Nr. 2 - Kajakklubben Strømmen

39. Årgang oktober 2009 nr. 2
Formand
Mogens K. Hansen
Sønder Allé 66, 5500 Middelfart
Tlf. 2349 0852
strib@hansen.mail.dk
Å
Næstformand
Christian Alnor
Færøvej 5, 5500 Middelfart
Tlf. 6595 8141
ca@middelfart-gym.dk
Ketty Jensen
Nygade 50, 5500 Middelfart
Tlf. 6441 6636
sara-ketty@mail1.stofanet.dk
Dorte Tordrup Nielsen
Omøvænget 20, 5500 Middelfart
Tlf. 6441 7150
dortekajak@gmail.com
Ungdommen
Tine Trane
Drosselvej 17, 5500 Middelfart
Tlf. 2634 3438
tinetrane@profibermail.dk
Jens Kragskov
Solbærkvisten 9, 5500 Middelfart
Tlf. 6341 0068
jens@tandreguleringshuset.dk
Havkajak
René Eriksen
Æblevænget 8, 5500 Middelfart
Tlf. 6441 2163
re-consult@mail.stofanet.dk
www.kajakklubbenstrommen.dk
1
Formandens klumme
Endnu en sæson går på hæld.
Strømmen har, på trods af en krise,
haft en forrygende aktiv sæson.
Gode resultater på løbssiden, mange
nye medlemmer, der arbejder
aktivt og positivt i klubbens liv og
opgaver. Aktivitetsweekenden i august,
hvor der blev lagt fliser, malet
bådehus og var et godt billede
på hvad der kan lykkes på kort tid,
når vi bare er mange nok.
Tine Trane og Amalie Kidmose, vores
ungdomstrænere holder pause.
Vi kommer til at mangle en træner
til de unge. Ketty træder til omkring
de helt unge sammen med en
gruppe forældre, så det kører heldigvis
videre. Så har du en træner i
maven og har konkurrence gen, så
kom frit frem.
På vores sidste medlemsmøde fik
vi en grundig drøftelse af de forslag
der var indkommet. Disse forslag
vil fremgå på den kommende generalforsamling.
Vær opmærksom på opslag i klubben
omkring lørdage i svømmehal
og tirsdage med forskellige aktiviteter
i hal.
Onsdag den 4. november starter vi
handicapløb på landjorden, en tur
på tre kilometer.
3. december 2009 fylder klubben
75 år. Her er alle inviteret til reception,
sammen med kommunens
pinger og øvrige samarbejdspartnere.
Den 20. november holder klubben
en festlig aften med god musik og
mad. Arrangementet afholdes på
’Bryggen. Følg med på hjemmesiden
og på opslag i klubben.

I’LL BE BACK!
Jeg kan ikke huske om det var mig eller Arnold Swarzennegger der udtalte
disse berømte ord først, men det er et faktum at jeg er tilbage som
redaktør på det hæderkronede kluborgan, Sildenyt.
Dette comeback vil måske få nogle til at ryste lidt på hovedet eller andre
kropsdele. Og måske at spørge sig selv om det ikke er lidt som et genopstået
rockband, hvor medlemmerne pludselig finder sammen igen fordi
de har fået lavvande i pengekassen. Og jo, det er en helt præcis sammenligning.
Bortset fra at det her ikke drejer sig om penge eller rock.
Jeg ved at jeg vil savne at få Sildenyt i papirudgaven. Jeg ved med mig
selv at jeg sjældent vil få læst bladet, hvis det kun kom som net-udgave.
Sådan tror jeg der er mange andre medlemmer der har det. Derfor tilbød
jeg at blive redaktør da jeg opdagede at det højst sandsynligt ville blive
den sikre ”bladdød” hvis ingen gjorde noget. Det havde ikke været muligt
for bestyrelsen at finde en person eller lign. ,der var parat til at indtage
redaktionskontoret efter Mogens. Udover denne kendsgerning har
jeg faktisk også lyst til at påtage mig opgaven.
Jeg vil bestræbe mig på at Sildenyt skal formidle alle synspunkter der
har med klublivet at gøre.
Uanset om man er tur- kap- eller havkajakroer. Alle skal kunne komme
til orde. Og kunne fortælle om den sport/livsstil man hver især brænder
for. Den eneste censur der vil blive udøvet, er i forhold til fuldstændig
urimelige personangreb, ligesom artikler om golf og den bornholmske
grotte-edderkop ikke vil blive trykt!
En forudsætning for bladets fortsatte eksistens er at jeg modtager indlæg
fra medlemmerne. Eller vil nærværende publikation hurtigt blive et
enmandsforetagende. Dette er ikke ønskeligt for nogen. Jeg vil derfor
opfordre alle til at droppe et par linier til redaktionen, hvis man har været
til et eller andet arrangement der kunne tåle lidt omtale. Eller f.eks.
har lidt friske nyheder fra et af udvalgene. Der findes i skrivende stund
15 forskellige udvalg iflg. klubbens hjemmeside. Samme hjemmeside
har et link til Sildenyt, så det er urimelig nemt at poste et indlæg til mig.
Har du det ikke godt med at skrive på tastatur, modtager jeg gerne
håndskrevne indlæg i klubbens postkasse eller ved personlig overdragelse.
Jeg er fuld gang med at samle en stab der kan højne den journalistiske
standart på redaktionen. Det er foreløbig ikke gået for godt, men jeg
måtte tilknyttet Martin Kristensen som sportsreporter.
2

