Risikovurdering og risikoprofil af forekomst af coliforme bakterier i ...

Risikovurdering og risikoprofil
af forekomst af coliforme
bakterier i drikkevand

Titel: Risikovurdering og risikoprofil af forekomst af coliforme bakterier i drikkevand
Forfatter: Charlotte Bettina Corfitzen, Óluva Karin Vang og Hans-Jørgen Albrechtsen,
Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet
URL: www.blst.dk
ISBE: 978-87-92548-95-5
ISBN: 978-87-92548-96-2
Udgiver: By- og Landskabsstyrelsen
Udgiverkategori: Statslig
År: 2009
Sprog: Dansk
Copyright© Må citeres med kildeangivelse.
By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet
Forbehold: By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for
miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan
offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for
By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og
Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den
danske miljøpolitik

Indhold
FORORD 1
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 3
SUMMARY AND CONCLUSIONS 5
1 INDLEDNING 7
1.1 FORMÅL 7
2 COLIFORME BAKTERIER 9
2.1 INDIKATORORGANISMEKONCEPTET 9
2.2 COLIFORME SOM INDIKATORORGANISMER 9
2.3 DEFINITION AF COLIFORME I HENHOLD TIL DS 2250 OG COLILERT 10
3 PATOGENER OG DERES FOREKOMST 13
3.1 PATOGENKONCENTRATIONER 13
3.2 FORURENINGSSCENARIER 21
3.2.1 Forurening med fæces 23
3.2.2 Forurening med spildevand 26
3.2.3 Forurening med overfladevand 28
3.3 DISKUSSION OG DELKONKLUSION 29
4 FOREKOMST AF COLIFORME OG PATOGENER VED
FORURENINGER 33
4.1 DELKONKLUSION 37
5 KONKLUSION 38
6 REFERENCER 40
BILAG A: VÆRDIER TIL ”WORST-CASE” SCENARIEBEREGNINGER
BILAG B: KRITISKE COLIFORM-INTERVALLER VED ”WORST-CASE”
SCENARIEBEREGNINGER
BILAG C: VÆRDIER TIL ALTERNATIVE SCENARIEBEREGNINGER
BILAG D: KRITISKE COLIFORM-INTERVALLER VED ALTERNATIVE
SCENARIEBEREGNINGER

Forord
Denne rapport er udarbejdet af DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi,
Danmarks Tekniske Universitet. Projektet er udført for og finansieret af By-og
Landskabsstyrelsen repræsenteret ved Linda Bagge og har været fulgt af en af Byog
Landskabsstyrelsen udpeget følgegruppe.
Forfattere: Charlotte B. Corfitzen
Óluva K. Vang
Hans-Jørgen Albrechtsen (projekt leder)
Følgegruppe: Charlotte Frambøl (DANVA)
Jørn Leth-Espensen (FDV)
Bo Lindhardt (Gentofte Vandforsyning).
1

Sammenfatning og
konklusioner
Coliforme bakterier bliver sammen med E. coli anvendt som indikatororganisme
for forurening af drikkevand. I 2005 åbnede den danske Miljøstyrelse for, at en ny
analysemetode - Colilert® - kunne anvendes i stedet for DS2250. Siden da er en
større andel af vandprøverne fra vandforsyningerne blevet registreret positive for
coliforme bakterier, hvilket antageligt skyldes, at Colilert® er bedre til at påvise
coliforme bakterier. Projektets formål har derfor været at belyse hvilke niveauer af
coliforme/E. coli, der indikerer en risiko for tilstedeværelse af
sygdomsfremkaldende mikroorganismer (patogener), der udgør en sygdomsrisiko
for forbrugeren. Sygdomsrisiko blev defineret ved at den infektiøse dosis af en
specifik patogen indtages via den daglige indtagelse af 2 L drikkevand.
Den videnskabelige litteratur blev gennemgået for data for coliforme bakterier/E.
coli og specifikke patogener for at vurdere, hvilke niveauer af coliforme
bakterier/E. coli, der var relateret til sygdomsrisiko. Data fra
litteraturgennemgangen er præsenteret i tabeller, der derved udgør en database,
som angiver koncentrationsintervaller for coliforme/E. coli- og patogener i de
væsentligste forureningskilder: Fæces (human, pattedyr og fugle), spildevand,
overfladevand og opsamlet regnvand.
Der blev fundet overraskende få kvantitative data for coliforme/E. coli- og
patogen-koncentration. For opsamlet regnvand kunne beregningerne ikke
gennemføres pga. mangel på kvantitative data. Kun for spildevand var der
tilstrækkeligt datamateriale til at gennemføre beregningerne separat for coliforme
bakterier og E. coli, mens sparsomme data eller skævhed i de indsamlede data
betød, at coliforme og E. coli blev betragtet under et for fæces og overfladevand.
Litteraturen blev gennemgået for nordeuropæiske vandbårne sygdomsudbrud for at
vurdere værdien af coliforme bakterier som indikatororganisme ved udbrud. Kun
for 15 udbrud blev der fundet publiceret coliform/E. coli-koncentrationer, hvor der
kun i ét af tilfældene blev påvist coliforme uden der samtidig blev påvist E. coli, og
kun i dette tilfælde var coliforme således en bedre indikator end E. coli.
Litteraturdata for coliform/E. coli- og patogenkoncentrationer i forureningskilderne
samt infektiøse dosis for de specifikke patogener blev anvendt ved
scenarioberegninger til bestemmelse af hvilken teoretisk coliform-koncentration,
der detekteres, når en forurening giver anledning til sygdomsrisiko for en given
patogen. ”Worst-case” scenarieberegninger blev baseret på den laveste coliformkoncentration
og den højeste patogen-koncentration i forureningskilden samt
laveste infektiøse dosis af patogenerne. I de tilfælde, hvor litteraturdataene angav et
koncentrationsinterval, blev også ”best-case” scenarieberegninger foretaget baseret
på den højeste coliform-koncentration og den laveste patogen-koncentration i
kilden samt højeste infektiøse dosis af patogenerne.
Scenarieberegninger viste, at den coliform-koncentration, der modsvarende en
sygdomsrisiko, i høj grad afhænger af forureningskilde og typen af patogen.
For at påvise en sygdomsrisiko skulle der i ”Worst-case” scenarierne afhængig af
forureningstype og patogen måles fra 5×10 -4 til 1,5×10 6 coliforme/100 mL. Da
3

coliform-koncentration og patogen-koncentration i den enkelte forureningskilde
kan variere over flere størrelsesordner, og den infektiøse dosis varierer fra individ
til individ, er beregningen fra ”worst-case” til ”best case” behæftet med stor
usikkerhed, hvor spændet dækker over mange størrelsesordener.
”Worst case” scenariet er et ekstremt scenarie, og de beregnede coliform-værdier
kan derfor anses som ekstremer. På den anden side er der ikke indlagt
sikkerhedsfaktorer i beregningerne (generelt anvendes en sikkerhedsfaktor på 1 ud
af 10.000), og ”worst case” scenarierne giver således det sikreste
vurderingsgrundlag.
Fors spildevand var der tilstrækkeligt datagrundlag til at skelne mellem coliforme-
og E. coli-koncentrationer. I ”worst case” scenarie vil coliforme altid påvise
sygdomsrisiko for 5 patogener, mens E. coli altid vil kunne påvise sygdomsrisiko
for 4 af disse patogener. Da E. coli-koncentration i kilden er mindre eller svarer til
coliform-koncentrationen, vil man ved udelukkende at anvende E. coli som
indikatororganisme øge risikoen for ikke, at påvise en forurening med en
sygdomsrisiko.
Scenarierne og udbrudsdata fra litteraturen viste, at der i en række tilfælde –
navnlig ved forurening med virus – ikke er sikkerhed mod sygdomsrisiko, selvom
der ikke påvises coliforme bakterier i 100 mL. Kun i få tilfælde kunne påvisning af
coliforme betegnes som falsk positiv, det vil sige, at der påvises coliforme, uden at
den infektiøse dosis af en given patogen indtages via det daglige drikkevandsindtag
og dermed uden sygdomsrisiko. På baggrund af rapportens undersøgelser af
risikoen for forekomst at patogener i ’worst-case’ scenarierne, er der ikke grundlag
for at hæve kvalitetsværdien for coliforme bakterier, med henvisning til at den
nuværende værdi giver falsk positive værdier. Denne konklusion skal dog ses på
baggrund af det relativt lille datagrundlag.
Da grundvand, som dansk vandforsyning baseres på, kan anses for coliform-frit, vil
tilstedeværelsen af coliform i vandforsyningen være indikation på udefra
kommende indtrængen, hvorfor påvisning af coliforme altid bør give anledning til
videre undersøgelser.

Summary and conclusions
Coliforms are together with E. coli used as indicator for drinking water
contaminations. The Danish EPA allowed in 2005 the use of a new analytical
method - Colilert® - in place of DS2250. Since then, a larger fraction of the water
samples from the water supplies have been registered positive for coliforms, which
most likely is caused by Colilert® being better at coliform detection. The purpose
of the project has thus been to evaluate, which coliforms/E. coli levels indicate a
risk of pathogens being present causing a health risk for the consumer. Health risk
was defined by the infectious dose of a specific pathogen being ingested via 2 L of
drinking water daily.
Data for coliforms/E. coli and specific pathogens were extracted from the scientific
literature to evaluate which levels of coliforms/E. coli equal a health risk. The
extracted data is presented in tables, thus making up a database, which states
concentration ranges for coliforms/E. coli and patogen in the main contamination
sources: Faeces (human, mammals and birds), sewage, surface water and collected
rain water.
Surprisingly few quantitative data for coliforms/E. coli concentrations and specific
pathogen concentrations were found. There were insufficient data to perform
calculations for collected rain water. Sewage were the only contamination source
for which there were sufficient data to perform the calculations separately for both
coliforms and E. coli, while equivalent data were applied for coliforms and E. coli
for faeces and surface water due to limited or inconsistent data.
Data from waterborne outbreaks within northern Europe where searched in the
literature, in order to evaluate the value of coliforms as indicator during waterborne
outbreaks. It was only possible to find published coliform/E. coli data for 15
outbreaks, of which only one had identified coliforms without identifying E. coli,
and thus only in this case making coliforms a better indicator than E. coli.
Literature data for concentrations of coliforms/E. coli and pathogen in the
contamination sources were used together with infectious doses of the specific
pathogens to estimate which coliform concentration theoretical would indicate a
health risk of a given pathogen. “Worst case” scenarios were based on the lowest
coliform concentration and the highest pathogen concentration in the
contamination source and the lowest infectious dose. When the literature data
indicated a concentration interval, “best case” scenarios were also calculated based
on the highest coliform concentration and the lowest pathogen concentration in the
contamination source and the highest infectious dose.
The scenarios and the data from outbreaks showed that the coliform concentration
indicating a health risk strongly depends on the contamination source and the
pathogen. The coliform concentration indicating a health risk in the “Worst case”
scenarios ranged from 5×10 -4 to 1.5×10 6 coliforms/100 mL depending on the
contamination source and the pathogen. Since the coliform concentration and the
pathogen concentration in the single contamination sources can vary several
magnitudes and the infectious dose varies between individuals, the calculations
from ”worst-case” to ”best case” includes large uncertainties thus making the range
cover many magnitudes.
5

“Worst case” is an extreme scenario, and the coliform values should be considered
extreme. However, the calculations did not include any safety factors (normally a
safety factor of 1 out of 10,000 is considered) so “worst case” will be the safest
background for evaluation.
For sewage were there sufficient data to consider coliform and E. coli data
separately. In the “worst case” scenario coliforms will always identify the health
risk for 5 pathogens, while E. coli always will identify the health risk from 4
pathogens. Since the E. coli concentration in the source is lower or equal to the
coliform concentration, the risk of not identifying a contamination causing a health
risk will increase if only E. coli is used as indicator organism.
The scenarios and the outbreak data from the literature showed, that in several
cases – epically for virus - a negative coliform analysis is not a guarantee against a
health risk. Only in few cases, the results could be considered a false positives i.e.
identification of coliforms without the infectious dose of a pathogen being ingested
via the daily 2 L of drinking water. Based on the reports evaluation of health risks
in the “worst case” scenarios, there is no justification for raising the parameter
value for coliforms due to the current value causing false positive samples. This
conclusion should, however, be seen in the light of the relative small data basis.
Since the water supply in Denmark is based on ground water, which can be
considered free of coliforms, the presents of coliforms will always indicate an
intrusion from outside, thus identification of coliforms should always lead to
further investigations.

