Kvartær, geomorfologisk projektReport in danish. - Thue Weel Jensen

Recommendations

Info

Kvartær, Geomorfologisk Marianne Jeppesen Projekt, 2005 Figur 2.2.2. Inddeling af gletscherfremstød og de tilsvarende tillenheder. (Kragelund og Kronborg, 2001). Menap og Cromer De ældste kendte Kvartære glacialaflejringer fra Menap, menes at være næsten 700.000 år gamle, og moræneaflejringerne betegnes Urebro till (Kronborg, 1995). De kan ses ved Harreskov, Haldum og Ølgod i Midtjylland (Larsen og Kronborg, 1994). I boringen ved Harreskov er der ovenpå moræneaflejringer fra Menap fundet søaflejringer fra Cromer. Disse er termoluminescensdateret til at være mellem 500.000 og 325.000 år gamle (Kronborg, 1995). Marine aflejringer fra denne interglaciale periode er fundet i forbindelse med motorvejsprojektet ved Herning, dette er den hidtil eneste kendte marine aflejring her i landet. Plantepollen fra denne periode viser af klimaet i Cromer var omtrent som i dag (Larsen, 2002). Elster I en boring ved Ølgod finder man de ældste aflejringer fra Elster. Disse omfatter bl.a. to interstadiale forekomster, to varmere perioder, og har betegnelsen Ølgod I og Ølgod II. (Larsen og Kronborg, 1994). Disse varmeperioder samt de før- og mellemliggende kuldeperioder er alle karakteriseret ved søsedimenter, hvilket fortæller at Danmark ikke var isdækket i Tidlig-Elster. Efter disse varmere perioder nåede isdækket Danmark, og stod en tid med isranden i Mellemeuropa. Der har været flere diskussioner om antallet af gange isen har været hen over Danmark i Elster, og efterhånden er man nået frem til to isoverskridelser. Tillenhederne som relateres hertil er Sdr. Thise till og Søbyvad till (figur 2.2.2). I Sen Elster 11
Kvartær, Geomorfologisk Marianne Jeppesen Projekt, 2005 blev der aflejret issøler i de sydlige Limfjordsegne og på det østlige Djursland (Kronborg, 1995). Ovenpå issøleret findes der marine aflejringer fra Sen-Elser og Holstein interglaciation. Det tyder på, at havet trængte ind over området i slutningen af Elster, og stod der et stykke ind i Holstein (Larsen og Kronborg, 1994). Issøleret og de marine aflejringer ligger på dybder svarende til prækvartæroverfladen, hvilket kan tyde på eksistensen af en gammel Limfjord i slutningen af Elster glaciation (Kronborg, 1995). På figur 2.2.3 ses issøler og marine aflejringer (de blå områder), som indikerer denne Palæolimfjord. Figur 2.2.3. Udbredelsen og tykkelsen af smeltevands- og havaflejringer fra Sen Elster glaciation, samt havaflejringer fra Holstein interglaciation ( Larsen og Kronborg, 199). Holstein Man regner med, at det meste af Midtjylland lå over havniveau i Holstein interglaciationen. Dette bekræftes af søaflejringer fundet ved Vejle Fjord og Kolding Fjord (Friis, 2002). Ellers var det meste af landet præget af marin sedimentation gennem det meste af Holstein. Den varme interglacial præges af birke- og fyrreskoven. Saale De geologiske forhold der præger landskabets former, som det ser ud i dag, stammer tilbage fra Saale glaciationen, som havde sin begyndelse for ca. 200.000 år siden (Knudsen, 2002). I Tidlig-Saale optrådte interstadialerne Vejlby I og Vejlby II, som indikerer, at Danmark på dette tidspunkt ikke var dækket af is. Da isdækket kom efter disse varmeperioder, var det meget omfattende, og iskappen dækkede på sit højeste det meste af Nordeuropa. Rester af glaciallandskabet ses i Vestjylland i form af bakkeøer og enkelte bakkestrøg i Østjylland er gamle randmoræner (Friis, 2002). I Danmark findes der tillenheder stammende fra fire isfremstød. Det er tillenhederne Haar 1 till, Haar 2 till, Hinnerup till og Asklev till. Saale glaciationen sluttede for omkring 130.000 år siden, da isen smeltede bort og havniveauet steg (Krüger, 2000; Friis, 2002). Eem En ny interglaciation indtraf efter Saale glaciationen. Det var Eem interglaciation, som varede ca. 13.000 år (Andersen et al., 1998). Havet var ca. 7 m højere i Eem end det er i dag, hvilket medførte store mængder marine aflejringer. Dissse findes hovedsageligt i Nord- og Sydjylland, mens Midtjylland hovedsageligt var præget af ferskvandsaflejringer. Ud fra foraminiferer ved man, at Vestjylland var præget af lavtvandsfacies gennem 12
Page 1 and 2: Kvartær, geomorfologisk projekt Th
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4
Page 5 and 6: 1 Indledning Kvartær, Geomorfologi
Page 7 and 8: Kvartær, Geomorfologisk Mick Rasmu
Page 11: 2.2 Kvartær Kvartær, Geomorfologi
Page 15 and 16: Kvartær, Geomorfologisk Marianne J
Page 17 and 18: Kvartær, Geomorfologisk Thue Weel
Page 25 and 26: 4.2.2. Profiler Kvartær, Geomorfol
Page 27 and 28: Profil EF Figur 4.2.5 Kvartær, Geo
Page 63 and 64:
Kvartær, Geomorfologisk Marianne J
Page 65 and 66:
Kvartær, Geomorfologisk Mick Rasmu
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
5.6.4 Resultater Kvartær, Geomorfo
Page 73 and 74:
Kvartær, Geomorfologisk Thue Weel
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Kvartær, Geomorfologisk Marianne J
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Bilag 1 Kvartær, Geomorfologisk Th
Page 91:
Bilag 3 Vandindhold Kvartær, Geomo
Page 95 and 96:
Lund, J. C., 1987, Kystklinterne i
Page 97 and 98:
Konturkort 1115 I SV Struer 1 : 50.
Page 99 and 100:
4 58 Konturkort 1115 IV NØ Gudum 1
Page 101 and 102:
Bilag 2
Page 104 and 105:
0 1 2 Kilometer
Page 107:
Bilag 4
Page 111 and 112:
Dybde, top Dybde, bund Trivial besk
Page 113:
Bilag 7
Page 130:
Bilag 9
show all

Kvartær, geomorfologisk projektReport in danish. - Thue Weel Jensen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?