Danmark - Israel - DBU

Det israelske
At Israel for to år siden nåede til play off-kampe mod Danmark, var ingen kulmination, men et stop på
vejen for en fremgangsrig fodboldnation, hvis klubber i de senere år har præsteret bedre internationale
resultater end deres danske kolleger.
De to play off-kampe om en EM-billet
mod Danmark i efteråret 1999 var Israels
største internationale bedrift siden
landets VM-deltagelse i 1970, og
man skal ikke hænge sig alt for meget
i Danmarks samlede 8-0 sejr ved den
lejlighed, for siden de to store nederlag
til Bo Johanssons danske EM-mandskab
har både israelsk klub- og landsholdsfodbold
understreget, at fodboldnationen
ved Middelhavets asiatiske
kyst hverken skal betragtes som nogen
lilleput eller døgnflue i international
sammenhæng. Tværtimod har vi måske
blot vidnet begyndelsen på en varig
og mere tydelig israelsk dominans i
de europæiske turneringer på klub- og
landsholdssplan.
Chokket i Paris
Også for Parkens gæster gælder aftenens
venskabskamp som forberedelse
til vigtige internationale opgaver i den
nære fremtid. I kvalifikationsturneringen
til EM 2004 i Portugal skal Israel
blandt andre møde Frankrigs verdensmestre,
som Israels landstræner Richard
Møller Nielsen næppe kalkulerer
med at passere i tabellen. Derimod
forekommer andenpladsen og muligheden
for en EM-billet ad play offvejen
absolut inden for Israels rækkevidde,
for af de øvrige forhindringer i
kvalifikationsgruppen synes kun Slovenien
at kunne blive for stor en mund-
14 Danmark - Israel
fuld, mens Israel bør kunne lægge både
Cypern og Malta bag sig.
Men heller ikke gruppens storfavorit
vil nødvendigvis sove helt roligt i nætterne
op til næste kvalifikationsturnering,
for mange franskmænd husker
stadigvæk det chokerende 2-3 nederlag
til Israel i 1993 hjemme på Parc des
Princes, hvor gæsterne sørgede for at
spolere de franske VM-drømme.
Men det fremgangsrige israelske
landshold har i de seneste år også selv
fået sine slutrunde-drømme punkteret
i sidste øjeblik, og efterårets skuffelse
over at misse play off-kampene om
de sidste europæiske VM-billetter var
i flere henseender større end efter de
to opgør mod Danmark to år tidligere,
hvor der ikke var gået mange minutter
af den første kamp i Israel, hvor Danmark
som bekendt sejrede 5-0, før
hjemmeholdet pludselig følte sig meget
langt fra EM i Holland og Belgien.
Da Tel-Aviv forstummede
Før seneste VM-kvalifikations sidste
kamp hjemme mod Østrig var Israel tre
point efter gæsterne, men begunstiget
af en bedre målscore ville selv en snæver
sejr være nok til en israelsk andenplads
efter Spanien. Og det blev snævert,
men ikke til israelsk sejr.
Hjemmeholdet kom foran på et
straffespark sat ind af Shimon Gershon,
og med 13 minutter tilbage kunne
Dedi Ben-Dayan have afgjort puljens
facit, men han ramte den østrigske
målramme, og i stedet slog gæsterne
til i kampens døende minutter, da Andreas
Herzogs frisparksmål ødelagde
den israelske feststemning i Tel-Aviv.
Det uafgjorte resultat smertede som
en uretfærdigt nederlag efter en kvalifikationsturnering,
hvor Israel på ny
havde opnået fine enkeltresultater,
først og fremmest 1-1 hjemme mod
Spanien, der blev presset til det yderste
af Haim Revivos føringsmål.
Revivo, der efter flere sæsoner som
nøglespiller i spanske Celta Vigo kom
til Fenerbahce og straks hjalp Istanbulklubben
til det tyrkiske mesterskab i
2001, har sammen med Eyal Berkovic
fra den kommende Premier Leagueklub
Manchester City været Israels største
profil i de senere år.
Døren på klem for Revivo
I skrivende stund er det imidlertid mere
end usikkert, hvorvidt Revivo er med i
aftenens kamp, for få dage efter kæmpenederlaget
på 1-7 i en venskabskamp
mod Tyskland i februar, meddelte Fenerbahce-stjernen,
at han ikke længere
ønskede at stille for nationalmandskabet.
Ikke på grund af 1-7 ydmygelsen i
Kaiserslautern, men fordi han følte det
vanskeligt og opslidende at kombinere
de daglige forpligtelser i Tyrkiet med de
internationale opgaver for Israel.