SOS-Børneby Nyt - SOS Børnebyerne

SOS-Børneby SOS-Børneby Nyt 

Nyt 

Nr. 3, september 2009 

LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN 

60 år med børnebyer: 

Mød nogle af de første børn, 

som nu er blevet voksne 

Læs side 3-10 

Året der gik: 

Udfordringerne er 

blevet større 

Læs side 18-20

2 

Leder 

Alle børn har ret til 

et hjem og en familie 

■ I år, hvor den finansielle krise mærkes over 

hele verden, kan SOS-Børnebyerne fejre sit 

60 års fødselsdag. I 1949, da organisationen 

blev grundlagt, var den økonomiske situation 

på ingen måde bedre. Tværtimod. Børn voksede 

op under ringe vilkår, også i Europa, og 

antallet af forældreløse og forladte børn var 

stort. 

SOS-Børnebyerne bygger på idéen om, at 

ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe 

nogle. I dag, med den aktuelle krise, er der 

igen kommet fokus på, at omsorg for hinanden 

er vigtigere end fysisk rigdom. 

Antallet af SOS-børnebyer er vokset år for 

år – fra én i 1949 til 500 i 2009. Fra en håndfuld 

børn, som fik et nyt hjem, til hundrede 

tusinde børn og familier, der får støtte fra 

SOS-børnebyer og tilhørende projekter. Fra 

nogle få til seks millioner mennesker, der 

bidrager til børns udvikling. I dag er SOS-Børnebyernes 

arbejde større og bredere. I dag 

tager SOS-Børnebyerne sig ikke bare af børn, 

der ikke kan vokse op i deres biologiske familie. 

SOS-Børnebyerne støtter nu også de børn, 

som bor sammen med deres forældre, men 

hvor forholdene er så dårlige, at risikoen for, 

at børnene efterlades alene, er stor. 

Jeg ville ønske, at vi kunne sige, at problemerne 

efter 60 års indsats er løst. Men sådan 

er det ikke. Der er stadig familier, som bryder 

sammen, børn, der bliver forladt og ikke får 

muligheden for at vokse op i trygge omgivelser 

og gå i skole. 

De børn vil vi hjælpe, og det er muligt. Det 

viser 60 års arbejde, og det viser dette nummer 

af SOS-Børneby Nyt. Som en af SOS- 

Børnebyernes støtter, er du del af den indsats. 

Jesper Ludvigsen 

Forside: Pigen bor i Daegu i Sydkorea. Her 

ligger den første børneby, der blev bygget 

uden for Europa, og dermed gav startskuddet 

til SOS-Børnebyerne som en verdensomspændende 

hjælpeorganisation. 

Foto: SOS-arkiv. 

Hanne Rasmussen 

Direktør, 

SOS-Børnebyerne 

SOS-arkiv 


60 år er gået siden de første børn flyttede 

ind i en SOS-børneby, men principperne, vi 

arbejder ud fra, er stadig de samme. Vi 

giver en tryg og kærlig opvækst til sårbare 

og forældreløse børn. 

Indhold 

Alle har ret til en familie: Det var 

idéen hos en enkelt mand, der startede 

SOS-Børnebyerne for 60 år siden, men 

det er stadig en af grundtankerne bag 

vores arbejde. Tag med på en historisk tur 

gennem årtier og rundt på kontinenter. 

Side 3-7 

Tshwarelos store dag: Den nye børneby 

i Botswana er blevet helt officielt indviet. 

Børnebyen er finansieret med hjælp 

fra Danmark, og vi var med til åbningsfesten. 

Side 12-13 

2008 var et godt år – SOS-Børnebyernes 

nøgletal for 2008 viser, at danskerne 

stadig er villige til at hjælpe forældreløse 

børn. Men SOS-Børnebyerne mærker nu 

også krisen. 

Side 18-20

”En dag kunne jeg ikke længere 

bære at se på disse børns 

skæbne og følte, at der måtte 

findes en måde at hjælpe dem 

på. Der måtte være en måde at 

føre dem tilbage til samfundet og 

igen give dem en mor, brødre og 

søstre, så de kunne leve et liv 

som et hvilket som helst andet 

barn i verden” 

Hermann Gmeiner, SOS-Børnebyernes stifter 

■ Østrigeren Hermann Gmeiner havde overlevet 

Anden Verdenskrig og læste nu til læge. 

Men han kunne ikke slippe tanken om de 

mange børn, der i allerhøjeste grad led 

i efterkrigsårene. Han mødte dem på 

gader og stræder, og han forsøgte 

at hjælpe nogle få af dem. 

Østrig var - som det meste af 

Europa - præget af fattigdom og 

store flygtningestrømme. Levevilkårene 

var hårde, og mange af de 

børn, som havde mistet deres forældre 

under krigen, var de store tabere i 

spillet om overlevelse. Deres interesser blev 

glemt, og datidens institutioner kunne på 

ingen måde dække behovet. 

Det blev en kongstanke for Gmeiner, at man 

for alt i verden skulle undgå, at børnene blev 

reduceret til et nummer i systemet. De skulle 

have kærlighed, omsorg og personlig kontakt 

– fundamentalt for et velfungerende liv. 

Det fokus var hos Gmeiner blevet forstærket 

af hans egen opvækst. Som femårig 

mistede Gmeiner sin egen mor, men hans 

ældste søster sørgede for at holde sammen 


60 år med SOS-børnebyer 

En mands beslutsomhed 

Den første børneby uden for Europa blev opført 

i Daegu, Sydkorea. Her ses Herman Gmeiner 

sammen med nogle af børnene. 


på søskendeflokken på ni børn. Den unge 

Gmeiner opdagede, at selvom hun ikke selv 

var mor, så kunne søsteren Elsa alligevel 

udfylde en mors plads. Elsas rolle var på 

mange måder modellen for en ”SOS-børnebymor”. 

Selv om man havde mistet sine forældre, 

skulle man alligevel have muligheden for at 

vokse op i en familie, og på den måde også få 

den base i livet, som er så vigtig. Principperne 

bag SOS-Børnebyerne var begyndt at tage 

form hos Herman Gmeiner. 

Societatis Socialis 

Hermann Gmeiner opgav sit medicinstudie 

mod fleres gode råd, og grundlagde i 1949 

selskabet Societas Socialis (forkortet SOS). 

Gennem en indsamling under overskriften 

”En schilling om måneden” fik han 

indsamlet penge nok til at begynde 

den første SOS-børneby. 

Motiveret af samfundets uligheder 

og fokuseret på retten til at 

vokse op i en familie, begyndte 

Herman Gmeiner arbejdet for at give 

forladte og forældreløse børn permanent 

tryghed. 

Kimen til det, der i dag er en international 

organisation i 132 lande, var lagt. 

De næste fire årtier voksede ideen ud over 

landegrænser, i meget høj grad på grund af 

Gmeiners utrættelighed. Da Hermann Gmeiner 

døde i 1986, 66 år gammel, havde han 

modtaget i alt 146 udmærkelser i form af ridderordener, 

diplomer og æresdoktorater, 

blandt andet danske Dannebrogsordenen og 

Sonningprisen. 

Du kan læse mere om SOS-Børnebyernes historie 

på de følgende sider og på www.sos-borneby.dk 

Frem til sin død i 1986 arbejdede Hermann 

Gmeiner for at forbedre forældreløse børns 

vilkår og give dem et bedre liv 

3 

SOS-arkiv

4 


1950’erne: 

Idéen med at give forældreløse børn et hjem i familielignende omgivelser i børnebyer viser 

sig at være holdbar, og inden årtiet er omme, er der 20 SOS-børnebyer. Ikke bare i Østrig 

– også i Tyskland, Frankrig og Italien har der vist sig at være stort behov. 

”Styrke til at skabe mit eget liv” 

Monica Lienhart, 60 år, er opvokset i 

SOS-børnebyen i Imst, Østrig 

■ ”Jeg kan tydeligt huske den dag, hvor mine 

tre søstre og jeg flyttede ind i SOS-børnebyen. 

