Solceller på scandinavian center - Aarhus Maskinmesterskole ...

INDHOLDSFORTEGNELSE
SOLCELLER PÅ SCANDINAVIAN CENTER
BACHELORPROJEKT 2013
Michael Wagner Sørensen a10073
03 Juni 2013

SOLCELLER PÅ SCÅNDINÅVIÅN CENTER
Rapport om mulighederne for installation af solcelleanlæg pa Scandinavian Center i
Åarhus, og teorien bag
_______________________________________________________________________
Bachelorprojekt 2013
Sjette semester pa Åarhus Maskinmesterskole
Afleverings frist:
4. Juni 2013
Vejleder:
Hayati Balo
Åntal normal sider af 2.400 tegn inklusiv mellemrum:
92.306/2.400 = 38,46 sider
Bilagsblad vedlagt med 31 sider og en CD
_______________________________________________________________________
Michael Wagner Sørensen
1

ABSTRACT
Åbstract
I connection with the last semester on Åarhus School of Marine and Technical Engineering, should we as
pupils through 10 weeks undergraduate traineeship, write a bachelor, and then pass a final oral
examination.
The undergraduate traineeship was taken at The Scandinavian Center in Åarhus. The Scandinavian Center
constantly working to improve technical facilities. In the last few years there has been a focus on reducing
the electricity consumption. Åll light sources are replaced by more economical and mere environmentally
friendly LED light sources. In context of this, the center has considered installing a photovoltaic system, on
the roof of the center’s congress building. The plan is to wait until the roofing on the building is in need of an
replacement.
The idea of installing a photovoltaic system, has created the basis for this project. But since neither the staff
at the Scandinavian Center or myself have a background or a knowledge in this field, I had to study the solar
theory from scratch. The basic of the theories is given in this report. By reading this report, the reader
should be able to understand the basic philosophy about the possibility of setting up the photovoltaic
systems. Furthermore, this report gives the reader an understanding of how a solar cell works.
There are new rules for photovoltaic system connected after 1 January 2013. These rules have an impact on
the profitability of the photovoltaic system. The new rules affect namely the selling price of the solar
produced electricity, by reducing the price by 17 øre annualy until 2018. The price is fixed for 10 years, from
the year the photovoltaic system is installed. These new rules will also be reviewed during this report.
Towards the end of this project, I have made various experiments with the positions of the solarcells. Of
these experiments, it was calculated which experiments will be most profitable for the center. These
calculations was take into account with the new rules about the photovoltaic systems, and the loss of
production through the years. These calculations have created a more than 3.000-page Excel document,
which is attached in the rear of the appendix folder.
The very last element of this project, has been to come to a conclusion. This conclusion is described at the
end of this report, and will conclude if the project and the outcome of the project is satisfactory.
2

INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse
1. Forord __________________________________________________________________________________________________ 5
2. Scandinavian Centeret _________________________________________________________________________________ 7
3. Problembeskrivelse ____________________________________________________________________________________ 8
3.1 Problemformulering ___________________________________________________________________________________________ 8
3.2 Åfgrænsning ___________________________________________________________________________________________________ 9
3.3 Metode _________________________________________________________________________________________________________ 9
4 Solenergi – baggrund ________________________________________________________________________________ 10
4.1 Hvorfor er solenergi en god ting? ___________________________________________________________________________ 10
4.2 Kort om solcellernes historie ________________________________________________________________________________ 10
4.3 Drivhuseffekten _______________________________________________________________________________________________ 11
5. Solen __________________________________________________________________________________________________ 13
5.1 Grundlæggende viden ________________________________________________________________________________________ 13
5.1.1 Geometrisk synsvinkel __________________________________________________________________________________ 13
5.1.2 Kvantemekanisk synsvinkel_____________________________________________________________________________ 14
5.1.3 Teknisk viden om Solen _________________________________________________________________________________ 18
5.1.4 Stra lingens vej fra Solen til Jorden _____________________________________________________________________ 19
5.1.5 Geografiske indvirkninger ______________________________________________________________________________ 21
5.1.6 Solens og Jordens geometri _____________________________________________________________________________ 27
5.2 Konklusion pa kapitel 5 ______________________________________________________________________________________ 31
6. Solcelleteori __________________________________________________________________________________________ 32
6.1 Halvledere _____________________________________________________________________________________________________ 32
6.1.1 Dopet halvledere _________________________________________________________________________________________ 34
6.2 Solcellens opbygning _________________________________________________________________________________________ 35
6.3 Indsamlingssandsynlighed ___________________________________________________________________________________ 36
6.4 Kvanteeffektivitet (QE) _______________________________________________________________________________________ 37
6.5 Spectral respons.______________________________________________________________________________________________ 39
6.6 Den fotovoltaiske effekt ______________________________________________________________________________________ 40
3

INDHOLDSFORTEGNELSE
6.7 IV-Kurven ______________________________________________________________________________________________________ 40
6.8 Kortslutningsstrømmen ______________________________________________________________________________________ 41
6.9 Tomgangsspændingen _______________________________________________________________________________________ 41
6.10 Fyldningsfaktoren (FF) _____________________________________________________________________________________ 42
6.11 Virkningsgraden ____________________________________________________________________________________________ 43
6.12 Tandem solceller ____________________________________________________________________________________________ 43
6.13 Modstande ___________________________________________________________________________________________________ 44
6.13.1 Karakteristisk modstand ______________________________________________________________________________ 44
6.13.2 Konsekvenser af parasitic modstand _________________________________________________________________ 44
6.13.3 Åndre pa virkninger ____________________________________________________________________________________ 46
6.14 Konklusion pa kapitel 6 _____________________________________________________________________________________ 46
7. Lovgivning ____________________________________________________________________________________________ 47
8. Solceller pa Scandinavian Center ___________________________________________________________________ 48
8.1 Intro ___________________________________________________________________________________________________________ 48
8.1.1 Danfoss Lynxplanner. ____________________________________________________________________________________ 48
8.1.2 PVsyst _____________________________________________________________________________________________________ 49
8.1.3 Kombinering af de to programmer _____________________________________________________________________ 49
8.2 Placering af solcellerne _______________________________________________________________________________________ 50
8.2.1 Placeringsteori kontra Scandinavian Center __________________________________________________________ 50
8.2.2 Danfoss LynxPlanner beregninger _____________________________________________________________________ 51
8.2.3 PVsyst beregninger ______________________________________________________________________________________ 52
8.3 Udgifter til opsætning. _______________________________________________________________________________________ 53
8.4 Valg af elma ler ________________________________________________________________________________________________ 53
8.5 Tab af produktion _____________________________________________________________________________________________ 55
8.6 Regnskab efter 20 a r _________________________________________________________________________________________ 56
8.7 Konklussion pa solceller til Scandinavian Center __________________________________________________________ 56
9 Konklusion ____________________________________________________________________________________________ 57
10 Kilder ________________________________________________________________________________________________ 58
11 Figur og tabel liste __________________________________________________________________________________ 60
4

1. FORORD
1. Forord
Dette projekt er lavet i forbindelse med den sidste eksamen pa Maskinmester Skolen i Åarhus.
For at besta den sidste eksamen, skal projektet opfylde kriterierne indskrevet i undervisningsplanen for
modul 31 (Bachelorprojekt). I den sta r der:
”Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med
planlægning og gennemførelse af et projekt. ”
”Den studerende skal, ved at drage sammenhænge mellem erfaring,
praktiske færdigheder og teoretisk viden, kunne identificere og
analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen
som maskinmester. ”
”Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område
eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk
problemformulering og problembehandling samt indsamling og
analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning
og udvikling. ”
Jeg har i forbindelse med det afsluttende sjette semester pa Åarhus Maskinmesterskole, gennemga et et 10ugers
praktikforløb. Dette praktikforløb har for mit vedkommende fundet sted i Scandinavian Centeret i
Åarhus, hvor mit fokus var pa omra det ”Facility Management”. I den forbindelse har jeg set hvordan
udgifterne fordeles, og hvordan der arbejdes for at nedbringe diverse unødvendige udgifter. Pa samme tid
gør Scandinavian Centeret meget for at være miljøvenlige. Derfor har centeret blandt andet nedbragt deres
strømforbrug ved at erstatte alle lyskilder i parkeringskælderen ud med mere miljøvenlige diode-lyskilder.
Derudover har der været snak om at opsætte et solcelleanlæg pa centerets kongresbygning i forbindelse
med udskiftningen af bygningens tagbelægning.
Det har inspireret mig til at se pa , hvad sa dan et anlæg kan gøre for centeret. Pa længere sigt skulle et
solcelleanlæg gerne kunne medvirke til, at centeret vil komme til at spare penge pa deres elregning. Udover
økonomisk gevinst, vil solcellerne ogsa være med til at gøre centeret mere miljøvenligt.
5

1. FORORD
I forbindelse med mit projekt vil jeg gerne takke følgende personer:
Kaj Hansen, Driftschef i Scandinavian Center, for at tage mig i praktik, give mig fuldstændig frie hænder og
a bne hele centeret for mig. Og for at levere de oplysninger, som har været nødvendige for at kunne lave dette
projekt.
Kenn Frederiksen, Produktudvikler i Solceller hos EnergiMidt, for at sta klar med ra d og vejledning i
forbindelse med dimensionering af et solcelleanlæg. Samt for at give en forsta else for, hvilke problemer der
er i solcellebranchen pt.
Torben Christensen, Maskinmester og adjunkt pa Åarhus Maskinmesterskole, for at vejlede og hjælpe i
forbindelse med forsta elsen af teorien bag solenergi.
Hayati Balo, Civilingeniør og adjunkt pa Åarhus Maskinmesterskole, for hans opbakning, ra d og vejledning
igennem hele projektet, og for altid at være klar til et lille møde.
6

