kan tilkaldes når som helst,
man som kursist har et spørgsmål; når man i stedet opfordres til, i første omgang at søge
svaret selv; når man skal arbejde sammen med kursister, som man ikke kender i forvejen –
ja, så bryder denne undervisningsform med forventningerne.
Derfor…
Bliver planlægning et nøglebegreb for underviserne. Det har planlægning måske altid været.
Men med undervisning i ÅLC skal planlægning ske med et videre perspektiv, fordi den skal
4

omfatte en stor bredde i såvel uddannelser, -niveauer, mål, kursistgrupper,
læringsforudsætninger, skiftende ’kasketter’ i lærerrollen, materialer og opmærksomhed på
mange individuelle læreprocesser.
Med dette materiale, tilbyder vi en række forslag, idéer og opmærksomhedspunkter, som
forhåbentlig kan være til inspiration for andre skoler og undervisere, der ønsker at arbejde
efter principperne i Åbent Læringscenter for at udnytte de fleksible rammer for afholdelse af
uddannelser.
5

1. Modeller for Åbent Læringscenter
Inden for sprøjtestøbning er der gennemført uddannelser efter følgende
model:
De to uddannelser: Indkøring, trin 1 og fejlretning på sprøjtestøbte emner afholdes i forskudt
form, for henholdsvis 10 og 4 deltagere.
Indkøring, trin 1 er startet en uge i forvejen med styring.
De 2 uddannelser starter forskudt med en halv times mellemrum, hvor Indkører, trin 1 starter
kl. 8.00 med information om ÅLC, samt debat og information om uddannelsesmål.
Herefter laver deltagerne deres initialtest 1 i et andet lokale
Uddannelsen, Fejlretning starter en halv time senere med de samme elementer, information
om ÅLC, uddannelsesmål og praktiske forhold.
Herefter følger en gennemgang af strukturen i forløbet med teoretiske og praktiske opgaver
dette hold er nu klar til selvstændigt at give sig i kast med opgaverne.
Det næste bliver herefter at lave opfølgning på læreprocessen hos deltagerne på Indkører, trin
1 samt evaluering af initialtesten samt oplæg til de næste teoretiske opgaver
Denne struktur gentages hele forløbet igennem – forskudt med teori undervisning og praktik.
Som underviser cirkulerer man rundt ved alle grupper og observerer forskellige ting; at alle ser
ud til at have det bekvemt og at alle er med i processen.
Når det ene hold – Fejlretning – er nået til afslutningen af deres forløb, koncentrerer man sig
om test, evaluering og afslutning, mens holdet i Indkører, trin 1 arbejder med deres praktiske
øvelser.
Inden for Hærdeplast er der gennemført uddannelser efter følgende model:
Uddannelserne Prepreg 1 og Prepreg 2 blev gennemført i ÅLC med henholdsvis 12 og 3 elever.
Uddannelserne blev gennemført forskudt, idet Prepreg 1 forløber over 2 uger og Prepreg 2
over 1 uge. Holdene afsluttede med en dags mellemrum.
Ved begge uddannelseshold starter deltagerne med at lave en initialtest.
Holdet i Prepreg 1 har behov for mere lærerstyring, oplæg, råd og vejledning, mens deltagerne
i Prepreg 2 arbejder med en høj grad af selvorganisering og gruppearbejde om de udleverede
opgaver.
1 Se afsnit om deltagerforudsætninger.
6