Han har siden fået en kollega i René Eriksen der vil komme med godbider
fra havkajak-verdenen. Gert Møller har taget tjansen som tegner og
stik-i-rend-dreng. Lars Kallesø er hyret til ad-hoc opgaver da han for det
første er udstyret med en syg humor, som bladet ikke kan undvære. For
det andet er han i besiddelse af en masse dejligt håndværktøj og nogle
havemaskiner som jeg gerne vil have adgang til at låne!
Set i lyset af dette strålende 4-kløvers tiltræden, samt med redaktørens
ubestridte evne til at samle trådene, er det sikkert at Sildenyt går en lysende
fremtid i møde. Men som nævnt afhænger det også af netop DIG.
Steen Andersen
Redaktør
NYHED!
Her byder vi velkommen til tegneserien om de 2 havkajakhelte : Brødrene
Jens og Rene’. Serien er tegnet af den kendte tegner og kajakroer
Gert Møller. I de kommende numre at bladet vil de være et fast indslag.
3

Frigivelse
Lørdag d. 19 september kunne medlemmer som var frigivet til turkajak
på en dag blive frigivet til havkajak, det var var 15 spændte roer som
mødte op kl. 09,00 hvor vi fik morgenmad og en snak om hvad forskellen
er på tur og havkajak, og jeg tror der blev aflivet en del myter om
havkajak denne dag, lidt ligesom ’’at man får hul i maven hvis man slugt
sit tyggegummi, ødelægger man også sin rostil hvis man ror havkajak
☺’’.
Efter en gennemgang af kajakkerne og hvordan de indstilles var det om
at komme på vandet, 5 instruktører tog sig kærligt af de 15 kursister, og
alle var enige om at alle var rigtige dygtige.
Ind og udstigning, lige som en turkajak !
Vi roede til Fænø for at få lidt læ til al teknikken og der var flere der var
overrasket over så meget teknik der er indvolveret, 5-6 styretag, flere
forskellige redninger, og en masse kræfter blev brugt. Efter en velfortjent
frokost var det, det våde elementer som trak, og alle kom godt
igennem redningerne, men det skal øves igen og igen, det er lidt ligesom
som ferskvarer, de kan godt blive for gamle !.
4

Formationsroning, istedet for en linie, blev det en fed streg
Mindst 3 fik også lært at rulle, respekt ! så forhåbentligt får vi svømmehallen
her til vinter så alle kan komme og øve, lege og hygge sig.
Frokost og så i baljen
Der kan, hvis behovet er der, laves en lignende dag i oktober, men husk
en god våddragt, da vandet bliver koldere.
Når vandet igen har fået lidt temperatur til næste år vil vi også lave en
frigivelses dag.
På instruktørernes vegne
Rene
5