Det var den 6. februar 1958,” fortæller 

Monica Lienhart, der som niårig mistede den 

eneste forælder, hun havde. Sin mor. 

Da de fire flyttede ind i 

familiehuset, boede der 

allerede fem børn. Selvom 

de var bange for det nye og 

ukendte, var det spændende. 

Og alle børnene havde 

deres egen seng! Der hvor 

de kom fra, delte søstrene 

to senge. 

”Nogle måneder efter 

lærte jeg at kalde min 

SOS-mor for ”mor”. Det 

var svært, for jeg huskede 

min egen mor så tydeligt,” 

siger Monica, der har haft 

en rigtigt mor-datter forhold 

til sin SOS-mor. 

”Med både op- og nedture. 

Men i dag er hun som 

en klippe for mig. Jeg kan 

”Her er jeg med min SOS-familie. Dengang 

havde vi legeplads og legetøj i børnebyen. 

Det gjorde de andre børn i Imst misundelige. 

Men jeg ville til enhver tid bytte med dem, 

hvis jeg kunne få min egen mor og familie 

tilbage,” siger Monica Lienhart. 

1950’erne: 

■ SOS-Børnebyerne opstod i et Europa, der 

var i knæ efter Anden Verdenskrig. Problemerne 

har ændret sig, men behovet 

er der stadig. 

I dag er der omkring 100 SOS-børnebyer 

i Europa. I mange lande fungerer 

de som en parallel til det offentlige 

system, og det er også i høj grad myndighederne, 

som finansierer børnebyerne. 

I en SOS-børneby kan biologiske søskende 



ikke forestille mig livet uden hende. Hun er 

mit hjem og hun er mine børns bedstemor”. 

I 50’erne og 60’ernes Østrig var det ikke 

oplagt, at en pige fik en videregående uddannelse. 

Men Monica var dygtig i skolen, og 

hendes SOS-mor samt børnebylederen gav 

hende troen på, at hun kunne blive sygeplejerske. 

I dag er Monica Lienhart netop blevet pensioneret. 

Hun bor sammen med 

sin mand og har selv to piger. 

SOS-familien ser hun jævnligt. 

”Jeg er ofte overrasket over 

mit liv. Tænk sig, at det blev så 

godt. Jeg er så heldig at have 

fået styrken til at skabe mit 

eget liv,” siger hun. 

”Materialistisk har børn i dag det 

meget bedre. Og der er ikke så 

mange forældreløse. Men så er der 

andre problemer,” siger Monica 

Lienhart, her med sin mand. 

Den europæiske begyndelse – og fortsættelse 

blive sammen, og selv om de voksne giver op 

– som f.eks. i en plejefamilie, er omgivelserne 

og den nære familie stadig den 

samme. 

Hvor det tidligere i høj grad var 

forældreløse børn, der flyttede ind i de 

europæiske børnebyer, tager SOS-børnebyerne 

i dag også imod børn med andre problemer 

som f. eks. omsorgssvigt og vanskelige 

familieforhold, misbrug og lignende. 




Vidste du, at … 

… der inden udgangen af 2009 vil være 500 SOS-børnebyer på verdensplan? 

1960’erne: Mere end Europa 

Den første SOS-børneby udenfor Europa bliver bygget i Sydkorea i løbet af 1960’erne. Den bliver 

finansieret gennem en såkaldt ”riskorns-kampagne”, hvor europæiske familier får tilsendt et 

riskorn med en opfordring til at støtte opførelsen af en SOS-børneby. I 1964 bliver organisationen 

formelt stiftet i Danmark. 

Livets skole 

Hae Soo Joung, 49 år, er opvokset i 

SOS-børnebyen i Daegu, Sydkorea. 

■”Min mor døde, og min far var desperat. 

Han efterlod mig og min bror hos noget 

familie, men da jeg fik lungebetændelse, 

opgav de at passe os,” fortæller 

Hae Soo Joung, der sammen med sin 

bror kom til SOS-børnebyen i 1966. 

På det tidspunkt var Sydkorea ved at 

komme sig ovenpå krigen, og mange børn 

boede på gaden. 

”Jeg blev meget glad for at gå i skole, og fik 

gode karakterer. Jeg kan også huske, at vi 

skulle hjælp vores SOS-mor med at dyrke 

grønsager i haven,” siger Hae Soo Joung, der 

fik mulighed for at gå på handelsskole. 

”Jeg tror, at SOS-børnebyen har været mit 

livs vigtigste skole. Jeg har lært at forstå 

andre mennesker og deres holdninger. Jeg har 

1970’erne: Afrika på kortet 

gode erindringer fra min barndom, og det 

sætter jeg stor pris på,” siger Hae Soo Joung. 

I dag er Hae Soo Joung leder af SOS-børnebyernes 

socialcenter. 

I 1971 bliver Elfenbenskysten det første afrikanske land, der bygger en SOS-børneby. Især uden 

for Europa mærker organisationen behovet for andre tiltag end ”kun” børnebyer, og efterhånden 

bygges også SOS-skoler, børnehaver og lægeklinikker, også til gavn for lokalsamfundene 

omkring børnebyerne. 

Med vilje kan man nå målet 

Serge, 39 år, er opvokset i 

SOS-børnebyen Abobo, 

Elfenbenskysten 

■ Som femårig blev Serge fundet 

på et marked i Abobo, og kom til 

SOS-børnebyen. Hans mor var 

ekstremt fattig og havde intet 

sted at bo, og hun havde derfor 

efterladt ham. 

”I SOS-børnebyen var vi lykkelige. 

Alle os brødre og søstre kendte hinanden. 

Jeg var især glad for at lege, når vi ikke 

gik i skole, for rent faktisk var jeg ikke helt 


Børnebyen i Daegu var den første ikke-europæiske 

børneby. I dag er der også en børnehave tilknyttet 

samt et socialcenter med fokus på børn med 

særlige behov. 

Serge er gift, har to døtre og venter en 

lille ny. ”Jeg tænker tit over, hvor heldige 

mine børn er, at de har deres forældre 

til at tage sig af dem. 

vild med at gå i skole,” siger Serge. 

”Jeg havde to SOS-mødre, Mama 

Béby og Mama Zaratou. De var 

meget optagede af deres arbejde, og 

behandlede os som deres egne børn,” 

fortæller Serge, hvis biologiske mor 

ind i mellem også besøgte ham i børnebyen. 

Som teenager flyttede Serge for sig selv og 

fik et job. 


> 

5

6 

> 


”Det var ikke nemt, og jeg var ikke ansvarlig 

nok. Jeg mistede mit første job, men børnebylederen 

blev ved med at støtte og opmuntre 

mig. Jeg lærte at tænke positivt og være 

realistisk,” husker han. 

Da Serge igen fik et job, sparede han op, så 

han kunne starte sin egen restaurant i 1998. 

I 1986 dør SOS-Børnebyernes stifter Hermann Gmeiner og efterlader sig en efterhånden 

verdensomspændende organisation. Hans arvtager bliver Helmut Kutin, der selv er opvokset i 

en SOS-børneby. 

”Uden SOS havde jeg ikke 

været den, jeg er i dag” 

Ana, 35 år, opvokset i SOS-børnebyen 

i Santo Domingo, Den Dominikanske 

Republik 

■ ”Det var en fantastisk oplevelse at vokse op 

i SOS-børnebyen. Jeg lærte, hvad det vil sige 

at have en mor og søskende, som holder af 

dig,” siger Ana, der mistede sin biologiske mor 

som meget lille, og flyttede ind i SOS-børnebyen 

sammen med sine tre søskende. 

Det tog lidt tid, før Ana vænnede sig til børnebyen, 

men til sidst vandt SOS-moderen 

hendes tillid. 

”Selvfølgelig var der også konflikter. Som i 

alle andre familier. Nogle af de værste var 

diskussioner om, hvor længe vi brugte på 

badeværelset, for vi var jo ret mange,” 

griner Ana. 

