Kvartær, geomorfologisk projektReport in danish. - Thue Weel Jensen

Recommendations

Info

Kvartær, Geomorfologisk Mick Rasmussen Projekt, 2005 figur 2.1.3. Palæogene sedimenter, deres udbredelse og lagfølge fra Heilmann-Clausen (1995). Cyklerne er nummeret på figuren. Cyklus 1 Ligger tidsmæssigt i Palæocæn og omfatter i området aflejringerne: Kertemindemergel, Æbleø Formationen og Holmehus Formationen. Depocentret har ikke flyttet sig markant sammenlignes med Danien (figur 2.1.4). Ved Harre på Salling overlejrer Kertemindemergel direkte danienkalken med en mægtighed på 12 m. Æbleø Formationen er, kan man sige, forsættelsen af Kerteminde mergelen (overgang ikke entydig), men med et gradvist faldende indhold af kalk. Den bliver altså mere leret og mindre merglet over tid. Dette skyldes mangel på eroderet kalk fra danienoverfladen, og at kalkskallede organismer gradvist har fået dårlige vilkår i bassinet pga. stigende tilførsel af lerpartikler. Mod slutningen af Palæocæn sker der et skift således, at et finkornet smectitholdigt sediment kaldet Holmehus Formationen aflejres (Friis, 2002). Den er tolket, som en stadig dybere udvikling i bassinet med influx af lere af vulkansk oprindelse. Cyklus 2 Ligger tidsmæssigt på grænsen mellem Palæocæn og Eocæn og omfatter Fur- og Ølst Formationerne. Lithologierne er henholdsvis ler og moler, mellemlejret af talrige askelag. Asken menes at stamme fra vulkancentre ved riftdannelsen i Midtatlanten. På Mors og på Fur går moleren i dagen, og disse blotninger har været industrielt udnyttet, bl.a. til fremstilling af isolering og kattegrus. Moler er skeletrester fra kiselskallede organismer også kaldet diatomérer. Figur 2.1.4. Tykkelsen af aflejringer fra Palæocæn og Eocæn. Efter Larsen og Kronborg (1994) Cyklus 3 Omfatter i området tre forskellige lithologier. Røsnæs Leret, Lillebælt Leret og Søvind Mergel. Aflejringsmiljøet er i perioden primært stabilt, dvs. varmt 7
Kvartær, Geomorfologisk Mick Rasmussen Projekt, 2005 klima med ringe relief i det potentielle forvitringsbare opland. Grove sedimenter fanges af barriereøer eller mangrove sumpe. Kalkindholdet skifter med periodevise opblomstringer, som for mergelens vedkommende, tolkes som influx af varmt vand fra Tethyshavet og dermed mulighed for større biogen produktion. I området er sedimenterne blevet udsat for erosion i kvartæret. Lillebælt Ler findes i boringer fra lokaliteter på Salling, medens både Røsnæs Leret og Søvind Mergel kun findes sporadisk i området. Cyklus 4 Består udelukkende af Viborg Formationen. Tidsmæssigt befinder vi os på grænsen mellem Eocæn og Oligocæn. Mægtigheden i området er nær maksimalen, nemlig omkring 80 m, og lithologien er ler med en klar tendens til opad stigning i kornstørrelse. I slutningen af Oligocæn, starten af Neogen sker der kraftig hævning af det Skandinaviske grundfjeldsområde, og dette tolkes som en begyndelse af den tektoniske proces vi ser afspejlet i Viborg Formationen. Cyklus 5 Består af Branden Formationen, der lithologisk ligner Viborg Formationen dog med mindre indhold af kalk. Endvidere ses et stadigt stigende antal indslag af sand, hvilket betyder, at littoralzonen og dermed kysten nærmer sig. Branden Formationen eller Brandenleret er opkaldt efter Branden teglværk i Nord Salling. Perioden er Øvre Oligocæn. Figur 2.1.5. Aflejringstykkelser i meter fra Øvre Oligocæn og Miocæn. Efter Larsen og Kronborg (1994) Neogen Herfra kendes Vejle Fjord Formationen og dens tre led, Brejning Leret, Vejle Fjord Leret og Vejle Fjord Sandet. Formationen er fundet i boringen ved Harre og mægtigheden her anslås til ca. 60 m. Leddene beskriver overgangen fra skelfsediment over lagunesediment til kystbarrieresedimenter (Friis, 2002). Nu er depocentret utvetydigt rykket meget tæt på kysten, og influx af terrigent materiale fra det Skandinaviske Skjold er massivt i denne periode mellem Øvre Oligocæn og Miocæn. I området ses ikke egentlige limniske aflejringer fra Tertiær, men det vides, at kysten passerer den sydvestlige Limfjord i Miocæn hvilket markerer, at opfyldningen af bassinet er til ende gjort. I regionen ses massive forekomster af tertiære sedimenter. (fig. 2.1.5). Boringer viser en lagtykkelse på ca. 350 m. til overfladen af danienkalken. Enkelte steder som f.eks. ved Linde eller Vejrum er lagtykkelsen dog betragteligt mindre. Dette skyldes tilstedeværelsen af saltdiapirer. 8
Page 1 and 2: Kvartær, geomorfologisk projekt Th
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4
Page 5 and 6: 1 Indledning Kvartær, Geomorfologi
Page 7: Kvartær, Geomorfologisk Mick Rasmu
Page 11 and 12: 2.2 Kvartær Kvartær, Geomorfologi
Page 13 and 14: Kvartær, Geomorfologisk Marianne J
Page 17 and 18: Kvartær, Geomorfologisk Thue Weel
Page 25 and 26: 4.2.2. Profiler Kvartær, Geomorfol
Page 27 and 28: Profil EF Figur 4.2.5 Kvartær, Geo
Page 39 and 40: Kvartær, Geomorfologisk Mick Rasmu
Page 59 and 60:
Kvartær, Geomorfologisk Marianne J
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Kvartær, Geomorfologisk Mick Rasmu
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
5.6.4 Resultater Kvartær, Geomorfo
Page 73 and 74:
Kvartær, Geomorfologisk Thue Weel
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Bilag 1 Kvartær, Geomorfologisk Th
Page 91:
Bilag 3 Vandindhold Kvartær, Geomo
Page 95 and 96:
Lund, J. C., 1987, Kystklinterne i
Page 97 and 98:
Konturkort 1115 I SV Struer 1 : 50.
Page 99 and 100:
4 58 Konturkort 1115 IV NØ Gudum 1
Page 101 and 102:
Bilag 2
Page 104 and 105:
0 1 2 Kilometer
Page 107:
Bilag 4
Page 111 and 112:
Dybde, top Dybde, bund Trivial besk
Page 113:
Bilag 7
Page 130:
Bilag 9
show all

Kvartær, geomorfologisk projektReport in danish. - Thue Weel Jensen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?