Inden for Hærdeplast er der endvidere gennemført uddannelser i ÅLC med
sikkerhedsuddannelser: Hold nr. 1 Sikkerhed Epoxy og Iso – 2 dage; Hold nr. 2 Sikkerhed
Polyesterstøbning (styren) – 2 dage; Hold nr. 3. Sikkerhed 1 og 2 samt Brand og Førstehjælp -
5 dage.
Ugeholdet Nr. 3 – startede for sig om mandagen og fulgtes med hold 2 Sikkerhed Polyester,
som varede 2 dage. Herefter afsluttede hold 2 polyesterholdet.
Om onsdagen afviklede hold nr. 3 Brand & Førstehjælp, mens deltagerne på hold nr. 1 i de 2
dages Epoxy koblede sig på undervisningen om torsdag og fredag.
Ugeholdet Nr. 3, afsluttede fredag kl. 11.30, mens hold nr. 1 (Epoxy-holdet) fortsatte og
afsluttede fredag eftermiddag kl. 15.30.
Inden for Termoformning er der gennemført uddannelser efter
følgende model:
Vedr. TUP projekt i termoformning
Udført af Bjarne Jensen og Keld Sadova
Afprøvet af Keld Sadova i august/september 2009
For at aflaste underviseren i forbindelse med afvikling termoform uddannelsen ”Betjening af
termoform anlæg” har vi i dette TUP projekt arbejdet med instruktioner og video.
Der er fremstillet 2 videoer/filmsekvenser til termoform maskine nr. 3
Den ene videosekvens fortæller i korte træk noget om termoformning i almindelighed. D.v.s..
noget om i hvilken rækkefølge de forskellige opperationer foretages m.m.
Den anden videosekvens fortæller om maskinens funktioner og justeringsmuligheder m.m.
Ligeledes er der en instruktion i montering af termoform/værktøj og indstilling af maskinens
tider, mængder og hastigheder.
Undervisning Termoformning før:
Før i tiden gennemgik underviser alle maskiners funktioner, justeringsmuligheder m.m. Dette
medførte ofte flere spørgsmål og mere hjælp på et senere tidspunkt, når eleverne selv skulle
betjene maskinerne, da de ikke kunne huske det hele. Ofte var underviser optaget med andre
elever og så måtte de vente på svar eller hjælp. Dette kunne medføre en del ”spildtid”
Undervisning Termoformning nu.:
Nu får eleverne ved maskine nr.:3 besked på, at gå til en computer og ind på et fælles drev
hvor der ligger mange oplysninger til termoform uddannelsen. Der ligger de 2
videoer/filmsekvenser, som de kan se i ro og fred. Derefter går de til maskinen og ser på
hvilke funktioner de skal bruge. Er der noget de er i tvivl, går de bare endnu engang tilbage til
computeren og ser de 2 videoer/filmsekvenser.
Konklusion:
Eleverne er glade for måden at gøre det på. De udtaler at det er let at betjene maskinen efter
at have set de 2 videoer/filmsekvenser. De har fred og ro til at se filmene så tit de vil og når
de vil. Filmene viser på en god og overskuelig måde de forskellige ting i forbindelse med
betjening af maskine nr.: 3.
Alt i alt en meget positiv tilbagemelding på det arbejde med fremstilling af de 2
videoer/filmsekvenser. De syntes også det samme skal fremstilles til de resterende maskiner.
7

Information til virksomheder om Åbent Læringscenter
Det er vigtigt, at virksomheden er grundigt informeret om Åbent Læringscenter som
afholdelsesform. På virksomheden skal de vide, hvad de siger ja til, når de vælger at sende
medarbejdere på uddannelse under denne afholdelsesform. Det er vigtigt, at de støtter
medarbejderen i dennes kommende uddannelsesforløb og for at kunne det, skal de kende de
rammer og pædagogiske arbejdsformer, som anvendes under uddannelsen, ligesom de også
skal vide, hvilke krav og forventninger, der stilles til deltagerne. Lige så vigtigt er det at vide,
hvilke forventninger, de kan stille til uddannelsesforløbet og til skolen.
Følgende informationsbrev er et eksempel på information til virksomheden. Informationen kan
formidles på forskellige måder. Det er en tekst, som kan ligge på skolens hjemmeside som en
generel introduktion til Åbent Læringscenter. Det kan også være en tekst, som trykkes som en
særlig brochure til uddeling, og som enten kan medbringes af uddannelseskonsulent eller
underviser, hvis der aflægges besøg på virksomheden i forbindelse med aftale om uddannelse.
Eller brochuren kan sendes med brev til virksomheden sammen med andet materiale om
uddannelser på skolen.
Åbent Læringscenter – Hvorfor og Hvordan?
På AMU-Center X gennemfører vi nogle af vore uddannelser i Åbent Læringscenter.
Hvorfor?
Det betyder, at jeres medarbejdere måske umiddelbart vil opleve deres uddannelsesforløb som
anderledes fra det, de tidligere har prøvet. I Åbent Læringscenter vil der blive undervist i flere
uddannelser på samme tid, og der kan være flere kursister til stede i samme lokale, end man
er vant til, når man følger undervisning på samme hold og med samme lærer.
Løbende indtag
Når vi vælger at udbyde uddannelser i Åbent Læringscenter, er det fordi vi kan tilbyde plads på
den ønskede uddannelse med kort planlægningshorisont. Vi udbyder uddannelserne på faste
tidspunkter af året og af flere gange, end vi ellers ville kunne gøre det, hvis afholdelsesformen
var den traditionelle form med ét hold / én lærer.
Med Åbent Læringscenter kan virksomhederne sende få medarbejdere – eller måske bare den
ene medarbejder på kursus - som har behov for en opkvalificering her og nu.
Vi tilbyder dermed en stor fleksibilitet til virksomheder, som vi ved tidligere har haft vanskeligt
ved at planlægge uddannelse af medarbejdere med en lang planlægningshorisont.
Hvordan?
I Åbent Læringscenter følger en større gruppe kursister hvert sit uddannelsesforløb sammen
med andre kursister fra forskellige virksomheder. Der er én lærer – eller måske to - til at
undervise alle kursisterne. Det gør opgaven med at undervise anderledes for læreren.
8