2. SCANDINAVIAN CENTERET
2. Scandinavian Centeret
Scandinavian Centeret i Åarhus blev bygget i a rene mellem 1992-1995. Centeret skulle oprindelig have
været et stort indkøbscenter kombineret med kontorer, hotel og en kongressal.
Centeret blev dog aldrig den succes i forhold til dens oprindelige forma l, i form af et indkøbscenter. Derfor er
forma let med centeret blevet ændret i gennem de seneste par a r. I dag rummer centeret stadig hotel,
kongressal og diverse kontorer, men kun ganske fa butikker. I stedet har centeret i dag et fitnesscenter,
privathospital og et Falck Health Care Center. Centeret fokuser derfor primært, sin søgen efter lejere i
sundhedssektoren og virksomheder, der skal bruge kontorplads.
Da centeret er bygget som et indkøbscenter, som Bruuns Galleri, fungerede centerets lejema l ikke optimalt
til den nuværende form. Derfor har der løbende været omkostninger til at optimere centerets lokaler, sa de
er blevet mere kontorvenlige.
Selve centerets fællesarealer er derimod mere egnet til centerets funktion i dag, i forhold til et
indkøbscenter. Derudover er antallet af besøgende i centeret væsentlig lavere end planlagt, derfor har
nødvendigheden for blandt andet flugtveje heller ikke været sa stort, som da centeret blev bygget. Disse
omra der er derfor blevet udnyttet til mere brugbare funktioner.
Centeret har i dag fem ansatte. Blandt de ansatte er der tre ejendomsserviceteknikere, en
ejendomsserviceteknikerelev og en daglig leder.
Figur 1 - Scandinavian Centerets hoved indgang
7

3. PROBLEMBESKRIVELSE
3. Problembeskrivelse
Scandinavian Center arbejder kontinuerligt med at optimere deres tekniske anlæg. I den forbindelse har
centeret stor fokus pa deres ventilation i alle fællesomra derne, og har optimeret deres elforbrug ved at
udskifte de fleste af deres lyskilder med energivenlige diodelys. Men arbejdet slutter ikke der, da der altid vil
være mulighed for optimeringer.
Et nyt optimeringsprojekt kunne være at blive selvforsynende med el via en vedvarende energikilde. En
sa dan energikilde kunne være Solen. Det har tidligere været pa tale, at der ved eventuel udskiftning af
tagbelægning pa centerets kongresbygning, skulle opsættes et solcelleanlæg i samme omgang. Det er dette
omra de, som dette projekt vil tage udgangspunkt i.
3.1 PROBLEMFORMULERING
Hvordan kan man designe et, lønsomt solcelleanlæg til Scandinavian Center i Åarhus?
For at kunne arbejde med et solcelleanlæg bør historien og den grundlæggende teori omkring solenergi
ogsa være til stede. Derfor vil dette projekt gennemga væsentlige omra der med henblik pa at skabe en
forsta else af følgende:
Hvorfor det er Solen, vi vil bruge til at lave energi?
Hvad det er der gør, at Solen kan bruges til at lave energi?
Hvordan er en solcelle opbygget?
For at kunne opsætte et solcelleanlæg skal der ogsa være kendskab til de gældende regler omkring
opsætninger af disse. Dertil har Folketinget lavet en lov, som skal følges. Denne lov er af flere omgange
blevet ændret, derfor ma de nuværende regler ogsa klarlægges. Det betyder, at projektet ogsa vil give en
forsta else af:
Hvilke regler er der for opsætning af solcelleanlæg?
Derefter vil projektet kigge pa selve dimensionering af et solcelleanlæg. Dette projekt vil derfor give indblik
og forsta else for:
Hvordan beregnes den bedste placering af solcellerne?
Hvordan vil det økonomisk se ud for virksomheden med et solcelleanlæg pa taget?
8

3. PROBLEMBESKRIVELSE
3.2 AFGRÆNSNING
I min beskrivelse af solenergiens teorier, der er meget bred, vil jeg kun fokuser pa teorier omkring Solens
stra ler, omgivelsernes pa virkning af stra lerne hele vejen fra Solen ned til Jorden, og stra lernes opførelse, na r
disse rammer objekter eller medier nede ved Jorden. Til sidst i min teori, vil jeg holde mig til at kigge pa
hvad der sker, na r solstra lerne rammer en solcelle.
Lovgivningen er skrevet som en lov om vedvarende energi generelt. Jeg vil kun fokusere pa reglerne
omkring solcelle anlæg, og hvad de har af betydning for Scandinavian Center.
I min dimensionering af solcelleanlægget vil jeg afgrænse mig til kun at bruge centerets kongresbygning.
Dette skyldes at kongresbygningen pa grund af sin beliggenhed, ikke modtager skygge og derfor optager
rigtig meget af Solens stra ler. Åfgrænsningen til denne bygning skyldes ogsa , at der før har været snak om
opsættelse af et solcelleanlæg, og i den forbindelse har kongresbygningens tag været udset til at skulle bære
disse solceller.
Jeg vil ogsa i min dimensionering holde mig til en type siliciumsolceller, nemlig SunTech STP310-24/Ve og
e n ma ske to typer af invertere. Disse inverter vil være Danfoss TLX 15K og TLX 10K.
3.3 METODE
For at sikre en forsta else af den praktiske del af projektet, med placering af solcellerne pa taget af
Scandinavian Kongres Center Åarhus, vil der i denne rapport være skabt af en struktur og en sammenhæng,
sa ledes at den teoretiske viden vil være pa plads, inden arbejdet med at dimensioner et solcelle anlæg til
centeret.
Igennem studier om solenergi, vil teorien bag opsætning af et solcelleanlæg blive klarlangt. Denne viden
skal bruges til overvejelser og vurderinger i forbindelse med dimensioneringen af solcelleanlægget.
Til at beregne pa dette solcelleanlæg, vil der blive indhentet ma ler data, via nRGI. Disse data vil blive
bearbejdet i et Excel-dokument, for at kunne bruges i den videre dimensionering
Til at bestemme lønsomheden af solcelleanlægget, skal pa anlæggets produktion beregnes. Disse data vil
blive beregnet med et freeware program, tilgængeligt via nettet. Derefter vil disse data ogsa blive indsat i et
Excel-dokument, og derfra bearbejdes sa ledes, at de kan sættes op mod data fra ma lerne.
Til sidst vil en bearbejdes af alle data i Excel-dokumentet, give et billede af lønsomheden pa anlægget.
Hvorefter en endelig konklusion udarbejdes.
Der vil i bilagsmappen findes en formelsamling, der beskriver formlerne gennemga et i rapporten.
9

4 SOLENERGI – BAGGRUND
4 Solenergi – baggrund
4.1 HVORFOR ER SOLENERGI EN GOD TING?
For at fa solceller til at lyde dejligt simpelt, sa fungerer de pa følgende ma de:
Jorden fa r konstant leveret en masse gratis brændstof i form af sollys. Dette sollys rammer et ikke mekanisk
anlæg i form af et solcelleanlæg. Det, at solcelleanlægget er et ikke-mekanisk anlæg, betyder, at vi har et
anlæg uden bevægelige dele. Det har den fordel, at vi har et anlæg, der ikke skal vedligeholdes og smøres,
som et mekanisk anlæg som oftest skal. Åltsa et anlæg der i bund og grund passer sig selv. Som ejer og
bruger af et solcelleanlæg, skal man heller ikke tænke pa , at der skal tilføres et brændstof til anlægget, da
anlægget via Solen automatisk modtager det brændstof, det skal bruge. Derfor bør solenergi ogsa være en af
fremtidens største energikilder i vores samfund.
4.2 KORT OM SOLCELLERNES HISTORIE
Figur 2 - Sol belyser solcelle
Solcelleteknologien kom første gang frem i 1950’erne. Men det var først i 1960’erne, at det fik sit store
gennembrud. Gennembruddet kom via rumforskningen. Rumforskerne manglede nemlig en strømkilde til
deres satellitter, der af gode grunde ikke bare kunne tilsluttes energinettet pa Jorden. De fandt derfor hurtigt
ud af, at solenergi ma tte være den bedste løsning til produktion af el i rummet.
Pa dette tidspunkt var der ikke de store planer om at omlægge det daværende fossile energinet med et mere
miljøvenligt vedvarende energinet. Dog trak solenergien alligevel meget interesse fra forskere verden over.
Ålligevel var det først i 1970’erne og pa grund af oliekrisen, at verden begyndte at kigge efter alternativer til
at producere strøm. Men alting starter i det sma , og det var kun sma ting som lommeregnere, der fik glæde af
solcelleteknologien.
Solcelleforskningen tog for alvor fart i 1980’erne, hvor siliciumsolcellerne fik en bedre og bedre
virkningsgrad. Sa ledes na ede de i 1985 op pa en effektivitet pa 25%. Folk begyndte at fa øjnene op for
solcellerne, hvilket betød, at vækstraten pa solceller steg med 15-20%.
10

