Nordisk Kiselgurfabrik - Hansted-Egebjerg

I
li'"
Nordisk Kiselgurfabrik
1934-41
Af gårdejer Georg Lind, Egebjerg
Den 30. oktober 1930 overtog min fader, Valdemar Lind, den af
Egebjerg Skovgårde, der har matrikel nr. 15 a. Det var imidlertid et
uheldigt tidspunkt at overtage gården, idet verdenskrisens første
tegn begyndte at melde sig. Måske især inden for landbruget? Det
var i hvert fald umuligt at drive landbrug, således at man kunne
leve af det.
Der var mange tvangsauktioner i disse år. Således måtte i Rådved
de fleste gårde gå på tvangsauktion. Valdemar Lind måtte da også
langt om længe se i øjnene, at hvis der ikke skete et mirakel, så blev
han nødt til at gå fra gården.
På gårde i nærheden havde jorden vist sig at indeholde ler og mergel.
Således havde man på nabogården »Teglgården« syd for Valdemar
Linds gård tidligere udnyttet lerforekomsterne til teglbrænding.
Endnu i begyndelsen af 1930-erne stod teglværket med bygninger
og tipvogne, selvom produktionen for længst var ophørt. På
Valdemar Linds gård, den nordligste af skov gårdene.
91
"

den anden side af åen ligger gården Mariesminde, der i dag ejes af
Jørgen og Ulla Ullvit. Der blev gravet mergel på marken ned mod
åen, og fra graven førtes det med tipvogne op til vejen. Så det var
ikke mærkeligt, at Valdemar Lind fik den tanke, at der måske også
var noget på hans jord. I skrænterne ned mod åen viste der sig at
være mergel, som han begyndte at grave og sælge. Men der skulle
vise sig at være andet og mere. Ved en markørgrav på den nedlagte
skydebane kunne han iagttage et mærkeligt fænomen. Her kunne
han nemlig pille projektiler ud af jorden, uden at den skred sammen.
J orden blev ved med at stå stejl som en væg.
Valdemar Lind tog en prøve af den mærkelige jord og viste den til
naboen på Teglgården, Arnold Kronshage, der havde været teglværksejer
i Vendsyssel og velsagtens derfor var i stand til at vurdere
fundet. Han opfordrede min fader til at sende en prøve ind til
Geodætisk Institut for nærmere analyse. Det viste sig at være diatomejord-
eller som det også hedder, kiselgur. Det er en lys, let
jordart, der næsten udelukkende består af diatome-skaller (skaller
som var omkring små encellede alger, kiselalger). Jordarten blev
aflejret i dele af Danmark for millioner af år siden. - Senere fandt
man under gravning aftryk af fisk og andre dyr.
Da lerarten var blevet nøjere bestemt, blev der den 8. okt. 1934
skrevet kontrakt med entreprenør og skorstensbygger S. V. Sørensen
fra Vejle om borttagning af kiselguren fra skrænten for en årlig
leje af 1.000kr. at betale med 500kr. hver termin. Kontrakten skulle
løbe i 50 år. Beløbet lyder måske ikke af så meget, men i 1934
svarede det til en arbejders løn i et helt år.
Efter kontraktens indgåelse gik man så i gang med at opføre en
fabrik i nærheden af kiselguren på engen nedenfor. Det blev snart
et almindeligt samtaleemne, hvor mange mænd der kunne komme
i arbejde. I disse år var der ca. 200.000arbejdsløse og derfor stor
lokal interesse for projektet.
92
Fabrikkens
bygninger.
-'
...
,