Læreren skal have overblik over, hvordan det går med hver enkelt kursist. Læreren skal sætte
kursisterne i gang, når de starter på uddannelse og efterhånden som de kommer videre i
kurset. De skal sørge for, at der er de materialer og udstyr til rådighed, som kursisterne skal
bruge og de skal selvfølgelig være parate til at hjælpe kursisterne, når de har behov for det.
Men det betyder også, at kursisterne skal være kursister på en anden måde, end de måske har
prøvet før.
De skal være parate til at arbejde selvstændigt og i grupper med både teoriopgaver og med
praktiske opgaver i værkstedet.
For at kunne det, vil Det Åbne Læringscenter være indrettet sådan, at kursisterne altid har let
adgang til de materialer, de skal bruge.
Det er også indrettet sådan, at der altid vil være en lærer til stede, som kan tilkaldes, når der
er behov for det.
Kursisterne overlades ikke til sig selv!
Vores erfaringer viser, at kursisterne hurtigt finder sig tilrette i den nye måde at lære på. At de
samarbejder med kursister fra andre virksomheder og på den måde får en merviden og en god
faglig snak med fagkolleger. Det er med til at give et ekstra udbytte af uddannelsen.
Spørgsmål om Åbent Læringscenter kan altid besvares ved henvendelse til – på nedenstående
direkte nummer, eller x@x.dk
9

2. Information til deltagere om undervisnings- og
arbejdsformer i Åbent Læringscenter
Du er tilmeldt x uddannelse på AMU-Center x, Afdeling X, den – til den.
Uddannelsen bliver gennemført i Åbent Læringscenter, som er en ny undervisningsform, vi har
taget i brug.
Det betyder, at du som kursist vil opleve undervisningen på en anden måde, end du måske har
prøvet før.
Det betyder også, at læreren skal undervise på en anden måde end tidligere.
Vi har indført Åbent Læringscenter med løbende indtag på den uddannelse, du skal på, fordi
det har den fordel, at du ikke skal vente længe på at få den opkvalificering, du har brug for.
Hvad kan du forvente?
Du kan forvente en undervisning, som giver dig mulighed for at arbejde selvstændigt og i
grupper med andre kursister om de opgaver, som hører til uddannelsen. Det betyder, at du
selv er med til at holde styr på dine opgaver, og hvordan du løser dem.
Men det betyder også, at du vil have alle de hjælpemidler til rådighed, som du har brug for.
Læreren vil sørge for, at du har adgang til teori, opgaver, maskiner og udstyr, som du skal
bruge, efterhånden som du kommer igennem uddannelsen.
Hvor du måske tidligere har oplevet meget klasseundervisning, har vi nu ændret det til, at
man arbejder sammen i små-grupper om løsning af opgaver.
Der er selvfølgelig også oplæg fra læreren, når der er flere af kursisterne, som skal i gang med
samme opgaver. Det betyder, at du vil opleve en større variation i undervisningen.
Du vil også opleve, at du og din lærer er fælles om ansvaret for, at du får et godt
uddannelsesforløb med et godt resultat.
Vi har fordelt ansvaret på denne måde:
Læreren har ansvaret for:
• at give den nødvendige instruktion til teori og opgaver – eller instruktion i, hvor
du og dine medkursister finder det materiale, I skal bruge
• at der altid er relevant materiale, råvarer, udstyr og maskiner til rådighed
• at være til rådighed, når du har brug for en hånd til at komme videre.
Din del af ansvaret ligger i, at du
• arbejder selvstændigt med opgaver og praktik i værkstedet
• selv opsøger den information, du har brug for og bruger den til løsning af opgaver
• at du siger til, når du har brug for hjælp – enten fra læreren eller ved at spørge en af
de andre kursister.
10

På den måde er der tale om et fælles ansvar for at du og dine medkursister får et godt resultat
ud af uddannelsen.
Værktøjer
I forbindelse med netop din uddannelse har du forskellige værktøjer og materialer til din
disposition:
• Pc’er med internetopkobling
• Hjemmeside for (x) uddannelsesområde
• Kompendium
• Regnemaskine
• Diverse opgaver
• Hvad der ellers er brug for til din uddannelse
• Underviserens telefonnummer og e-mail adresse.
Vi glæder os til at se dig!
11

3. Deltagerforudsætninger
Undervisningen i ÅLC bygger på en høj grad af deltageraktivitet og selvstændigt arbejde.
Arbejdsformerne vil være gruppearbejde, selvstændigt arbejde og læreroplæg.
Det siger sig selv, at indplaceringen på uddannelsen skal bero på en sikker vurdering af
deltagernes forudsætninger for den pågældende uddannelse.
Det kan ske på flere måder og med flere metoder.
IKV
Forud for visiteringen til uddannelsen foretages der en IKV med henblik på at afdække
deltagerens kompetencer og vurdere den rette indplacering med hensyn til uddannelsestrin og
mål.
IKV’en kan gennemføres ved en samtale med uddannelseskonsulent eller underviser.
Afklaring af deltagerforudsætninger - initialtest
For at understøtte deltagerens selvstændige arbejde i uddannelsen og for at sikre underviseren
en sikker viden om deltagerens vidensmæssige forudsætninger, anbefales det at foretage en
initialtest ved uddannelsens begyndelse.
Denne afklaring har også som formål at fungere som en målestok for deltagerens udvikling og
læring i løbet af uddannelsen, og tjener dermed også som støtte for deltagerens selvevaluering
af eget forløb.
En sådan måling kan ske i form af en initialtest.
Den viste test er et eksempel på en test, som foretages i forbindelse med opstart af
uddannelse, trin 2 inden for sprøjtestøbning i ÅLC.
Formålet med initialtesten er her, at
• få repeteret stof fra trin 1
• deltageren får mulighed for en indlæring af stof i det tilfælde, at denne har fået merit
• deltagernes arbejde med testen bruges som ’tidsforskyder’ ved start af flere
uddannelsesniveauer i ÅLC på samme dag.
Der vil altid være en fælles gennemgang af testen og de praktiske ting omkring besvarelse af
opgaverne i denne.
Initialtesten er udarbejdet af Johnny Knudsen, Faglærer sprøjtestøbning.
12

