Årsberetning 2010 - SOS Børnebyerne

Årsberetning
2010
et kærligt hjem
til alle børn

2 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 Oversigt
3
4 13 15
Direktørens
intrODuktiOn
visiOnen
”alle børn skal have muligheD
fOr at vOkse OP i en familie, sOm
giver Dem kærligheD Og trygheD
– i en verDen, Der resPekterer
barnets rettigheDer.”
hos sOs børnebyerne tror vi på, at alle børn har brug
for en tryg base og nogen, som holder af dem, for at
kunne udvikle sig. Derfor giver vi forældreløse og sårbare
børn en familie og et kærligt hjem, så de selv kan
skabe sig en fremtid, ligesom vi forebygger, at børn
efterlades alene. sOs børnebyerne er uafhængig af
politiske og religiøse interesser.
hverDagen
Csr meD
meDarbejDerfOkus
Se onlineversionen
af årsberetningen.
hvis Du har en smartPhOne, kan Du
sCanne 2D-kODen Og se De fOrskellige
film Og interviews. Det kOster
alm. sms Og Datatrafik. hvis Du
mangler en sCanner, senD sms
tag2gO til 1220. sCanneren er gratis.
vOres arbejDe er baseret PÅ fn’s børnekOnventiOn,
fn’s retningslinjer fOr alternativ OmsOrg Og 2015-mÅlene
DaniDa Og
fOnD meD i
ny uDvikling
30.000 mennesker arbejder for sOs børnebyerne i 132 lande, og alle er del af den internationale paraplyorganisation sOs
kinderdorf international. sOs børnebyerne Danmark er en ikke-erhvervsdrivende fond. På kontoret i københavn var der i
2010 26 ansatte og et stort antal frivillige, som arbejder med programmer, fundraising og information. mere end to millioner
mennesker får hjælp gennem sOs børnebyernes arbejde.
tal Og fakta
78 PrOgrammer PÅ
Danskere
fem kOntinenter
Årsberetning
2010
et kærligt hjem
til alle børn
35.000 100.000
Danskere er sOs-faDDere
støtter
sOs børnebyerne
17 20
Danske virksOmheDer
hjælPer
haitis børn
histOrien
ingen kan
hjælPe alle,
men alle
kan hjælPe
nOgle
PÅ besøg i en
sOs-børneby
i Peru
sOs børnebyerne kan følge Pengene hele vejen.
hjælPen er kOnkret, Og man kan se uDviklingen.
uanset om du støtter et barn, en sOs-børneby eller et
projekt, er der mulighed for at følge, hvordan pengene gør
gavn. sOs børnebyerne har kontrol i tre niveauer, både
lokalt og internationalt. alle nationale sOs-organisationer
er underlagt fælles politikker, blandt andet nul-tolerance
over for korruption. i takt med at organisationen vokser,
udvikles og forbedres kvalitetskontrol og systemer.
165 mio. 5,4%
kr. i samleDe inDtægter i 2010
Det er mere end 60 år siden, at sOs børnebyerne blev stiftet
som en reaktion på de mange forældreløse børn, anden
verdenskrig efterlod. grundlæggeren hermann gmeiner ville
give børnene en ny familie og trygge omgivelser, og på den
baggrund opstod sOs-børnebyen. Den første sOs-børneby
blev bygget i østrig i 1949, og de kommende årtier åbnede
sOs-børnebyer i andre lande verden rundt. i 2010 åbnede
sOs-børneby nummer 500, og den var dansk-finansieret.
kOntrOllen
gik til
aDministratiOn
fOr hver krOne brugt
PÅ inDsamling, støtteDe
Danskerne meD
6,9 kr.

4 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 intrODuktiOn
5
foto: julie helquist
intrODuktiOn veD Direktør hanne elisabeth rasmussen
et kærligt hjem til flere børn
Inden 2010 skulle organisationen indsamle dobbelt så
meget og nå 150 mio. kr. i indsamlede midler. Det har
vi nået. Indsatsen har betydet, at nye SOS-børnebyer er
skudt op, og tusindvis af flere børn har fået hjælp
fra Danmark
i 2005 flyttede 2-årige angel ind i en dansk finansieret
børneby i botswana. hun var et af de børn, der hvert eneste
år oplever at stå alene tilbage uden forældre, udsættes for
ekstremt omsorgssvigt eller overlades til et liv på gaden.
Den sOs-børneby, hun flyttede ind i, var den tredje, som
sOs børnebyerne Danmark finansierede. behovet for
hjælp til de børn, sOs børnebyerne hjælper, de forældreløse
og allermest sårbare, var i mange lande stigende,
ikke mindst i afrika.
i samme år, på et helt andet kontinent, nemlig i den danske
hovedstad, mødtes sOs børnebyernes bestyrelse med
en række kapaciteter, der alle havde sagt ja til at gøre en
indsats for at nå ud til flere børn. konsulenthuset mckinsey
afsatte pro bono nogle af deres bedste folk til at lægge en
Uanset hvor i verden børn fødes, har de brug for voksne, der tager
sig af dem, elsker dem og tror på dem, skriver SOS Børnebyernes
direktør Hanne Elisabeth Rasmussen, der er gift og har to drenge.
sOs børnebyerne giver børn en kærlig OPvækst
meD OmsOrg, uDvikling Og uDDannelse. jeg har
selv OPlevet flere sOs-børnebyer, Og jO flere børn,
Der kan fÅ hjælP, jO beDre. DerfOr var Det en fOrnøjelse
fOr Os at biDrage til et strategisk skift, Der
nu har fÅet sÅ stOr betyDning fOr sÅ mange børn.
Direktør michael halbye, mckinsey
strategi for, hvordan sOs børnebyerne Danmark i højere
grad kunne understøtte arbejdet ude i verden. Også egon
Zehnder international bidrog til udviklingen. Der skulle engageres
flere danskere og samles flere penge ind. Det stærke
netværk af engagerede mennesker og frivillige – med den
danske bestyrelse i spidsen – satte i 2005 et nyt mål for
sOs børnebyerne Danmark. inden 2010 skulle organisationen
indsamle dobbelt så meget og nå 150 mio. kr. i
indsamlede midler. Det har vi nået. Og mere til. med en høj
vækstrate siden 2005 har sOs børnebyerne flyttet sig og er
blevet blandt de danske organisationer, der modtager flest
støttekroner fra danskerne. indsatsen har betydet, at nye
sOs-børnebyer er skudt op og tusindvis af flere børn har
fået hjælp fra Danmark.
men vækst kommer ikke af sig selv. sOs børnebyerne Danmark
har været igennem en turn-around, hvor processer,
kompetencer og arbejdsgange er blevet styrket. Organisationen
har ansat flere fundraisere og oprettet en afdeling
for program og partnerskaber, der fokuserer på samarbejde
med virksomheder, velhavere, fonde og offentlige institutioner,
som står for en stadig større del af støtten. Derudover
er også samarbejdet med vores partnere i syd, nemlig sOsorganisationer
hovedsagelig i den tredje verden, der udfører
programarbejdet, blevet styrket.
Fra 5 til 12 børnebyer
som direktør i størstedelen af perioden har det været en
spændende udfordring, som har krævet en del mod, også
fra den danske bestyrelse. for der skulle investeres for
at nå så langt. men indsatsen har båret frugt, og sOs
børnebyerne Danmark har øget den del, der går til formålsbestemt
arbejde over årene. i 2010 var den på 82 pct.
Det allervigtigste er, at sOs børnebyerne har været i stand
til at starte langt flere projekter. i 2005 havde sOs børnebyerne
bygget 5 børnebyer. i 2010 var tallet mere end
fordoblet til 12 sOs-børnebyer, og danskerne finansierede
næsten 80 programmer i alt, såsom skoler, børnehaver og
socialcentre.
Danmarks bidrag til børnebyerne er af stigende betydning
for det internationale arbejde, som i 2010 oplevede et øget
magnus jønck / Diegos
I 2010 kunne danskerne i SOS Børnebyernes kampagner møde et af børnene fra SOS-børnebyen i Tlokweng i Botswana.
Hun fik et nyt kærligt hjem, da hendes biologiske mor døde.
behov. Presset på de over 2.000 projekter skærpedes
især på grund af stigende fødevarepriser, men også som
konsekvens af en international strategi om at hjælpe flere
børn gennem forebyggende indsats, der kræver fortsat
kapacitetsopbygning. en del af den internationale strategi
er ligeledes at udvikle tredjeverdenslandes kapacitet ved at
indsamle penge til indsatsen lokalt under det globale slogan
”et kærligt hjem til alle børn”. for uanset hvor i verden,
sOs børnebyerne arbejder, er det dette, vi gennem seks
årtier har arbejdet for.
et barn, der ikke har den nære omsorg og det faste holdepunkt,
et kærligt hjem giver, har langt større risiko for at
lide varig skade. i sagens natur er problemstillingen mangedoblet
for forældreløse børn i de lande, hvor de sociale
strukturer er svage. alene i afrika syd for sahara har over
40 millioner børn mistet en eller begge forældre.
Ethvert barn har brug for kærlighed
uanset hvor i verden børn fødes, har de brug for voksne,
som tager sig af dem, elsker dem og tror på dem. alt for
mange børn over hele verden har ikke sådan en opvækst.
De er alene, forældreløse eller uden forældre, som er i
stand til at tage sig af dem. De børn hjælper sOs børnebyerne
ved at give dem tryghed og mulighed for at vokse
op og blive selvstændige, veluddannede og ansvarlige
medlemmer af deres samfund. Og den bedste måde at gøre
det for et barn, er at lade det vokse op i et kærligt hjem.
hvad der skal til for at sikre en sådan tryg opvækst, afhænger
af barnet, af familiens situation og det land, barnet bor i.
i nogle tilfælde vil det være at sikre familien støtte, så
barnet kan blive sammen med sine biologiske forældre. i
andre tilfælde må vi lade barnet flytte ind i en sOs-børneby,
som dermed bliver et nyt og kærligt barndomshjem for det
sårbare barn.
Det har angel oplevet, siden hun for fem år siden flyttede
ind i sOs-børnebyen i botswana. Og det er mit håb, at
sOs børnebyerne fremover kan give endnu flere børn
kærlige hjem.
vi skal fortsætte den positive udvikling, sOs børnebyerne
har været igennem. ikke mindst gennem støtte, velvillighed
og engagement fra frivillige, bidragydere og virksomheder.
at samarbejde om og opbygge relationer for at give børn
kærlige hjem har været sOs børnebyernes grundsten fra
første færd og vil ikke blive mindre afgørende i de kommende
år.
VIDEO: Partner i Egon
Zehnder International
Fred O. Jacobsen om
samarbejdet med
SOS Børnebyerne
jeg OPlever sOs sOm en
lyDhør OrganisatiOn, Der
er villig til at Omstille sig
Og tænke nyt, men hele tiDen
meD børnene i tankerne.
Partner fred O. jacobsen