1 Indledning
EU’s drikkevandsdirektiv (Rådets direktiv 98/93/EF af 3. november 1998)
foreskriver, at Coliforme bakterier og E. coli bestemmes som en del af den løbende
kontrol af drikkevandskvaliteten. Direktivet angiver i bilag III, at referencemetoden
ISO 9308-1 skal anvendes til at bestemme coliforme bakterier og E. coli, men at
andre metoder kan anvendes, såfremt det kan dokumenteres, at de er mindst lige så
pålidelige.
ISO-metoden er baseret på membranfiltrering af vandprøven med efterfølgende
inkubering af filtret på et selektivt medie. ISO-metoden har imidlertid visse
begrænsninger, når prøvens baggrundsflora (ikke-coliforme bakterier) er høj. I
sådanne tilfælde bliver filtrene overgroet af ikke-coliforme bakterier, som gør det
vanskeligt at tælle de langt færre coliforme bakterier. En ny alternativ metode -
Colilert®-metoden, hvis detektionsprincip er enzymbaseret – påvirkes derimod
ikke af en høj baggrundsflora (Niemelä et al., 2003). På denne baggrund udførte
Miljøstyrelsen i 2003 (Jeppesen, 2007) et begrænset ækvivalensstudie, som
omfattede 5 internationalt anerkendte metoder:
4 dyrkningsbaserede metoder:
o Den hidtil benyttede danske MPN-metode (DS 2250)
o ISO 9308-1, Lauryl Sulfat Agar (LSA)
o Membrane Laktose Glicuronid Agar (MLGA)
o Chromocult
1 enzymbaseret metode:
o Colilert®-metode
Studiet viste, at problemet med overgroede filtre ved høj baggrundsflora også
gjorde sig gældende for LSA, MLGA og Chromocult. Desuden bekræftede studiet,
at en høj baggrundsflora ikke påvirkede resultatet ved brug af Colilert®. DS 2250
viste sig mindre følsom end de øvrige afprøvede metoder. Ud fra studiets resultater
implementerede Miljøstyrelsen i maj 2005 et skift i metoden til at bestemme
coliforme bakterier og E. coli fra DS 2255 til ISO 9308-1 eller Colilert®.
Siden metodeskiftet er en større andel af vandprøverne fra vandforsyningerne
blevet registreret positive for coliforme bakterier, hvilket antageligt skyldtes, at
Colilert® er bedre til at påvise coliforme bakterier end DS 2250 (Guldbæk &
Bagge, 2007). Dette har rejst spørgsmålet, hvorledes disse hyppigere påvisninger
skal fortolkes og håndteres, og hvornår man bør udstede kogepåbud.
1.1 Formål
Projektets formål har været at udarbejde en risikovurdering af coliforme bakterier
for at belyse, om de niveauer af coliforme bakterier, der påvises i drikkevand,
indikerer tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer (patogener) og
dermed en sygdomsrisiko for forbrugeren.
Risikovurderingen skulle belyse:
1. Betydningen af tilstedeværelsen af coliforme bakterier i drikkevand,
henholdsvis i lave niveauer og høje niveauer
7

2. Om der er øget sygelighed ved tilstedeværelse af coliforme bakterier
(lave/høje niveauer)
3. Coliforme bakteriers egnethed som indikatorbakterie i drikkevand
4. Om sygdomsrisikoen øges hvis ikke coliforme, men udelukkende E. coli
anvendes som indikator

2 Coliforme bakterier
2.1 Indikatororganismekonceptet
Da påvisning og kvantificering af specifikke patogener ofte er komplicerede og
tidskrævende procedurer, måles i stedet indikatororganismer som kontrol af den
mikrobielle vandkvalitet. En god indikatororganisme skal kunne opfylde en række
krav (f.eks. Australien Drinking Water Guidelines, 2004):
1. Skal tilføres sammen med de(n) specifikke patogen(er)
2. Må ikke være til stede, hvis en forurening ikke har fundet sted
3. Skal være til stede i langt højere koncentrationer end de(n) specifikke
patogen(er), så den kan detekteres selv i høje fortyndinger
4. Analysemetoden skal være ligetil med kort procestid – simplere end for
specifikke patogener
5. Overlevelsen skal være sammenlignelig med patogenernes
6. Skal kunne modstå desinfektion tilsvarende til patogenerne
7. Må ikke vokse i vandsystemer
8. Vækst må være uafhængig af andre organismer
Ingen organisme vil kunne opfylde alle krav, og en indikatororganisme egnethed
bør vurderes ud fra, hvad den skal indikere for.
2.2 Coliforme som indikatororganismer
I 1892 blev E. coli første gang foreslået som indikatororganisme for fækal
forurening af vand (Schardinger, 1892 refereret af Leclerc et al., 2001). Datidens
analysemetoder var tidskrævende og blev udført i mange trin, og den coliforme
gruppe blev derfor foreslået som indikator for E. coli (coliform = coli-lignende), da
dennes analysemetode var simplere, og positive fund ved videre analyse kunne
verificeres som E. coli. Da E. coli udgør mere end 90% af de coliforme bakterier i
human- og dyrefæces ansås coliforme for en god indikator (repræsentant) for E.
coli. I 1948 blev betegnelsen fækale coliforme introduceret (senere også betegnet
som termotolerante coliforme), men total coliforme blev bibeholdt som coindikator.
Coliforme bakterier opfylder ikke alle ovenstående krav til en god indikator
organisme:
1. De kan optræde naturligt i miljøet (jævnfør Tabel 1), og kan således være
til stede uden en fækal forurening har fundet sted
2. De kan vokse i vandsystemer (f.eks. LeChevallier, 1990; LeChevallier et
al., 1996)
3. De optræder ikke altid under udbrud af specifikke patogener (jævnfør
afsnit 4), hvilket betyder, at de enten ikke tilføres sammen med
forureningen eller, at deres overlevelse er forskellig fra de specifikke
patogeners
Overensstemmelse imellem tilstedeværelse af coliforme bakterier og specifikke
patogener er ofte fundet utilfredsstillende, hvorfor Gleeson & Gray (1997)
anbefalede udvikling af alternative metoder til mikrobiologisk kontrol af
drikkevand og anvendelse af coliforme kun til kontrol af proceseffektivitet.
9

Baseres vandforsyningen på overfladevand, vil coliforme bakterier, der naturligt
forekommer i råvandet, kunne genfindes i forsyningssystemet uden at være
indikation på en fækal forurening. Som følge heraf har f.eks. New Zealand med
deres drikkevandsdirektiv fra 2000 udeladt total coliforme og fækal coliforme som
indikator og anvender kun E. coli (NZSA, 2001). Ligeledes er coliforme fjernet
som indikator i det Australske drikkevandsdirektiv fra 2004 (ADWG, 2004), og
coliforme anbefales kun som kontrol af proceseffektivitet (f.eks. af desinfektion).
2.3 Definition af coliforme i henhold til DS 2250 og Colilert
Coliforme bakterier tilhører Enterobacteriaceae familien, som er stav-formede,
gram-negative, ikke-sporedannende, fakultativt anaerobe bakterier.
De coliforme bakterier har gennem tiderne i højere grad været defineret ud fra
analysemetode end taxonomi. Leclerc et., al. (2001) og Ashbolt et al. (2001) har
reviewet udviklingen af definitionen på coliform-gruppen og navngivning af dens
medlemmer siden identifikation af de første medlemmer i 1880’erne. I det følgende
gennemgås definitionen af coliforme baseret på de to metoder før og efter
metodeskiftet i maj 2005.
DS 2255
Den tidligere danske standard (DS 2255) definerer coliforme bakterier som den del
af Enterobacteriaceaene, der kan vokse ved tilstedeværelse af galdesalte, og som er
i stand til at fermentere lactose under syre- og gasproduktion.
Analysen udføres som Most Probable Number (MPN) med MacConkey-boullion,
der indeholder lactose og galdesalte. Galdesalte hæmmer vækst af gram-positiv
følgeflora, men kan også hæmme væksten af stressede coliforme, hvilket kan lede
til en underestimering af coliform-koncentrationen. Bakterier i VBNC-stadiet
(Viable But Not Culturable) registreres ikke, da metoden er dyrkningsbaseret, og
dermed ikke registrerer ikke-dyrkbare bakterier, selv om de er levende.
Colilert®
I coliformes nedbrydning af lactose er det første trin spaltning til galactose og
glucose ved enzymet ß-galactosidase. Den nye hurtigmetode til at bestemme
coliforme (Colilert®) definerer de coliforme bakterier, som den del af
Enterobacteriaceae, der har enzymet ß-galactosidase.
Analysen udføres ved at blande vandprøven med et substratmedie i pulverform
med farvekomplekset o-nitrophenyl-ß-D-galactopyranoside (ONPG), der kan
spaltes af ß-galactosidase, hvorved farvestoffet frigives. Tilstedeværelsen af
coliforme bakterier medfører således et farveskift. Enkelte ikke-Enterobacteriaceae
harogså ß-galactosidase, men mediet indeholder stoffer, som hæmmer væksten af
disse bakterier. Da metoden registrerer enzymaktive celler, medtages også VBNCbakterier
i bestemmelsen (f.eks. Edberg et al., 1988; George et al., 2000, IDEXX,
2007).
Den undergruppe af Enterobacteriaceaene, der har ß-galactosidase, er større end
den undergruppe, der er defineret af syre- og gasproduktion (Tabel 1). Dette, og at
metoden også detekterer stressede og VBNC-bakterier, har ved mange
sammenlignende undersøgelser vist, at der bliver registreret et større antal positive
prøver ved ß-galactosidase metoden end ved forskellige traditionelle
dyrkningsmetoder (f.eks. Guldbæk & Bagge, 2007; Eckner, 1998, Niemela et al,
2003), hvilket har medført flere positive fund efter metodeskiftet.

Tabel 1: Oversigt over slægter i Enterobacteriaceae og coliforme afhængig af
definition.
Coliforme baseret på
syre- og gasproduktion
under
fermentering af
lactose
Definition Slægter Coliform-kilde
Coliforme baseret på
ß-galactosidase
Enterobacteriaceae *
Escherichia ¤# Udelukkende fra
faeces
Citrobacter ¤#‡
Enterobacter ¤#‡
Hafnia ¤#‡
Klebsiella ¤#‡
Serratia ¤#‡
Yersinia ¤#‡
Arsenophonus #
Budvicia #
Buttiauxella #
Cedecea ¤#‡
Erwina #
Ewingella ¤#
Kluyvera ¤#‡
Leclercia ¤#
Moellerella ¤#
Pantoea ¤#
Rahnella ¤#‡
Trabulsiella #
Yokenella ¤#
Brenneria
Buchnera
Calymmatobacterium
Dickeya
Edwardsiella
Leminorella
Morganella
Obesumbacterium
Pectobacterium
Photorhabus
Plesiomonas
Pragia
Proteus
Providencia
Raoultella
Saccharobacter
Salmonella
Samsonia
Shigella
Tatumella
Thorsellia
Wiggleswothiia
Xenorhabus
Fæces og miljø ¤#
Fortrinsvis fra miljø ¤#
*Euzéby, 2007; ¤ Stevens et al., 2003, # Leclerc et al., 2001; ‡ Bergey's manual, 1984
11

3 Patogener og deres
forekomst
En række patogene bakterier, protozoer og virus kan introduceres ved en fækal
forurening i dansk drikkevandsforsyning (Tabel 2). Den fækale forurening kan
enten introduceres direkte (f.eks. dueklatter ved utætte vandtårne) eller ved
indtrængen af spildevand eller overfladevand. Patogenerne kan give anledning til
sygdom – i de fleste tilfælde mave-tarm-sygdomme – når den infektiøse dosis
overstiges ved indtagelse af drikkevandet (Tabel 2). Den infektiøse dosis er
defineret som den dosis, der skal til for at give symptomer hos testpersoner, men
værdien kan kun tages som vejledende, da den afhænger af en række faktorer
(Stenström, 1996; Nickelsen et al., 1991):
Organismens virulens - kan variere indenfor stammer af organismen
Værtens resistens – for immunsvækkede personer vil den infektiøse dosis
være mindre end for raske personer, desuden har parametre som alder og
tidligere eksponering betydning
Infektionsveje
Mavesyreproduktion – levnedsmidler udløser saltsyreproduktion i maven,
mens vand ikke udløser produktion af den eliminerende mavesyre
Eksponering på tom mave eller sammen med mad og drikke
Desuden er undersøgelserne af infektiøs dosis ofte baseret på et lille datamateriale,
da det kan være vanskeligt og omkostningsfuldt at finde et tilstrækkeligt antal
frivillige personer til eksperimenterne (Teunis, 1997 refereret af Ledin et al., 2004).
3.1 Patogenkoncentrationer
For at kunne vurdere hvilke patogenkoncentrationer forskellige typer forurening
kan give anledning til, er den videnskabelige litteratur gennemgået for niveauet af
specifikke patogener i en række miljøer. Der er i videst muligt omfang søgt tilbage
til primærkilderne, hvilke ofte har krævet, at der blev søgt 2-4 kilder tilbage.
Litteraturstudiet har bekræftet vigtigheden af at gå tilbage til primærkilden, der i et
overraskende stort antal tilfælde har været refereret ukorrekt. Patogen-niveauer er
listet for fæces (Tabel 3), spildevand (Tabel 4), overfladevand (Tabel 5) og
opsamlet regnvand (Tabel 6). Der er endvidere medtaget niveauer for coliforme og
E. coli, der alternativt kan være opgivet som fækale coliforme eller termotolerante
coliforme.
Patogen-niveauerne angives relateret til kravværdier og/eller analysemetode,
hvorfor niveauer for bakterier angives per 100 mL, mens niveauer for protozoer og
virus angives per liter. En række undersøgelser har ikke målt
koncentrationsniveauet, men har blot angivet, om der har været positive fund.
Disse resultater er ligeledes medtaget i tabellerne.
13

Tabel 2: Eksempler på patogener, der kan optræde i vandforsyningen i forbindelse
med fækal forurening. Patogen-forårsaget sygdom er opgivet med Infektiøs dosis
og typisk inkubationstid.
Organisme Sygdom Infektiøs
dosis
Fækale Bakterier
Patogen E. coli Mave-tarmsygdomme
Campylobacter Mave-tarmsygdomme
Salmonella –
Typhi
Thypi
– Non-
Tyfus
Diare
10 2
10 3
10 7 -10 9
10 3
10 3 -10 4
500
106 ∆
-
-
106-107 ∆
-
-
-
105-106 Shigella Dysenteri 10 1 -10 2
Yersinia Mave-tarmsygdomme
Protozoer
104 102 ∆
-
109 109 # ∆
Cryptosporidium Diare 1-10
1-30 ∆
Giardia Diare ≤≤10
10-100
1-10 ∆
7-10 døgn
-
-
-
Reference
WHO,2006
NZSA, 2001
Stenström, 1996
WHO, 2006
NZSA, 2001
Stenström, 1996
Ford, 1999
WHO, 2006
Stenström, 1996
Ford, 1999
WHO, 2006
NZSA, 2001
Stenström, 1996
NZSA, 2001
WHO,2006
Stenström, 1996
Ford, 1999
NZSA, 2001
Stenström, 1996
Ford, 1999
NZSA, 2001
Stenström, 1996
Ford, 1999
NZSA, 2001
Stenström, 1996
Ford, 1999
WHO, 2006
Feacham et al.,
1983
8-10 døgn Stenström, 1996
2-5 døgn
-
28-30 døgn
14-42 døgn
14-45 døgn
10-50 timer
1-7 døgn
NZSA, 2001
Stenström, 1996
WHO; 2006
NZSA, 2001
Stenström, 1996
NZSA, 2001
Stenström, 1996

