Historien om vandværks søen og den gamle pavillon - Hansted ...

Historien om vandværks søen
og den gamle pavillon
Af fængselsoverbetjent Bent Rosendahl
Vandværkssøen var for 125 år siden en mølledam, som måske rettere
nu burde hedde »Svanesøen«. Men denne sø har i mange år
ligget omgivet af marker og skove, selvom det nuværende skovområde
fra parkeringspladsen hen til festpladsen er af langt nyere dato
end Hansted Fredsskov. Denne skov har altid hørt under Hansted
Hospital, som stadig ejer den centrale del, hvorimod en række parceller
i yderkanten af skoven tilhører forskellige skovejere, bI. a.
gårde i Hansted og Egebjerg.
Selve Vandværkssøen er dannet ved, at Tolstrup å på vejen mod
Hansted og udløbet i Nørrestrand er blevet opstemmet i forbindelse
med anlægget af Egebjerg vandmølle. Den opstemning, der her har
fundet sted, er ganske naturlig, når man tænker på, hvor vandholdigt
området altid har været.
Horsens kommune købte således jord her i 1874med henblik på
få år senere at opføre byens første vandværk. Også det moderne
Højballegårdværk ligger i samme område.
Hvornår Tolstrup å er blevet opstemmet, vides ikke, men Egebjerg
mølle nævnes helt tilbage til 1565.Af kort fra o år 1800fremgår det,
at mølledammen havde et vandareal noget lignende det nuværende,
ca. 3,0 ha. I mellemtiden har vandarealet været større, blandt andet
som følge af, at vandstanden i søen blev hævet betydeligt ved bygningen
af Horsens vandværk.
Af grunde, som ikke her skal nærmere analyseres, tilmudres søen
efterhånden hurtigere og hurtigere. Der foregik således oprensninger
af søen i 1952,igen efter pres fra lokalsamfundet i 1981,og nu i 1986
er det igen nødvendigt.
Den gamle kornmølle samt stampemøllen ved søen.
Der skal dvæles lidt ved den før nævnte gamle mølle, der ses på
billedet på næste side. Den var indtil nedrivningen kornmølle for
omegnens bønder. Imidlertid var der foruden den viste mølle endnu .
en mølle ved søen. Det var en såkaldt stampemølle, en gammel type
vandmølle, hvis hjul drev tykke bjælker (stamper) op og ned. Den
slags møller brugtes blandt andet til valkning af tøj. Den lå ved
søens nordøstlige hjørne.
74
"

Dette træsnit af Egebjerg mølle med mølledammen i forgrunden og Hansted
kirke og hospitalet længere borte blev bragt i IDustreret Tidende åly'.
1876/77.
Lidt om møllens ejerforhold
Det kunne fylde bøger alene at registrere ejerforholdene omkring
Egebjerg mølle, for slet ikke at ville redegøre for fæsternes og lejernes
navne genem tiden. Der har nemlig været mange forskellige
ejere. I 1565forærer krongodsbesidderen på Boller Slot, Holger Rosenkrands,
sin samleverske gennem 10 år Egebjerggård med Egebjerg
mølle. Hun var ikke adelig, og han var nærmest blevet tvunget
til at lade sig skille fra hende. Ejendommene har hun så fået som en
slags erstatning. Senere ejes møllen ifølge >Nandmøller i gl. Skanderborg
amt« bl. a. af borgmestrene Jørgen Hansen og Steffen Rasmussen
i Horsens. O. 1700kommer Egebjerg mølle igen til Hanstedgaard.
_
I hele perioden har møllen været fæstet til en række møllere og deres
enker. Fra 1787 var Egebjerg mølle fæstet bort til den samme familie,
der stammede fra Tolstrup mølle. I denne periode synes møllen
at have været en virksomhed, der bragte rigdom til sine fæstere.
Efter folketællingen 1834 var der foruden møllerens familie på 9
personer 2 møllersvende,--l avlskarl, 1 tjenestekarl, 1 røgter, 1 hus.
jomfru, 1 barnepige, 1 kokkepige, 1 bryggerpige og 1 huslærer. 19
personer skulle således leve af, hvad møllen med tilhørende landbrug
kunne indbringe. _
At man havde en speciel bryggerpige, kunne være et indicium for
75