6 sOs børnebyerne Årsberetning 2010
VIDEO: Tesfaye fortæller
historien om sin opvækst
i en SOS-børneby.
vOres arbejDe 7
foto: bjørn-Owe holmberg
vOres arbejDe
ansigterne bag
sOs børnebyerne hjælPer fOrælDreløse børn Og børn, hvis fOrælDre
ikke kan tage sig af Dem. sOs-børnebyen har i mere enD 60 År været
uDgangsPunktet Og fungerer sOm kraftCenter i lOkalsamfunDet.
sOs-mODeren
MALAWI: ”Der er ikke noget bedre, end når børnene kommer
hjem fra skole og kalder på mig. hver dag føler jeg, at
børnene er som en gave til mig”, siger eunice Chaima på
54 år, som er sOs-mor i børnebyen lilongwe i malawi. for
mange år siden mistede hun sin mand og tre børn, som
døde af malaria. nu er det fem forældreløse i børnebyen,
der får hendes kærlighed, heriblandt thereza på 9 år. På
væggen i det lille familiehus hænger der billeder fra hele
verden. De er fra børnenes sOs-faddere. ”Det betyder rigtig
meget for børnene at have faddere. De er som venner i et
andet land. for børnene er det noget helt særligt, at nogen
der bor så langt væk, tænker på dem”, siger eunice.
bilde: malawi_euniceChaima_bOholmberg
hittebarnet
MALAWI: bare nogle få uger gammel blev Deliya efterladt
på trappen til en butik, kun indhyllet i en sarong. Den lille
pige var udmagret og helt alene. hun blev fundet og fik en
ny familie i en sOs-børneby. hendes sOs-mor rose giver
hende al den omsorg og kærlighed, hun har brug for, og hun
får mad og en god skolegang. statistikken viser, at sOsbørnene
i malawi klarer sig rigtig godt i skolen. 90 procent
består deres eksamen, når de afslutter grundskolen i modsætning
til 35 procent i resten af landet. Deliya har gode
muligheder for at blive en ressource for det samfund, hun
bor i og dermed selv bidrage til den videre udvikling.
BØRN HOS
DERES EGNE
FAMILIER
BØRN I
SOS-FAMILIER
foto: bjørn-Owe holmberg
Uanset hvor man er barn, er familien helt afgørende. I FN’s Retningslinjer
for alternativ børneomsorg, som SOS Børnebyerne har været
med til at udvikle, står, at det at placere et barn uden for den biologiske
familie derfor er den næstbedste løsning. SOS Børnebyerne
arbejder derfor både med at understøtte sårbare familier, såvel som
at give børn et nyt kærligt hjem i SOS-familier.
foto: sOs arkiv
jeg ville have haft et anDerleDes
liv eller mÅske være DøD sOm
resten af min familie.
tesfaye
Det fOrsømte barn
PERU: maribel er fire år og bor i en lille
hytte hos sin næsten blinde bedstemor
og psykisk syge mor i et af Perus fattigste
områder, ayacucho. maribel har
aldrig kendt sin far, og moderen forsvinder
ofte i flere uger.
Den lille pige får ikke tilstrækkelig mad,
og hendes udvikling er i fare. Derfor
kommer hun hver dag i sOs børnebyernes
socialcenter og børnehave,
hvor hun kan lege og spise et ordentligt
måltid mad. sOs børnebyernes
socialcenter rådgiver og støtter kvinder
som maribels mor – både ved at sikre
dem deres rettigheder til behandling og
medicin, men også ved at sætte dem
i gang med indtægtsgenererende aktiviteter,
så de får bedre mulighed for at
varetage forældrerollen.
sOCialarbejDeren
ZAMBIA: sOs-socialarbejder walker er på arbejde i livingstone, i det sydlige
Zambia. han kører rundt og besøger særligt udsatte mødre og børn. i livingstone
er mere end 30 procent af befolkningen hiv-smittet. walker uddeler aids-medicin,
som forlænger og forbedrer livet for de smittede. sådan bliver de i stand til at give
deres børn omsorg, og børnene kan beholde deres forældre længere.
fordi livingstone ligger tæt på Zambezi-floden og viktoria-vandfaldene, er byen et
populært turistmål. bortset fra turisme findes der stort set intet at tjene penge på,
og estimeret 85 pct. lever under fattigdomsgrænsen. Prostitution er udbredt blandt
kvinder og unge piger, og det er med til at forklare den høje aids-rate. sOs-familie-
programmet i livingstone hjælper familier, der er ramt af hiv og aids. målet er at
dække børnenes grundlæggende behov og give dem en stabil opvækst.
beviset
Etiopien: tesfaye mistede hele sin familie under en af etiopiens
hungerkatastrofer, da han var barn, og flyttede som
femårig ind i børnebyen harare.
”en af mine venner uden for sOs-børnebyen sagde engang
til mig: jeg ville ønske, jeg også havde mistet mine forældre,
så jeg kunne bo i en børneby ligesom dig. Der forstod jeg
virkelig, hvor heldig jeg har været”, fortæller tesfaye, som i
dag er 31 år gammel.
”i sOs-børnebyen havde jeg min base og min familie. jeg
kunne koncentrere mig om at gøre det godt i skolen og få
en god uddannelse. Det tror jeg, er den væsentligste grund
til, at jeg er nået så langt i dag”, siger tesfaye, der i dag er
lærer og underviser i kemi.
foto: line g. hermansen
foto: bjørn-Owe holmberg

