December 2010 - Langå Skole

19.07-2010
Præcis kl. 06:00 stak vi hovederne op. Og jo – hollænderne var ved at lægge fra. Vi
sagde høfligt ”godmorgen” og startede motoren. Nu stod 10-12 timers kanalsejlads
forude. Det var meget koldt, men allerede ved 8 tiden kunne vi smide tøjet.
Kanalsejlads er lige til. Motoren snurrer, og vi skal kun holde klar af de store skibe. Der
går ca. 120 af dem gennem i døgnet.
”Kielerkanalen (på tysk: Nord-Ostsee-Kanal, tidligere Kaiser-Wilhelm-Kanal) er en
98 km lang kanal som forbinder Nordsøen ved Brunsbüttel, Tyskland med Østersøen
ved Kiel-Holtenau, Tyskland. Gennemsnitligt spares der 280 sømil (519 km) ved at
bruge Kielerkanalen i stedet for at gå nord om Jylland. Ikke alene sparer det tid,
risikoen for at blive ramt af storme mindskes også. Kanalen er verdens mest benyttede
kunstige kanal. Kanalen blev indviet 20. juni 1895.”
Jeg er stadig imponeret over de store sluser, som
først tager en mega coaster ind, og så kommer os
små sejlbåde ind til sidst. Vi kommer sidst ind,
men vi skal først ud, for når de store skibe starter
skruen, er der ingen ro i slusen. Det er meget
fascinerende! Selve kanalen er utrolig smuk. Vi
havde dejligt sommervejr. Landskabet er fladt som
Lolland og skovene går helt ud til kanten, og
fuglene synger højt i trætoppene. Det er en
oplevelse til anbefaling. Kort over Kielerkanalen
Vi var ved at være godt trætte af at skulle være over ”pinden” konstant, så Lars støvede
en brugt selvstyrer ud af gemmerne. Han havde købt den i Viborg, og da vi begge har
samme model i de andre både, var det bare at komme i gang. Boremaskiner, værktøj og
ikke mindst ”Epoxy” blev fundet frem, og efter en times rumstering havde vi en
velfungerende autopilot. Det giver lidt mere frihed. Efter 12 timer på kanalen blev vi
sluset igennem ved Kiel uden problemer. Vi sejlede tværs over Kieler Bugt til Laboe.
Her var jeg et par dage i 1987 med min dengang lille datter, Gitte. Havnen er siden
blevet udvidet til ukendelighed. Sjovt nok lå Lars´gode venner Helle og Claus i havnen.
Det pudsige er, at det er dem der i sin tid byggede Impalaen, så de skulle rundt i alle
krogene og være nostalgiske. Lars´nye Quinde ankom, aftenen var pragtfuld, og vi
havde en herlig grillaften, før jeg gik til ”ro”.
20.07-2010
Det blev langt op af formiddagen, før der blev liv. I 1987 havde jeg besøgt u-bådsmuseet
i Laboe, og jeg anbefalede de ”unge” mennesker at tage der op. Da de var gået
havde jeg ro til at klare opvasken. Et par vandhaner blev ordnet og noget strøm til
køleboksen. Cockpittet led af skidt og edderkopper med tilhørende spindelvæv, så jeg
havde fundet en flaske boatshampoo og en vandslange. Heldigvis dukke de 2 ”unge”
mennesker op, så jeg lukkede lugerne indefra og lod dem stå for den udvendige
15