Rotavirus Mave-tarmsygdomme
Opkastning, diarré
og feber

Tabel 3: Koncentrationer af coliforme, E. coli /fækale coliforme og patogener i
fæces.
Organisme Vært Niveau /g ∆ Lokalitet Reference
Coliforme Kvæg
Human
E.
coli/Fækale
coliforme
Campylobac
ter
Human
Due
Kvæg
Kalv
Får
Hest
Gris
Fjerkræ
Kylling
And
Kalkun
Kat
Hund
Jordeger
n
Mus (vild)
Rotte
(vild)
Ged (vild)
Kanin
(vild)
Vildkat
Vildsvin
Human
Kvæg
Kylling
Får
Måge
Salmonella Human
Mus
Måge
Kvæg
Fjerkræ
Shigella Human
Måge
Yersinia Human
Kvæg
Får
Grise
10 6
10 3 -10 6
10 7 -10 9
106-109 F E
107-109 E
106-109 F
1,6 x 108 CFU F
1,7 x 108 CFU E
106 E
2,3x105 F
1,3x103 - 8,5x10
5,8x105 - 8,3x10
1,0x105 - 1,9x10
1,6x107 F
1,3x104 F
4,0x103 - 3,3x10
5,8x105 - 4,1x10
3,3x106 F
1,6x106 - 9,5x10
1,3x106 F
3,3x107 F
2,9x105 F
3,3x104 - 4,1x10
7,9x106 F
8,4x106 - 1,2x10
2,3x107 F
1,5x105 F
3,3x105 F
1,2x103 - 8,0x10
4,6x104 - 3,4x10

Cryptosporidium
Mus
Gnaver
Kat
Måge
Human
Kvæg/gri
se
Kvæg
Kalv
Får
Hest
Gris
Kat
Hund
Kanin
Giardia Human
Kvæg/gri
se
Kvæg
Kalv
Får
Hest
Gris
Fjerkræ
Kat
Hund
Ræv
Gnaver
Elg
3,2% (354) ◊
20,4% (406) ◊
8,8 % (725) ◊
64 %◊
UK
Saudi-
Arabien
Saudi-
Arabien
Japan
Tabellen fortsættes på næste side
Tabel fortsat fra forrige side
10 7
200 - >10 4
1,3 - 3,6
0 - 10
18000
0 - 183
0 - >6897
0 - 5
0 - 6000
0 - 17
0 - >5000
0 - 77
10 5
200 - >1200
0 - 293
0 - 533
0 - 504
0 - 8
0 - >1,6x10 4
0 - 67
0 - > 7143
0 - > 6061
1,5 x 10 4
1000 - 50000
1,4 x 10 5
-
Danmark
USA
Australien
-
Australien
Australien
Australien
Australien
Australien
Australien
Australien
-
Danmark
Australien
Australien
Australien
Australien
Australien
Australien
Australien
Australien
Australien
USA
USA
Pocock et al., 2001
Salamah, 1994
Salamah, 1994
Kaneuchi et al., 1989
Adenovirus Fjerkræ Positiv USA Guy, 1998
Enterovirus Kvæg
Fjerkræ
Human
20% (5) ◊
Positiv
10 7
Australien
USA
-
Girdwood & Smith,
1999
Maddox-Hyttel et al.,
2006
Atwill et al., 2006
Cox et al., 2005
Scott et al., 1994 4)
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Feachem et al., 1983
Haddox-Hyttel et al.,
2006
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Cox et al., 2005
Pacha et al., 1987
Pacha et al., 1987
Cox et al., 2005
Guy, 1998
Feachem et al., 1983
Hepatitis virus Human ≈10 6 - Feachem et al., 1983
Norovirus - - - -
Rotavirus Human
Fjerkræ
≈10 6
≤10 8
Positiv
-
-
USA
Feachem et al., 1983
Szewzyk et al., 2000
Guy, 1998
E E. coli, F Fækal coliforme, ◊ : % antal positive prøver, prøveantal i (), * Yersinia
enterocolitica, ** Yersinia spp., + : ssp. Jejuni. ++ : enterocolitica, ∆ : ikke specificeret om
der er tale om tørvægt eller vådvægt, - : Manglende information
# : Værdier er fra Geldreich, 1978, hvor primærkilde kun er angivet som en af
følgende, der ikke har kunnet skaffes: Geldreich et al., 1962; Geldreich et al., 1969;
Smith et al., 1961; Geldreich et al., 1968
1) refereret af Geldreich, 1978 2) refereret af Lévesque et al., 2000 3) refereret af
Pocock et al., 2001
4) refereret af Kuczynska & Shelton, 1999
17

Tabel 4: Koncentrationer af coliforme, E. coli/fækale coliforme og patogener i
spildevand.
Organisme Niveau/100
mL
Coliforme 1,7-13,8 x 10 7
0,35-1,4 x 10 8
1,6x10 7
0,6-75 x 10 6
1,6-62 x 10 6
E. coli/Fækale
coliforme
6,6-33,9 x 106 F
1,4-4,3 x 107 E
5,0x106 F
1,2x107 E
106 F
7-1100 x 104 F
3-6200 x 104 E
1,4-79 x 106 E
1,9-2,3 x 106 E
0,3-62 x 106 Campylobacter 10 2 -10 4
u.d.-2x103 *
Salmonella 93-11000
102-103 0,8-4800
200000
Lokalitet Reference
Finland
Danmark
Rom, Italien
Sverige
USA
Finland
Danmark
Rom, Italien
Leipzig, Tyskland
Barcelona,
Spanien
Montreal,
Canada
Montreal,
Canada
Danmark
Sverige
USA
Danmark
Danmark
Finland
Danmark
Danmark
USA
Koivunen er al., 2000
Mølgaard et al., 2002
Aulicino et al., 1996
Stenström, 1987
Geldreich, 1978 #
Koivunen er al., 2000
Mølgaard et al., 2002
Aulicino et al., 1996
Pusch et al., 2005
Biofill-Mas et al., 2000
Payment et al., 2001
Payment et al., 2001
Nickelsen & Kristensen,
1991
Stenström, 1987
Geldreich, 1978 #
Mølgaard et al., 2002
Nickelsen & Kristensen,
1991
Koivunen er al., 2000
Mølgaard et al., 2002
Nickelsen & Kristensen,
1991
Hench et al., 2003
Shigella 631000 USA Hench et al., 2003
Yersinia 1,6x10 6 USA Hench et al., 2003
Organisme Niveau/L Lokalitet Reference
Cryptosporidium

Rotavirus

Tabel 5: Koncentrationer af coliforme, E. coli/fækale-/termotolerante coliforme og
patogener i overfladevand.
Organisme Niveau/100 mL Lokalitet Reference
Coliforme 204-3156
14
E. coli/fækale
coliforme/
termotolerante
coliforme
400-13000 F
96-470 F
170-127000 F
10 T
Arizona, USA
Sjælland, DK
Nordvestengland
Arizona, USA
Pennsylvania,
USA
Sjælland, DK
Rose et al., 1987
Albrechtsen, 2003
Obiri-Danso & Jones,
1999
Rose et al., 1987
Gibson III et al., 1998
Albrechtsen, 2003
Campylobacter

Tabel 6: Koncentrationer af coliforme, E. coli/fækale coliforme og patogener i
opsamlet regnvand.
Organisme Niveau/100
mL
Coliforme

BOKS 1
Case eksempel: Forurening af vandtårn med duefækalier
Det kan teoretisk beregnes, om coliforme vil påvise en forurening af et vandtårn
med dueklatter. Følgende antagelser anvendes:
* En gennemsnitlig dueklat vejer 0,6 g 1 (Borresen, 2008)
* Et gennemsnitlig vandtårn har en kapacitet på 1000 m 3
* E. coli-koncentration i duefækalier er 1,6x10 8 E. coli/g (Tabel 3)
E. coli koncentration:
0,
6
8 g1, 610
g
1000000L
E.coli
10
E.coli 100mL
Da E. coli udgør en delmængde af de coliforme bakterier, vil coliformkoncentration
være større eller lig med E. coli koncentrationen, og kvalitetsværdien
for coliforme for drikkevand dermed overskredet.
Til beregningerne er den gennemsnitlige daglige indtagelse af drikkevand baseret
på litteraturen, som anbefaler forskellige værdier for forskellige aldersgrupper,
aktivitetsniveauer samt for gravide og ammende: Fra 1,1 til 2,3 L/person/dag for
voksne (Nielsen et al., 2004). WHO anbefaler en standardværdi for voksne på 2
L/person/dag 2 . Standardværdien er anvendt til scenarieberegninger i denne rapport,
dels fordi de anvendte infektiøse doser ikke er aldersdifferentierede, og dels da det
vurderes, at dette i de fleste tilfælde ikke vil lede til underestimering af risikoen.
Ved scenarierne beregnes således, hvilken coliform-koncentration, der måles, når
den infektiøse dosis af hver enkelt patogen indtages i de 2 L drikkevand en person
drikker dagligt. Den resulterende coliform-koncentration udtrykkes som et interval
beregnet ud fra laveste og højeste coliform-koncentration i forureningskilden
angivet i Tabel 3 - Tabel 5. Såfremt dette ’kritiske coliform-interval’ er højere end
kvalitetsværdien for coliforme (

coliforme som sammenfaldende og fastlægges samlet ud fra både coliform- og E.
coli-data.
For overfladevand er der en skævhed i de indsamlede tabelværdierne, da værdierne
for E. coli generelt er højere end for coliforme (Tabel 4). Forventningen for
overfladevand vil være, at coliform-værdierne er højere end E. coli-værdierne, så
det bedste estimat ud fra tabelværdierne vil være ikke at skelne imellem coliforme
bakterier og E. coli i beregningerne.
I spildevand vil man forvente et vist henfald af E. coli fra fæces, og i tråd med dette
er tabelværdierne for spildevand for E. coli en faktor 10 lavere end for coliforme
(Tabel 5), hvorved scenarieberegninger kan udføres separat for begge grupper.
Beregningerne er ikke gennemført for opsamlet regnvand, da der ikke i
tilstrækkeligt omfang er kvantitative værdier for patogenerne (Tabel 6).
Værdierne for coliforme og E. coli, der er anvendt til beregninger, er angivet i
Tabel 7.
Tabel 7: Coliform- og E. coli-værdier anvendt ved scenarieberegningerne.
Fæceshuman
Enhed
[celler/g]
minværdi
Coliforme E. coli
maxværdi
minværdi
maxværdi
1,0E+06 1,0E+09 -"- -"-
Fæcespattedyr
[celler/g] 1,0E+03 1,0E+09 -"- -"-
Fæces-fugle [celler/g] 3,0E+05 1,0E+09 -"- -"-
Spildevand
Overfladeva
nd
-"-: Samme værdier som for coliforme.
3.2.1 Forurening med fæces
[celler/100
mL] 6,0E+05 1,0E+08 3,0E+04 6,0E+07
[celler/100
mL] 1,0E+01 1,0E+05 -"- -"-
Beregningerne for fæces er opdelt efter kilde: Human (Figur 1), øvrige pattedyr
(Figur 2) eller fugle (Figur 3). På Figur 1- Figur 3 er der desuden angivet, hvor stor
en mængde fæces, der skal opblandes i 1 m 3 drikkevand for at opnå den infektiøse
dosis af patogener i 2 L.
Det kritiske coliform-interval og det kritiske E. coli-interval betragtes pga. af det
sparsomme datamateriale for sammenfaldende for fæces og betegnes samlet som
coliform-interval i dette afsnit.
For en forureningssituation med human fæces vil det kritiske coliform-interval for
Shigella, Cryptosporidium, Giardia, Enterovirus og Hepatitis virus, fordele sig
over og under kvalitetsværdien på 1 coliform/100 mL (Figur 1). Det vil sige, at når
coliform-koncentrationen i fæces er tæt på den nedre koncentration i
beregningerne, vil sygdomsrisikoen ikke påvises, men når coliformkoncentrationen
i fæces ligger tættere på den øvre koncentration i beregningerne,
vil sygdomsrisikoen påvises. Det kritiske coliform-interval for Campylobacter,
Salmonella og Yersinia er højere end kvalitetsværdien (Figur 1), så sygdomsrisiko
23

for disse organismer vil altid blive påvist, og der kan måles henholdsvis 3; 50 og
5x10 8 coliforme/100 mL, uden der er tale om en sygdomsrisiko. Det er dog
usandsynligt, at Yersinia udgør en sygdomsrisiko som følge af en forurening med
fæces, da der ifølge beregningen skal opblandes 5 ton/m 3 for at opnå den infektiøse
dosis i 2 L drikkevand (dette er dog baseret på kun en enkelt reference på Yersiniakoncentration
i human fæces). Det kritiske coliform-interval for Rotavirus er lavere
end kvalitetsværdien, så sygdomsrisikoen vil ikke påvises.
Coliforme/100 mL (log skala)
1,E+12
1,E+09
1,E+06
1,E+03
1,E+00
1,E-03
1,E-06
Campylobacter
25 mg/m 3
Salmonella
500 mg/m 3
Shigella
0,5 mg/m 3
Yersinia
5x10 9 mg/m 3
Fæces - human
Cryptospordium
0,1 mg/m 3
Giardia
5 mg/m 3
Adenovirus
0,1 mg/m 3
i.i. i.i.
Enterovirus
0,5 mg/m 3
Hepatitis virus
Norovirus
0,005 mg/m 3
Rotavirus
Figur 1: Kritisk Coliform-interval (Kritisk E. coli-interval betragtes sammenfaldende
hermed i dette tilfælde) ved forurening af drikkevand med fæces af human
oprindelse, forudsat at den infektiøse dosis af patogenerne indtages i 2 L
drikkevand. Der er regnet med ”worst-case” scenarie, med anvendelse af mindste
infektiøse dosis fra Tabel 2 og højeste patogen-koncentration fra Tabel 3.
Søjler angiver interval baseret på laveste og højeste coliform-koncentration vurderet
ud fra coliform og E. coli koncentrationer fra Tabel 3.
Stiplet linie angiver kvalitetsværdien på