Initialtest.
Maskiner & udstyr.
Afkryds den rigtige besvarelse og evt. beskrivelser uden brug af hjælpemidler.
1. Hvad er en formsikring?
_______________________________________________________
________________________________________________________
2. Hvilket sikkerhedsudstyr anvendes på en sprøjtestøbemaskine?
Cyklustiden. Dekompression.
Hydraulisk lukkesikring. Sikkerhedsbriller.
3. Formsikringen er afhængig af?
Vej & varme. Varme & tryk.
Emnevægten. Vej, tryk & tid
4. Hvor skal formen stå når maskinen stoppes efter endt arbejde?
Formen mangler 10 mm i at være lukket.
Formen skal lukkes med højtryk.
Formen er helt åben.
Formen er helt åben og udstødere skal være fremme.
5. Hvordan virker spærreringen?
Forhindrer formen i at lukke med et brag.
Det er den der kobler om fra indsprøjtningstryk til eftertryk.
Den er åben under dosering og lukket under indsprøjtning.
Den forhindrer finner på emnerne.
6. Hvordan foretages lukkekraftindstilling på en knæledsmaskine?
13

Lukkeenheden justeres frem eller tilbage afhængig af om lukketrykket hæves eller sænkes.
Formhøjden måles og værdien indstilles i bar efter manometeret.
Maskinen skal altid køre med fuldt lukketryk, så går det hurtigere.
Maskinen skal køre med max. lukkekraft minus 25 %.
7. Hvilken funktion har kølevandsanlægget?
Form, travers & materialekøling.
Form, emne & lukkeenhedskøling.
Form, travers & hydraulikkøling.
Emne, materiale & traverskøling.
8. Et hydrauliktryk på 85 bar er?
Det er det specifikke eftertryk.
Det er trykket i kølesystemet.
Det er det tryk der er foran spærreringen under indsprøjtning.
Det er det tryk maskinen er indstillet til at yde (Manometertryk).
9. Hvad bruges omsætningsfaktoren til?
Til at udregne formhøjden med.
Til at regne fra hydraulisk tryk til specifikt tryk og omvendt.
Til at beregne doseringsvejen.
Til at udregne lukkekraften i KN.
10. Hvad er modtryk?
Trykket der efterfylder emnet de sidste 25 %.
Trykket bag snekken under dosering.
Udstødertrykket under afformning.
Trykket man tester det færdige emne med.
14

11. Hvilke funktioner har det hydrauliske anlæg?
Styre, regulere & doseringsovervågning.
Tider og varme.
Tider og veje.
Tryk, bevægelser & hastigheder.
12. Hvornår laver maskinen luftafblæsning, hvis programmet er slået til?
Den virker sammen med Udstødning.
Den virker sammen med pausetiden.
Den virker sammen med dekompression.
Den bør kunne indstilles med en separat kontakt (nokke).
13. Hvordan indstilles doseringen korrekt ved vejafhængig omkobling til eftertryk?
Når materialet mellem doseringsstop og omkoblingspunktet fylder emnet 80 %.
40 mm før snekken går i bund kobles der om til eftertryk.
Når materialet mellem doseringsstop og omkoblingspunktet fylder emnet 98-99 %.
Når trykket er på 800 bar specifikt tryk kobles der om til eftertryk.
14. Hvilket slags værktøj må der arbejdes med i formen ?
Stålbørste. skruetrækker. Messingstang.
15. Hvad består total køletid af?
Eftertrykstid og restkøletid. Dosering og dekompression.
Pausetid og indsprøjtningstid Formåbnetid og udstødertid.
16. Hvor findes oplysninger om formtemperaturen?
I formbeskrivelsen.
I materialedatabladet.
Skal altid være 45 °C.
15

Materialelære.
17. Hvilke to grundstoffer er altid indeholdt i plast?
Kulstof & Helium. Brint og Kvælstof. Kulstof & Brint.
Flour & Brom. Chlor & Brint. Svovl & Kvælstof.
18. Hvad vil det sige at et materiale er termisk følsomt?
At materialet skal smelte ved en meget høj temperatur.
At materialet ikke kan tåle varme i længere tid.
At materialet skal have en meget lav formtemperatur.
19. Hvad kan man med en beilsteintest?
Påvise at der er Helium i plasttypen.
Påvise at der er Chlor i plasttypen.
20. Hvor meget masterbatch skal der normalt blandes i materialet?
Altid 10 %.
Mellem 0,5 - 4 %.
Mellem 15 – 25 %.
21. Hvad betyder densitet?
Vægtfylde.
Materialets flydeevne.
Materialets smeltepunkt.
22. Hvad betyder det at materialet har et lavt smelteindeks?
At materialet er sejtflydende.
At materialet er let at smelte ved lav temperatur.
16