Supporter på Tour de Gudenå 2009
Af Per Mayntzhusen
Deltagere i TdG benytter sig ofte af en supporter, eller på dansk –
en oppasser. Oppasserens opgaver er mangfoldige og tilpasses i en vis
grad til den/de roere som skal passes op.
Jeg havde i år fornøjelsen at supporte Dorte Søndergaard og Jørgen
Henriksen, en aftale som faldt på plads allerede i maj måned. Holdet
(som jeg tillader mig at kalde os) er afhængig af en bil som, udover 3
personer med bagage, er egnet til at transportere en kajak. Det er typisk
noget med tagbøjler og som i vores tilfælde, hvor båden er en K2, også
et forlængerstativ + diverse elastikker, seler og snore til fastgørelse af
fartøjet . Andre forberedelser for supporteren er at sætte sig ind i ruten
der skal/kan følges på land. Her er det en fordel at rådføre sig med erfarne
oppassere, da der naturligvis er lidt staldtips at hente.
Når dagen oprinder mødes vi i klubben kl. 8.15 for at pakke. Roerne
er selv ansvarlige for at få alt med, og at grejet er i orden og toptrimmet,
herunder pumpe i båden, rorliner, øse, pagaj(er), drikkesystemer
og andet personligt grej mm. Som oppasser er man også chauffør i bilen,
og har derfor også ansvar for at båden er forsvarligt fastgjort på bilen.
Det er godt at have et par gamle tæpper med i bilen, som roerne
kan sidde på når de er våde, samt en sort skraldesæk til vådt rotøj og
redningsveste mm.
Har vi husket alt? Nej Jan Pieler har glemt sin hovedpude . Ok, alt andet
er forberedt og klart, roerne er stille men fattede. De ved at der venter
en stor opgave, der drikkes, drikkes og tisses.
9.00 Afgang mod Skanderborg i år var vi 5 biler og 5 både. På motorvejen
ved Ejer bavnehøj er der en kort (og tiltrængt) tissepause. Kort
herefter ankommer vi til Skanderborg hvor der er et græsareal med direkte
adgang til søen hvori starten på TdG foregår. Her vrimler det med
mange andre TdG-deltagere og roerne bruger noget krudt på at fortælle
de andre hvor lidt de har trænet og hvor dårlig form de er i.
Det er også her at planen finpudses. Roerne forklarer mig hvilke poser
og tasker de ønsker få bragt frem på de forskellige depoter.
Isætningen foregår kort før start, og her slipper man som oppasser den
direkte kontakt til sine roere og overlader dem til deres egen skæbne.
UHA – mon de kan leve op til deres egne ambitioner? Bare de ikke vælter
i starten! – Nå jeg kan ikke gøre mere for at hjælpe på dette tidspunkt.
Næste mødested er depotet i Ry, men inden da er jeg kørt til Fuldbro,
hvor der er en overbæring hvor roerne, efter næsten 10 km, skal ud
af kajakken og bære hen over en vej. Her er mere end 100 tilskuere forsamlet.
Nogle oppassere, andre pårørende, men alle en del af Tdg og
6

dermed samme interesse – vældig hyggeligt. På dette sted må roerne
ikke modtage hjælp, så min opgave er kun at opmuntre, evt. ved at
fortælle hvor i feltet vi ligger. Overbæringen ved Fuldbro er altid underholdende.
Når mine roere har passeret Fuldbro kører jeg straks til Emborg bro.
Her vil jeg, oppe fra broen, kunne tiljuble roerne efter de har krydset
Mossø på den lange led (10 km). Herfra fluks til Ry hvor der er tvunget
pause på 30 min., og dermed en stor oppasser-opgave. Fine parkeringsforhold
tæt på depotet. Jeg tager opstilling ved den lille bro hvor
roerne kommer ind, og venter på Dorte og Jørgen. Imens ser jeg de
andre roere komme ind – nogle vælter ved broen – andre har krampe i
ben eller arme, men de fleste er friske. NU kommer Dorte og Jørgen,
jeg vinker og prøver at gøre mig synlig – Dorte har allerede set mig og
vi bliver, ved lidt gestikuleren, enige om hvor de vil lægge til. De ser
friske ud. Dorte tager pagajerne, Jørgen og jeg bærer båden de 50m
over vejen til depotet. Jeg har lavet en ”lejr” til os hvor jeg har frembragt
roernes poser og tasker med tørt tøj, chokolade, væske mm. På
depotet udleveres der også brød, suppe, saft, vand og banan, og det
har jeg i forvejen prøvet at opbygge et lille lager af, i vores lejr, for at
kunne begynde påfyldningen af de udmattede legemer hurtigst muligt.
Går det godt? Virker alt? Noget der driller? Skal der rettes på noget?
Husk at drikke og spise og tisse!
En anden vigtig opgave i depoterne er at holde øje med tiden. Starttiden
bliver oplyst på en tavle kort efter bådens ankomst til depotet og
det er oppasseren der skal orientere sig om denne starttid og sørge for
at roerne komme i vandet til tiden inden start.
Næste mødested er Silkeborg, men inden skal jeg lige forbi en bro
ved Sejssnævringen. Her kan man opmuntre roerne, et sted hvor de er
forholdsvis tæt ved land. Så videre til Silkeborg hvor der er mål for
første dags etape.
Parkering på Kvicklys p-plads, husk poserne med tørt tøj. Går det sidste
stykke til målområdet. Det vrimler med kajakfolk. Det summer af
TdG-stemning. Den ene båd efter den anden kommer i mål. Speakeren
forsøger at anmelde alle der kommer i mål. De fleste er glade og tilfredse
med at have overstået første etape. Dorte og Jørgen kommer
også i mål i fin stil. Op og skifte til noget tørt tøj, medens de beretter
ivrigt om turen fra Ry til Silkeborg. Vi lader båden ligge på ligge i en
busk, for det er planen vi lige skal se om vi kan opleve Kurt fra Røse
komme i mål, på hans 70 års fødselsdag. Ved målstregen har en mindre
delegation fra Strømmen taget opstilling, heriblandt medlemmer
som kun er kørt til Silkeborg udelukkende for at hylde Kurt på den runde
dag, og Ketty har bagt fødselsdagsbrunsvigerkage med flag og slik.
Vi venter spændt.
7