, .
den senere i artiklen' am~ påstand om, at der ligefrem var udskænkning
og servering i møllen.
På en måde har møllen været en slags samfund i samfundet. Isoleret
har den jo ligget, og det har nok også været en medvirkende årsag
til, at der til møllen var knyttet en huslærer.
Jens Heegaard Møller
11845 blev møllen fæstet til den forrige møllers søn, Jens Heegaard
Møller. Han var på det tidspunkt kun 23 år og måtte underskrive en
erklæring om, at han ville sørge for sine 6 søskende, for at få fæstet.
Men i den kommende tid viser han sig at være en særdeles dygtig
møller og dertil ikke uden forretningsmæssige evner.
Den mølle, han overtog, var i god drift. der var to møllehjul i møllen
ved gården, og et hjul i stampemøllen. Denne havde tidligere udelukkende
virket som stampemølle, sandsynligvis for egnens vævere,
der her kunne få behandlet de vævede tøjer inden salg. I hans
fars tid var imidlertid overflyttet 2 kværne til stampemøllen, således
at man også der vat i stand til at forarbejde korn og boghvede til mel
og gryn. Senere blev opsat endnu en kværn.
I 1853sker det så, at møllen brænder ned, så familien mister næsten
alt bohave, og kreaturerne er uden stald og foder for vinteren.
Takket være Hansted Hospitals forstander, Norup, og stiftsbestyrelsen,
bliver gård og mølle genopbygget endnu større end før. De
efterfølgende tegninger er fundet i Hansted Hospitals arkiv i Landsarkivet
i Viborg. Tegningerne er udarbejdet af bygningsinspektør
Thielemann.
Stuehusets facade mod møllen.
»Jakob Skomageree i vandmøllen
Ved møllen var et kombineret svinehus og stald, hvor hestene kunne
opstaldes, når omegnens bønder kom til mølleriet med korn, der
skulle males. Ventetiden for kuskene kan så have været fordrevet .
på det udskænkningssted (måske folkestuen), som nok med rette
påstås at have været på møllegården. Det har ganske vist ikke
været muligt at finde beviser for en beværterbevilling til mølleren,
men fænomenet var ikke ualmindeligt dengang. Mest kendt i så
76

.,
:/ , ,
På tegningen ses, hvorledes møllebygningeri har været indrettet. Der var
forskel på folk. Møllersvende skulle have deres eget kammer.
henseende har jo nok Ludvig Holberg skildret det med Jakob Skomager
i komedien »Jeppe på Bjerget«,
Branden skadede ikke Jens Heegaard Møller mere, end at han i 1862
kunne købe både møllen til selveje for 9000rigsdaler samt yderligere
3 andre gårde i Egebjerg, hvorved han bliver i stand til at genoprette
den gamle Egebjerggaard. Et tegn på Jens Heegaards økonomiske
position var det vel også, at han var i stand til at erhverve sig
titlerne »Kammerråd« og senere »Justitsråd«,
Horsens vandværk bliver bygget
I 1875 solgte han møllegården med mølle og en del af jorden til
Horsens kommune, der med sit vokseværk og den stadig stigende
industrialisering havde behov for nye og større vandforsyninger. Og
det viste boringer i bakkerne omkring mølledammen, at der var
77

igeligt af i »Det danske Schweiz«, som området ved søen kaldtes
dengang.
Horsens kommune byggede så i 1874.76 sit første maskindrevne
vandværk, hvor møllegården havde ligget.
Ovenstående billede af Horsens Vandværk bragtes af Illustreret Tidende
nr. 908 årg, 1876/77 i forbindelse med en større artikel om dette nye, moderne
vandværk. .
Vandværket blev indviet den 15. juli 1876og havde medført ganske
betydelige anlægsarbejder og byggeri.
Først blev møllegården brudt ned, og dæmningen blev forhøjet, så
vandstanden i søen blev højere. Der blev derpå bygget nye sluser,
en 8 . portet til afledning af vand til Lille Hansted å syd for vandværket,
og en 4 - portet til turbinestrømmen.
Der blev gravet vandledninger ned fra bakkerne nordøst for vandværket,
hvor samlebrøndene befandt sig. Fra selve værket blev
vandet gennem et 7 kilometer langt stålrør ført ind til Horsens.
Overskydende vandbeholdninger, som det kunne være nødvendigt
at have i et krisetilfælde, blev fra vandværket pumpet op i en stor
beholder oppe ved bakken mod Egebjerg by. Her blev vandværksbestyrerens
ny bolig bygget, dengang 8-timers arbejdsugen blev indført.
Samtidig hermed blev den tidligere bestyrerbolig ved søen udvidet
og omdannet til at kunne rumme tre lejligheder til vandværksfunktionærerne.
Den omtalte beholder var støbt som et kæmperør
og er i dag garage for ejeren (Palle Koch).
78
...

