| SIDE 20 | SPILLERNYT | MAJ 2011 |
velgørenHed Hitter i HÅndbold Håndbold Spiller foreningen indgik sidste vinter et samarbejde med netværksorganisationen Globe town og opfordrede i den forbindelse medlemmer til at sende overskydende træningstøj til Afrika. Godt nyt: Der er meget tøj, det bliver for tiden sorteret og pakket, og til efteråret bliver en fyldt container sendt til Kenya. AF SIGNE PEDERSEN ”Det er så stor en succes, at vi må betegne det første mål som opnået.” Aksel Nørgaard fortæller med begejstring om de 200 flyttekasser med træningstøj, der er samlet ind til kenyanske håndboldspillere, og som i løbet af efteråret bliver pakket i en container og sendt af sted fra lageret i Aarhus. Håndbold Spiller Foreningen og Divisionsforeningen indledte sidste vinter et samarbejde med netværksorganisationen Globe Town, og første initiativ var at få ryddet ud i danske håndboldspilleres klædeskabe. Overskydende træningstøj skulle ud af skabet, så afrikanske håndboldspillere kan få gavn af det i fremtiden. Og der er blevet luget ud i skabene rundt omkring i de danske håndboldspillerhjem. Bidragsyderne tæller både enkeltpersoner, organisationer og klubber, og specielt Randers HK og flere århusianske klubber har været særligt leveringsdygtige. Med ikke mindre end 200 fyldte flyttekasser er der ifølge projektleder Aksel Nørgaard nu sat nye mål for indsamlingen. ”Vi har fået fyldt en container, så nu drosler vi lidt ned med tøjet og tilpasser vores indsamling til andre ting, som de mangler dernede. Det ser ud til, at det er mere specifikke ting som mål, sko, kegler og specielt bolde, de står og mangler nu,” fortæller Nørgaard. MErE EnD HÅnDbolD Sangeren Poul Krebs var blandt initiativtagerne, da Globe Town blev grundlagt i 2007. Han er i dag formand for organisationen, og musik er en stor del af Globe Town, ligesom uddannelse og handel også er områder, hvor der bliver sat udviklingsprojekter i søen. På sportsområdet blev der sidste vinter arrangeret en opvisningskamp med tidligere landsholdsspillere, primært fra 1980’ernes såkaldte bolsjedrengehold, og skuespillere, blandt andre Lars Mikkelsen og Jan Gintberg. Når træningstøjet bliver sendt af sted til Kenya til efteråret, er det heller det eneste, som tager kurs mod Kenya. De afrikanske modtagere kommer også til at kunne glæde sig over musikudstyr, blandt andet instrumenter og udstyr fra en række af artisterne fra årets Smuk Fest i Skanderborg. ”Det er meningen, at det hele skal kulminere med en kulturevent i det fattige Kibera i Nairobi til november. Det er en sports- og musikfestival, hvor der blandt andet skal spilles håndbold, men også andre idrætsgrene og musik, fortæller Aksel Nørgaard.” HjælP tIl SluMkVartErEr En del af det træningstøj og udstyr, der bliver afsendt fra Danmark, bliver brugt af det kenyanske håndboldforbund, hvor den tidligere landsholdsspiller Erik ”Junge” Madsen er tilknyttet som træner og konsulent. Men børn og unge i Nairobis slumområder får også glæde af gaverne. Det overordnede formål med projektet er nemlig at styrke idræt og kultur i slumkvarterene i Nairobi, så områdets børn og unge får en bedre hverdag med mulighed for at dyrke idræt og spille musik. Blandt andet har Globe Town indgået et samarbejde med velgørenhedsorganisationen JySA. ”Vi har fået modtagerforholdene på plads, så vi er sikre på, at de ting vi sender af sted, kommer det rigtige sted hen,” siger Aksel. Det er i øvrigt Møbeltransport Danmark, som har sponsoreret containeren, og den kommer ikke retur til Aarhus. ”Den skal bruges som klubhus, eller hvad de finder på,” siger Aksel Nørgaard. yderligere info: Hvis du vil vide mere om Globe Towns projekter, eller hvis du har idéer til nye projektet, er du velkommen til at kontakte Aksel Nørgaard på akselnoergaard@ihaarhus.dk. Du kan læse mere om Globetown på www.globetown.dk | SPILLERNYT | MAJ 2011 | SIDE 21 |