4 SOLENERGI – BAGGRUND
I 1997 var vækstraten helt oppe pa 38%. Udviklingen betyder at vi i dag ser pa solenergi, som en af de
vigtigste og mest klimavenlige energikilder, hvilket den danske regering ogsa har set. Derfor har solcellerne
fa et en vigtig plads i den danske plan om et CO2 neutralt Danmark, med vedvarende energi som eneste eller
den største energikilde.
4.3 DRIVHUSEFFEKTEN
Ma ske er der nogen, der undrer sig over, at der er sa meget snak om at udskifte de fossile brændstoffer med
vedvarende energikilder. Og hvorfor er der sa det?
Det er der flere grunde til, for det første er der chance for, at vi løber tør for de fossilebrændstoffer. For det
andet er afbrændingen af disse fossile brændstoffer med til at forstærke den drivhuseffekt, der skaber et
godt klima pa Jorden.
Jordens gennemsnitstemperatur ligger pa 15 grader, til sammenligning ligger ma nens
gennemsnitstemperatur pa -18 grader. Set i det store univers, ligger Jorden og ma nen meget tæt, og burde
derfor have samme gennemsnitstemperatur. Men rundt om Jorden har vi atmosfæren, og i den har vi et
isolerende lag. Dette lag er med til at holde Jorden varm. Vi skal dog passe pa , at det isolerende lag ikke
bliver for stort, da det blandt andet vil betyde, at vores poler vil risikere at smelte, hvilket vil betyde, at
vandniveauet vil stige i havene, og store landomra der vil forsvinde. Det er blandt andet sa danne situationer,
vi meget gerne vil undga ved hjælp af vedvarende energikilder. Og til det er solenergi en af de bedste
metoder.
Der er to ting, der holder Jorden varm. Den første ting er stra linger fra Solen, den anden er den afgivende
varme fra Jorden selv. Det er den afgivende varme, vi skal holde pa , ellers vil Jordens temperatur falde og
minde om ma nens.
Det isolerende lag besta r af 270 ppm CO2. Dette betyder, at der i atmosfæren er 270 CO2-molekyler for hver
gang der er 1 million molekyler. Dette hjælper til at absorbere Jordens afgivende stra ling og holde energien i
atmosfæren og derved opvarme Jorden. Åtmosfæren besta r af flere gasser, de to ma ske vigtigste gasser i
forhold til at absorbere Jordens afgivende stra ling er CO2 og vanddampe. CO2 absorberer bedste i
bølgelængderne mellem 13 og 19 µm, og vanddampene absorberer bedst i bølgelængderne mellem 4 og 7
µm. Derved slipper der ”kun” 70% af stra lingens tab ud igennem hullet mellem 7 og 13 µm.
Det gælder om at holde en balance pa disse drivhusgasser. Hvis vi fælder og afbrænder et træ, imens vi
planter et nyt, sa holdes drivhusgassen ved lige. Men ved at afbrænde fossile brændstoffer, danner vi
drivhusgasser, som ellers har været gemt væk i rigtigt mange a r, og disse afbrændinger bliver ikke udlignet.
Derfor bliver det isolerende lag mere og mere isolerende, og Jorden bliver varmere og varmere.
En illustration af drivhuseffekten kan ses pa figur 3.
11

4 SOLENERGI – BAGGRUND
Figur 3 - Illustration af drivhuseffekten
12

5. SOLEN
Na r en solstra le rammer vandspejlet, bliver brydningsvinklen pa stra len ændret
som følge af Snells lov, dette er illustreret i figur 5. Hvis det antages, at stra lingen
rammer vandoverfladen med en vinkel pa 45 o , sa kan der findes den
brydningsvinkle, der er i vandet, ved at bruge Snells lov. Dette giver som vist i
beregning 1 her under 32 o .
1,0003 ∗ sin(45) = 1,333 ∗ sin(α2) →⁡α2 = sin−1 ( 1,0003∗sin(45)
) →⁡α
1,333
2 = 32o I forhold til solcellerne bruges brydningsindekset ogsa til at finde ud af, hvor meget af stra lingen der, efter at
have ramt beskyttelsesglasset pa solcellen, henholdsvis reflekterer og faktisk ga r igennem glasset og ind pa
selve solcellen.
5.1.2 Kvantemekanisk synsvinkel
5.1.2.1 Grundlæggende
Bølgeteorien blev først accepteret i 1800-tallet, da forskere kunne dokumentere, at lysstra ler blev pa virket
af interferens. Men i midten af 1800-tallet blev der alligevel sat spørgsma lstegn ved denne teori. Det skyldes,
at der var problemer med de forsøg, der skulle ma le bølgerne.
To videnskabsmænd fik i 1900-tallet et nyt gennembrud med denne teori. De to videnskabsmænd var Max
Planck og Ålbert Einstein. I henholdsvis 1900 og 1905 kom begge forskere med teorien om, at den totale
lyseffekt besta r af flere pakker af energi. Disse pakker kender vi i dag som partikler af energi ogsa kaldt
fotoner. I henholdsvis 1918 og 1921 fik begge videnskabsmænd ogsa en Nobel-pris i fysik for disse
opdagelser.
Set med kvantemekaniske øjne er der tre ting, der har betydning for, hvordan lyset reagerer, na r det rammer
et medie, som et bord eller en solcelle:
Det indfaldende lys’ spekterle indhold
Solstra lings effekttæthed.
Stra leenergien pa en enhed gennem tid
Beregning 1 – Eksempel af ny vinkel i det nye medie
Luft
Vand
α1
α2
Referencelinje
Figur 5 – Illustration af brydningen
14

5. SOLEN
5.1.4.3 Strålingen på Jorden
Stra lingen ned ved Jordens overflade kan opdeles i tre grupper.
Der er den direkte stra ling, den jord-reflekterede stra ling, og den
diffuse stra ling. Diffus stra ling er, na r stra ler kommer fra
spredninger i atmosfæren. Den diffuse stra ling kommer, na r der
er mange skyer eller meget støv og forurening i luften. Men selv
pa helt klare dage findes der ogsa en lille smule diffus stra ling.
Den jord-reflekterede stra ling er afhængig af Ålbedoværdien.
Denne værdi afhænger af, hvordan og hvad stra ling rammer
nede ved Jordens overflade. Solen bevæger sig henover himlen,
og derfor rammer stra lingen ikke samme flade, pa samme ma de i
løbet af dagen. I et by-omra de er Ålbedoværdien omkring 0,2. Et
eksempel pa en Ålbedoliste kan ses i tabel 2
De fleste programmer, der laver beregninger til solceller, bruger
intensiteten i stra lingen. Men man kan ikke altid placere
solcellerne ud fra disse. Ikke alle programmer kender
omgivelserne, eller det lokale vejr, der hvor solcellerne placeres.
I overskyet vejr vil solcellerne opfange den største intensitet i
vandret position, imens der pa skyfri dage vil være størst
intensitet pa solcellerne, hvis de hælder lidt. Derfor skal man
kende omra det og de geografiske indvirkninger for at kunne
vurdere, hvordan man bedst kan placere solcellerne, sa de giver
det bedst mulige energiudbytte.
5.1.5 Geografiske indvirkninger
Jorden drejer som bekendt rundt om ba de sin egen akse og rundt om Solen. Men pa grund af forskellige
vejrmønstre, forskel pa indholdet i atmosfæren, samt forskel pa Solens position, er det forskelligt, hvor
meget stra ling der lokalt kan ma les. Den gennemsnitlige stra lings intensitet pa Jorden, kan ses pa figur 8
Den vil dog variere alt efter a rstiden, dette vil der ses nærmere pa om lidt.
Sne:
Figur 10 - Gennemsnitlig indstråling rundt omkring på Jorden
Overflade: Albedo:
Frisk 0,80-0,95
Gammelt og beskidt 0,42-0,70
Is 0,20-0,40
Vand (roligt hav):
Solvinkel 60 grader 0,03
Solvinkel 30 grader 0,06
Solvinkel 10 grader 0,29
Jord:
Tørt vildblæst sand 0,35-0,45
Vådt vindblæst sand 0,20-0,30
Tørt muld 0,15-0,60
Vådt muld 0,07-0,28
Tørv 0,05-0,15
Tabel 2 – Albedo tabel
21

5. SOLEN
5.1.5.2 Variationer af Solens indstråling ved Jordens overflade
Jorden drejer om sig selv med en hældning pa omkring 23,5 o i forhold til ækvator. Dette betyder, at desto
længere fra omdrejningsaksen, der kommes, desto større vil ændringerne i indstra lingen i løbet af et a r ogsa
være. Det skyldes, at omra der tæt ved omdrejningsaksen ikke ændrer sin vinkel til Solen i samme grad som
de omra der, der ligger længere væk, som illustreret pa figur 12. Indstra lingen af solcellerne i omra derne tæt
pa omdrejningsaksen vil derfor primært være afhængig af vejrforholdene. Hvorimod indstra lingen i
omra derne langt fra omdrejningsaksen ba de er afhængig af vinklen til Solen og vejrforholdene. Ved en
større vinkling til Solen vil stra lingen nemlig skulle igennem mere atmosfære, og pa den rejse mister den
meget af sin intensitet.
Figur 12 - Jordens bane rundt om Solen
23

5. SOLEN
5.1.5.3 Placering af solceller
Solcellernes placering i forhold til indstra lingen er meget vigtig. Det er ikke lige meget om stra ling rammer
cellen med den ene eller den anden vinkel.
Figur 13 - Udbytte efter placeringen af solceller i Sutton Bonington, England og Kisanagani, Congo
Pa figur 13 ses to avancerede grafer. Den venstre repræsenterer Sutton Bonington i England og højre
Kisanagani i Congo. Pa Y-aksen er hældningen pa solcellen, pa Z-aksen er procentdelen af den maksimale
indfangelse af stra lingen og pa X-aksen har vi Åzimuth-vinklen. Åzimuth er vinklingen pa solcellen i forhold
til verdenshjørnerne. Åzimut pa 0 o er stik syd, 180 o er stik nord og 90 o er vestvendt.
Hvis man kigger pa Sutton Bonington, ses det tydeligt, at en vandret solcelle ikke ville kunne indsamle nær
sa meget energi, som en sydvendt solcelle med en hældning pa 35 o .
En tommelfingerregel siger, at breddegraden, hvorpa solcellerne er placeret, skal svare til hældningen af
solcellerne. Og na r solcellerne er placeret pa den nordlige halvkugle, skal solcellerne være vendt imod syd.
Det er dog ikke helt rigtigt, at hældningen skal svare til breddegraden, i tilfælde af mange diffuse stra ler, vil
det være bedre at gøre hældningen mindre. Derfor vil den bedste hældning i Sutton Bonington være 35 o og
ikke omkring 50 o som er breddegraden Sutton Bonington ligger pa .
24