Coliforme/100 mL (log skala)
1,E+12
1,E+09
1,E+06
1,E+03
1,E+00
1,E-03
1,E-06
2,5 mg/m 3
Campylobacter
5x10 6 mg/m 3
Salmonella
Shigella
i.i.
Yersinia
Fæces - pattedyr
i.i.
2,8 mg/m 3
Cryptospordium
3,6 mg/m 3
Giardia
Adenovirus
Enterovirus
Hepatitis virus
Norovirus
Rotavirus
Figur 2: Kritisk Coliform-interval (kritisk E. coli-interval betragtes sammenfaldende
hermed i dette tilfælde) ved forurening af drikkevand med fæces fra pattedyr,
forudsat at den infektiøse dosis af patogenerne indtages i 2 L drikkevand.
Der er regnet med ”worst-case” scenarie med mindste infektiøse dosis fra Tabel 2 og
højeste patogen-koncentration fra Tabel 3.
Søjler angiver interval baseret på laveste og højeste coliform-koncentration vurderet
ud fra coliform og E. coli koncentrationer fra Tabel 3.
Stiplet linie angiver kvalitetsværdien på

Coliforme/100 mL (log skala)
1,E+12
1,E+09
1,E+06
1,E+03
1,E+00
1,E-03
1,E-06
Campylobacter
25 mg/m 3
Salmonella
1,5x10 6 mg/m 3
Shigella
i.i.
Yersinia
Fæces - fugle
i.i.
Cryptospordium
i.i.
Giardia
7563 mg/m 3
Adenovirus
Enterovirus
Hepatitis virus
Norovirus
Rotavirus
Figur 3: kritisk Coliform-Interval (kritisk E. coli-interval betragtes sammenfaldende
hermed i dette tilfælde) ved forurening af drikkevand med fæces fra fugle, forudsat
at den infektiøse dosis af patogenerne indtages i 2 L drikkevand. Der er regnet med
”worst-case” scenarie med mindste infektiøse dosis fra Tabel 2 og højeste patogenkoncentration
fra Tabel 3.
Søjler angiver interval baseret på laveste og højeste coliform-koncentration vurderet
ud fra coliform og E. coli koncentrationer fra Tabel 3.
Stiplet linie angiver kvalitetsværdien på

Coliforme/100 mL (log skala)
1,E+12
1,E+09
1,E+06
1,E+03
1,E+00
1,E-03
1,E-06
Campylobacter
2,5 L/m 3
Salmonella
25 L/m 3
Shigella
0,8 mL/m 3
Yersinia
(31250 L/m 3 )
Cryptospordium
Spildevand
0,5 L/m 3
Giardia
14 mL/m 3
Adenovirus
0,1 mL/m 3
Enterovirus
0,7 mL/m 3
Hepatitis virus
i.i.
0,5 mL/m 3
Norovirus
0,1 mL/m 3
Rotavirus
Figur 4: kritisk Coliform-interval ved forurening af drikkevand med spildevand,
forudsat at den infektiøse dosis af patogenerne indtages i 2 L drikkevand. Der er
regnet med ”worst-case” scenarie med mindste infektiøse dosis fra Tabel 2 og
højeste patogen-koncentration fra Tabel 4.
Søjler angiver interval baseret på laveste og højeste coliform-koncentration fra Tabel
4.
Stiplet linie angiver kvalitetsværdien på

Salmonella, Cryptosporidium og Giardia. De lavere koncentrationer af E. coli end
af coliforme betyder, at der er større risiko for sygdomsrisikoen fra Shigella,
Adenovirus, Enterovirus, Norovirus og Rotavirus ikke påvises, hvis E. coli
anvendes som eneste indikatororganisme (Figur 5).
3.2.3 Forurening med overfladevand
Resultaterne for overfladevand er angivet i Figur 6. På figuren er endvidere
angivet, hvor meget overfladevand, der skal opblandes i 1 m 3 drikkevand for at
opnå den infektiøse dosis i 2 L.
Det kritiske coliform-interval og det kritiske E. coli-interval betragtes
sammenfaldende for overfladevand pga. skævhed i datamaterialet og betegnes
samlet som coliform-interval i dette afsnit.
Indtagelse af 2 L ufortyndet overfladevand er ikke tilstrækkelig til en infektiøs
dosis af Rotavirus(Tabel 5 – enkelt reference), hvorved Rotavirus-sygdomsrisiko
ved en overfladevandforurening er minimal. Den infektiøse dosis af
Campylobacter og Enterovirus i 2 L drikkevand resulterer i et kritisk coliforminterval
højere end kvalitetsværdien for coliforme, så sygdomsrisikoen vil påvises,
og henholdsvis 4 og 6 coliforme/100 mL kan detekteres uden der er tale om en
sygdomsrisiko (Figur 6).
Coliforme/100 mL (log skala)
1,E+12
1,E+09
1,E+06
1,E+03
1,E+00
1,E-03
1,E-06
Campylobacter
417 L/m 3
Salmonella
Shigella
Yersinia
Overfladevand
Cryptospordium
2,0 L/m 3
i.i. i.i. i.i.
i.i.
i.i.
Giardia
6,7 L/m 3
Adenovirus
Enterovirus
Hepatitis virus
0,2 L/m 3
Norovirus
Rotavirus
Figur 6: Kritisk Coliform-interval (kritisk E. coli-interval betragtes sammenfaldende
hermed i dette tilfælde) ved forurening af drikkevand med overfladevand, forudsat
at den infektiøse dosis af patogenerne indtages i 2 L drikkevand. Der er regnet med
”worst-case” scenarie med mindste infektiøse dosis fra Tabel 2 og højeste patogenkoncentration
fra Tabel 5.
Søjler angiver interval baseret på laveste og højeste coliform-koncentration vurderet
ud fra coliform og E. coli koncentrationer fra Tabel 5.
Stiplet linie angiver kvalitetsværdien på

og Norovirus er fordelt over og under kvalitetsværdien, så sygdomsrisikoen vil
påvises, når coliform-koncentration i overfladevandet nærmer sig den øvre
coliform-koncentration i beregningerne.
Kritiske coliform-intervaller for alle ovenstående scenarier er angivet i Bilag B.
3.3 Diskussion og delkonklusion
Scenarieberegningerne viser, at hvorvidt coliforme påviser en sygdomsrisiko
afhænger i høj grad af forureningstype, forureningsgrad og organisme. Tabel 8
opsumerer forureningssituationer, hvor der er risiko for, at coliforme ikke påviser
en sygdomsrisiko (infektiøs dosis i 2 L drikkevand) baseret på ”worst-case”antagelser.
Ud af de 32 tilfælde med kvantitative data kan 24 tilfælde betegnes som
realistiske forureninger. Af disse vil sygdomsrisikoen i 6 tilfælde altid påvises ved
kvalitetsværdien på

Tabel 8: Identifikation af sygdomsrisiko ved påvisning af coliforme bakterier
(kvalitetsværdi på 1 coliform/100 mL). Baseret på scenarier af ”worst-case” (WC),
”middel-case” (MC) og ”best-case” (BC).
Organisme Fæces
human
Fæces
pattedyr
Fæces
fugle
Spildevan
d
Overfladeva
nd
WC MC BC WC MC BC WC MC BC W
C
MC BC WC MC BC
Fækale
Bakterier
+ › • + ÷ › + (+) ÷ › + (+) + + (+) (+ ›) (+) (+)
Campylobacte
r
Salmonella + • + (+) (+) (+) (+) (+) (+) + + (+) • • •
Shigella ÷ › • + • • • • • • ÷ › • + • • •
Yersinia
Protozoer
(+) • (+) • • • • • • (+) • (+) • • •
Cryptosporidiu
m
÷ › • ÷ ÷ › + (+) • • • + + (+) ÷ › + (+)
Giardia ÷ › • + ÷ › + (+) (+) (+) (+) + › + (+) ÷ › (+) (+)
Virus •
Adenovirus • • • ÷ › + + • • •
Enterovirus ÷ › • ÷ ÷› + (+) (+›) (+) (+)
Hepatitis virus ÷ › • ÷ • • • • • •
Norovirus • • • ÷ › + (+) ÷ › ÷ (+)
Rotavirus ÷ › ÷ ÷ ÷ › ÷ (+) (+) (+) (+)
+: forurening, som giver anledning til at infektiøs dosis i 2 L drikkevand, altid påvises
med gældende kvalitetsværdi på

isikoen for at en sygdomsrisiko fra Shigella, Adenovirus, Enterovirus, Norovirus
og Rotavirus ikke påvises.
Figur 7: Sammenligning af kritiske coliform-intervaller beregnet som ”worst-case”,
”middel-case” og ”best-case”.
Brede Søjler: ”worst-case” fra Figur 4.
grå smalle søjler: ”middel-case”
Sorte smalle søjler: ”best-case” – søjler er stribet, når beregning er foretaget med
samme patogen-koncentration som ”worst-case”.
Stiplet linie angiver kvalitetsværdien på

4 Forekomst af coliforme og
patogener ved forureninger
For at vurdere coliformes egnethed som indikator ud fra virkelige
forureningssituationer i drikkevand er litteraturen gennemgået for udbrudsdata. I
denne forbindelse defineres et udbrud som sygdom relateret til en
drikkevandsforurening, der har involveret mere end en sygdomsramt person.
Nordisk Ministerråd opgjorde i 1994 udbrud i offentlige og private
vandforsyninger i Norden for perioden 1971-1995. I offentlige forsyninger var
bakterier årsag til 15 udbrud, protozoer til 5, virus til 12, og i 68 tilfælde blev
årsagen ikke identificeret. I private forsyninger gav bakterier anledning til 13
udbrud, protozoer til 3 og virus til 1, mens årsagen ikke blev identificeret i 23
tilfælde (Stenström et al., 1994). Da der ikke er opgivet værdier for indikatororganismer
i forbindelse med de registrerede udbrud, kan coliforme bakteriers
værdi som indikatororganisme ikke vurderes ud fra disse data.
I Finland registreres drikkevandsrelaterede udbrud hos National Public Health
Institut (KTL). Fra 1998-99 blev der registret 14 udbrud, 13 i systemer baseret på
udesinficeret grundvand og 1 i et system baseret på desinficeret overfladevand. 8 af
udbruddene skyldtes Norovirus, 3 Campylobacter, mens årsagen forblev
uidentificeret i 3 tilfælde. Ved de 14 udbrud blev der kun påvist coliforme i 7
tilfælde og E. coli i 5 tilfælde. I modsætning hertil blev der ved 6 af de 8 udbrud
med Norovirus påvist coliforme eller E. coli (Miettinen et al., 2001).
Center for Diease Control and Prevention (CDC) og U.S. EPA har siden 1971
indsamlet oplysninger om udbrud i USA. For perioden 1971-1998 blev der
registreret 249 udbrud i almene vandforsyninger. Heraf skyldtes 89 tilfælde
mangler i distributionssystemet, og 75 af disse var mikrobiologisk forårsaget. I 56
af de 75 tilfælde blev der analyseret for total og/eller E. coli (analyseret som fækal
coliforme), hvor der blev detekteret coliforme og/eller E. coli i 42 af tilfældene
(Craun & Calderon, 2001).
For perioden 1991-1998, blev der ialt registreret 89 mikrobiologisk forårsagede
udbrud i almene og private vandforsyninger i USA, hvor der blev analyseret for
coliforme i 81 tilfælde og endvidere for fækal coliforme i 50 tilfælde. 42 tilfælde
var positive for fækal coliforme, mens 59 af de 81 tilfælde var positive mht.
coliforme, hvor total coliforme blev detekteret i 100% af de bakterielle udbrud, i
8% af protozoe udbrud, i 2% af virus udbrud og 33% af udbrud, hvor årsagen ikke
blev identificeret. På denne baggrund konkluderede Craun et al. (2002), at total
coliforme kan være god indikator for bakterielle forureninger, men ikke for
protozoer og virus. Denne konklusion er imidlertid baseret på udbrudsdata fra
amerikansk vandforsyning, der på mange punkter adskiller sig fra dansk og
nordeuropæisk vandforsyning, da der i USA i langt højere grad anvendes
overfladevand, med et højere indhold af organisk stof, og hvor vandet oftest er
kloreret.
Tabel 9: Sammenhørende værdier for coliforme, E. coli/Fækale/termotolerante
coliforme og patogener under forureninger, der har givet anledning til udbrud i
Nordeuropa.
33