foto: synne rønning
8 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 vOres arbejDe
9
foto mirco lomoth
alenemODeren
ZIMBABWE: som 16-årig blev lindy på
22 gravid og droppede ud af skolen.
nu er hun alene med to børn, en dreng
på fem og en pige på et. De bor sammen
med lindys søster, hendes to børn og
flere stedsøskende – alle i et rum.
De sover på måtter, som bliver rullet
til side om dagen.
lindy drømmer om at blive frisør. håbet er,
at hun kan tjene penge nok til at finde sit
eget sted senere og give børnene en god
opvækst og skolegang. i mellemtiden
får familien støtte til at klare sig igennem
et sOs-familieprogram.
marevie var meget syg,
Da hun kOm, Og alle
trOeDe, hun ville Dø.
VIDEO: Et-årige Marevie var
offer for jordskælvet i Haiti.
Mød hende her.
katastrOfeOfret
HAITI: marevie var et år gammel, da jordskælvet
ramte haiti. landets to sOs-børnebyer stod
endnu, og snart var sOs-ansatte på gaden for
at hjælpe. under en maduddeling opdagede
en sOs-medarbejder marevie. hun var næsten
livløs af sult.
”marevie havde ikke engang kræfter til at græde
eller holde øjnene åbne, da jeg fandt hende.
lægerne på hospitalet brugte to timer, før de
fandt en blodåre, de kunne sætte en sprøjte i
– så underernæret var hun,” fortæller han.
mens marevie lå på hospitalet, fandt sOs-medarbejderne
ud af, at marevies biologiske mor var
død, og efter tre måneders behandling var marevie
stærk nok til at flytte ind i sOs-børnebyen i
santo. her er hun blevet en del af en stor familie
på i alt 19 børn, en sOs-mor og to sOs-tanter,
hvor hun trives og får det bedre dag for dag.
sOs børnebyerne arbejder for langsigtet at
genopbygge efter katastrofer og tilbyder blandt
andet et hjem til forældreløse børn som marevie.
teenageren
ZAMBIA: moses på 14 år er en af afrikas mange forældreløse.
han husker den dag, da hans mor bad ham hente et
glas vand. Da han kom tilbage med glasset, var hun død.
Det gør ondt at tænke på, siger han.
moses var fire år, da hans mor døde, og han var helt alene.
heldigvis var han en af de heldige, der fik en plads i sOsbørnebyen
i lusaka. her fik han en sOs-mor, 11 nye sOssøskende,
en seng og et trygt og kærligt hjem. ud over en
ny familie får han også en uddannelse. i dag er moses en
aktiv teenager, som elsker musik og at spille på trommer.
han har livet og en masse muligheder foran sig.
Børn skal vide, at de har
rettigheder, og forældre
kende til, hvordan man
bedst muligt tager sig af
børn. SOS Børnebyernes
arbejde er derfor bygget op
om både børnerettigheder
og uddannelse – både i
og udenfor selve SOSbørnebyen.
I de tilfælde,
hvor sårbare børn og deres
familier har brug for konkret
støtte, mad eller medicin,
tilbyder vi også det som en
del af indsatsen.
UDDANNELSE
KONKRET HJÆLP
TIL FOR EKSEMPEL
SUNDHED
BØRNE-
RETTIGHEDER
foto: benno neeleman
flygtningen
CHAD: tæt på grænsen til sudan
ligger flygtningelejren Oure Cassoni.
her bor 28.000 mennesker,
hvoraf de fleste er flygtet fra Darfur.
mange af børnene er forældreløse
– f.eks. 12-årige housna.
indtil 2004 boede hun i en fredelig
landsby i Darfur., som en dag pludselig
blev angrebet af oprørere på
heste. housnas far forsvandt, flere
af hendes søskende blev skudt, og
naboer blev brændt levende, da
oprørerne satte ild på landsbyen.
housna kom til Oure Cassoni sammen
med sin mor og fire søskende.
De var udmattede og syge efter at
have gået 400 kilometer. moderen
døde samme dag, de ankom.
i sOs-børnebyernes telt bliver der
taget hånd om housna og hendes
søskende. Der er bl.a. startet et
projekt, som skal hjælpe traumatiserede
børn. Psykologer og socialarbejdere
snakker med børnene,
leger med dem og lytter til dem.
sOs børnebyerne træner også
kvinder i lejren i at hjælpe de forældreløse
børn.
børnene går også i skole i lejren.
i dag går housna i en klasse med
40 andre elever. hendes yndlingsfag
er matematik, og hun vil gerne
være læge, når hun bliver voksen.
foto: bjørn-Owe holmberg

10 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 internatiOnalt 11
internatiOnalt
2.116 PrOjekter
i 132 lanDe
80.237
børn og unge bor i sOs-børnebyer og ungdomshuse
148.538
børn og unge går i sOs-børnehaver, skoler og værkstedsskoler
886.054
Peru
mennesker får støtte fra sOs-klinikker, socialcentre og familieprogrammer
1.137.733
får nødhjælp fra sOs børnebyerne
2.252.562
mennesker får et bedre liv
Tallene er opgjort pr. januar 2011 og dækker over en samlet fordobling i forhold til året før,
hvor omkring en million mennesker fik hjælp. Den store stigning skyldes dels SOS Børnebyernes
strategi om at nå ud til flere mennesker, dels at verden i 2010 blev ramt af flere
naturkatastrofer, som krævede en massiv indsats i form af nødhjælp.
Colombia
nicaragua
haiti
brasilien
sierra leone ghana
liberia
elfenbenskysten
Den Centralafrikanske republik
botswana
Cypern
burundi
estland
letland
etiopien
rwanda
rumænien
bulgarien
jordan
vi støtter staDig flere børn
sOs børnebyerne Danmark har forpligtet sig
til at sikre driften af en række projekter, ofte
sOs-børnebyer eller tilhørende programmer,
som er bygget med dansk støtte. i 2010
havde sOs børnebyerne Danmark således
det finansielle ansvar for 76 projekter i 28
lande. når man støtter sOs børnebyerne,
har man mulighed for frit at vælge, hvor i
verden pengene skal gå hen, og danskerne
yder derfor stor støtte også til mange andre
De Palæstinensiske selvstyreområder
kenya
somaliland
tanzania og Zanzibar
her arbejder sOs børnebyerne internationalt
her ligger projekter og sOs-børnebyer,
som Danmark har finansieringsansvar for
her ligger projekter, der i 2010 fik hjælp fra danske
faddere gennem de 15 procent af fadderskabsbidraget,
som går til særligt trængende projekter
indien
bangladesh
sOs-lande. i 2010 var cirka 35.000 danskere
eksempelvis faddere for børn i 109 lande, og
både virksomheder samt private valgte at yde
direkte driftsstøtte til projekter i så forskellige
lande som nepal, kina, Polen og Portugal.
Driftsstøtten sendes direkte fra Danmark til
landet, med global og lokal kontrol. internationalt
havde sOs børnebyerne indtægter
på 865 mio. euro i 2010. Det er en stigning
på 8 procent i forhold til 2009.
laos
Cambodia
indonesien