I dag er Ana gift og har en fem år 

gammel datter. 


Inden for fem år åbnede han fire andre. 

”SOS-børnebyen lærte mig ikke at lade mig 

slå ud af skæbnen. Jeg oplevede vigtigheden 

af kærlighed, ansvar og dét at dele ting. Og 

at alle - uanset fortid og social status - hvis 

de vil og arbejder hårdt, kan finde sig en 

plads i samfundet,” mener Serge. 


… mere end en million mennesker får hjælp gennem de omkring 2000 projekter, som SOS- 

Børnebyerne driver? En stor del af dem får hjælp gennem SOS-Børnebyernes socialcentre og 

familieprogrammer, der hjælper udsatte familier og forebygger forældreløshed. 

1980’erne: 


… siden 1988 har SOS-Børnebyerne iværksat mere end 100 nødhjælpsprogrammer i forbindelse 

med krig, kriser og katastrofer? Den største nødhjælpsindsats var i forbindelse med 

tsunamien i 2004, hvor hjælpen blev fordelt mellem projekter i Thailand, Indien, Indonesien 

og Sri Lanka. 


… der findes mere end 5300 SOS-mødre, der hver dag tager sig af forladte og forældreløse 

børn, og opdrager dem i en SOS-familie, som om det var deres egne børn? 


1990’erne: 

■ I 2002 modtager SOS-Børnebyerne Conrad N. Hilton 

Humanitarian Prize, som er den højeste udmærkelse inden 

for humanitært arbejde. Med tsunamien i Sydøstasien i 

2004 bliver den største nødhjælpsindsats i SOS-Børnebyernes 

historie sat i værk med mere end 100 forskellige 

projekter i de berørte lande. SOS-Børnebyerne fokuserer 

nu i endnu højere grad på at forebygge, at børn mister 

deres forældre, og bygger socialcentre samt tilrettelægger 

projekter, der udvikler og støtter udsatte familier. 



I dette årti udvider SOS-Børnebyerne kraftigt, særligt i Rusland, Polen, Rumænien og Bulgarien. 

Med Sovjetunionens kollaps er der nemlig blevet endnu større behov for langsigtet hjælp til børn 

i regionen. SOS-Børnebyerne får en rådgivende rolle i FN og bliver en aktiv spiller i det politiske 

arbejde for at få børns rettigheder på dagsordenen. I Danmark udnævnes H.K.H. Prinsesse 

Benedikte til protektor for SOS-Børnebyerne. 

”Jeg ved, hvad jeg vil” 

Alesya, 17 år, og bor i et SOS-ungdomshus 

i Hviderusland 

■ ”Jeg vil være journalist, helst nyhedsoplæser 

eller foto-journalist,” siger Alesya, der allerede 

øver sig som redaktør af ”SOSedi”, SOS- 

Børnebyernes blad i Minsk. 

Alesya er ved at lære at klare sig selv. Hun 

bor i et SOS-ungdomshus, men har stadig tæt 

kontakt til sin SOS-familie. 

”Min SOS-mor er en rigtig mor. Hun er ikke 

al for streng, men hun forventer en masse af 

os. For mig har det været godt, at hun har 

inddraget os i de beslutninger, der skulle 

tages, da vi var børn,” siger Alesya. 

Alesya var 10 år, da hun kom til SOS-børnebyen 

fra et børnehjem. Alesya kender godt 

sin biologiske familie, men ønsker ikke at 

have megen kontakt med dem. 

1990’erne: 

Familieprogrammer kommer til 

■ Hvis man kan, er det bedre at forebygge end 

at helbrede. I dag bor der omkring 78.000 børn 

og unge i SOS-børnebyer overalt på jorden, og 

der kommer flere til. Men SOS-Børnebyerne 

målretter også indsatsen mod mange udsatte 

familier, så børn ikke ender alene eller på 

gaden. Indsatsen kaldes ”familieprogrammer”, 

2000-2009: 

60-års fødselsdagen er bl.a. blevet fejret med en 

fotoudstilling i de fire største byer. Udstillingen blev åbnet af 

børnehavebørn, der bidrog til festlighederne med malerier. 

I de østeuropæiske 

lande har mange 

SOS-børn stadig 

deres biologiske 

forældre, men kan 

f.eks. på grund af 

misbrug ikke længere 

bo hjemme. 

og de første erfaringer med denne type forebyggelse 

fik SOS-Børnebyerne i 90’erne. 

Indsatsen er forskellig rundt om i verden. I 

Østeuropa er der særligt problemer med misbrug, 

vold og fattigdom. I Afrika var det især 

hiv og aids, der var i fokus for de første familieprogrammer. 


Line Grove Hermansen 

7

Fleischhanderl 

8 

Fra barn til barn 

Miguels første fødselsdagfest 

Fødselsdag er ikke kun noget stort, 

når man som SOS-Børnebyerne i år 

fylder 60. Her kan du læse om, hvordan 

Miguel holdt sin første fødselsdagsfest 

i børnebyen Sucre i Bolivia 

■ Miguel er et år gammel. Han bor i børnebyen 

Sucre, som ligger i Bolivia. Bolivia er et 

land i Sydamerika. Her taler de spansk. 

I en børneby bor der mange børn, som ikke 

har deres rigtige mor og far. Derfor får de i 

børnebyen en SOS-mor, som passer på dem i 

stedet. Og de får også nye søskende. Så børnene 

får en ny familie. 

Miguel flyttede ind i børnebyen, da han kun 

var nogle få måneder gammel, fordi han ikke 

længere havde sin mor og far. 

En stor dag 

Da Miguel fyldte et år, holdt hans SOS-familie 

en stor fest for ham. Det var Miguels allerførste 

fødselsdagsfest. Og hans nye familie 

ville have, at det skulle blive en rigtig festlig 

dag. 

Miguels søstre lavede fine invitationer, som 


de gik rundt og afleverede i børnebyen. Og 

Miguels brødre pyntede op i huset. Der var 

balloner og lys i mange farver. Og på bordet 

stod der slik, chips og varm kakao til gæsterne. 

SOS-moderen havde lavet en stor lagkage, 

som Miguel spiste en masse af. 

Hvad kan du bedst lide at spise til fødselsdag? 

Klovn på besøg 

Familien havde også sørget for en overraskelse 

til Miguel og gæsterne. De havde inviteret 

’El Chocolatín’, som er en berømt klovn i 

Sucre. Og ’El Chocolatín’ lavede sjov og ballade 

for dem alle sammen. Selv de voksne blev 

drillet af klovnen. I virkeligheden var klovnen 

bare en voksen fra børnebyen, der var klædt 

ud, men det kunne børnene ikke se. 

Det blev en rigtig god dag, og alle børnene 

dansede rundt til deres yndlingsmusik. Hvad 

er det bedste musik, du kender? 

Til sidst sang alle gæsterne fødselsdagssang 

for Miguel. Det havde en været en rigtig sjov 

fødselsdag. Og Miguel gik glad i seng, efter at 

have holdt sin første fødselsdagsfest. 

Hvordan holder du fødselsdag? 

Det kan være udmattende at holde fødelsdag! Så er det godt man kan tage en lur.

El Chocolatín er en særlig 

klovn, som er kendt i Bolivia. 

Det er virkeligheden en 

voksen fra børnebyen, men 

det kunne Miguel ikke se. 

Fakta for voksne 

Som fadder kan man indbetale ekstra gaver til fadderbarnet 

via de blå girokort, som sendes ud en gang 

om året med SOS-Børnby Nyt. Du kan også rekvirere 

girokort på info@sos-borneby.dk 

Gavepengene bliver sat ind på en lukket konto, der 

kommer til udbetaling, når barnet er voksent og skal 

forlade børnebyen. Udbetalingen kan f.eks. gå til et 

sted at bo, en ekstra eller særlig uddannelse, et stykke 

jord, eller hvad der kunne være aktuelt for det 

enkelte barn. Pengene bliver på den måde brugt som 

en slags startkapital på voksenlivet. 