Agens, der gav
anledning til
udbrud
Coliforme
/100 mL
E. coli eller Fækale/
Termotolerant
coliforme /100 mL
Vandtype
Campylobacter u.d. i.a. Ukloreret Nord 1998 2700
grundvand Finland
e Kuusi et al.,
(18%) 2005
Campylobacter - >240 F Ukloreret Klarup, DK 1996 2400
grundvand
e Engberg et
(61%) al., 1998
Campylobacter u.d. u.d. Grundvand Røros, 2007 1000 Lund et al.,
Norge
(29%) 2007
Campylobacter u.d.- u.d.-1 Ukloreret Sydfinland 2000 400 Hänninen et
1
grundvand
(7%) al., 2003
Campylobacter u.d- u.d.- Ukloreret Østfinland 2001 50 Hänninen et
195 0,1° grundvand
(7%) al., 2003
Campylobacter u.d. ¥ u.d. ¥ Ukloreret Sydfinland 2001 1000 Hänninen et
grundvand
(6%) al., 2003
Campylobacter i.a. 1 Ukloreret Söderham 2002 6000 Martin et al.,
+ ikke-
grundvand n, Sverige - (25%) 2006
identificeret
+kloreret
overfladevan
d
2003
Campylobacter >200 >200
+ patogen E. coli
+ Salmonella +
Yersinia +
norovirus +
Rotavirus +
Giardia
E Ukloreret Køge, DK 2007 224* Vestergaard
grundvand
(66%)* et al, 2007;
Køge
Tekniske
forvaltning,
2007
Giardia u.d. ≤1E ♦
≤2T Kloreret Bergen, 2004 6000 e ◘
Johnsen et
♦ overfladevan Norge
(12%) al., 2005;
d
Eikebrokk et
al., 2006
Norovirus 20- 10
40
T Ubehandlet Vest 2002 134 Nygård et
grundvand Norge
(65%) al., 2004
Norovirus 35- u.d. Kloreret Heinävesi, 1998 1700-
48
overfladevan Finland
3100
d
(35-
64%) e§
Kukkula et
al., 1999
Norovirus u.d. u.d. Ubehandlet Transtand, 2002 >500 Carrique-
grundvand Sverige
mas et al.,
2003
Norovirus + i.a. Højt Grundvand Schweiz 1998 >1750 Häfliger et
Enterovirus
niveau
(1 × i.a. Ukloreret Sjælsmark 1987 230 Hansen,
grundvand kaserne,
DK
1987
i.a.: Ikke analyseret, u.d.: Under detektionsgrænse, - Ikke opgivet, e Estimeret, E E.
coli, F Fækale coliforme, T Termotolerante coliforme, ♦ højeste koncentration målt
på ledningsnet, * 140 laboratorium bekræftet ◘ 1300 laboratorium bekræftet, ◊ tal for
de 89% af udsatte, som besvarede udsendte spørgeskema, ° målt i 5 L, ¥ målt på
nettet i 100 mL prøve, 1 CFU detekteret i 2000 mL fra råvandsbrønd samme
Lokalitet
Periode
Antal syge
(infektions-%)
Reference

prøvetagningsdag, § estimeret ud fra besvaret spørgeskemaer fra 53% af
befolkningen, × resultat angivet som overskridelse af kvalitetsværdi – målinger
foretaget ved forureningens begyndelse viste ingen overskridelser.
35

Analysedata fra nordeuropæiske udbrud fokuserer generelt på den
sygdomsfremkaldende organisme, og der er kun fundet få referencer i litteraturen
med sammenhørende værdier for coliforme og patogener. Niveauet for coliforme
og E. coli/termotolerante coliforme fra 15 udbrud er angivet i Tabel 9 og for to
forureninger, hvor der ikke er registreret sygdomsudbrud, i Tabel 10.
Tabel 10: Eksempler på værdier for coliforme og E. coli/termotolerante coliforme
under forureninger uden registrerede sygdomsudbrud
Lokalitet Period
e
Coliforme
/
100 mL
E. coli/-
Fækale/
Termotoleran
t coliforme
/100 mL
Reference
København,
DK
1998 - 11-35T Engelsborg et al., 2007
Århus, DK 2002

4.1 Delkonklusion
Amerikanske data konkluderer, at coliforme er en egnet indikator ved bakterielle
forureninger, men ikke ved forureninger med protozoer eller virus. Dette skal ses i
lyset af, at bakterier generelt er mere følsomme end protozoer og virus overfor
kloring, der i vid udstrækning anvendes i amerikansk vandforsyning. I den
publicerede litteratur har der kun kunne findes sparsomme (15) sammenhørende
data for coliforme bakterier og patogener i forbindelse med nordeuropæiske
udbrud. Der er derfor ikke et tilstrækkeligt stort statistisk materiale til kunne
konkludere på coliforme bakteriers tilstedeværelse og koncentrationsniveauer ved
udbrud i Nordeuropa. Det begrænsede datasæt gav dog ikke umiddelbart anledning
til samme konklusion som amerikanske undersøgelser.
De nordeuropæiske udbrudsdata viste, at i de 10 tilfælde, hvor der blev analyseret
for både E. coli og coliforme, blev E. coli i 9 af tilfældene også påvist, når der blev
påvist coliforme, hvilket kunne være et argument for udelukkende at anvende E.
coli som indikatororganisme. Dette skal dog holdes op imod, at der ved 6 udbrud
hverken blev detekteret coliforme bakterier eller E coli. En medvirkende faktor til
dette kan være, at den nuværende prøvefrekvens i Nordeuropa betyder, at det oftest
er ’gamle’ forureninger, der analyseres, hvorved indikatororganismerne kan være
henfaldet i højere grad end de specifikke patogener.
37

5 Konklusion
Den videnskabelige litteratur blev gennemgået for at vurdere, hvilke niveauer af
coliforme bakterier/E. coli, der forekommer ved forureninger med specifikke
patogener, når disse udgør en sygdomsrisiko. Der blev fundet overraskende få
kvantitative data for coliforme/E. coli- og patogen-koncentration for de
væsentligste forureningskilder: Fæces (human, pattedyr og fugle), spildevand,
overfladevand og opsamlet regnvand. For opsamlet regnvand var der så få
kvantitative data, at der ikke var grundlag for at gennemføre beregninger. Kun for
spildevand var der tilstrækkeligt datamateriale til at beregne separat for coliforme
bakterier og E. coli, mens sparsomme data eller skævhed i de indsamlede data
betød, at det ikke var muligt at vurdere coliforme og E. coli separat for fæces og
overfladevand.
For at vurdere værdien af coliforme som risikoindikator for vandbårne
sygdomsudbrud, blev litteraturen gennemgået for vandbårne sygdomsudbrud i
Nordeuropa, men kun for et begrænset antal udbrud fandtes publiceret coliform/E.
coli- koncentration. Ud af datasættet på 15 udbrud var der kun blevet analyseret for
både coliforme og E. coli i 10 tilfælde, hvoraf der kun i ét tilfælde blev påvist
coliforme bakterier uden at der samtidig blev påvist E. coli. Kun i 1 af de 15
tilfælde ville coliforme således have været bedre til at påvise en sygdomsrisiko end
E. coli. På baggrund af udbrudsdata har man i USA konkluderet, at coliforme er en
velegnet indikator for bakterier, men ikke for protozoer og virus, men dette skal
holdes op imod, at amerikansk vandforsyning adskiller sig væsentligt fra
nordeuropæisk vandforsyning.
For at afdække om der kan opstilles en generel coliform-kvalitetsværdi, hvorunder
der ikke er sygdomsrisiko, blev der ud fra litteraturdata beregnet coliformkoncentrationer
for en række forureningsscenarier. Her blev sygdomsrisiko
defineret som indtagelse af infektiøs dosis af en specifik patogen via den daglige
indtagelse af 2 L drikkevand. ”Worst-case” scenarier blev baseret på laveste
coliform-koncentration og højeste patogen-koncentration i forureningskilden samt
laveste infektiøse patogen dosis. ”Best-case” scenarier blev baseret på højeste
coliform-koncentration og laveste patogen-koncentration i forureningskilden og
højeste infektiøse patogen dosis. Endvidere blev ”middel case” scenarier, i de
tilfælde det var muligt, beregnet ved brug af middel-værdier for parametrene.
Scenarierne viste, at den coliform-koncentration, der modsvarer en sygdomsrisiko,
i høj grad afhænger af forureningskilde og typen af patogen. ”Worst-case”
scenarierne angav, at den laveste coliform-koncentration, der ikke indebærer
sygdomsrisiko, strækker fra 5×10 -4 til 1,5×10 6 coliforme/100 mL afhængig af
forureningstype og patogen. Coliform- og patogen-koncentrationen i den enkelte
forureningskilde kan variere flere dekader, og den infektiøse dosis for det enkelte
individ ligeledes varierer, og beregningerne fra ”worst-case” til ”best case” er
derfor behæftet med stor usikkerhed, hvor spændet dækker over mange
størrelsesordener.
”Worst case” scenariet er et ekstremt scenarie, og de beregnede coliform-værdier
kan derfor anses som ekstremer. På den anden side er der ikke indlagt
sikkerhedsfaktorer i beregningerne (generelt anvendes en sikkerhedsfaktor på 1 ud

af 10.000), og ”worst case” scenarierne giver således det sikreste
vurderingsgrundlag.
Scenarierne og udbrudsdata fra litteraturen viste således, at der i en række tilfælde
– navnlig ved forurening med virus – ikke er sikkerhed mod sygdomsrisiko,
selvom der ikke påvises coliforme bakterier i 100 mL. Kun i få tilfælde kunne
påvisning af coliforme betegnes som falsk positiv, det vil sige, at der påvises
coliforme, uden at den infektiøse dosis af en given patogen indtages via det daglige
drikkevandsindtag og dermed uden sygdomsrisiko. På baggrund af rapportens
undersøgelser af risikoen for forekomst at patogener i ’worst-case’ scenarierne, er
der ikke grundlag for at hæve kvalitetsværdien for coliforme bakterier, med
henvisning til at den nuværende værdi giver falsk positive værdier. Denne
konklusion skal dog ses på baggrund af det relativt lille datagrundlag.
For spildevand kunne der beregnes ”middel case” scenarier, dvs. at der er benyttet
gennemsnitsværdier for alle parametrene, for 8 patogener. I dette scenarie betød
fravær af coliforme, at der ikke skulle forekomme patogener i koncentrationer, der
kan give til sygdom. Undtagelsen var Rotavires, hvor en sygdomsrisiko kunne
være til stede uden påvisning af coliforme.
For spildevand var der tilstrækkeligt datagrundlag til at skelne mellem coliforme-
og E. coli-koncentrationer. I ”worst case” scenariet vil coliforme altid påvise
sygdomsrisiko for 5 patogener, mens E. coli altid vil kunne påvise sygdomsrisiko
for 4 af disse patogener. Da E. coli-koncentration i kilden er mindre eller svarer til
coliform-koncentrationen, vil man ved udelukkende at anvende E. coli som
indikatororganisme øge risikoen for ikke, at påvise en forurening med en
sygdomsrisiko.
Lande som New Zealand og Australien bruger ikke længere coliforme som
indikatororganisme for vandkvalitet, fordi der er ikke-fækale coliforme i
overfladevandet, der bruges som råvand. I Danmark anvendes stort set
udelukkende grundvand, der ikke forventes at indeholde coliforme. Påvisning af
coliforme i vandprøver vil derfor enten indikere en forurening af råvandet eller en
udefra indtrængende forurening i vandforsyningsnettet f.eks. i forbindelse med
lækager eller renovationsarbejde. Den indtrængende forurening behøver ikke
nødvendigvis at være af fækal oprindelse, men kan skyldes plantedele eller
overfladevand. Introduceres disse i vandforsyningen vil det dog samtidig betyde en
risiko for indtrængen af patogener. I forbindelse med dansk vandforsyning bør
påvisning af coliforme bakterier derfor altid give anledning til videre
undersøgelser.
39

6 Referencer
Australien Drinking Water Guidelines (2004) The National Health and Medical
Research Council (NHMRC) og Natural Ressource Mangement Ministrial Council
(NRMMC).
Albrechtsen, H.-J. (2003) Undersøgelser for patogener i udvalgte vandværker,
Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 786
Albrechtsen, H.-J. (1998) Boligernes vandforbrug, Mikrobiologiske undersøgelser
af regn- og gråvand, Miljøstyrelsen, Bolig- og Byministeriet.
Andersen, U.T.; Albrechtsen, H.-J. (2002) Internt arbejdspapir om forureningen i
Århus sommeren 2002, Institut for Miljø og Ressourcer, DTU.
Arnbjerg-Nielsen, K.; Hansen, L.; Hasling, A.B.; Clauson-Kaas, J.; Hansen, N.J.;
Carlsen, A.; Stenström, T.-A.; Ottoson, J. (2003) Risikovurdering af anvendelse af
opsamlet tagvand i private havebrug, Miljøstyrelsen, Økologisk byfornyelse og
spildevandsrensning nr. 38.
Ashbolt, N.J.; W.O.K., Grabow; Snozzi, M. (2001) Indicators of microbial water
quality, In WHO. Water quality: Guidelines, standards and health, Fewtrell, L.;
Bartram, J (eds.) IWA Publishing, London, UK.
Atwill, E.R.; Pereira, M.D.G.C.; Alonso, L.; Elmi, C.; Epperson, W.B.; Smith, R.;
Riggs, W.; Carpenter, L.V.; Dargatz, D.A.; Hoar, B. (2006) Environmental load of
Cryptosporidium parvum oocysts from cattle manure in feedlots from the central
and western United States, Journal of Environmental Quality, vol. 35, no. 1, pp.
200-206.
Aulicino, F.A.; Mastrantonio, A.; Orsini, P.; Bellucci, C.; Muscillo, M.; Larasa, G.
(1996) Enteric viruses in a wastewater treatment plant in Rome, Water, Air and
Soil Pollution, vol. 91, pp. 327-334.
Ballentinee, R.K.; Kittrell, F.W. (1968) Observations on fecal coliforms in several
recent stream pollution studies, In Proc. Symp. Fecal coliform bacteria in water and
wastewater (Berkeley, California: Bureau San. Engr. Cal. State. Dept. Pub. Health).
Bergey´s Manual (1984) Bergey´s Manual of systematic bacteriology, vol. 1, ed. 1,
Krieg, N.R. & Holt, J.G. (ed.) Williams & Wilkins, Baltimore, USA.
Biofill-Mas, S.; Pina, S.; Girones, R. (2000) Documenting the epidemiologic
patterns of polymaviruses in human populations by studying their presence in
urban sewage, Applied and Environmental Microbiology, vol. 66, no. 1, pp. 238-
245.
Borresen, B. (2008) Sekretariatsleder, De Danske Brevdueforeninger, personlig
kommunikation 24. januar 2008.
Callaway, T.R.; Anderson, R.C.; Genovese, K.J.; Poole, T.L.; Anderson, T.J.;
Byrd, J.A.; Kubena, L.F.; Nisbet, D.J. (2002) Sodium chlorate supplementation

