Fra Nordvestegnen de store skove - K?benhavns Amt
Fra Nordvestegnen de store skove - K?benhavns Amt
Fra Nordvestegnen de store skove - K?benhavns Amt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
54<br />
8 På cykeltur - 10 km<br />
Skovbrynet – Ballerup<br />
Cykelturen fra Skovbrynet Station til Ballerup<br />
Station går blandt an<strong>de</strong>t gennem <strong>de</strong> <strong>store</strong><br />
statseje<strong>de</strong> <strong>skove</strong>, Store- og Lille Hareskov og<br />
Jonstrup Vang. Skovene er gamle og <strong>de</strong>r har<br />
aldrig været landbrug i områ<strong>de</strong>t. Derfor gemmer<br />
<strong>skove</strong>ne på mange historiske spor fra oldti<strong>de</strong>n<br />
til i dag. Stop op og gå på opdagelse ved<br />
seværdighe<strong>de</strong>rne <strong>de</strong>r beskrives i fol<strong>de</strong>ren. Nyd<br />
også <strong>de</strong>t rige plante- og fugleliv. Frokostpausen<br />
kan hol<strong>de</strong>s ved en af <strong>de</strong> mange bænke i<br />
<strong>skove</strong>n.<br />
A Mellem Hareskovhus og Kulhus fi n<strong>de</strong>s vejanlæg<br />
<strong>de</strong>r vidner om at ste<strong>de</strong>t si<strong>de</strong>n oldti<strong>de</strong>n har<br />
været brugt som færdselsåre. Kør et smut ind ad<br />
ri<strong>de</strong>stien til højre lige efter Hareskovhus. Cirka<br />
150 meter in<strong>de</strong>, mellem motorvejen og Fre<strong>de</strong>riksborgvej,<br />
anes en gammel asfaltbelægning. Det er<br />
spor efter en 350 år gammel lan<strong>de</strong>vej som senere<br />
er blevet asfalteret. En stump af <strong>de</strong>n samme vej<br />
fører forbi Kulhus. Syd for motorvejen fi n<strong>de</strong>s<br />
spor efter oldti<strong>de</strong>ns hulveje.<br />
B De karakteristiske stjerneforme<strong>de</strong> vejkryds<br />
stammer fra 1660’erne, hvor Christian V indførte<br />
parforcejagten i Danmark. Kronhjorte blev jaget<br />
til hest og med hun<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n brug af sky<strong>de</strong>våben.<br />
<strong>Fra</strong> stjernevejenes midte kunne man hol<strong>de</strong><br />
øje med hjortens fl ugt fra hun<strong>de</strong>koblerne når <strong>de</strong>n<br />
krydse<strong>de</strong> en vej, og jægerne kunne optage forfølgelsen.<br />
Når hjorten var løbet træt, kaste<strong>de</strong> hun<strong>de</strong>ne<br />
sig over <strong>de</strong>n og holdt <strong>de</strong>n fast, indtil jagtens<br />
hæ<strong>de</strong>rsgæst kunne afl ive <strong>de</strong>n med sit stikvåben.<br />
C Ved stien er anlagt en ny sø. Den grønne frø<br />
har allere<strong>de</strong> taget ophold i søen og ligger om<br />
sommeren og kvækker i vandoverfl a<strong>de</strong>n. Med ti<strong>de</strong>n<br />
vil omgivelserne gro til og søen vil ligne en<br />
naturlig skovsø.<br />
D I Hare<strong>skove</strong>ne er <strong>de</strong>r fun<strong>de</strong>t over 150 menneskeskabte<br />
stenanlæg. De er sandsynligvis fra jernal<strong>de</strong>ren<br />
og består blandt an<strong>de</strong>t af <strong>store</strong> granitsten<br />
med udhugge<strong>de</strong> riller – rillesten. Nogle af stenene<br />
har muligvis haft kultisk betydning, mens andre<br />
har orienteret om ver<strong>de</strong>nshjørner og fastlagt<br />
jævndøgn og solhverv. Skovdistriktet har med gule<br />
mærker på træerne afmærket en rute. Følg <strong>de</strong>n<br />
til højre og gå selv på opdagelse blandt <strong>de</strong> <strong>store</strong><br />
sten i skovbun<strong>de</strong>n.<br />
E Oldti<strong>de</strong>ns veje gik hvor <strong>de</strong>t var nemmest at<br />
fær<strong>de</strong>s til fods eller i hestevogn. Hulveje opstod<br />
ved århundre<strong>de</strong>rs færdsel ned ad skråninger i terrænet.<br />
Blev en vej slidt for dyb fl ytte<strong>de</strong> man til et<br />
spor ved si<strong>de</strong>n af. Hulvejene ligger ofte parallelt<br />
eller vifteformet ned mod et va<strong>de</strong>sted over en å<br />
eller et sumpet områ<strong>de</strong>. Gør en afstikker. Stien<br />
passerer hen over to af <strong>de</strong> gamle veje. Der fi n<strong>de</strong>s<br />
fl ere i ung<strong>skove</strong>n til højre for stien.<br />
F Hulvejene fører ned mod Harevad Bro. Her<br />
har fra tidlig tid været va<strong>de</strong>sted over Værebro Å.<br />
Bunken af granitsten og stenbjælker til venstre<br />
for broen stammer fra <strong>de</strong>n tidligere bro.<br />
G Efter broen, ne<strong>de</strong> ad en sti på højre hånd, mø<strong>de</strong>r<br />
man én af <strong>skove</strong>ns kæmper – <strong>de</strong>n fl ere hundre<strong>de</strong><br />
år gamle eg – Djævelen.<br />
H Skræd<strong>de</strong>ren, en ligeså gammel hul eg, kan<br />
ses ne<strong>de</strong> ad skovvejen til venstre in<strong>de</strong>n savværket.<br />
I Ged<strong>de</strong>rygs Mose er som fl ere andre af skovsøerne<br />
anlagt for at give bedre levevilkår for planter<br />
og dyr. Tag en omvej og nyd <strong>de</strong>n smukke sø.<br />
J<br />
Den sidste <strong>de</strong>l af turen fører tværs gennem<br />
Hjortespringkilen – landskabet mellem Bagsværd<br />
og Måløv. Områ<strong>de</strong>t er præget af sidste istid hvor<br />
<strong>store</strong> isblokke har ligget tilbage og skabt småsøer<br />
og mosehuller når isen er smeltet. Det kal<strong>de</strong>s<br />
dødishuller. De ses også i Jonstrup Vang.