--
,
..
Den østlige sluse
set fra syd.
Vi forlader nu vandværket og søen lidt. Med vemod og også med
fuld erkendelse af, at meget mangler at blive fortalt. Men denne
artikels forfatter er ikke den rette til at gøre det.
En ornitolog ville derimod afgjort kunne berette interessante ting
om det paradis, som søen gennem årene har været for dyrelivet,
måske i første række for svanerne.
Lidt om skoven og hvad den også
blev brugt til
Med hensyn til ejerforholdene omkring Hansted skov, så har vi før
været inde på det. Egebjerggåj:d ejede det meste af området vest for
Tholstrup å og søen. Hansted Hospital ejede Fredskoven med Døve
Dorthes høj, Horsens kommune havde købt skoven øst for åen og
søen, og en del mindre parceller i skoven ejedes af de forskellige
gårde i Hansted og Egebjerg. Skoven blev selvfølgelig brugt til
mange formål, blandt andet til jagt, til brændselshugst, hvilket
79

mange annoncer om skovauktion vidner om, men også som samlingssted.
(Mtttnbh1u~feft .
(\f~ot'Dt~eØUnctgeulteu lSlte bj. i
eøRefJjerg Vl1ufteiJfføb. !Dl1nbitia.
lonrn ,,!SOIl1111t1"fugtm"ui1 Ulln til fkDr.
'ijOf go'o '111ujH 011' ~tuartnin~ tr brt
iørQtt. ~tfltn (lfg~nbtT JU. 4 Ciftftmi'o.

Et af de tidligste billeder af pavillonen, her set fra syd.
Pavillonen blev altså bygget, og ved siden af denne blev der mod
vest bygget to grundmurede kiosker, hvoraf fundamentet af den ene
endnu findes deroppe. Denne kiosk hørte til restaurationen, mens
den anden var forpagtet til en bolchefabrikant Paaske - Palle. En
tredje kiosk fandtes nær det store træ ved festpladsen neden for
bakken. Den var forpagtet til bagermester Møller i Hansted, der herfra
solgte is m.v. til grundlovsfester og lignende.
Med hestetrukne drosker til søndagskaffe i pavillonen
I dag er der ikke meget tilbage efter de glade dage i og omkring
pavillonen. Selvom 3/4 milestenen deroppe ikke i direkte forstand
kan siges at have haft noget at gøre med pavillonen, så har den dog
for gæsterne kunnet markere afstanden til Horsens. I Horsensbladene
var der i 1906annoncer, der fortalte, at der hver søndag kørte
hestetrukne drosker fra Allegade til pavillonen i Egebjerg. Prisen
var 50øre hver vej.
1------
I ~~~~~~~~~~æl~F~~~~~~t,
.
\
NB. Pu Sen- og Helligdage vil der holde Kapervogne pat. Allegade.
Foreløbig TelefonI Ø88nd"ærkerforenlnIl8n.
Annonce i Horsens A vis 1/61906.
81