5. SOLEN
En vandret solcelle, vil konstant være udsat for den størst mulige direkte indstra ling. Men ved at hælde og
dreje solcellen, vil der opleves tab i forhold til den direkte indstra ling. Hvis der pa graferne kigges mere pa
solcellerne med større hældning, kan det ses, at effektniveauet er faldende i Kisanagani. I forhold til Sutton
Bonington er effektniveauet i Kisanagani dog meget stabilt, uanset Åzimuth-vinklen. Det skyldes den høje
indstra ling, der er hele a ret rundt, pa netop dette sted pa Jorden. Hvilken hældning der modtager mest
indstra ling, afhænger ogsa af a rstiden, som det ses pa figur 14, som er data fra Sutton Bonington.
Figur 14 - Virkning af solceller ud fra hældningen
En vandret solcelle er bedst til indsamling af stra lingerne fra maj til september. Hvorimod solceller med en
vinkel pa 25 o , er bedst den anden halvdel af a ret.
Ofte sta r solcellerne stille, det vil sige, at de ikke bevæger sig efter de bedst mulige vinkeler i forhold til
Solen. I tilfælde af at der bruges bevægelige solceller, vil disse celler være dyrere og kræve mere vedligehold.
Det vil fjerne noget af fidusen med solceller, frem for andre vedvarende energikilder.
Hvis der er specielle krav til et minimum af produceret energi, skal der dimensioneres efter laveste mulige
indstra ling ved en given vinkel, og med forbehold for overskyet vejr. Hvis der dimensioneres efter lavest
mulig indstra ling, vil man ogsa fa en overproduktion i tidspunkterne med meget indstra ling. Denne
overproduktion skal der findes en aftager til.
Hvis man ser bort fra lokale vejrforhold, kan man bruge e n mere tommefingerregel omkring hældningen af
solcellerne. Denne regel siger +10 o i forhold til den aktuelle breddegrad om vinteren, og -10 o i forhold til den
aktuelle breddegrad om sommeren. Da sommeren oftest giver flest soltimer, vil det derfor være bedst at
placere stationære, altsa stillesta ende solceller, i -10 grader i forhold til azimuth-vinklen.
25

5. SOLEN
Det er nu konkluderet, at solcellernes hældning afhænger af a rstiden. Åzimuth-vinklen er derimod bestemt
af tidspunktet pa dagen. Dette kan ses pa figur 15, der igen tager udgangspunkt i Sutton Bonington. Solen
ga r som bekendt op i øst, og ga r ned i vest. Dens bevægelse ga r ikke lige over hovedet pa os, men i stedet i en
bue rundt om os. Det vil sige, at den ga r op i øst hen over eftermiddagen er Solen mere mod syd, for til sidst
at ga ned i vest. Åf samme grund er virkningen af solcellerne i morgentimerne bedst, hvis de er østvendt, og
i middagstiden bedst, hvis de er sydvendt, og om aftenen er de bedst hvis de er vestvendt. Indstra lingen er
stærkeste i middagstimerne, og derfor vil solcellerne naturligvis producere mere energi i den periode.
Derfor vil det ogsa være mest optimalt at placere stationære solceller mod syd. En anden fordel ved
solceller, der er vendt mod syd, er, at de ogsa vil modtage dele af stra lingen fra ba de øst og vest.
Syd
Figur 15 - Solcellernes virkning i forhold til azimuth-vinklen
Vest
Øst
Sommer
For/efterår
vinter
Nord
26

5. SOLEN
5.1.6 Solens og Jordens geometri
Grundet Jordens ellipseformede bane rundt om Solen og Jordens drejning omkring sin egen akse er der stor
forskel pa a rstiderne pa Jorden. Hele runden rundt om Solen tager et a r, imens Jordens tur rundt om sin
egne akse tager et døgn. Disse forhold vil ikke betyde de store ændringer i Jordens længde og vinkel i
forhold til Solen fra dag til dag. Den lille ændring, det vil give i forhold til Solen, kan ses i soldeklinationen
(δ), illustreret i figur. 16. Soldeklinationen er i bund og grund vinklen imellem en linje fra Jordens centrum
og til ækvator, og linjen fra Solens centrum til Jordens centrum. Denne vinkel ændrer sig kun 0,5 o i løbet af
e n dag, sa det er ikke den store ændring, der opleves dag for dag. Men set over længere perioder vil Solen og
Jorden bevæge sig længere og længere væk fra hinanden, og desto længere fra omdrejningsaksen men er,
desto mere ændrer vinklen sig til Solen. Det er det, der giver os vores a rstider og det omskiftende vejr.
Solen
Figur 16 - Deklinationsvinklen
Som nævnt tidligere, betyder dette kredsløb ogsa , at Solen aldrig vil være direkte over et punkt, hvis dette
punkt ligger pa den nordlige eller sydlige halvkugle. I det tilfælde vil Solen altid være mod syd i
middagstiden. I de tropiske omra der, der ligger pa breddegraderne i mellem 23 o og 27 o fra ækvator, vil man
to gange om a ret opleve, at Solen vil være direkte over disse omra der. Sa Solens placering pa himlen bliver
altsa afgjort af Jordens placering pa den ellipseformede bane rundt om Solen. Dette vil der blive kigget
nærmere pa i den efterfølgende tekst.
Jorden
Ækvator
Na r man beregner pa solenergi, er det en fordel at kigge pa Jorden som et faststa ende legeme og Solen
sammen med alt andet i universet, som de bevægende del, der cirkulerer rundt om Jorden.
δ
27

5. SOLEN
5.1.6.1 Den horisontale synsvinkel
Bestemmelsen af hældningsvinklerne pa solceller, kommer af breddegraderne pa Jorden. Ålle punkter pa
Jorden kan findes ved hjælp af punktets længde og breddegrad. Længdegraderne starter fra 0 o , som ga r
igennem Greenwich i London, og i Stillehavet findes længdegraden 180 o . Breddegraderne kommer til udtryk
ved vinklen mellem linjen fra ækvator til Jordens centrum, og linjen mellem punktet man er i, og dette
punkts linje til Jordens centrum. Derfor har det nordligste punkt breddegraden 90 o , og det sydligste punkt
breddegraden -90 o . Ba de bestemmelsen af længde- og breddegraderne er illustreret pa figur 17.
Figur 17 - Bestemmelsen af længde- og breddegrader
Som sagt er det en fordel at se pa Jorden som stillesta ende, og at alt andet bevæger sig rundt om Jorden. Pa
den ma de kan Solens bane rundt om Jorden nemmere forsta s, men dette giver ikke nødvendigvis et indblik i
afstanden til Solen. Placeringen af Solen i forhold til et bestemt punkt pa Jorden, kan dog ogsa nemt findes.
Det gøres ved at finde azimuth-vinklen, samt højden pa Solen ma lt i grader. Højden i forhold til at være lige
over hovedet, kaldes zenit-vinklen. Lige ud i horisonten svarer til en zenit-vinkel pa 0 o , og lige over hovedet
har en zenit-vinkel pa 90 o . Hvis Solen er under horisonten, vil vinklen bevæge sig ned mod minus -90 o
grader. Dette bruges til at kende vinklen Solen er over Jorden og vil blive forklaret nærmere senere.
Figur 18 - Bestemmelse af Solens placering
28

6. SOLCELLETEORI
6. Solcelleteori
6.1 HALVLEDERE
De mest brugte solceller i dette øjeblik er siliciumsolceller. Disse solceller er, som navnet antyder, lavet af
halvlederstoffet silicium.
Halvledere kan enten være et enkelt materiel fra fjerde hovedgruppe i det periodiske system, se figur 20, et
blandingsstof fra tredje eller femte hovedgruppe, eller et blandingsstof fra anden og sjette hovedgruppe.
I solcelleverdenen bruges der flere forskellige, men specielt e t er brugt i langt større grad end noget andet
stof, og det er dette stof, jeg tager udgangspunkt i. Stoffet, der er tale om, hedder silicium (Si) som ligger i
fjerde hovedgruppe. Det, der kendetegner stofferne fra fjerde hovedgruppe, er, at de har fire elektroner i
deres yderste ba nd, ogsa kaldet valensba ndet. Eksempel pa et siliciumatom og et krystalgitter af flere
silicium atomer ses pa figur 21
Si
Figur 20 – Bid af det periodiske system
Figur 21 - Silicium atom og krystalgitter
Si Si
Silicium er et stof som er nemt at komme til, for meget af det sand, der er pa Jorden, indeholder nemlig
silicium. En ulempe ved Silicium er, at det skal være utroligt rent for at kunne bruges, og denne
rengøringsproces er meget omfattende og vanskelig.
Si
Si
Si Si
Si
Si
Si
32

6. SOLCELLETEORI
En halvleders funktion er blandingen af funktionerne pa et ledende og et isolerende stof.
Na r atomer, hvad enten det er fra e n type eller forskellige typer af stoffer, sættes sammen til et sa kaldt gitter,
sker det ved forbindelser af atomernes elektroner og huller i atomernes valensskaller.
Valensskallen er ogsa et energiba nd kaldet valensba ndet (EV), og uden om dette energiba nd ligger et andet
energiba nd kaldet ledningsba ndet (EC). For at elektroner kan ga fra valensba ndet til ledningsba ndet, skal de
have en energiforøgelse. I et ledende stof, som de fleste metaller, overlapper valensba ndet og
ledningsba ndet hinanden. Det vil sige, at der ikke skal bruges energi for at komme fra valensba ndet til
ledningsba ndet. Ved halvleder og isolatorer er der et mellemrum imellem valensba ndet og ledningsba ndet,
dette mellemrum kaldes et energigab (EG). Energigabet er en barriere for elektroner, der vil fra
valensba ndet til ledningsba ndet. For at en elektron kan bryde igennem energigabet, skal elektronen tilføjes
en energi, der er større end energigabets energi. For isolatorer er energigabet sa stort, at selv store
energitilføjelser til elektroner ikke vil være nok til at overføre dem til ledningsba ndet. Ved halvleder ligger
energigabet omkring 1 [eV].
Energi niveau
Ledningsbånde
Overlapning
Valensbåndet
Ledende
Energi niveau
Ledningsbånde
Energigab
≈1eV
Valensbåndet
Halvledende
Figur 22 - illustration af leder, halvleder og isolator
Energi niveau
Ledningsbånde
Energigab
Valensbåndet
Isolerende
33

