Kvartær, geomorfologisk projektReport in danish. - Thue Weel Jensen
Kvartær, geomorfologisk projektReport in danish. - Thue Weel Jensen
Kvartær, geomorfologisk projektReport in danish. - Thue Weel Jensen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kvartær</strong>, Geomorfologisk Mick Rasmussen<br />
Projekt, 2005<br />
klima med r<strong>in</strong>ge relief i det potentielle forvitr<strong>in</strong>gsbare opland. Grove<br />
sedimenter fanges af barriereøer eller mangrove sumpe. Kalk<strong>in</strong>dholdet<br />
skifter med periodevise opblomstr<strong>in</strong>ger, som for mergelens vedkommende,<br />
tolkes som <strong>in</strong>flux af varmt vand fra Tethyshavet og dermed mulighed for<br />
større biogen produktion. I området er sedimenterne blevet udsat for erosion<br />
i kvartæret. Lillebælt Ler f<strong>in</strong>des i bor<strong>in</strong>ger fra lokaliteter på Sall<strong>in</strong>g, medens<br />
både Røsnæs Leret og Søv<strong>in</strong>d Mergel kun f<strong>in</strong>des sporadisk i området.<br />
Cyklus 4 Består udelukkende af Viborg<br />
Formationen. Tidsmæssigt bef<strong>in</strong>der vi os<br />
på grænsen mellem Eocæn og Oligocæn.<br />
Mægtigheden i området er nær<br />
maksimalen, nemlig omkr<strong>in</strong>g 80 m, og<br />
lithologien er ler med en klar tendens til<br />
opad stign<strong>in</strong>g i kornstørrelse. I slutn<strong>in</strong>gen<br />
af Oligocæn, starten af Neogen sker der<br />
kraftig hævn<strong>in</strong>g af det Skand<strong>in</strong>aviske<br />
grundfjeldsområde, og dette tolkes som<br />
en begyndelse af den tektoniske proces vi<br />
ser afspejlet i Viborg Formationen.<br />
Cyklus 5 Består af Branden Formationen, der<br />
lithologisk ligner Viborg Formationen<br />
dog med m<strong>in</strong>dre <strong>in</strong>dhold af kalk.<br />
Endvidere ses et stadigt stigende antal<br />
<strong>in</strong>dslag af sand, hvilket betyder, at<br />
littoralzonen og dermed kysten nærmer<br />
sig. Branden Formationen eller<br />
Brandenleret er opkaldt efter Branden<br />
teglværk i Nord Sall<strong>in</strong>g. Perioden er Øvre<br />
Oligocæn.<br />
Figur 2.1.5. Aflejr<strong>in</strong>gstykkelser i meter<br />
fra Øvre Oligocæn og Miocæn. Efter<br />
Larsen og Kronborg (1994)<br />
Neogen Herfra kendes Vejle Fjord Formationen og dens tre led, Brejn<strong>in</strong>g Leret,<br />
Vejle Fjord Leret og Vejle Fjord Sandet. Formationen er fundet i bor<strong>in</strong>gen<br />
ved Harre og mægtigheden her anslås til ca. 60 m. Leddene beskriver<br />
overgangen fra skelfsediment over lagunesediment til<br />
kystbarrieresedimenter (Friis, 2002). Nu er depocentret utvetydigt rykket<br />
meget tæt på kysten, og <strong>in</strong>flux af terrigent materiale fra det Skand<strong>in</strong>aviske<br />
Skjold er massivt i denne periode mellem Øvre Oligocæn og Miocæn. I<br />
området ses ikke egentlige limniske aflejr<strong>in</strong>ger fra Tertiær, men det vides, at<br />
kysten passerer den sydvestlige Limfjord i Miocæn hvilket markerer, at<br />
opfyldn<strong>in</strong>gen af bass<strong>in</strong>et er til ende gjort. I regionen ses massive<br />
forekomster af tertiære sedimenter. (fig. 2.1.5).<br />
Bor<strong>in</strong>ger viser en lagtykkelse på ca. 350 m. til overfladen af danienkalken.<br />
Enkelte steder som f.eks. ved L<strong>in</strong>de eller Vejrum er lagtykkelsen dog<br />
betragteligt m<strong>in</strong>dre. Dette skyldes tilstedeværelsen af saltdiapirer.<br />
8