,tlifebøgeue øg. 8ruub(øb.bøgeu.
SDetbtøg, fom fæbnl1nUg, .en !J!ængbe mlenne.
flet tit erot'I l ~lnfebI1Qene, OBiI()æf tog fin
~att betaf. 1. ~infebag 6efØtbtebei)amp..
oaabene 900 9RenneffetbmU og.2. ~l3infebag
ca. 700. in ~e[ i)e1 tog betub meb ()bbe~'
toget. exit.9]cmbocnEet u.d»igebletg, §nocbm
nve ~atJUIonnu et tagd t ~ttug, ,,~t het en
megetflær!extafU1. minf~bag. Jlaperuognene,
{om~o{bt,aø mI~gøhe, 7Ja~fulbt optagneog
fIne mcattegaa ~eUub tU 9Z,netmJfor 4t
finbe en tehia !Jogn.
Omtale i samme
avis af, hvordan
Horsensborgerne
havde tilbragt
pinsen.
Pavillonen synes at have fået en flyvende start. Så vidt vides, kørte
droskerne helt ud til.pavillonen med gæsterne, men i eftenniddagens
løb var hestene opstaldede i gården ved Vandmøllevej, der
hvor vejen bøjer op mod Højballegårdværket. Droskerne stod så
parkerede på markstykket mellem gården og skoven. ....
Pavillonens forpagtere
Vel var det Egebjerggård, der ejede pavillonen, men gennem de
knap 50 år, hvor den eksisterede, var den lejet ud til forskellige mere
eller mindre dygtige restauratører. Den første var restauratør Holt,
som i forvejen havde både Håndværkerforeningen og Hejmdal.
Derefter kom en købmand Skov fra Arhus, restauratør Lauritzen
fra Horsens, og rækken sluttede af med enkefru Laursen, der tillige
drev Rutebilcafeen i Horsens.
Hvad foregik der i og omkring pavillonen?
De lokale aviser fortæller en hel del om de forskellige aktiviteter
gennem årene, og afdøde faktor Regnar Caspersen fortalte mig gennem
et par søndage, hvor vi vandrede rundt i terrænet, endnu mere.
Så et lille billede af »Det danske Schweiz«, som området omkring
pavillonen jo blev kaldt, er det muligt at tegne. .
Fra kaffe til kolde øller
Til at begynde med var det tilstrækkeligt med søndagskaffe for at
trække publikum ud til skoven og pavillonen. Dertil kom, at man .
også kunne købe is og chokolade i kioskerne. Yderligere var der
bygget en tovbane over den dybe slugt ved østsiden af restaurationen.
Fonnedelt 5 øre kunne børnene her fordrive tiden med leg på
den gyngende bro.
82
..
....
...

Det var altså et yndet udflugtssted for Horsensborgerne. Og da
bilerne og cyklerne tog til i tal, var hverken afstanden eller transporten
nogen hindring. Efterhånden som forbrugsvanerne ændredes,
krævede publikum imidlertid både udvidet åbningstid og andet
og mere end kaffe og hjemmebagt brød. I 1921fik restauratør Carl
Lauritzen spiritusbevilling, og dette ord, denne tilladelse, åbnede
med et uanede muligheder for at kalde publikum til Egebjerg. Men
stadig havde g;rundlovsfesterne et solidt tag også i lokalbefolkningen.
. (irunbløøøftft
t ~8npebeftGB.
\Sunfløgenbtn 6. 3unt laber
!UenrtrtuælQetforenlngtllI eOtfen4
2Allbfrehl'! affiolbe ~ru!l!:Iou~feit
'Deb!t3Auiaoneni ~ønfteb t!fou
IlIeb :taler nf Ijolfetingl'!mænbtne
1Jl.9Jeetgøørb og $. ~rl. ~JUd.
fell.
!U/ænb0R 5tllinberinbblJbtø.
~alerne btgljnber StI. t.
eøng~æfter a 25 ~hc iaal'!Utb
~nbga!lgen.
tiæUdf4Jljning af. 7 a 2 at.
I't. .P.!Inert, ibm:gtld 01 og @inD\J!'!,
I}tlor! i( !Blacttermaa &eftlDrJtuben
3. :;Junt &01'1 !l!æden i $a'Dinonen,
Xli. !nr. 14, .~anfttb.
IDlufll \JAa\JtfllJlabfenaf 9lafd
Drfefter.
æt flort ~ntaI .nø.\Jnuoane ~ar
lobet at beforbre frent og tU&oge
be &eftbeltoRue,ber "nfler øt føre
meaem .f)otfenl'laR &eflpløbfen,60
Øre \Jr. ænfelltur.
!BeftlJrelftn for
lBenftnbæJgerføreningm
14f. i ~orfenj .\!ønbmb..
I 1915 var der en særlig anledning til at feste. Netop den 5. juni blev den
ny grundlov underskrevet, den grundlov, der gav kvinderne stemmeret.
Derfor blev kvinderne udtrykkeligt nævnt i indbydelsen, som den var at
læse i Horsens Folkeblad den 1/61915.
Disse grundlovsfester samlede i hundredvis af gæster på festpladsen,
som dengang lå bag ved pavillonen (øst for) og blev kaldt for
»studenterhøjen«.
83