6. SOLCELLETEORI
6.1.1 Dopet halvledere
Na r en halvleder er uren, kan det skyldes to ting. Enten er stoffet ikke blevet renset ordenligt inden brug,
eller os kan stoffet være dopet, eller doteret, som det ogsa kaldes. Solceller er for det meste lavet af to lag
silicium, hvor det ene er positivt ladet og det andet er negativt ladet. Denne ladning er skabt af urenheder i
silicium.
Den positivt ladede side er for det meste dopet med bor fra tredje hovedgruppe. Det betyder, at boratomet
har tre elektroner i yderste skal. Derved skabes der et stof, hvor der er et mindretal af elektroner og et
flertal af huller. Dette betyder, at stoffet er positivt ladet.
B Si Si
Den negative side er dopet med fosfor, hvilket betyder at siliciummet er dopet med et stof fra femte
hovedgruppe. Fosfor har derfor en ekstra elektron, hvilket gør, at dette lag fa r et flertal af elektroner og et
mindretal af huller, hvilket gør stoffet er negativ ladet.
P
Si
Si Si
Figur 23 - Bor atom og bor atom indsat i et silicium krystalgitter
B
Si Si
Si
Si Si
Figur 24 - Fosfor atom og fosfor atom i et silicium krystalgitter
P
Si
Si
Si
Si
Si
S
i
34

6. SOLCELLETEORI
6.2 SOLCELLENS OPBYGNING
I dette kapitel vil der blive snakket om flertals- og mindretalsbærere. Na r der snakkes om disse er der tale
om elektroner og huller. Hvilke der er flertals- og hvilke der er mindretalsbærere bestemmes af dopingen. I
stoffer, der er positivt ladet, er der et flertal af huller, derfor er de flertalsbærere og elektronerne er
mindretalsbærere. Na r der er tale om et negativt ladet stof, vil det være lige omvendt, det vil sige at
flertalsbærerne i dette tilfælde er elektronerne, og hullerne er mindretalsbærere.
Na r solstra lerne rammer toppen af en solcelle, som er N-laget og kaldes emitteren, vil fotonerne danne
hul/elektron-par. Dette hul/elektron-par har en levetid, der svarer til bærerens levetid, hvorefter hullet og
elektronen vil rekombinere. Hvis bærerne har lang nok levetid, vil disse kunne bevæge sig igennem
systemet.
Efter dannelsen af hul/elektron-parret vil elektronet blive trukket ud af solcellen og ud i et eksternt
kredsløb til en belastning og videre til solcellens base, som vi bedre kender som P-laget. Her vil elektronen
blive rekombineret med et hul. Denne vandring af elektronet skaber en strøm i solcellen.
Figur 25 - Solcelle illustration
35

6. SOLCELLETEORI
6.3 INDSAMLINGSSANDSYNLIGHED
Na r der kigges pa processen beskrevet i første del af kapitel 6, vil den vigtigste faktor være sandsynligheden
for en indsamling af de frie elektroner i emitteren. Desto længere fra junktionen genereringen af
hul/elektron-par finder sted, desto lavere er sandsynligheden for at elektronet vil blive indsamlet. En anden
ting, der gør at sandsynligheden bliver mindre, er kvaliteten pa overfladepassiviseringen. Hvis overfladen
ikke er ordentlig passiviseret, vil rekombinationen i overfladeomra det være høj, og derfor vil der være færre
bærere at samle ind.
Figur 26 - Sandsynlighed
Vigtigheden af en god overfladepassivisering skyldes, at bindingerne ved overfladerne er meget skrøbelige,
som det kan ses pa figur 27. Det skrøbelige lag er skyld i mange rekombinationer, og mange
rekombinationer betyder færre elektroner at samle op. Selve passiviseringen sker ved hjælp af
siliciumdioxid.
Figur 27 - Illustration af overfladen på en p og n lag
36

6. SOLCELLETEORI
Den lysgenererede strøm fra solcellen afhænger med andre ord af genereringen af hul/elektron-par, og
sandsynligheden for at indsamle dem. For at finde den lysgenerede strøm, finder man integralet af
genereringsraten et tilfældigt sted i cellen og ganger det med indsamlingssandsynligheden.
Figur 28 - Kurven for silicium med et spektre på AM1,5
Der kan være tilfælde hvor opsamlingssandsynligheden ikke er ensartet. Det betyder, at den lysgenerede
strøm, er afhængig af det lysspektre, der rammer cellen. Et bla t lys vil ma ske blive absorberet allerede ved
overfladen af cellen, og derfor vil dette lys ikke bidrage til den lysgenerede strøm.
6.4 KVANTEEFFEKTIVITET (QE)
Kvanteeffektivitet er en virkningsgrad, der bruges til at beskrive forholdet mellem indstra lingsfotoner med
en bestemt energi eller en bestemt bølgelængde, og hvor mange hul/elektron-par, der genereres.
Hvis alle fotoner giver et hul/elektron-par, vil virkningsgraden være 100%, og dette vil skabe en ideel kurve,
som i et diagram vil være firkantet. En sa dan kurve vil kunne ses som den brune kurve, pa figur 29. Men pa
grund af rekombination ved overfalden, refleksioner og udbredelseslængder, vil det aldrig være muligt at fa
en sa god virkningsgrad. I stedet ser kurven ud som pa den sorte kurve pa figur 29.
Figur 29 - Kvanteeffektivitets kurver
37

6. SOLCELLETEORI
6.13.3 Andre påvirkninger
6.13.3.1 Temperaturpåvirkninger
Na r en halvleder bliver pa virket af temperaturen, vil det gøre halvlederen mere ledende. Det bliver den, fordi
at halvlederens energigab er afhængig af temperaturen. Det vil altsa sige, at kortslutningsstrømmen bliver
større, grundet det større flow over depletion region. Men som tidligere nævnt afhænger spændingen af
strømmen. Na r flowet over depletion region bliver større, bliver tomgangsspændingen mindre, som det ses
pa figur 36.
6.14 KONKLUSION PÅ KAPITEL 6
Figur 36 - Temperaturens påvirkning af solcellen
Solceller besta r af to lag, et negativt lag kaldet emitter, og et positivt lag kaldet base. For at fa en solcelle til at
virke gælder det om at indsamle frie elektroner, der skabes na r solstra lernes fotoner rammer solcellens
emitter. Indsamlingen af disse elektroner besværliggøres af flere ting. En af de ting er rekombination, hvor
elektronerne na r at finde sammen med et hul i emitteren og derved forhindre indsamlingen. Derfor skal
mulighederne for rekombination forhindres. Rekombinationen kan ske pa flere ma der, enten kan den ske pa
overfladen lagene, hvor bindingerne af atomerne er svage, eller sa kan det ske hvis stoffet der bruges ikke er
rent nok. Åndre ting der pa virker virkningen af solcellen er parasitic modstande, hvis totale modstand
kaldes den karakteristiske modstand. De parasitic modstande er blandt andet en seriemodstand som helst
skal være sa lav som muligt, sa strømmen ikke forhindres i sin vej igennem solcellen, og shuntmodstanden,
som er en modstand der helst skal være sa høj som muligt, da en lav modstand vil kunne lede strømmen pa
afveje. Den størst mulige strøm og den størst mulige spænding, findes ved korslutningsstrømmen og
tomgangsspændingen. Na r tomgangsspændingen er største, er strømmen i solcellen nul, og omvendt na r
kortslutningsstrømmen er størst, er spændingen nul. Na r den maksimale effekt i solcellen skal findes,
gælder det om at finde punktet, hvor spændingen og strømmen na r et maksimum der ikke skader den totale
effekt. Denne findes med fill-faktoren. Til sidst kan virkningsgraden findes. Hvis man skal sammenligne
virkningsgraderne pa solceller, er det vigtigt at virkningsgraderne er fundet under de samme forhold. Ikke
alle solceller er testet under de samme temperaturforhold, lysindstra lingsforhold med mere, derfor kan man
ikke altid sætte virkningsgraderne op mod hinanden.
46

7. LOVGIVNING
7. Lovgivning
I Danmark har der igennem noget tid været meget gunstige forhold for private, der ønskede solcelleanlæg
installeret. De gunstige forhold skyldtes flere ting.
Solcelleanlæggene kunne opsættes af ha ndværkere, hvis arbejde man kunne trække fra i skat.
Det var muligt at oprette en virksomhed, der solgte den strøm, der blev produceret af solcellerne.
Med nettoafregning kunne man være ligeglad med, hvorna r der blev brugt og produceret strøm, for
det hele ville alligevel blive modregnet i sidste ende.
Dette fik Folketinget stoppet med en ny lovgivning, der til at starte med har skræmt potentielle solcelleejere.
De nye regler er gældende for anlæg opsat efter 31 december 2012. For anlæg tilsluttet før dette er de gamle
regler stadig gældende. Den nye regler siger sa ledes:
Med den nye lovgivning, er der ens regler for alle, uanset om det er erhverv eller privat.
Den nye lov forhindrer ogsa private i at kunne oprette en virksomhed. Derudover er det blevet lovligt at
opsætte større solcelleanlæg. Før den nye lovgivning ma tte et solcelleanlæg maksimalt være pa 6 kWp, i dag
ma et anlæg være pa helt op til 400 kWp.
Prisen pa den producerede el er der sket en del med.
Før var prisen 60 øre pr. kWh, hvis et anlæg opsættes inden 2014 vil prisen pr. kWh i stedet være 130 øre.
Denne pris vil man fa de næste 10 a r, hvorefter prisen vil falde til 60 øre igen.
Prisen pa den producerede el vil frem til 2018, falde med 17 øre pr. kWh pr. a r. Det vil sige, at hvis der
tilsluttes et anlæg i 2014, gives der en pris pa 113 øre pr. kWh. Denne pris fa r man ligeledes i 10 a r, og
herefter falder prisen ogsa til 60 øre.
Åfregningen har indtil 2013 været en nettoafregning. Dette er der med den nye lovgivning ogsa lavet om pa .
Det vil sige, at i stedet for at bruge summen af den producerede strøm minus den købte strøm over en
ma ned skal der nu afregnes time for time. De første a r, hvor prisen pa den producerede strøm er høj, kan
dette være en god forretning, men na r tiden kommer, hvor den producerede strøm kommer til at koste 60
øre, er der ikke de store besparelser at hente. Produktionen vil primært være i middagstimerne, hvor man
alligevel ikke er hjemme. For virksomheder med et højt forbrug i dagtimerne er dette dog ikke en ulempe.
De nye regler har sat sine spor i den danske solcellebranche. I det sidste halva r af 2012 blev der opsat over
50.000 anlæg. Efter de nye regler er kommet pa banen, bliver der ikke opsat nær sa mange. Ifølge en artikel
pa ing.dk er der kun opsat 10 anlæg det første halva r af 2013. (Kilde 7)
47

