Archline ZERO - Optimering af typehus til lavenergiklasse 0

Recommendations

Info

Archline ZERO - Optimering af typehus til lavenergiklasse 0 3.2 Regler og definitioner – Dagslys Et vigtigt element for at opnå et lavt energiforbrug og et godt indeklima er placeringen af vinduerne, som tillader dagslyset at trænge ind i huset. Ved at lave optimale dagslysforhold, vil brugen af kunstig belysning kunne minimeres, og desuden har dagslyset kvaliteter som kunstig belysning ikke kan erstatte. Bl.a. har det indflydelse på menneskers trivsel og velvære. Dagslysbehov Bygningsreglementet stiller ikke nogle konkrete krav til hvor stor en dagslystilgang der skal opretholdes i en bolig. Til gengæld formuleres følgende: 6.5.2 Dagslys stk. 1 ’’Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.’’ 6.5.2 Dagslys vejledning stk. 1 ”…Dagslyset kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, rudens lystransmittans samt rummets og omgivelsernes karakter…” Som figur 3.5 viser, har forskellige rum vidt forskellige behov for dagslys. Som udgangspunkt placeres beregningshøjden under beregning af dagslys, i hvad der svarer til skrivebordshøjde 0,85 meter over gulvplan. Alt afhængig af hvilket rum, der er tale om ændres kravene til lysstyrken. Illustrationen fra Velux viser den anbefalede lysstyrke. Dagslysfaktor Når dagslyset i et rum beregnes, gøres det som udgangspunkt ud fra en overskyet himmel. Denne vil typisk være defineret som en CIE (Commission Internationale de l’Eclairage) overskyet himmel med en belysningsstyrke på 10.000 lux, som har den største lux-værdi lodret og mindre i horisonten. I bygningsreglementets vejledning til stk. 1, beskrives det at den tilstrækkelige mængde dagslys skal eftervises ud fra en ’dagslysfaktor’. Dagslysfaktoren for et givent punkt, er grundlæggende set, et tal der siger hvor mange procent af de 10.000 lux der rammer punktet. Dette sker ved direkte belysning, refleksioner udvendige komponenter og refleksioner fra indvendige komponenter. Med andre ord kan dagslysfaktoren bestemmes som ses i figur 3.6. Side 24 Figur 3.5 – Anbefalet lysniveau i udvalgte rumtyper og situationer. www. velux.dk
Rapport | 11969 Valgfri projektopgave | Danmark Tekniske Universitet | Juni 2010 Figur 3.6 – Dagslysberegning. Den totale mængde dagslys som rammer en vandret flade i rummet ved dens komponenter: Himmelkomponenten SC, den udvendigt reflekterede komponent ERC og den indvendige reflekterede komponent IRC 3.3 Bygningskomponenter Vægge/tag/gulv Gennem alle konstruktionsdele sker der et energitab. For at nedbringe dette energitab, må der vælges nogle bestanddele, som er dårlige varmeledere. Moderne isolering har en rigtig lav varmeledningsevne, men for at komme ned på de U-værdier som kræves for et lavenergiklasse 0 hus, kommer man ikke uden om at bruge en del isoleringsmateriale. Samlinger I samlingerne mellem konstruktionsdelene sker der et ekstra stort energitab. Dette ekstra energitab kaldes i daglig tale en kuldebro, og betegnes også som et linjetab. Mange steder kan kuldebroer ikke undgås, men hvis løsningerne tænkes godt igennem, kan linjetabet nedbringes væsentligt. Virkningen af en god løsning skal dokumenteres i et finite element program til todimensionelle varmestrømme. Vinduer Vinduer er en i energimæssig henseende en interessant komponent, idet de både tilfører og fjerner energi fra bygningen. Vinduets U-værdi fortæller hvor stort varmetabet er, og g-værdien beskriver hvor meget solvarme der tillades gennem glasset. Vinduet er også den komponent som tillader adgang til dagslys, og glassets lystransmittans eller LT-værdi, fortæller noget om hvor meget lys der tillades gennem ruden. Vinduers U-værdi kan optimeres ved at vælge en karm i et godt karmmateriale, og nedbringe arealet af denne, da ruden ofte isolerer bedre end karmen. For selve ruden kan en god U-værdi opnås ved at benytte en flerlagsrude, hvor glassenes mellemrum er fyldt med en gasart med lav varmeledningsevne. Side 25
