DEN HIMMELSKE TEOLOGI AF MARK GAPE Emanuel ...

More documents

Recommendations

Info

Bolingbroke. Det er dog tvivlsomt om deres tænkning efterlod noget varigt indtryk på ham. Som svogeren opsøgte også Swedenborg Leibniz. Men efter ankomsten til Hannover, måtte han sande, at den aldrende tænker var bortrejst til Wien. Tilbage i London traf han den jødiske mystiker, Rabbi Haim Jacob Falk, også kendt som den londonske Baal Shem Tov. Det var således i Wellclose Square, nær Shem Tovs hus, at Swedenborg i 1744 havde sin første Kristusvision. Inspirerede af denne dedikere resten af sit liv til religiøse aktiviteter. På daværende tidspunkt havde han endnu 27 leveår, hvilket han fortrinsvis brugte på, at skrive. I alt udgav han 30 bøger, alle skrevet på latin, hvori han redegjorte for sine åndsteorier. I lighed med de fleste oplysningstænkere mente Swedenborg, at svaret på religiøse spørgsmål måtte findes i naturen, om end denne sjældent gav de svar som man ønskede. I begyndelsen var han meget optaget af magnetismen, men måtte dog hurtigt sande, at denne ikke kunne bruges som forklaring på eksistensen af hvad han betragtede som guddommelige ”substans.” Han satte derfor sin lid til elektriciteten, men opgav også denne for til sidst, at formulere sin egen teori om en usynlige substans, der ikke blot sammenbandt universet, men tillige udgjorde menneskets udødelige sjæl. I forlængelse heraf fostrede Swedenborg en forestilling om, at de naturlige og åndelige verdener, som han mente eksisterede i en vid mangfoldighed, dybest set var forskellige manifestationer af en og samme substans. Der var med andre ord tale om udformningen af en kristen teologi, baserede på et gudsværens-begreb, der rent erkendelsesteoretisk trak på velkendte elementer fra bl.a. det renæssancemagiske paradigmes neoplatoniske korrespondanceteorier, cartesianske dualisme og Leibnizs monadelære. Det var således også Swedenborgs påstand, at al liv udsprang fra den samme kilde, men var organiserede på flere forskellige niveauer. Ydermere, at hvert enkelt objekt i universet havde sin egen plads, alt imens det knyttede an til andre objekter gennem korrespondancer. Ingen af disse niveaudelinger kunne imidlertid opretholdes, hvis det ikke var for en konstant åndelige tilstrømning udgående fra gud, der af Swedenborg blev illustrerede som en åndelig sol. Lignelsen havde han naturligvis lånt fra Platon, om end dennes idésol næppe havde meget, at beskaffe med den swedenborgianske kosmologi. Som det også var tilfældet med den neoplatoniske emanationstænkning, blev hvert niveau oplyst af en specifik mængde åndelige substans, fra de højeste åndelige planer og ned til naturens laveste mineralriger. Samtidig var objekterne som nævnt 2
forbundet med deres spirituelle, rationelle og naturlige modparter, i et omfattende mystisk korrespondancenetværk. Ikke overraskende var Swedenborg også modstander af treenighedsdogmet, dersom han mente, at Kristus var en gud i menneskelig form. I kraft af sin korsfæstelse, havde Kristus bevarede nogle menneskelige egenskaber, som han medbragte til det hinsides, hvor han herskede som et guddommeligt menneske. Denne status kunne Swedenborgs person naturligvis ikke konkurrence med, men det afholdte ham ikke fra, at betragte sig selv som værende budbringer for den syvende og sidste åbenbaring af Kristus. Det var da også på baggrund af dette rationale, at han formelt grundlagde sin religiøse bevægelse i året 1757, der tillige var udset som tidspunktet for Kristus genkomst på jorden. Nedstigningen fra de åndelige planer skulle dog ikke opfattes i en konkret kødelig forstand, men der imod som en åndelig begivenhed der udelukkende fandt sted på de indre planer, foranledigede af, at menneskeheden atter ”begyndte”, at åbne sig for bibelens ”sande” mening. Til dette formål trykte Swedenborg hans egen bibel, der dog var noget kortere end både den den katolske og de protestantiske. Af bibelens seksogtres bøger fravalgte han de syvogtredive ud fra den begrundelse, at de manglede åndelig dybde. Tilsyneladende kunne han dog ikke undvære dem helt, for i sit monumentale storværk Arcana Coelestia, har han skrevet omfattende og udførlige kommentarer til både Genesis og Exodus. Essensen af hans bibelfortolkning og dennes betydning for hans religiøse tænkning, skal dog primært findes i hans sidste værk The True Christian Religion fra 1771, der indeholder essensen af hans refleksioner over bibelens ”sandheder”: “The natural man, however, cannot this be persuaded to believe that the word is divine truth itself, in which are divine wisdom and divine life; for he judges it by its style which reveals no such things. Yet the style of the word is a truly divine style, with which no other however lofty and excellent can be compared. The style of the Word is such that it is holy in every sentence, in every word, and sometimes in every letter; and therefore the Word unites man to the Lord and opens heaven.” 3 The True Christian Religion. Egentligt interessant bliver det dog først, når Swedenborg applicerer sin korrespondanceteori på selve skrifterne:
Page 1: DEN HIMMELSKE TEOLOGI AF MARK V. AG
Page 5 and 6: Sidstnævnte havde brugte den som g
Page 7 and 8: harmonisk og fuldendt guddommelige
Page 9 and 10: swedenborgianismen var det stadig m
Page 11 and 12: testamente. Endvidere blev Swedenbo

DEN HIMMELSKE TEOLOGI AF MARK GAPE Emanuel ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?