foto: j. lugtigheit
tak! jeres gaver
skal ikke byttes
en staDig vigtigere Del af sOs børnebyernes støtte kOmmer
fra Danske virksOmheDer Og fOnDe. i 2010 samarbejDeDe sOs
børnebyerne meD en lang række Partnere, virksOmheDer
Og fOnDe samt følgenDe hOveDsPOnsOrer:
Csr Og
Partnerskaber
Kunsten at samarbejde med en NGO
kulturen i private virksomheder og ngO’er er væsentligt forskellig,
men begge parter har noget at vinde ved at udnytte
hinandens styrker. sådan lød en af pointerne fra sOs
børnebyernes direktør hanne elisabeth rasmussen under
foredrag blandt andet for Di og på Copenhagen business
school i løbet af 2010.
”jeg hører rigtig ofte, at højdepunktet ved et samarbejde bliver
underskrivelsen af aftalen. forud bliver der brugt meget
lang tid på at forhandle kontrakten og afklare spørgsmål
som: hvad skal du gøre for mig? eller hvordan må vi bruge
jeres logo? men man glemmer at lave en fælles plan for
aktiveringen, og det betyder, at energien forsvinder, så snart
blækket på aftalen er tørt, fordi man ikke har fastlagt, hvad
man egentlig skal bruge hinanden til,” siger hanne elisabeth
rasmussen, der i 2010 afsluttede sin mba på henley
business school. i sin afsluttende opgave sammenlignede
hanne elisabeth rasmussen performance og effektivitet
fOr virksOmheDerne biDrager sOCial ansvarligheD til at uDvikle
fOrretningen, øge meDarbejDer- Og kunDelOyalitet Og styrke
anseelsen PÅ nye markeDer. fOr sOs børnebyerne betyDer samarbejDet,
at flere fOrælDreløse fÅr en tryg OPvækst. inDsatsen
i Og Omkring en sOs-børneby er kOnkret Og nem at sætte OrD PÅ.
vi kenDer alle betyDningen af et kærligt hjem.
Csr Og Partnerskaber
hemPel fOnDen
villum fOnDen
tOP-tOy a/s
ODD fellOw
krOmann reumert
på tværs af brancher, og påviste blandt andet, at ngO’er
har styrker i en høj grad af fleksibilitet og ved at give positiv
kunde- og medarbejdertilfredshed.
”helt overordnet skal man som virksomhed overveje, hvorfor
man vil danne partnerskab med en ngO, og hvad man vil
have ud af det, for man kan nemlig få vidt forskellige ting ud
af et samarbejde. er det et spørgsmål om at få tilført nogle
nye vinkler eller idéer, har man brug for at samarbejde om et
konkret projekt, eller skal ngO’en hjælpe med at engagere
virksomhedens stakeholders i Csr-arbejdet? Det er spørgsmål,
der bør afklares allerede i startfasen,” siger hanne
elisabeth rasmussen.
16 pct. af sOs børnebyernes indtægter kom i 2010 fra
fonde, virksomheder og øvrige gaver. langt de fleste samarbejder
er skræddersyede, og pengene går øremærket til
et konkret, særligt udvalgt projekt i områder, hvor virksomheden
eksempelvis har produktion.
13

14 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 Csr Og Partnerskaber
15
foto: joris lugtigheid
fem medarbejdere byggede legeplads
Hempel Fonden er en af SOS Børnebyernes hoved-
samarbejdspartnere. Som en del af samarbejdet
besøgte medarbejdere fra fem kontinenter SOS-børnebyen
i Battambang, Cambodja
”Csr-samarbejde skal forankres, og man skal møde medarbejderne,
hvor de er,” fortæller hempels Csr-direktør
bente mølgaard om baggrunden for, at hempel i samarbejde
med sOs børnebyerne arrangerede et medarbejderbesøg
i Cambodja. De fem ansatte, der deltog, repræsenterede
hempels fem regioner og skulle selv investere en
uges ferie og frivillig arbejdskraft for at være med.
besøget gav sOs-børnene et indblik i fremmede kulturer og
en ny legeplads. for medarbejderne, der skulle lægge fridage
og arbejdskraft til, blev opholdet en øjenåbner.
”familierne her har virkelig hårde livsbetingelser. men de
havde på trods af alt også håb. Og det var rart at opleve”,
siger sofia mauropoulou fra hempel grækenland. sammen
med kolleger fra usa, saudi-arabien, sydkorea og Danmark
holdt hun oplæg på sOs-skolen om deres lande og
lavede lokale retter til elever fra de fattige familier, der går
på skolen, hvis indskoling finansieres af hempel.
inden medarbejderne rejste tilbage til deres arbejdspladser,
byggede og malede de en legeplads til eleverne på skolen.
for sådan én havde børnene nemlig ikke før.
medarbejdernes indsats og besøg har i høj grad været med til
at få hempels støtte bredt ud og integreret i virksomheden. ud
over at støtte i Cambodja har hempel tidligere engageret medarbejdere
i en sOs-børneby i kina og planlægger nu at lade
medarbejdere i argentina arbejde for en lokal sOs-børneby der.
fra estland til kina
TOP-TOY A/S (bl.a. Fætter BR) har i en årrække støttet
SOS Børnebyernes arbejde i Estland. I 2010 blev børnehaven
i Keila selvfinansierende, og TOY-TOY hjælper
nu forældreløse børn i Kina
i 2010 købte 35.419 danskere tøjbamserne lulu og lucky,
der også kan fås i butikker i norden samt i tyskland. halvdelen
af pengene fra salget går til sOs børnebyernes arbej-
foto: hempel a/s
VIDEO: Medarbejdere fra
virksomheden Hempel
brugte en uge af deres
ferie i en SOS-børneby.
vi føler, vi har et
ansvar, sOm rækker
længere enD vOres fOrretning.
et af reDskaberne
er uDDannelse.
bente mølgaard, hempel
de, og frem til 2010 var det sOs-børnehaven i keila,
estland, som modtog pengene.
”uanset hvor i verden, sOs børnebyerne arbejder, er det
en af vores målsætninger at sikre projektet langsigtet – helst
gennem støtte fra landet selv. i mange lande, særligt de
vestlige, betaler myndighederne hele eller dele af driften.
Det er nu lykkedes at få de estiske myndigheder til at over-
tage sOs-børnehaven i keila,” fortæller sOs børnebyernes
programchef kasper kanstrup.
sOs-børnehaven i keila var især kendt for sin indsats for
børn med særlige behov; en gruppe børn, der tidligere var
gemt væk i det estiske samfund.
tOP-tOy a/s har en del af sin produktion i kina og valgte
derfor en kinesisk sOs-børneby som modtager af pengene,
da keila blev selvfinansieret. i kina bor der 1,3 milliarder
mennesker; det svarer til en femtedel af verdens befolkning.
De 342 millioner er børn. fremover får børnene i sOs-børnebyen
i nanchang hjælp gennem sOs børnebyernes sam-
arbejde med tOP-tOy a/s.
støtte fra Danida og villum fOnDen udvikler modtagere og partnere
I 2010 indledte SOS Børnebyerne samarbejdet som Privileged
Partner med VILLUM FONDEN (Velux Fondene)
samt modtog to Danida-bevillinger
med støtten fra villum fOnDen har sOs børnebyerne i
samarbejde med sOs-bulgarien og sOs-rumænien iværksat
mikrotilskudsprojekter rettet mod de mest udsatte grupper
i de to lande.
Danida-bevillingerne går til henholdsvis et rettighedsprojekt
samt et hiv-/aids-projekt i forbindelse med den dansk finansierede
sOs-børneby i kayonza, rwanda.
De projekter, der med støtten har kunnet sættes i gang, når
ud til nye, meget sårbare målgrupper – ikke bare i rwanda,
men i høj grad også i rumænien og bulgarien, som trods
eu-medlemskabet har mange børn og unge, der lever under
kummerlige forhold og med få muligheder for selv at løfte
sig ud af fattigdommen.
Projekterne er tilrettelagt i tæt samarbejde mellem sOs børnebyerne
Danmark og de nationale sOs-partnere, hvilket
har givet læring begge veje. for sOs-partnerne har fokus
særligt været på at udvikle kompetencer, når det gælder
bæredygtighed og kapacitetsopbygning, hvorimod samarbejdet
for sOs børnebyerne Danmark har givet en særlig indsigt
i de problemer og løsninger, projekterne retter sig imod.
Det er vigtigt at finDe
en seriøs Partner til
at uDføre virksOmheDens
Csr-initiativer
soulaima gourani
VIDEO: Mød Soulaima
Gourani og hør hendes
bud på, hvordan CSR
når ud til stakeholderne.
”kunder vil have mening”
I april og november inviterede SOS Børnebyerne CSR-ansvarlige
og interesserede til ”Morgenmad med mening”, hvor blandt andet
netværksekspert Soulaima Gourani holdt oplæg
Csr er i vækst, men mange virksomheder forsøger stadig at finde den
rigtige måde at udøve corporate social responsability og aktivere indsatsen
både over for kunder og medarbejdere.
”hos sOs børnebyerne deler vi gerne vores erfaringer, ligesom samspillet
med private virksomheder og vores øvrige netværk er vigtigt, for
at vi også hele tiden udvikler os,” siger kasper kanstrup om tanken bag
møderne, der afholdes over en kop morgenkaffe.
sOs børnebyernes eget netværk kommer også i spil til møderne, hvor
partnere lagde hus til, og mange af de mennesker, som på den ene
eller anden måde støtter organisationen, stillede op. netværksekspert
soulaima gourani gav deltagerne sit bud på, hvorfor netværk og ægthed
spiller så stor en rolle, ikke mindst for virksomhedernes Csr-indsats.
”anbefalinger er vigtigere end markedsføring. Og derfor er jeres netværk
også vigtigt, når i skal kommunikere om Csr-initiativer. kunderne
vil have mening – og høj troværdighed. kun hver 12. kunde mener, at
prisen er vigtig,” sagde soulaima gourani blandt andet. ud over gourani
holdt også social business ekspert tania ellis samt partner i kromann
reumert Christian lundgren oplæg.
25 virksomheder deltog på møderne, som fortsat afholdes to gange
om året.
foto: k. ilievka