. , '_ . io.: .
-.
.. .
'0, ,~.
,.
_.
. __o
NORDISK KISELGURFABRIK 2 , 8 I IDm
GL.rTIII5
Sideløbende med opførelsen af fabrikken blevet hold arbejdere sat
til at rydde skoven og tage overjord af på skråningerne, så man
kunne komme til kiselguren. Alt foregik selvfølgelig med håhdredskaber,
så det tog sin tid. Det fældede træ fra skråningerne blev
senere brugt til at fyre op i dampkedlen med.
Fabrikken kom til at bestå af et motorhus, et kedelhus opført af sten
og en produktionshal bygget af træ, og hvor gulvbelægningen var
stampet kiselgur.
Mange mennesker i Hansted og Egebjerg stillede de samme forventninger
til fabrikken, som Hans Kirk har beskrevet i sin bog »Daglejerne«.
Der kom da også ca. 15 mand i arbejde, og lønnen var for
de fleste bedre, end de kunne opnå ved andet arbejde. En af dem,
der arbejdede i fabrikken, var Hans Jensen, der nu bor i GI. Egebjerg.
Han havde haft arbejde på Egebjerggaard til 3 kr. om dagen,
men fik her en ugeløn på godt 30kr.
Produktionen kunne nu begynde. Det hele foregik i en fastlagt arbejdsgang.
Nogle brød kiselguren ved skrænten, hvor de stod med
hakker. Andre kørte den i trillebør til produktionshallen, hvor den
kom i tørretromlerne, der varmedes op af damprør fra kedlen. Derfra
videre til knuseren, der støvede afsindigt og nok egentlig var
årsag til meget hoste og andre lidelser blandt arbejderne. .
Hans Jensen fortæller, at hans læge, dr. Høegh-Guldberg i Gedved,
på et vist tidspunkt rådede ham til at holde op med arbejdet. Men
hvor gik man hen og fik noget andet? Den knuste kiselgur var et fint
pulver, der blev fyldt i papirsække, hvorefter det var klar til salg.
93

Kiselgur blev i sin tid anvendt til flere formål. Først og fremmest til
at isolere med, men også til fyldstof i insektpulver og pudder, til
kosmetiske
muligheder.
produkter, dynamit etc. Der var mange anvendelses-
Processen var åbenbart for dyr. Da det fældede træ fra skoven var
opbrugt, holdt man helt op med at tørre kiselguren med varme. I
stedet gik man over til at bruge æltemaskiner, hvor det knuste
materiale blev formet ligesom mursten. Når de var formet, blev de
kørt ud på marken og stakket, som man dengang stakkede tørv. I
disse stakke tørrede så kiselguren. Tørringen på marken var dog
heller ikke den bedste'løsning, og man så sig nødsaget til at fyre de
fleste af arbejderne på nær 4-5 mand. Fyringerne affødte enkelte
voldsomme reaktioner fra arbejdere, der pludselig mistede deres
eksistensgrundlag.
Efter to års produktion forpagtede malermester H. Højlind, Gentofte,
det hele den 8. sept. 1936.Han satsede meget på, at produktionen
skulle gøres mere rationel. Der blev bygget både tørrestativer
og et stort lagerrum. Tørrestativerne havde flere hylder, og bagbeklædningen
var af trådvæv. Stativerne blev fyldt op direkte fra
lejet. Efterhånden som det blev tørt, blev det kørt ind i lagerhallen.
På denne måde havde man altid noget at lave, selvom
dårligt.
vejret var
Sådan kørte det hele indtil 1941,hvor produktionen stoppede. Grunden
var efter sigende manglende konkurrenceevne over for nye produkter
og for dårlig økonomi.
Der har ikke i mange år været gravet ler og mergel ved gården, men
skrænterne står der stadig. Forekomsterne er ikke nær udnyttet,
selvom de formentlig er store. Fabrikkens inventar blev solgt, bygningerne
revet ned, grunden jævnet, og i dag er det kun de store
udgravninger
stedet.
Kilder:
ved åen, der vidner om tidligere tiders aktivitet på
Egne erindringer suppleret med hvad tidligere ansatte på fabrikken kan fortælle.
Tingbogsoplysninger fra Horsens dommerkontor vedrørende matr. nr. 15 a m. fl"
Egebjerg, Hansted sogn.
94
....
...
-