At materialet er letflydende.
23. Hvad er vigtigt ved genanvendelse af termoplast?
At materialet skal smeltes ved 265 °C.
At materialet er rent, tørt og tydeligt mærket.
At der aldrig tilsættes mere end 8 % regenerat til nyvaren.
24. Hvilken funktion har fyldstoffer?
At gøre materialet blødere.
At gøre materialet billigere.
Fyldstoffer fungerer ligesom slipmidler.
25. Under hvilket navn er SB også kendt?
Slagfast polystyren. Nylon. Polystyren med høj densitet.
26. Hvor findes de nødvendige oplysninger om det materiale man producerer i?
Smelter det ved ca.220 °C. I materialedatabladet. · På materialesækken.
27. Hvad sker der med materialet ved opvarmning?
Materialet trækker sig sammen ved opvarmning.
Materialet udvider sig ved opvarmning.
Der sker ingen ændring ved opvarmning.
28. Hvilken funktion har glasfibre i termoplast?
Det øger stivheden i materialet men kærvslagegenskaberne falder.
Det giver bedre trækstyrke og lavere densitet.
Glasfibre findes kun i hærdeplast.
29. Kan der indgå flere monomere i en plasttype?
Ja og så hedder det en homopolymer
17

Ja i copolymere materialer.
Nej det kan ikke lade sig gøre pga. kulstofbindingerne.
Nej det giver ingen mening at blande monomere sammen.
Beregning.
30. Hvad er omsætningsfaktoren når snekkediameteren er 35 mm og diameteren bag snekken er
110mm?
OF =_____________________
31. Hvad er omsætningsfaktoren når det specifikke tryk er 1000 bar og det hydrauliske tryk er
80 bar?
OF =_____________________
32. Et emne er 80 mm langt og 4,5 cm bredt, hvad er arealet?
Arealet =_____________Cm 2
33. Et emnes diameter er på35 mm, hvad er arealet af emnet?
Arealet =_____________Cm 2
34. Hvad er cylindervolumet når snekkediameteren er på 25 mm og doseringsvejen er 80 mm?
Volumet =____________ Cm 3
35. Beregn tidsforbruget?
18

Der skal laves 125 000 emner og der støbes 4 emner i hvert skud. Cyklustiden er målt til 11,9 sek.
Produktionen varer =_________________ Timer.
36. Beregn det hydrauliske tryk på en fuldhydraulisk maskine!
En fuldhydraulisk maskine med et maksimalt systemtryk på 150 bar og en maksimal lukkekraft på
1250 Kn, skal producere et emne der kræver 925 Kn i lukkekraft, hvad skal manometeret vise?
Manometeret skal vise =_______________ Bar under lukning.
37. Beregn søjlestrækket på en knæledsmaskine!
Den aktive søjlelængde er målt til 1560 mm, søjlediameteren til 6 cm og formen kræver 750 Kn.
Måleuret skal vise = ________________ mm under lukning.
38. Beregn lukkekraften på en knæledsmaskine!
Måleuret på firmaets 350 kn maskine viser 0,15mm under lukning, den aktive søjlelængde er 125
cm
og søjlediameteren er målt til 50 mm.
Maskinen kører med = _______________ Kn i lukkekraft.
39. Beregn det specifikke tryk når OF er 12 og det hydrauliske tryk er 40 bar?
Det specifikke tryk er på = __________ Bar.
40. Hvad er det hydrauliske tryk når det specifikke tryk er 1250 bar og OF er 12,5?
Det hydrauliske tryk er på = __________ Bar.
19

41.
Hvor mange kg masterbatch skal der i 3500 kg materiale når der skal tilsættes 2,5%?
Der skal bruges =_____________ Kg masterbatch.
42. Hvad vejer et emne med et volumen på 78,6 Cm 3 der bliver lavet i POM?
Emnet vejer =_____________ gram.
43. Hvad vejer det samme emne i opg. 42 hvis man lavede det i PS?
Emnet ville veje =_____________ gram. Opgaven løses uden brug af hjælpemidler
20