foto: sofie Preisch
16 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 haiti Det lange træk
17
Det lange træk
efter katastrOfen
Den 12. januar 2010 ramte et tæt PÅ alt-øDelæggenDe jOrDskælv haiti. sOs børnebyerne, Der har
arbejDet i Det ekstremt fattige lanD i 30 År, trÅDte hurtigt til meD nøDhjælP. sOs-børnebyen
santO, i uDkanten af hOveDstaDen POrt au PrinCe, stOD stOrt set uskaDt efter jOrDskælvet
Og blev hurtigt Centrum fOr hjælPearbejDet. OP mOD 100 maDuDDelingssteDer gav i løbet af
Året mellem 12.000 Og 24.000 børn maD hver Dag, Og flere hunDreDe uleDsageDe eller
fOrælDreløse børn fik i kOrtere eller længere tiD en ny tryg base i børnebyen.
33 børn vendte tilbage til deres familier
i slutningen af januar forsøgte en gruppe amerikanere at
smugle 33 tilsyneladende forældreløse børn ud af haiti.
amerikanerne blev arresteret, og myndighederne placerede
børnene i sikkerhed hos sOs børnebyerne.
”Det viste sig, at alle 33 børn faktisk havde forældre. sOs
børnebyerne har den holdning, at familien er det bedste
sted for et barn at vokse op, og under alle omstændigheder
må fattigdom og mangel på ressourcer ikke være årsagen
til, at en familie splittes,” sagde fungerende direktør for sOs
børnebyerne haiti Celigny Darius, da børnene igen blev
genforenet med deres forældre.
under børnenes ophold i sOs-børnebyen i Port-au-Prince
havde de 33 børn en hverdag i børnebyen.
”jeg har fået nogle gode venner her, og jeg syntes, det var
sjovt at spille fodbold, men nu vil jeg gerne hjem til min mor,”
fortalte niårige michael.
i alt har sOs børnebyerne genforenet over 160 børn med
deres nærmeste slægtninge efter jordskælvet.
Prominente besøg i sOs-børnebyen
sOs børnebyernes indsats for haitis værst ramte børn tiltrak
sig både dansk og international opmærksomhed, og i
tiden efter jordskælvet besøgte først tv-avisens kim bildsøe
lassen sOs-børnebyen, og senere lagde skuespilleren
angelina jolie vejen forbi. Pressetalsmand for sOs børnebyerne
i haiti var i en længere periode den danske journalist
line wolf nielsen, der blandt andet beskrev ødelæggelserne
som ”nærmest ufattelige”.
hjælp direkte fra Danmark
i ugerne efter jordskælvet, hvor behovet var enormt, meldte
flere danske virksomheder sig med vilje til at donere, hvad
haitianerne måtte mangle. sOs børnebyerne opgjorde, hvad
der var akut behov for, og i løbet af kort tid lettede transportfly
med de første sendinger. jysk donerede tæpper og
soveposer, Coloplast sårbehandling, Carlsberg vandflasker,
og krea legetøj og bamser. for sOs børnebyerne var
leveringen af ”donations in kind” en usædvanlig opgave, da
indkøb normalt af princip foretages lokalt. men i den ekstraordinære
situation var hjælpen kærkommen. inden længe
fandt de traumatiserede børn tryghed med Dr’s bamse og
kylling. leg er en fast bestanddel i indsatsen for at bringe
børn videre efter voldsomme oplevelser, såsom krig eller
naturkatastrofer.
På kort tid fordobledes antallet af børn i SOS-børnebyen i udkanten
af hovedstaden Port au Prince. De voldsomme oplevelser kom på
afstand med leg og omsorg.
foto: line wolf nielsen
nÅr Det gælDer
sunDheD, har vi
staDig mange PrOblemer,
sPeCielt meD aiDs.
VIDEO:
Nødhjælpsprogrammet
er
blevet et permanent
holdepunkt
for mange børn.
Se videoen
fra Haiti her.
foto: sophie Preisch
fremtidsperspektiv på mindst 10 år
halvandet år efter jordskælvet er behovet for hjælp til haiti stadig stort, men indsatsen
for genopbygning går langsommere end forventet. alene det at finde et stykke jord,
overtage det og få en byggetilladelse tager månedsvis. Den langsigtede indsats retter
sig mod at skabe et nyt livsgrundlag for 5.000 til 6.000 børn og deres familier samt
bygge en ny sOs-børneby og sOs-skole i les Cayes, haitis tredjestørste by. 14.000
børn får fortsat et varmt måltid mad hver mad, sOs-børnebyen har fået 500 nye beboere,
og sOs-skolen i santo underviser dobbelt så mange elever som før jordskælvet.
sOs børnebyerne har desuden ansøgt haitis undervisningsministerium om at få lov til
at bygge yderligere ti skoler samt uddanne lærere, hvilket er en af de vigtigste faktorer
for at kunne forbedre undervisningssystemet drastisk. haitis børn har nu brug for mere
end noget til deres maver. De har også brug for noget til deres hjerner.
foto: george willeit

foto: jens honoré
et kærligt hjem
til alle børn
Pigen her bor i SOS-børnebyen i Gode i Etiopien.
Billedet er taget af den danske fotograf Jens Honoré, der
i 2010 modtog særlig anerkendelse fra det internationalt
anerkendte magasin Creative Quarterly for motivet.
Der, hvor andre må opgive
Mogadishu er mest kendt for, at udenlandske
hjælpearbejdere bliver slået
ihjel eller flygter. Flere områder af både
Etiopien og Kenya rammes konstant af
tørke, og kun få hjælpearbejdere vælger
at bosætte sig de værst ramte steder.
Men SOS Børnebyerne arbejder der,
hvor andre må opgive, ikke mindst i Østafrika,
som er et dansk fokusområde.
aster asfaw er direktør for sOs børnebyerne
i etiopien. hun ved, hvad hun vil, og
hun har allerede gjort sit til, at hundredvis
af etiopiske unge, opvokset i sOs-børnebyer,
får en videregående uddannelse.
mange på prestigefyldte universiteter.
etiopien er et af de østafrikanske lande,
som sOs børnebyerne Danmark samarbejder
tæt med. i såvel etiopien som
andre sOs-lande er medarbejderne lokale,
ligesom organisationen selv. Det giver en
stærk lokal forankring og betyder, at sOs
børnebyerne eksempelvis i mogadishu i
somalia har fortsat indsatsen, når andre
internationale hjælpeorganisationer må
opgive. Overalt er det lokale sOs-ansatte,
som med ukuelighed hjælper deres
landsmænd. Det er også tilfældet i et af
etiopiens værste områder, gode, tæt ved
grænsen til somalia. Omgivet af ørken og
rivaliserende bander, der ind imellem angriber
byen i jagten på indkomst, arbejder
sOs børnebyerne og driver både børneby,
skole og socialcenter. i burundi ved den
nye dansk finansierede børneby i Cibitoke
holder man sig inden for bygrænsen efter
mørkets frembrud, for området lider stadig
under følgerne af den borgerkrig, der –
ligesom i nabolandet rwanda – har udslettet
store dele af befolkningen.
Der vil altid være forældreløse og sårbare
børn, som har brug for hjælp. Og især på
steder som disse.
SOS Børnebyerne har arbejdet i Østafrika
siden 1971 og hjælper alene i Somalia, Kenya og
Etiopien 250.000 mennesker – blandt andet
gennem familieprogrammer til udsatte familier
som denne i byen Gode.
VIDEO: Mød nogle af de børn,
der i 2010 fik et nyt hjem i en
danskfinansieret børneby.
”tracking footprints” viser resultaterne
Virker det? Bliver børnenes liv bedre? I 2010 lagde SOS Børnebyerne
sidste hånd på et flerårigt analyse-arbejde, hvor 2.400
tidligere SOS-børn fra 41 lande blev opsøgt og interviewet.
samlet set viste undersøgelsen, som blev gennemført af et eksternt
analysebureau, at sOs-voksne er veluddannede og fuldt ud i stand til
at etablere relationer og familier. Piger og drenge har haft stort set lige
uddannelsesmuligheder, hvilket er væsentligt set i lyset af de forskellige
kulturer, sOs-børnene vokser op i – hvor ligestilling mellem kønnene
ikke nødvendigvis er almindeligt.
et af de lande, som deltog, var etiopien. resultaterne viste blandt
andet, at samtlige respondenter har gennemført en uddannelse; heraf
har 20 pct. fået en universitetsuddannelse. til sammenligning gennemfører
omkring halvdelen af etiopiens børn end ikke grundskoleuddannelsen
(primary) – et skoleniveau, som 8 pct. af sOs-børnene måtte
”nøjes” med. udover de universitetsuddannede har 35 pct. af de tidligere
sOs-børn en videregående (tertiær) uddannelse.
undersøgelsen pegede også på flere udfordringer på internationalt
niveau. blandt andet oplevede mange unge overgangen til at klare
sig selv som svær og også, at kontakten til den biologiske familie
kunne være bedre. sOs børnebyerne bruger nu konklusionerne til
at forbedre indsatsen.
foto: jens honoré
afrika Det lange træk
i CibitOke er hvert 10.
barn fOrælDreløs Og
hvert treDje barn sulter
19