Når børnene bor i børnebyen, sørger SOS-mødrene 

for, at de bliver fejret i forbindelse med deres fødselsdage. 

Den slags særlige lejligheder bliver indregnet i 

SOS-mødrenes budgetter for deres familier. 

Mest for børn 


Når man bor i en børneby, så har man i virkeligheden 

en stor familie med mange søskende. Det er selvfølgelig 

rigtig hyggeligt, når man holder fødselsdag. 

SOS-Børneby Nyt læses mest af voksne. Men mange 

benytter også deres engagement i SOS-Børnebyerne 

til at tale med børn om, at ikke alle børn har det 

som danske børn. Med temaet ”Barn til barn” kan du 

i SOS-Børneby Nyt finde tekster, der mest er beregnet 

til højtlæsning for børn. 


Fleischhanderl 

Fra barn til barn 

En fødselsdag i en børneby 

i Bolivia fejres med fest og 

leg sammen med de andre 

børn. Nogle gange leger 

de voksne også med. 

9 

Fleischhanderl

10 


Et 45 år gammelt riskorn 

Elli Palsby på 93 år gemmer stadig 

det første brev, hun fik fra SOS-Børnebyerne 

for 45 år siden. I hendes 

pung ligger det riskorn, der startede 

det hele i Danmark 

■ Overskud og engagement stråler stadig ud 

af hende, selvom Elli Palsby har rundet de 93 

år. Det er det samme overskud, som også kan 

mærkes i de breve, som Elli ind i mellem med 

nydelig håndskrift sender til SOS-Børnebyerne. 

Elli er i dag stadig en trofaste støtte. Og 

hun var blandt de første til at give et 

Lone Troldborg 

Det startede med et riskorn 

SOS-Børnebyerne blev stiftet i Østrig for 

60 år siden, men først i starten af 

1960’erne begyndte idéen for alvor at få 

fodfæste i Danmark. I 1964 startede 

SOS-Børnebyerne officielt her i landet, 

og startskuddet blev riskornkampagnen, 

hvor man fik et riskorn sammen med en 

opfordring til at støtte opførelsen af den 

første børneby uden for Europa – i det 

dengang hårdt ramte Sydkorea. Ris er 

livsgrundlaget for millioner af mennesker 

og betyder vækst og fremtid. I dag støtter 

op mod seks millioner mennesker 

SOS-Børnebyernes arbejde. 


bidrag, da den danske 

afdeling af SOS-Børnebyerne 

begyndte i 1964. I hendes pung 

ligger en lille plasticlomme med et riskorn, og 

der har det haft sin plads i 45 år. 

”Det har været et ”lykkeris”,” siger Elli Palsby, 

der tydeligt husker kampagnen ”Et riskorn 

for Korea” – SOS-Børnebyernes spæde start i 

Danmark. 

Ris blev til en børneby 

Riskornet kom med posten sammen med en 

direkte opfordring fra SOS-Børnebyernes 

stifter Hermann Gemeiner om hjælp til 

de mange forældreløse børn i Korea. 

Korea-krigen var slut, men landet var 

stadig præget af fattigdom, sult og 

mangelsygdomme. Og mange forældreløse 

børn levede på gaden. 

Indsamlingen resulterede i opførelsen af en 

børneby i Taegu i Sydkorea; den første SOSbørneby 

udenfor Europa. 

I begyndelsen gav Elli og hendes mand 15 

kroner i kvartalet til SOS-Børnebyernes arbejde. 

Det første medlemsblad var et stykke foldet 

A4 ark med sidste nyt fra børnebyerne. 

Senere blev Elli også fadder til et SOS-barn, 

og Elli har gennem årene fulgt SOS-Børnebyernes 

arbejde overalt på kloden. 

Riskornet og det medfølgende lille stykke 

blå papir med ordene ”Ris betyder liv – lykke 

– sundhed – fred – velstand” fik en fast plads 

i Ellis pengepung. Og der er det stadig. 

Der er mange, der vælger at støtte SOS-Børnebyerne 

fast igennem lang tid. Det er dog de 

færreste, der har været med i så mange år som 

Elli Palsby. 

Der er sket meget i den tid Elli Palsby har støttet 

SOS-Børnebyerne. Også SOS-Børneby Nyt har 

ændret format flere gange. Her ses de første 

numre fra 1964 .

Skriv og fortæl om din oplevelse 

Hvert år besøger mange danskere børnebyer eller deres fadderbarn rundt om i 

verden. Hvis du har haft en oplevelse, du gerne vil fortælle andre læsere om, 

så skriv til redaktionen via info@sos-borneby.dk. 

På besøg i en børneby 

■ ”Er det rigtigt at være SOS-fadder?” Sådan 

indleder faddere Jens og Eeva Lillelund deres 

beretning om besøget hos deres fadderbarn 

Maria i Den Dominikanske Republik. Jens og 

Eeva Lillelund har været faddere for Maria 

siden 2000. 

”Vi tog af sted i marts måned i år og endte 

en længere tur med at besøge Maria og børnebyen. 

Vi var naturligvis spændte på, hvordan 

besøget ville forløbe. Men det kan siges 

allerede som det første, at det blev et rigtigt 

dejligt og livsbekræftende besøg. 

Vi besøgte Maria to dage og så, hvordan 

hun boede. Vi så, hvordan hendes hverdag 

former sig. At hun går i skole, at hun bor i et 

hus med en “moder”, som har viet sit liv til 

dette. Vort besøg bekræftede til fulde, at 

SOS-Børnebyerne opfylder deres mission. 

Maria har været heldig at komme til børnebyen, 

for der er rigtig mange børn, som står på 

venteliste og børnebyen kan ikke tilnærmelsesvis 

opfylde alle de behov, som eksisterer. 

Det var en rigtig god ting, at vi fik os taget 

sammen til at tage den lange tur, og de mange 

timer i fly blev glemt på et splitsekund, da 

man så Marias glæde ved at se os. 

Jo, vi gør sandelig det rigtige.” 

Privatfoto 

Prinsessen på Herlufsholm 

■ Eleverne på Herlufsholm har samlet en 

kvart million kroner ind til forældreløse 

børn. Pengene blev i maj overrakt til SOS- 

Børnebyernes protektor, Prinsesse Benedikte. 

Herlufsholm har igennem en årrække trofast 

Privatfoto 


Stort Og Småt 

Har du også besøgt en børneby, så skriv endelig 

til info@sos-borneby.dk. 

Læs den fulde beretning og andre fadderes 

oplevelser på www.sos-borneby.dk 

støttet SOS-Børnebyerne gennem forskellige 

tiltag, og har bl.a. været med til at samle 

penge ind til børnebyen i Francistown, 

Botswana. I maj besøgte Prinsesse Benedikte 

så kostskolen, for at tage imod endnu en 

rundhåndet donation. 

Eleverne har bl.a. arrangeret flere koncerter, 

julebazar og café og kaffebar, og havde 

efterhånden samlet 250.000 kroner sammen 

til SOS-Børnebyernes arbejde. Det var 3.geleven 

Anders Jespersen, der overrakte 

checken til Benedikte, der takkede og kvitterede 

med at fortælle om sine egne oplevelser 

med at besøge SOS-børnebyer rundt om 

i verden. 

SOS-Børnebyernes protektor Prinsesse Benedikte 

takker for donationen på Herlufsholm. 

11

12 

Ny børneby i Botswna 

Tshwarelos store dag 

Mens hedebølgen huserede i slutningen 

af juni i Danmark, blev den 

dansk-støttede SOS-Børneby i Serowe, 

Botswana, indviet på en kølig 

og klar vinterdag. Fra Danmark deltog 

bl.a. SOS-bestyrelsesmedlem 

Hanne Høiberg, tidligere chefredaktør 

for ALT for damerne. Her kan du 

læse et uddrag af hendes oplevelser 

■ ”Botswanas præsident var æresgæst, og det 

gjorde et stort indtryk på 12-årige Tshwarelo 

Kempe, da hun åbnede ceremonien med en 

bøn. 