educes E. coli O157:H7 populations in cattle, Journal of animal science, vol. 80,
no. 6, pp.1683-9.
Carrique-Mas, J.; Andersson, Y.; Petersén, B.; Hedlund, K.-O.; Sjögren, N.;
Giesecke, J. (2003) A Norwalk-like virus waterborne community outbreak in a
Swedish village during peak holiday season, Epidemiol. Infect., vol. 131, pp. 737-
744.
Cox, P.; Griffith, M.; Angles, M.; Deere, D.; Ferguson, C. (2005) Concentrations
of pathogens and indicators in animal feces in the sydney watershed, Applied and
Environmental Microbiology, vol. 71, no. 10, pp. 5929-5934.
Crabtree, K.D.; Ruskin, R.H.; Shaw, S.B.; Rose, J.B. (1996) The detection of
Cryptosporidium oocysts and Giardia cysts in cistern water in the U.S. Virgin
Islands, Water Research, vol. 30, no. 1, pp. 208-216.
Craun, G.F.; Calderon, R.L. (2001) Waterborne disease outbreaks caused by
distribution system deficiencies, Journal of the American Water Works
Association. Vol. 93, no. 9, pp. 64-75.
Craun, G.F.; Nwachuku, N.; Calderon, R.L.; Craun, M.F. (2002) Outbreaks in
drinking-water systems, 1991-1998, Journal of Environmental Health, vol. 65, no.
1, pp. 16-23.
Corry, J.E.L.; Atabay, H.I. (2001) Poultry as a source of Campylobacter and
related organisms, Society of Applied Microbiology Symposium Series, vol. 30,
pp. 96S-114S.
Davey, G.M.; Bruce, J.; Drysdale, E.M. (1983) Isolation of Yersinia enterocolitica
and related species from the faeces of cows, Journal of Applied Bacteriology, vol.
55, no. 3, pp. 439-443.
Davies, R.H.; Wray, C. (1995) Mice as carriers of Salmonella enteritis on
persistently infected poultry units, The Veterinary Record, vol. 137 (14), pp. 337-
41.
DeLeon, R.; Rose, R.B.; Bosch, A.; Torrella, F. Gerba, C.P. (1993) Detection of
Giardia, Crytosporidium and enteric viruses in surface and tap water samples in
Spain, Int. Journal Environ. Health Res., vol. 3, pp. 121-129.
Delgado, S.; Suárez, A.; Otero, L.; Mauo, B. (2004) Variation of microbiological
and biochemical parameters in he faeces of two healhy people over a 15 day
period, European journal of nutrition, vol. 43, no. 6, pp. 375-80
Eckner, K.F. (1998) Comparison of membrane filtration and multiple-tube
fermentation by the Colilert and Enterolert methods for detection of waterborne
coliform bacteria, Escherichia coli, and Enterococci used in drinking and bathing
water quality monitoring in southern Sweden, Applied and Environmental
Microbiology, vol. 64, no. 8, pp. 3079-3083.
Edberg, S.C.; Allen, M.J.; Smith, D.B. (1988) National field evaluation of a
definded substrate method for the simultaneous enumeration of total coliforms and
Escherichia coli form drinking water: Comparison with the standard multiple tube
fermentation method, Applied and Environmental Microbiology, vol. 54, no. 6, pp.
1595-1601.
41

Eikebrokk, B.; Gjerstad, K.O.; Hindal, S.; Johanson, G.; Røstum, J.; Rytter, E.
(2006) Ekstern rapport til Byrådet i Bergen – hentet juni 2007 fra
http://www3.bergen.kommune.no/info_/ekstern/nyheter5/giardia_oversikt.html
Engberg, J.; Gerner-Smidt, P.; Scheutz, F.; Nielsen, E.M.; On, S.L.W.; Mølbak, K.
(1998) Water-borne Campylobacter jejuni infection in a Danish town – a 6-week
continuous source outbreak, Clinical Microbiology and Infection, vol. 4, no. 11, pp.
648-656.
Engelsborg, C.C. ; Andersen, U.T.; Bagge, L.; Ethelberg, S.; Albrechtsen, H.-J.
(2007) Erfaringsopsamling ved mikrobiologiske drikkevandsforureninger,
Miljøstyrelsen, Miljøprojekt – in press.
Euzéby, J.P. (2007) List of prokaryotic names with standing in nomencloture,
hentet maj 2007 fra http://www.bacterio.cict.fr.
Feachem, R.G.; Bradley, D.J.; Garelick, H.; Mara, D.D. (1983) Sanitation and
disease – Health aspects of excreta and wastewater management, John Wiley &
Sons, Chichester, UK.
Fegan, N.; Vanderlinde, P.; Higgs, G.; Desmarchelier, P. (2004) Quantification and
prevalence of Salmonella in beef cattle presenting at slaughter, Journal of Applied
Microbiology, vol. 97, pp. 892-898.
Fegan, N.; Vanderlinde, P.; Higgs, G.; Desmarchelier, P. (2005) A study of the
prevalence and enumeration of Salmonella enterica in cattle and on carcasses
during processing, Journal of Food Protection, vol. 68, no. 6, pp. 1147-1153.
Fenlon, D.R.; Reid, T.M.S.; Porter, I.A. (1982) Birds as a source of Campylobacter
infections, Campylobacter: Epidemiology, pathogenesis and biochemistry, ed.
Newel, D.J., MTP Press Limited, Lancaster, UK.
Ford, T.E. (1999) Microbiological safety of drinking water: United States and
global perspectives; Environmental Health Perspectives, vol. 107, supplement 1,
Boston, USA.
Fukushima, H.; Saito, K.; Tsubokura, M.; Otsuki, K.; Kawaoka, Y. (1983)
Isolation of Yersinia spp. from bovine feces, Journal of Clinical microbiology, vol.
18, no. 4, pp. 981-982.
Geldreich, E.E. (1978) Bacterial populations and indicator concepts in feces,
sewage, stormwater and solid wastes; pp. 51-97; In: Indicators of Viruses in Water
and Food; Berg, G.; USA.
Geldreich, E.E.; Best, L.C.; Kenner, B.A.; Van Donsel, D.J. (1968) The
bacteriological aspects of stormwater pollution, Journal water Pollution Control
Fed., vol. 40, pp. 1861.
Geldreich, E.E.; Bordner, R.H.; Huff, C.B.; Clark, H.F.; Kabler, P.W. (1962) Type
distribution of coliform bacteria in the feces of warm-blooded animals, Journal
Pollution Control Fed., vol. 34, pp. 295.
Geldreich, E.E.; Kenner, B.A. (1969) Concepts of fecal streptococci in stream
pollution, Journal Water Pollution Control Fed., vol. 41, pp. R336.

George, I.; Petit, M.; Servais, P. (2000) Use of enzymatic methods for rapid
enumeration of coliforms in freshwaters, Journal of Applied Microbiology, vol. 88,
pp. 404-413.
Gibson III, C.J.; Stadterman, K.L.; States, S.; Sykora, J. (1998) Combined sewer
overflows: A source of Cryptosporidium and Giardia, Water Science &
Technology, vol. 38, no. 12, pp. 67-72.
Girdwood, R.W.A.; Smith, H.V. (1999) Cryptosporidium. Encyclopaedia of food
microbiology, Fonbinson, R.; Batt, C.; Patel, P., London and New York, Academic
Press.
Gleeson, C.; Gray, N. (1997) The coliform index and water disease – problems of
microbial drinking water assessment, Trinity College, University of Dublin,
Chapmann & Hall, UK
Guldbæk, I.; Bagge, L. (2007) Vurdering af metodeskift for coliforme bakterier i
drikkevand, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1162.
Guy, J.S. (1998) Virus infections of the gastrointestinal tract of poultry, Poultry
science, vol. 77, no. 8, pp. 1166-75.
Hansen, A. (1987) Akut gastroenteritis. En epidemi relateret til forurenet
drikkevand, Ugeskrift for læger, vol. 149, no. 49, pp. 3360-3361.
Hansen, J.S.; Ongerth, J.E. (1991) Effects of time and watershed characteristics on
the concentration of Cryptosporidium oocysts in river water, Applied and
Environmental Microbiology, vol. 57, no. 10, pp. 2790-2795.
Häflinger, D.; Huber, Ph.; Lüthy, J. (2000) Outbreak of viral gastroenteritis due to
sewage-contaminated drinking water, Internal Journal of Food Microbiology, vol.
54, pp. 123-126.
Hänninen, M.-L.; Haajanen, H.; Pummi, T.; Wermundsen, K.; Katila, M.-L.;
Sarkkinen, H.; Miettinen, I.; Rautelin, H. (2003) Detection and typing of
Campylobacter jejuni and Campylobacter coli and analysis of indicator organisms
in three waterborne outbreaks in Finland, Applied and Environmental
Microbiology, vol. 69, no.3, pp. 1391-1396.
Hench, K.R.; Bissonette, G.K.; Sexstone, A.J.; Jerry G. Coleman; Garbutt, K.;
Skousen, J.G (2003) Fate of physical, chemical, and microbial contaminants in
domestic wastewater following treatment by small constructed wetlands, Water
Research, vol. 37, pp. 921-927.
Holländer, R., Bullerman, M.; Gross, C.; Hartung, H.; König, K. Lücke, F-K;
Nolde, E. (1996): Mikrobiologisch -hygienische Aspekte bei der Nutzung von
Regenwasser als Betriebswasser für Toilettenspülung, Gartenbewässerung und
Wäschewassen; Gesundheitswesen 58, pp. 288-93.
Humphreys, S.W.; McCreadie, A.; Smith, H.V. (1995) The occurrence and
viability of Cryptosporidium sp. oocysts in an upland raw water source in central
Scoland, In: Betts, W.B.; Casemore, D.P.; Fricker, C.R.; Smith, H.V.; Watkins, J.
eds. Protozoan parasites and water, Royal society of chemistry 1995, pp. 87-90.
IDEXX (2007) IDEXX produkthjemmeside: www.idexx.com.
43

Inglis, G.D.; Kalischuk, L.D.; Busz, H.W. (2004) Chronic shedding of
Campylobacter species in beef cattle, Journal of Applied Microbiology, vol. 97, pp.
410-420.
Jeppesen, V.F. (2007) Coliform bacteria and E. coli in drinking water. A
comparision of EU reference method with alternative methods, Miljøstyrelsen,
Miljøprojekt 1155.
Johnsen, G.H.; Seim, A.; Gjesdal, A. (2005) Giardia lamblia-epidemien I Bergen
høsten 2004.Parasitten, vannverkerne i Bergen, epidemien og jakten på kilden,
Rådgivende Biologer AS, rapport 786, 66 sider.
Jones, K.; Howard, S.; Wallace, J.S. (1999) Intermittent shedding of thermophillic
campylobacter by sheep at pasture, Journal of Applied Microbiology, vol. 86, pp.
531-536.
Kaneuchi, C.; Shibata, M.; Kawasaki, T.; Kariu, T.; Kanzaki, M.; Maruyama, T.
(1989) Occurrence of Yersinia spp. In migratory birds, ducks, seagulls, and
swallows in Japan, Jap. J. Vet. Sci., vol. 51, no. 4, pp. 805-808.
Karaguezel, A.; Koeksal, I.; Baki, A.; Ucar, F.; Goek, I.; Cirav, Z. (1993)
Salmonella and Shigella carriage by gulls (Larus sp.) on the east black sea region
of Turkey, Microbios., vol. 74, no. 299, pp. 77-80.
Koivunen, J.; Siitonen, A.; Heinonen-Tanski, H. (2000) Elimination of enteric
bacteria in biological-chemical wastewater treatment and tertiary filtration units,
Water Research, no. 37, pp. 690-698.
Koplan, J.P.; Deen, R.D.; Swanston, W.H.; Tota, B. (1979) Contaminated roofcollected
rainwater as a possible cause of an outbreak of salmonellosis; Journal of
Hygiene, vol. 8, no. 1, pp. 303-309.
Kraft, D.J.; Olechowski-Gerhardt, C.; Berkowitz, J.; Finstein, M.S. (1969)
Salmonella in wastes produced at commercial poultry farms, Applied
Microbiology, Vol. 18 (5), pp. 703-7.
Kuczynska, E.; Shelton, D.R. (1999) Method for detection and enumeration of
Cryptosporidium parvum oocysts in feces, manures, and soils, Applied and
Environmental microbiology, vol. 65, no. 7, pp. 2820-2826.
Kukkula, M.; Maunula, L.; Silvennoinen, E.; von Bonsdorff, C.-H. (1999)
Outbreak of viral gastroenteritis due to drinking water contaminated by Norwalklike
viruses, The Journal of Infectious Diseases, vol. 180, pp. 1771-1776.
Kuusi, M.; Nuorti, J.P.; Hänninen, M.-L.; Koskela, M.; Jussila, V.; Kela, E.;
Miettinen, I.; Ruutu, P. (2005) A large outbreak of campylobacteriosis associated
with a municipal water supply in Finland, Epidemiol. Infect., vol. 133, pp. 593-
601.
Køge Tekniske forvaltning (2007) Analysedata fra Lyngen (upubliceret) samt
indlæg af drifts- og anlægschef i Køge kommune på BAKMAT konference 26/9-
2007.
Laursen, E.; Mygind, O.; Rasmussen, B.; Bønne, T. (1994) Gastroenteritis: A
waterborne ourbreak affecting 1600 people in a small Danish town, Journal