Andre forslag til overvejelser over deltagerforudsætninger
Individuel målsætning
Det kan være en god idé at fastlægge en individuel målsætning for uddannelsesforløbet ved en
samtale med deltagerne, enten enkeltvis eller ved at lade dem arbejde med målsætninger i en
gruppe. Det kan for eksempel ske som en del af introduktionen på første kursusdag.
Målsætningen, som deltageren har formuleret med hjælp fra underviseren og evt.
medkursister tjener til at holde fokus for deltageren, når denne løbende vurderer egne
resultater under uddannelsen.
Afstemning af forventninger og krav
Selvom både virksomhed og medarbejder har fået en skriftlig introduktion om
afholdelsesformen i ÅLC vil det være en god idé at sætte tid af i opstarten af uddannelsen til
en snak om forventninger og krav i undervisningen. Det kan foregå som en fælles snak for
gruppen af deltagere og underviseren. Eller det kan foregå i grupper.
Underviseren kan lave et oplæg til denne afstemning af forventninger. Eller det kan ske i form
af et spørgeskema.
Orientering om støtte og undervisningsmidler
Det er vigtigt, at deltagerne får en gennemgang af det materiale og udstyr, som de skal bruge
til deres arbejde under uddannelsen. Herunder hører også en vigtig orientering om den hjælp,
der kan gives til dem, der evt. har læseproblemer, eller har brug for hjælp til IT. Det er helt
afgørende for undervisningsformen, at alle ved, hvor de kan få hjælp – også hvis man har
behov for særlig støtte til at få læst tekster højt.
Det er vigtigt at pointere, at kendskab til IT ikke er en deltagerforudsætning!
Besøg i virksomheden forud for uddannelse
Hvis en virksomhed sender flere medarbejdere på uddannelse, kan det være en idé at
underviseren besøger virksomheden forud for uddannelsen for at fortælle om ÅLC,
forventninger og krav. Et sådant besøg kan samtidig give en nyttig viden om deltagernes
dagligdag og produktion – og dermed en viden, som underviseren kan bruge til at støtte
deltagerne i at omsætte uddannelsens indhold til egen praksis.
21

5. Praktiske vilkår ved Åbent Læringscenter – rammer og
betingelser
Den praktiske forberedelse af undervisningen i ÅLC skal især foregå efter principperne om
overskuelighed og tilgængelighed for deltagerne.
Værksted og andre lokaler skal være indrettet overskueligt og med en systematik, som
deltageren hurtigt kan tilegne sig. Det skal være muligt at finde det nødvendige materiale
uden at skulle bruge unødig tid på at lede eller at spørge underviseren.
Det betyder også, at deltagernes orden og oprydning af materialer er afgørende for
medkursisternes arbejde. Det er altså en regel, som skal indskærpes fra start.
Princippet om tilgængelighed
Dette gælder især undervisningsmaterialet, så som opgavebank, kompendier, video
instruktioner, selvevalueringsredskaber, fx EVES.
Princippet om overskuelighed
Dette gælder indretningen af lokaler og placeringen af maskiner og udstyr. Det skal fremgå
tydeligt, hvilket udstyr, der hører til de enkelte maskiner og hvor det kan findes. Det kan fx
gøres tydeligt med værktøjstavler i tilknytning til hver maskine.
Princippet om overskuelighed kommer også ind i billedet ved opsætning af skriftlige
materialer, som kan være meget omfattende og måske skræmmende for kursister, der ikke er
læsevante.
Her kan udarbejdelsen af et index for materialet være en meget stor hjælp til deltagernes
selvstændige opsøgen af materiale til løsning af praktiske og teoretiske opgaver.
Nedenfor illustreres i skemaoversigt hvordan der sikres en overskuelighed og tilgængelig til
materialer for deltagerne og for de rammer, der skal være til stede for at de kan arbejde
selvstændigt med deres uddannelsesforløb.
22

Tilgængelighed og overskuelighed er en forudsætning for deltagernes selvstændige
arbejde i ÅLC
I bestræbelserne på at gennemføre fleksibel uddannelse, er det vigtigt at have for øje, at
eleven/gruppen har adgang til at arbejde selvstændigt med alle aspekter i opgaverne i
uddannelsen eller hele uddannelsesforløbet. Det er derfor vigtigt at den enkelte elev:
□ Ved opstarten får en klar forståelse for hvordan uddannelsen afvikles, hvad er målet, hvad
er underviserens rolle, hvor finder man de nødvendige oplysninger for at løse opgaverne,
og hvordan man kommer videre når man er færdig med en opgave/delprojekt.
□ Har adgang til alle praktiske og teoretiske opgaver i forløbet.
□ Har adgang til nødvendig teoretisk og praktisk info for at kunne gennemføre øvelserne.
F.eks. elevmateriale, video eller anden visuel instruktion.
□ Har adgang til nødvendige materialedata for gennemførelse af øvelserne.
□ Og der bør være adgang til at eleven kan gennemføre løbende test på sit eget standpunkt i
forløbet.
Rammen kan f.eks. være en intern webside på undervisningsstedets intranet.
Her gives et eksempel.
Info om
uddannelsen
Hvordan
gennemføres
uddannelsen?
Mål for uddannelsen.
Hvordan kommer du
videre når opgaven
er løst?
Hvad er
underviserens rolle?
Regler, orden og
rutiner i teori og
praktiklokaler.
Afvikling og tid for
fællesopsamling,
f.eks.
teoriundervisning.
Øvelser og
opgaver
Øvelser og opgaver
i uddannelsen til
udskrift.
Øvelser og opgaver
opdeles i niveau.
Øvelser og opgaver
opdeles i forskellige
processer,
maskiner, områder
etc.
Video eller anden
visuel instruktion
Video til information
og instruktion ved
forskellige
processer,
maskiner, områder
etc.
Video opdeles i
niveau. F.eks. info,
klargøring, opstart,
fejlretning,
kvalitetskontrol,
stop,
affaldshåndtering
etc.
Video opdeles i
forskellige
processer,
maskiner, områder
etc.
Materialedata og
evt. specifikationer
Adgang til
materialedata for de
nødvendige
materialer til
øvelserne.
Sikkerhedsdatablade.
Evt. specifikationer
som anvendes ved
øvelserne.
Test.
EVES: Teoretiske
opgaver, med
mulighed for
egenkontrol. På Pc.
Opgavebank:
Teoretiske øvelser
med indbygget
facitliste. Til
udskrift.
Evt. afsluttende test
som kun
underviseren har
adgang til at se
resultatet af.
De næste sider viser eksempel fra ekstruderingsuddannelsen. Her søger og udskriver eleven
selv opgaver, ser video med praktiske vejledninger, søger materialedata, og laver personlige
test.
23