”Ja, jeg er lidt nervøs. Jeg har set præsidenten 

på tv, men ikke med mine egne øjne.” 

Tshwarelo Kempe skutter sig på stolen ved 

siden af mig. Hun er klædt i sin fine nye kjole 

i Botswanas farver: blå, hvid og sort som 

republikkens flag. Den er syet specielt til denne 

dag, indvielsen af SOS-børnebyen i Serowe 

i det centrale del af Botswana. Det tynde silkeagtige 

stof varmer ikke meget på denne 

vinterdag i juni, hvor himmelen nok er klart 

blå som flaget, men temperaturen næppe 

overstiger 10 – 12 grader. En strid vind ind i 

den åbne pavillon gør ikke sagen bedre. 

Klokken bliver 11, præsidenten ankommer 

og alle rejser sig, mens Botswanas politiorkester 

spiller nationalsangen. Tshwarelo Kempe 

tager en dyb indånding og går op til talerstol 

og mikrofon. Sådan en har hun med garanti 

aldrig talt ind i før! Men hun klarer opgaven 

med at lede bønnen mere end flot og slapper 

tydeligt af, da det er overstået. 

Tshwarelo har boet i børnebyen siden februar 

som et af de ca. 100 børn, der nu har fået 

en mor, en familie og et hjem i trygge rammer. 

Da ceremonien er forbi, og jeg møder 

hende sammen med en veninde, fniser hun 

præcis ligeså fjoget som andre piger på hendes 

alder. En detalje, som fortæller, at Tshwarelo 

trives i sin nye familie. 

Præsidenten og SOS 

Præsident Ian Karma har et nært forhold til 

SOS-Børnebyerne. Det var hans mor, den 

engelskfødte Ruth Williams, senere Lady 

Khama, der i 1980 var med til at etablere 

SOS i Botswana. Og der fortælles stadig historier 

om den jul, han kom flyvende til en af de 

andre børnebyer, forklædt som julemand. 

Ian Karmas deltagelse i åbningen har også 

haft en anden, ret så lavpraktisk betydning. 

”Vi har kæmpet i to år for at få etableret 


telefonforbindelse til børnebyen - uden resultat. 

Men for en måned siden, da jeg fortalte, 

at præsidenten ville komme, skete der noget. 

En uge senere fungerede telefonerne,” fortæller 

Derek James, direktør for SOS i Botswana. 

Fra byggeplads til børneby 

Selv om børnebyen i Serowe blev officielt indviet 

den 26. juni i år, har den været i brug 

siden januar 2008. Endnu ligger familiehusene 

og byens øvrige bygninger, alle opført i teglsten, 

på en flad sandet grund, ryddet i bushens 

tornede akacietræer. Men nyanlagte 

haver er godt på vej til at fjerne præget af 

byggeplads. 

Pavillonen, hvor indvielsesceremonien foregår, 

er en central bygning i børnebyen. Det er 

her, marimbabandet øver sig, her børnene 

øver sig i at danse breakdance, her børn og 

børnebymødre samles, når noget skal fejres. 

Med eller uden præsident. 

Du kan læse hele Hanne Høibergs beretning 

på www.sos-børneby.dk 

Lotte Schultz 

SOS-Børnebyerne nyder stor opbakning fra de 

lokale myndigheder, ligegyldigt hvor i verden vi 

arbejder, alligevel hører det ikke til hverdagen, 

at landets præsident kommer på besøg. Men 

Botswanas Ian Karma har en lang historie med 

SOS-Børnebyerne, og han var en naturlig hovedtaler 

til indvielsen af den nye børneby i Serowe.

Lotte Schultz 

Lotte Schultz 

SOS-Børnebyen i Serowe 

• Kapacitet: 120 børn. 

• Seks familiehuse, børnehave med plads 

til 100 børn og en lægeklinik. 

• Byen er den tredje SOS-Børneby i 

Botswana, de to andre ligger i Tlokweng 

og Francistown. 

• Beslutningen om at lægge børnebyen i 

Serowe skyldes, at aids-epidemien har 

udslettet store dele af forældregenera- 


Ny børneby i Botswna 

Botswana ligger i det sydlige Afrika, hvor det er vinter i øjeblikket. Her fryser Hanne 

Høiberg og Tshwarelo med anstand, inden præsidenten går på talerstolen 

Projekterne i Serowe har været i gang i et stykke tid allerede, 

og børnene har taget den nye SOS-børnehave i brug. 

tionen. Man regner med, at der i området 

er op mod 30.000 forældreløse eller 

børn med kun en søskende eller en 

bedsteforælder til at tage sig af dem. 

SOS-Børnebyen kan give nogle af de 

børn, der ikke har andre muligheder, et 

hjem og en familie. 

• SOS-Børnebyerne i Danmark er med til 

at finansiere børnebyen i Serowe. 

13

14 

Internationalt Nyt 

Skoleåret sluttede med evakuering 

Der er stor efterspørgsel efter 

uddannelse i Somalia, og SOS-skolen 

i Mogadishu er en succes. Men krigen 

sætter også sine spor 

■ Der er et kæmpe behov for undervisning for 

både piger og drenge i Mogadishu. 

”Skolen har været lukket fra oktober til marts 

på grund af urolighederne, men vi har alligevel 

stadig fuldt hus med 500 elever og med 

500 flere på venteliste. Da vi genåbnede, 

strømmede det ind med ansøgninger, og vi er 

blevet opfordret til at begynde ekstraundervisning 

om eftermiddagen, og det synes jeg 

også er en god idé,” siger Musa Ibrahim Dugow, 

der er leder af SOS-skolen i Somalia. 

Han fortæller om det sidste års kaos i Somalia, 

der for SOS-Børnebyerne kulminerede i 

juli, da man igen blev nødt til at evakuere 

børnebyen. Børnene og deres SOS-mødre bor 

nu i mere sikre områder af hovedstaden. Men 

selv når krigen raser, så er børnene ivrige for 

at gå i skole. 

Ikke uden risiko 

”Desværre blev en af vores elever dræbt 

dagen inden en eksamen, men alligevel dukkede 

alle de andre op for at afslutte skoleåret. 

Og de er ivrige efter at lære noget. Meget ivri- 


ge. Den måde de koncentrerer sig på, gør det 

svært at forestille sig, at vi befinder os midt i 

en krigszone. Eleverne kommer altid i skole, 

selvom der er kampe. De kommer og venter 

på, at vi går i gang med at undervise dem.” 

Trodser farerne 

”Alle er fulde af frygt og mangler håb. De, der 

har råd, forlader landet, og de, der ikke har 

råd, prøver at flygte, hvis de kan – og alligevel 

kommer børnene i skole hver dag, fordi efterspørgslen 

(på undervisning, red.) er så stor.” 

Følg med på nettet 

Interviewet med Musa Ibrahim Dugow 

blev lavet kort tid før, at SOS-børnebyen 

i Mogadishu måtte evakueres på grund 

af de tiltagende kampe. Det er i skrivende 

stund endnu uvist om skolen åbner til 

efterårssemestret. 

Du kan altid følge seneste nyt på 

www.sos-borneby.dk og via vores elektroniske 

nyhedsbrev. 

Børnene fra børnebyen er igen blevet 

nødt til at flytte til andre og mere sikre 

områder i den somaliske hovedstad 


Hjælp til Sri Lanka 

SOS-Børnebyerne er i fuld gang i Sri 

Lanka med at hjælpe de mange 

flygtninge efter sommerens kampe 

■ Det er ikke sjovt at være alene i en flygtningelejr 

uden mor eller far. I Sri Lanka er der 

desværre en del børn, der lider den skæbne 

at være blevet væk fra deres forældre i de 

store flygtningestrømme, der fulgte efter de 

voldsomme kampe mellem regeringstropper 

og oprørsstyrker. For ikke at tale om dem, der 

har mistet deres forældre i kampene. 