Epidemiol. Comm. Health, vol. 48, pp. 453-458.
LeChevallier, M.W. (1990) Coliform regrowth in driking water: A review, Journal
of the American Water Works Association, vol. 82, pp. 74-86.
LeChevallier, M.W. (1996) Full scale studies of factors related to coliform
regrowth in drinking water, Applied and Environmental Microbiology, vol. 62, no.
7, pp. 2201-2211.
LeChevallier, M.W.; Norton, W.D.; Lee, R.G. (1991) Occurrence of Giardia and
Cryptosporidium in surface water supplies, Applied and Environmental
Microbiology, vol. 57, pp. 2610-2616.
Leclerc, H.; Mossel, D.A.A.; Edberg, S.C.; Struijk, C.B. (2001) Advances in the
bacteriology of the coliform group: Their suitability as markers of microbial water
safety, Annu. Rev. Microbiology, vol. 55, pp. 201-234.
Ledin, A.; Auffarth, K.P.S.; Boe-Hansen, R.; Eriksson, E.; Albrechtsen, H.-J.;
Baun, A.; Mikkelsen, P.S. (2004) Brug af regnvand opsamlet fra tage og befæstede
arealer; Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 48.
Lévesque, B.; Broisseau, P.; Bernier, F.; Dewailly, E.; Jolu, J. (2000) Study of the
bacterial content of ring-billed gull droppings in relation to recreational water
quality, Water Research, vol. 34, no. 4, pp. 1089-1096.
Lévesque, B.; Brousseau, P.; Simard, P.; Dewailly, E.; Meisels, M.(1993) Impact
of the ring-billed gull (Larus delawarensis) on the microbiological quality of
recreational water, Applied and Environmental Microbiology, vol. 59, no. 4, pp.
1228-1230.
Lodder, W.J.; Vinjé, J.; van de Heide, R.; de Roda Husman, A.M. Leenen,
E.J.T.M.; Koopmans, M.P.G. (1999) Molecular detection of Norwalk-like
caliciviruses in sewage, Applied and Environmental Microbiology, vol. 65, no. 12,
pp. 5624-5627.
Lund, H.; Bjørkås, J.K.; Rorseth, T.; Valseth, M.; Rønningen, K.; Estenstad, I.;
Borgen, K.; Vold, L.; Jakopanec, I.; Nygård, K.; Krogh, T.; Kapperud, G.; Vardun,
T. (2007) Utbrudd av diarésykdom i Røros kommune, mai 2007, rapport publiceret
12. juni 2007 i samarbejde imellem Folkehelseinstituttet, Mattilsynet og Røros
kommune – hentet juli 2007 fra
http://www.helsebiblioteket.no/Samfunnsmedisin+og+folkehelse/Smittevern/Kom
munale+saker.
Maddox-Hyttel, C.; Langkjær, R.B.; Enemark, H.L.; Vigre, H. (2006)
Cryptosporidium and Giardia in different age groups of Danish cattle and pigs –
Occurence and management associated risk factors, Veterinary Parasitologt, vol.
141, pp. 48-59.
Martin, S.; Penttinen, G.; Hedin, G.; Ljungström, M.; Allestram, G.; Andersson,
Y.; Giesecke, J. (2006) A case-cohort study to investigate contamitant waterborne
outbreaks of Campylobacter and gastroenteritis in Sönderhamn, Sweden, 2002-3,
Journal of Water and Health, vol. 4, no. 4, pp. 417-424.
McNally, A.; Cheasty, T.; Fearnley, C.; Dalziel, R.W.; Paiba, G.A.; Manning, G.;
Newell, D.G. (2004) Comparison of the biotypes of Yersinia enterocolitica isolated
45

from pigs, cattle and sheep at slaughter and from humans with yersiniosis in Great
Britain during 199-2000, Letters in Applied Microbiology, vol. 39, pp. 103-108.
Miettinen, I.T.; Zacheus, O.; von Bonsdorff, C-H.; Vartiainen, T. (2001)
Waterborne epidemics in Finland in 1988-1999, Water Science and Technology,
vol. 43, no. 12, pp. 67-71.
Mygind, O.; Laursen, E.; Rasmussen, B.; Rønne, T. (1995) Forurening af et
vandværk med kloakvand, Ugeskrift for læger, vol. 157, pp. 1676-4679.
Mølgaard, K.; Nickelsen, C.; la Cour Jansen, J. (2002) Hygiejnisk kvalitet af
spildevand fra offentlige renseanlæg, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 684.
Niemelä, S.I.; Lee, J.V.; Fricker, C.R. (2003) A comparison of the International
Standards Organization reference method for the detection of coliforms and
Escherichia coli in water with a defined substrate procedure, Journal of Applied
Microbiology, vol. 95, pp. 1285-1292.
Nielsen, E.; Østergaard, G.; Larsen, J.C.; Ladefoged, O. (2004) Principper for
sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af
kvalitetskriterier for luft, jord og vand, Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 974.
Nickelsen, C.; Kristensen, K.K. (1991) Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra
renseanlæg, Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 21.
NZSA (2001) New Zealand food safety authority, Microbial pathogen data sheet –
hentet maj 2007 fra http://www.nzfsa.govt.nz/science/data-sheets/index.htm.
Nygård, K.; Vold, L.; Halvorsen, E.; Bringeland, E.; Røttingen, J.A.; Aavitsland, P.
(2004) Waterborne outbreak of gastroenteritis in a religious summer camp in
Norway, 2002, Epidemiol. Infect., vol. 132, pp. 223-229.
Obiri-Danso, K.; Hones, K. (1999) Distribution and seasonality of microbial
indicators and thermophilic Campylobaters in two freshwater bathing sites on the
River Lunes in northwest England, Journal of Applied Microbiology vol. 87, no. 6,
pp. 822-832.
Ongerth, J.E. (1989) Workshop on Cryptosporidium and cryptosporidiosis. Session
IV. Control of Cryptosporidium. GS Logsdon moderator. In: Craun G.F., Sykora,
J.L. eds., The taxonomy detection, Epidemiology and waterborne control of
Cryptosporidium. Pittsburgh, PA, 1989.
Ongerth, J.E.; Stribbs, H.H. (1987) Identification of Cryptosporidium oocysts in
river water, Applied and Environmental Microbiology, vol. 53, no., 4, pp. 672-676.
Oshiro, R.; Fujioka, R. (1995) Sand, soil, and pigeon droppings: sources of
indicator bateria in the waters of hanauma bay, Oahu, Hawai, Water Science &
Technology, vol. 31, no. 5-6, pp. 251-254.
Ottesen, J.; Hansen, A.; Westrell, T.; Johansen, K.; Norder, H.; Stenström, T.A.
(2006) Removal of noro- and enteroviruses, Giardia cysts, Cryptosproridium
oocysts and faecal indicators at four secondary wastewater treatment plants in
Sweden, Water environment research: A research publication of the water
environment federation, vol. 78; no. 8, pp. 828-824.

Pacha. R.E.; Clark, G.W.; Williams, E.A.; Carter, A. M.; Scheffelmaier, J.J.;
Debusschere, P. (1987) Small rodents and other mammals associated with
mountain meadows as reservoirs of Giardia spp. and Campylobacter, Applied and
Environmental Microbiology, vol. 53, no. 7, pp. 1574-1479.
Payment, P. Plante, R.; Cejka, P. (2001) Removal of indictor bacteria, human
enteric viruses, Gardia cysts and Cryptosporidium oocysts at a large wastewater
primary treatment facility, Can J Microbiol, vol. 47, pp. 188-193.
Popcock, M.J.O; Searle, J.B.; Betts, W.B.; White, P.C.L. (2001) Patters of
infection by Salmonella and Yersinia spp. in commensal house mouse (Mus
musculus domesticus) populations, Journal of Applied Microbiology, vol. 90, pp.
755-760.
Pusch, D.; Oh, D.Y.; Wolf, S.; Dumke, R.; Schroter-Bobsin, U.; Hohne, M.; Roske,
I.; Schreier, E. (2005) Detection of enteric viruses and bacterial indicators in
German environmental waters, Archives of Viralogy, vol. 150, pp. 929-947.
Robertson,L-J-; Gjerde, B. (2001) Occurrence of Cryptosporidium oocysts and
Giardia cysts in raw waters in Norway, International Journal of Public Health, vol.
29, no. 3, pp. 200-207.
Robertson,L.J.; Hermansen, L.; Gjerde, B. (2006) Occurrence of Cryptosporidium
oocysts and Giardia cysts in sewage in Norway, Applied and Envireonmental
Microbiology, vol. 72, no. 8, pp. 5297-5303.
Robertson, L.J.; Paton, C.A.; Cambell, A.T.; Smith, PG.; Jackson, M.H.; Gilmour,
R.A. Black, S.E.; Stevenson, D.A. Smith, H.V. (2000) Giardia cysts and
Cryptosporidium oocysts at sewage treatment works in Scotland, UK, Water
Research, vol. 34, no. 8, pp. 2310-2322.
Rose, J.B.; Gerba, C.P.; Jakubowski, V.M. (1991) Survey of potable water supplies
for Cryptosporidium and Giardia, Environmental Science and Technology, vol. 25,
no. 8, pp. 1393-1400.
Rose, J.B.; Mullinax, R.L.; Singh, S.N; Yates, M.V.; Gerba, C.P. (1987)
Occurrence of Rotaviruses and enteroviruses in recreational waters of Oak Creek,
Arixona, Water Research, vol. 21, no. 11, pp. 1375-1381.
Salamah, A.A. (1994) Occurence of Yersinia enterocolitica and Yersinia
pseudotuberculosis in rodents and cat feces from Riyadh Area, Saudi Arabia, Arab
Gulf Journal of Scientific Research, vol. 12, no. 3, pp. 547-557.
Sakar, R.; Rrabhakar, A.T.; Manickam, S.; Selvapandian, D.; Raghava, M.V.;
Kang, G.; Balrej, V. (2007) Epidemiological investigation of an outbreak of acute
diarrhoeal disease using geographic information systems, Transactions of the Royal
Society of Tropical Medicine and Hygiene, vol. 101, pp. 587-593.
Salomon, I. (2002) Vandforureningen i Århus: En forskrækkelse af de store,
DanskVand nr. 10.
Schardinger F. (1892) Ueber das Vorkommen Gährung erregender Spaltpilze im
Trinkwasser und ihr Bedeutung fåur die hygienische Beurtheilung desselben,
Wien. Klin. Wochenschr. 5:403-5, 521-23.
47

Scott, C.A.; Smith, H.V.; Gibbs, H.A. (1994) Excretion of Cryptosporidium
parvum oocycts by a herd of beef suckler cows, The Veterinary Record, vol.
134:172.
Sepp, E.; Japling, W. (1968) California experiences with fecal coliform bacteria, In
Proc. Symp. Fecal coliform bacteria in water and wastewater (Berkeley, California:
Bureau San. Engr. Cal. State. Dept. Pub. Health).
Smith, H.V.; Crabb, W.E. (1961) The faecal bacterial flora of animals and man: Its
development in the young, Journal Prathol. Bacteriol., vol. 82, pp. 53.
Smith, H.V.; Grimason, A.M.; Benton, C.; Parker, J.F.W. (1991) The occurrence of
Cryptosporidium spp. Oocysts in Scottish waters and the development of a
fluorogenic ciability assay for individual Cryptosporidium spp. Oocyss, Water
Science and Technology, vol. 24, pp. 169-172.
Smith, H.V.; Robertson, L.J.; Gilmour, R.A.; Morris, G.P.; Girdwood, R.W.A.;
Smith, P.G. (1993) The occurrence and viablility of Giardia cysts in Scottish raw
ans final waters, Journal Inst. Water Environ. Mangmnt., vol. 7, pp. 632-635.
Smith, H.V.; Robertson, L.J.; Ongerth, J.E. (1995) Cryptosporidiosis and
giardiasis: the impact of waterborne transmission; J Water SRT – Aqua, vol. 44,
no. 6, pp. 258-274.
Stenström, T.A. (1987) Kommunalt avloppsvatten från hygienisk synspunkt –
mikrobiologiska undersökningar, Swedish Environmantal Protection Agency,
Stockholm.
Stenström, T.A.; Boisen, F.; Georgsson, F.; Lahti, K.; Lund, V.; Andersson, Y.;
Ormerod, K. (1994) Vattenburna infektioner i Norden, Nordisk Ministerråd,
TemaNord.
Stenström, T.A. (1996) Sjukdomsframkallande mikroorganismer i avloppssystem –
Riskvärdering av traditionella och alternativa avloppslösningar; Rapport 4683,
Naturvårdsverket, Socialstyrelsen, Smittskyddsinstitutet, Sverige.
Sterling, C.R. (1990) Waterborne cryptosporidiosis. In Dubey, J.P.; Speer, C.A.;
Fayer, R. eds. Cryptosporidiosis of man and animals. Boca Raton, FL: CRC Press,
1990 pp. 51-58.
Stevens, M.; Ashbolt, N.; Cunliffe, D. (2003) Review of Coliforms as microbial
indicators of drinking water quality, National Health and Medical Research
Council, Australian government – hentet maj 2007 fra http://www.nhmrc.gov.au.
Szewzyk, U.; Szewzyk, R.; Manz, W.; Schleifer, K.-H. (2000) Microbiological
safety of drinking water, Annu. Rev. Microbiol., vol. 54, pp. 81-127.
TNCSG (1992) The National Cryptosporidium survey of Cryptosporidium oocysts
in surface and groundwaters in the UK, J. Inst. Water Environ. Mangment, vol. 6,
pp. 697-703.
Teunis, P.F.M. (1997) Infectious gastroenteritis – opportunities for dose response
modelling. National institute of public health and the environment. Report no.
284550003. Bilthoven. The Netherlands.