Nu kommer Kurt i mål, og hvor ser han godt ud, tydelig glad for modtagelsen.
Vi læsser båden på bilen og kører til Nørrevangskolen hvor vi skal
overnatte. Alle fra klubben indkvarteres i et klasselokale. Luftmadrasserne
pumpes op og vi får et tiltrængt brusebad. Vi er lidt sent på den, så
det bliver ikke til meget hvil Aftensmaden skal fortæres i Silkeborghallerne,
1km fra skolen, så vi må af sted.
Efter spisningen i hallen kører vi til Silkeborg Vandrehjem hvor Kurt har
inviteret til reception i anledning af sin fødselsdag. Det er naturligvis
vældig hyggeligt men vi må bryde op efter en times tid, for vækkeuret
ringer søndag morgen kl. 05 og her venter mere end 70 km. rotur……..
Fortsættes i næste nummer.
Af Globetrotteren Steen Andersen
Tour de Endelave.
Midt i vinterens iskolde favntag, er det naturligt for kajakroere at drømme
om udsprungne bøgeskove, blå himmel og solskinsvejr. Således også
for Helle Budde og den allestedsnærværende redaktør. Derfor blev der
aftalt en tur som skulle være lidt ud over det sædvanlige. Udover nærmest
tropiske temperaturer skulle turen også indeholde udforskning af
jomfrueligt rovand. Valget faldt på Endelave som er en ø ud for Horsens
fjord. Øen skulle omsejles, mad og drikke medbringes i eksorbitante
mængder. Planen blev holdt hemmelig da ingen fra klubben tidligere
havde været hele vejen rundt om øen. Dermed kunne vi være de første
der opnåede denne hæder.
D. 27 juli kl. tidligt om morgenen, blev der pakket kajak og kursen sat
mod Snaptun Færgehavn. Vejret var ikke tropisk. Det var overskyet med
en del blæst! Og et regnvejr truede i horisonten. Efter en behagelig færgeoverfart
på en time, var vi efter omklædning, klar til at ro. Vi startede
på øens læside. Vi besluttede os for at ro syd omkring øen, så det værste
blæsevejr kom ind bagfra. Udsigten ind mod øen var smuk. Der er
lave klinter, marker og hist og her en bondegård. Efter et par km fulgte
vi kysten mod øst. Her fik vi det første varsel om hvad der ventede os.
Et par tunge dønninger der lige vaskede grinet af mit fjæs! Til Helles store
fornøjelse. Lidt fremme mødte vi en havkajakroer der var vendt om
da han syntes vejret var for hårdt! Men vi fortsatte ufortrødent.
8

