Fra Nordvestegnen de store skove - K?benhavns Amt

44
Udvalgte seværdigheder
1 Jonstrup Vang. I modsætning til de øvrige
skove blev Jonstrup Vang ikke brugt til afgræsning.
Allerede i 1600-tallet blev den indhegnet,
fordi kongen brugte en del af skoven til høslet af
vinterfoder, blandt andet til hjortene i kongens
dyrehaver.
Nogle af Danmarks største lindetræer står på en
bakke, hvor Skovlystvej går over Tipperup å.
Man antager, at disse lindetræer er afkommere af
stenalderens oprindelige lindeurskov. Syd for vejen
fi nder man skovens måske ældste træ, den 4-
500 år gamle eg ”Grenadéren”.
Jonstrup Vang hører sammen med Hareskovene
under Københavns Statsskovdistrikt.
2 Lille Hareskov. Ordet Hareskov har ikke noget
med en hare at gøre, men sigter formodent lig
til, at ordet ”harre” har forbindelse med et gammelt
ord for sten eller stendynger. Det kan have
sammenhæng med nogle mærkelige ”rillesten” og
små stendynger, der fi ndes fl ere steder i skoven.
En teori går ud på, at rillerne i de store sten er hedenske
frugtbarhedssymboler og har indgået i
kultsteder, som har ligget i skoven.
3 Store Hareskov. Fra et punkt midt i skoven
går skovvejene ud til alle sider som strålerne i en
stjerne. Det er de gamle jagtspor fra 1600- og
1700-tallets parforcejagter. Jagtens tilskuere kunne
fra midten af stjernen følge med i jægernes og
hund enes forfølgelse af hjorten gennem skoven.
I den sydlige del af skoven fi ndes en jordvold, der
er rester af en svensk lejrbefæstning fra krigen i
1658-60.
4 Bøndernes hegn ligger mellem Frederiksdal
Skov og Aldershvile Skov. Navnet stammer fra
statens bankerot i 1813, hvor staten pantsatte nogle
marker til velstående bønder i området. De lod
arealet gro til i selvsået skov, der i dag sammen
med Aldershvile Skov er indlemmet i Hareskovene.
5 Frederiksdal Skov hørte fra 1668 til 1739
under kronen. I fl ere af skovens dale blev der anlagt
en række karpedamme – især i det dy be dalsystem,
hvor Hulsø ligger i dag. Karperne, som
var en yndet spise i de kongelige og adelige hus-
holdninger, blev fanget ved at tømme dammene
for vand. Skoven hørte under Frederiksdal Slot,
der blev overgivet til Christian VI’s statsminister
J.S. Schulin. I dag er det stadig Schulinfamilien,
der ejer Frederiksdal Skov og forvalter den, så der
også tages hensyn til skovens store naturmæssige
og landskabelige værdier.
6
Nørreskov. På de stejle slugter og skrænter
ned mod Furesø har der givetvis været skov uafbrudt
siden istiden. Her har oldtidsbønderne næppe
haft interesse i at rydde skov til dyrkning af
jorden. Men under krigen i 1658-60 blev næsten
hele skoven fældet af svenske lejesoldater, der havde
et umådeligt stort forbrug af brænde. Midt i
skoven står ”svenskebøgene”, som spirede op efter
rydningerne, og med 350 år på bagen er det skovens
ældste bøgebevoksning.
Nørreskov indgik i von Langens skovplanlægning
fra 1760’erne. I den sydlige del af skoven
kan man stadig se nogle af de træer, han lod plante.
Der står nogle meget store og smukke lærketræer,
ask, ahorn og en enkelt skovfyr. To kæmpe
ædelgraner på over 40 meter rager op over de øvrige
trækroner og kan ses helt ovre fra den anden
side af Furesø.
Ved det sydlige skovbryn står der en bygningsfredet
”barklade”, der har været anvendt til magasin
for egebark. Garvesyren fra barken har tidligere
været vigtig i forbindelse med skindgarvning.
7 Værløse opstod som skovbygd, og ”-løse” betyder
da også lysning i skoven. Den har sandsynligvis
ligget på højsletten mellem de to nuværende
Værløse-byer. Fra sidste halvdel af 1500-tallet
var skovbygden udbygget til et landbrugssamfund
og blev opdelt i mindre landsbyer: Værløsemagle
(senere Kirke Værløse), Lille Værløse (senere
Værløse), Bringe og Kollekolle.
Efter 1. verdenskrig opstod Hareskov Villaby (nu
Hareskovby) med velhavervillaer, der blev bygget
på Lille Værløses gamle overdrevsjord. I 1963
opnåede Værløse købstadsstatus.
8 Kirke Værløse. Landsbyen har bevaret sit
middelalderlige præg med en tæt bebyggelse i et
åbent landskab. Kirke Værløse er områdets bedst
bevarede landsby og som navnet fortæller kirke-