Herfra kan eleven udskrive opgaver til det aktuelle
udannelsesniveau. Til hvert niveau er der en række
opgaver til de forskellige maskiner.
Desuden er der adgang til en række teoretiske
opgaver og test.
Her kan eleven se en række video som viser
proceduren ved maskinen.
Til hver maskine er der en række video som er
relevant for den pågældende proces.
24

Ved at pege på en plasttype kan eleven få
generelle materialedata på råvarer som
anvendes i plastindustrien og i øvelserne.
Desuden er der datablade og
sikkerhedsdatablade på de materialer som
Håber at ovenstående giver et billede af de generelle info- og oplysningsområder, som er
nødvendige, for at eleven selvstændigt kan udføre sine opgaver. Det skal dog retfærdigvis
siges, at der i grundforløbene stadigvæk gennemføres 1½ times daglig
tavleundervisning/åben dialog hver dag.
Bjarne Jensen, Ekstruderingsfaglærer på Amusyd, Ribe afd.
25

6. Undervisningsmaterialer
Undervisningsmaterialer skal være til stede i forskellige former, som understøtter deltagernes
selvstændige arbejde. Nogle af materialeformerne vil være de traditionelle og kendte
opslagsværker og kompendier i papirform. Det er ofte omfattende og teksttunge materialer,
som kan være svært tilgængelige for ikke læsevante. Man kan gøre meget for at lette
tilgængeligheden til materialet ved at udarbejde index med temaer, nøgleord og begreber.
Det er et omfattende arbejde, som ikke lige gøres fra den ene dag til den anden. Men
underviserne inden for uddannelsesområdet Termoformning og Ekstrudering har gjort det med
stort udbytte for deltagerne.
Selvevaluering i form af spørgsmålsgenerator er en anden materialeform, som støtter
deltagerens selvstændige arbejde, egenkontrol og selvevaluering. Der findes forskellige
eksempler på spørgsmålsgeneratorer, som eleverne kan bruge til at teste deres viden, evt.
forud for teoriprøver. EVES materialet, som er udviklet inden for en række fagområder, er et
eksempel herpå. Der bør derfor være adgang for deltageren til løbende at gennemføre tests på
sit eget standpunkt i forløbet.
Videoinstruktioner er en tredje materialeform, som er lettilgængelig for deltagerne og som
også tjener til at styrke overskueligheden for dem i deres selvstændige arbejde med maskiner
og udstyr. Samtidig frigør det tid for underviseren til ellers tidskrævende instruktioner, som
måske skal gentages flere gange.
Videomaterialer i ÅLC har oplagte fordele:
Processer eller maskiner
Underviseren vejleder i processen eller ved maskinen
Her udfører eleven praktiske øvelser og opgaver
Fælles information
Eleven modtager info fra underviser.
Eleven udfører øvelser/opgaver
• I dette eksempel er underviseren på ’200%’
Underviseren giver info til eleverne
Underviseren udfører evaluering på opgaverne
• Uden underviserens information går al aktivitet i stå
26

• Glemt eller overhørt information i underviserens gennemgang betyder, at nogle
deltagere alligevel går i stå
• Underviseren er både kontrollør og vejleder¨
• Underviseren skal bruge fysisk bruge tid på vejledning og også bruge tid på at bringe
fejlbetjening på udstyr på plads
• Det giver en meget stressende undervisningssituation for både deltager og underviser
• Denne underviser er svær at erstatte ved fravær eller fratrædelse.
Nedenstående eksempel viser en anden model, som frigør underviseren til opgaver, som
kommer mange til gode. Underviseren kan bevæge sig frit rundt i værkstedet, og er
tilgængelig for deltagernes forskellige behov.
VIDEO
Eleven modtager info fra Video
Eleven udfører øvelser/opgaver
Undervisning via Video
Processer eller maskiner
Her udfører eleven praktiske øvelser og opgaver
Underviseren som konsulent
Evaluerer på opgaverne
• Underviseren skal ikke bruge tid på informationer og på at gentage informationer
• Har deltageren glemt noget, kan underviseren anbefale at videoen ses igen.
• Underviseren kan koncentrere sig om at være kontrollør og vejleder
• Underviseren har god tid til at bringe fejlbetjening på udstyr på plads igen.
• Ingen stress hverken for deltager eller underviser.
• Denne underviser er lettere at afløse ved fravær eller fratræden.
Bjarne Jensen, Ekstruderingsfaglærer
27