Den næste halve time var som en tur i en vaskemaskine. Selv Helle, der
sad bag i toeren, fik bølger helt op i hovedet. Der var ingen pumpe i den
nye klub-toer, så snart måtte vi på land for at tømme kajakken. Der
kunne vi observere mange liter vand i skuden. En del af det havde også
fundet ind i min madpakke. Den var opløst!
Nu kunne vi ligeså godt holde en pause. Det var lidt koldt, men vi fandt
læ bag nogle forpjuskede hybenroser. Vi skiftede til tørt tøj og så kom
regnen!
Nu skulle man tro at vi ringede til SOK efter helikopter-assistance, men
kajakroere er gjort af et specielt stof. Så vi drak kaffe, spiste og kastede
os ud i elementernes vold igen.
Turen til nordspidsen foregik nu i store sidebølger. Det gik strygende og
da vi fik vinden agterind ville jublen ingen ende tage. Vi kom nu ind i et
område med utroligt lavt vand. Så da vi skulle have vores sidste pause,
måtte vi parkere kajakken ved nogle sten, et par hundrede meter fra
stranden. Nu var vejret blevet godt og humøret højt. Vi kunne se hen til
Endelave By, hvorfra vi skulle tage færgen tilbage til fastlandet. Da vi
ankom dertil, var der tid til en rundtur i den charmerede lille by og et
besøg i købmandsbutikken. Vores mission var fuldført og vi havde skrevet
os ind i klubhistorien som de første der klarede de 21 km. Hvis nogen
har kendskab til at andre har gjort det før os, vil vi helst ikke høre
om det!
Vi kan godt anbefale turen. Der er en smuk og varieret natur og et rigt
fugleliv. Der skulle også være gode chancer for at se sæler. Vi så dog
ikke nogle. Det kan anbefales at lytte lidt til vejrudsigten inden en tur
derover. Vind fra syd og østlige retninger giver høj sø!
Læg mærke til skiltet i baggrunden!
Der står ENDELAVE .
Altså er der fuld dokumentation for
at turen ikke er det rene opspind!
9

Amager Strandpark Rundt
af usportslig redaktør Martin Kristensen
Lørdag den 25/7 kørte undertegnede og Pernille Svane til Amager for at
deltage i det 20 km lange maraton fordelt på 4 omgange rundt om Amager
Strandpark. Løbet skiller sig på flere områder ud i forhold til andre
kajakløb ved at der dels ikke er opdeling i aldersklasser eller i tur/kap
kajakker, og dels foregår starten som én samlet start fra stranden. K2
opdeles dog i en dame- og en herre/mix klasse.
Den særlige startprocedure betød at der stod over 200 roere klar på
stranden ca. 30 meter fra kajakkerne der lå klar i vandkanten. Starteren
var en mand i vandkanten med 2 flag, og i samme øjeblik startsignalet
blev givet sprintede samtlige mod deres kajak for at komme først af
sted. Omkring 500 meter fra startlinien skulle alle under en bro med en
relativ smal passage, og det gav naturligt nok en vis form for kaos
blandt kajakkerne.
Kajakkerne er på stranden placeret således at alle K1 har den korteste
vej, så alle K2 og til sidst trim. Indenfor disse opdelinger udgør startnummeret
éns placering i forhold til konkurrenterne. Vi kom derfor til at
ligge relativt langt tilbage i forhold til K1 feltet (ca. 100 kajakker), så vi
forventede en del trafik. Vores start gik over al forventning, og på de
første 500 meter lykkedes det for os at komme forbi det stor K1 felt, og
med i en af de forreste grupper.
Der blev roet ekstremt stærkt på den første omgang der blev afsluttet
med en overbæring. Overbæringen foregik ligeledes på stranden og var
ca. 150 meters løb i sandet. Sand er som bekendt ikke det bedste løbeunderlag,
og midt i overbæringen blev vi desværre ramt af dårlig sommerferie-form
og kondition. Det betød desværre, at vi sammen med en
K1 tabte 40-50 meter til feltet som vi brugte hele 2. omgang til at ro ind
igen.
Der var heldigvis ingen overbæring efter 2. omgang, og vi formåede derfor
at blive i dette felt, lige indtil der igen var overbæring efter 3. omgang.
I denne overbæring lykkedes det for os at få stødt roret, således
at vi efter isætning måtte tilbage til land for at få roret rettet på plads.
Det kostede godt 2 minutter, og med kun 1 omgang tilbage var det urealistisk
for os at komme tilbage, og vi måtte derfor ro den sidste del
uden selskab. Det var ret ærgerligt, fordi i feltet lå en anden K2 og vi lå
og kæmpede om 2. pladsen i herre/mix klassen.
10