8. SOLCELLER PÅ SCANDINAVIAN CENTER
8. Solceller pa Scandinavian Center
8.1 INTRO
Ål den teori, der er gennemga et i denne rapport, hjælper os til at forsta og beregne det mest grundlæggende
omkring solcelleanlæg, uanset hvor i verden det vil skulle placeres.
Men mere præcise udregninger, er mere kompliceret og meget svære at lave manuelt. Derfor er der lavet en
række programmer, der kan beregne solcellernes bedste placering, og udbytte. Disse programmer koster
normalt mange penge, men enkelte af dem er freeware eller findes i gratis prøveversioner.
Under dette projekt har der været afprøvet to forskellige programmer, som blev anbefalet af EnergiMidt. Det
ene hedder Danfoss LynxPlanner og det andet hedder PVsyst. Begge programmer blev anbefalet af Kenn
Frederiksen fra EnergiMidt.
8.1.1 Danfoss Lynxplanner.
Danfoss LynxPlanner er et program udviklet af Danfoss. I dette program gives der mulighed for at afprøve
mange forskellige solceller fra mange forskellige fabrikanter, men hvad anga r inverter er det naturligvis kun
Donfoss’ egne, der kan bruges.
Dette program giver mulighed for at lave en oversigtstegning af taget med diverse forhindringer og
solcellerne placeret pa taget. Programmet kan selv regne sig frem til den optimale placering individuelt
imellem solcellerne, men kun hvis solcellerne har en azimuth-vinkel pa +/- 10 grader fra syd, som i dette
program er 180 grader, og ikke 0 grader som tidligere nævnt i beskrivelsen af teorien. Åzimuth-vinklen ses
altsa forskelligt alt efter hvor den bruges eller beskrives. Hvis der ønskes en azimuth-vinkel pa mere end
190 grader, eller mindre end 170 grader, sa ma man selv finde afstanden imellem solcellerne. Åfstanden kan
dog antages at være den samme, som na r solcellerne sta r i en azimuth-vinkel pa 180 grader.
Na r solcellerne er placeret kan programmet beregne den a rlige el produktion, samt den ma nedlige
produktion. Men programmet kan desværre ikke udregne produktion pa timebasis, hvilket er
afregningsmetoden, der bruges i dag. Sa programmet har sine begrænsninger.
Efter alle beregninger er lavet, kan der udskrives en lille rapport omkring anlægget.
48

8. SOLCELLER PÅ SCANDINAVIAN CENTER
8.1.2 PVsyst
Er et mere avanceret program. Freeware-udgaven fa s med en 30 dages prøveperiode. Med denne
prøveversion er det ikke muligt at lave en plantegning, som det er i Danfoss LynxPlanner. Til gengæld kan
der beregnes pa timebasis, og data kan hentes ud i Excel. Programmet har vejrdata, time for time, hver dag,
hele 1990 gemt, og kan ud fra det give et lidt mere realistisk tal pa forbruget. Vejret fra 1990 ga r ikke igen a r
efter a r, men giver et godt billede af produktionen i løbet af et a r.
Programmet kan ogsa beregne flere økonomiske aspekter af et solcelleanlæg. Det kan være lige fra pris pa
moduler, la n til opførelsen af anlægget, indtjening pa den producerede strøm nu, og hvis prisen ændrer sig
senere, samt mange andre økonomiske finurligheder.
Programmet kan virke meget forvirrende og være svært at gennemskue. Og man skal lige være opmærksom
pa , at azimut vinklen i syd er ligesom i teorien beskrevet tidligere, 0 grader.
Ligesom Danfoss LynxPlanner, giver PVsyst en rapport til sidst.
8.1.3 Kombinering af de to programmer
En kombinering af disse to programmer vil være nærliggende. Danfoss kan give en plantegning og beregne
antallet og placeringen af solcellerne samt antallet af invertere, hvilket PVsyst ikke kan. Disse oplysninger
der fa s i Dandoss Lynxplanner kan herefter bruges i PVsyst, som kan komme med mere detaljerede
beregninger pa anlægget.
Programmerne er dog ikke helt enige i, hvor mange solceller hver inverter kan fungere med. Derfor vil der
være lidt forskel og tilpasningsarbejde, na r der arbejdes pa denne ma de.
49

8. SOLCELLER PÅ SCANDINAVIAN CENTER
8.2 PLACERING AF SOLCELLERNE
8.2.1 Placeringsteori kontra Scandinavian Center
Teorien om placeringen, det vil sige azimuth-vinklen og hældningen pa cellerne, blev gennemga et tidligere i
denne rapport. Åzimuth-vinklen vil være i forhold til syd og har en vinkel pa 180 grader, som det var
tilfældet i Danfoss LynxPlanner.
Da vi ligger pa den nordlige halvkugle, bør vores solceller vendes mod syd i azimuth-vinkel 180.
Men bygningen lægger op til at placere solcellerne i to andre vinkler. Cellerne kan følge henholdsvis
langsiden eller den korte side. Langsiden har en azimut vinkel pa 160 grader, der svare til at cellerne er sydsydøstvendt.
Den korte side har en azimuth-vinkel pa 223 grader, hvilket betyder, at cellerne vil være
sydvestvendt.
Derudover skal der findes ud af, hvilken vej det ønskes, at solcellerne vender. Om de skal ligge horisontalt
eller sta vertikalt. Der kan sta flere celler ved siden af hinanden, hvis cellerne sta r vertikalt. Til gengæld
kræver denne opstilling mere plads imellem rækkerne af celler. Dette har betydning for antallet af solceller,
der kan være pa taget. I dette tilfælde er der snak om et fladt tag pa en høj bygning. Det har derfor ikke
nogen stor betydning, hvilken vej cellerne vender, da deres synlighed i forvejen er minimal.
Sidste overvejelse omkring placering af cellerne er hældningen pa dem. Som tidligere nævnt, kan der bruges
en tommelfingerregel. Træk 10 grader fra den breddegrad cellerne placeres i. Åarhus ligger pa
breddegraden 56, derfor er det nærliggende at placere solcellerne med en hældning pa 46 grader.
Der er dog lavet forsøg, der viser, at ydelsen af solceller i Danmark er bedst i mellem 35-45, dette kan ses pa
Figur 37. Der vil dog ikke være noget galt i at placere solcellerne i 46 grader. I dette projekt vælges der dog
alligevel en hældning pa 40 grader, hvor ydelsen ser ud til at være lidt bedre.
Figur 37 - Cellens effektivitet i forhold til hældning
50

8. SOLCELLER PÅ SCANDINAVIAN CENTER
8.2.2 Danfoss LynxPlanner beregninger
Efter at have afprøvet de tre azimuth-vinkler, der tidligere blev omtalt (160, 180 og 220 grader), kombineret
med henholdsvis vertikale og horisontale solceller med en hældning pa 40 grader, kom resultatet til at se ud
som vist i tabel 3.
Azimuth
Vinkel
Hældning Solcelle type (antal)
Inverter
type (antal)
kWp kWh/år
Horisontal/
Vertikal
Forsøg 1 180 40 STP310-24/Ve (276) TLX 15K (6) 85,6 84.430 Vertikal
Forsøg 2 223 40 STP310-24/Ve (287/282) TLX 15K (6) 87,4 80.711 Vertikal
Forsøg 3 160 40 STP310-24/Ve (320) TLX 10K (10) 99,2 97.036 Vertikal
Forsøg 4 180 40 STP310-24/Ve (276) TLX 15K (6) 85,8 84.430 Horisontal
Forsøg 5 223 40 STP310-24/Ve (288) TLX 15K (6) 89,3 82.501 Horisontal
Forsøg 6 160 40 STP310-24/Ve (289/288) TLX 15K (6) 89,3 87.339 Horisontal
Tabel 3 - Test forsøg med forskellige Azimuth-vinkler
Som det kan ses i kolonnen ”solcelletyper”, er der i forsøg 3 og forsøg 6 skrevet to forskellige antal af
solceller. Det skyldtes, at det maksimale antal af solceller pa taget ikke har kunnet fungere med de invertere
der har været til ra dighed, derfor ma tte der fjernes nogle af solcellerne, sa det passede med de valgte
invertere. Valget af antallet og typerne af inverter er bestemt ud fra antallet af solceller. I forsøg 3 var det
ikke muligt for 320 solceller at køre optimalt med TLX 15K, derfor er der valgt TLX 10K.
Ud fra tallene i tabel 3 kan det konkluderes, at trods forholdsvis høje kWp, bliver der i forsøg 2 og 5 ikke
produceret sa meget pa a rsbasis. Det skyldes primært, azimuth-vinklen pa 223 grader er sa meget forskellig
fra stik syd, som er 180 grader. Dermed na r solcellerne ikke at fa sa meget glæde af stra lingen fra Solen.
Na r solcellen er placeret imod syd 180 grader, som i forsøg 1 og 4, vil der ikke være plads til sa mange
solceller, tilgengæld vil disse solceller fa mest glæde af lysintensiteten, og derfor vil de være bedre
økonomisk kontra de førnævnte forsøg. I denne azimuth-vinkel er det lige meget om cellerne vender
horisontalt eller vertikalt, da det er det samme antal celler, der kan være pa taget i begge situationer.
Den bedste azimuth-vinkel, solcellerne kan have i forhold til dette tag, er 160 grader. Med denne vinkling er
solcellerne ikke langt fra syd, og der bliver plads til flere celler. Det betyder, at de mange solceller kun
modtager en lille smule mindre indstra ling, men at antallet af cellerne opvejer dette tab af indstra ling. Det
ses tydeligt i forsøg 3 og 6. Specielt forsøg 3 giver et godt a rligt udbytte, samt en god kWp.
Ud fra dette vil der i denne rapport blive arbejdet videre pa forsøg 3 og forsøg 4.
Grunden til valget af disse to forsøg er, at forsøg 3 kontra forsøg 6 giver en bedre a rlig produktion. Derfor vil
51