20 Det lange træk syDamerika
asien Det lange træk 21
Peru har 28 mio. indbyggere og har de senere år oplevet stor fremgang og vækst. Men i nogle regioner, og særligt for de
mest udsatte børn, er situationen fortsat kritisk. FN estimerer, at omkring 3,8 mio. peruanere lever i ekstrem fattigdom,
heraf er 2,1 mio. børn. Ayacucho, hvor den nye SOS-børneby ligger, er en af Perus fattigste regioner.
Perus børn i nyt ”dansk” hjem
I flere år har frivillige og lokalgrupper i hele Danmark
samlet ind til en ny SOS-børneby til Perus børn. Den
nye SOS-børneby med plads til 117 børn blev officielt
indviet i 2010, og 22 danske frivillige rejste med for at
opleve forholdene i det peruvianske højland
familiehusene i sOs-børnebyen i ayacucho ligger på en vej
i et nybygget kvarter i udkanten af byen. her løber sårbare
og forældreløse børn ud og ind af døren i ”Casa jutlandia”,
”Casa guldborgsund”, ”Casa selandia” og ”Casa islas
Danesas". husene er nemlig opkaldt efter de områder, hvor
frivillige har samlet ind til opførelsen – og det gav besøget et
helt særligt lokalt præg, da sjællænderne spiste frokost i ”det
sjællandske hus”.
”jeg talte med den sOs-mor, som var i det hus, hvor jeg
spiste. stemningen var bare så god; det er utroligt, at en
kvinde kan give de børn så meget. Og da vi takkede hende
for det store arbejde, sagde hun bare, at hun jo også selv
havde fået en familie,” fortæller bente jacobsen, sOs-frivillig
fra gribskov.
udover selve sOs-børnebyen arbejder sOs børnebyerne i
ayacucho også med at forebygge, at børn bliver forældreløse.
i 22 små socialcentre rundt om i byen støtter sOs børnebyerne
sårbare familier, så de bedre kan tage sig af deres
børn. nancy martinez er leder af hele indsatsen – både
socialcentre og børneby. for med socialcentrene som det
ene ben i arbejdet, og sOs-børnebyen som det andet, kan
sOs børnebyerne tage udgangspunkt i det enkelte barns
behov.
”Der er rigtig god sammenhæng mellem de forskellige områder,
vi arbejder med. f.eks. kan sOs-mødrene fra børnebyen
holde oplæg i socialcentrene om børns rettigheder og
god ernæring,” fortæller nancy martinez. fokus er hele tiden
på at forbedre vilkårene for familierne, så de kan tage sig af
deres egne børn.
både sOs-børnebyen og socialcentrene er fuldt finansierede
fra Danmark.
Det beDste var
at være runDt
i De enkelte huse
Og se, hvOrDan
børnene trives.
VIDEO: Næsten 20 SOS-frivillige
rejste til Peru for at åbne den
børneby, de havde samlet ind til.
foto: line grove hermansen
bangladesh får ny sOs-børneby
SOS Børnebyerne Danmark fokuserer på at
hjælpe de steder i verden, hvor behovet er
størst
bangladesh er et af verdens fattigste lande. mere
end en tredjedel af landets 160 millioner indbyggere
lever under eksistensminimum, og landet bliver
jævnligt ramt af oversvømmelser og orkaner. Det
går ud over mange børn, og antallet af efterladte
eller forældreløse børn er højt. bangladesh er også
et af de lande, hvor færrest kan læse og skrive.
Omkring 62 pct. er analfabeter, og en tredjedel af
børnene kommer ikke i skole.
sOs børnebyerne har arbejdet i bangladesh siden
1973, hvor den første børneby åbnede i landets
hovedstad Dhaka. i dag har landet fem børnebyer
foruden en række andre projekter som skoler og
socialcentre. for at give endnu flere børn i bangladesh
muligheden for en tryg og kærlig opvækst,
finansierer sOs børnebyerne Danmark en børneby
og et familieprogram i det nordøstlige bangladesh.
i børnebyens 14 huse bliver der plads til 140 børn.
i tilknytning til børnebyen er det planen også at
opføre et socialcenter og en lægeklinik, som også
lokalområdet kan bruge, ligesom der iværksættes
et familieprogram. familieprogrammet skal hjælpe
de familier i området omkring børnebyen, som har
allermest brug for hjælp på grund af fattigdom og
naturkatastrofer. når familieprogrammet er helt
oppe at køre, vil det hjælpe 280 udsatte familier.
Inden for kort tid kunne SOS Børnebyerne i Pakistan distribuere,
hvad der svarer til 744.000 måltider til ofrene for oversvømmelserne.
sOm regel gÅr Der
ikke ret lang tiD,
før børnene falDer til
i børnebyen, siger en af
De kOmmenDe sOs-møDre.
foto: reuters/adrees latif, courtesy www.alertnet.org
VIDEO: SOS Børnebyerne har mere end
40 års erfaring med større byggerier i nogle
af verdens mest udsatte lande. I 2010
byggede vi blandt andet i Bangladesh.
Oversvømmelser i Pakistan
SOS Børnebyerne trådte til, da Pakistan i
juli måned 2010 blev ramt af voldsomme
oversvømmelser
hele landsbyer blev skyllet væk af de
enorme vandmasser, høsten blev ødelagt,
og der var akut mangel på vand, mad, husly
og medicin. ifølge fn blev 20 millioner
mennesker berørt af katastrofen og mindst
fire millioner hjemløse.
sOs børnebyerne driver otte børnebyer,
adskillige skoler, lægeklinikker og socialcentre
i Pakistan og den nationale organisation
blev hurtigt involveret i nødhjælpsarbejdet.
normalt er sOs børnebyerne Pakistan selvfinansierende;
det vil sige, at organisationen
kan dække udgifter til arbejdet gennem national
støtte, men katastrofens omfang taget
i betragtning blev også andre lande bedt om
hjælp, hvorfor sOs børnebyerne Danmark
også deltog i indsamlingen.
sOs børnebyerne uddelte telte, madpakker
og medicin til de mange ramte familier.
foto: lotte ladegaard