Page 1 and 2: Archline ZERO - Optimering af typeh
Page 3 and 4: Rapport | 11969 Valgfri projektopga
Page 23: Rapport | 11969 Valgfri projektopga
Page 31 and 32: Ydervægskonstruktion Teglsten 108
Page 33 and 34: Konstruktionsdel Rapport | 11969 Va
Page 35 and 36: Figur 5.3 - Vægkonstruktion. Fra R
Page 39 and 40: Figur 5.14 - Varmetabssimulering af
Page 41 and 42: Figur 5.18 - Varmetabssimulering af
Page 53 and 54: Figur 5.40 - Opvarmingsbehow for Be
Page 55 and 56: Figur 5.43 - Dagslysmængde i scena
Page 61 and 62: Figur 6.6 - Dagslysforhold for desi
Page 69 and 70: Figur 6.16 - Renderinger af falslø
Page 73 and 74: Figur 6.22 - Timer med overophednin
Page 75 and 76:
v Rapport | 11969 Valgfri projektop
Page 77 and 78:
Rapport | 11969 Valgfri projektopga
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Figur 7.6 - Timer med overophedning
Page 83 and 84:
Figur 7.8 - Falseregulering til udr
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Konstruktionsdel Tabel 8.2 - Varmek
Page 89 and 90:
Tabel 8.3 - Søjlediagram over opva
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Tabel 9.1 - Varmekapacitet ud fra [
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Archline ZERO - Op mering af typehu
Page 99 and 100:
Bilag 1.1 - Beregning af U‐værdi
Page 101 and 102:
Beregning af UA‐værdier Da Winde
Page 103 and 104:
Beregning af linjetab Linjetab er e
Page 105 and 106:
Den gennemsnitlige referencetempera
Page 107 and 108:
1 λ Vindue Uproducent [W/m
Page 109 and 110:
På tilsvarende måde, som i den li
Page 111 and 112:
Ved at projektere på y‐retningen
Page 113 and 114:
Vindue - Vinklet underfals Underfal
Page 115 and 116:
Væg Loft Ud fra ovenstående resul
Page 117 and 118:
UA for samlinger Væg Ψ væg‐fun
Page 119 and 120:
UA for samlinger Væg Ψ væg‐fun
Page 121 and 122:
Rum Væg‐ længde [m] Ψ væg/ fu
Page 123 and 124:
Rum Væg‐ længde [m] Ψ væg/ fu
Page 125 and 126:
Analyse af indfaldsdybde 1 2 3
Page 127 and 128:
Dagslysstudie af vinklede sidefalse
Page 129 and 130:
1 2 3
Page 131 and 132:
file:///C:/Users/Mads/Documents/My%
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
S ce n a rie 1 Rum 2 B B B B Yderv
Page 145 and 146:
Designforslag B A Rum 8 Rum 7 B B R
Page 147:
Scenarie 2 - Archline ZERO A Rum 8
Page 158 and 159:
Colour dependency The influence of
Page 160 and 161:
Position of the window It is invest
Page 162 and 163:
FABA light calculation on window po
Page 164 and 165:
FABA light input The inputs in FABA
Page 166 and 167:
Window is placed in the middle of t
Page 168 and 169:
4 mm Pilkington Optifloat Clear 16
Page 170 and 171:
Tekniske data El-tilslutning 1 x 23
Page 172 and 173:
Produktbeskrivelse GE Energy 1 er e
Page 174 and 175:
Kapacitet Luftmængde: Kapacitetsli
Page 176 and 177:
Tekniske data El-tilslutning 1 x 23
Page 178 and 179:
Produktbeskrivelse GE Energy 3 er e
Page 180 and 181:
Kapacitet Luftmængde: Kapacitetsli
Page 182 and 183:
PRODUKTÆNDRINGER! Nye størrelser
show all

Archline ZERO - Optimering af typehus til lavenergiklasse 0

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?