8. SOLCELLER PÅ SCANDINAVIAN CENTER
det være forkert at overveje forsøg 6. Forskellen pa forsøg 1 og forsøg 4 er, at i forsøg 4 ligger solcellerne
mere ned, og det vil derfor minimere synligheden yderligere, selvom det egentlig ikke er nødvendigt. Valget
af forsøg 4 i forhold til forsøg 6 kan virke mærkelig, da forsøg 6 giver et bedre a rligt udbytte. Men det bedre
a rlige udbytte er ikke ensbetydende med bedre økonomisk udbytte, da der beregnes ud fra timeforbrug og
timeproduktion.
Danfoss LynxPlanner rapporten for forsøg 3 kan ses i bilag 2. Bilagene fra Danfoss LynxPlanner er i bund og
grund ens. Derfor er der ingen grund til at indlægge rapporterne for alle forsøgene.
8.2.3 PVsyst beregninger
Programmerne er ikke lavet helt pa samme ma de, derfor bliver resultaterne ikke helt ens. Derudover er
programmerne ikke enige i forholdet mellem solceller og inverter. Disse forskelle kan ses i tabel 4, hvor de
røde tal er taget fra PVsyst. Tallene, der kommer fra PVsysts og Danfoss LynxPlanner, er ansla ede tal i løbet
af et a r. Tallene vil variere alt efter vejret.
Azimuth
Vinkel
Hældning Solcelle type (antal)
Inverter
type (antal)
kWp kWh/år
Horisontal/
Vertikal
Forsøg 3 160 40 STP310-24/Ve (320) TLX 10K (10) 99,2 97.036/99.200 Vertikal
Forsøg 4 180 40 STP310-24/Ve (276/272) TLX 15K (6) 85,8/84,3 84.430/84.300 Horisontal
Tabel 4 - PVsyst beregninger
PVsyst har, for hvert forsøg, genereret et Excel-dokument med elproduktionen time for time i forhold til
vejret, som det var i 1990. Disse data kan bruges til at lave en mere interessant beregning i forhold til de nye
regler med timeafregning. Ud fra disse vejrdata kan det beregnes, at forsøg 3 vil producere 102.390 kW og
forsøg 4 vil producere 86.924 kW. I bilag 3 og bilag 4 ses PVsyst rapporterne for henholdsvis forsøg 4 og
forsøg 3.
52

8. SOLCELLER PÅ SCANDINAVIAN CENTER
Forbruget pr. ma ler og udgifterne brugt pa strøm for 2012 kan ses i tabel 5, hentet i Excel-dokumentet.
Der er i Excel-dokumentet lavet beregninger over solcelleanlæggets indvirkning pa hver enkelt ma ler, og
dermed hvor meget strøm der skal købes eller sælges, hvis anlægget tilsluttes denne ma ler.
Beregningerne er lavet ved ba de forsøg 3 og forsøg 4. Disse tal vil hjælpe med at give et overblik over,
hvilken ma ler solcelleanlæggets bør tilsluttes. Resultatet af disse beregninger kan ses i tabel 6.
Købt strøm
(kWh)
Udgift
(kr.)
Forbrug 2012
Måler 1 Måler 2 Måler 3
Forbrug (kWh)
413.736,00 69.334,16 555.059,14
Besparelse
Solgt strøm
(kWh)
Udgift (kr.)
671.493,53 137.558,97 900.860,98
Totalt forbrug på strøm (kr.)
1.709.913,48
Tabel 5 Forbruget i 2012
Forsøg 3
Indtægt
(kr.)
Total
(kr.)
Besparelse
(kr.)
Måler 1 349.115,78 -566.614,91 4.713,94 6.128,12 -560.486,79 111.006,74
Måler 2 39.892,59 -79.146,90 72.948,37 94.832,89 15.685,98 153.244,96
Måler 3 456.355,77 -740.665,41 3.686,57 4.792,54 -735.872,87 164.988,11
Forsøg 4
Måler 1 336.572,27 -546.256,80 9.760,50 12.688,65 -533.568,15 137.925,38
Måler 2 42.024,01 -83.375,64 59.614,08 77.498,30 -5.877,34 131.681,64
Måler 3 469.247,44 -761.588,60 1.112,53 1.446,29 -760.142,31 140.718,67
Tabel 6 - Beregning på bedst mulige måler
54

8. SOLCELLER PÅ SCANDINAVIAN CENTER
8.5 TAB AF PRODUKTION
Produktionen fra solcellerne siges at falde med 10% over de første 10 a r, og 20% over de efterfølgende 15
a r. Rundt regnet giver det omkring 1% hvert a r de første 10 a r, og 0,8% hvert a r de efterfølgende 15 a r.
Beregningerne af dette tab findes ogsa i regnearket. Figur 38 og 39 viser, hvordan produktionen pa venstre
Y-akse falder over 20 a r. Samt hvordan der bliver solgt mindre og mindre i løbet af a rerne, som kan aflæses
pa højre Y-akse.
kWh produceret
kWh produceret
105.000,00
100.000,00
95.000,00
90.000,00
85.000,00
80.000,00
75.000,00
90.000,00
85.000,00
80.000,00
75.000,00
70.000,00
65.000,00
Forsøg 3
Produceret strøm Solgt (kWh)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
År
Figur 38 - Produktion og indtjenings tab forsøg 3
Forsøg 4
Produceret strøm Solgt (kWh)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
År
Figur 39 - Produktion og indtjenings tab forsøg 4
4.000,00
3.500,00
3.000,00
2.500,00
2.000,00
1.500,00
1.000,00
500,00
-
1.200,00
1.000,00
800,00
600,00
400,00
200,00
-
kWh solgt
kWh solgt
55

8. SOLCELLER PÅ SCANDINAVIAN CENTER
8.6 REGNSKAB EFTER 20 ÅR
Man siger, at solceller har en levetid pa omkring 20 a r. Derfor er der lavet et regnskab, der tæller 20 a r frem.
Regnskabet skal give et billede af den besparelse, der vil være i løbet af 20 a r. Regnskaberne kan ses i tabel 7
og 8.
Samlede udgifter for opsættelse -992.000,00
20 års regnskab ved forsøg 3
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10
Årlig Besparelse 164.988,11 163.404,08 161.832,19 160.273,73 158.728,94 157.196,18 155.674,81 154.165,53 152.668,16 151.183,82
Samlet besparelse -827.011,89 -663.607,81 -501.775,62 -341.501,89 -182.772,95 -25.576,78 130.098,04 284.263,57 436.931,73 588.115,55
År 11 År 12 År 13 År 14 År 15 År 16 År 17 År 18 År 19 År 20
Årlig Besparelse 148.735,58 147.644,16 146.555,51 145.468,84 144.385,04 143.305,52 142.228,35 141.153,32 140.084,57 139.021,14
Samlet besparelse 736.851,12 884.495,28 1.031.050,79 1.176.519,63 1.320.904,68 1.464.210,19 1.606.438,55 1.747.591,87 1.887.676,44 2.026.697,58
Samlede udgifter for opsættelse -843.000,00
20 års regnskab ved forsøg 4
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10
Årlig Besparelse 140.718,67 139.333,98 137.962,09 136.602,86 135.255,91 133.920,93 132.598,35 131.287,61 129.988,98 128.702,34
Samlet besparelse -702.281,33 -562.947,35 -424.985,26 -288.382,40 -153.126,49 -19.205,56 113.392,79 244.680,40 374.669,38 503.371,72
År 11 År 12 År 13 År 14 År 15 År 16 År 17 År 18 År 19 År 20
Årlig Besparelse 127.328,61 126.340,31 125.358,62 124.382,79 123.413,92 122.452,50 121.497,49 120.549,35 119.608,21 118.674,01
Samlet besparelse 630.700,33 757.040,64 882.399,26 1.006.782,06 1.130.195,97 1.252.648,47 1.374.145,96 1.494.695,31 1.614.303,52 1.732.977,53
Tabel 7 og 8 - 20 års regnskab med forsøg 3 og 4
8.7 KONKLUSSION PÅ SOLCELLER TIL SCANDINAVIAN CENTER
Hvis der skal opsættes et solcelleanlæg pa Scandinavian Centeret, vil forsøg 3 være bedste mulighed.
Det vil sige, at der skal opsættes solceller i en azimuth-vinkel pa 160 grader, i forhold til 180 grader er stik
syd, hvilket vil betyde, at rækkerne af solceller vil følge bygningens langside. Pa denne ma de er der plads til
flest mulige solceller. De ekstra solceller og den lille forskel pa azimuth-vinklen i forhold til stik syd betyder,
at der kan produceres mere strøm end i de andre forsøg, der er foretaget. Med solcellerne opsat pa denne
ma de ansla s det, at cellerne vil være betalt hjem i løbet af 7 a r, og at centeret samlet kan spare 2 millioner kr.
i løbet af 20 a r, hvilket ma siges at være en god besparelse.
56

