Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark, Fagligt ...

20
Grundvandet, der strømmer til vandløbet, har ikke samme alder og kan
derfor være påvirket af forskelle i nitratbelastning fra arealanvendelsen
som landbrug og natur. I figur 5.1 vises et eksempel på grundvandets alder
og nitratkoncentration omkring et amerikansk vandløb. Det ældste
grundvand fra omkring 1950 strømmer til vandløbet nær ved vandløbsbunden.
Dette grundvand har en forholdsvis lille N-koncentration på 0,8
mg N/L.
Den lave koncentration kan skyldes, at der er sket en nitratreduktion
under grundvandets transportvej, eller at N-tabet fra arealanvendelsen
har været mindre end i 1980’erne. Det yngste grundvand fra midt i
1980’erne har en højere N-koncentration på 13 mg N/L. Dette grundvand
strømmer til vandløbet lige under vandløbsbrinken, men bliver her
blandet med vand af ældre dato og med en mindre N-koncentration. Dataene
i figur 5.1 viser tydeligt, at grundvandet, der strømmer til vandløbet,
kan have forskellig alder og nitratkoncentration.
Tidspunkterne for opgørelserne af rodzoneudvaskningen og afstrømning
i vandløbene er kritisk, fordi det ikke er muligt fuldstændigt at tage
højde for disse forskellige i vandets alder samt til vandets transporttid
fra rodzone til vandløbet.
5.2 Udvikling i landbrugs kvælstofoverskud
Som datagrundlag for udarbejdelsen af N-reduktionskort er det af tidsmæssige
årsager valgt at tage udgangspunkt i eksisterende data. Det var
ikke muligt at foretage nye modelleringer inden for den forholdsvise
korte projektperiode. Det blev derfor valgt at anvende udvaskningsdata
beregnet med SKEP-Daisy og N-LES på kommuneniveau. Disse beregninger
var en del af datagrundlaget for slutevalueringen af Vandmiljøplan
II (Grant & Waagepetersen, 2003). I disse beregninger blev data for
landbrugspraksis anvendt på aktuelle år, mens år til år variation i nedbør
og temperatur blev elimineret ved, at udvaskningen blev beregnet
som et gennemsnit af 10 års beregninger.
Det blev valgt at anvende data for landbrugspraksis for året 1989, da
kvælstofoverskuddet i dansk landbrug var nogenlunde konstant i 10-15
år forud (figur 5.2), hvorved kvælstoftabet nogenlunde kunne antages at
være repræsentativ for det vand, der afstrømmede til vandløbene i de
første år efter opstart af Det Nationale Overvågningsprogram i 1989.
For perioden 1989/90-1993/94 ligger N-overskuddet nogenlunde på det
samme niveau, mens overskuddet falder fra 1993/94 og frem.