Pavillonen 1921 -39
Denne periode var præget af mange forskellige arrangementer og
begivenheder.
I september 1921 annonceres der med og afholdes stor høstfest i
pavillonen med musikdirektør Georg Marquard og hans orkester.
Og i juni 1924 er der følgende 2 -spaltede annonce i Horsensbladene:
Til"DetdanskeSchweitt'
er der Kaperkørsel . med Omnibusser IIver Søndag
fra KI. 1.. Holdepladsen er flyttet fra. 8anegaBrden til Jernbanegade
lige over tor Godsek~peditionen... BiIl~tpriser
a 75 Øre pr. Enkelttur, Retur Kr.. 1.35. 139
Ærbødigst
Carl Lauritzen.
Telef. Hansted 42 og Horsens 1780.
Også forskellige former for underholdning vandt efterhånden indpas.
Den 6. august 1932 bringer Horsens A vis følgende annonce.
Sensation! Sensation!
[ue~jeruraviII D n
(Det danske Schweitz).
Søndag den. i. ds. Kunstskøjteløb
samt. Koncert af et
10 Mands Orkester. - Gæsterne
kan tage Skøjterne med, og der
udJoves 6 Præmier til dem, som
kan løbe Banen rundt 4 Gange
uden at falde ned.
Rutebilen kører uafbrudt fra
Søndergade. 181
Naveme fra Horsens skabte tradition for at gæste pavillonen. De
ankom på deres helt specielle måde. Først mødtes de ved vandværket,
og derfra sejlede de i både over til pladsen neden for pavillonen.
Tilbage til20'eme og 3(}'emevar Vandværks søen jo dobbelt så stor
som i dag og gik helt over til det område, der i dag kaldes festplad- ..
84
..
..

sen. Søen blev da også anvendt til mere end at være et paradis for
fuglelivet. Således arrangerede restauratøren gennem flere år et
stort St. Hans-bål på en tømmerflåde anbragt midt ude i søen. Søens
bredder var illumineret af mangefarvede lygter med tændte stearinlys
i, og når midsommervisen var sunget og bålet slukket, åbnedes
dansen i pavillonen til Jerichaus orkester. Så kan man bedre forstå
de mange udskårne hjerter med en pil og to bogstaver, som er mærket
i de nu gamle træer omkring festpladen.
Vist var der hygge og stemning en sommerdag ved den gamle pavillon. I
dag kan man vel ikke sige sig fri for en vis nostalgisk længsel efter "dengang«.
Problemerne begynder
Naturligvis kunne den store søgning til pavillonen ikke undgå at
skabe problemer. Ikke mindst efter at spiritusbevillingen var kommet.
Et referat fra et sognerådsmøde i Lundum - Hansted sogneråd
afholdt i forsamlingshuset den 23.dec. 1925illustrerer dette:
"Alle medlemmer var mødte.
Følgende sager forelå til forhandling.
Efter indbydelse mødte restauratør Lauritzen. Han hævdede bestemt
og fremførte mange eksempler på, at han havde ført en skarp
kontrol i alle retninger oppe ipavillonen. Han var villig til at gå ind
på at stille som fordring til bestyrelsen for de stedlige ungdomsforeninger,
når de lejer pavillonen til bal, at de da påtager dem udgiften .
til leje af en upartisk af sognerådet udpeget eller godkendt mand til
at føre kontrol med, at kun medlemmer får adgang.
Endvidere indgik han på at fastsætte lukketiden ved de stedlige
ungdomsforeningers bal til kl. log at begrænse ballernes antal til
85