Vi endte med at blive nr. 3 i tiden 1:40:00 for de 20 km, hvilket vi selv
syntes var et udmærket resultat set i lyset af de uheld vi havde under-
vejs. Desværre må vi erkende, at de indlagte overbæringer sandsynligvis
kostede os 2. pladsen, så det er nok et område hvor vi skal træne lidt
mere på til næste år.
Silly news update
Siden Sildenyt udkom sidst er der sket en masse i klubben. Det vil være
umuligt at få alt med. Her er en lille update:
Lillebælts Blå Bånd
Lillebælts Blå Bånd blev afholdt i august. Vi var 8-10 stykker fra klubben
der deltog. Løbet var 10 km langt og gik fra roklubben ved Kongebro til
feriebyens bro og tilbage igen. Alle bådtyper konkurrerede mod hinanden
efter et kompliceret handicapsystem. Vi roede bla. mod inriggere. Så det
var bare fuld gas fra start . Klubbens roere klarede sig som helhed flot.
Bla. satte Peter og Linda den hurtigste tid af alle. Keld Skall og Kurt blev
nr. 1 i deres klasser. Det gjorde Karen og Hanne/Lene også. Desværre
var der ikke mange andre kajakker med i løbet. 2 af klubbens hårdtprøvede
tur-k2 sank i blæsevejret. Men alle gennemførte. Håber at flere vil
deltage næste år. Tak til arrangørerne for et godt og hyggeligt stævne.
11

Handicap 2009
Årets handicap blev vundet af John Schack i tæt kamp med Martin Larsen.
Kun tre point skilte dem. Der var spænding til det sidste. Mange
gode dueller er det blevet til på sundet. Mange som ikke troede at de
indeholdt konkurrence-genet har alligevel kæmpet til sidste meter, for
ikke at blive indhentet.
Året igennem har der været stor opbakning til arrangementet. Ikke
mindst til den efterfølgende grillaften. Ofte har der været 30-40 personer
til spisning. Tak til madholdet som udfører et kæmpe arbejde til gavn for
os alle.
Klubaften
Nu hvor handicappet er afsluttet er vi begyndt på klubaftenerne. Det er
hver onsdag kl 19. Men mange møder op kl 17 for at ro en tur inden
spisningen. Der huserer et antal gæstekokke som tilbereder dejlige måltider
til de sultne masser. Det koster den beskedne sum af 25 kr. for at
deltage. Dette beløb dækker også kaffe/kage! Bagefter er der sommetider
annonceret foredrag eller man kan spille et slag bordfodbold. Man
kan også nøjes med at hygge sig med en kajaksnak.
Chippendales i Strømmen!
Seneste foredrag var ved John Schack. John, som er fysioterapeut i det
civile, holdt en længere dundertale over den stakkels Per M. der havde
været så dum at pådrage sig en skulderskade. John forklarede hvordan
skaden kunne være opstået og gav sit bud på en række helbredende
øvelser. Dette gav Per, Keld J. og terapeuten lejlighed til at posere i bar
overkrop i en stiv klokketime! Det vakte især jubel blandt de fremmødte
kvinder! Redaktøren bemærkede at flere af de mandlige deltagere trådte
et skridt tilbage for ikke at blive tvunget til at smide trøjen og brugt som
eksempel på hvad ingen træning kan føre til af forfald. Der blev sluttet
af med lidt instruktion i korrekt roteknik på maskinen i bådrummet. En
lærerig aften.
12

Kajakklubben Strømmens
75 års jubilæum
I anledning af Strømmens jubilæum inviteres du/i hermed til fest
den 20. november 2009 kl. 18.30
på restaurant Bryggen
Der vil være musik til maden
Pris: kr. 125,- pr. person
Bryggen har plads til 120 personer og det er således at, det er første
120 der har betalt ved tilmeldingen, der får adgang.
Betaling sker til klubbens jubilæum konto nr. 0756 322 360 5965 eller til
Ketty Jensen. Husk at anføre dit/jeres navn ved brug af netbankbetaling.
Ketty kan kontaktes på telefonnummer 64 41 66 36 op på e-mail: kettykajak@gmail.com
Tilmeldingsfrist: 13. november 2009
Der vil være tilmeldingsliste på opslagstavlen i klubben, men husk endelig,
at det først er ved registreret betaling at tilmeldingen er gældende.
Venlig hilsen
Festudvalget og bestyrelsen
13