SOS-Børnebyerne har fået lov af myndighederne 

til i første omgang at opføre midlertidige 

boliger til 450 forladte børn i en af de store 

flygtningelejre. Muligvis får vi senere lov til 

at opføre bolig til endnu 450 børn. 

International pris til børnebyerne 

SOS-Børnebyerne var blandt modtagerne 

af Save The World-prisen ved 

et stort arrangement i Wien 

■ Save the World-prisen gives til SOS-Børnebyerne 

som organisation, fordi “…SOS-Børnebyerne 

giver tusindvis af børn, der har mistet 

deres forældre, et nyt hjem, så de kan forfølge 

deres drømme og mål,” som der står i 

Fødselsdag i den første børneby 

I den allerførste børneby 

– i østrigske Imst – fejrede 

man i silende regnvejr 

SOS-Børnebyernes 60 års 

fødselsdag 

■ Der var mange prominente 

gæster og glade børn, da man i 

den allerførste børneby helt officielt 

markerede at SOS-Børnebyerne 

i år fylder 60. Himlen over 

Tyrol var regntung og i det hele 

taget ikke særlig festlig, men det 

lod ikke til at mærke gæsterne. 

Guvernører, repræsentanter fra udlandet og 

ikke mindst SOS-Børnebyernes internationale 

præsident, østrigeren Helmut Kutin, holdt 


Internationalt Nyt 

SOS-Børnebyerne fik som den første børneorganisation 

lov til at besøge nogle af flygtningelejrene 

i Sri Lanka, hvor hundredtusinder stadig ikke 

kan vende tilbage til deres boliger, og derfor må 

bo i lejre. 

begrundelsen. 

Save the World-prisen uddeles i tolv kategorier 

til organisationer eller enkeltpersoner, der 

inden for hver deres felt er med til at skabe en 

bedre fremtid. Blandt de andre prismodtagere 

var bl.a. Greenpeace og Carl Lewis Fonden.. 

Det var SOS-Børnebyernes internationale 

præsident, Helmut Kutin, der på vegne af hele 

organisationen modtog prisen ved en stor tvgalla 

i Wien fredag den 24. juli. 

Gabriel 

Himlen var sort hele dagen, da 

man fejrede SOS-Børnebyernes 

fødselsdag i den første børneby 

i Imst. 

taler om SOS-Børnebyernes 

arbejde gennem mere end et 

halvt århundrede – og om de 

udfordringer som har været, 

og hvad der venter i fremtiden. 

I løbet af efteråret vil SOSbørnebyerne 

på verdensplan 

– også i Danmark – markere 

fødselsdagen i radioen og på 

nettet. Hold dig opdateret på www.sos-borneby.dk, 

hvor du også kan tilmelde dig det elektroniske 

nyhedsbrev. 

15 

Posingis

16 

Stort Og Småt 

Ny folder om arv og testamente 

SOS-Børnebyerne har netop udgivet 

en ny publikation om arv og testamente. 

Her kan man blandt andet 

møde Karen Rasmussen 

■ Karen Rasmussen er 82 år og har længe 

sammen med sin mand støttet SOS-Børnebyerne. 

For mange år siden valgte de to i fællesskab 

at tegne testamente og betænke 

SOS-Børnebyerne. 

”Min mand og jeg har kendt til SOS-Børnebyerne 

længe. Vores tanke var, at vi vil give 

noget til andre – give andre en familie. Den 

tanke tiltaler mig virkelig. Vi faldt begge to for 

de små byer og for den måde, SOS-Børnebyerne 

gør det på. At børnene vokser op i en 

familie, i modsætning til de børnehjem, man 

ellers kender,” siger Karen Rasmussen, der 

har støttet SOS-Børnebyerne 

med jævne 

mellemrum. 

”Vi har været hos 

en advokat og fået 

oprettet et testamente. 

Jeg har et par 

arvinger, mine niecer, 

og de ved godt, 

at vi har oprettet 

testamentet. Men 

jeg diskuterer ikke 

med dem, hvad jeg 

vil bruge pengene 

til. De siger også, 

at jeg bør gøre 

Julekort til virksomheder 

Køb virksomhedens julekort 

hos X-paper Aps, og støt 

SOS-Børnebyerne 

■ 10 pct. af salget af julekortene 

hos X-paper Aps 

går til arbejdet for forældreløse 

børn, hvis din 

virksomhed vælger, at 

støtte SOS-Børnebyerne. 

Dermed hjælper din 

virksomhed sårbare og forladte børn 

over hele verden, og viser på en meget synlig 

måde, at I støtter SOS-Børnebyerne. 


med mine penge, som jeg selv synes,” forklarer 

Karen Rasmussen, der mistede sin mand i 

1998. 

Et testamente kan give hjælp til flere 

Udover Karen Rasmussens historie indeholder 

SOS-Børnebyernes nye folder om arv ”Efterlad 

et aftryk i forældreløse børns liv” arvereglerne 

og tilbyder en nem vejledning i, hvilke overvejelser, 

man skal gøre sig, og hvad der skal 

til for at tegne et testamente. 

I et tilfælde som Karen Rasmussens, hvor 

der ikke er andre arvinger end niecer eller 

nevøer, er det rent faktisk muligt at betænke 

en humanitær organisation som SOS-Børnebyerne, 

uden at det betyder, at boets øvrige 

arvinger arver mindre. 

Det og meget mere kan man læse mere om i 

folderen eller på sos-borneby.dk, hvor man 

også kan downloade vejledninger og eksempler. 

Fakta om arv 

• SOS-Børnebyerne er som humanitær 

organisation fritaget for at betale afgift 

til staten. Alle midler går til vores 

arbejde. 

• Et testamente sparer de efterladte for 

mange spekulationer og mulige konflikter. 

• Læs mere i folderen med gode råd om 

arv og testamente, der kan bestilles via 

info@sos-borneby.dk eller per telefon. 

På hjemmesiden www.sosjulekort.dk kan du 

se de smukke julekort, priser og hvordan I 

kan få trykt egen julehilsen og virksomhedens 

logo på julekortene. Min. 

bestilling er 100 kort. 

Bestil kortene på 

www.sosjulekort.dk eller på 

telefon 70 20 66 27 – husk 

at oplyse i telefonen, at det 

er SOS-Børnebyerne, som I 

ønsker at støtte. 

Disse julekort er kun til virksomheder. 

Senere på året 

kommer julekort til private.

De indsamlede midler ved EU-valget er et vigtigt skridt på vejen til at skabe et 

trygt hjem for over 120 forældreløse og forladte børn i Peru. 

■ Ved EU-valget den 7. juni samlede flere 

hundrede SOS-frivillige samt faddere og 

bidragydere ind over hele landet. Indsamlingen 

foregik ved valgstederne, hvor SOS-Børnebyernes 

indsamlere havde taget opstilling. 

Her var der mulighed for at lægge et beløb i 

indsamlingsdunken, eller, for dem der ikke 

havde penge med, at sende en SMS og dermed 

donere 50 kr. 

Og resultatet var imponerende – næsten 

200.000 kr. blev det til på landsplan, en 

rekord for SOS-Børnebyerne. 

”Vi er meget glade for resultatet og især for 

at vores frivillige, faddere og andre bidragydere 

stillede op i så stort antal. Det kan alle, der 

bidrog, godt være stolte over,” siger Bo 

Beiskjær fra SOS-Børnebyerne. 

”SOS-Børnebyerne må desværre ikke arrangere 

landsindsamlinger, så indsamlinger ved 

xxxxx 

Indsamling ved EU-valget 

gik over al forventning 

En stor indsats fra de frivillige gav 

en historisk god valgindsamling 


SOS-frivillig 

valg er vores mulighed for at møde danskerne 

hvor de er”. 

SOS-Børnebyerne har fået mange positive 

tilbagemeldinger fra de faddere og bidragydere, 

der deltog. 

”Det har givet os blod på tanden til at gentage 

succesen til kommunalvalget i november,” 

siger Bo Beiskjær. 