2 for hver ungdomsforening for 1 år. Det vedtoges herefter at anbefale
Lauritzens andragende om fornyelse afhans bevilling«.
En af de udpegede mænd var gennem nogle år gårdejer Søren Jensen,
der var kendt og respekteret for sine gode armkræfter.
Men også politiassistent Bryholt aflagde mangen gang pavillonen et
besøg, undertiden tilkaldt af værten, og den kendte politimands
tilstedeværelse havde altid en beroligende virkning på de ophidsede
gemytter. De kendte hans håndfaste metoder!
Pavillonen under krigen
2. verdenskrigs start synes i en periode at have sat en stopper for
aktiviteten i skovpavillonen. Men allerede i maj 1941var der tegn på
nyt liv herude. Således skrev pressen følgende ledsaget af nedenstående
annonce:
»Egebjerg« genaabner
Tn npfimiøfiøkt OrtrtjfntTl"
.nm V,rttr.
l'u Sønda, nbn('r HOl'Senaian.rne.
)"dede Udflughated gennem mange
Aar - Egebjerg l'a\'iIlon - efter at
have \"8ret lukket et Aar. DIt er to
tidligf're Overtjenere paa >Jørjfenaena
Hotele, H. C. Hlln.en. og paa R)'Jtholm
Park hotel, Mkhatl !',idøen. der har
faaet o\"erdraget at dri\"e Rtltauratio-
nen derude. ofC de er aaa optimiøtiake
at tro, at ,>F.gebj~rlc: n,told Aar; al!lJh.
de ha\"e Chaneer 'for at: blivl 'et Net
Udflugt.ated. ner, er h\"erkep '(or I~Jlit, .,
for Cyklilter eller for de, familiukov.-
ture, der ...rea pr. Vop. Vi vil',.re
alt for. at Hor..iI.ianerne i Egebjerr
skal tøle .iC hjemme, Udflujttaatedet
har jo tidligere veret o\"etordentJlg 1'0paJert,
Ol det haaber vi. det vil blive
ipn. VI vil bene ,.re en Indaata,oc
vore Hu.truer ataar for Køkkenet, saa
TIm_r at have ChaJIcerfor at ren-
8kabedet ErebJ.rg, der var Hul for
tJnad__n Ol d. hyrpU... Famil.
,.kcmurwfor Aar t1Ibap.
Egebjerg Pavillon
Det danske Schweiz;
aabner Sæsonen Søndag den .t. Mai
KONCERT - DANSANT
Jerichaus Orkester
Foreninger og slunede SeJ~kaber modtages - Madkurve kan medtages.
Telt.Haosted42. MichaelNielsen.
»De gode gamle dage« syntes at
skulle genopstå. Men tiden var blevet
en anden og var dermed løbet
fra den gamle atmosfære omkring
søndagskaffen i den gamle Pavillon.
Der opstod hyppigere episoder,
hvor politiet måtte tilkaldes for at
sætte styr på gemytteme. Hele niveauet
sænkedes i forhold til tidligere.
Pavillonens sidste år
Der havde gennem de små 50 år i pavillonens historie været såvel
opgangs- som nedgangstider. Fra at være en søgt sommerrestaurant
med -som nævnt -Georg Marquards orkester og med sangkor fra
86

Håndværkerforeningen i Horsens - havde miljøet udartet ikke så
lidt. Noget af det sidste, man kan læse om pavillonen står i Horsens
Avis i begyndelsen af august 1954:
"Horsens Jitterbugskole og The Sack Bottle Stompers 8lTangerede
i aftes en jitterbug- og jazzaften på Egebjerg pavillon. Der medvirkede
en lang række orkestre, bl. a. fra Vejle. Hvad man ser på
billedet er blot nogle af grundtrinnene, så vi tør næppe tænke på,
hvordan de andre må værecc.
Og dette var altså kort' tid før pavillonen ganske enkelt blev lukket
af øvrigheden. Lokaliteterne var efterhånden nænnest uhumske og
dertil hjemsted for mere eller mindre lyssky foretagender.
Pavillonen blev udbudt i licitation med den bemærkning, at køberen
skulle rive den ned og fjerne alt tilhørende.
Ifølge byrådsreferatet af 25/10 1955 overdroges nedbrydningen til
Arhus Nedbrydningskompagni for Z777,77kr., og fonnentlig blev
pavillonen så fjernet kort tid efter.
Et kapitel i Hansted . Egebjergs historie var slut. Men hvad var der
ikke også sket, fra den første kop kaffe blev skænket i 1906og frem
til jazz. og jitterbugaftenen i august 1954.
Men svanerne er stadig en fryd for øjet, når de bortset fra den
koldeste vinter bryder vandspejlet i den gamle, smukke sø.
Kilder:
Nulevende og afdøde beboere i sognet.
Horsens Avis og Horsens Folkeblad.
Landsarkivet i Viborg.
Lundum - Hansted sogneråds forhandlingsprotokoller.
Horsens Byråds forhandlingsprotokol.
Horsens Vandforsyning 1876- 1976.Jubilæumsskrift udg.af Horsensbyråd.
Oplysninger fra Bygningsinspektørens kontor i Horsens.
87