DR. Steen’s Brevkasse:
I disse sundhedsfikserede tider kan det ikke undre nogen at jeg ofte får
tilsendt spørgsmål om kost og motion. Det er ofte fra personer i + 40
kategorien. Fra mennesker som har indset at de ikke er helt så usårlige
eller udødelige som de før har troet. Det er fra tit personer som er meget
frustrerede over al den gulerodsgnaskende propaganda som bliver
spredt i en lind strøm fra massemedierne.
Men nytter det at dyrke motion og forlænger det opholdet på denne planet
at spise grøntsager?
Som tidligere elite-kajakroer skulle jeg mene mig kompetent til at udtale
mig om slige sager. Mine mange erfaringer med sportsernæring giver
mig et solidt fundament at udtale mig på.
Jeg har bla. næsten gennemført Tour de Gudenå Classic på en menu
bestående af en flaske Cote du Rhone og 3 svinekoteletter. Det var kun
sort uheld og en kollision med hjuldamperen ”Hjejlen” der forhindrede
mig i at komme i mål inden for tidsgrænsen.
Men nu til dagens spørgsmål:
Kære Dr.Steen
Jeg har overvejet at træne mine mavemuskler da min mave er blevet en
del større på det sidste. Det skyldes måske at jeg dagligt drikker en flaske
vin eller to til min aftensmad. Jeg har hørt at det kan være usundt.
Det siger de i fjernsynet. Har det noget på sig?
Venlig hilsen
Jørgen Wiingaard
14

Kære Jørgen.
Jeg kan for det første straks afkræfte at det skulle hjælpe at træne bugmuskulaturen.
Tværtimod!
Fra en af mine kolleger har jeg fået oplyst at muskler der trænes bliver
større og større. Så medmindre du gerne vil have en rigtig stor mave er
det ikke vejen frem.
Med hensyn til dit moderate indtag af vin, er der ingen grund til alarm.
Som bekendt er vin lavet af druer. Under fremstillingen bliver vandet
presset fra, så frugten bliver mere koncentreret. Det du drikker er, populært
sagt, en ren vitaminbombe!
Dr.Steen
Kommende aktiviteter
Havneræs!
Vinteren igennem vil der blive afholdt Havneræs
den første søndag i hver måned. Der startes op i
Horsens d. 1 november.
Havneræs er en god måde at holde formen ved lige
på i den kolde tid. Det er et stævne hvor alle kan
være med. Blot du er klædt ordenligt på efter vejret
og kan holde balancen i kajakken. Man kan tilmelde
sig på 10 km. Distancen eller på 5 km. Man kan
sagtens ro løbet som en fornøjelsestur. Det er der
mange der gør. Det er en god chance for at komme
til f.eks. Gudenåen og få roet lidt.
Hold øje med tilmeldingslisten i klubben
15

Det er set under luppen at:
P. Svane med bronzemedalje efter DM – ”der står ikke på den hvad nummer
vi blev!”
John Højmark: ”jeg roede kapkajak i dag, og væltede slet ikke….. kun en
gang.”
Helle B går under navnet Fritidsdykkeren!
Per har en dårlig skulder. Han siger ” og jeg har ikke engang roet 4000 km i
denne sæson”
John S., Keld J og Per er klubbens ”Chippendales”
Martin fik sølvmedalje ved DM-maraton
Han fik også bronze sammen med Pernille
Klubbens nye maskot hedder Chili og er vist en ruhåret mini-dværgpygmæ-
gravhund
Klubben har snart 75 års jubilæum
John Schack vandt årets handicap
Begge de nye tur k2 gik ned med mand og mus ved Lillebælts blå Bånd
K2-træning er kl. 10 hver lørdag, hvis nogen skulle have glemt det!
Kurt fik 2 stk. GPS i fødselsdagsgave og smed straks den ene i Gudenåen!
Rene ligner en fra Tele-tubbies- i sit kropslange havkajak-cockpitovertræk!
Anne J. synes at roture under 40 km er spild af tid.
Havkajak-brødrene Jens og Rene er udkommet som tegneserie.
Der er ikke flere lupper
Der er deadline for næste SildeNyt 17 Januar 2010
16