Læs mere om, hvordan du kan deltage indsamlingen 

til november på bagsiden. 

Penge til Peru 

De indsamlede midler er sendt videre til 

en ny børneby, som SOS-Børnebyerne 

bygger i Ayacucho i Peru. SOS-børnebyen 

bliver et trygt hjem for over 120 

forældreløse og forladte børn. Du kan 

læse mere om projektet på vores hjemmeside 

på www.sos-borneby.dk. 

17 


18 

Sådan gik 2008 

2008 blev et godt år, 

men nu mærker også 

SOS-Børnebyerne finanskrisen 

Flere år med øget satsning på at finde 

flere faddere bar frugt i 2008, 

hvor årsresultatet blev på næsten 

131 mio. kr. 

■ ”Vi er rigtig glade for den opbakning, SOS- 

Børnebyerne oplevede i 2008. En væsentlig 

årsag til væksten er det konkrete i SOS-Børnebyernes 

arbejde. Alle vores støtter kan se 

resultatet af deres bidrag og opleve hjælpen 

over tid,” siger SOS-Børnebyernes direktør, 

Hanne Elisabeth Rasmussen, om året der gik. 

2008 blev året, hvor både SOS-Børnebyerne 

internationalt og derefter SOS-Børnebyerne i 

Danmark lagde en ny strategi med det mål at 

nå ud til endnu flere børn; både gennem nye 

SOS-børnebyer og gennem forebyggelse. 

”Vi er meget taknemmelige for, at så mange 

vælger at støtte, og at der til trods for økonomiske 

udfordringer er danskere, som støtter 

nogle af de allermest udsatte. Også vores 

mange frivillige holder fast i deres engagement, 

så vi fortsat kan give børn et trygt 

hjem,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen. 

Finanskrisen slår igennem 

Efter nogle år, hvor SOS-Børnebyerne har 

været i udvikling og satset på at finde flere 

faddere, var væksten i 2008 ekstraordinært 

høj. Udgifterne til indsamling er steget med 

lidt mere end 4 pct., men det gav over 25 pct. 

mere ind, så resultatet er særdeles tilfredsstillende. 

Udgifter til administration er i 2008 ligeledes 

kun steget forholdsvis begrænset, så 

administrationsprocenten i 2008 lå på 8 pct. 

”Men her i 2009 kan vi godt mærke, at både 

privatpersoner og virksomheder er lidt mere 

påpasselige. SOS-Børnebyerne arbejder langsigtet, 

og trods økonomisk krise kan vi ikke 

efterlade børn i en umulig situation, hvor de 


ikke længere får hjælp, så 

vi skal fortsat finde støtte 

til alle. Vi er ikke der, hvor 

vi må lukke projekter. Heldigvis. 

Men SOS-Børnebyerne 

internationalt mærker 

finanskrisen, og vi har derfor 

forpligtet os til at støtte flere 

projekter globalt. Det stiller 

krav,” siger Hanne Elisabeth 

Rasmussen. 

Svære udsigter for 2009 

Ambitionen for 2009 er, at SOS-Børnebyerne 

Danmark skal kunne hjælpe flere 

børn ved udgangen af året end i 2008. 

”Lige nu er det ekstra vigtigt at samle 

mere ind til børnene, fordi børn netop i økonomiske 

kriser rammes hårdt. Den globale 

økonomiske krise har allerede nu betydet, at 

SOS-Børnebyerne i Danmark måtte påtage sig 

ansvaret for nye projekter, hvor børn ellers 

var ladt i stikken uden den fornødne hjælp. 

Men det er klart, at vi tænker os om, inden vi 

bruger penge i sådan et klima. Heldigvis er 

det sådan, at vi i den industrialiserede del af 

verden stadig er i den privilegerede situation, 

at langt de fleste har noget at give. Vi må 

ikke glemme, at vi stadig har mere, end hvad 

der skal til for at have et godt liv, og dermed 

mulighed for at støtte dem, som har lidt eller 

ingenting,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen. 

”På SOS-Børnebyernes vegne vil jeg gerne 

sige mange tak for de bidrag – om det er 

penge, frivillig arbejdskraft eller anden støtte 

– så mange har givet i 2008. Håbet er, at vi 

sammen kan fortsætte det vigtige arbejde 

med visionen, at alle børn skal kunne vokse 

op i en familie, som giver dem kærlighed og 

tryghed – i en verden, der respekterer barnets 

rettigheder”.

SOS-Børnebyerne Danmark SOS-Børnebyerne 

SOS-Børnebyerne Danmark finansierede i 2008 over 80 projekter i 26 lande. 



SOS-Børnebyerne udgiver ny årsberetning 

■ I mange år har SOS-Børnebyerne ikke haft 

en decideret årsberetning om året der gik, 

men har altid offentliggjort den revisorpåtegnede 

årsrapport med tal og balance på hjemmesiden, 

så alle kan gå ind og se, hvordan 

pengene bruges. 

I år udgiver SOS-Børnebyerne for første 

gang en egentlig årsberetning med historier 

I 2008 lagde SOS-Børnebyerne grundstenen 

til en ny SOS-børneby i Kayonza, 

Rwanda. Rwanda har over to mio. 

forældreløse børn, og i Kayonza er 

mulighederne for disse børn umådeligt 

ringe. Et ud af fire børn er underernæret. 

Kontrasten til livet og uddannelsesmulighederne 

i eksisterende SOSbørnebyer, 

som f.eks. i hovedstaden 

Kigali, er stor. 

om året der gik, nøgletal osv. Da det er bekosteligt 

både at trykke og udsende en sådan, 

findes den i en version på hjemmesiden 

www.sos-borneby.dk (hvor man i øvrigt som 

altid også kan finde den revisorpåtegnede årsrapport). 

Her i SOS-Børneby Nyt kan man som altid 

se nøgletallene for det forgangne år. 

19

20 


SOS-Børnebyerne 2008 

Resultatopgørelse for 2008 


2008 2007 

DKK DKK’000 

Indsamlede midler mv. 121.007.458 97.026 

Finansielle poster 9.915.220 2.807 

Samlede indtægter 130.922.678 99.833 

Omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter (14.180.907) (13.615) 

Internationalt kontingent (2.618.690) (2.280) 

Administrationsomkostninger (10.244.061) (10.024) 

Samlede omkostninger (27.043.658) (25.919) 

Resultat før formålsbestemte uddelinger 103.879.020 73.914 

Formålsbestemt arbejde i Danmark (3.549.966) (2.889) 

Uddelinger, fadderskabsstøtte (50.780.960) (38.114) 

Uddelinger, drifts- og projektstøtte (48.566.089) (32.745) 

Resultat efter formålsbestemte uddelinger 982.005 166 

Skat af årets resultat 0 0 

Årets resultat 982.005 166 

Forslag til resultatdisponering 

Overført til rådighedskapital 982.005 

982.005 

Sådan bruger vi pengene 

• Hvis du ønsker at støtte SOS-Børnebyernes 

arbejde, kan du som bidragyder vælge den 

form for støtte, der passer dig. Hvis du 

ønsker at involvere dig i projektet, f.eks. 

som fadder, kan du vælge det, ligesom det 

er muligt at følge, hvor pengene går hen, 

samt hvordan de gør gavn. 

• Vi gør os anstrengelser for at holde vores 

udgifter nede, og alt, hvad vi gør, sker med 

det formål for øje at give flest mulig forældreløse 

og forladte børn en familie og en 

tryg opvækst. 

• Samlet set har vi en målsætning om at have 

en administrationsprocent på under 10 pct. 

ud af de samlede indtægter. Administrationsprocenten 

i 2008 var på 8,3 pct. Administration 

er nødvendig for at sikre, at pengene 

når frem, og at faddere og støtter får de 

informationer, de søger. 

• Der er også omkostninger forbundet med at 

samle penge ind. SOS-Børnebyerne iværksætter 

hvert år kampagner og andre aktiviteter 

for at samle mere ind til arbejdet for 

børn. Når vi bruger penge på indsamling, 

har vi en målsætning om at få fem kroner 

ind, hver gang vi bruger en krone. 

