Risikovurdering og risikoprofil af forekomst af coliforme bakterier i ...

Sammenfatning og
konklusioner
Coliforme bakterier bliver sammen med E. coli anvendt som indikatororganisme
for forurening af drikkevand. I 2005 åbnede den danske Miljøstyrelse for, at en ny
analysemetode - Colilert® - kunne anvendes i stedet for DS2250. Siden da er en
større andel af vandprøverne fra vandforsyningerne blevet registreret positive for
coliforme bakterier, hvilket antageligt skyldes, at Colilert® er bedre til at påvise
coliforme bakterier. Projektets formål har derfor været at belyse hvilke niveauer af
coliforme/E. coli, der indikerer en risiko for tilstedeværelse af
sygdomsfremkaldende mikroorganismer (patogener), der udgør en sygdomsrisiko
for forbrugeren. Sygdomsrisiko blev defineret ved at den infektiøse dosis af en
specifik patogen indtages via den daglige indtagelse af 2 L drikkevand.
Den videnskabelige litteratur blev gennemgået for data for coliforme bakterier/E.
coli og specifikke patogener for at vurdere, hvilke niveauer af coliforme
bakterier/E. coli, der var relateret til sygdomsrisiko. Data fra
litteraturgennemgangen er præsenteret i tabeller, der derved udgør en database,
som angiver koncentrationsintervaller for coliforme/E. coli- og patogener i de
væsentligste forureningskilder: Fæces (human, pattedyr og fugle), spildevand,
overfladevand og opsamlet regnvand.
Der blev fundet overraskende få kvantitative data for coliforme/E. coli- og
patogen-koncentration. For opsamlet regnvand kunne beregningerne ikke
gennemføres pga. mangel på kvantitative data. Kun for spildevand var der
tilstrækkeligt datamateriale til at gennemføre beregningerne separat for coliforme
bakterier og E. coli, mens sparsomme data eller skævhed i de indsamlede data
betød, at coliforme og E. coli blev betragtet under et for fæces og overfladevand.
Litteraturen blev gennemgået for nordeuropæiske vandbårne sygdomsudbrud for at
vurdere værdien af coliforme bakterier som indikatororganisme ved udbrud. Kun
for 15 udbrud blev der fundet publiceret coliform/E. coli-koncentrationer, hvor der
kun i ét af tilfældene blev påvist coliforme uden der samtidig blev påvist E. coli, og
kun i dette tilfælde var coliforme således en bedre indikator end E. coli.
Litteraturdata for coliform/E. coli- og patogenkoncentrationer i forureningskilderne
samt infektiøse dosis for de specifikke patogener blev anvendt ved
scenarioberegninger til bestemmelse af hvilken teoretisk coliform-koncentration,
der detekteres, når en forurening giver anledning til sygdomsrisiko for en given
patogen. ”Worst-case” scenarieberegninger blev baseret på den laveste coliformkoncentration
og den højeste patogen-koncentration i forureningskilden samt
laveste infektiøse dosis af patogenerne. I de tilfælde, hvor litteraturdataene angav et
koncentrationsinterval, blev også ”best-case” scenarieberegninger foretaget baseret
på den højeste coliform-koncentration og den laveste patogen-koncentration i
kilden samt højeste infektiøse dosis af patogenerne.
Scenarieberegninger viste, at den coliform-koncentration, der modsvarende en
sygdomsrisiko, i høj grad afhænger af forureningskilde og typen af patogen.
For at påvise en sygdomsrisiko skulle der i ”Worst-case” scenarierne afhængig af
forureningstype og patogen måles fra 5×10 -4 til 1,5×10 6 coliforme/100 mL. Da
3