Nr. 2 - Kajakklubben Strømmen

Supporter på Tour de Gudenå 2009
Af Per Mayntzhusen
Deltagere i TdG benytter sig ofte af en supporter, eller på dansk –
en oppasser. Oppasserens opgaver er mangfoldige og tilpasses i en vis
grad til den/de roere som skal passes op.
Jeg havde i år fornøjelsen at supporte Dorte Søndergaard og Jørgen
Henriksen, en aftale som faldt på plads allerede i maj måned. Holdet
(som jeg tillader mig at kalde os) er afhængig af en bil som, udover 3
personer med bagage, er egnet til at transportere en kajak. Det er typisk
noget med tagbøjler og som i vores tilfælde, hvor båden er en K2, også
et forlængerstativ + diverse elastikker, seler og snore til fastgørelse af
fartøjet . Andre forberedelser for supporteren er at sætte sig ind i ruten
der skal/kan følges på land. Her er det en fordel at rådføre sig med erfarne
oppassere, da der naturligvis er lidt staldtips at hente.
Når dagen oprinder mødes vi i klubben kl. 8.15 for at pakke. Roerne
er selv ansvarlige for at få alt med, og at grejet er i orden og toptrimmet,
herunder pumpe i båden, rorliner, øse, pagaj(er), drikkesystemer
og andet personligt grej mm. Som oppasser er man også chauffør i bilen,
og har derfor også ansvar for at båden er forsvarligt fastgjort på bilen.
Det er godt at have et par gamle tæpper med i bilen, som roerne
kan sidde på når de er våde, samt en sort skraldesæk til vådt rotøj og
redningsveste mm.
Har vi husket alt? Nej Jan Pieler har glemt sin hovedpude . Ok, alt andet
er forberedt og klart, roerne er stille men fattede. De ved at der venter
en stor opgave, der drikkes, drikkes og tisses.
9.00 Afgang mod Skanderborg i år var vi 5 biler og 5 både. På motorvejen
ved Ejer bavnehøj er der en kort (og tiltrængt) tissepause. Kort
herefter ankommer vi til Skanderborg hvor der er et græsareal med direkte
adgang til søen hvori starten på TdG foregår. Her vrimler det med
mange andre TdG-deltagere og roerne bruger noget krudt på at fortælle
de andre hvor lidt de har trænet og hvor dårlig form de er i.
Det er også her at planen finpudses. Roerne forklarer mig hvilke poser
og tasker de ønsker få bragt frem på de forskellige depoter.
Isætningen foregår kort før start, og her slipper man som oppasser den
direkte kontakt til sine roere og overlader dem til deres egen skæbne.
UHA – mon de kan leve op til deres egne ambitioner? Bare de ikke vælter
i starten! – Nå jeg kan ikke gøre mere for at hjælpe på dette tidspunkt.
Næste mødested er depotet i Ry, men inden da er jeg kørt til Fuldbro,
hvor der er en overbæring hvor roerne, efter næsten 10 km, skal ud
af kajakken og bære hen over en vej. Her er mere end 100 tilskuere forsamlet.
Nogle oppassere, andre pårørende, men alle en del af Tdg og
6