4. Lærerkompetencer – hvordan udvikles de?
Det giver sig selv, at underviseropgaven i ÅLC adskiller sig fra den mere traditionelle opgave
ved undervisning med ét hold og én uddannelse (uddannelsesniveau). Underviseropgaven
omfatter langt flere delopgaver, ligesom det stiller krav til underviseren om at kunne bevare
overblikket over en langt større mangfoldighed i undervisning og deltagergrupper end ellers.
Det stiller selvsagt også krav om andre kompetencer og dermed også om forskellige former for
kompetenceudvikling for underviserne.
I TUP projektet, Fleksible Undervisningsformer – Kompetenceudvikling og videndeling, er der
netop fokuseret på udvikling af kompetencer i forhold til den kompetenceprofil, som udspringer
af undervisning i Åbent Læringscenter.
Kompetencemodellen er udviklet med en tydelig relation til den underviseropgave, der er
defineret i forhold til gennemførelse af uddannelser i regi af Åbent Lærings Center og som
redskab til at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede eller udvikles for undervisere,
teams og for afdelingen
Kompetencematrixen 2 kan afprøves med følgende metode:
1. Hver underviser udfylder sin kolonne i matrixen med farverne grøn, gul og rød, idet disse
markerer henholdsvis har kompetencen på mestringsniveau, har kompetencen, men vil gerne
udvikle den, har ikke kompetencen.
2. I gruppen diskuteres de individuelle markeringer og der besluttes én farve pr. kompetence
pr. underviser. Det vil sige, at farven kan skifte fra den individuelle vurdering til gruppens.
i plenum præsenteres de ’forhandlede’ kompetencekort pr. underviser.
3. En person fra gruppen udfylder med farver alle felterne på OH transparent.
4. De udfyldte transparenter hænges op på tavle og diskuteres nu med henblik på at vurdere
dels teamets, dels afdelingens kompetenceprofiler.
5. På baggrund af kompetenceprofiler udarbejdes der forslag til planer for
kompetenceudvikling for undervisere, for teamet, og for afdelingen.
I arbejdet med planer for kompetenceudvikling kan der indgå overvejelser over læringsformer
for udvikling af de ønskede kompetencer.
Læringsformer kan være:
• Sidemandsoplæring ved kollega
• Supervision
• Formel uddannelse – fx pædagogisk efteruddannelse
• Pædagogiske dage i afdelingen, evt. med inddragelse af eksterne ressourcepersoner
• Virksomhedspraktik
• Videndeling.
2 Der henvises til kompetenceudvikling og videndeling for undervisere
28

Redskabet, Kompetencemodellen, af:
• En kompetenceprofil for den samlede underviseropgave i relation til afholdelse af
uddannelser i ÅLC.
• En kompetencematrix, som udfyldes pr. underviser
• En model for den proces, som anvendes til vurdering af kompetencer for den enkelte
underviser, for teamet, for afdelingen.
Videndeling
Videndeling er andet og mere end erfaringsudveksling. Videndeling kan foregå med følgende
faser:
1. Hvad skal der videndeles om?
a. hvad er det for en situation, der er anledning til videndelingen?
b. Inden for hvilket tema / emne befinder ’situationen’ sig? Ved at tematisere
enkeltsituationer og erfaringer løftes de ud af deres konkrete sammenhæng.
Med tematisering af enkelterfaringer og oplevelser sikres der et mere reflekteret
afsæt for videndeling.
2. Hvad er formålet med videndelingen?
a. Efterspørgsel af viden om x problem?
b. Efterspørgsel af løsninger på x problem?
c. Udvikling a f nye metoder, praksis, ydelser m.m.?
3. Hvilke ressourcer er til rådighed for videndelingen?
a. Hvilke mødefora eksisterer der i teamet / afdelingen?
b. Hvem er deltagerne i videndelingen?
c. Hvilke kommunikationsmidler er til rådighed / kan understøtte videndelingen på
tværs af teams / på tværs af afdelinger og fagområder?
d. Er der ressourcepersoner – evt. eksterne – som kan indgå i organiseringen af
videndelingen, eller som kan inspirere til videndelingen?
I arbejdet med planlægning af videndelingen kan man starte med at stille
spørgsmålene:
• Hvad er det for en viden jeg / vi har brug for?
• Hvad skal jeg / vi bruge denne viden til?
• Hvor og hvordan får jeg / vi denne viden?
• Hvordan forventes denne viden at bidrage til udvikling af ny praksis, løsning af
problemer, etc.?
• Hvem skal gøre hvad?
29