22 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 frivillige Og netværk
23
frivilligheD
i vækst
sOs børnebyerne har de senere år oplevet stor vækst i
antallet af frivillige. i 2005 var der 35 lokalgrupper med frivillige,
hvor tallet i 2010 var vokset til 49 grupper. Derudover er
også nye typer af frivillige kommet til; såkaldte fagfrivillige,
der med deres faglige baggrund tilfører nye kompetencer
på kontoret i københavn samt eventfrivillige – særligt mennesker,
der ikke har tid til et fast engagement, men gerne
stiller op til enkelte aktiviteter eller indsamlinger. i alt 600
mennesker var i 2010 fast engagerede i sOs børnebyerne
som frivillige.
Omkring 100 af de mange frivillige mødtes i november til det
årlige sOs-seminar, hvor der er mulighed for at udveksle
ideer samt lære nyt om arbejdet i de mange sOs-børnebyer.
foredrag og besøg fra etiopien samt workshopper med
inspiration til indsatsen som frivillige var på programmet,
ud over det traditionelle repræsentantskabsmøde med valg
til bestyrelsen. fire frivillige fra lokalgrupperne sidder i
sOs børnebyernes bestyrelse, der er ulønnet. bredt netværk sikrer læring
”Jeg er frivillig, fordi
SOS Børnebyerne er en
troværdig organisation, der
hjælper forældreløse børn, helt
til de kan stå på egne ben.
Og så har vi det sjovt,” forklarede
frivillig Kirsten Danielsen blandt
andet om sit engagement.
12 organisationer bag indsamling
i 2010 samlede Dr og Danmarks 12 største internationale
humanitære organisationer ind til ofrene i haiti samt afrikas
kvinder gennem Danmarks indsamling. sOs børnebyerne
fik med indsamlingen mulighed for at udvide en ny sOsbørneby
i jimma, etiopien, med et socialcenter, som skal
støtte særligt enlige mødre. selve sOs-børnebyen i jimma
er finansieret af kirk kaPital a/s og kirkbi invest a/s.
Opførelsen af socialcenteret, en lægeklinik og planlægningen
af et tilhørende familieprogram iværksattes i 2010. både
opførelse samt drift forventes dækket af de 16,9 mio. kr.,
sOs børnebyerne modtog gennem Danmarks indsamling.
SOS Børnebyernes kommunikationschef Line Grove Hermansen
blev i 2010 valgt som talsmand for Danmarks Indsamling.
foto: sOs-arkiv
foto: Per folkvar
jeg trOr, Det
er en fOrDel
at fÅ nOgle nye
kræfter Og nOgle
nye inDsPark inD.
Charlotte nielsen,
bestyrelsesmedlem
VIDEO: Charlotte er 22 år
gammel og stillede op
til bestyrelsen
sOs børnebyerne indgår i flere netværk både med private
virksomheder og ngO’er. i kredsen af internationale humanitære
organisationer er sOs børnebyerne blandt andet
medlem af Projektrådgivningen og ngO-forum. begge sammenslutninger
giver mulighed for, at sOs-medarbejdere kan
dele erfaringer og holde sig ajour – både med udviklingsområdet,
men også med mere teknisk viden om f.eks. rapportering.
under ngO-forum deltager sOs børnebyerne i børne-
og ungenetværket, hiv-/aids-netværket og Dansk forum for
mikrofinans. særligt mikrofinans var til diskussion i 2010, og
her har sOs børnebyerne erfaringer med mikrolån som del
af familieprogrammer, der er uden renter og ikke skaber en
ond cirkel for modtageren.
børn hjælper børn
velvilligheden blandt danskerne til ikke bare at støtte med
penge, men også at engagere sig på andre måder, viste
sig gentagne gange i 2010. i juli måned samlede sOs børnebyerne
sammen med tv 2 og Dgi brugte fodboldstøvler
ind til sårbare og forældreløse børn i forbindelse med vm i
sydafrika. i alt 2.340 par støvler blev samlet ind over hele
landet, og de gør nu glæde på fodboldbaner i sydafrika.
støvlerne er blevet uddelt til børn og unge i sOs-børnebyer
og gennem sOs børnebyernes familieprojekter i landet.
indsamlingen blev dækket af tv 2’s vm-studie under hele
slutrunden, og tv2’s journalister var med, da støvlerne blev
uddelt i sOs-børnebyerne.
foto: ida mørck
eCCO walkathon over landegrænser
sOs børnebyerne i tre lande har gennem et samarbejde
mellem eCCO og sOs børnebyerne Danmark engageret sig
i at få deres borgere ud af gå. således blev der gået penge
ind til sOs børnebyerne i Danmark, tyskland og Polen.
i Danmark blev eCCO walkathon i 2010 afviklet i aarhus,
Ålborg, horsens, kolding, Odense og københavn og i alt
cirka 26.000 danskere brugte et par timer på at gå en tur og
støtte velgørenhed gennem gå-arrangementet. Deltagerne
går 6 eller 10 km, og for hver kilometer, deltageren går,
donerer eCCO 7,50 kroner til et støtteprojekt, som deltagerne
udvælger blandt tre organisationer. Cirka hver tredje
valgte sOs børnebyerne, og det gav på tværs af landene
godt en million kroner til sOs børnebyernes arbejde.
sOs børnebyernes andel af donationerne går til den nye
sOs-børneby i Cibitoke i burundi – et af verdens fattigste
lande, hvor de første børn er flyttet ind i eCCO-huset.
børnene var også på banen, da sOs børnebyerne sammen
med tv-kanalen nickelodeon indbød danske børn til at sende
en tegning ind. for hver tegning donerede nickelodeon 10 kr.
til sOs børnebyernes arbejde, og det blev til omkring 3.000
tegninger. vinderen af tegnekonkurrencen vandt en børnefest
med besøg af figuren Dora.
”Det er vigtigt at lære, at det ikke er alle børn i verden, der har
det lige så godt som i Danmark, men at man kan hjælpe til at
gøre verden til et bedre sted for alle. børn har ikke mulighed
for at hjælpe til med penge, men de kan hjælpe til med tegninger
eller brugte sko,” siger programchef kasper kanstrup.
foto: Patrick witmann

24 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 nøgletal 25
1%
7%
resultatOPgørelse 2010
her kom støtten fra
Det gik pengene til
2010 2009
Dkk Dkk'000
indsamlede midler mv. 156.398.942 138.601
finansielle poster 8.642.510 6.743
Samlede indtægter 165.041.452 145.344
Omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter 22.552.813 20.394
internationalt kontingent 3.140.604 3.409
administrationsomkostninger 8.836.635 10.850
Samlede omkostninger 34.530.052 34.653
Resultat før uddelinger til formålsbestemt arbejde 130.511.400 110.691
formålsbestemt arbejde i Danmark 5.246.080 3.246
uddelinger, fadderskabsstøtte 57.146.025 49.770
uddelinger, drifts- og projektstøtte 67.133.296 57.041
Samlede uddelinger til formålsbestemt arbejde 129.525.401 110.057
Resultat efter uddelinger til formålsbestemt arbejde 985.999 634
skat af årets resultat 0 0
Årets resultat 985.999 634
Forslag til resultatdisponering 985.999
Overført til rådighedskapital 985.999
16%
25%
5%
46%
fadderskabsbidrag 46%
kampagner 25%
arv og testamenter 7%
Offentlig støtte 1%
virksomheder, sponsorater
samt øvrige gaver og bidrag 16%
finansielle indtægter 5%
41%
14%
35%
2%
5%
3%
Omkostninger til indsamlingsaktiviteter 14%
internationalt kontingent 2%
administration 5%
formålsbestemt arbejde i Danmark 3%
fadderskabsstøtte 35%
Drifts- og projektstøtte 41%
sÅDan bruger vi Pengene
alt, hvad vi gør, har til formål at give så mange forældreløse
og sårbare børn som muligt en tryg opvækst og et kærligt
hjem.
vi har konstant fokus på at holde vores udgifter nede, og vi
har som målsætning, at højst 10 procent af de samlede indtægter
må bruges på administration. administrationsprocenten
var i 2010 på 5,4 procent. administration er nødvendig
for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre
bidragydere får de informationer, de har brug for.
sOs børnebyerne gennemfører hvert år kampagner og
andre aktiviteter for at samle penge ind. Det er der også
omkostninger forbundet med. når vi bruger penge på ind-
sOs børnebyerne har ikke tilladelse til at
foretage landsindsamlinger og modtager kun
i begrænset omfang offentlig støtte. Derfor er
sOs børnebyerne helt afhængig af støtten
fra faddere, bidragydere og virksomheder.
10 lande, der har modtaget flest penge,
inkl. fadderskaber
Columbia
botswana
Central african rep.
haiti
bangladesh
kenya
indien
etiopien
Peru
rwanda
bangladesh 13.429.828 kr.
rwanda 11.301.240 kr.
Peru 8.470.415 kr.
etiopien 7.809.140 kr.
indien 6.773.270 kr.
botswana 6.026.938 kr.
Columbia 4.541.289 kr.
kenya 4.220.417 kr.
haiti 3.955.566 kr.
Central african rep. 3.369.961 kr.
samling, har vi en målsætning om at få mindst fem kroner
ind, når vi bruger en krone.
i 2010 var der 26 lønnede medarbejdere på kontoret i københavn.
stort set alle medarbejdere i sOs-børnebyer og på
projekter er lokalt ansatte. Det garanterer en høj grad af lokal
forankring og bidrager til at holde omkostningerne nede.
Omkring 600 frivillige i danske lokalgrupper og på kontoret i
københavn arbejdede ulønnet for sOs børnebyerne.
både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede
revisorer sOs børnebyernes regnskaber. revisorpåtegnede
årsrapporter kan findes på www.sosbornebyerne.dk.
26%
indsamling 2004-2010
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
mio. kr.
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
støtten fordelt på projekttyper
1%
6%
3%
4%
6%
52%
børnebyer 52%
ungdomshuse 4%
børnehaver 3%
skoler 6%
socialcentre, lægeklinikker
og familieprogrammer 26%
uddannelsescentre 1%
nødhjælp 6%