Vestergaard, L.S.; Olsen, K.E.P.;Stensvold, R.; Böttiger, B.; Adelhardt, M.; Lisby,
M.; Mørk, L.; Mølbak, K. (2007) Outbreak of severe gastroenteritis with multiple
aetiologies caused by contaminated drinking water in Denmark, January 2007;
Eurosurveillance, vol. 12, no. 3 - E070329.1.
http://www.eurosurveillance.org/ew/2007/070329.asp#1.
Westrell, T.; Teunis, P.; vand der Berg, H.; Lodder, W.; Ketelaars, H.; Stenström,
T.A.; de Roda Husman, A.M (2006) Short- and long-term variations of norovirus
concentrations in the Meuse river during a 2-year study period, Water Resarch, vol.
40, pp. 2613-2620.
WHO (2006) Guidelines for drinking-water quality.
49

Bilag A: Værdier til ”worstcase”
scenarieberegninger
Tabel A.1: Minimums- og maksimumsværdier for coliforme (og E. coli) samt
maksimale patogen-værdier i forureningskilder taget fra Tabel 3-Tabel 5 til ”worstcase”
scenarieberegningerne i afsnit 3.2.
Fæces
human
Organisme [celler/g
]
Fæces
pattedyr
[celler/g
]
Fæces
fugle
[celler/g
]
Spilde-vand Overfladeva
nd
[celler/100
mL]
[celler/100
mL]
Coliforme minværdi
1,0E+06 1,0E+03 3,0E+05 6,0E+05 1,0E+01
Coliforme maxværdi
1,0E+09 1,0E+09 1,0E+09 1,0E+08 1,0E+05
E. coli min-værdi -"- -"- -"- 3,0E+04 -"-
E. coli max-værdi -"- -"- -"- 6,0E+07 -"-
Campylobacter 1,0E+07 1,0E+08 1,0E+07 1,0E+04 6,0E+01
Salmonella 1,0E+08 1,0E+04 3,4E+04 2,0E+05 -
Shigella 1,0E+07 - - 6,3E+05 -
Yersinia 1,0E+05 - - 1,6E+06 -
Cryptospordium 1,0E+07 1,8E+04 - 1,1E+02 2,5E+01
Giardia 1,0E+05 1,4E+05 6,7E+01 3,6E+03 7,5E+00
Adenovirus - - - 1,0E+06 -
Enterovirus 1,0E+07 - - 7,2E+04 9,0E-02
Hepatitis virus 1,0E+06 - - - -
Norovirus - - - 1,0E+05 3,0E+02
Rotavirus 1,0E+08 - - 1,0E+06 2,5E-02
”-”: samme som for coliforme.
-: ingen data
Tabel A.2: Laveste infektiøse dosis fra Tabel 2 til
”worst-case” scenarieberegningerne i afsnit 3.2.
Organisme Infektiøs dosis
Campylobacter 500
Salmonella 100000
Shigella 10
Yersinia 1000000000
Cryptospordium 1
Giardia 1
Adenovirus 1
Enterovirus 1
Hepatitis virus 1
Norovirus 1
Rotavirus 1
A-I

Bilag B: Kritiske coliform-intervaller ved ”worst-case”
scenarieberegninger
Tabel B.1.: Kritiske Coliform-intervaller og E. coli-interval modsvarende den infektiøse dosis af patogenerne indtages i 2 L drikkevand ved scenarieberegningerne i
afsnit 3.2. Der er regnet med ”worst-case” scenarie med mindste infektiøse dosis fra Tabel 2 og højeste patogen-koncentration fra Tabel 4. Coliform-værdier og E.
coli-værdier er baseret på laveste og højeste koncentrationer i forureningskilden fra Tabel 4. Anvendte værdier er angivet i Bilag A.
Kritisk coliform-interval [CFU/100 mL] Kritisk E. coli-interval
[CFU/100 mL]
[coliforme/100 mL] Fæces-human Fæces-pattedyr Fæces-fugle Spildevand Overfladevand Spildevand
Organisme min max min max min max min max min max min max
Campylobacter 2,5E+00 2,5E+03 2,5E-04 2,5E+02 7,5E-01 2,5E+03 1,5E+03 2,5E+05 4,2E+00 4,2E+04 7,5E+01 1,5E+05
Salmonella 5,0E+01 5,0E+04 5,0E+02 5,0E+08 4,4E+04 1,5E+08 1,5E+04 2,5E+06 - - 7,5E+02 1,5E+06
Shigella 5,0E-02 5,0E+01 - - - - 4,8E-01 7,9E+01 - - 2,4E-02 4,8E+01
Yersinia 5,0E+08 5,0E+11 - - - - 1,9E+07 3,1E+09 - - 9,4E+05 1,9E+09
Cryptospordium 5,0E-03 5,0E+00 2,8E-03 2,8E+03 - - 2,7E+02 4,5E+04 2,0E-02 2,0E+02 1,4E+01 2,7E+04
Giardia 5,0E-01 5,0E+02 3,6E-04 3,6E+02 2,2E+02 7,5E+05 8,4E+00 1,4E+03 6,7E-02 6,7E+02 4,2E-01 8,4E+02
Adenovirus - - - - - - 3,0E-02 5,0E+00 - - 1,5E-03 3,0E+00
Enterovirus 5,0E-03 5,0E+00 - - - - 4,1E-01 6,9E+01 5,6E+00 5,6E+04 2,1E-02 4,1E+01
Hepatitis virus 5,0E-02 5,0E+01 - - - - - - - - - -
Norovirus - - - - - - 3,0E-01 5,0E+01 1,7E-03 1,7E+01 1,5E-02 3,0E+01
Rotavirus 5,0E-04 5,0E-01 - - - - 3,0E-02 5,0E+00 2,0E+01 2,0E+05 1,5E-03 3,0E+00
-: ingen data
B-I

Bilag C: Værdier til alternative
scenarieberegninger
Tabel C.1: Minimums- og maksimumsværdier for coliforme samt middel patogenværdier
i forureningskilder Beregnet fra Tabel 3-Tabel 5 (ved mere end én værdi i
tabel) Anvendt ved beregning med middelkoncentrationer i afsnit 3.3.
Fæces
human
Organisme [celler/g
]
Fæces
pattedyr
[celler/g
]
Fæces
fugle
[celler/g
]
Spilde-vand Overfladeva
nd
[celler/100
mL]
[celler/100
mL]
Coliforme minværdi
1,0E+06 1,0E+03 3,0E+05 6,0E+05 1,0E+01
Coliforme maxværdi
1,0E+09 1,0E+09 1,0E+09 1,0E+08 1,0E+05
Campylobacter
- 2,5E+07 6,2E+06 3,3E+03 3,1E+01
Salmonella
- 3,2E+03 1,2E+04 3,2E+04 -
Shigella
- - - - -
Yersinia
- - - - -
Cryptospordium
- 2,2E+02 - 2,8E+01 3,0E+00
Giardia
- 1,2E+03 3,4E+00 9,1E+02 9,9E-01
Adenovirus
- - - 1,3E+05 -
Enterovirus
- - - 5,6E+02 2,4E-02
Hepatitis virus
- - - - -
Norovirus
- - - 1,7E+04 1,5E+02
Rotavirus
5,1E+06 - - 5,0E+05 1,3E-02
-: middel kan ikke beregnes
Tabel C.2: Middel infektiøs dosis fra Tabel 2 til
beregninger med middelkoncentrationer i afsnit 3.3.
Organisme Infektiøs dosis
Campylobacter 500250
Salmonella 5050000
Shigella 5005
Yersinia 1000000000
Cryptospordium 15,5
Giardia 50,5
Adenovirus 5,5
Enterovirus 5,5
Hepatitis virus 5,5
Norovirus 5,5
Rotavirus
5,5
C-I

Tabel C.3: Minimums- og maksimumsværdier for coliforme samt laveste patogenværdier
i forureningskilder fra Tabel 3-Tabel 5 til ”Best-case” scenarieberegningerne i
afsnit 3.3.
Fæces
human
Organisme [celler/g
]
Fæces
pattedyr
[celler/g
]
C-II
Fæces
fugle
[celler/g
]
Spilde-vand Overfladeva
nd
[celler/100
mL]
[celler/100
mL]
Coliforme minværdi
1,0E+06 1E+03 3E+05 6E+05 1E+01
Coliforme maxværdi
1,0E+09
1,0E+09 1,0E+09 1,0E+08 1,0E+05
Campylobacter
1E+07 1E+04 2E+02 1E+00 1E+00
Salmonella
1E+08 3E+00 1E+00 1E+00 -
Shigella
1E+07 - - 6E+05 -
Yersinia
1E+05 - - 2E+06 -
Cryptospordium
1E+07 1E+00 - 1E+00 1E-04
Giardia
1E+05 1E+00 1E+00 1E+00 1E-04
Adenovirus
- - - 2E+01 -
Enterovirus
1E+07 - - 4E-01 1E-04
Hepatitis virus
1E+06 - - - -
Norovirus
- - - 1E-01 1E-04
Rotavirus
-: ingen data
1E+06 - - 1E-01 1E-04
Tabel C.4: højeste infektiøse dosis fra Tabel 2
”best-case” scenarieberegningerne i afsnit 3.3.
Organisme Infektiøs dosis
Campylobacter 1000000
Salmonella
10000000
Shigella
10000
Yersinia
1000000000
Cryptospordium
30
Giardia
100
Adenovirus
10
Enterovirus
10
Hepatitis virus
10
Norovirus
10
Rotavirus
10

Bilag D: Kritiske coliform-intervaller bestemt ved alternative
scenarieberegninger
Tabel D.1.: Kritiske Coliform-intervaller modsvarende den infektiøse dosis af patogenerne indtages i 2 L drikkevand opnået ved scenarieberegningerne. Der er
regnet med middel infektiøs dosis fra Tabel 2 og middel patogen-koncentration fra Tabel 3-Tabel 5. Coliform-værdier er baseret på laveste og højeste
koncentrationer i forureningskilde fra Tabel 3-Tabel 5. Anvendte værdier er angivet i Bilag C.
Kritisk coliform-interval [CFU/100 mL]
[coliforme/100 mL] Fæces-human Fæces-pattedyr Fæces-fugle Spildevand Overfladevand
Organisme min max min max min max min max min max
Campylobacter 2,5E+03 2,5E+06 1,0E+00 1,0E+06 1,2E+03 4,0E+06 4,6E+06 7,7E+08 8,2E+03 8,2E+07
Salmonella 2,5E+03 2,5E+06 7,8E+04 7,8E+10 6,6E+06 2,2E+10 4,7E+06 7,8E+08 - -
Shigella 2,5E+01 2,5E+04 - - - - 2,4E+02 4,0E+04 - -
Yersinia 5,0E+08 5,0E+11 - - - - 1,9E+07 3,1E+09 - -
Cryptospordium 7,8E-02 7,8E+01 3,5E+00 3,5E+06 - - 1,7E+04 2,8E+06 2,6E+00 2,6E+04
Giardia 2,5E+01 2,5E+04 2,1E+00 2,1E+06 2,3E+05 7,5E+08 1,7E+03 2,8E+05 2,6E+01 2,6E+05
Adenovirus - - - - - - 1,3E+00 2,1E+02 - -
Enterovirus 2,8E-02 2,8E+01 - - - - 3,0E+02 4,9E+04 1,1E+02 1,1E+06
Hepatitis virus 2,8E-01 2,8E+02 - - - - - - - -
Norovirus - - - - - - 9,8E+00 1,6E+03 1,8E-02 1,8E+02
Rotavirus 5,4E-02 5,4E+01 - - - - 3,3E-01 5,5E+01 2,2E+02 2,2E+06
-: ingen data
D-I

Tabel D.2.: Kritiske Coliform-intervaller modsvarende den infektiøse dosis af patogenerne indtages i 2 L drikkevand opnået ved scenarieberegningerne. Der er
regnet med ”best-case” scenarie med højeste infektiøse dosis fra Tabel 2 og laveste patogen-koncentration fra Tabel 3-Tabel 5. Coliform-værdier er baseret på
laveste og højeste koncentrationer i forureningskilde fra Tabel 3-Tabel 5. Anvendte værdier er angivet i Bilag C.
Kritisk coliform-interval [CFU/100 mL]
[coliforme/100 mL] Fæces-human Fæces-pattedyr Fæces-fugle Spildevand Overfladevand
Organisme min max min max min max min max min max
Campylobacter 5,0E+03 5,0E+06 5,0E+03 5,0E+09 8,3E+07 2,8E+11 3,0E+10 5,0E+12 5,0E+05 5,0E+09
Salmonella 5,0E+03 5,0E+06 1,7E+08 1,7E+14 1,5E+11 5,0E+14 3,0E+11 5,0E+13 - -
Shigella 5,0E+01 5,0E+04 - - - - 4,8E+02 7,9E+04 - -
Yersinia 5,0E+08 5,0E+11 - - - - 1,9E+07 3,1E+09 - -
Cryptospordium 1,5E-01 1,5E+02 1,5E+03 1,5E+09 - - 9,0E+05 1,5E+08 1,5E+05 1,5E+09
Giardia 5,0E+01 5,0E+04 5,0E+03 5,0E+09 1,5E+06 5,0E+09 3,0E+06 5,0E+08 5,0E+05 5,0E+09
Adenovirus - - - - - - 1,9E+04 3,1E+06 - -
Enterovirus 5,0E-02 5,0E+01 - - - - 7,5E+05 1,3E+08 5,0E+04 5,0E+08
Hepatitis virus 5,0E-01 5,0E+02 - - - - - - - -
Norovirus - - - - - - 3,0E+06 5,0E+08 5,0E+04 5,0E+08
Rotavirus 5,0E-01 5,0E+02 - - - - 3,0E+06 5,0E+08 5,0E+04 5,0E+08
-: ingen data
D-II

Figir D.1. I-IV: Sammenligning af kritiske coliform-intervaller beregnet som ”worstcase”,
”middel-case” og ”best-case”.
Brede Søjler: ”worst-case” baseret på værdier angivet i Bilag A.
grå smalle søjler: ”middel-case” baseret på værdier angivet i Bilag C
Sorte smalle søjler: ”best-case” baseret på værdier angivet i Bilag C – søjler er stribet,
når beregning er foretaget med samme patogen-koncentration som ”worst-case”.
Stiplet linie angiver kvalitetsværdien på

III:
IV:
V:
D-IV

Miljøministeriet
By- og Landskabsstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Telefon 72 54 47 00
blst@blst.dk
www.blst.dk