• På kontoret i København arbejdede i 2008 

21 lønnede medarbejdere. SOS-Børnebyerne 

opererer ikke med udsendte medarbejdere; 

alle ansatte i SOS-børnebyer og på projekter 

er lokalt ansatte. Det sikrer en høj grad 

af lokal forankring og bidrager til at holde 

omkostningerne nede. 

• Frivillige er en del af arbejdet. SOS-Børnebyerne 

i Danmark har omkring 600 frivillige, 

dels i lokalgrupper rundt om i landet, dels 

på kontoret i København, hvor mange stiller 

op og hjælper ulønnet. 

• Både internationalt og i Danmark gennemgår 

autoriserede revisorer SOS-Børnebyernes 

regnskaber. SOS-Børnebyerne Danmarks 

revisorpåtegnede årsrapporter kan 

findes på www.sos-borneby.dk.

✁ 

03-09 

Fadder for et SOS-barn (200 kr. mdr.) SOS-medlem (75 kr. mdr.) 

Fadder for en SOS-børneby (150 kr. mdr.) 

Jeg ønsker at blive fadder: Barnets køn: 

Der hvor behovet er størst Dreng 

Afrika Latinamerika Pige 

Asien Europa Har ingen betydning 

Navn: Telefon: 

Gade: Postnr./by: 

E-mail: Cpr.nr.: 

Ja tak, SOS-Børnebyerne må gerne kontakte mig på e-mail. 


Bliv fadder 

Endelig et hjem for tre gadedrenge 

For tre forældreløse gadedrenge blev 

et tilfældigt møde i gaderne i Dar es 

Salaam starten på et nyt og trygt liv 

■ Alle er de forældreløse og har levet en stor 

del af deres liv på gaden – et liv præget af 

usikkerhed og tiggeri for penge og mad. 

Fremtiden så håbløs ud for de tre drenge; 

David, Michael og Peter 

Drengenes veje krydsedes i gaderne i Mwanza, 

og drømmen om et bedre liv fik dem til 

at rejse sammen til Dar es Salaam. De fandt 

dog hurtigt ud af, at også i storbyen var hjælpen 

knap, og de endte på gaden igen. 

En dag søgte drengene ly for regnen på fortovet 

foran en kontorbygning i centrum af 

byen. Tilfældigvis var det Ms. Mwirus kontor, og 

det skulle blive drengenes held. Ms. Mwiru sidder 

i bestyrelsen for SOS-Børnebyerne i Tanzania, 

og hun sørgede straks for, at de tre drenge 

fik husly i SOS-børnebyen i Dar es Salaam. 

I dag bor David, Michael og Peter i børneby- 

”Jeg vil gerne hjælpe ved at tilmelde mig som...” 

Tilmeld din støtte til Betalingsservice (beløbet overføres hver den 1. i måneden), dermed sparer 

vi administration. Tilmelder du dig ikke, sender vi dig girokort. 

Banknavn: 

Reg.nr.: Kontonr.: 

Hvis du angiver personlige oplysninger, anbefaler vi, at du sender kuponen i 

en lukket konvolut. Adressen fremgår bag på bladet. Du kan også tilmelde dig online på 

www.sos-borneby.dk 

Som fadder er jeg velvidende om, at al information om mit fadderbarn er fortrolig og 

beskyttet af personoplysningsloven. Jeg må derfor ikke offentliggøre, eller på anden 

måde videregive, information om – og billeder af – barnet til nogen tredje part. 

Dato: Underskrift: 

en og lever et trygt liv med skolegang og 

familieliv. Et håb er tændt takket være et 

tilfældigt møde en regnfuld dag i gaderne i 

Dar es Salaam. 

Du kan være med til at hjælpe børn som 

Davids, Michael og Peter ved blive fadder og 

hermed sikre dem en kærlig og stabil 

opvækst. 

Læs mere på www.sos-borneby.dk eller 

brug tilmeldingen her på siden. 

atkins 

21

22 

Porto 



Amerikavej 15 B, 2. tv. 

DK-1756 København V 

✁ 

Hidalgo

SOS-Børnebyerne i Danmark 

Protektor 

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte 

Bestyrelsen 

Formand Bjørn Bogason 

Fhv. vicedirektør 

Næstformand Jess Myrthu 

Seniorpartner, kommunikationsrådgiver 

Stig Andersen 

Direktør 

Hanne Høiberg 

Redaktør 

Esther Jensen 

Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro 

Lars Ole Kornum 

Direktør 

Charlotte Gøtzsche 

Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg 

Lisbet Lykke Sørensen 

Grafiker, SOS-frivillig i Gribskov 

Peter Völker 

Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf International 

Inge Lise K. Wilhjelm 

Lærer, SOS-frivillig i Ledøje-Smørum 

SOS-Børnebyernes bestyrelse er ulønnet 

Udgiver 

SOS-Børnebyerne i Danmark 


1756 København V 

Tlf.: 33 73 02 33 

Ansvarshavende 

Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør 

Redaktion 

Line Grove Hermansen, kommunikationschef 

Thomas Schytz Larsen, kommunikationsmedarbejder 

Billedpolitik 

SOS-Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt 

muligt. Børnene skal have lov at være anonyme. Det 

betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med 

billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne 

kan derfor være ændrede. SOS-Børnebyernes 

regler er i overensstemmelse med EU’s regler om 

databeskyttelse. 

Design og produktion 

Esben Bregninge Design 

Color Print A/S 

Oplag: 100.000 


Designeren Karen Simonsen har i 

2009 besøgt SOS-Børnebyernes 

design- og syskole i Tema i Ghana, 

hvor eleverne er unge, der 

ofte kommer fra sårbare familier. 

“ 

Mit ophold hos SOSbørnebyerne 

har overbevist 

mig om, at det giver 

mening at hjælpe. Og vi 

løfter ikke bare én familie, 

men mange, der virkelig 

har brug for hjælp. 

Personligt har det også 

givet mig et større perspektiv…” 

Besøget blev startskuddet til et 

projekt sammen med et hold 

piger fra skolen, der designer 

deres egne tørklæder. Tørklæderne 

bliver solgt i begrænsede 

kollektioner i Danmark, og overskuddet 

fra projektet går ubeskåret 

til SOS-Børnebyerne. 

Karen Simonsen er i dag ambassadør 

for SOS-Børnebyerne. 

Line Grove Hermansen 

23

STØT OS, NÅR DU STEMMER 

Meld dig som indsamler 

til den 17. november 

SOS-Børnebyerne samler ind ved 

Kommunalvalget den 17. november i 

år – så kan du undvære to timer, har 

vi brug for din hjælp. Alle indsamlere 

tildeles et valgsted i nærheden af 

deres bolig. Det eneste du skal gøre 

er at stå ved valgstedet og tage 

imod bidrag. 

To timer gør en forskel 

Som indsamler gør du en målbar forskel. På 

to timer samler du typisk 1.000 kr. ind. Penge, 

der er vigtige for SOS-Børnebyernes 

arbejde for forældreløse og forladte børn. 

SOS-BØRNEBYERNE 


DK-1756 København V 

Tlf. 33 73 02 33 

Giro nr. 8 03 24 40 

E-mail: info@sos-borneby.dk 

Det er nemt at tilmelde sig 

Vil du gerne samle ind, så tilmeld dig på 

www.sos-borneby.dk – her kan du også læse 

mere om indsamlingen. 

Har du spørgsmål? 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at 

kontakte os via e-mail valg@sos-borneby.dk 

eller telefon: 33 73 02 33. 

Sammen kan vi igen nå 

et fantastisk resultat! 

www.sos-borneby.dk 

Telefon og kontortid: 

Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30 

Fredag kl. 9.00 – 15.00 

Protektor: 

H.K.H. Prinsesse Benedikte

SOS-Børneby Nyt - SOS Børnebyerne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?