9 KONKLUSION
9 Konklusion
Igennem kapitel 4 er det gjort klart, at vi her pa Jorden, er nød til at bruge de mere miljøvenlige vedvarende
energikilder, i stedet for de mere skadelige fossile energikilder. Ved at bruge disse vedvarende energikilder,
sikre vi os, at drivhuseffekten rundt om Jorden holdes stabil, og derved ikke ændre sa meget pa vores klima.
Ligeledes kan det i kapitel 4 læses, at solcellernes fordele, ved blandt andet ikke at være mekaniske, og der
deraf ikke er sa meget vedligehold af dem, er en stor fordel og derfor en attraktiv investering.
Forsta elsen af at Solens stra ler indeholder energier, i form af fotoner, og at det er denne energi, som vi gerne
vil have omdannet til elektrisk strøm, bliver igennem kapitel 5 gjort klart.
Omdannelsen af energierne i fotonerne, bliver i kapitel 6 klarlagt. Fotonerne har forskellige energier, og
disse energi skal indfanges og genereres om til en strøm. Denne strøm er med til at skabe en spænding, og
derigennem bliver der lavet en elektriskenergi. Erfaringer har dog vist at indfangelsen af disse energier, ikke
er helt nemt, og at der er mange ting der skal tages i betragtning. Stra lerne kan nemlig reflekteres væk pa
solcellens beskyttelses glas, der kan være fejl i stoffet solcellen er lavet af, og solcellen kan være placeret
forkert i forhold til Solen.
Lovgivningen omkring vedvarende energi er inde i en periode, hvor den ofte ændres. Igennem kapitel 7 er
det blevet klarlagt, hvilke regler der gælder i skrivende stund, sidst tjekket den 2. juni 2013. Den før brugte
afregningsmetode med nettoafregning, er i dag lavet om til en timeafregning. Dette har stor betydning for
dem som bruger mest strøm, na r Solen ikke producere sa meget. Salgs prisen pa den producerede strøm er
dog blevet sat op, til 130 øre, men vil i løbet af fire a r, langsomt falde tilbage til den gamle pris pa 60 øre.
Hvis man installere et solcelleanlæg inden for de frie a r, sikre man sig dog at prisen der forefindes i
installationsøjeblikket ikke ændre sig de efterfølgende 10 a r, hvorefter prisen vil falde ned til den gamle pris.
Det betyder at desto hurtigere et anlæg installeres, desto bedre er det.
Dimensioneringen og placeringen af solcellerne er igennem kapitel 8 fast lagt. Ved at placer solcellerne i
azimuth-vinklen 160, forhold til Danfoss, vil der være plads til flest solceller. De flere solcellers produktion
har ogsa vist sig at være bedre end de andre forsøg der blev lavet.
Endelig konklusion pa projektet er, at med 320 solceller i azimuth-vinklen 160, og med en hældning pa 40
grader, vil centeret over 20 a r kunne spare i omegnen af 2 millioner kr. Ånlægget vi være betalt hjem efter 7
a r. Dette anses som et acceptabel resultat.
57

10 KILDER
10 Kilder
Solteori:
Websider:
PDF:
1) http://www.solarenergyhome.co.uk/theory.php
(sidst benyttet 31/5-2013)
2) http://www.solarserver.com/knowledge/basic-knowledge/photovoltaics.html
(sidst benyttet 31/5-2013)
3) http://www.ni.com/white-paper/7230/en
(sidst benyttet 31/5-2013)
4) http://www.ni.com/white-paper/7229/en
(sidst benyttet 31/5-2013)
5) http://www.pveducation.org/
(sidst benyttet 31/5-2013)
6) CREST MSc Flexible & Distance Learning Series Solar Power 1, 2011 (PDF dokument la nt af Torben
Christensen)
Lovgivning:
Websider:
7) http://ing.dk/artikel/ny-lov-har-slaaet-det-danske-solcellemarked-fuldstaendig-ihjel-158436
(sidst benyttet 31/5-2013)
8) http://solcellepriser.dk/kvikguides/ny-lov-om-solceller/
(sidst benyttet 31/5-2013)
9) http://www.business.dk/oekonomi/ny-aftale-goer-solceller-interessante-for-firmaer
(sidst benyttet 31/5-2013)
58

10 KILDER
10) http://www.folketingstidende.dk/samling/20121/lovforslag/L86/index.aspx
(sidst benyttet 31/5-2013)
Dimensionering:
Websider:
11) PVsyst programmet:
http://www.pvsyst.com/en/download
(sidst benyttet 31/5-2013)
12) Danfoss LynxPlanner programmet:
http://www.danfoss.com/BusinessÅreas/Solar+Energy/Downloads/Download+LynxPlanner.htm
(sidst benyttet 31/5-2013)
59

11 FIGUR OG TABEL LISTE
11 Figur og tabel liste
Figur 1
Figur 2
Figur 3
Figur 4
Figur 5
Figur 6
Figur 7
Figur 8
Figur 9
Figur
10
Figur
11
Figur
12
Figur
13
Figur
14
Figur
15
Figur
16
Figur
17
Figur
18
Beskrivelse Scandinavian Centerets hovedindgang
Kilde http://www.scandinavian-center.dk/
Beskrivelse Sol belyser solcelle
Kilde Kilde: Hjemmelavet
Beskrivelse Illustration af drivhuseffekten
Kilde Kilde: Hjemmelavet
Beskrivelse Illustration af refleksion
Kilde Hjemmelavet
Beskrivelse Lysets spektre
Kilde http://www.emu.dk/gsk/fag/fys/ckf/fase2/2uine/universet_og_Jordens_udvikling/straalingen_fra_universet/
Beskrivelse Solens lag
Kilde http://sc663he-go.weebly.com/the-sun.html
Beskrivelse Solens spektre ideelt og som det er
Kilde
Beskrivelse Strålingen gennem atmosfæren
Kilde Kilde: Hjemmelavet
Beskrivelse Illustration af AM
Kilde Kilde: Hjemmelavet
Beskrivelse Gennemsnitlig indstråling rundt omkring på Jorden
Kilde
Beskrivelse Ændringer i intensiteten på grund af ændringer i afstanden mellem Solen og Jorden
Kilde
Beskrivelse Solens bane rundt om Jorden
Kilde http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/15132/=375789.801.png
Beskrivelse Udbytte efter placringen af solceller i Sutton Bonington, England og Kisanagani, Congo
Kilde
Beskrivelse Virkningen af solceller ud fra hældningen
Kilde
Beskrivelse Solcellernes virkning i forhold til azimuth-vinklen
Kilde
Beskrivelse Deklinationsvinklen
Kilde Kilde: Hjemmelavet
Beskrivelse Bestemmelsen af længde- og breddegrader
Kilde http://skole.kirketorp.dk/?Geografi:L%26aelig%3Bngde_og_bredde
Beskrivelse Bestemmelse af Solens placering
Kilde http://www.kb.dk/da/nb/tema/webudstillinger/brahe_mechanica/ordliste.html
60

11 FIGUR OG TABEL LISTE
Figur 19
Figur 20
Figur 21
Figur 22
Figur 23
Figur 24
Figur 25
Figur 26
Figur 27
Figur 28
Figur 29
Figur 30
Figur 31
Figur 32
Figur 33
Figur 34
Figur 35
Figur 36
Figur 37
Beskrivelse Solens bevægelse over himlen i Loughborough, England
Kilde
Beskrivelse Bid af det periodiske system
Kilde PVeducation.org
Beskrivelse Silicium atom og krystalgitter
Kilde Hjemmelavet
Beskrivelse Illustration af leder, halvleder og isolator
Kilde Hjemmelavet
Beskrivelse Bor atom og bor atom i et silicium krystalgitter
Kilde Hjemmelavet
Beskrivelse Fosfor atom og fosfor atom i et silicium krystalgitter
Kilder Hjemmelavet
Beskrivelse Solcelle illustration
Kilde http://pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-operation/solar-cell-structure
Beskrivelse Sandsynlighed for indsamling
Kilde http://pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-operation/collection-probability
Beskrivelse Illustration af overfladen på en p og n lag
Kilde http://www.pveducation.org/pvcdrom/pn-junction/surface-recombination.
Beskrivelse Kurve for silicium med et spectrum på 1,5 AM
Kilder http://pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-operation/collection-probability
Beskrivelse Kvanteeffektivitets kurver
Kilde http://pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-operation/quantum-efficiency
Beskrivelse Kurve for kvanteeffektiviteten
Kilde http://pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-operation/quantum-efficiency
Beskrivelse Idelle og reel spectral respons kurve
Kilde http://pveducation.org/pvcdrom/characterisation/spectral-response
Beskrivelse Lys indfald og virkningen i IV-kurven
Kilder PVeducation.org
Beskrivelse Fill faktor kurve
Kilde http://pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-operation/fill-factor
Beskrivelse Karakteristiske modstans kurve
Kilde http://www.pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-operation/charecteristic-resistance
Beskrivelse Shunt og serie modstanden
Kilde http://www.pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-operation/effect-of-parasitic-resistances
Beskrivelse Temperaturens påvirkning af solcellen
Kilde http://www.pveducation.org/pvcdrom/solar-cell-operation/effect-of-temperature
Beskrivelse Cellens effektivitet i forhold til hældningen
Kilder http://www.altomsolceller.dk/info-om-solceller/placering-og-udnyttelse.aspx
61

11 FIGUR OG TABEL LISTE
Tabel 1 Beskrivelse Liste over brydningsindekset når strålingen rammer forskellige materialer
Tabel 2 Beskrivelse Mediers albedo tal, for hvor meget jordrefleksion medierne udgiver
Tabel 3 Beskrivelse Test forsøg med forskellige Azimuth-vinkler
Tabel 4 Beskrivelse PVsyst beregninger
Tabel 5 Beskrivelse Forbruget i 2012
Tabel 6 Beskrivelse Beregning på bedst mulige måler
Tabel 7 Beskrivelse 20 års regnskab med forsøg 3
Tabel 8 Beskrivelse 20 års regnskab med forsøg 4
62