26 sOs børnebyerne Årsberetning 2010 De stÅr bag 27
sOs børnebyerne i Danmark
uDviklingen i regnskabsÅret 2010
sOs-børnebyerne Danmark opnåede i 2010 samlede indtægter
på 165,0 mio. kr. mod 145,3 mio. kr. i 2009.
De samlede indtægter indeholder indsamlede midler for
156,4 mio. kr. og finansielle poster på 8,6 mio. kr.
stigningen i de indsamlede midler med 12,8 pct. relaterer sig
primært til øgede indsamlede midler fra fadderskabsbidrag,
Danmarks indsamling, virksomheder og fonde.
Der er i løbet af året gennemført en række nye, større markedsføringskampagner
med fokus på hvervning af faddere,
medlemmer og nye bidragydere. Den samlede effekt af
disse kampagner, specielt kampagner gennemført i 4. kvartal,
forventes først at vise sig i det følgende regnskabsår.
Bestyrelse:
formand bjørn bogason
fhv. vicedirektør
foto: les karner
jeg har møDt
gaDebørn i mexiCO
City, bangkOk, nairObi
– Overalt, hvOr jeg har
rejst i treDjeverDenslanDe.
hver gang er
jeg blevet ramt af
en fOrnemmelse af
afmagt, vel viDenDe,
at uanset Om jeg stak
Dem 50 DOllars, ville
jeg alDrig kunne give
Dem et nyt Og beDre
liv. Det kan jeg nu …
hanne høiberg
Protektor:
hendes kongelige højhed
Prinsesse benedikte
hanne høiberg
journalist og forfatter
foto: b. lindemann foto: les karner
Årets samlede fadderbidrag steg fra knap 65 mio. kr. i 2009
til 75,3 mio. kr. i 2010. stigningen kan henføres til flere tegnede
fadderskaber.
Årets indtægter fra gaver, bidrag og arv steg med 2,6 mio. kr.
til 38,0 mio. kr. i 2010. stigningen relaterer sig til øgede indtægter
fra virksomheder og fonde efter en målrettet indsats
på dette område, samtidig med at arveindtægterne er faldet.
indtægterne fra aktiviteter steg fra 36,2 mio. kr. i 2009 til 40,8
mio. kr. i 2010. stigningen relaterer sig primært til en næsten
en fordobling af indtægterne fra Danmarks indsamling fra
8,6 mio. kr. i 2009 til 16,9 mio. kr. i 2010. Danmarks indsamling
inkluderede katastrofeindsamlingen til haiti, og indsamlingen
var ekstraordinær. bidrag fra tips- og lotto-midler er
steget til 2,3 mio. kr. i 2010 fra et niveau på omkring 2,0 mio.
kr. i 2008 og 2009.
sOs børnebyerne trOr ikke, at verDens
PrOblem meD milliOner af fOrælDreløse
Og fOrsømte børn kan løses veD
blOt at bygge flere børnebyer. Det er
en vigtig strategi at integrere arbejDet
i lOkalsamfunDet Og fOrhinDre børn i at
blive fOrælDreløse.
formand bjørn bogason
esther jensen
restauratør,
sOs-frivillig i holstebro
foto: les karner
næstformand jess myrthu
seniorpartner,
kommunikationsrådgiver
lars Ole kornum
Direktør
foto: les karner
foto: les karner
resultatet af fondens finansielle poster udgjorde 8,6 mio. kr.
i 2009 udgjorde det tilsvarende investeringsafkast 6,7 mio.
kr. Det er fondens politik til enhver tid at minimere finansiel
risiko, hvorfor langt den overvejende del af de finansielle
aktiver er placeret i danske stats- og realkreditobligationer.
Årets indsamlingsresultat anses for særdeles tilfredsstillende.
i 2010 steg omkostningerne vedrørende indsamlingsaktiviteter
med ca. 2,2 mio. kr. til 22,6 mio. kr. som følge af fondens
løbende investeringer i fremtidige vækstmuligheder, fastholdelse
og fokus på de strategiske investeringer for 2009-2012.
Det er med årets omkostninger til indsamling på 22,6 mio. kr.
således lykkedes igen i år at realisere målsætningen om at
indsamle midler for mere end fem gange årets omkostninger
til indsamlingsaktiviteter. Omkostninger til internationalt kontingent
ligger på 3,1 mio. kr. i 2010, og dermed lidt lavere
end i 2009.
Omkostninger til fondens administration er nedbragt med 2,0
mio. kr. i 2010 til 8,8 mio. kr. en del af nedbringelsen relaterer
sig til en omallokering af ressourcer til programarbejde,
der henføres under formålsbestemt arbejde i Danmark. i fondens
omkostninger modregnes momskompensation. i 2010
Charlotte gøtzsche
Programmør,
sOs-frivillig i silkeborg
VIDEO: Hør hvorfor adm. direktør i
JP/Politikens hus er bestyrelsesmedlem
i SOS Børnebyerne
jeg tager Det nOk mÅske enDnu
mere alvOrligt, enD hvis Det
var lønnet. Der ligger en særlig
fOrPligtelse, nÅr Det er ulønnet.
lars munch, adm. direktør i jP/Politikens hus
inge lise kjeldsen wilhjelm
lærer,
sOs-frivillig i ledøje-smørum
foto: les karner foto: les karner
lars munch
adm. dir. jP/Politikens hus
fotocollage
indgår to års momskompensation mod et års momskompensation
i 2009.
uddelinger til formålsbestemt arbejde steg i 2010 til 129,5 mio.
kr. fra 110,1 mio. kr. i 2009. formålsbestemt arbejde i Danmark
er en smule over niveau for 2009. Dette kan henføres til en øget
indsats i programarbejdet fra dansk side.
Der er ikke fra regnskabsårets afslutning og frem til dato indtrådt
begivenheder, der kan forrykke vurderingen af årsrapporten for
2010 væsentligt.
sOs børnebyerne Danmarks udvikling i 2010 er forløbet som
forventet. Der er ikke forhold eller særlige risici, der væsentligt
ændrer grundlaget for sOs børnebyerne Danmarks strategi
fra 2009-2012. Der forventes en fortsat organisk vækst i ind-
samlingen i niveauet 10-15 pct. og deraf øgede uddelinger
efter omkostninger. De samlede indsamlingsomkostninger
forventes fortsat holdt omkring 15 pct. af de indsamlede midler.
administrationsomkostninger forventes fortsat holdt under 10 pct.
af de indsamlede midler.
Den revisorpåtegnede årsrapport findes på
www.sosbornebyerne.dk.
Peter völker
vicegeneralsekretær,
sOs kinderdorf international
Direktør:
hanne elisabeth rasmussen
fotocollage
foto: les karner
Charlotte nielsen
sOs-frivillig i bramming
fotocollage

sOs børnebyerne Årsberetning 2010
SOS Børnebyerne
amerikavej 15C, 2. sal
1756 københavn v
tlf.: 33 73 02 33
fax: 33 73 02 30
e-mail: info@sosbornebyerne.dk
www.sosbornebyerne.dk
kl. 9:00 – 16:30 mandag til torsdag
kl. 9:00 – 15:00 fredag
redaktion og tekst:
line grove hermansen,
Ditte kofoed (video)
og Christian blomgreen
Design & produktion:
helene ingerslev, wet DesignerDog
forsidefoto: jens honoré fra gode, etiopien
foto: bo holmberg